Familieudvalgets ordinære møde 02/2016, den 17. februar 2016

Transkript

1 Oversigt åbent møde: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden. Økonomisager Punkt 02 Månedsrapport ultimo januar 2016 i Sisimiut Punkt 03 Månedsrapport ultimo januar 2016, Maniitsoq. Punkt 04 Ansøgning om budgetomplacering pensioner i konto 4301, 4302 samt 4701 i Område for Familie, Maniitsoq Generelle sager Punkt 05 Høringssvar vedrørende forslag til Inatsisartutlov om ændring af Landstingsforordning om socialvæsenets styrelse og organisation Orienteringssager Punkt 06 Orientering om ny Landstingsforordning om alderspension Punkt 07 Eventuelt 1

2 Mødet startet kl. 13:05 Deltagere: Atassut Bitten Heilmann, Maniitsoq Gedion Lyberth, telefonisk fra kl fra lukket punkt Siumut Alfred Olsen, Formand, Sisimiut Gideon Lyberth, Maniitsoq Jan Boller Fraværende med afbud: Tønnes Kreutzmann, Kangaamiut Evelyn Frederiksen, Næstformand, Sisimiut Fraværende uden afbud: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden Afgørelse Godkendt 2

3 Punkt 02 Månedsrapport ultimo januar 2016 i Sisimiut Journalnr Baggrund Der skal hver måned foretages en budgetopfølgning med vurdering af det forventede forbrug for resten af året samt angivelse af områder. Område for familie i Sisimiut vedlægger hermed budgetopfølgning for ultimo januar måned Regelgrundlag Qeqqata Kommunias kasse- og regnskabsregulativ. Gældende lovgivning indenfor det område, hvor Familieudvalget har den umiddelbare kompetence. Faktiske forhold Familieområdet Budget Tillæg Bevilget Forbrug Rest Forbrug Konto Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % 40 Fripladser på daginstitutioner , ,1% 41 Hjælpeforanstalt for børn ,2% 43 Social førtidspension ,5% 45 Offentligt hjælp ,3% 46 Andre sociale yderlser ,2% 47 Ældreforsorg ,8% 48 Handicapområdet ,3% 49 Andre sociale udgifter ,0% Total ,0% Forbruget skal ligge på 8,3 % hvis forbruget er jævnt fordelt over 12 måneder. Familieområdet i Sisimiut og bygderne har et samlet forbrug på 7,0 % svarende til mio. kr. af budgetbeløb på mio. kr. Forbruget udviser mindre forbrug på 1,3 % svarende til mio. kr. Takstbetalinger for januar måned er endnu ikke tilgået med undtagelse af en regning. Bemærkninger fra afdelingernes og eksterne institutioners forbrug: Konto 40 - Fripladser på daginstitutioner: Der er intet at bemærke over forbruget. Konto 41 - Hjælpeforanstaltninger for børn: Forbruget på konto 41 pr. 31. januar 2016 udgør 5,2 % svarende til kr. af budget på mio. kr. Konto Hjælpeforanstaltninger Udgifter til støttepersoner i Sisimiut, udgør forbruget 6,9 % svarende til kr. af budget på kr. Familieafdelingen vil arbejde på at reducere støttepersonerne, og således også arbejde på at forældrene til de børn, som er i daginstitution med støttepersoner, tager mere del af det økonomiske ansvar. Konto Familiepleje i Grønland Pr. 01. februar 2016 er der i alt 8 børn som er anbragt i familiepleje. Lige pt. har familieafdelingen ikke sager af med relation til anbringelse af børn- eller unge. Det samlede forbrug på konto 4102 udgør forbruget 4,6 % svarende til kr. af budget på mio. kr. 3

4 Konto Døgninstitutionsophold i Selvstyrets døgninstitutioner. Pr er der anbragt 2 børn- og unge på Selvstyrets døgninstitutioner. Forbruget på konto 4105 udgør i alt svarende til 0 % af budgetbeløb på mio. kr. Takstbetalinger for januar måned er endnu ikke fået. Konto Private døgninstitutioner. Pr er der anbragt 3 børn- og unge på private døgninstitutioner, Forbruget på konto 4107 udgør i alt svarende til 8,6 % svarende til budgetbeløb på mio. kr. Takstbetalinger for januar måned er endnu ikke tilgået med undtagelse af en regning. Forbrugsoversigt/familiecenter: Tekst Konto Budget (incl. tillæg) Forbrug Forbrug i % Januar ,6 % Konto Timeløn: Efter ansættelse af to timelønnede sagsbehandler for familie, er bevillingerne brugt til aflønning. Konto: Annoncer: Betaling for bestilling af Sermitsiaq/AG for Konto: Rengøringsselskab/reno: Køb af en ny rengøringsvogn. Konto: Diverse fremmede tjenesteydelser: Henvisning af to familier. Konto: Husleje: Betaling af januar husleje, huslejebetalingen skal opkræves til beboerne. Konto 43 - Førtidspension: Førtidspension før 1. januar 2002 og efter 1. januar 2002, konto 43: Forbruget på konto 43 skal pr. 31. januar 2016 udgøre 8,3 % hvis budgettet er jævnt fordelt over 12 måneder. Det samlede forbrug på konto 4301 og 4302 incl. bygderne, ligger på 16,5 %, men da førtidspension udbetales forud, er udbetalingerne for februar måned med på forbrugsrapporten for januar. måned. Det gælder for alle konti, heriblandt personlige tillæg, som også udbetales forud. For 2 måneders udbetaling af førtidspension, ligger det samlede forbrug med et mindre forbrug på 3.000,00 kr. Fordelingen af udgifter på konto 43 førtidspension 2016: Konto Tekst Budget 2016 Forbrug 2016 Forbrug i % Afvigelse Afvigelse i kr Førtidspension før ,3-8, Førtidspension efter ,9 + 3, Ialt ,5-3 4

5 Konto 45 - Offentlig hjælp: Forbruget på konto 45 incl. bygderne udgør 9,3 % svarende til mio. kr. af budgetbeløb på mio. kr Trangsvurderet hjælp/kontanthjælp. Der er omkring 320 der er registreret i januar 2016, omkring 250 ud af 320 er blevet hjulpet via offentlig hjælp. I forbindelse med midlertidigt lukning af RG, stempler arbejderne som arbejdsledige, hvorefter de modtager arbejdsmarkedsydelse. Derudover foretages beregning for et par, hvor den anden har et arbejde og den anden stempler som arbejdsledige El. De fleste af offentlig hjælps modtager har fået deres elregning betalt, endvidere foretages der beregning for at se, om de har behov for tilskud til betaling af deres elregning. Endvidere betales en medbeboers andel af deres regning, såfremt pågældende er offentlig hjælps modtager Huslejeregninger. Borgere der er blevet hjulpet økonomisk, med eget bolig, får deres husleje betalt og endvidere betales en medbeboers andel af huslejen. Derudover betales en medbeboers andel af deres regning, såfremt pågældende er offentlig hjælps modtager. Endvidere har man betalt huslejen for klienter med børn Engangshjælp. Klienter der fik engangshjælp, er dem som har den største behov, der fundet frem til under beregninger. Klienter med børn har fået tildelt hjælp, i form af huslejebetaling. Konto 46 - Andre sociale ydelser: Dagpenge ved barsel Forbruget på konto 46 udgør 7,2 % svarende til kr. af budgetbeløb på kr. Der er intet at bemærke over forbruget. Konto 47 - Ældreområdet: Alderspension konto 4701 incl. bygderne: Forbruget på konto 4701 ligger på 14,7 % incl. februar måneds alderspension, som er med i januar forbrugsrapporten, fordi alderspension udbetales forud. Det samlede forbrug for konto 4701 udgør med et mindre forbrug på ca. 1,9 %, svarende til kr., og mindre forbruget kan henføres til mindre forbrug på konto personlige tillæg. Specifik for alle konto er forbruget på konto grundbeløb i Sisimiut, konto grundbeløb i Kangerlussuaq samt konto grundbeløb i Itilleq nogen højere end forventet. Det skyldes dels, at budgettallene i disse områder ikke svarer til det faktiske udgifter, udover at alderspensions taksterne især for par, er steget og som følge heraf, er det nødvendigt at disse konto områder bør justeres. Ældreafdelingen vil lave budget justeringer efter 1 kvartals regnskab, da det ønskes at vide mere om resultaterne af udgifterne indenfor pensionsområdet efter 3 måneders forbrug. Fordelingen af udgifter på konto 47 alderspension 2016: Konto Tekst Budget 2016 Forbrug 2016 Forbrug i % Afvigelse Afvigelse i kr Alderspension ,7-1, ,

6 Andre omsorgsforanstaltninger konto 4715 På konto 4715 er der kun afholdt udgifter til buskort for hele året i januar måned, men det var konteret forkert, da buskort ellers skal konteres på konto Ældreafdelingen vil lave en rettelse til næste måneds forbrugsrapport. Buskort til pensionister og førtidspensionister er faldet med 400 kr. pr. kort pr. år. Indtil nu er der mindre udgifter med ca kr., men alle som bliver pensionister i løbet af 2016, skal udleveres buskort, og dette skal derfor også betales, da de ikke indgår på den store regning som er betalt i januar måned. Plejeophold ved sundhedsvæsenet konto 4720 Pt. er indskrevet 1 plejepatient, men regningen er endnu ikke fået. Ældreområdet arbejder på at finde alternative muligheder med hensyn til placering af denne plejepatient samt kommende plejepatienter, dog mangler ældreområdet passende bolig eller stor lejlighed, hvor mindst 2 3 personer med plejebehov kan bo indtil der er plads på alderdomshjemmet. Hjemmehjælp Forbrugsoversigt: Tekst Konto Budget (incl. tillæg) Forventet forbrug Forbrug Afvigelse Forbrug i % Januar ,8 % Bemærkninger: Januar (månedsløn): Har lille overforbrug på mdr løn. Ifm Feriegodtgørelse (timeløn): Har været sygdom, så brugt mindre end budgeteret (varekøb til kontorbrug) og (diverse varekøb): Har ikke købt varer endnu til hjemmehjælpen på disse konti, men vil bruge dem som planlagt (øvrige driftsmidler): Bilen har været frosset i nytår, da der ikke er mulighed for at stå m varmekabel. Forbrugsoversigt i Sarfannguit: Tekst Konto Budget (incl. tillæg) Forventet forbrug Forbrug Afvigelse Forbrug i % Januar ,8 % Lille forbrug pt, men kan ændre sig meget pludseligt. Da der ikke er afsat ret mange penge, vil vi bede om at de bi beholdes på konto til evt senere behov Forbrugsoversigt i Itilleq: Tekst Konto Budget (incl. tillæg) Forventet forbrug Forbrug Afvigelse Forbrug i % Januar ,00 0,0 % Ingen modtager hjemmehjælp i januar, men det kan ændre sig i løbet af året. Da der ikke er afsat ret mange penge, vil vi bede om at de bi beholdes på konto til evt senere behov. 6

7 Alderdomshjemmet Forbrugsoversigt: Tekst Konto Budget (incl. tillæg) Forventet Forbrug Forbrug Afvigelse Forbrug i % Januar ,9 Bemærkninger Konto lønninger, månedslønnede Ifølge balancen så ser januar måneden ud til at have merforbrug, da feriegodtgørelserne også er blevet udbetalt. Konto Overarbejde månedslønnede Økonomiudvalget godkendt at der skal ansættes 12 medarbejdere pr. 01/ , når udvidelsen er færdigt.. Og udfra beregningerne vil de kommende personale se således ud: 4 uddannede sundhedshjælpere 4 ufaglærte plejepersonale 1 fysioterapeut 1 uddannet levnedsmiddelhjælper 1 ufaglært rengøringsdame 1 ufaglært medhjælper i vaskeriet Ifølge beregninger skal de nye personale både månedslønnede og timelønnede fra 01/ til 31/ udgøre i alt kr Udfra beregningerne af udgifterne til månedslønnede fra sidste år 2015, forventes merforbrug i budgettet med ca fordi: Beregning for ufaglærte der skal ansættes i juni er; 6pers x 105 kr. i timen x 40 timer x 30 uger = kr For 4 uddannede sundhedshjælpere, 1 fysioterapeut og 1 levnedsmiddelmedhjælper, vil ifølge overenskomsten skal budgettet til lønningerne være på kr Budgettet i 2016 på løn til de nye personale er = i 2015 ligger udgifterne til både månedslønnede og timelønnede i alt på Det skal understreges at under månedslønnede har fysioterapeuten sagt sin stilling op i juli og siden september har køkkenlederen haft orlov resten af året uden løn. Man kan også mærke under timelønnede, at hele personalet har holdt kursus i december og der er blevet brugt 11 vikarer i 10 dage. Og hvis man havde fulgt normeringen og beholdt de fastansatte, ville vi haft sparet omkring kr Udgifter i2015 til løn var på og da kommende udgifter i år er på , ligger afvigelsen på , og hvis man beregner dem til budgettet for ny personale forventes der merforbrug på = kr Konto Sygedagpenge Konto Faglitteratur 7

8 Betalingen for Sermitsiaq til resten af året, får det til at se ud som merforbrug. Konto Kørsel Taxa transport Beboerne på alderdomshjemmet som er forbrugere af kørestoler, køres af en stor taxa ved behov, da alderdomshjemmet ikke selv har en egnet bil, derfor ser kontoen sådan ud. Konto Medicin briller sygeplejeartikler Da der i denne måned har betalt for plejeredskaberne der var kommet i slutningen af 2015, der modtages hver tredje måned, ser det ud som der er merforbrug. Det drejer sig om bleer, toiletpapir, sæber, sygeplejeartikler, smelteposer, forbinding, kateter, sprøjter, medicinbægre, doseringsæsker, engangshandsker, underlag osv. Konto Bespisning På grund af indkøb hos Arctic Import hvert kvartal, kan der i nogle af månederne se ud som om der er merforbrug. Konto Øvrige anskaffelser Forbruget ser ud til at ligge højt på grund af køb af nyt printer Konto Vandregning Intet at bemærke. Regninger kommer hvert kvartal. Budgettet i år på er for lidt i henhold til hele året. Konto Elregning Forbruget var på sidste år, hvor budgettet for i år er kun på Betalinger hvert kvartal bruges også heri. Konto Olie til opvarmning Budgettet på som er lagt her, ønskes omplaceres til Konto Maskiner og inventar Budgettet ser ud til at være for lidt, da det er blevet tid til at skifte husredskaberne ud som ikke er skiftet ud i flere år. Konto Diverse reparationer Der er givet budget på kun 2.000,- Den skal tilpasses til de kommende år i forhold til renovering af materialer og huset. Der var stort merforbrug i dette konto sidste år, da der var nødvendige renoveringer. Konto 48 - Handicapområdet: Forbruget på konto 48 handicapområdet pr. 31. januar 2016 udgør 3,3 % svarende til mio. kr. af budgetbeløb på mio. kr. De største forbrug i Handicapafdeling, er mest Pisoq-udgifter , såsom største udgifter er husleje m.m. Der er endnu ikke tilgået Døgninstitutions takster både fra Danmark og på Grønland, hverken voksne eller børn. 8

9 Bofællesskaber konto: Budget Tillæg Bevilget Forbrug Rest Forbrug Kt. Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % Månedsløn , Timeløn , Overtid/timeløn , Bespisning , "Bofællesskabet"" PISOQ"" Sisimiut" ,5 Konto lønninger, månedslønnede Afvigelsen fra budget skyldes manglende justering af bogføringskonto, da der er nogle månedslønninger som vedrører Pisoq der blevet bogført på DBV s konto. Det søges rettet op til næste måned. Konto lønninger, timeløn Afvigelsen fra budget skyldes til dels lønudbetaling som vedrører arbejde udført i uge Desuden merforbrug af timer på grund af indkøring/indlæring af nye timelønnede henvist fra arbejdsmarkedskontoret. Konto lønninger, overtid/timeløn Afvigelsen fra budget skyldes merforbrug af overtid primært på grund af indkøring/indlæring af nye timelønnede. Konto Bespisning Afvigelsen fra budget skyldes at udgifterne på denne konto sker sporadisk i løbet af året. Konto: Budget Tillæg Bevilget Forbrug Rest Forbrug Kt. Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % Telefon, telefax , "Handicapværkstedet"" Ivik"" Sisimiut" ,2 For konto Telefon, telefax Afvigelsen skyldes merforbrug af internet og telefon under december måned. Dette vil normaliseres under resten af året. For hele Konto Afvigelsen skyldes primært at der er mange udgifter som kommer senere i året og derfor ikke er afholdt endnu. Desuden vil der forekomme vedligeholdelsesarbejder som ikke bliver foretaget før til sommer. 9

10 Konto: Budget Tillæg Bevilget Forbrug Rest Forbrug Kt. Kontonavn (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) i % Månedsløn , Timeløn , Beklædning, arbejdstøj , Telefon, telefax , Olie (til opvarmning) , Kostindtægter , Diverse indtægter , DET BESKYTTEDE VÆRKSTED SISIMIU ,2 Konto lønninger, månedslønnede Afvigelsen fra budget skyldes manglende justering af bogføringskonto, da der er nogle månedslønninger som vedrører Pisoq der blevet bogført på DBV s konto. Konto lønninger, timeløn Afvigelsen fra budget skyldes primært personale som er overgået til månedsløn. Konto Beklædning, arbejdstøj Afvigelsen fra budget skyldes at indkøb sker efter behov i løbet af året således at det vil være mindre forbrug andre måneder. Konto Telefon, telefax Afvigelsen skyldes merforbrug af internet og telefon under december måned. Dette vil normaliseres under resten af året. Konto Olie (til opvarmning) Afvigelsen fra budget skyldes tidligere års øgede oliepriser samt manglende justering af budget i forbindelse med leje af ekstra bygninger til DBV fra kollegiet. Konto Kostindtægter Afvigelsen fra budget skyldes at salgsdage på værkstederne oftest lægges omkring højtider og ferietider, således vil indtægterne fremkomme i større andele nogle måneder end andre. Konto Diverse indtægter Afvigelsen fra budget skyldes at salgsdage på værkstederne oftest lægges omkring højtider og ferietider, således vil indtægterne fremkomme i større andele nogle måneder end andre. Konto 49 - Andre sociale udgifter: Der er intet at bemærke over forbruget. Økonomiske og administrative konsekvenser Direktionens bemærkninger Administrationens vurdering Fra administrationen mener vi at opfølgning af forbruget på konto 4 i Familieområdet i Sisimiut, nøje er konstant under opfølgning, og afdelingerne orienteres igennem ledermøderne hver uge, om 10

11 forbruget på de enkelte områder, men også samlet for hele konto 4 i Familieområdet. Ledergruppen skal anbefale at månedsrapporten til og med 31. januar 2016 tages til efterretning. Indstilling At, bemærkninger til forbrugsrapport til og med januar 2016 på konto 4 i familieområdet tages til efterretning. Afgørelse Indstilling taget til efterretning Bilag 1. Udskrift af balance pr. 31. januar

12 Punkt 03 Månedsrapport ultimo januar 2016, Maniitsoq. Journalnr.: Baggrund I løbet af året skal der udarbejdes rapport vedrørende overordnede kontier fra direktionen. Hermed fremlægges månedsrapport pr. 31. Januar 2015 for Område for Familie, Maniitsoq. Regelgrundlag Kasse- og regnskabsregulativ for Qeqqata Kommunia. Instruktion for økonomirapportering, budgettering og opfølgning for Qeqqata Kommunia. Område for Familie Maniitsoq. Ilaqut. Imm. (1.000 kr.) Atuiffik Atuiffiup taaguutaa Missing. Tapiiss. All.nuuss. Akuers. Atuineq Sinneri Atuineq %-nngorl. 40 Akeqanngitsumik paaqqinnittarfinniinneq ,0% 41 Meeqq. Inuusuttunullu ikiorsiiniutit ,5% 43 Isumaginn. Siusinaarl. Soraarnerussutisiat ,4% 44 Uersakkamut akilersuutit ,0% 45 Pisortanit ikiorsiissutit ,5% 46 Isumaginninnermi aningaasartuutit allat ,8% 47 Utoqqarnik isumaginninneq ,6% 48 Innarluutilinnut tunngasut ,1% 49 Isumaginn. Aningaasartuutit allat ,0% Tamakkiisumik ,6% Faktiske forhold Forbruget skal ligge på 8,33 %, hvis forbruget er jævnt fordelt over hele året. Området for Familie har et samlet forbrug på kr. 5,6 mio. ud fra bevilling på t.kr Det svarer til forbrug på 5,6 %. Meeqq. Inuusuttunullu ikiorsiiniutit Atuiffik Atuiffiup taaguutaa Missing. Tapiiss. All.nuuss. Akuers. Atuineq Sinneri Atuineq %-nngorl. 40 Ullukkuutillugu meeqqanut inuusuttunullu ,0% ikiorsiissutit Tamakkiisumik ,0% Konto 40: Fripladser til daginstitutioner Der er endnu ingen bruger af fripladser til daginstitutioner, januar er betalingsfri måned for daginstitutioner i Qeqqata Kommunia, betaling for 12 fripladser forventes i de kommende måneder. Meeqq. Inuusuttunullu ikiorsiiniutit Atuiffik Atuiffiup taaguutaa Missing. Tapiiss. All.nuuss. Akuers. Atuineq Sinneri Atuineq %-nngorl. 41 Meeqqanut inuusuttunullu ikiorsiissutit ,5% Tamakkiisumik ,5% Fordeling af anbragte børn: Alm. Plejeforældre 18 Professionelle plejeforældre 03 Selvstyreejet døgninstitutioner 14 Private døgninstitutioner 03 I alt 38 Efterskole elever 2 GU elever 1 12

13 Hjælpeforanstaltninger for børn og unge har et samlet forbrug på t.kr ud fra bevilling på kr. 18,4 mio.. Det svarer til forbrug på 4,5 %. Der er ingen ændring på anbragte børn hos alm. plejeforældre i januar måned. Der er fra Selvstyreejet døgninstitutioner endnu ikke tilkommet regning for januar måned. 7 børn og 1 mor er hjemtaget i december. Der er indbetalt for til og med januar måned til private døgninstitutioner. Siusinaartumik soraarnerussutisiat (1.000 kr.) Atuiffik Atuiffiup taaguutaa Missing. Tapiiss. All.nuuss. Akuers. Atuineq Sinneri Atuineq %-nngorl. 43 Siusinaartumik soraarnerussutisiat ,4% Tamakkiisumik ,4% Personlige tillæg for perioden til førtidspensionister udbetales månedligt, hvor der var enkelte der modtog tillæg pga. sukkersyge. Førtidspensionister før Førtidspensionister efter 2002 I alt inkl. bygder. Måneder 2002 (50/50) (90/10) December Januar Uersakkamut akilersuutit (1.000 kr.) Atuiffik Atuiffiup taaguutaa Missing. Tapiiss. All.nuuss. Akuers. Atuineq Sinneri Atuineq %-nngorl. 44 Uersakkamut akilersuutit, siumut akilikkat ,0% Tamakkiisumik ,0% Intet forbrug. Pisortatigut ikiorsiissutit (1.000 kr.) Atuiffik Atuiffiup taaguutaa Missing. Tapiiss. All.nuuss. Akuers. Atuineq Sinneri Atuineq %-nngorl. 45 Pisortatigut ikiorsiissutit ,5% Tamakkiisumik ,5% Antal på offentlig hjælps modtagere ser således ud. By / bygd Arbejdsledige Dec Arbejdsledige Januar 2016 Maniitsoq Kangaamiut Napasoq 0 1 Atammik I ALT Det kan bemærkes at antallet af arbejdsledige i Maniitsoq er forhøjet med 15, alligevel er udbetaling af offentlig hjælp faldet på grund af feriepenge og karantæne i følge af fravær fra et arbejde, man er henvist til. Årsagen til forhøjelse af antallet er, at flere af arbejdsledige deltog i et kursus i december og har været på jobprøvning hele december måned. Der er i alt 71 klienter, som serviceres af sagsbehandler, en del er familie og nogle enkelte. 13

14 Isumaginninnermi aning. allat (1.000 kr.) Missing. Tapiiss. All.nuuss. Akuers. Atuineq Sinneri Atuineq Atuiffik Atuiffiup taaguutaa %-nngorl. 46 Isumaginninnermi aningaasartuutit allat ,8% Tamakkiisumik ,8% Der er ingen særskilt bemærkning til kontoen, da der ikke har været det store forbrug. Utoqqarnik isumaginninneq (1.000 kr.) Missing. Tapiiss. All.nuuss. Akuers. Atuineq Sinneri Atuineq Atuiffik Atuiffiup taaguutaa %-nngorl. 47 Utoqqarnik isumaginninneq ,6% Tamakkiisumik ,6% Personligt tillæg for perioden for ældrepleje udbetales forud en måned, hvor der var enkelte der modtog tillæg pga. sukkersyge, støttetimer for 8 ældre med behov konteres foreløbigt på , som derefter konteres på personlig tillæg art 0630, buskort betales via Antal alderspensionister i januar måned inkl. bygder: Antal alderspensionister Måned inkl. bygder December 304 Januar Hjemmehjælp, januar 2016: Maniitsoq Kangaamiut Napasoq Atammik Ældre med hjemmehjælp Medarbejder Ingen yderligere bemærkninger, pågår normalt Neriusaaq Der er 42 beboer i Neriusaaq, 2 aflastninger. Neriusaaq er opdelt i 6 afdelinger, afdelinger ABC+D+EF. Beboere Demente Handicappede Rest beboer Afd. ABC 20 Afd. D 7 Afd. EF 13 2 Medarbejder: 68 Registreret i venteliste til Neriusaaq: 12 Bevillinger er ikke foreløbigt ikke konteret til formålene, hvor de vil blive rettet på senere tidspunkt, dette er vi bekendt med, inkl. overordnede. Dermed vil forbrugsprocenten ligge foreløbigt højt i januar. Der er merforbrug under konto månedslønnede, idet bevillingerne ikke er tilpasset til normeringen. Årsagen hertil er mangeårige for lidt budgettering til kontoen. 14

15 Konto overtimer, ledelsen besluttede sammen, at medarbejderne skal arbejde udover normtiden i højtiderne. Normtiden ligger lavt i højtiderne og der er behov for medarbejder ved dette tid. På baggrund af for få ansatte, oppebærer eksisterende medarbejder, hvor vi dermed ikke har behov for vikar. Normalt er der ikke meget forbrug på kontoen, da ansatte ikke har overtimer til dagligt, hvor overtimerne først bruges og udbetales til eksisterende medarbejder, når vi ikke kan finde en medarbejder, men overtimer bruges normalt som afspadseringer. Der er merforbrug på grund af indkøb af materieller til de næstkommende måneder. Der er merforbrug på grund af indkøb af bleer og rengøringsartikler for de næstkommende måneder, der er fastordre hvert kvartal. Der er merforbrug på baggrund af for få bevillinger til el og vand, på senere tidspunkt vil der blive sendt en reguleringsforslag. Innarluutilinnut tunngasut (1.000 kr.) Missing. Tapiiss. All.nuuss. Akuers. Atuineq Sinneri Atuineq Atuiffik Atuiffiup taaguutaa %-nngorl. 48 Innarluutilinnut tunngasut ,1% Tamakkiisumik ,1% Handicapområdet har et samlet forbrug på kr ud af en bevilling på mio. Det svarer til forbrug på 2,1 %. Registrerede handicappede i alt. 111 Fællesbevillinger til handicapområdet Forventede samlet forbrug er hhv. for enkelte månedslønnede 3,5, til timelønnede 0,5. Hjemmeboende handicappede børn Handicappede børn 14 Medarbejdere Godkendte Antal Månedslønnede 02 - Timelønnede I alt Handicappede, hjemmeboende voksne Handicappede, hjemmeboende voksne 56 Medarbejdere Godkendte Antal månedslønnet Timelønnet I alt Boenheder Boenheder 03 Beboere 13 15

16 Medarbejdere Godkendte Antal Månedslønnet Timelønnede I alt En revalident har opsagt sit arbejde, da pågældende ikke kan løfte arbejdet. Voksne handicappede i Grønland Boenhed By Beboer Najugaqarfik Elisibannguaq Maniitsoq 5 Palleq Paamiut 1 Aja Nuuk 1 Sungusarfik Aaqa Nuuk 1 Sungiusarfik Ikinngut Ilulissat 1 I alt 9 Personer med særlig behov, boende i Neriusaaq Behov for pleje i døgnet Beboer Neriusaaq 7 Alderdomshjemmet i Kangaamiut 1 I alt 8 Voksne handicappede på Døgninstitutioner i DK By Beboer Slagelse 4 Odsherred 2 Kalundborg 1 Næstved 1 slagelse 1 Privat 2 I alt 11 Isumaginninnikkut aningaasartuutit allat (1.000 kr.) Missing. Tapiiss. All.nuuss. Akuers. Atuineq Sinneri Atuineq Konto Kontonavn %-nngorl. 49 Isumaginninnikkut aningaasartuutit allat , ,0% Total ,0% Intet forbrug. 16

17 ILAQUTARIINNERMUT IMMIKKOORTORTAQ MANIITS Missing. Tapiiss. All.nuuss. Akuers. Atuineq Sinneri Atuineq Konto Kontonavn %-nngorl. 4 Ilaqutariinnermut immikkoortortaq Maniitsoq ,6% Total ,6% Administrationens vurdering Med hensyn til forbruget i foregående måned i Område for Familie, er der behov for yderligere til følgende områder, døgninstitutioner for handicappede, hvor der er beregnet behov for omkring i alt 2 mio.. Indstilling: Området for Familie indstiller, - At økonomirapporten for januar 2016 tages til efterretning. Afgørelse Indstilling taget til efterretning Bilag 1. konto 4 - Maniitsoq 17

18 Punkt 04 Ansøgning om budgetomplacering pensioner i konto 4301, 4302 samt 4701 i Område for Familie, Maniitsoq Journalnr Baggrund Konto 4301, 4302 Førtidspensioner samt konto 4701 alderspensioner. Der ansøges om budgetomplacering fra kontoen i Maniitsoq til bygderne Kangaamiut, Napasoq og Atammik. Området for Familie indstiller, at der foretages neutral budgetomplacering under konti for pensioner. Regelgrundlag Kommunalbestyrelsen har afgørelsesbemyndigelse i henhold til afsnit 3.3 under kasse- og regnskabsregulativ for Qeqqata Kommunia. 18

19 Faktiske forhold Konto Kontonavn Bevillinger 2016 Tillæg Ny bevilling Grundbeløb/Førtidspension (Art 0560) Lommepenge/Førtidspension (Art 0570) Børnetillæg/Førtidspension (Art 0580) Personligt tillæg (Art 0590) Tilskud fra Grønlands Selvstyre Grundbeløb/Førtidspension/Kangaamiut Lommepenge/Førtidspension Børnetillæg/Førtidspension Personligt tillæg Tilskud fra Grønlands Selvstyre Grundbeløb/Førtidspension/Napasoq Lommepenge/Førtidspension Børnetillæg/Førtidspension Personligt tillæg Tilskud fra Grønlands Selvstyre Grundbeløb/Førtidspension/Atammik Lommepenge/Førtidspension Børnetillæg/Førtidspension Personligt tillæg Tilskud fra Grønlands Selvstyre Konto Maniitsoq Konto Kontonavn Bevillinger 2016 Tillæg Ny bevilling Grundbeløb/Førtidspension (Art 0560) Lommepenge/Førtidspension (Art 0570) Børnetillæg/Førtidspension (Art 0580) Personligt tillæg (Art 0590) Tilskud fra Grønlands Selvstyre Grundbeløb/Førtidspension/Kangaamiut Lommepenge/Førtidspension Personligt tillæg Tilskud fra Grønlands Selvstyre Grundbeløb/Førtidspension/Napasoq Personligt tillæg Tilskud fra Grønlands Selvstyre Grundbeløb/Førtidspension/Atammik Personligt tillæg Tilskud fra Grønlands Selvstyre Konto Maniitsoq

20 Bevillinger Konto Kontonavn Tillæg Ny bevilling Grundbeløb/Alderspension (Art 0600) Lommepenge(Art 0610) Personligt tillæg (Art 0630) Tilskud fra Grønlands Selvstyre Grundbeløb/Kangaamiut Lommepenge Personligt tillæg Tilskud fra Grønlands Selvstyre Grundbeløb/Napasoq Personligt tillæg Tilskud fra Grønlands Selvstyre Grundbeløb/Atammik Personligt tillæg Tilskud fra Grønlands Selvstyre Konto Maniitsoq Der er behov for budgetjustering for konti for pensioner omplaceret fra Maniitsoq s opsamlingskonto til respektive konti i bygderne, Kangaamiut, Napasoq og Atammik. Økonomiske og administrative konsekvenser Der er ingen konsekvenser for omplaceringen. Administrationens vurdering Administrationen vurderer at der er behov for omplaceringen af pensionerne og at disse også vil gælde for overslagsårene Indstilling At omplaceringen af pensioner for konti 4301, 4302 samt 4701 godkendes. Afgørelse Godkendt. Bilag 1. Balance 4/ Maniitsoq 20

21 Punkt 05 Høringssvar vedrørende forslag til Inatsisartutlov om ændring af Landstingsforordning om socialvæsenets styrelse og organisation Journal nr /40 Baggrund Kommunen har modtager høringsbrev af 15. januar Der blev af holdt møder mellem kommunaldirektørerne og socialdirektørerne og der blev besluttet at høringen skal svares samlet af kommunerne af KANUKOKA s formand. Som baggrund for høringen skriver departementet: Baggrunden for forslaget til ændring af lov om socialvæsenets styrelse og organisation er, at det sociale tilsyn under Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale anliggender har observeret en så massiv passivitet i sager omkring underretninger og hjælpeforanstaltninger til udsatte børn og unge i den kommunale praksis, at der tegner sig et billede af massivt offentligt omsorgssvigt. Yderligere beretter Børnetalsmandens rejserapport fra 2015 fra Qaasuitsup Kommunia om yderst bekymrende vilkår for udsatte børn og unge. Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale anliggender har grund til at antage, at der ligeledes kan forekomme alvorlige svigt i landets øvrige kommuner. Landstingsforordning nr. 11 af 12.november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation giver ikke Naalakkersuisut hjemmel til at suspendere en kommunes forvaltning af hele eller dele af det sociale regelsæt, når der foreligger væsentlige tilsidesættelser af kommunens forpligtelser overfor bl.a. børn og unge eller borgernes rettigheder generelt. Med henblik på at give Naalakkersuisut hjemmel til at gribe ind, hvis det findes nødvendigt, overfor kommuner, der forsømmer deres forvaltningsmæssige ansvar i forhold til børn og unge, har Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender iværksat udarbejdelse af forslag til ændring af Landstingsforordningen om socialvæsenets styrelse og organisation. Ændringsforslaget omfatter bestemmelse om, at Naalakkersuisut i en periode kan suspendere en kommunes forvaltning af hele eller dele af det sociale regelsæt, når der foreligger væsentlig tilsidesættelse af kommunens forpligtelser overfor børn og unge eller borgernes rettigheder generelt. Regelgrundlag Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om ændring af Landstingsforordning om socialvæsenets styrelse og organisation Faktiske forhold Udkast til høringssvar er følgende: Høringssvar vedrørende forslag til Inatsisartutlov om ændring af Landstingsforordning om socialvæsenets styrelse og organisation KANUKOKA har fra Departementet for Familier modtaget høring vedrørende ovennævnte lovudkast med en høringsfrist til 19. februar Forslaget om ændring i den eksisterende Landstingsforordning nr. 11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation med en ny 7, a-g, der i sin helhed drejer sig om suspension af kommunernes forvaltning af det sociale regelsæt. I bemærkningerne til lovforslaget 21

22 fremgår det, at Naalakkersuisut kan træffe afgørelse om suspension af dele eller hele den kommunale forvaltning af det sociale område, hvis en kommune væsentligt tilsidesætter sine forpligtelser eller borgernes rettigheder efter det sociale regelsæt. Afgørelser om suspension skal ifølge forslaget kunne træffes af Naalakkersuisut for en nærmere bestemt periode, hvor beslutningen træffes på baggrund af en konkret vurdering af, hvilken periode, der findes påkrævet. Nærmere beskrives det i bemærkningerne, at suspension af kommunens forvaltning af det sociale regelsæt kan omfatte en eller flere sociale love eller deleområder heraf og kan bestå i, at: 1) Naalakkersuisut fastsætter bindende generelle retningslinjer for forvaltning af en social lovgivning eller delområde her og herunder for behandling og afgørelse af konkrete sager 2) Naalakkersuisut rejser/overtager konkrete sager, i medfør af en social lovgivning eller delområde heraf, til behandling og afgørelse 3) Naalakkersuisut generelt overtager kommunalbestyrelsens kompetence i medfør af en social lovgivning eller delområde heraf Det fremgår i de generelle bemærkninger til forslaget at konsekvenserne af en suspension bl.a. kan være, at der etableres en parallel administration af det sociale regelsæt. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det ligeledes, at i det tilfælde, hvor der træffes afgørelse om suspension af en kommunes forvaltning af det sociale regelsæt vil kommunen skulle opretholde og videreføre den eksisterende kommunale administration sideløbende med den administration, der etableres af Naalakkersuisut. Det fremgår ligeledes, at kommunen vil skulle afholde omkostningerne til Naalakkersuisut, der er en følge af afgørelse om suspension af en kommunes forvaltning af det sociale regelsæt. Forslaget hjemler dermed indgreb og begrænsning i den kommunale forvaltning af det sociale regelsæt og hjemler samtidig at Naalakkersuisut suspenderer kommunalbestyrelserne som bevillingsmyndighed. Departementets fremlæggelse af forslaget I forbindelse med Departementet for Families arrangerede inspirationstur i Danmark 29. januar 5. februar 2016, med deltagelse af samtlige kommuners socialudvalgsformænd samt medlemmer af socialudvalgene, kommunale embedsfolk samt KANUKOKA ønskede deltagerne at holde møde med Naalakkersuisoq for Familier samt dennes embedsfolk vedrørende lovforslaget. Lovforslaget blev derfor forelagt deltagerne 31. januar 2016 fra departementets side. Naalakkersuisoq indledte med at oplyse, at der er planer om at etablere en ny Tilsynsafdeling i departementets regi, da departementet under deres tilsyn har erfaret, at lovgivningen ikke bliver fulgt nogle steder i kommunerne og at behovet for tilsyn er meget højere end tilfældet er i dag. Der henvises til departementets tilsynsbesøg i 2014 og 2015 samt Børnetalsmandens rapport, hvor der ikke var blevet ydet hjælp, selvom der har vært behov for at gribe ind. Departementet fortalte at det drejer sig om væsentlige tilsidesættelser som manglende behandling og ekspedition af sager eller manglende opfølgning af sager efter tilsynsbesøg. Det oplystes endvidere, at der først senere vil ske en ændring af nuværende eksisterende forordning i sin helhed og at nuværende forslag alene rummer 7 bestemmelser, der hjemler til suspension. Departementet præciserer, at forslaget er en kan -bestemmelse. Som følge af en suspension kan Naalakkersuisut lave tiltag, lave pålæg eller lave afgørelser og sagsbehandlerne skal være underlagt instrukser fra Naalakkersuisut. Der vil ingen mulighed være for kommunen at anke Naalakkersuisuts afgørelse. 22

23 Bemærkninger Alle kommuner og KANUKOKA erkender, at der især på børn- og ungeområdet er nogle meget store udfordringer for samfundet. Kommunerne og KANUKOKA finder, at det fremsatte lovforslag på ingen måde vil kunne afhjælpe eller løse disse problemstillinger. Kommunerne og KANUKOKA finder forslaget uacceptabelt og indstiller samlet, at forslaget trækkes tilbage. Begrundelsen for denne indstilling skyldes flere forskellige forhold. Først og fremmest vil det være et brud med den kommunale selvbestemmelsesret, der fastsættes i grundloven. Såfremt Inatsisartut vedtager en lov, hvorefter Naalaakkersuisut efter ikke nærmere definerede forhold kan ophæve kommunernes selvbestemmelsesret vil det være et brud med den administrative organisering i samfundet. Det vil således ikke kun være konkrete lovgivninger, der vil kunne sættes ud af kraft, men samtidig kommunernes ret og pligt som bevillingsmyndigheder. Samtidig vil det reelt betyde en ophævelse af budgetsamarbejdsaftalen og de principper, der er fastlagt i denne, herunder DUT-principperne. Såfremt forslaget fastholdes, vil det samtidig være et tilbageskridt, der ikke harmonerer med Inatsisartuts beslutning om en strukturreform af den offentlige sektor og dermed med planerne om overdragelse af flere opgaver fra selvstyret til kommunerne. Kommunerne og KANUKOKA tvivler stærkt på, at det vil medføre mere effektivitet, hvis selvstyret overtager sagsbehandling i enkeltsager eller hele kommunale administrationer. Forslaget vil alene medføre, at der etableres endnu et bureaukratisk system med dobbelt administration til følge, som man netop vil væk fra som følge af kommunesammenlægningerne samt overdragelse af opgaverne. I dag foretager Departementet allerede tilsyn i kommunerne omkring sociale sager omend tilsynet ikke sker med den i reglerne fastsatte frekvens. Dette myndighedstilsyn har muligheden for at indberette kommunerne til kommunernes tilsynsråd, som har muligheden for at komme med indgreb i forhold til kommunerne i henhold til styrelsesloven, såfremt henstillingerne fra sektortilsynet ikke følges. Det er derfor yderligere uforståeligt at Naalakkersuisoq for Familier fremsætter lovforslaget i stedet for at styrke Departementets indsats gennem de eksisterende regler. På mødet den 31. januar har Departementet fremhævet at de har foretaget tilsyn i kommunerne i 2014 og 2015 samt at kommunerne ikke har reageret. Det skal understreges, at der ikke er udført tilsyn i alle kommuner og at de kommuner, der har haft tilsynsbesøg, har reageret på de tilsendte rapporter. Kommunerne og KANUKOKA er enige i, at det nuværende tilsyn skal skærpes. Af samme grund har KANUKOKA i samarbejde med Departementet indstillet, at der oprettes en selvstændig tilsynsenhed, således at tilsynet bliver styrket. Hensigten med tilsynsenheden er at vejledningen og rådgivningen af kommunerne styrkes. Dette er ikke tilfældet i dag, hvor der er fokus på fejl og mangler uden den nødvendige vejledning medfølger. Set fra kommunernes side har det nuværende myndighedstilsyn aldrig fungeret efter hensigten og Departementet har heller ikke opfyldt deres pligt og ret til at fortolke de forskellige lovgivninger samt udstede vejledninger til disse. Dette til trods for at kommunerne og KANUKOKA igennem mange år har understreget behovet for dette. I lovforslaget fremhæves børnetalsmandens rapport, som værende grundlaget for lovforslaget. Kommunerne og KANUKOKA er glade for at denne institution eksisterer, men skal samtidig understrege, at børnetalsmanden ikke har myndighedsbeføjelser og dermed ikke kan foretage myndighedstilsyn i den kommunale forvaltning og dermed heller ikke i konkrete sager, jf. Inatsisartutlov nr. 11 af 22. november 2011, om Børnetalsmand og børneråd, 11, stk. 2 og stk. 4. Børnetalsmanden kan alene udtale sig generelt og dermed give udtryk for sin bekymring for børnog unge ud fra en vurdering baseret på indsamling af materiale fra sine besøg ved offentlige 23

24 myndigheder. Disse rapporter er yderst vigtige for kommunerne og KANUKOKA idet de giver et indblik i, hvordan den offentlige forvaltning inden for børne- og ungeområdet fungerer og kan dermed hjælpe kommunerne til at undersøge forhold, der kan være kritisable. Dette kan og skal dog ikke erstatte myndighedstilsynet, men været et væsentligt supplement til kommunernes virke. Det er derfor uforståeligt for kommunerne, at Naalakkersuisut finder det vigtigere at lave kontrol og pålæg i stedet for at hjælpe kommunerne med f.eks. at lave lettilgængelige og forståelige vejledninger og skabeloner i de forskellige sociale regelsæt samt ikke mindst, at sikre at personalet inden for det sociale område sikres mulighederne for kompetenceløft i form af efteruddannelser samt kompetencegivende kurser. Naalakkersuisut og departementet er fuldt ud vidende om, at socialforvaltningerne eksempelvis i børn- og familiesager sidder med urimeligt mange sager, hvor det er nødvendigt at få klarlagt de komplicerede sagers sværhedsgrad. Socialområdet og især børnog ungeområdet er forbundet med tidskrævende administrativt tungt og bureaukratisk arbejde, da det grundlæggende hænger sammen med kravene om dokumentation og omfattende administrative opgaver i de sociale og andre regelsæt. Det er således ikke alene kommunerne, der skal kigge på deres procedurer og arbejdsgange, men i lige så høj grad selvstyret, der skal kigge på lovgivningerne på området. Det er altafgørende at have en ordentlig kommunikation mellem selvstyret og kommunerne, således at der bliver gjort noget ved gråzonerne og uklarhederne i lovgivningerne især omkring underretninger, hvor andre myndigheder, eksempelvis politi og sundhedsvæsen, indblandes. Netop for at hjælpe kommunerne i forbindelse med børn- og ungesager, har Departementet for Familie etableret Central Rådgivningsenhed, der skal yde kommunerne socialfaglig og juridisk rådgivning til sagsbehandlere i komplicerede sager, supervision og sparring med ledere og medarbejdere i kommunerne. Denne rådgivningsenhed er dårlig nok startet med sine opgaver og det er åbenlyst, at kommunerne i højere grad har brug for hjælp herfra, end at blive frataget deres selvbestemmelsesret af Naalakkersuisut, der dermed bliver et nationalt socialudvalg i suspensionsperioden, hvor borgernes ret til klageadgang tillige sættes ud af kraft. Kommunerne og KANUKOKA skal opfordre til, at udfordringerne løses i samarbejde og fælles forståelse og ikke gennem kontrollerende og uigennemtænkte lovforslag. Administrationens vurdering Administrationen støtter fuldtud forslaget til høringssvar. Indstilling Administrationen indstiller til Familieudvalget at godkende svarudkastet Afgørelse Indstilling godkendt Bilag 1. Høring fra Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender af den Udkast om ændring af Landstingsforordning om socialvæsenets styrelse og organisation 3. Bemærkning til Udkast til ændring af socialvæsenets styrelse og organisation 24

25 Punkt 06 Orientering om ny Landstingsforordning om alderspension Journalnr Baggrund Den 23. November 2015 vedtog Landstinget ny lovgivning om alderspension, der træder i kraft fra 1. Januar I den forbindelse ønskede familieudvalgets formand om at familie-udvalget skal orienteres om den nye lovgivning. Regelgrundlag Landstingsforordning om alderspension nr. 20 af den 23. november Faktiske forhold Ny Landstingsforordning om alderspension nr. 20 af den 23. november 2015 trådte i kraft pr. 1. januar I henhold til ovennævnte ny forordning, følger følgende ændringer: Pensionsalderen er 65 år Pensionsalderen forhøjes til 66 år fra den 1. januar 2017 Pensionsalderen forhøjes til 67 år fra den 1. januar 2021 Højeste grundbeløb for alderspensionister udgør kr ,00 pr. md. Alle uanset om maner enlig, par eller par med ikke alderspensionist, får retten til grundbeløb på kr ,00 pr. md. Derudover udbetales pensionstillæg, og udgør som følgende: Enlige: kr ,00 pr. md. Par: kr ,00 pr. md. (begge par får hver 3.442,00) Par hvor den ene ikke er alderspensionist: kr.6.192,00 pr. md. Alderspension udgør således: Enlig: kr ,00 pr. md. Par: kr ,00 pr. md. Par hvor den ene par ikke er alderspensionist: kr ,00 pr. md. Indkomstreguleringer: Indkomstreguleringer starter ved: kr. for grundbeløb kr. for pensionstillæg til par kr. for pensionstillæg til par hvor den ene ikke er alderspensionist kr. for pensionstillæg til enlige Pensionen bortfalder ved: kr. for grundbeløbet kr. for pensionstillæg til par kr. for pensionstillæg til par hvor den ene ikke er alderspensionist for pensionstillæg til enlige 25

26 Personlige tillæg: Som ny i forordningen, har pensionister ret til 1 gang årligt at få dækket rejseudgifterne for at kunne deltage i begravelse i Grønland udenfor hjembyen i tilfælde af en nær pårørendes død. Derudover kan man få vederlagsfrit hjemmehjælp, hvis hjemmehjælp er nødvendig for, at alderspensionisten kan forblive i eget hjem. Økonomiske og administrative konsekvenser Som følge af den nye pensionslov, kan tjenestemænds pensionister, især par, som tidligere ikke er berettiget til alderspension, nu får alderspension, da indkomstgrundlaget kun gælder for den ene par, og ikke det samlede indkomst som tidligere. Efter den gamle lovgivning bortfalder retten til alderspension, når begge har indkomst på kr. årligt. Nu kan de får alderspension, da ægtefælles indkomst ikke er længere afhængig af den enes indkomst. Tjenestemandspensionister som f. eks. har hver indkomst på ca kr., kan nu få 4.992,00 kr. hver, og efter skat ca kr. årligt tilsammen. Der er tilgang med ca nye alderspensionister sammenlignet med antal pensionister pr. 1. januar Desuden er grundbeløbet + pensionstillægget for par steget med ca kr. pr. md., dvs. hvis der er 75 par hvor de får 1800 kr. mere i pension pr. måned, skal budgettet mindst forhøjes med kr., og hvad angår tjenestemandspensionister og andre, som tidligere ikke er berettiget til alderspension, men efter den nye lovgivning kan få alderspension, og med udgangspunkt af ca ny alderspensionister, vil budgettet yderligere forhøjes med ca kr. For enlige, der får kun alderspension med grundbeløb og pensionstillæg, stiger pensionen med 92,00 kr. pr. md., og for par hvor ægtefælle har meget stor indkomst mens den ene ikke har indkomst, er taksten faldet fra kr. til kr., dvs. der er tab på 554,00 kr. Pr. 1. januar 2016 er der ialt registreret 444 pensionister i Sisimiut 41 flere end antal pensionister pr. 1. januar vil være overgangsår som følge af ændring af aldersgrænsen fra 65 til 66, da alle som er født i 1952, og som ellers skulle kunne søge om alderspension i 2017, vente til Det betyder at der vil være tilbagegang af budgettet, da det ikke forventes at mange vil få alderspension i Tilbagegangen vil skyldes dødsfald eller flytning til andre byer. Direktionens bemærkninger Administrationens vurdering Efter den nye lovgivning om alderspension trådte i kraft, har der været mange pensionister som ikke rigtig har forstået hvad den nye lovgivning indebærer. Desuden har mange tjenestemandspensionister også henvendt sig til ældreafdelingen, efter det er gået op for dem, at de kunne få alderspension. Det har derfor været travlhed i afdelingen, for at forklare og fortælle om den nye lovgivning. Ældreafdelingen vil dog på et tidspunkt holde foredrag om den nye pensionslov, alternativ i ældres nye foreningshus. Alle sagsbehandlerne i ældreafdelingen både i Sisimiut og Maniitsoq, gennemgået den nye lovgivning i fællesskab, og det kan siges, at personalet har fået det meste af lovgivningens indhold lært, men der vil sikkert forekomme enkelte spørgsmål undervejs, og dette vil man drøfte i fællesskab så alle i ældreafdelingen kan være sikker på hvad de gør. 26