Skrivedidaktik et projekt i Ishøj Kommune

Transkript

1 Skrivedidaktik et projekt i Ishøj Kommune Læsevejlederdagen 2016 onsdag den 16. november kl

2 Dagsorden d. 16. november Kort om skrivedidaktik et forskningsprojekt 2. Mulige interventioner A. Modellering B. Skriveformål C. Skriveordrer D. Feedback 3. Faglæreres og (læse)vejlederes samarbejde 2

3 Mål Få viden om forskningsprojekt Skrivedidaktik Reflektere over hvordan, hvorfor, hvornår og af hvem skrivning anvendes i fagene Snuse til interventionsområder som: refleksion om skrivning, skriveformål, skriveordrer, modellering, feedback Få enkelte ideer til hvordan I på egen skole kan udvikle en kultur hvor man drøfter skrivning 3

4 Refleksionsskrivning Skriv i 3 minutter (uden at tale sammen): Skriveordre: Hvad tænker jeg om skrivning? 4

5 Formål 1. Projekt Skrivedidaktik på mellemtrinnet i alle fag At undersøge skriftpraksisser i fagene: dansk, matematik, historie og natur/teknologi At udvikle didaktiske principper der understøtter skrivning som læringsstrategi At igangsætte en skrivedidaktisk forandringsproces i de involverede fag At udvikle lærernes fagsprog om skrivning og skriveundervisning i fag 5

6 Deltagere i 2 år 5 skoler deltager med hver én 4/5 klasse Hver skole deltager med dansk-, matematik-, historie- og N/T læreren samt vejlederne 2- årigt forskningsprojekt Nationalt Videncenter for Læsning og Ishøj Tiltag : Forskning via observere skrivning i de 4 fag : Projektdeltagerne afprøver intervention NVL og vejlederne observerer og didaktisk samtale : Kommunalt fortsat 2015 : Implementering 6

7 Hvorfor skrivning 1. Skrivning er et redskab til at udvikle egne tanker og læring i alle fag 2. Skrivning kan udtrykke tanke som tekst*, så man kan meddele sig om noget til nogen, der er et eller andet sted på et andet tidspunkt 3. Skrivning kan fastholde og dokumentere viden 4. Elever vurderes på skriftlige produkter, (fag)lærerens ansvar at hjælpe dem til at udvikle sig til gode skrivere 7

8 Konklusion fra NVL Tre skrivesituationer med større betydning end undervisning i læseforståelsesstrategier: 1. At lade eleverne skrive om de tekster de læser 2. At undervise eleverne i skrivestrategier 3. At lade eleverne skrive hyppigt og meget 8

9 Præsentation af State of writing Formål: at reflektere over skrivning i egen undervisningspraksis 20 min. F.eks: før - efter 1.Hvilket fag underviser du i? 2.Hvilke typer tekster skriver eleverne i dit fag? o Sammenhængende tekster? o Udfyldningsopgaver? o Kopisider fra undervisningsmateriale? o Tænkeskrivning om et emne? o Andet? 9

10 State of Writing fortsat Undervisning eks. på? I hvilke situationer beder du eleverne skrive i dit fag? Ved eleverne, hvorfor de skal i gang med en skriveopgave? Snakker du med eleverne om, hvorfor man skriver i dit fag? 10

11 2. Mulige interventioner A. At lærerne bliver skrivemodeller for eleverne, viser eleverne hvordan man skriver i faget B. Synliggørelse af skriveformål C. Skriveordre / skriveramme D. Feedback POINTE: Små justeringer i hverdagen En ting ad gangen 11

12 A. Lærerne som modeller for skrivning Lærerne viser eleverne, hvordan man skriver i faget. TÆNK HØJT Skriv for eleverne. Lad dem efterligne jeres måder at skrive på Diskuter skrivning Skriv på tavlen, skriv i bøger, skriv på papir, skriv på blogs, skriv i hånden, skriv på computer. SKRIV! 12

13 Vejleder og dansklærer Medpraktiserende i klasser - skrivedidaktik Gjelstrup, Ishøj Kommune 13

14 Modellering og skriveøvelser - Noveller i 6. kl. sanser og beskrivelse Fælles brainstorm med følelser Liste med sanserne Eksempel på tavlen modellering Beskriv en følelse og ved hjælp af sanser 14

15 Brainstorm med følelser 15

16 Modellering før klassen skriver 16

17 Fang en makker gæt hinandens følelser Enkelte følelser læses i klassen Mange forskelligartede skriveøvelser uro stilhed 17

18 18

19 1. uge og 4. uge 19

20 Skriveglæde 20

21 Reflektionsskrivning 21

22 Eksempler på modellering og på skriv skriv skriv 22

23 Ordarbejde Under læsestunden finder uforståelige/svære ord eller støder på Alle skriver af / eller formulerer selv ordets betydning i deres hæfter. Evt. en supplerende tegning Jævnligt skrives en lille tekst, hvor fx 5 ord fra klassens liste skal indgå, teksten læses højt i klassen Eller En gruppe laver et miniteater, hvor ordene bruges 23

24 Eksempel fra ordbogen Sporadisk lidt en gang imellem Forbrugsfesten man køber meget uden at spare op Modløse uden mod og glæde. Er opgivende Ugunst uheldigt ikke godt Håndtere ordne klare Materielle goder mange ting fx bil, hus, båd. Flodmunding - der hvor floden løber ud i havet Ærefrygt - en man ser op til og er bange for fx gud Skælve - ryster Kynisk - kold og ligeglad 24

25 Elevtekst med 5 svære ord 25

26 Wienersnitzel, indse, jammerligt og veranda 26

27 Refleksionssamtale Læresamtale to og to: Hvor ofte skriver du/lærere for eleverne = viser dem hvordan man kan skrive? Hvad tænker du om at modellere skrivning? 27

28 B. Synliggørelse af skriveformål Hvordan kan lærerne diskutere formålet med skrivehandlingen med eleverne, så de forstår, hvorfor de skriver? Hvad skal teksten bruges til? Skal eleverne skrive for at reflektere, for at fastholde, for at få overblik, for at videregive sine tanker eller sine holdninger, for at? 28

29 C. Skriveordre HVAD: Skriveordre og instruktioner er en præmis i lærerens arbejde med elevers skriveudvikling. Hvordan kan lærerne udforme skriveordrer på en måde, så de er tydelige og forståelige for eleverne? RESULTAT: Givet mere ro Mindsker antallet af spørgsmål Nemmere at fastholde flere elever Været med til at give timen mere struktur Hvor tydelige skriveordre skal være 29

30 Skriveordre matematik Det, der står mundtligt i rummet er mere til forhandling! Undersøg et selvvalgt tema/datasæt Du skal bruge deskriptorer og diagrammer til at beskrive dine observationer Du skal fremlægge dine resultater for klassen 30

31 Skrivedidaktik på emu ordre-i-danskundervisningen 31

32 Argumenterende tekst i 2/3. kl. Skriveformålet : (slutprodukt) Eleven skal skrive en argumenterende tekst om REGNBUKSER. Eleven skal kunne argumentere både for og imod. Form: Teksten skal skrives pænt, der skal tegnes til, og produktet skal hænges op. 32

33 33

34 Modellering: Fast struktur Stikord i skriveramme Fællesskrivning Hver elev skriver en egen lille tekst Respons: parvis finde argumenterne understreg for-argument understreg mod-argument Påstand For Imod Konklusion: 34

35 Påstande Øve- arbejde Solen er god for mennesker og dyr Det er godt at få fredagsslik Det er dejligt og sundt at klatre i træer Det er godt at have legetime Slut: Skriv en argumenterende tekst om regnbukser 35

36 Eks. 5 gode råd - hjemkundskab Formål Eleverne skal få andre til at forstå vigtigheden af at overholde køkkenhygiejne. Skriveordre Lav en kampagneplakat som kan hænge i hjemskabslokalet. Fang jeres læsere! Lav først en kladde/skitsetegning Overskrift gerne et slogan Skriv de fem vigtigste punkter kort og præcist Illustration 36

37 37

38 38

39 D. 7 trin for kvalificeret feedback 1. Sæt mål : kriterier 2. Første udkast /forsøg 3. De skal give sig selv og hinanden feedback. Giv tid til det 4. Rediger 5. Lærerens feed back 6. Korrektur, gør opgaven færdig 7. Karakter ( lad eleverne selv grade sig) fx ud fra kriterierne 39

40 Bodil Nielsens 3 spørgsmål 1. Find det konstruktive i teksten og formuler det skriftligt for eleven 2. Giv kritisk skriftlig respons på et eller to områder 3. Vis eleven hvordan teksten ændrer sig, hvis man gennemskriver ud fra responsen 40

41

42 Feedback/respons Konstruktiv kritik: Du skriver præcist hvordan man finde vej, så din instruktion er til at følge. Du starter dine sætninger varieret, og det betyder at teksten er mere spændende at læse. F.eks. starter du med: du, nu, på denne sti, når, bagefter. Man får lyst til at løbe ruten, når man læser dit lille afsnit, hvor du beskriver man kan se et rådyr. Du slutter godt af, for man kan tydeligt læse, når teksten er færdig.

43 Kritisk kritik: Du skal starte med stort bogstav efter punktum og når du starter på at skrive. Du skal sætte punktum, når der er en pause i din beskrivelse. Du skal dele instruktionen i flere afsnit, så bliver den lettere at læse. Hver gang du beskriver noget nyt, skal du dele i nyt afsnit. Du skal lære det stumme d, fx indtil, krydset

44 Gennemskriv teksten Du kommer til Holborg skov via Nabovejen og kører af ved Søborg, hvor der kommer en parkeringsplads. Du kører derefter ind på parkeringspladsen og slukker bilen. Nu går du hen til den største sti. Derfra løber du ligeud indtil du kommer til krydset, der skal du løbe til højre. Hvorefter du i næste kryds drejer til venstre. På denne sti.. Opgave: prøv selv at sætte punktum og del i afsnit

45 Eks. på løbende feedback 45

46 Skrivedidaktik på emu 46

47 3. Vejledere om skrivedidaktik Et fælles projekt for vejlederne Fået et tættere samarbejde læsevejledere, matematikvejledere, dansk som andetsprog Øget mulighed for at være medpraktiserende Observation er en sårbar situation. Kræver at man: at planlægge/aftale sammen er enige om, hvad man ser efter tager en efterfølgende neutral ikke-vurderende didaktisk samtale Tryghed/tillid forandring 47

48 3. Sætte sig ind i hvad skrivedidaktik er 3. Det er forpligtende 3. Holde møder med vejlederne og et årligt med læse- og dsa konsulent om sprog og læsning 3. Spørge ind på teammøde 2. Vejlederne (læse-, dsa, mat, læse-for-atlære, bib, it) formaliseret samarbejde om skrivning 3. Være medpraktiserende (Læse- dsa- læse for at lære + mat) 2. Ledelsens tydelige krav til alle lærere 1. HVAD SKAL DER TIL? 3. At de siger det samme men med forskellig faglighed 3. Husk de nye lærere 2. Fortæl den gode historie 2. VEDHOLDENHED OG TID 3. Systematik 3. Fast forpligtende pkt ved fagteammøder. Runde skrivning i fage 3. Fast kort pkt ved lærermøder 48

49 Faglæreres og læsevejlederes samarbejde Vejledere være medpraktiserende Vejledermøde med fælles indsats med skrivning Fagudvalgsmøder med bordet rundt Aftaler med undervisningstiltag og forløb med nærmeste klasse 49

50 Alle lærer skrive State of writing løbende Klassekonference med team og ledelse Hvert team gennem samme forløb som projektdeltagerne 50

51 Det videre arbejde Læresamtale to og to: Er der noget at det jeg har hørt, som jeg blev inspireret af? 51

52 Litteraturliste Skrivning i alle fag: Skrivedidaktik En vej til læring. Lene Storgaard Brok, Mette Bak Bjerregaard, Klara Korsgaard Gode skrivestrategier på mellemtrinnet og i overbygningen. Trygve Kvithyld, Trude Kringstad og Guri Melby Viden om læsning - Tema: Lad os skrive om skrivedidaktik af Nationalt Videncenter for Læsning, Professionshøjskolerne. Skriv for læring faglig skrivning på mellemtrinnet af Lotte Strøm Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse af Torben Spanget Christensen, Nikolaj Frydensbjerg Elf og Ellen Krogh På sporet af god skriveundervisning En bog for lærere i alle fag af Jon Smidt, Randi Solheim og Arne Johannes Aasen (Red.) Skrivelyst og læring af Sigrid Madsbjerg og Kirsten Friis (Red.) Det gode skriveforløb af Ingvar Lundberg At skrive for at lære En praksisbog i skrivning af Gerd Fredheim med forord af Kirsten Jakobsen Skrivning i fagene af Gerd Fredheim, Kirsten Jakobsen og Marianne Trettenes 52

53 TAK FOR DENNE GANG 53