Solvarme og varmepumpe ved Løgstrup Varmeværk a.m.b.a.

Transkript

1 Christian Carlsen Nordjylland Tlf Mobil Solvarme og varmepumpe ved Løgstrup Varmeværk a.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel Fax MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus C Tel Fax SJÆLLAND Postadresse: A.C. Meyers Vænge København SV September 2013 Besøgsadresse: Frederikskaj 10 A 1. sal 2450 København SV Tel.:

2 Kvalitetssikret af Anna Bobach Nordjylland Tlf Mobil & Per Alex Sørensen Nordjylland Tlf Mobil Rekvirent Anker Biering Jensen Løgstrup Varmeværk a.m.b.a Kølsenvej 14A 8831 Løgstrup Kontaktperson Varmemester Svend Drejer Jensen Kølsenvej 14A 8831 Løgstrup Tlf tdcadsl.dk Rapport udarbejdet af PlanEnergi, Nordjylland Lars Bøgeskov Hyttel Tlf.: Mob.: & Christian Carlsen Tlf.: Mob.: Projekt ref. 760 Side 2 af 61

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Sammenfatning Metode Forudsætninger Varmegrundlag Energipriser og afgifter Solvarme Varmepumpe Grundvand, vurdering af mulighed for anvendelse af grundvand til varmeproduktion Geologiske forhold Grundvandsforhold Vandindvinding i forhold til varmebehov Miljø og naturmæssige forhold Vurdering af muligt grundvands og energipotentiale Testboring Anlægsomfang Nettovarmeproduktionsomkostninger, spotmarked Resultater Energiomsætning, Varmeproduktion og naturgasforbrug Varmeproduktion fra solvarmeanlæg og varmepumpe Investeringsbehov, solvarme Investeringsbehov, grundvandsvarmepumpe Investeringsbehov, solvarme og grundvandsvarmepumpe Selskabsøkonomi, Treledstarif Selskabsøkonomi, Spotmarked Følsomhedsberegninger Variation i naturgaspriser, Treledstarif Variation i naturgaspriser, spotmarked Variation i spotmarkedsbetaling Marginalpris Bilag 1 Danmarkskort med solindstråling Bilag 2 Inddata til energypro Bilag 3 Overblik Bilag 4 Udskrifter fra energypro Side 3 af 61

4 1 Indledning Løgstrup varmeværk baserer i dag al varmeproduktionen på naturgas. Da prisen for naturgas og andre fossile brændsler forventes at stige i fremtiden, ønsker Løgstrup Varmeværk at belyse et supplement til den nuværende varmeproduktion som varetages af to Jenbacher gasmotorer samt to gaskedler på Møllevang, hvoraf den ene kedel er til reservelast. Løgstrup Varmeværk ønsker at belyse økonomien i forbindelse med etableringen af et solvarmeanlæg og/eller varmepumpe, der som udgangspunkt anvender grundvand som varmekilde. Da det ikke er muligt at udvide det nuværende kraftvarmeværk på Kølsenvej 14 A, vil man i forbindelse med etableringen af solvarmeanlægget bygge en større teknikbygning, hvor varmepumpen også kan placeres. Det kan endvidere være hensigtsmæssigt at lukke den nuværende kedelcentral på Møllevang og flytte kedlerne til den nye teknikbygning, så der ikke er varmeproduktion på for mange lokaliteter. Det nye solvarmeanlæg med tilhørende teknikbygning kan placeres syd for Kølsenvej umiddelbart inden bygrænsen i den nordøstlige del af Løgstrup by. Et eksisterende naturgasfyret kraftvarmeværk kan med den nuværende lovgivning ikke skifte til et CO 2 neutralt brændsel, hvilket begrænser mulighederne for en udfasning af de fossile brændsler. Solvarme og el til varmepumper anses ikke som brændsler, hvilket betyder, at kommunalbestyrelsen kan godkende projektforslag for solvarme og varmepumper, der udviser positiv forbruger-, selskabs-, og samfundsøkonomi. Varmepumper til fjernvarme er relativt nyt, hvilket betyder, at antallet af anlæg i drift er begrænset. Dog er teknologien langt fra ny, da der i mange år har været anvendt store varmepumper (kølemaskiner) til kølehuse, slagterier etc. I forbindelse med varmepumpen er der behov for en stabil varmekilde, som kan være industriel overskudsvarme i form af luft eller vand. I Løgstrup er der ikke tilstrækkeligt med industrielt overskudsvarme. I stedet er anvendelse af grundvand, som har en stabil temperatur uafhængig af udetemperaturen, belyst i nærværende rapport. Investeringen i solvarmeanlægget er estimeret ud fra tilsvarende solvarmeprojekter. ICS Energy har oplyst overslagspriser på en varmepumpekonfiguration, der kan anvendes til fjernvarme. Grundvandsinstallationen med tilhørende rørføring er estimeret af PlanEnergi. For at vurdere totaløkonomien for varmeforbrugerne ved etablering af et solvarmeanlæg og en varmepumpe har PlanEnergi opstillet en beregningsmodel for energisystemet, for herved at kunne beregne energiomsætningen og selskabsøkonomien ved realisering af et solvarmeanlæg og en varmepumpe. Side 4 af 61

5 2 Sammenfatning Som det fremgår af den selskabsøkonomiske beregning, i afsnit 5.5 og 5.6, vil der være mulighed for reduktion af varmeproduktionsprisen inkl. kapitalomkostninger, ved at vælge en solvarmeog/eller varmepumpeløsning. Der kan opnås en større besparelse ved at kombinere solvarmen og varmepumpen, under forudsætning af, at el-afregningen på de to nuværende gasmotorer ændres fra treledstarif til spotmarked. Den største årlige besparelse og laveste varmeproduktionspris inkl. kapitalomkostninger opnås ved en kombination af solvarme og varmepumpe. Efter at energiafgiften til varmepumper er blevet reduceret markant, er varmepumper blevet særdeles interessante i fjernvarmesystemer. En varmepumpe kan være konkurrencedygtig i hovedparten af alle driftstimer i varmeåret, hvilket betyder, at varmepumpen kan supplere eller delvist erstatte de nuværende produktionsenheder. I nærværende rapport er der anvendt en varmepumpe som hæver temperaturen fra returtemperatur til fremløbstemperatur. Solvarmeanlægget har naturligvis en begrænsning i forhold til at producere varme i de kolde måneder. Dog vil et solvarmeanlæg i vinterhalvåret bidrage med energiproduktion ved en lavere temperatur end fremløbstemperaturen. I forbindelse med etableringen af et solvarmanlæg skal der opføres en teknikbygning, til varmeveksler, pumper, ventiler, glykoltanke, styring etc. I teknikbygningen kan varmepumpen, med tilhørende hjælpeudstyr med fordel placeres, og samtidigt tilkobles akkumuleringstanken, som skal opføres i tilknytning til solvarmeanlægget. Kedlen fra Møllevang kan endvidere flyttes til teknikbygningen, hvilket dog kræver, at der etableres en ny gasledning hertil. Investeringen der er relateret til flytning af gaskedlen, er ikke belyst i nærværende rapport. Det skal bemærkes, at gaskedlen vil få meget få driftstimer, hvis der investeres i et solvarmeanlæg og en varmepumpe. Hvis bestyrelsen ønsker at arbejde videre med solvarme og/eller varmepumpe løsningen anbefales det, at der foretages supplerende beregninger for at fastlægge størrelsen af solvarmeanlægget og varmepumpen. For at fastlægge grundvandsresurserne i forbindelse med varmepumpen, skal der fortages en prøveboring og pumpning, der efterfølgende vil vise om der er tilstrækkeligt med brugbart grundvand til varmepumpen. Der skal endvidere udarbejdes projektforslag, VVM-screening, lokalplan eller landzonetilladelse, miljøgodkendelse og vandindvingstilladelse. Side 5 af 61

6 3 Metode Beregningerne i denne rapport bygger på centrale skøn, dvs. at priser, virkningsgrader m.m. er vurderet så realistisk som muligt. Dette er i modsætning til f.eks. Worst Case, som bygger på konservative værdier. Ulempen ved Worst Case-metoden er, at man risikerer at indbygge så megen sikkerhed i beregningerne, at det får et rentabelt projekt til at fremstå urentabelt. Brugen af centrale skøn medfører, at det reelle projekt kan vise sig at være både bedre og ringere end beregningerne. For at undersøge, hvor meget projektet påvirkes af ændringer i forudsætningerne, er der foretaget følsomhedsberegninger på relevante parametre herunder ændringer i brændselsprisen samt ændringer i elafregningen(spotmarkedsbetaling). Alle beløb i rapporten er i 2013-kr. ekskl. moms med mindre andet er nævnt. Driften af det nuværende kraftvarmeværk, suppleret med et solvarmeanlæg, og varmepumpe er beregnet i programmet energypro, hvor den optimale drift beregnes time for time gennem et år, ud fra de opstillede forudsætninger. Herefter er driftsøkonomien og kapitalomkostningerne, som er relateret til investeringerne, beregnet i Excel. Udgangspunktet for de økonomiske beregninger er en referenceberegning, hvor driftsøkonomien for Løgstrup Varmeværk er beregnet uden solvarme og varmepumpe, som værket står i dag. Herefter er driftsøkonomien for værket inklusiv solvarme og varmepumpe beregnet. Solindstrålingen i Danmark varierer med ca. ±10 % afhængigt af, hvor i landet man befinder sig, jf. Bilag 1. Udetemperaturen i Danmark varierer ligeledes jf. temperaturkort på bilag 1. For Løgstrup er der anvendt DRY * data fra DMI fra det centrale Jylland (Zone 3) i forhold til solindstrålingen og Zone 2 for udetemperaturen. * Design Reference Year for Denmark Side 6 af 61

7 Varme ab værk / [MWh/måned] Forudsætninger De vigtigste forudsætninger for beregningerne fremgår i det følgende. Øvrige forudsætninger for energypro-modellen ses i Bilag Varmegrundlag Varmeproduktionen ab værk har i henhold til årsopgørelsen fra Løgstrup Varmeværk for varmeåret 2011/2012 været MWh. Efterfølgende er varmeproduktionen blevet korrigeret for graddøgn i samme periode. Skyggegraddøgn for VESTJYLLAND sammenholdt med HELE LANDET År Måned.. VESTJYLLAND Skygge- Skygge- Afvigelse Skygge- Skygge- Afvigelse graddøgn graddøgn, fra graddøgn graddøgn, fra EMDnormal EMD-normal EMD-normal EMD-normal (Antal graddøgn) (Antal graddøgn) (%) HELE LANDET (Antal graddøgn) (Antal graddøgn) (%) ,5 64,2-10,4 49,2 52,7-6, ,8 141,5-28,1 92,9 133,4-30, ,3 261,7-17,7 214, , ,6 378,2-15,2 330,3 385,1-14, ,4 451,5-11, ,2-12, ,3 478,1-2,9 471,7 492,6-4, , , ,4 20, ,4 441,8-17,5 365,1 444,8-17, ,1 338,5 2,2 332, , ,1 214,6-17,9 162,8 202,9-19, ,3 126,7 16,3 131,2 108,5 20, ,1 69,3-8,9 56,2 52,5 7 I ALT , ,5 3131, ,7 Tabel 1 Skyggegraddøgn for Vestjylland, sammenlignet med hele landet. Som det fremgår, har der i perioden været en afvigelse på 6,5 % i forhold til normal-året, hvilket giver en korrigeret varmeproduktion på MWh/år GAF GUF Oplyst Varmeåret 2011/2012 Figur 1: Graf med angivelse af fordelingen mellem GAF og GUF. Som det fremgår af ovenstående figur, er der god overensstemmelse med den oplyste varmeproduktion og den varmeproduktionsfordeling, som er beregnet ud fra periodens graddage, og som består af et graddøgnafhængigt forbrug (GAF) og et graddøgnsuafhængigt forbrug (GUF). Side 7 af 61

8 4.2 Energipriser og afgifter På nuværende tidspunkt sælger Løgstup Varmeværk den producerede elektricitet til en fast pris som følger Treledstariffen, som er et statisk el-marked, der reguleres efter en fast produktionsplan. I nærværende rapport er der foretaget en række beregninger, hvor værket afregner el efter treledstariffen og en række beregninger, hvor værket afregner efter Spotmarked i Vestdanmark i Varmepumpen er i alle beregningerne tilknyttet Spotmarked. Naturgasprisen er sat til 2,52 kr./nm 3, inkl. transport, lager og distribution. Der regnes med gældende afgiftssatser pr. februar 2013 inkl. forsyningssikkerhedsafgift på naturgas. 4.3 Solvarme Solvarmeanlægget er opbygget af en række solfangere, hvor igennem der cirkuleres glykolholdigt væske. Væsken fordeles til rækkerne af solfangere ved hjælp af en cirkulationspumpe. Væsken bliver gennem rækkerne af solfangerne opvarmet til den ønskede temperatur. Typisk opvarmes væsken til omkring C. Det glykolholdige væske ledes, når den er blevet opvarmet, til en pladevarmeveksler, hvor den opvarmer fjernvarmevandet. Da solvarmeproduktionen og varmebehovet i byen stort set aldrig stemmer overens, bliver der tilkoblet en varmeakkumuleringstank, som virker som et døgnlager. Som det fremgår af nedenstående illustration er den enkelte solfanger opbygget i en højisoleret aluminiumskasse, hvor der er monteret en absorber, hvor igennem der cirkuleres glykolholdigt væske. Figur 2: Illustration af solfanger fra Arcon Solar monteret på betonfundament. Side 8 af 61

9 Som det fremgår af nedenstående kurve er effektiviteten på solfangerne afhængige af temperaturdifferensen over mellem solfangerne og omgivelserne. Figur 3: Effektivitet på en solfanger som en funktion af temperaturdifferensen (T ude T middel ) over solfangerne. 4.4 Varmepumpe Varmepumpen er opbygget som et traditionelt køleanlæg med en fordamper, kondensator, kompressor og drøvleventil. I nærværende rapport er der anvendt en varmepumpe som kan hæve temperaturen på fjernvarmevandet til fremløbstemperatur. Som varmekilde til varmepumpen er der anvendt grundvand med en temperatur på 8 C som af varmepumpen nedkøles til 3 C. Varmepumpens COP er beregningsmæssigt sat til 4. Figur 4: Principdiagram for grundvandsvarmepumpeinstallation. Coefficient Of Performance som angiver forholdet mellem den afgivne varmeydelse og kompressorens el forbrug. Side 9 af 61

10 Solvarmeanlægget og varmepumpe kan anvende en fælles varmeakkumuleringstank som lager. 4.5 Grundvand, vurdering af mulighed for anvendelse af grundvand til varmeproduktion. Afsnit vedr. grundvand af Lars Bøgeskov Hyttel, PlanEnergi. I sammenhæng med vurdering af den/de mest optimale energimæssige produktionsforhold er det undersøgt om der er en realistisk mulighed for at anvende grundvand til varmeproduktion til hel eller delvis dækning af Løgstrup Kraftvarmeværks varmebehov. Denne løsning vil i givet fald være baseret på et antal produktionsboringer, som oppumper grundvand, der via et varmepumpesystem afgiver varmeenergien, som efterfølgende anvendes som en del af varmeforsyningsbehovet. Det oppumpede grundvand vil efter varmepumpesystemet blive returneret til samme grundvandsmagasin via injektionsboringer Geologiske forhold Der er foretaget en gennemgang og vurdering af de grundvandsmæssige forhold i området ved og omkring Løgstrup by i en radius på ca. 1 km. Overordnet betragtet er geologien i området præget af lagserier med en gennemgåede relativt ensartet struktur. Udover ca. 0-1 meters toplag af muldagtig karakter, er der fra ca. 1 meter til minimum 50 meter under terræn, registreret primært vekslende smeltevandsformationer bestående af sand og lerlag med varierende udstrækning. Side 10 af 61

11 4.5.2 Grundvandsforhold I området er der etableret boringer til blandt andet vandforsyning og markvanding, som er de dybeste boringer i områder. I disse boringer er der boret ned til maksimalt 100 meter under terræn. I øvrige boringer i området er der boret ned til mellem meter under terræn. De prøvepumpninger, der er foretaget, viser, at der har været oppumpet op til ca. 40 kubikmeter pr. time, hvor der er konstateret en sænkning af grundvandsspejlet på ca. 10 meter Vandindvinding i forhold til varmebehov I sammenhæng med den mængde grundvand, der skal anvendes til dækning af et varmebehov svarende til varmeværket produktion, vil der blive behov for en langt større vandmængder end tilfældet er ved dækning af grundvandsbehov til drikkevandsforbrug. Hvor f.eks. et vandværk, der producerer drikkevand til ca forbrugere oppumper en vandmængde svarende til ca kubikmeter pr. år, så skal der en vandmængde på minimum 5-10 gange så meget til pr. år til dækning af varmebehovet. Den vandmængde, der skal anvendes til dækning af varmebehovet, vil være direkte afhængig af, hvor stor en del af varmebehovet, der kalkuleres dækket. Hvis f.eks. der kun er behov for et supplement på %, vil der, som naturlig konsekvens heraf være behov for en mindre grundvandsmængde Miljø og naturmæssige forhold Side 11 af 61

12 Figur 5: Områder med særlige drikkevandsinteresser (mørk blå) og områder med drikkevandsinteresser (lys blå). Der er relativt store områder ved og omkring Løgstrup, der er velegnede til etablering af boringer og som ikke vil udgøre et problem i relation til negativ belastning af natur og miljømæssige interesse-områder. Typisk vil der kun være en midlertidig påvirkning i forbindelse med etablering af boringer og nedgraving af forsyningskabler, transmissionsledninger og etablering af en tørbrønd, der kan afsluttes i niveau med terræn. De grundvandsmæssige forhold i området, set ud fra drikkevandsmæssige interesser, er ikke problematiske, og det vil være muligt at etablere produktions- og injektionsboringer. Figur 5 viser, at hovedelen af de områder, der kunne have relevans i forhold til etablering af grundvandsboringer til varmepumpe varmeproduktion, ligger udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser ( de mørkeblå markerede områder på figur 5). De områder, der er markeret med en lysere blå, er områder, hvor der er almindelige grundvandsforhold og drikkevandsinteresser. I den type områder, vil det typisk ikke være problematisk at etablere grundvandsboringer til varmepumpeformål. Det grundvand, der pumpes op, leveres uberørt tilbage til samme grundvandsmagasin. Figur 6: Øvrige miljø og naturforhold, der kan have betydning i forhold til etablering af grundvandsboringer til varmepumpe/varmeproduktion. På figur 6 ses, at der ikke er områder, som vil kunne medføre, at det ikke er muligt at etablere grundvandsboringer til varmepumpe/varmeproduktion. De røde prikker med fredningszone omkring angiver gravhøje, hvor der til enhver tid, som hovedregel, skal respekteres en minimumafstand på 100 meter gældende for f.eks. markvandingsboringer og enkeltindvindinger. Side 12 af 61

13 4.5.5 Vurdering af muligt grundvands og energipotentiale. De data, der er til rådighed, viser, at der er gode muligheder for at anvende en grundvandsvarmepumpeløsning til hel eller delvis dækning af varmebehovet i Løgstrup by. Uanset om der er fokuseres på en 100 % eller f.eks. en 50 % dækning af et varmebehov, baseret på en grundvandsvarmepumpeløsning, er der ikke tilstrækkelige data til en sikker afklaring af, hvor stor dækningsprocenten rent faktisk kan blive Testboring En afklaring af hvor meget kapacitet, der er til rådighed grundvandsmæssigt betragtet, vil ikke kunne afklares før, der er udført en testboring, der i givet fald kan anvendes efterfølgende som produktionsboring eller injektionsboring. Med de kendte geologiske / hydrogeologiske forhold taget i betragtning vil en testboring skulle etableres med en filtersætning i et niveau på ca meters dybde. På grundlag af resultaterne af en testboring vil det kunne afklares, hvor meget vand, der kan oppumpes, og dermed hvordan et komplet anlæg kan designes. Det er omkostningsmæssigt betragtet vigtigt, om det er tilstrækkeligt at etablere 1 sæt boringer (1 produktionsboring og 1 injektionsboring). Under forudsætning af der kan opnås tilfredsstillende vandmængder fra en testboring, kan der træffes afgørelse, om hvordan et komplet grundvandsbaseret varmepumpeanlæg dimensioneres/designes. En testboring skal etableres som en normal vandindvindingsboring med forerør (det rør der sikrer boringen er tæt og ikke i fysisk kontakt med jordlagene omkring boringen) og filtersætning (det rør i boringen der er nede i de vandførende lag, hvor røret er perforeret med slidser hele vejen rundt, således der kan pumpes grundvand ind igennem og videre op fra boringen). Når boringen er udført, skal den efter ren-pumpning ( sandfri boring ) og evt. prøvetagning (analyse af grundvandvandets kvalitet) prøvepumpes over en periode på op til 14 dage med maksimal ydelse. Maksimal ydelse er den ydelse, der kan opnås uden, at der sker en tørkøring af pumpen i boringen. På grundlag af en prøvepumpning af testboringen, kan det vurderes, hvor meget vand, der kan oppumpes, og dermed hvor stort et energipotentiale der faktisk er, dvs. der kan kalkuleres hvor meget varme, der vil kunne produceres. Selve testboringen vil kræve en myndighedsgodkendelse på samme vilkår som en traditionel boring med henblik på vandindvinding. Der skal søges om boringstilladelse, og der skal også søges om indvindingstilladelse uanset, det er en midlertidig boring. Derudover skal der tages med i betragtning, at det skal være muligt at komme af med det oppumpede grundvand gennem prøvepumpningsperioden. Omkostningerne for udførelse af en testboring vil være afhængig af boredybde, adgangsforhold mv. En testboring til ca. 100 meters dybde - med filtersætning, renpumpning, analyser og prøvepumpning samt tolkning af data - vil typisk kunne udføres indenfor en beløbsramme på kroner. Hvis anlægget ønskes realiseret, skal der laves et decideret projekt, hvor testboringen anvendes som produktionsboring eller injektionsboring. Side 13 af 61

14 På grundlag af testboringen, vil det kunne vurderes om boringen er egnet til grundvandsvarmepumpeformål. Hvis både vandkvalitet og vandkvantitet er tilfredsstillende skal der ansøges om en decideret indvindingstilladelse. I den sammenhæng skal der også gennemføres en analyse af de hydrogeologiske data, som via en grundvandsdatamodel skal eftervise, hvilke påvirkninger der eventuelt vil være i relation til øvrige vandindvindingsanlæg/vandværker samt i øvrigt, hvordan den potentielle påvirkning ved en etablering af grundvandsvarmepumpeanlægget vil kunne blive. En grundvandsmodel vil kunne udarbejdes for kr., hvor den reelle omkostning vil være direkte afhængig af mængden, kvaliteten samt tilgængelig af grundvands og geologiske data for området. 4.6 Anlægsomfang Nedenstående figur viser et principdiagram med det nuværende kraftvarmeværk, som modtager varme fra et nyt solvarmeanlæg samt en grundvandsvarmepumpe. I mellem kraftvarmeværket og det nye solvarmeanlæg/varmepumpe etableres der en varmetransmissionsledning. Figur 7: Nuværende kraftvarmeværk suppleret med solvarme og varmepumpe. Side 14 af 61

15 4.7 Nettovarmeproduktionsomkostninger, spotmarked Nedenstående diagram viser varmeproduktionsomkostningerne ekskl. kapitalomkostninger, hvis værket var tilknyttet spotmarked. Det fremgår, at priskrydset mellem varmepumpen og gasmotor nr. 3 er ved en el-spot pris på 530 kr./mwh, hvilket betyder, at varmepumpen vil være den billigste produktionsenhed, når el-spot prisen er lavere end 530 kr./mwh. Figur 8: Varmeproduktionsomkostningerne ekskl. kapitalomkostninger som en funktion af elspotprisen. Som det fremgår af nedenstående figur, veksler el-spot-prisen meget i løbet af døgnet. I 2012 var der ca timer, hvor el-spot prisen var 530 kr./mwh eller mindre. Den gennemsnitlige værdi af disse timer var 263 kr./mwh. Figur 9: El-spotpriser for Vestdanmark i Side 15 af 61

16 5 Resultater I dette kapitel sammenholdes energiomsætning og økonomi, for det udbyggede kraftvarmeværk med solvarme og varmepumpe, med referencen. 5.1 Energiomsætning, Varmeproduktion og naturgasforbrug Tabel 2 og 3 viser fordelingen af varmeproduktion mellem de forskellige produktionsenheder samt el-produktion og forbrug, i forhold til den nuværende drift på naturgas. 0.0 Reference Treled 1.0 Treled Sol 2.0 Treled VP 3.0 Treled Sol & VP Naturgasforbrug (11,0 kwh/nm 3 ) Nm 3 /år Varmeproduktion, Motor Naturgas MWh/år Varmeproduktion, Kedel Naturgas MWh/år Varmeproduktion, Sol MWh/år Varmeproduktion, Varmepumpe MWh/år Varmeproduktion, total MWh/år El produktion, naturgasmotorer MWh/år El forbrug, varmepumpe MWh/år Tabel 2: Driftsform, Treledstarif. Naturgasforbrug og varmeproduktion fordelt mellem naturgas, sol og varmepumpe. 0.0 Reference Spot 1.0 Spot Sol 2.0 Spot VP 3.0 Spot Sol & VP Naturgasforbrug (11,0 kwh/nm 3 ) Nm 3 /år Varmeproduktion, Motor Naturgas MWh/år Varmeproduktion, Kedel Naturgas MWh/år Varmeproduktion, Sol MWh/år Varmeproduktion, Varmepumpe MWh/år Varmeproduktion, total MWh/år El produktion, naturgasmotorer MWh/år El forbrug, varmepumpe MWh/år Tabel 3: Driftsform, Spotmarked. Naturgasforbrug og varmeproduktion fordelt mellem naturgas, sol og varmepumpe. Side 16 af 61

17 El forbrug og produktion [MWh/år] Varmeproduktion [MWh/år] Naturgasforbrug [Nm3/år] Som det fremgår af nedenstående figur fortrænger solvarmeanlægget og varmepumpen en væsentlig del af det nuværende naturgasforbrug. Dog skal det bemærkes, at naturgasforbruget delvist erstattes af et øget elforbrug Varmeproduktion og naturgasforbrug pr. år Reference Treled 0.0 Reference Spot 1.0 Treled Sol 1.0 Spot Sol 2.0 Treled VP 2.0 Spot VP Treled Sol & Spot Sol & VP VP 0 Varmeproduktion, Motor Naturgas MWh/år Varmeproduktion, Varmepumpe MWh/år Naturgasforbrug (11,0 kwh/nm3) Nm3/år Varmeproduktion, Sol MWh/år Varmeproduktion, Kedel Naturgas Figur 10: Fordelingen af varmeproduktion mellem naturgas, sol og varmepumpe samt naturgasforbruget i Nm 3 /år El- forbrug og produktion pr. år Reference Treled 0.0 Reference Spot 1.0 Treled Sol 1.0 Spot Sol 2.0 Treled VP 2.0 Spot VP 3.0 Treled Sol & VP 3.0 Spot Sol & VP El produktion, naturgasmotorer MWh/år El forbrug, varmepumpe MWh/år Figur 11: El- forbrug og produktion i MWh/år for referencen og de forskellige scenarier. Side 17 af 61

18 5.1.2 Varmeproduktion fra solvarmeanlæg og varmepumpe Varmeproduktionen fra solvarmeanlægget topper i sommerhalvåret, hvor solvarmeanlægget stort set dækker varmebehovet. Selvom solvarmanlægget naturligvis ikke dækker varmebehovet i de resterende måneder, vil det stadig bidrage med energiproduktion. Som det fremgår af nedenstående figur, bidrager varmepumpe med en væsentlig del af varmeproduktionen i de øvrige måneder i varmeåret Varmeproduktion fra solvarmeanlæg og varmepumpe Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Varmeproduktion, Solvarme (MWh) Varmeproduktion (Varmepumpe) (MWh) Figur 12: Varmeproduktionen fra solvarmeanlægget dækker varmebehovet i sommermånederne. Side 18 af 61

19 5.2 Investeringsbehov, solvarme Investeringsbehovet for udbygningen af Løgstrup Varmeværks med et m 2 solvarmeanlæg med tilhørende akkumuleringstank, fremgår af nedenstående budget: Estimeret investering solvarme 1 Solvarmeanlæg inkl. fundamenter, rør i jord etc m 2 a kr. kr Vekslerunit, pumper, glykoltank etc. kr Akkumuleringstank, m 3 kr Nitrogenanlæg kr Transmissionsledning 200 meter á kr. kr Rørarbejde ved indskæring på eksisterende værk kr Teknikbygning (solvarme) kr El-forsyning og tilslutningsbidrag (Fast netadgang) kr Hegn, beplantning og jordarbejder kr PLC og styring kr Værdi af energibesparelse, 300 kr./mwh x solvarmeproduktionen det første driftsår kr Projektering og tilsyn kr Myndighedsbehandling kr Uforudsete udgifter kr I alt kr ) Estimeret investering af PlanEnergi fra tilsvarende projekter Tabel 4: Estimeret investeringsbehov, solvarmeanlæg. I budgettet er der indregnet værdien af energibesparelserne, beregnet som 300 kr./mwh multipliceret med solvarmeproduktionen i det første driftsår. Side 19 af 61

20 5.3 Investeringsbehov, grundvandsvarmepumpe Estimeret investering grundvandsvarmepumpe 2 Boringer 2 x 3 boringer inkl. pumper, ventiler, styringer, pumpehus etc. á kr. kr Vandtransmissionsledning, PE (trykrør) 2 X meter á 750 kr./meter kr Tilslutning af vandledninger på varmepumpe kr Varmepumpe, varmeydelse 1,75 MW kr Varmepumpestyring, PLC og integration med SRO anlæg kr El-forsyning, stikledning, målertavle etc. kr Tilslutningsbidrag, begrænset netadgang (Afbrydelig nettilslutning) kr Evt. lodsejererstatning, tinglysning ( kr.) kr Teknikbygning (varmepumpe) kr Akkumuleringstank, 500 m 3 kr Nitrogenanlæg kr Transmissionsledning 200 meter á kr. kr Rørarbejde ved indskæring på eksisterende værk kr Projektering og tilsyn kr Myndighedsbehandling kr Grundvandsmodel kr Uforudsete udgifter kr I alt kr ) Estimeret investering fra PlanEnergi, overslagsprisen på varmepumpen er oplyst af ICS Energy. Tabel 5: Estimeret investeringsbehov, grundvandsvarmepumpe. Side 20 af 61

21 5.4 Investeringsbehov, solvarme og grundvandsvarmepumpe Da en del af de tekniske installationer, der er relateret til solvarmeanlægget, også vil blive anvendt af varmepumpe, vil der være en besparelse ved samdrift jf. nedenstående budget: Estimeret investering solvarme 1 Solvarmeanlæg inkl. fundamenter, rør i jord etc m 2 a kr. kr Vekslerunit, pumper, glykoltank etc. kr Akkumuleringstank, m 3 kr Nitrogenanlæg kr Transmissionsledning 200 meter á kr. kr Rørarbejde ved indskæring på eksisterende værk kr Teknikbygning (solvarme) kr El-forsyning og tilslutningsbidrag (Fast netadgang) kr Hegn, beplantning og jordarbejder kr PLC og styring kr Værdi af energibesparelse, 300 kr./mwh x solvarmeproduktionen det første driftsår kr Estimeret investering grundvandsvarmepumpe 2 Boringer 2 x 3 boringer inkl. pumper, ventiler, styringer, pumpehus etc. á kr. kr Vandtransmissionsledning, PE (trykrør) 2 X meter á 750 kr./meter kr Tilslutning af vandledninger på varmepumpe kr Varmepumpe, varmeydelse 1,75 MW kr Varmepumpestyring, PLC og integration med SRO anlæg kr Elforsyning, stikledning, målertavle etc. kr Tilslutningsbidrag, begrænset netadgang (Afbrydelig nettilslutning) kr Evt. lodsejererstatning, tinglysning ( kr.) kr Teknikbygning (varmepumpe) kr Akkumuleringstank, 500 m 3 Nitrogenanlæg Transmissionsledning 200 meter á kr. Rørarbejde ved indskæring på eksisterende værk kr. kr. kr. kr. Projektering og tilsyn kr Myndighedsbehandling kr Grundvandsmodel kr Uforudsete udgifter kr I alt kr ) Estimeret investering af PlanEnergi fra tilsvarende projekter. 2 ) Estimeret investering fra PlanEnergi, overslagsprisen på varmepumpen er oplyst af ICS Energy. Side 21 af 61

22 5.5 Selskabsøkonomi, Treledstarif I nedenstående tabel er selskabsøkonomien beregnet som driftsbesparelsen minus kapitalomkostningerne, der er relateret til de enkelte investeringer. Kapitalomkostningerne er beregnet som et 25-årigt annuitetslån med en realrente på 3,5 % p.a. for investeringen på solvarmanlægget og som et 15-årigt annuitetslån med en realrente på 3,5 % p.a. for investeringen, der er relateret til varmepumpen. Som det fremgår, af nedenstående tabel, vil der være en simpel tilbagebetalingstid på solvarmeanlægget kombineret med varmepumpen på 12,2 år. Det skal bemærkes, at varmepumpen er tilknyttet spotmarked. Grundberegning (Naturgas 2,52 kr./nm 3 ) Reference Treled Treled Sol Treled VP Treled Sol & VP Investering, Solvarmeanlæg kr Investering, Varmepumpe kr Investering, samlet kr Driftsomkostninger* kr./år Driftsbesparelse kr./år Simpel tilbagebetalingstid år - 14,6 10,1 12,2 Kapitalomkostninger, Solvarmeanlæg** kr./år Kapitalomkostninger, Varmepumpe*** kr./år Kapitalomkostninger, samlet kr./år Besparelse kr./år Varmeproduktionspris kr./mwh Varmeproduktionspris inkl. kapitalomkostning kr./mwh *) Driftsomkostningerne er beregnet i energypro. **) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 25-årigt annuitetslån med en realrente på 3,5% p.a. ***) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 15-årigt annuitetslån med en realrente på 3,5% p.a. Tabel 6: Selskabsøkonomisk beregning ved etablering af solvarme og varmepumpe ved forsat drift på treledstarif. Bemærk at varmepumpen er tilknyttet spotmarked. 5.6 Selskabsøkonomi, Spotmarked Den selskabsøkonomiske beregning, hvis værket var tilknyttet Spotmarked giver et bedre resultat sammenlignet med den ovenstående beregning, hvilket skyldes, at varmepumpen og gasmotoren spiller bedre sammen på det dynamiske el-marked. Det skal bemærkes, at besparelsen for referencen er i forhold til den nuværende drift af værket på treledstarif. Grundberegning (Naturgas 2,52 kr./nm 3 ) Reference Spot Spot Sol Spot VP Spot Sol & VP Investering, Solvarmeanlæg kr Investering, Varmepumpe kr Investering, samlet kr Driftsomkostninger* kr./år Driftsbesparelse kr./år Simpel tilbagebetalingstid år 12,0 6,7 8,9 Kapitalomkostninger, Solvarmeanlæg** kr./år Kapitalomkostninger, Varmepumpe*** kr./år Kapitalomkostninger, samlet kr./år Besparelse kr./år Varmeproduktionspris kr./mwh Varmeproduktionspris inkl. kapitalomkostning kr./mwh *) Driftsomkostningerne er beregnet i energypro. **) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 25-årigt annuitetslån med en realrente på 3,5% p.a. ***) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 15-årigt annuitetslån med en realrente på 3,5% p.a. Tabel 7: Selskabsøkonomisk beregning ved etablering af solvarme og varmepumpe ved drift med gasmotorerne og varmepumpen på Spotmarked. Side 22 af 61

23 5.7 Følsomhedsberegninger Variation i naturgaspriser, Treledstarif Der er foretaget følsomhedsberegninger på referencen med treledstarif samt løsningsforslaget med solvarme og varmepumpe. Driftsomkostningerne er her beregnet med naturgaspriser på 1,5 kr./nm 3 ; 2,52 kr./nm 3 og 3,5 kr./nm 3. Resultaterne fremgår af nedenstående tabel. Følsomhedsberegning, Naturgaspris Treledstarif Reference Treled Reference Treled Reference Treled Treled Sol & VP Treled Sol & VP Treled Sol & VP Variant Naturgas 1,50 Naturgas 2,52 Naturgas 3,50 Naturgas 1,50 Naturgas 2,52 Naturgas 3,50 kr./nm3 kr./nm3 kr./nm3 kr./nm3 kr./nm3 kr./nm3 Investering, Solvarmeanlæg kr Investering, Varmepumpe kr Investering, samlet kr Driftsomkostninger* kr./år Driftsbesparelse kr./år Simpel tilbagebetalingstid år - 24,7 12,2 7,2 Kapitalomkostninger, Solvarmeanlæg** kr./år Kapitalomkostninger, Varmepumpe*** kr./år Kapitalomkostninger, samlet kr./år Besparelse kr./år Varmeproduktionspris kr./mwh Varmeproduktionspris inkl. kapitalomkostning kr./mwh *) Driftsomkostningerne er beregnet i energypro. **) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 25-årigt annuitetslån med en realrente på 3,5% p.a. ***) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 15-årigt annuitetslån med en realrente på 3,5% p.a. Tabel 8: Følsomhedsberegning på ændring af naturgasprisen ved treledstarif Variation i naturgaspriser, spotmarked Der er foretaget følsomhedsberegning på referencen med spot samt løsningsforslaget med solvarme og varmepumpe. Driftsomkostningerne er her beregnet med naturgaspriser på 1,5 kr./nm 3 ; 2,52 kr./nm 3 og 3,5 kr./nm 3. Resultaterne fremgår af nedenstående tabel. Følsomhedsberegning, Naturgaspris Spot Reference Spot Reference Spot Reference Spot Spot Sol & VP Spot Sol & VP Spot Sol & VP Variant Naturgas 1,50 Naturgas 2,52 Naturgas 3,50 Naturgas 1,50 Naturgas 2,52 Naturgas 3,50 kr./nm3 kr./nm3 kr./nm3 kr./nm3 kr./nm3 kr./nm3 Investering, Solvarmeanlæg kr Investering, Varmepumpe kr Investering, samlet kr Driftsomkostninger* kr./år Driftsbesparelse kr./år Simpel tilbagebetalingstid år - 18,0 8,9 6,4 Kapitalomkostninger, Solvarmeanlæg** kr./år Kapitalomkostninger, Varmepumpe*** kr./år Kapitalomkostninger, samlet kr./år Besparelse kr./år Varmeproduktionspris kr./mwh Varmeproduktionspris inkl. kapitalomkostning kr./mwh *) Driftsomkostningerne er beregnet i energypro. **) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 25-årigt annuitetslån med en realrente på 3,5% p.a. ***) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 15-årigt annuitetslån med en realrente på 3,5% p.a. Tabel 9: Følsomhedsberegning på ændring af naturgasprisen ved spotmarked. Side 23 af 61

24 5.7.3 Variation i spotmarkedsbetaling Der er endvidere foretaget følsomhedsberegninger på referencen med spot, og samme løsningsforslag som ved ovenstående følsomhedsberegninger. Driftsomkostningerne er her beregnet med en ændring af spotmarksbetalingen for Vestdanmark i 2012 med ± 50 %. Resultaterne fremgår af nedenstående tabel. Følsomhedsberegning, Spotmarkedsbetaling ±50% 0.0 Reference Spot 0.0 Reference Spot 0.0 Reference Spot Tabel 10: Følsomhedsberegning på ændring af spotmarkedsbetalingen. 3.0 Spot Sol & VP 3.0 Spot Sol & VP 3.0 Spot Sol & VP Variant Spotpris -50% Spotpris uændret Spotpris +50% Spotpris -50% Spotpris uændret Spotpris +50% Investering, Solvarmeanlæg kr Investering, Varmepumpe kr Investering, samlet kr Driftsomkostninger* kr./år Driftsbesparelse kr./år Simpel tilbagebetalingstid år - 7,6 8,9 14,2 Kapitalomkostninger, Solvarmeanlæg** kr./år Kapitalomkostninger, Varmepumpe*** kr./år Kapitalomkostninger, samlet kr./år Besparelse kr./år Varmeproduktionspris kr./mwh Varmeproduktionspris inkl. kapitalomkostning kr./mwh *) Driftsomkostningerne er beregnet i energypro. **) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 25-årigt annuitetslån med en realrente på 3,5% p.a. ***) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 15-årigt annuitetslån med en realrente på 3,5% p.a. I følsomhedsberegning, hvor spotmarkedsbetalingen ændres med ±50%, er der indeholdt en ændring af det produktionsuafhængigt tilskud, som ændres i modfase med spotmarkedsbetalingen. Tilskuddet beregnes på grundlag af grundbeløbet, som er oplyst til kr Marginalpris I nedenstående tabel er marginalprisen, beregnet for henholdsvis referencen og sol/varmepumpe projektet. Marginalprisen er beregnet ved en udvidelse af varmegrundlaget med MWh/år. Efterfølgende er varmeproduktionsprisen og marginalprisen beregnet. Marginalprisen er beregnet som: [ ] Følsomhedsberegning, Ændret varmegrundlag MWh/år 0.0 Reference Treled 0.0 Reference Spot 3.0 Treled Sol & VP 3.0 Spot Sol & VP Varmeproduktion MWh/år Investering, Solvarmeanlæg kr Investering, Varmepumpe kr Investering, samlet kr Driftsomkostninger* kr./år Driftsbesparelse kr./år Simpel tilbagebetalingstid år - 11,5 8,1 Kapitalomkostninger, Solvarmeanlæg** kr./år Kapitalomkostninger, Varmepumpe*** kr./år Kapitalomkostninger, samlet kr./år Besparelse kr./år Varmeproduktionspris kr./mwh Varmeproduktionspris inkl. kapitalomkostning kr./mwh Marginalpris kr./mwh *) Driftsomkostningerne er beregnet i energypro. **) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 25-årigt annuitetslån med en realrente på 3,5% p.a. ***) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 15-årigt annuitetslån med en realrente på 3,5% p.a. Tabel 11: Varmeproduktionspris og marginalpris for referencen og projektet, ved en udvidelse af varmegrundlaget med MWh/år. Side 24 af 61

25 Bilag 1 Danmarkskort med solindstråling Figur B1: Danmarkskort fra DMI med årlig solindstråling på en vandret flade. Side 25 af 61

26 Figur B1.1: Danmarkskort fra DMI med zoneinddeling. Side 26 af 61

27 Bilag 2 Inddata til energypro Parameter Forudsætning Planperiode 1 år (1/ til 31/ ) Udetemperatur Udetemperatur, DRY, Zone 2 (Centrale Jylland) Naturgas Brændværdi (nedre): 11 kwh/nm 3 Varme ab værk Motor 3 Motor 4 Kedel Møllevang Kedel Møllevang, reserve MWh/år med behovsprofil, hvor 74,5 % afhænger af udetemperaturen (GAF). Indfyret effekt: kw Varme-effekt: kw El-effekt: 920 kw Indfyret effekt: kw Varme-effekt: kw El-effekt: kw Indfyret effekt: kw Varme-effekt: kw Indfyret effekt: kw Varme-effekt: kw Solvarmeanlæg m 2 Koefficienter i solfangerligning (η 0, k 1 og k 2 ) η 0 : 0,839 k 1 : 3,2 k 2 : 0,0137 Varmepumpe Varmelager El-effekt: 500 kw Varme-effekt: kw Varmelager, varmeværk Volumen: 610 m 3 (Eksisterende) Kapacitet: 37,5 MWh Varmelager, Solfangeranlæg Volumen: m 3 Kapacitet: 70 MWh El-marked Treledstarif, A1/A2-tarif (60/10 kv og 50/10 kv) pr. 1. juli Spotmarked i Vestdanmark i perioden d. 1/ til og med d. 31/ Driftsstrategi Minimer netto varmeproduktionsomkostninger Side 27 af 61

28 Økonomi Grundbeløb kr. (Oplyst af værket pr. 25/6 2008) El-afregning Naturgaspris excl. afgifter Afgifter CO 2 -kvoter CO 2 -kompensation Treledstarif (Spidslast=635 kr./mwh, Højlast=471 kr./mwh, Lavlast 206 kr./mwh) Spotmarked, Vestdanmark 2012 (samt følsomhedsberegning) 2,52 kr./nm 3 (samt følsomhedsberegning) Gældende afgifter fra februar Se i øvrigt bilag 4 (energypro beregninger) for anvendte afgiftsforudsætninger. Ingen Ingen Drift og vedligehold Motor 3: 45 kr./mwh el Motor 4: Kedel Møllevang 2,9 MW: Kedel Møllevang Reserve: Solvarme: Varmepumpe: 55 kr./mwh el 5 kr./mwh varme 5 kr./mwh varme 6 kr./mwh varme 25 kr./mwh el Side 28 af 61

29 Bilag 3 Overblik 0.0 Reference Treled 0.0 Reference Spot 1.0 Treled Sol 1.0 Spot Sol 2.0 Treled VP 2.0 Spot VP 3.0 Treled Sol & VP 3.0 Spot Sol & VP Naturgasforbrug (11,0 kwh/nm 3 ) Nm 3 /år Varmeproduktion, Motor Naturgas MWh/år Varmeproduktion, Kedel Naturgas MWh/år Varmeproduktion, Sol MWh/år Varmeproduktion, Varmepumpe MWh/år Varmeproduktion, total MWh/år El produktion, naturgasmotorer MWh/år El forbrug, varmepumpe MWh/år Solvarmeanlæg inkl fundamenter, rør i jord etc m 2 a kr kr Veklser, pumper, glykoltank etc. kr Akkumuleringstank, m 3 kr Nitrogenanlæg kr Transmissionsledning 200 meter á kr kr Rørarbejde ved indskæring på ekisterende værk kr Teknikbygning (solvarme) kr El-forsyning og tilslutningsbidrag (Fast netadgang) kr Hegn, beplantning og jordarbejder kr PLC og styring kr Værdi af energibesparelse, 300 kr./mwh x solvarmeproduktionen det første driftsår kr Estimeret investering grundvandsvarmepumpe 2 Boringer 2 x 3 boringer inkl. pumper, ventiler, styringer, pumpehus etc á kr kr Vandtransmissionsledning, PE (trykrør) 2 X meter á 750 kr./meter kr Tilslutning af vandledninger på varmepumpe kr Varmepumpe, varmeydelse 1,75 MW kr Varmepumpestyring, PLC og integration med SRO anlæg kr El-forsyning, stikledning, målertavle etc. kr Tilslutningsbidrag, begrænset netadgang kr Evt. lodsejerersatning, tinglysning ( kr) kr Teknikbygning (varmepumpe) kr Akkumuleringstank, 500 m 3 kr Nitrogenanlæg kr Transmissionsledning 200 meter á kr kr Rørarbejde ved indskæring på ekisterende værk kr Projektering og tilsyn kr Myndighedsbehandling kr Grundvandsmodel kr Uforudsete udgifter kr I alt kr ) Estimeret investering af PlanEnergi fra tilsvarende projekter 2 ) Estimeret investering fra PlanEnergi, overslagsprisen på varmepumpen er oplyst af ICS Energy Grundberegning (Naturgas 2,52 kr./nm 3 ) 0.0 Reference Treled 0.0 Reference Spot 1.0 Treled Sol 1.0 Spot Sol 2.0 Treled VP 2.0 Spot VP 3.0 Treled Sol & VP 3.0 Spot Sol & VP Investering, Solvarmeanlæg kr Investering, Varmepumpe kr Investering, samlet kr Driftsomkostninger* kr./år Driftsbesparelse kr./år Simpel tilbagebetalingstid år - 14,6 12,0 10,1 6,7 12,2 8,9 Kapitalomkostninger, Solvarmeanlæg** kr./år Kapitalomkostninger, Varmepumpe*** kr./år Kapitalomkostninger, samlet kr./år Besparelse kr./år Varmeproduktionspris kr./mwh Varmeproduktionspris inkl. kapitalomkostning kr./mwh *) Driftsomkostningerne er beregnet i energypro. **) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 25-årigt annuitetslån med en realrente på 3,5% p.a. ***) Kapitalomkostningerne er beregnet som et 15-årigt annuitetslån med en realrente på 3,5% p.a. Estimeret investering solvarme 1 Side 29 af 61

30 Bilag 4 Udskrifter fra energypro I dette bilag ses udskrifter fra energypro af henholdsvis den årlige energiomsætning og resultat af ordinær drift for referencen og projektet. Side 30 af 61

31 Side 31 af 61

32 Side 32 af 61

33 Side 33 af 61

34 Side 34 af 61

35 Side 35 af 61

36 Side 36 af 61

37 Side 37 af 61

38 Side 38 af 61

39 Side 39 af 61

40 Side 40 af 61

41 Side 41 af 61

42 Side 42 af 61

43 Side 43 af 61

44 Side 44 af 61

45 Side 45 af 61

46 Side 46 af 61

47 Side 47 af 61

48 Side 48 af 61

49 Side 49 af 61

50 Side 50 af 61

51 Side 51 af 61

52 Side 52 af 61

53 Side 53 af 61

54 Side 54 af 61

55 Side 55 af 61

56 Side 56 af 61

57 Side 57 af 61

58 Side 58 af 61

59 Side 59 af 61

60 Side 60 af 61

61 Side 61 af 61