Projektforslag for etablering af eldrevet varmepumpe ved Støvring Kraftvarmeværk a.m.b.a.

Transkript

1 Projektforslag for etablering af eldrevet varmepumpe ved Støvring Kraftvarmeværk a.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel Fax MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus C Tel Fax SJÆLLAND A.C. Meyers Vænge København SV Tel.: CVR: juni 2018 Projekt ref.: 1030

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning Projektets baggrund Projektforslagets formål Afgrænsning af projektet Indstilling Organisatoriske forhold Projektets gennemførelse 3 2 Forhold til overordnet planlægning og lovgivning Varmeplanlægning Den kommunale planlægning og lokalplanlægningen Styringsmidler Anden lovgivning Arealafståelser og servitutpålæg Berørte parter 7 3 Redegørelse for projektet Varme- og effektbehov Forsyningsmæssige forhold 8 4 Konsekvensberegninger Varmeproduktionsfordeling Selskabsøkonomi Energibesparelser Driftsøkonomi Forbrugerøkonomiske forhold Samfundsøkonomiske forhold Samfundsøkonomiske følsomheder Energi og miljø 15 5 Konklusion 17 Bilag A: Skitsetegning af projektet 18 Bilag B: Udskrifter fra energypro 19 Bilag C: Samfundsøkonomiske forudsætninger 27 Bilag D: Samfundsøkonomiske konsekvenser 30 Bilag E: Samfundsøkonomiske følsomheder 32 Projektforslag udarbejdet af PlanEnergi, Nordjylland Nikola Botzov Tlf.: Mob.: nb@planenergi.dk Kvalitetssikret af Niels From nf@planenergi.dk Rekvirent: Støvring Kraftvarmeværk Hjedsbækvej 2 DK 9530 Støvring Kontaktperson Driftsleder Claus Haparanda Tlf.: Mob.: kvv@stoevring-varme.dk Projekt ref.: 1030

3 1 Indledning og sammenfatning Dette projektforslag er udarbejdet iht. Varmeforsyningsloven (Lovbekendtgørelse nr. 523 af 22. maj 2017 om varmeforsyning) samt Projektbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 825 af 24. juni 2016 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg). Projektforslaget omhandler etablering af et eldrevet varmepumpeanlæg, der anvender udeluft som varmekilde ved Støvring Kraftvarmeværk a.m.b.a., herefter Værket. Projektet resulterer i samfundsøkonomiske fordele på ca. 86 mio. kr. over en 20-årig betragtningsperiode. Etableringen af projektet vil desuden forbedre driftsøkonomien samt reducere miljøbelastningen for Værket. 1.1 Projektets baggrund Værket baserer i dag al varmeproduktion på naturgas. Da prisen for naturgas og andre fossile brændsler forventes at stige i fremtiden, ønsker Værket at etablere et eldrevet varmepumpeanlæg, som supplement til den nuværende varmeproduktion, der i dag varetages af gasmotorer og gaskedler. Ved etablering af et varmepumpeanlæg, jf. nærværende projektforslag, reducerer Værket brugen af naturgas, hvilket gør værket mindre følsom overfor stigende naturgaspriser. 1.2 Projektforslagets formål Projektforslaget har til formål at belyse det planlagte projekts muligheder og konsekvenser, og således danne grundlag for myndighedsbehandling og godkendelse af projektforslaget i henhold til Varmeforsyningsloven. Endvidere skal projektforslaget udgøre grundlaget for orienteringen af forsyningsselskaber, kommunen samt de grundejere, der måtte blive berørt af projektet. Projektforslaget er udarbejdet efter retningslinjerne i Projektbekendtgørelsen. 1.3 Afgrænsning af projektet Projektet omfatter opførelse af følgende anlæg: Eldrevet varmepumpeanlæg med en varmeeffekt på 7,3 MW varme og SCOP på 3,9 samt transmissionsledning mellem varmepumpen og det nuværende værk, hvor der tilsluttes Teknikbygning til varmepumpeanlægget En kølegård til anlæggets luftkølere Øvrig styring og integration med det eksisterende varmeproduktionsanlæg Side 1 af 32

4 Figur 1: Varmepumpen skal etableres på den nordlige del af matrikel 1ab. Det komplette varmepumpeanlæg med tilhørende teknikbygning skal etableres i den nordlige del af matrikel nr. 1ab, som er markeret med rød i Figur 1. Området markeret med grøn, som nu er en del af matrikel 1ac, sammenmatrikuleres med matrikel 1ab. En skitse af anlægget findes i Bilag A. Det eksisterende værk med naturgasmotorer og naturgaskedler vil bestå uændret. Der henvises til Afsnit 2.5 vedr. områdeafgrænsningen mv. 1.4 Indstilling Støvring Kraftvarmeværk indstiller til Rebild Kommune, at der gennemføres myndighedsbehandling af projektforslaget efter Varmeforsyningslovens og Projektbekendtgørelsens retningslinjer. Kommunalbestyrelsen i Rebild Kommune anmodes om at godkende projektforslaget. Side 2 af 32

5 1.5 Organisatoriske forhold Støvring Kraftvarmeværk finansierer, ejer, forestår driften og vedligeholder de i dette projektforslag beskrevne tekniske anlæg. Den ansvarlige for projektet er: Støvring Kraftvarmeværk a.m.b.a. Hjedsbækvej 2 DK 9530 Støvring Kontaktperson: Driftsleder Claus Haparanda Tlf.: Mob.: kvv@stoevring-varme.dk Projektforslaget er udarbejdet af: PlanEnergi Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Kontaktperson: Christian Carlsen Telefon: cc@planenergi.dk 1.6 Projektets gennemførelse Projektet ønskes gennemført hurtigst muligt, således varmepumpeanlæggets varmeproduktion kan indregnes som energibesparelse i henhold til Energispareaftalen fra Under forudsætning af projektforslagets endelige godkendelse medio 2018, kan etableringen påbegyndes ultimo 2018 med efterfølgende idriftsættelse ultimo Side 3 af 32

6 2 Forhold til overordnet planlægning og lovgivning 2.1 Varmeplanlægning Varmeforsyningsloven er affattet i Lovbekendtgørelse nr. 523 af 22. maj 2017 om varmeforsyning. Retningslinjerne for udarbejdelse og myndighedsbehandling af projektforslag er affattet i Projektbekendtgørelsen, Bekendtgørelse nr. 825 af 24. juni 2016 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Det fremgår af 3, stk. 1 i Projektbekendtgørelsen, at projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1, skal forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse. Ifølge 6 i Projektbekendtgørelsen skal Kommunalbestyrelsen desuden i overensstemmelse med 1 i Lov om varmeforsyning og 26, stk. 2, i denne bekendtgørelse sørge for, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Det fremgår af 17 stk. 1 og 2 i Projektbekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsen kan godkende varmeproduktionsanlæg, der anvender el, idet det ikke regnes som et brændsel. Dette præciseres i Energistyrelsens vejledning til Projektbekendtgørelsen fra 2007, hvori der står følgende om 17 stk. 1 og 2 i Projektbekendtgørelsen (tidligere 15 stk. 1 og 2): En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler. Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være fossile som kul, olie og naturgas eller biomasseformer, som f.eks. flis. Derimod er overskudsvarme, hvor der ikke bliver brugt ekstra brændsel til at producere overskudsvarmen, ikke at betragte som et brændsel. Dette gælder uanset, hvilke brændsler der er brugt til den oprindelige proces. Tilsvarende anvendes der ikke brændsel til at producere solvarme og geotermi. Eldrevne varmepumper og elpatroner (dyppekoger) betragtes ligeledes ikke som brændsel. Det betyder, at der godt kan godkendes projektforslag for varmepumper, solvarme, geotermi og overskudsvarme baseret på biomasse i områder, som allerede forsynes af et eksisterende decentralt naturgasbaseret kraft-varme-anlæg. Der skal dog stadig udformes projekter for indpasningen af disse i varmeplanlægningen (Energistyrelsen, 2007) Samlet set betyder 6 og 17, at det er tilladt at godkende etableringen af et varmepumpeanlæg drevet af el (med udeluft som varmekilde), såfremt dette samfundsøkonomisk set er mere fordelagtigt end referencesituationen. På baggrund af ovenstående kan projektforslaget godkendes ud fra en positiv samfundsøkonomisk vurdering. Kommunalbestyrelsens godkendelse af dette projektforslag indebærer, at det i afsnit 1.3 nævnte anlæg etableres af Værket. Side 4 af 32

7 2.2 Den kommunale planlægning og lokalplanlægningen Projektområdet er omfattet af den gældende Kommuneplan for Rebild Kommune i Kommuneplanramme 09.E3 - Erhvervsområde. Projektet vurderes at være i overensstemmelse med målsætning i Kommuneplan , hvor det bl.a. beskrives at der skal planlægges for en fremtidssikret og bæredygtig varmeforsyning, der optimerer udnyttelsen af energiressourcerne og nedbringer CO 2-bidraget. Kommuneplanen suppleres af den kommunale varmeplan fra Heri formuleres følgende målsætninger for varmeforsyningen i Rebild Kommune: at sikre en høj grad af forsyningssikkerhed, herunder at varmeforsyningens afhængighed af fossile brændsler reduceres at udledningen af drivhusgasser og andre miljøskadelige effekter ved varmeforsyningen reduceres at varmeforsyningen tilrettelægges med fokus på omkostningseffektivitet samt at reducere forbrugernes udgifter til opvarmningsformål Lokalplan nr. 97 og 272 er gældende for projektområdet. Projektet er i overensstemmelse med Lokalplan nr. 97 1, som beskriver at lokalplanens formål bl.a. er at sikre området til forsyningsvirksomhed (varmeværk). Lokalplan nr. 272 åbner op for, at delområderne A (A1, A2, A3) kan udnyttes som erhvervsområde, dog ikke til forsyningsvirksomhed. Der er derfor udarbejdet tillæg til lokalplanen (tillæg nr. 1), som er blevet endelig godkendt af Teknik- og Miljøudvalget ved Rebild Kommune den Tillæg 1 giver mulighed for at lave forsyningsvirksomhed i delområde A1, hvor varmepumpeanlægget planlægges at etableres. Der afventes byrådets endelig godkendelse på det næste byrådsmøde den Endvidere er Kommuneplantillæg nr. 8, som tilføjer Forsyningsvirksomhed til de anvendelsesmuligheder af rammeområde 09.E3, også blevet godkendt på det samme møde. På baggrund af dette, vurderes projektet at være i overensstemmelse med de gældende kommunale og lokale målsætninger og planer på området. Det forventes at den vestlige del af matrikel nr. 1ac, som er en del af Lokalplan nr. 272, bliver udmatrikuleret og sammenmatrikuleret med matrikel nr. 1ab. Værket har fået tilsagn fra Støvring Vandværk om at købe den vestlige del af matrikel nr. 1ac. Varmepumpeanlægget etableres i tilknytning til det nuværende kraftvarmeværk, nordvest for værket, som er i den østlige del af Lokalplan nr Nuværende matrikel samt lokalplanafgrænsning fremgår af Figur 1. En skitsetegning af projektet fremgår af Bilag A. 2.3 Styringsmidler Projektet forudsætter ikke påbud eller anvendelse af andre styringsmidler for gennemførelsen, udover de i afsnit 2.5 nævnte. Side 5 af 32

8 2.4 Anden lovgivning Projektet udføres efter gældende normer og standarder. VVM-Bekendtgørelsen Det vurderes, at projektet er omfattet af pkt. 3 i bilag 2 i Lovbekendtgørelse LBK nr. 448 af 10. maj 2017 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) i medfør af lov om planlægning, LBK nr af 23. november 2015 (VVM-Bekendtgørelsen). Idet anlægget er anført i bilag 2 (LBK nr. 448 af 10. maj 2017), medfører det, at der skal udarbejdes en VVM screening, som danner baggrund for myndighedens afgørelse af, om projektet vurderes at medføre væsentlige miljøpåvirkninger og dermed er omfattet af krav om Miljøkonsekvensrapport. Rebild Kommune skal igangsætte denne VVM-screening. Såfremt der vil blive krævet VVM, skal der udarbejdes en Miljøkonsekvensrapport i henhold VVM-Bekendtgørelsen, før plangrundlaget er på plads og projektet kan realiseres. På denne baggrund anmeldes projektet særskilt til Rebild Kommune. Naturbeskyttelsesloven Inden for projektområdet findes ingen områder der er fredet i henhold til Naturbeskyttelsesloven. Miljøbeskyttelsesloven Der rettes særskilt henvendelse til Rebild Kommune vedrørende miljøgodkendelse for etableringen af projektet i henhold til Miljøbeskyttelsesloven i forbindelse med anlægsfasen. Byggeloven m.v. I forbindelse med etablering af projektet indhentes byggetilladelse til opførelse af ny bygning samt udendørs fordamper. Projektet ændrer ikke ved de nuværende bygninger, og der sker ikke ændring i de nuværende bygningers anvendelse. Lov om elforsyning Projektet ændrer ikke forhold ved elproduktion eller i det bestående el-producerende anlæg, som er under 25 MW el-kapacitet og derfor ikke omfattet af el-forsyningsloven. Lov om naturgasforsyning Der vil ikke ske ændringer i den eksisterende naturgasforsyning. Vejloven Til- samt udkørsel fra anlægget vil ske gennem adgangs- og servicevej fra Hjedsbækvej, hvorfor der indhentes en tilladelse hertil jf. 49 i lov om offentlige veje. 2.5 Arealafståelser og servitutpålæg Etablering af varmepumpeanlægget i henhold til afsnit 1.3 vil ske i tilknytning til det nuværende kraftvarmeværk. Den vestlige del af matrikel nr. 1ac bliver udmatrikuleret og sammenmatrikuleret med matrikel nr. 1ab, hvor varmepumpeanlægget etableres. Side 6 af 32

9 2.6 Berørte parter Følgende er berørte parter, som projektforslaget anbefales sendt i høring hos: 1. Rebild Kommune 2. Nuværende grundejer af matr. 1ac, Julstrup Præstegård, Buderup: Støvring Vandværk AMBA 1 3. Naturgasselskab (HMN GasNet P/S) 1 Der er givet tilsagn om salg af den vestlige del af matrikel 1ac fra Støvring Vandværk til Værket. Side 7 af 32

10 3 Redegørelse for projektet Det samlede bruttovarmebehov er opgjort til ca MWh/år. Bruttovarmebehovet divideret med timer/år svarer til et maksimalt effektbehov (spidslast) på ca. 22,7 MW. 3.1 Varme- og effektbehov Produktionsenhed Varmeeffekt El-effekt (produktion) El-effekt (forbrug) Naturgasmotor 1 4,1 MW th 3,0 MW Naturgasmotor 2 4,1 MW th 3,0 MW Naturgasmotor 3 4,1 MW th 3,0 MW Kedel 1, Olie 6 MW th Kedel 2, Olie/Naturgas 7 MW th Kedel 3, Olie/Naturgas 12 MW th Ny eldrevet varmepumpe 7,3 MW th 1,9 MW Tabel 1: Oversigt over varmeproduktionsenheder. Værkets eksisterende tre gasmotorer har hver en varmeeffekt på 4,1 MW. Derudover er der en 6 MW kedel, som kan anvende fyringsolie, samt to kedler, der kan anvende olie eller naturgas med varmeeffekt på henholdsvis 7 MW og 12 MW. Under den daglige drift anvender ovennævnte kedler udelukkende naturgas, og såfremt at gasforsyningen svigter er der mulighed for at anvende olie som backup. Dertil kommer en eksisterende akkumuleringstank på m 3. I forbindelse med projektforslaget etableres der et 7,3 MW varmepumpeanlæg, der udnytter udeluft som varmekilde. Varmepumpen vil køre når det er rentabelt, dvs. når el-priserne er lave og varmeproduktionsprisen i den pågældende time er billigere end alternativernes. Dette er et godt supplement til gasmotorerne, der vil køre når el-priserne er høje. 3.2 Forsyningsmæssige forhold Støvring Kraftvarmeværk baserer i dag al varmeproduktion på naturgas. Fordelingen mellem kraftvarmeproduktion på naturgasmotorerne og varmeproduktion på naturgaskedlerne afhænger primært af gaspriserne og el-priserne. Den fortsatte udbygning med vindkraft medfører, at kraftvarmeproduktionen i fremtiden forventes at blive reduceret, og dermed øges varmeproduktionsprisen på Værket. Ved gennemførelse af projektet fremtidssikres kraftvarmeværket med en varmepumpe, der producerer varme, når el-priserne er lave. Side 8 af 32

11 4 Konsekvensberegninger Der er udført beregninger på konsekvenserne af projektet for selskabsøkonomi, samfundsøkonomi, samt energi- og miljøforhold. Beregningerne er foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens anvisninger for evaluering af varmeforsyningsprojekter. Beregningerne er foretaget som marginalberegninger og indeholder kun de forhold, som berøres af projektet. Der regnes på: Referencen: Driften med det nuværende kraftvarmeværk. Projektet: Som referencen, suppleret med et varmepumpeanlæg. Resultatet udgøres af forskellen mellem referencen og projektet. Resultatet viser således i hvilket omfang der opstår ændringer i økonomi m.v. ved gennemførelse af projektet i forhold til referencen. Resultatet kan kun bruges til at sammenligne projektet og referencen, idet forhold der er uafhængige af projektforslaget ikke medtages i beregningerne. Der er i de selskabsøkonomiske analyser anvendt månedsvis varierende priser for naturgas, som i gennemsnit svarer til ca. 1,60 kr./nm 3. El-priser fra el-spot år 2017 er anvendt, med en gennemsnitpris på ca. 224 kr./mwh el, samt gældende afgiftssatser pr. 1. januar Herudover er de i Afsnit 3.1 og 1.3 nævnte forudsætninger anvendt. Varmeproduktionens sammensætning og de heraf resulterende årlige driftsomkostninger for referencen og projektet er beregnet i energypro. Udskrifter herfra fremgår af Bilag B. Alle beløb er i 2018-kr. og ekskl. moms, med mindre andet er angivet. 2 Med undtagelse af elvarmeafgiften. Her regnes med 30,7 øre/kwh, dvs. en reduktion på 10 øre/kwh i forhold til januar-satsen. Større reduktioner er varslet politisk, men ikke vedtaget, hvorfor de ikke indregnes for nuværende. Side 9 af 32

12 MWh/år Nm3/år 4.1 Varmeproduktionsfordeling Varmeproduktion og naturgasforbrug Reference 1 Projekt Varmepumpe 0 Varmeproduktion, Naturgasmotorer Varmeproduktion, Naturgaskedler Varmeproduktion, Varmepumpe Naturgasforbrug (11,0 kwh/nm3) Figur 2: Varmeproduktionsfordeling i referencen og i projektet for et normal-år. Figur 2 viser, hvordan varmeproduktionen fordeles mellem de enkelte varmeproduktionsenheder henholdsvis i referencen og i projektet for et normal-år. Dette er ligeledes gengivet i Tabel 2. Varmeproduktioner Reference Projekt Naturgasmotorer MWh/år % % Naturgaskedler MWh/år % 252 0% Eldrevet varmepumpe MWh/år 0 0% % Varmebehov ab værk MWh/år Tabel 2: Varmeproduktionens sammensætning i referencen og projektet. Side 10 af 32

13 4.2 Selskabsøkonomi Ved beregning af de selskabsøkonomiske konsekvenser ved gennemførsel af projektet, sammenholdes de årlige varmeproduktionsomkostninger for referencen og projektet. Beregningen er udført som en marginalbetragtning, hvor de samlede marginale varmeproduktionsomkostninger er opgjort for referencen og projektet. Investeringsbudget Estimeret investering varmepumpe 1 Tabel 3: Investeringsbudget for projektet. 1 Projekt Varmepumpe Varmepumpe, 7,3 MW varme kr Støjskærm kr Teknikbygning kr El. tilslutning kr Tilpasning af SRO kr Værdi af energibesparelse 350 kr./(mwh varme - MWh el ) kr Projektering, myndighedsbehandling og tilsyn kr Uforudsete kr Samlet investering varmepumpeanlæg kr )Estimeret investering af PlanEnergi fra tilsvarende projekter Projektets gennemførelse forudsætter etablering af de i afsnit 1.3 nævnte anlæg. Ovenstående investeringsbudget indeholder samtlige omkostninger, forbundet med etablering af en eldrevet varmepumpe på 7,3 MW varme, samt tilhørende installationer og hjælpeudstyr Energibesparelser Anlægsomkostningerne ved etableringen af varmepumpeanlægget er jf. Tabel 3 budgetteret til ca. 38,6 mio. kr. I denne anlægssum er værdien af energibesparelserne fratrukket bruttoinvesteringen, idet det forudsættes, at energibesparelserne tilfalder Værket som initiativtager og anlægsejer. Disse er relateret til produktionen fra varmepumpeanlægget fratrukket elforbruget og er opgjort til ca MWh, svarende til en værdi på ca. 13,66 mio. kr. Støvring Kraftvarmeværks involvering i realisering af projektet er som initiativtager og ordregiver over for en eller flere entreprenører. Projektet medfører en konkret brændselsbesparelse i Støvring Kraftvarmeværks varmeproduktion og er derfor en del af selskabets energispareindsats. Indberetningsret Retten til at indberette energibesparelser i nærværende projekt tilfalder Støvring Kraftvarmeværk a.m.b.a. Ved indsendelse af dette projektforslag bekræftes det, at energibesparelsen ikke overdrages til andre energiselskaber, og at besparelsen hverken er ordret eller påbegyndt. Der oppebæres ikke tilskud til energibesparelsen ved udvidelse af anlægget, da der ikke afregnes internt mellem nogen afdelinger i selskabet. Aftalen omhandler levering af dokumenterede realiserede energibesparelser, som er tilvejebragt i overensstemmelse med kravene i: 1. Aftale af 16. december 2016 mellem Klima- og Energiministeren og net- og distributionsselskaberne. Side 11 af 32

14 2. Bekendtgørelse nr. 830 af 27. juni 2016 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder Driftsøkonomi Driftsbesparelsen er beregnet til ca kr./år, hvilket giver en simpel tilbagebetalingstid på 5,0 år. Dette skal ses i forhold til varmepumpeanlæggets forventede tekniske levetid på 25 år. Kapitalomkostningerne beregnes som et annuitetslån med kurs 100, nominel rente på 1,11 % p.a., (1,03 % rente, 0,08 % bidragssats) og en afskrivningsperiode på 15 år og forudsættes optaget som aftalelån igennem KommuneKredit. Dertil kommer en løbende garantiprovision til Rebild Kommune på 0,6 % p.a. De gennemsnitlige kapitalomkostninger i projektet er beregnet til ca kr./år igennem afskrivningsperioden på 15 år. Fratrækkes disse omkostninger driftsbesparelsen, opnås en nettobesparelse på ca kr./år ved gennemførsel af projektet. Beregningen ses i Tabel 4. Selskabsøkonomi, Naturgas gns. pris ca. 1,6 kr./nm 3 0 Reference Tabel 4: Selskabsøkonomi for gennemførsel af projektet. 1 Projekt Varmepumpe Varmeproduktion ab værk MWh/år Driftsomkostninger kr./år Driftsbesparelse ift. Reference kr./år Investering,varmepumpeanlæg kr Simpel tilbagebetalingstid år 5,0 Kapitalomkostninger kr./år Nettobesparelse kr./år Varmeproduktionspris kr./mwh Varmeproduktionspris inkl. kapitalomkostninger kr./mwh Driftsbesparelse, inkl. kapitalomkostninger kr./mwh 82 Ved gennemførelse af projektet reduceres varmeproduktionsprisen inkl. kapitalomkostninger med ca. 82 kr./mwh ab værk ift. referencen. Samtidigt øger Værket varmeprisens robusthed over for udsving på energimarkederne, idet der introduceres en yderligere energikilde (el til varmepumpen). Denne øgede robusthed er ikke værdiansat i ovenstående oversigt. Beregning af energiproduktion og driftsøkonomi er udført i energypro og vedlagt i Bilag B. 4.3 Forbrugerøkonomiske forhold Forbrugerøkonomien er ikke beregnet specifikt for dette projekt, men den selskabsøkonomiske besparelse som Støvring Kraftvarmeværk opnår ved gennemførelse af projektet, tilfalder forbrugerne i henhold til "hvile i sig selv -princippet. Side 12 af 32

15 4.4 Samfundsøkonomiske forhold Ved beregning af de samfundsøkonomiske konsekvenser betragtes rentabiliteten af projektet, i forhold til referencen, set fra samfundets side. De samlede omkostninger for hvert år tilbagediskonteres med en kalkulationsrente på 4 % p.a., og der anvendes en nettoafgiftsfaktor på 1,325 og en afgiftsforvridningsfaktor på 10%. Herved beregnes nutidsværdien for hhv. referencen og projektet. De samfundsøkonomiske konsekvensberegninger er udarbejdet i henhold til Energistyrelsens Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2005, samt Energistyrelsens Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner, august 2017, 15. august Desuden er konsekvensberegningerne udarbejdet i henhold til Energistyrelsens tillægs-blad Opdateret tillægsblad om kalkulations rente, levetid og reference fra juni Den samfundsøkonomiske beregning består af prissætning af følgende elementer: Investeringer Omkostninger til drift og vedligehold Køb af brændsler Salg af el til nettet Køb af el fra nettet Forvridningstab, afgifter Forvridningstab, tilskud CO 2-omkostninger, brændsler CO 2-omkostninger, el (er indeholdt i el-priserne, og derfor 0 her) Øvrige emissioner (SO 2, NO X og PM 2,5), brændsler Øvrige emissioner (SO 2, NO X og PM 2,5), el De samfundsøkonomiske nutidsværdier er tilbagediskonteret til Samfundsøkonomien er beregnet over en betragtningsperiode på 20 år. Støvring Kraftvarmeværk er omfattet af CO 2-kvotesystemet. Den samfundsøkonomiske omkostning af CO 2-emissioner er derfor sat til Energistyrelsens prissætning af CO 2-kvotepris. I beregningerne er indregnet en scrapværdi efter 20 år for varmepumpeanlægget, støjskærm og teknikbygning, da den anslåede levetid for disse er sat til hhv. 25, 30 og 50 år. Varmepumpen tilkobles i den nuværende elinstallation på kraftvarmeværket, parallelt med de nuværende gasmotorer, som begrænset netadgang, hvilket betyder at elselskabet har mulighed for at frakoble varmepumpen, såfremt der mangler kapacitet. Varmepumpen vil aflaste elnettet, da den primært vil anvende el fra vindmøller, når elpriserne er lave. Dette forhold tager den samfundsøkonomiske beregning dog ikke højde for. Endvidere kan varmepumpen reguleres op og ned i last, for at understøtte elsystemet, hvor der også er mulighed for at lagre varme i akkumuleringstanken, når elpriserne er lave. De nuværende gasmotorer vil fortsat være i drift, særligt når elpriserne er højde, hvilket typisk er i perioder med lidt eller ingen strøm fra vindmøllerne. På denne baggrund er el-transport omkostninger til varmepumpeanlægget sat til An net. Beregning af de variable el-priser, der er anvendt i de samfundsøkonomiske konsekvenser, fremgår af Bilag C. Side 13 af 32

16 Projektfordel (nutidsværdi i 2017-kr.) Sammenholdes nutidsværdien af periodens samlede omkostninger for henholdsvis projektet og referencen ses, at der opnås et samfundsøkonomisk overskud på ca. 86 millioner kr. over betragtningsperioden på 20 år ved projektforslagets gennemførelse. Projektet har en samfundsøkonomisk intern rente på ca. 16,9 % p.a. hvilket er bedre end mindstekravet for projekter på energiområdet, der ligger på 4,0 % p.a. 4.5 Samfundsøkonomiske følsomheder Der er udført følsomhedsberegninger for alle de oplistede omkostningselementer i afsnit Følsomhedsberegninger % 85% 90% 95% 100% 105% 110% 115% 120% Prisfaktor (grundberegning = 100%) Følsomhed på investeringer Følsomhed på drift og vedligehold Samlet følsomhed på brændselspriser Følsomhed på spot-pris, produktion Følsomhed på spot-pris, forbrug Følsomhed på samlet el-pris, produktion Følsomhed på samlet el-pris, forbrug Følsomhed på fiskale afgifter Følsomhed på driftstilskud Samlet følsomhed på CO2-priser Samlet følsomhed øvrige emissioner Samfundsøkonomisk balance Grundberegning = 100% Grundberegning = kr. Figur 3: Samfundsøkonomiske følsomhedsresultater over 20 år. Følsomhed Følsomhed på investeringer Lav (> 50%) Følsomhed på drift og vedligehold Lav (> 50%) Samlet følsomhed på brændselspriser Middel Følsomhed på spot-pris, produktion Middel Følsomhed på spot-pris, forbrug Lav (> 50%) Følsomhed på samlet el-pris, produktion Middel Følsomhed på samlet el-pris, forbrug Lav (> 50%) Følsomhed på fiskale afgifter Lav (> 50%) Følsomhed på driftstilskud Lav (> 50%) Samlet følsomhed på CO2-priser Lav (> 50%) Samlet følsomhed øvrige emissioner Lav (> 50%) Tabel 5: Det samfundsøkonomiske resultats følsomhed over for centrale parametre. Resultatets følsomhed over for de enkelte parametre er udtrykt med udgangspunkt i balanceniveauet for de enkelte parametre. Kolonnen Følsomhed i Tabel 5 angiver PlanEnergis vurdering af hvor følsom den enkelte parameter som udgangspunkt er, ud fra balancepunktets afvigelse fra 0. Er balancepunktet > +/- 50 % vurderes der at være lav følsomhed, et balancepunkt mellem 20 og 50 % afvigelse vurderes som middel følsomhed og et balancepunkt lavere end +/- 20 % vurderes som udgangspunkt at være udtryk for høj følsomhed. Side 14 af 32

17 Det samfundsøkonomiske resultat har lav eller middel følsomhed overfor alle omkostningselementer. F.eks. skal investeringen øges med 220 % for at det samfundsøkonomiske resultat balancerer. Derudover er der udført en følsomhedsberegning, hvor el-transport omkostninger til varmepumpeanlægget er sat til An virksomhed. Følsomhedsberegningen viser at projektet opnår et samfundsøkonomisk overskud på ca. 41 millioner kr., med en intern rente på ca. 10,3 %. Følsomhedsberegningen fremgår af Bilag E. Det vurderes på denne baggrund at projektets samfundsøkonomiske fordelagtighed er robust overfor ændringer i de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger. 4.6 Energi og miljø De energi- og miljømæssige konsekvenser ved henholdsvis referencen og projektet er opstillet i Tabel 6, Figur 4 og Tabel 7. Energimæssige konsekvenser Enhed Reference Projekt Projekt minus reference Varme ab værk MWh/år Naturgas, Motor MWh/år Naturgas, Kedel MWh/år Brændsler i alt MWh/år El-produktion (sum af 1-4) MWh/år El-forbrug (sum af 1-4) MWh/år El-produktion minus el-forbrug MWh/år Tabel 6: Brændselsforbrug og el-produktion pr. år i referencen og projektet. Det fremgår af Tabel 6, at det samlede brændselsforbrug falder med ca MWh/år, som følge af varmepumpeproduktionen samt reduceret drift på naturgasmotorerne og naturgaskedlerne. Elproduktionen falder med ca MWh/år på grund af den reducerede drift på naturgasmotorerne. Derudover har varmepumpen et elforbrug på ca MWh/år. Side 15 af 32

18 Årlige ændringer i emissioner (projekt minus reference) CO2-ækvivalenter ton SO2-emission kg NOX-emission kg PM2,5-emission kg 0 Figur 4: Årlige ændringer i emissioner ved gennemførelse af projektet. Emissioner 1 Projekt minus reference 2 CO ton CH 4 (metan) kg N 2 O (lattergas) -205 kg CO 2 -ækvivalenter ton SO kg NO X kg PM 2, kg Note 1: Incl. emissioner fra gennemsnitlig dansk el-produktion. Note 2: Samlet ændring over projektets levetid på 20 år. Tabel 7: Luftemissioner. Det fremgår af Figur 4 og Tabel 7, at emissionerne for CO 2, CH 4 og NO X falder markant. Således falder CO 2-udledningen målt på CO 2-ækvivalenter med ca ton over betragtningsperioden. Stigningen i emissionerne af SO 2 og PM 2,5 skyldes at varmepumpeanlægget fortrænger el-produktion på naturgasmotorerne, der således, ifølge Energistyrelsens beregningsforudsætninger, skal erstattes af gennemsnitlig dansk el-produktion, der beregningsmæssigt stadig indeholder en andel kulbaseret el-produktion. Side 16 af 32

19 5 Konklusion Beregningerne i kapitel 4 viser positiv samfundsøkonomi, selskabsøkonomi og dermed forbrugerøkonomi ved projektet. Den samfundsøkonomiske gevinst er på ca. 86,0 mio. kr. i nutidsværdi over betragtningsperioden, svarende til at projektet har en intern rente på 16,9 % p.a., hvilket er væsentlig højere end mindstekravet på 4,0 % p.a. Beregningerne viser samtidig reducerede miljøpåvirkninger for projektet, hvilket skyldes et reduceret naturgasforbrug. På baggrund af det samfundsøkonomiske overskud anses kravene i projektbekendtgørelsens 6 at være opfyldt. Kommunalbestyrelsen i Rebild Kommune anmodes på denne baggrund om at godkende nærværende projektforslag. Side 17 af 32

20 Bilag A: Skitsetegning af projektet Varmepumpeanlægget etableres i tilknytning til det nuværende kraftvarmeværk, nordvest for værket. Side 18 af 32

21 Bilag B: Udskrifter fra energypro Side 19 af 32

22 Side 20 af 32

23 Side 21 af 32

24 Side 22 af 32

25 Side 23 af 32

26 Side 24 af 32

27 Side 25 af 32

28 Side 26 af 32

29 Behov for reinvestering Scrapværdi efter 20 år Levetid Reference Projekt Reference Projekt Projektår Beløb Ref Beløb Projekt År kr. kr. kr. kr. År kr. kr. Varmepumpe, 7,3 MWvarme Støjskærm Teknikbygning El. tilslutning Tilpasning af SRO Værdi af energibesparelse 350 kr./(mwhvarme - MWhel) Projektering, myndighedsbehandling og tilsyn I alt Bilag C: Samfundsøkonomiske forudsætninger Side 27 af 32

30 Projekt Reference Beskrivelse El-mængde Spidslasteffekt Driftstid Billigere enheder* Relativ driftstid El-priser, Vægtet el Transport Transport-tarif Transport [MWh/år] [MW-el] [fuldlasttimer/år] [timer/år] [-] afvigelse [MWh/år] [-] [kr./mwh] [kr./år] El-produktion 1 Motor % 20% An net 0 0 El-produktion 2 Motor % 25% An net 0 0 El-produktion 3 Motor % 25% An net 0 0 El-produktion % 0% 0 An net 0 0 El-produktion i alt % Vægtet transport 0 0 El-forbrug 1 Elektrisk varmepumpe 0 1, % 0% 0 An net 0 0 El-forbrug % 0% 0 An net 0 0 El-forbrug % 0% 0 An net 0 0 El-forbrug % 0% 0 An net 0 0 El-forbrug i alt 0 0% 0 Vægtet transport 0 0 El-produktion 1 Motor % 50% An net 0 0 El-produktion 2 Motor % 50% An net 0 0 El-produktion 3 Motor % 50% An net 0 0 El-produktion % 0% 0 An net 0 0 El-produktion i alt % Vægtet transport 0 0 El-forbrug 1 Elektrisk varmepumpe , % -12% An net 0 0 El-forbrug % 0% 0 An net 0 0 El-forbrug % 0% 0 An net 0 0 El-forbrug % 0% 0 An net 0 0 El-forbrug i alt % Vægtet transport 0 0 *) Timer om året, hvor en billigere enhed leverer hele varmebehovet, f.eks. solvarme eller biomasse. An net 0 An virksomhed (> 15 MWh/år) 193 An husholdning (< 15 MWh/år) 315 Brugerdefineret 0 Side 28 af 32

31 Forudsætninger for beregning af samfundsøkonomi Skabelon udarbejdet af PlanEnergi, den 28. september 2017 / Niels From Projekt udarbejdet af PlanEnergi, den 19. juni 2018 / NB Grundlag Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner, august 2017 Energistyrelsen, 15. august 2017, samt tillægsblade, juni 2013 og mail af 28. september Værk Projekt Støvring Kraftvarmeværk Varmepumpe eldrevet Prisniveau 2017-kr. Kalkulationsrente 4,00% Nettoafgiftsfaktor 1,325 Afgiftsforvridningsfaktor 10% Samfundsøkonomisk overskud kr. Intern rente 16,92% p.a. Energiomsætning Reference Projekt Brændselstype Varme ab værk MWh/år Brændsel 1 MWh/år Naturgas, Motor Brændsel 2 MWh/år Naturgas, Kedel El-produktion (sum af 1-4) MWh/år El-forbrug (sum af 1-4) MWh/år Korrektionsfaktorer for variable el-priser El-produktion (vægtet gennemsnit af 1-4) 123% 150% El-forbrug (vægtet gennemsnit af 1-4) 100% 88% Økonomi Reference Projekt Drift og vedligehold 2017-kr./år Fiskale afgifter 2017-kr./år Driftstilskud 2017-kr./år 0 0 Reference Projekt Investering Investering Gennemførelsesgrad År 2017-kr kr. - Investering % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Scrapværdi % Antal driftsår 20,0 Side 29 af 32

32 Akkumulerede nutidsværdier / [mio kr.] Akkumuleret projektfordel / [mio kr.] Nutidsværdier / [mio kr.] Bilag D: Samfundsøkonomiske konsekvenser 300 Samfundsøkonomiske meromkostninger Projekt minus reference Samfundsøkonomiske omkostninger og projektfordel Reference Projekt Projektfordel 0 kr. Side 30 af 32

33 Beregning af samfundsøkonomisk underskud PlanEnergi, den 19. juni 2018 / NB År Samfundsøkonomiske meromkostninger Projekt minus reference Forbrugerpriser I alt I alt, nutidsværdi 2017-kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr Nutidsværdi *) Denne kolonne er 0 fordi CO 2 -omkostninger for el pr. definition er indeholdt i el-prisen. Metan- og lattergas-emissioner er prissat som CO 2 -udledninger uden for kvotesektoren. Investeringer Omkostninger til D&V Køb af brændsler Salg af el til nettet Køb af el fra nettet Forvridningstab, afgifter Forvridningstab, tilskud CO2-omkostninger, brændsler CO2-omkostninger, el* Metan og lattergas, brændsler Metan og lattergas, el SO2-, NOX- og PM2,5, brændsler SO2-, NOX- og PM2,5, el Side 31 af 32

34 Bilag E: Samfundsøkonomiske følsomheder Forudsætninger for beregning af samfundsøkonomi Skabelon udarbejdet af PlanEnergi, den 28. september 2017 / Niels From Projekt udarbejdet af PlanEnergi, den 19. juni 2018 / NB Grundlag Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner, august 2017 Energistyrelsen, 15. august 2017, samt tillægsblade, juni 2013 og mail af 28. september Værk Projekt Støvring Kraftvarmeværk Varmepumpe eldrevet Prisniveau 2017-kr. Kalkulationsrente 4,00% Nettoafgiftsfaktor 1,325 Afgiftsforvridningsfaktor 10% Samfundsøkonomisk overskud kr. Intern rente 10,33% p.a. Energiomsætning Reference Projekt Brændselstype Varme ab værk MWh/år Brændsel 1 MWh/år Naturgas, Motor Brændsel 2 MWh/år Naturgas, Kedel El-produktion (sum af 1-4) MWh/år El-forbrug (sum af 1-4) MWh/år Korrektionsfaktorer for variable el-priser El-produktion (vægtet gennemsnit af 1-4) 123% 150% El-forbrug (vægtet gennemsnit af 1-4) 100% 88% Økonomi Reference Projekt Drift og vedligehold 2017-kr./år Fiskale afgifter 2017-kr./år Driftstilskud 2017-kr./år 0 0 Reference Projekt Investering Investering Gennemførelsesgrad År 2017-kr kr. - Investering % % % % % % % % % % % % % % % % % % % % Scrapværdi % Antal driftsår 20,0 Side 32 af 32