Vejledning til datasættet Kend din kommune 2016 Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland

Transkript

1 Vejledning til datasættet Kend din kommune Indledning Igennem de seneste år har kredsen udarbejdet et datasæt henvendt til tillidsrepræsentanter, fællestillidsrepræsentanter og kredspolitikere. Datasættet har primært været fokuseret på det kommunale niveau og har haft til hensigt at understøtte de tillidsvalgtes og politisk valgtes indsats for at påvirke kommunale beslutningstagere. På baggrund af de erfaringer der har været med brug af datasættet igennem årene, har vi nu udarbejdet en revideret version, der skærer ind til benet ift. de data vi har mest tillid til, de data, der er nemmest at formidle, og de data som i størst omfang matcher vores og de kommunale beslutningstageres dagsordener. Det gælder: Sygeplejerskenormering, Forebyggelige indlæggelser, genindlæggelser og korttidsindlæggelser Tidligere præsenteret data vedr. eksempelvis folkesundhed og kommunal økonomi inddrages ikke længere fordi der enten er tale om relativt gamle data eller relativt usikre data. Samtidig har vi valgt alene at lave et datasæt der henvender sig til det kommunale niveau, da det har været vores erfaring, at det er svært at indsamle data, der i tilstrækkelig grad er relevant ift. det regionale niveau. Det skal dog ikke afholde eksempelvis regionale fællestillidsrepræsentanter fra at undersøge forhold vedr. genindlæggelser og indlæggelser i kommunerne i deres optageområde. Formålet med nærværende datasæt er altså at tilbyde de tillidsvalgte og politisk valgte et værktøj, der kan understøtte deres interessevaretagelse, eksempelvis ifm. de kommunale budgetprocesser eller ifm. uddelingen af puljemidler og øremærkede midler (værdighedsmilliard og lign.). Datasættet Kend din kommune er vejledende. Der kan således forekomme fejl i datasættet. Hvis du opdager en fejl eller i øvrigt har spørgsmål eller kommentarer bedes du henvende dig til fagpolitisk konsulent Simon Hartwell Christensen ( / simonhartwellchristensen@dsr.dk) eller fagpolitisk konsulent Kristian Eskildsen på ( / kristianeskildsen@dsr.dk). Dansk Sygeplejeråd kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejl i datasættet. 2. Opbygning af datasættet Datasættet er bygget op efter samme metode som hidtil. På første side findes en kort vejledning til brug af datasættet. Dernæst findes der en række rullemenuer nederst på siden, hvor det er muligt at vælge hhv. sin egen kommune og en række kommuner, man gerne vil sammenligne sin egen kommune med (eksempelvis kommuner i ens klynge, kommuner i 6-by samarbejdet eller kommuner på tværs af landet, der har særligt interesse ift. sammenligning). Figur 1. valg af egen kommune og sammenligningskommuner 1

2 Det er ikke nødvendigt at fylde alle felter for sammenligningskommunerne ud. Det er således også muligt alene at sammenligne to kommuner eller slet ikke at benytte sig af muligheden for at sammenligne). På side to og tre i datasættet præsenteres data for hhv. sygeplejerskenormeringer i kommunerne (side 2) og forebyggelige indlæggelser, genindlæggelser og korttidsindlæggelser (side 3). Hver side er bygget op af en række forskellige parametre (eksempelvis antal akutte somatiske genindlæggelser pr borgere i aldersgruppen 65+). Data for de enkelte parametre præsenteres lodret for hhv. egen kommune og evt. valgte sammenligningskommuner og derefter for samtlige kommuner i Midtjylland. I det omfang det har været muligt præsenteres også data for hhv. gennemsnittet af de valgte kommuner og gennemsnittet for hele Midtjylland. Figur 2. Eksempel på præsentation af data Alt anvendt data er offentlig tilgængelig via internetbaserede databaser. I afsnit 4 nedenfor findes kildehenvisninger til oprindelsen af de enkelte data. Det har været en målsætning at præsentere data der er så nye og relevante som mulig. Der er dog stadig et vist efterslæb i indsamling og udgivelse af data, der gør at data ofte er et halv eller helt år gammelt. Forandringer i kommunernes indsatser vurderes dog ikke at være så hurtige og voldsomme, at det gør data uddaterede. Data tilstræbes opdateret ca. 1 gang årligt i 2. kvartal. 2

3 3. Farvekodning Data farvekodes mhp. at give et bedre overblik over udsving og forskelle mellem kommuner. I det omfang, at det er meningsfuldt at tale om hhv. gode og dårlige resultater, farvekodes gode resultater med grøn (eksempelvis et lavt antal forebyggelige indlæggelser) og dårlige resultater med rød (eksempelvis et højt antal forebyggelige indlæggelser). Ift. tabellerne med sammenligningskommuner viser farvekodningen hhv. den bedste (grøn) og den dårligste kommune (rød). I tabellerne med samtlige midtjyske kommuner viser farvekodningen hhv. den bedste fjerdedel af kommunerne (grønne) og den dårligste fjerdedel af kommunerne (røde). Parameteret Antal fuldtidsstillinger, hvis samme normering som sammenligningskommuner (side 2) har en anderledes farvekodning. Baggrunden for denne farvekodning gennemgås under afsnit nedenfor. 4. Information om de enkelte ark og parametre Nedenfor gennemgås baggrundsinformationerne om de enkelte ark og parametre, herunder argumenter for valget af data, opmærksomhedspunkter ift. læsning af data og kildehenvisninger. Data er bearbejdet ved hjælp af egne udregninger. Valget af aldersgruppe (65+) baserer sig på, at 65+ vurderes at være den aldersgruppe, der i bedst muligt omfang favner størstedelen af de kommunalt ansatte sygeplejersker og SOSA ers arbejde til trods for at sygeplejersker og SOSA er både løser opgaver for mange i yngre aldersgrupper, samt at det bestemt ikke er alle i aldersgruppen 65+, der er plejekrævende. Endelig vælges denne aldersgruppe, fordi den er genkendelig og ofte anvendt i kommunal sammenhæng. 4.1 Sygeplejerskenormeringer i kommunerne Data vedr. sygeplejerskenormeringerne i kommunerne efterspørges ofte af både tillidsvalgte, politisk valgte og beslutningstagere i kommunerne. Nedenfor gennemgås de enkelte parametre på side 2 i datasættet. Alle data på side 2 baserer sig på data hentet fra hhv.: Antal ansatte Basis, KL, Sygeplejersker KL, Social- og sundhedsassistenter Antal fuldtidsbeskæftigede (ekskl. elever, fleksjob og extraordinært ansatte) FOLK1 FRKM116 Da der kan være udsving i antal fuldtidsstillinger fra måned til måned, er udregningerne baseret på et gennemsnit for 4. kvartal. 3

4 Når data hentes fra er det ikke muligt at skelne mellem de ansattes konkrete ansættelsessted eller funktion. Der er derfor en mindre usikkerhed i de præsenterede tal, da et antal ansatte i en kommune kan være ansat i andre stillinger end i plejefunktioner. Det vurderes dog, at denne usikkerhed er forholdsvis lille, og at de præsenterede beregninger derfor giver et temmelig præcist billede af, hvor mange ansatte, der er til rådighed i plejen i de enkelte kommuner. Man bør dog overveje, om der er nogle særlige forhold gældende i de enkelte kommuner (eksempelvis særlige institutioner/tilbud), som betyder, at der er en større gruppe ansatte andre steder end i plejefunktioner. Først gennemgås tabellens data vedr. sygeplejerskenormeringer (afsnit til 4.1.6). Derefter gennemgås tabellens data vedr. SOSA-normering (afsnit ) Fuldtidsstillinger pr borgere 65+ Parameteret præsenterer sygeplejerskenormeringerne i kommunerne, målt som antal sygeplejerskefuldtidsstillinger pr borgere i aldersgruppen 65+. Under hensyntagen til de ovenstående forhold og forbehold i afsnit 4.1, vurderes dette parameter at give et godt og sikkert billede af, hvor mange sygeplejefaglige ressourcer, der er til rådighed i kommunerne. Gennemsnittet for hhv. de valgte kommuner og Midtjylland er udregnet som et vægtet gennemsnit. Det vil sige, at gennemsnittet baserer sig på normeringerne for de enkelte kommuner og at alle kommuner derfor har den samme vægtning i gennemsnittet. Store kommuners normering kommer dermed ikke til at have større vægt i udregningen af gennemsnittet end små kommuner Antal fuldtidsstillinger Parameteret præsenterer det absolutte antal fuldtidsstillinger i kommunerne. Dette er ikke det samme som det faktiske antal hoveder der er ansat, da mange arbejder i deltidsstillinger. Parameteret giver et afsæt for på tværs af kommuner at vurdere, hvilke kommuner der størrelsesmæssigt minder om ens egen Antal fuldtidsstillinger, hvis samme normering som sammenligningskommuner Parameteret præsenterer de ændringer, det vil kræve, hvis ens egen kommune, skal have en normering svarende til de øvrige kommuner. Parameteret kan bruges som et svar på spørgsmål som Hvad skal der til, hvis vi skal have en normering svarende til det midtjyske gennemsnit? eller Hvad skal der til, hvis vi skal have en normering svarende til den bedste i vores klynge? Figur 3. Antal fuldtidsstillinger, hvis samme normering som sammenligningskommuner 4

5 I eksemplet i figur 3 er Skanderborg valgt som egen kommune. Skanderborg har en relativt lav normering på 7,4 fuldtidsstillinger pr borgere 65+. Det svarer til 74,7 fuldtidsstillinger. I Skanderborgs klynge har Hedensted den højeste normering (11,9). Hvis Skanderborg skal have en normering på 11,9 vil det forudsætte, at man går fra 74,4 fuldtidsstillinger til 120,2. Tilsvarende vil det kræve 100,8 fuldtidsstillinger, hvis man ønsker at have den samme normering som det midtjyske gennemsnit. Gennemsnittet for hhv. de valgte kommuner og Midtjylland er udregnet som et vægtet gennemsnit. Det vil sige, at alle kommuner har den samme vægtning i gennemsnittet. Store kommuner kommer dermed ikke til at have større vægt i udregningen af gennemsnittet end små kommuner. Farvekodningen på dette parameter afviger fra den øvrige farvekodning. Her angiver en blå farve, at der skal flere fuldtidsstillinger til, hvis man ønsker den samme normering som den givne sammenligningskommune (fordi egen kommune har en lavere normering end sammenligningskommunen), mens en orange farve angiver, at der skal færre fuldtidsstillinger til (fordi egen kommune har en højere normering end sammenligningskommunen) Udvikling i % ift. for tre år siden Parameteret præsenterer den procentvise ændring i normeringen i forhold til for tre år siden. Formålet er at give et billede af, om normeringerne generelt set er stigende eller faldende Udvikling i % hvis samme normering om tre år Parameteret præsenterer den procentvise ændring, det vil kræve, hvis den aktuelle normering skal fastholdes om tre år. Udregningen baserer sig på en befolkningsfremskrivning for antal borgere i aldersgruppen 65+ om tre år. Udsving i den procentvise ændring mellem kommuner skyldes således variationer i den forventede demografiske udvikling i de enkelte kommuner. Perioden på tre år er valgt, da de kommunale budgetter ofte arbejder med et treårigt sigte. Parameteret kan derfor bruges som et langsigtet argument for investeringer i sygeplejerskestillinger Antal fuldtidsstillinger hvis samme normering om tre år Parameteret præsenterer det antal fuldtidsstillinger, det vil kræve, hvis en kommune skal have den samme normering om tre år, som den har aktuelt. Hensigten er at give et mere konkret tal for, hvilken ændring (investering) det kræver, at fastholde sin normering Fuldtidsstillinger pr borgere 65+ (SOSA) Parameteret præsenterer SOSA-normeringerne i kommunerne, målt som antal SOSA-fuldtidsstillinger pr borgere i aldersgruppen 65+. Under hensyntagen til de ovenstående forhold og forbehold i afsnit 4.1, vurderes dette parameter at give et godt og sikkert billede af, hvor mange SOSA-ressourcer, der er til rådighed i kommunerne. Parameteret kan bruges til at sammenligne sygeplejerskenormering og SOSA-normering i kommunerne, mhp. at vurdere om vægtningen mellem de to faggrupper er passende, eller om den med fordel kan justeres. Gennemsnittet for hhv. de valgte kommuner og Midtjylland er udregnet som et vægtet gennemsnit. Det vil sige, at gennemsnittet baserer sig på normeringerne for de enkelte kommuner og at alle kommuner derfor har den samme vægtning i gennemsnittet. Store kommuners normering kommer dermed ikke til at have større vægt i udregningen af gennemsnittet end små kommuner. 5

6 4.1.8 Udvikling i % ift. for tre år siden (SOSA) Parameteret præsenterer den procentvise ændring i SOSA-normeringen i forhold til for tre år siden. Formålet er at give et billede af, om SOSA-normeringerne generelt set er stigende eller faldende. 4.2 Forebyggelige indlæggelser, genindlæggelser og korttidsindlæggelser Data anvendt i tabellerne vedrørende forebyggelige indlæggelser, genindlæggelser og korttidsindlæggelser er hentet fra hhv.: Sundhedsstyrelsens ESundheds-database Forebyggelige indlæggelser Akutte somatiske genindlæggelser (i alt) Akutte somatiske genindlæggelser (borgere med diabetes type 2) Akutte somatiske genindlæggelser (borgere med KOL) Akutte psykiatriske korttidsindlæggelser FOLK1 FRKM116 De udarbejdede nøgletal belyser overordnet effekten af kommunernes opgaveløsning på sundhedsområdet. Det skal dog understreges, at de valgte nøgletal påvirkes af en lang række andre forhold end kommunens opgaveløsning, normering mv. fx alderssammensætningen hos borgerne, uddannelsesniveauet, indkomstniveauet, borgernes sundhed og sygelighed osv. osv Forebyggelige indlæggelser Forebyggelige indlæggelser er indlæggelser blandt borgere på 65 år eller derover, hvor aktionsdiagnosen i Landspatientregistret hører til en af følgende diagnosegrupper: dehydrering, forstoppelse, nedre luftvejssygdom, blærebetændelse, gastroenteritis, brud, ernæringsbetinget anæmi (blodmangel), sociale og plejemæssige forhold og/eller tryksår. Disse er defineret ved følgende ICD-10 diagnosekoder: Dehydrering: DE869 Forstoppelse: DK590 Nedre luftvejssygdom: DJ12, DJ13, DJ14, DJ15, DJ18, DJ20, DJ21, DJ22, DJ40, DJ41, DJ42, DJ43, DJ44, DJ45, DJ46, DJ47 Blærebetændelse: DN30 (undtaget DN303 og DN304). Gastroenteritis: DA09 Brud: DS02, DS12, DS22, DS32, DS42, DS52, DS62, DS72, DS82, DS92 Ernæringsbetinget anæmi: DD50, DD51, DD52, DD53 Sociale og plejemæssige forhold: DZ59, DZ74, DZ Akutte somatiske genindlæggelser (i alt, KOL og diabetes) En akut indlæggelse er, i modsætning til en planlagt indlæggelse, en øjeblikkelig indlæggelse, som typisk sker via egen læge, vagtlæge/akuttelefonen (1813) eller akutafdelinger. Ved alle indlæggelser på sygehuse registreres, hvorvidt der er tale om en akut eller planlagt indlæggelser. En genindlæggelse er defineret ud fra følgende kriterier: Indlæggelsen finder sted tidligst fire timer og inden 30 dage efter forrige indlæggelse. Indlæggelsen starter akut. Indlæggelsen må ikke være som følge af en henvisning fra et andet sygehus eller sygehusafsnit. Patienten må på indlæggelsen ikke have en kræft- eller ulykkesdiagnose. Der er dermed tale om uspecifik genindlæggelse, idet der ikke stilles krav om sammenfald mellem lokalitet (sygehus eller region) eller diagnose for første indlæggelse (primær-indlæg- 6

7 gelsen) og genindlæggelse. En indlæggelse er i denne sammenhæng et forløb af tidssammenhængende indlæggelser på afdelinger inden for et sygehus, hvor der er mindre end fire timer mellem afslutningen af en indlæggelse og starten af den næste indlæggelse. Der præsenteres tre forskellige opgørelser af akutte somatiske genindlæggelser: 1) Samlet antal genindlæggelser, 2) genindlæggelser blandt borgere med KOL og 3) blandt borgere med diabetes type 2. Alle tre opgørelser er opgjort pr årige borgere i kommunerne. 7