Beregning af termiske spændinger i vindmølle transformer. Middelgrundens Vindmøllelaug I/S Blegdamsvej 4B 2200 København Ø. Att.
|
|
- Alexander Thøgersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TEKNISK RAPPORT Beregning af termiske spændinger i vindmølle transformer Kunde: Middelgrundens Vindmøllelaug I/S Blegdamsvej 4B 2200 København Ø Att. Jens Larsen Dato: 16. august 2004 Sagsnummer: \\Ratatosk\middelgrunden\Middelgrunden\html\artikler\Rapport 1ver 02.doc
2 1. Indledning På baggrund af havarier af vindmølletransformere er Tech Inno bedt om at vurdere, hvorvidt de termiske spændinger og tøjninger i en silicafyldt epoxystøbemasse i transformerne andrager et kritisk niveau. De termiske spændinger optræder som følge af, at der eksisterer differenser i de termiske udvidelseskoefficienter for de materialer, der indgår i konstruktionen samtidig med, at der optræder temperaturdifferenser. Når der i denne rapport nævnes spændinger er der tale om mekaniske og ikke elektriske spændinger. Alle værdier for spændinger opgives i MPa. 2. Geometri og beregningsmetode Alle beregninger foretages på en geometri, der omfatter den øverste vinding på højspændingssiden af transformeren. Geometriske mål er fundet ved opmåling af en aktuel transformer. Beregningerne foretages vha. finite element metoden. Der anvendes ANSYS ver Beregninger foretages på ¼ af en omkreds, idet der er påført symmetrirandbetingelser i de to relevante snit. Et plot af de anvendte elementer ses i bilag 1. Det er under beregningerne forudsat, at der eksisterer perfekt vedhæftning mellem de enkelte lag og parter i konstruktionen. 3. Laster Der er udført beregninger for to lasttilfælde: 1. Stabilt temperaturfelt, dvs. hvor den forløbne tid er tilstrækkelig stor til, at der ikke er variationer i temperaturfeltet over tid. 2. Termisk chok. Ad. 1. Der er anvendt termisk last i form af en temperaturfordeling modtaget fra kunden. Denne temperaturfordeling er ikke baseret på målinger på den aktuelle konstruktion, men på 2D beregninger på en transformer, der har data tæt på den aktuelle. I vores beregningsmodel er temperaturdifferensen opnået ved at afsætte en effekt i vindingen samtidig med, at de ydre flader afkøles vha. konvention. Hvordan temperaturdifferensen er fremkommet er i denne sammenhæng irrelevant, med det har vist sig effektivt at gøre det vha. den ovenfor beskrevne metode. Bilag 2. viser temperaturfordelingen for Tech Inno s beregninger samt for data modtaget fra kunden Det ses heraf, at der er god overensstemmelse. For de termisk/strukturelt koblede beregninger er den ovenfor beskrevne temperaturfordeling anvendt som last. Som randbetingelser er påført de relevante symmetrirandbetingelser i modellens snitflader. Herudover er der påført en fastholdelse i lodret retning i modellens bund samt en fastholdelse i lodret retning i et \\Ratatosk\middelgrunden\Middelgrunden\html\artikler\Rapport 2ver 02.doc
3 område svarende til positionen af bjælkerne på oversiden af epoxystøbemassen (bjælker med orientering ± 45 o ) Ad. 2. Denne beregning forudsætter, at aluminium/mylarvindingen opvarmes momentant til 112 o C mens den resterende del fastholdes ved 20 o C. Denne situation kan opfattes som en ekstrem situation, hvor der afsættes meget stor effekt i vindingen mens den resterende del af konstruktionen har stuetemperatur. Det skal nævnes, at spændinger beregnet i denne situation er større end de virkelige, idet det ikke er muligt at opvarme vindingen momentant og forhindre varmetransmission til de omgivende materialer. 4. Materialedata For at kunne holde den stramme tidsplan samt for at holde omkostningerne på et acceptabelt niveau for en indledende beregning, er der foretaget visse simplificeringer af konstruktionen. Vindingen er modelleret som ét materiale selv om der består at af meget stort antal lag aluminium og polymerfolie. Der er foretaget beregning af ækvivalente materialedata (elasticitetsmodul og termisk udvidelseskoefficient) som anført i bilag 3. For epoxystøbemassen samt folier af Mylar har Teknologisk Institut foretaget måling af elasticitetsmodul samt termisk udvidelseskoefficient vs. temperatur i et relevant interval. De vigtigste resultater fra disse målinger er bearbejdet og ligeledes vedlagt i bilag 3. Det er her karakteristisk, at når temperaturen overstiger glasovergangstemperaturen falder elasticitetsmodulet kraftigt. Det må derfor antages, at styrken ligeledes reduceres voldsomt. Vi har dog ikke kendskab til styrkeegenskaberne ved temperaturer over glasovergangstemperaturen. I temperaturområdet omkring glasovergangstemperaturen sker der ligeledes voldsomme ændringer i de termiske egenskaber. Der er i beregningerne anvendt materialedata som anført i bilag 3, dvs. at der er taget hensyn til ulineære elasticitetsmoduler samt termiske udvidelseskoefficienter som funktion af temperaturen. Dette har været nødvendigt, idet driftstemperaturen for transformeren overstiger glasovergangstemperaturen for epoxystøbemassen. Alle beregninger er udført vha. lineært elastiske materialemodeller. 5. Resultater Ved udskæring af prøver fra epoxystøbemassen observerede Teknologisk Institut, at specielt én af disse (placeret over den øverste vinding) krummede kraftigt efter udskæring. Dette er en følge af, at der under støbeprocessen er indlejret relativt store egenspændinger. Vi har foretaget en beregning af disse spændingers størrelse baseret på simple overvejelser. Det viser sig, at der optræder trækspændinger af størrelser ca. lig med 32 MPa. Denne spænding skal superponeres de beregnede spændinger for at \\Ratatosk\middelgrunden\Middelgrunden\html\artikler\Rapport 3ver 02.doc
4 få det aktuelle billede, men bør ikke medregnes fuldt ved en udmattelsesvurdering, idet spændingen er statisk. Bilag 4 viser beregning af egenspændingerne vha. en simpel beregningsmodel. Værdien 32 MPa er betragtelig sammenlignet med styrkeegenskaberne for materialet, og kan derfor ikke negligeres. Det medfører, at den spændingsreserve der er til rådighed er reduceret kraftigt. Det må antages, at de påviste egenspændinger hidhører fra fremstilling af konstruktionen, dvs. fra udstøbning af epoxymassen. Ved stuetemperatur antages at epoxystøbemassen har en trækstyrke på MPa jf. R. Kotte. Untersuchungen zur elektrotechnischen Nutzung hochwärmebeständiger Reaktionsharzformstoffe durch Modifizierung der Komponenten, insbesondere der FüllstoffeUniversität Hannover, Schering-Institut für Hochspannungstechnik und Hochspannungsanlagen, Rapport nr /N1. I bilag 5 er vist temperaturfordelingen for hele beregningsmodellen. Det observeres her, at temperaturfordelingen i det tynde snit er identisk med det i bilag 2 viste, men at i det tykke snit er temperaturen reduceret til ca. 55 o C på ydersiden af epoxystøbemassen mens der stadig er en temperatur på ca. 112 o C i vindingen. Bilag 6 viser temperaturfordelingen ved termisk chok. Bilag 7 viser von Mises spændingen ved stationær temperaturfordeling. Det observeres her, at maksimumværdien optræder ved en randbetingelse, hvor der optræder en singularitet i beregningsmodellen. Denne værdi er ikke realistisk, men værdierne i andre områder vurderes at være realistiske. For stationær temperaturfordeling viser bilag 8 et zoom af spændingerne i epoxystøbemassen i nærheden af det tykke snit ved toppen og ydersiden af vindingen. Vindingen samt Mylarfolierne er fjernet. Det kan her observeres, at der optræder spændinger af størrelsesordenen 15 MPa i overgangen mellem Mylarfolien og epoxystøbemassen. Det må antages, at denne værdi er høj sammenlignet med brudspændingen for materialet ved den pågældende temperatur. Ved stuetemperatur haves en brudspænding ca. lig med 100 MPa. Bilag 9 viser von Mises tøjningen i det samme område for samme last. Det observeres her, at maksimumværdien er ca. 1,1 %, hvilket igen er meget høj. Denne tøjning må antages at være i størrelsesordenen lig med brudtøjningen for materialet. Bilag 10 viser von Mises spændingen i epoxystøbemassen udsat for termisk chok. Det observeres her, at maksimumværdien optræder ved en randbetingelse, hvor der optræder en singularitet i beregningsmodellen. Denne værdi er sandsynligvis ikke realistisk, men værdierne i andre områder vurderes at være realistiske. Bilag 11 viser et zoom af von Mises spændingen i epoxystøbemassen i nærheden af det tykke snit ved toppen og ydersiden af vindingen. Vindingen samt Mylarfolierne er fjernet. Det ses her, at maksimumniveauet er ca. 90 MPa, hvilket er meget højt sammenlignet med styrken af materialet ved den pågældende temperatur. \\Ratatosk\middelgrunden\Middelgrunden\html\artikler\Rapport 4ver 02.doc
5 Bilag 12 viser von Mises tøjningen i det samme område for samme last. Det observeres her, at maksimumværdien er ca. 1,2 %, hvilket igen er meget høj. Denne tøjning må antages at være i størrelsesordenen lig med brudtøjningen for materialet. Under drift må det antages, at transformeren er udsat for temperaturfelter, som befinder sig et sted mellem de to lasttilfælde, der er analyseret. Idet begge lasttilfælde resulterer i høje spændinger og tøjninger i epoxystøbemassen indikerer dette, at der er tale om, at der eksisterer en reel risiko for initiering og vækst af revner, specielt ved hjørnerne mellem vinding/mylarfolie og epoxystøbemasse. Partial discharge har muligvis reduceret de mekaniske egenskaber lokalt i epoxystøbemassen således, at risikoen for havari er større end beregnet i denne rapport. Ligeledes kan vi ikke på det foreliggende grundlag udelukke, at reduktionen i elektrisk isoleringsevne ved forhøjet temperatur har til følge, at styrkeegenskaberne reduceres. En yderligere forbedring af nøjagtigheden af resultaterne kan opnås ved at anvende mere korrekte og anisotrope egenskaber for de enkelte materialer. I tilfælde af, at der blev udarbejdet en beregningsmodel, der indeholder en større del af konstruktionen, vil dette medføre større nøjagtighed for resultaterne, idet modellen vil være mindre følsom overfor unøjagtigheder i de påførte randbetingelser. En brudmekanisk vurdering kan afgøre hvorvidt en given defektstørrelse er kritisk eller ej. Det er muligt at vurdere hvorvidt en given defekt/revne vil udbrede sig eller være stabil. Glasovergangstemperaturen for epoxystøbemassen ligger iflg. Teknologisk Institut s målinger på ca. 95 o C. Det medfører, at stivheden (elasticitetsmodulet) over denne temperatur er kraftigt reduceret ift. værdien for stuetemperatur. Idet styrkeegenskaberne (brudspændingerne) må antages ligeledes at være kraftigt reduceret, og idet transformeren har en driftstemperatur i viklingerne over denne temperatur, vil der kunne opstå muligheder for en uhensigtsmæssig kombination af mekaniske egenskaber og termiske spændinger. Vi har dog ikke relevante styrkeegenskaber ved temperaturer på og over glasovergangstemperaturen, hvorfor vi ikke med sikkerhed kan udtale os om, hvorvidt der er tale om en kritisk kombination. Effekten af krybning kan ikke umiddelbart ignoreres. Specielt for høje temperaturer kombineret med højt spændingsniveau er denne effekt være udtalt, og den kan derved bidrage til revners initiering og udbredelse. Der er ikke taget hensyn til de magnetiske kræfter, der ligeledes er til stede i en driftssituation. \\Ratatosk\middelgrunden\Middelgrunden\html\artikler\Rapport 5ver 02.doc
6 6. Konklusioner Der er foretaget beregning af termiske spændinger i området omkring den øverste vikling i en transformer. Der er udført beregninger for stabile temperaturfelter smat for termisk chok, hvor vindingen opvarmes momentant mens den resterende del af konstruktionen bibeholder stuetemperatur. Beregningerne viser, at der er tale om store tøjninger og spændinger i epoxystøbemassen i områderne over den øverste vinding. Ved udskæring af et prøveemne i epoxystøbemassen er der målt en kraftig krumning af emnet, hvilket indikerer store egenspændinger, som sandsynligvis hidhører fra udstøbning af emnet. Disse egenspændinger bidrager til initieringen og væksten af revner i støbemassen. Der er således klare indikationer for, at de termiske spændinger udgør et væsentligt bidrag til revnerne som forårsager havarierne. En mere nøjagtig beregning vil kunne afklare, hvorvidt dette er tilfældet. I tilfælde af, at der ønskes yderligere oplysninger står vi naturligvis til rådighed. Viby J den 16. august 2004 Carl Østervig Tech Inno Martin Holm Tech Inno \\Ratatosk\middelgrunden\Middelgrunden\html\artikler\Rapport 6ver 02.doc
7 Bilag 1. Plot af elementer. Forskellige materialer er vist med forskellige farver. Mylarfolierne er vanskeligt observerbare, men er modelleret. \\Ratatosk\middelgrunden\Middelgrunden\html\artikler\Rapport ver 02.doc 7
8 Bilag 2. Temperaturfordeling modtaget fra kunden (venstre billede) samt for beregninger foretaget af Tech Inno (højre billede). \\Ratatosk\middelgrunden\Middelgrunden\html\artikler\Rapport ver 02.doc 8
9 Bilag 3. Materialedata Elasticitetsmodul for Mylar E-modul [MPa] Temperatur [ C] 1,6E-04 1,4E-04 Termisk udvidelseskoefficient for Mylar Termisk udvidelseskoefficient [1/ C] 1,2E-04 1,0E-04 8,0E-05 6,0E-05 4,0E-05 2,0E-05 0,0E Temperatur [ C] Termisk konduktivitet for Mylar: 1, W/mm C 9
10 Bilag 3. Materialedata forts. Elasticitetsmodul for Epoxy E-modul [MPa Temperatur [ o C] Termisk udvidelseskoefficient for Epoxy Termisk udvidelseskoefficient [1/ C] 9,0E-05 8,0E-05 7,0E-05 6,0E-05 5,0E-05 4,0E-05 3,0E-05 2,0E-05 1,0E-05 0,0E Temperatur [ C] Termisk konduktivitet for Epoxy: W/mm C 10
11 Bilag 3. Materialedata forts. E-modul [MPa] Termisk udvidelseskoefficient [1/ C] Aluminium , Mylar (*) 870 1, (*) E-modul og termisk udvidelseskoefficient for Mylar gælder for en temperatur på 115 C. Aluminium og Mylar er samlet i en sandwichkonstruktion (se figur 1) Figur 1. Aluminium Mylar Tykkelse af Aluminium [mm]: 0,20 Tykkelse af Mylar [mm]: 0,07 Total tykkelse [mm]: 0,27 For at finde en ækvivalent værdi for E-modulet af Alu-Mylar opstilles følgende formel: ( E alu talu ) + ( Emylar tmylar ), hvor E alu er aluminiums elasticitetsmodul, t alu er tykkelsen af de enkelte ttotal aluminiumslag i sandwichkonstruktionen, hvor E mylar er mylars elasticitetsmodul (ved 115 C), t mylar er tykkelsen af de to mylarlag i sandwichkonstruktionen, t total er den samlede tykkelse af aluminium og mylar i lagene i sandwichkonstruktionen. ( ,20) + (870 0,07) E -modul af Alu-Mylar ækvivalent til: = MPa 0,27 På lignende måde, kan der opstilles en formel for et finde en ækvivalent værdi for den termiske udvidelseskoefficient. 11
12 Bilag 3. Materialedata forts. Termisk udvidelseskoefficient af Alu-Mylar ækvivalent til: (2, ,20) + (1,0 10 0,27 4 0,07) = 4, C -1 Termisk konduktivitet for Alu-Mylar ækvivalent til termisk konduktivitet for aluminium Termisk konduktivitet [W/mm C] 0,20 0,18 0,16 0,14 0,12 0,10 0,08 0,06 0,04 0,02 0, Temperatur [ C] 12
13 Bilag 4. Beregning af egenspændinger i prøveemne Der er udskåret en plan prøve af den røde epoxystøbemasse med dimensionen l b t = ,5 mm (efter slibning). Prøven er udskåret som en tynd plade, hvis plan er parallelt med en spoles øvre afslutning. Prøvens underside var beliggende ca. 4,5 mm fra afslutningen af de transparente folielag, mens pladens overside var beliggende ca. 6,0 mm fra de transparente lags afslutning. Pladen udviste en positiv pilhøjde (opadgående krumning) på 1,4 mm. Dette påviser, at der er betydelige indefrosne trækspændinger i støbemassen umiddelbart over spolens øvre afslutning. De påviste trækspændinger forløber på tværs af ligeledes påviste revner i støbemassen udgående fra spolens viklinger. Omgivelsestemperaturen var 20 C, da prøverne blev udskåret. De indefrosne trækspændinger i støbemassen, kan vurderes ved hjælp af følgende: Pilhøjden på en simpelt understøttet bjælke kan bestemmes ved hjælp af følgende formel: δ M 2 8 E I δ = l M = (a) 8 E I l 2 hvor δ er pilhøjden, l er længden af bjælken, E er bjælkens elasticitetsmodul, I er bjælkens inertimoment og M er bjælkens bøjningsmoment Spændingen i en simpelt understøttet bjælke kan bestemmes ved hjælp af følgende formel: M σ = η I (b) hvor σ er spændingen i bjælken, M er bøjningsmomentet i bjælken, I er bjælkens inertimoment og η er halvdelen af bjælkens tykkelse (se figur 1). Figur 1. 13
14 Bilag 4. Beregning af egenspændinger forts. Ved indsættelse af (a) i (b) fås: 8 E I δ η 8 E δ η σ = = 2 2 l I l Da krumningen af den udskårne prøve skyldes et opstået bøjningsmoment i epoxystøbemassen, kan den udledte formel anvendes til at vurdere epoxystøbemassens egenspændinger. Epoxy s elasticitetsmodul ved 20 C er: MPa Længden af den udskårne prøve var: 46 mm Tykkelsen af den udskårne prøve var 1,5 mm Pilhøjden på den udskårne prøve var: 1,4 mm η = 0,75 mm Vi får: σ = ,4 2 (46) 0,75 = 32,6 MPa 14
15 Bilag 5. Temperaturfordeling ved stationær tilstand. 15
16 Bilag 6. Temperaturfordeling under termisk chokbelastning. 16
17 Bilag 7. Plot af von Mises spændinger i epoxystøbemasse for stationær temperatur. Max-værdi optræder ved randbetingelse og er ikke realistisk. 17
18 Bilag 8. Plot af von Mises spænding i epoxystøbemasse i område hvor revner er observeret. Last er stationær temperaturfordeling. 18
19 Bilag 9. Plot af von Mises tøjning i epoxystøbemasse i område hvor revner er observeret. Last er stationær temperaturfordeling. 19
20 Bilag 10. Plot af von Mises spændinger i epoxystøbemasse for termisk chok. Max-værdi optræder ved randbetingelse og er ikke realistisk. 20
21 Bilag 11. Plot af von Mises spændinger i epoxystøbemasse for termisk chok. 21
22 Bilag 12. Plot af von Mises tøjninger i epoxystøbemasse for termisk chok. 22
Murskive. En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m. L: 3,5 m. t: 108 mm. og er påvirket af en vandret og lodret last på.
Murskive En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m L: 3,5 m t: 108 mm og er påvirket af en vandret og lodret last på P v: 22 kn P L: 0 kn Figur 1. Illustration af stabiliserende skive 1 Bemærk,
Læs mereBetonkonstruktioner Lektion 7
Betonkonstruktioner Lektion 7 Hans Ole Lund Christiansen olk@iti.sdu.dk Faculty of Engineering 1 Bøjning i anvendelsestilstanden - Beregning af deformationer og revnevidder Faculty of Engineering 2 Last
Læs mereStyring af revner i beton. Bent Feddersen, Rambøll
Styring af revner i beton Bent Feddersen, Rambøll 1 Årsag Statisk betingede revner dannes pga. ydre last og/eller tvangsdeformationer. Eksempler : Trækkræfter fra ydre last (fx bøjning, forskydning, vridning
Læs mereBøjning i brudgrænsetilstanden. Per Goltermann
Bøjning i brudgrænsetilstanden Per Goltermann Lektionens indhold 1. De grundlæggende antagelser/regler 2. Materialernes arbejdskurver 3. Bøjning: De forskellige stadier 4. Ren bøjning i simpelt tværsnit
Læs mereLodret belastet muret væg efter EC6
Notat Lodret belastet muret væg efter EC6 EC6 er den europæiske murværksnorm også benævnt DS/EN 1996-1-1:006 Programmodulet "Lodret belastet muret væg efter EC6" kan beregne en bærende væg som enten kan
Læs mereProgram lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter
Tektonik Program lektion 4 12.30-13.15 Indre kræfter i plane konstruktioner 13.15 13.30 Pause 13.30 14.15 Tøjninger og spændinger Spændinger i plan bjælke Deformationer i plan bjælke Kursusholder Poul
Læs mereAalborg Universitet Esbjerg 18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg BM7 1 E09
18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks E Trækforsøg... 3 E 1. Teori...
Læs mereMURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1
DOKUMENTATION Side 1 Beregning af murbuer Indledning. Dette notat beskriver den numeriske model til beregning af stik og skjulte buer. Indhold Forkortelser Definitioner Forudsætninger Beregningsforløb
Læs mereBEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT
Indledning BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk I dette notat gennemregnes som eksempel et
Læs mereDet Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet
Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Titel: Virkelighedens teori eller teoriens virkelighed? Tema: Analyse og design af bærende konstruktioner Synopsis: Projektperiode: B7 2. september
Læs mereEftervisning af bygningens stabilitet
Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.
Læs mere10.3 E-modul. Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen. Betonhåndbogen, 10 Hærdnende og hærdnet beton
10.3 E-modul Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen Forskellige materialer har forskellige E-moduler. Hvis man fx placerer 15 ton (svarende til 10 typiske mellemklassebiler) oven på en
Læs mereNOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST
pdc/sol NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Indledning I dette notat
Læs mereBetonkonstruktioner, 4 (Deformationsberegninger og søjler)
Christian Frier Aalborg Universitet 006 Betonkonstruktioner, 4 (Deformationsberegninger og søjler) Deformationsberegning af bjælker - Urevnet tværsnit - Revnet tværsnit - Deformationsberegninger i praksis
Læs mereTUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.
pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge
Læs mereForspændt bjælke. A.1 Anvendelsesgrænsetilstanden. Bilag A. 14. april 2004 Gr.A-104 A. Forspændt bjælke
Bilag A Forspændt bjælke I dette afsnit vil bjælken placeret under facadevæggen (modullinie D) blive dimensioneret, se gur A.1. Figur A.1 Placering af bjælkei kælder. Bjælken dimensioneres ud fra, at den
Læs mereProgram lektion Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter Indre kræfter i plane konstruktioner Snitkræfter.
Tektonik Program lektion 4 8.15-9.00 Indre kræfter i plane konstruktioner 9.00 9.15 Pause 9.15 10.00 Indre kræfter i plane konstruktioner. Opgaver 10.00 10.15 Pause 10.15 12.00 Tøjninger og spændinger
Læs mereStatik og styrkelære
Bukserobot Statik og styrkelære Refleksioner over hvilke styrkemæssige udfordringer en given last har på den valgte konstruktion. Hvilke ydre kræfter påvirker konstruktionen og hvor er de placeret Materialer
Læs mereStabilitet - Programdokumentation
Make IT simple 1 Stabilitet - Programdokumentation Anvendte betegnelser Vægskive Et rektangulært vægstykke/vægelement i den enkelte etage, som indgår i det lodret bærende og stabiliserende system af vægge
Læs mereAnvendelsestilstanden. Per Goltermann
Anvendelsestilstanden Per Goltermann Lektionens indhold 1. Grundlæggende krav 2. Holdbarhed 3. Deformationer 4. Materialemodeller 5. Urevnede tværsnit 6. Revnede tværsnit 7. Revner i beton Betonkonstruktioner
Læs mereModulet beregner en trådbinders tryk- og trækbæreevne under hensyntagen til:
Binder Modulet beregner en trådbinders tryk- og trækbæreevne under hensyntagen til: Differensbevægelse (0,21 mm/m målt fra estimeret tyngdepunkt ved sokkel til fjerneste binder) Forhåndskrumning (Sættes
Læs mereBetonkonstruktioner Lektion 4
Betonkonstruktioner Lektion 4 Hans Ole Lund Christiansen olk@iti.sdu.dk Fault of Engineering 1 Bøjning med forskdning -Brudtilstand Fault of Engineering 2 Introduktion til Diagonaltrkmetoden I forbindelse
Læs mereTUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER
pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast
Læs mereDagens emner v. Nik Okkels
Dagens emner v. Nik Okkels 1. Fastsættelse af Søvindmergelens geologiske forbelastning på Aarhus Havn 2. En model for svelletryk og hviletryk 25-11-2012 1 Typisk arbejdskurve for stærkt forkonsolideret
Læs mereMURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC DOKUMENTATION Side 1
DOKUMENTATION Side 1 Modulet Kombinationsvægge Indledning Modulet arbejder på et vægfelt uden åbninger, og modulets opgave er At fordele vandret last samt topmomenter mellem bagvæg og formur At bestemme
Læs mereBEREGNING AF U-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT
Indledning BEREGNING AF U-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk I dette notat gennemregnes som eksempel et
Læs mereProgramdokumentation - Skivemodel
Make IT simple 1 Programdokumentation - Skivemodel Anvendte betegnelser Vægskive Et rektangulært vægstykke/vægelement i den enkelte etage, som indgår i det lodret bærende og stabiliserende system af vægge
Læs mereKursusgang 10: Introduktion til elementmetodeprogrammet Abaqus anden del
1 elementmetodeprogrammet Abaqus anden del Kursus: Statik IV Uddannelse: 5. semester, bachelor/diplomingeniøruddannelsen i konstruktion Forelæser: Johan Clausen Institut for Byggeri og Anlæg Efterår, 2010
Læs mereDeformation af stålbjælker
Deformation af stålbjælker Af Jimmy Lauridsen Indhold 1 Nedbøjning af bjælker... 1 1.1 Elasticitetsmodulet... 2 1.2 Inertimomentet... 4 2 Formelsamling for typiske systemer... 8 1 Nedbøjning af bjælker
Læs mereLøsning, Bygningskonstruktion og Arkitektur, opgave 6
Løsning, Bygningskonstruktion og Arkitektur, opgave 6 For en excentrisk og tværbelastet søjle skal det vises, at normalkraften i søjlen er under den kritiske værdi mht. søjlevirkning og at momentet i søjlen
Læs mereI den gældende udgave af EN (6.17) angives det, at søjlevirkning kan optræde
Lodret belastet muret væg Indledning Modulet anvender beregningsmodellen angivet i EN 1996-1-1, anneks G. Modulet anvendes, når der i et vægfelt er mulighed for (risiko for) 2. ordens effekter (dvs. søjlevirkning).
Læs mereSTÅLSØJLER Mads Bech Olesen
STÅLSØJLER Mads Bech Olesen 30.03.5 Centralt belastede søjler Ved aksial trykbelastning af et slankt konstruktionselement er der en tendens til at elementet slår ud til siden. Denne form for instabilitet
Læs mereBeregningsopgave om bærende konstruktioner
OPGAVEEKSEMPEL Indledning: Beregningsopgave om bærende konstruktioner Et mindre advokatfirma, Juhl & Partner, ønsker at gennemføre ændringer i de bærende konstruktioner i forbindelse med indretningen af
Læs mereMock-up til verifikation af temperaturberegning i betonkonstruktioner
Mock-up til verifikation af temperaturberegning i betonkonstruktioner Tine Aarre, Danish Technological Institute, Taastrup, Denmark Jens Ole Frederiksen, Danish Technological Institute, Taastrup, Denmark
Læs mereVejledning til LKdaekW.exe 1. Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz
Vejledning til LKdaekW.exe 1 Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKdaekW.exe 2 Ansvar Programmet anvendes helt på eget ansvar, og hverken programmør eller distributør kan
Læs mereBetonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber
Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)
Læs mereVejledning til LKvaegW.exe 1. Vejledning til programmet LKvaegW.exe Kristian Hertz
Vejledning til LKvaegW.exe 1 Vejledning til programmet LKvaegW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKvaegW.exe 2 Ansvar Programmet anvendes helt på eget ansvar, og hverken programmør eller distributør kan
Læs mereBetonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner)
Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner) Førspændt/efterspændt beton Statisk virkning af spændarmeringen Beregning i anvendelsesgrænsetilstanden Beregning i brudgrænsetilstanden Kabelkrafttab
Læs mere9/25/2003. Arkitektonik og husbygning. Kraftbegrebet. Momentbegrebet. Momentets størrelse. Momentets retning højrehåndsregel. Moment regnes i Nm
Arkitektonik og husbygning Program lektion 1 8.30-9.15 Rep. af statikkens grundbegreber 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 Rep. af gitterkonstruktioner 10.15 10.45 Pause 10.45 12.00 Opgaveregning Kursusholder
Læs merePRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL
PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL FORUDSÆTNINGER Dette eksempel er tilrettet fra et kursus afholdt i 2014: Fra arkitekten fås: Plantegning, opstalt, snit (og detaljer). Tegninger fra HusCompagniet anvendes
Læs mereNyt generaliseret beregningsmodul efter EC2 til vægge, søjler og bjælker. Juni 2012.
Nyt generaliseret beregningsmodul efter EC2 til vægge, søjler og bjælker. Juni 2012. Betonelement-Foreningen tilbyder nu på hjemmesiden et nyt beregningsmodul til fri afbenyttelse. Modulet er et effektivt
Læs mere1,35 kg/l (komp. A+B blandet) Hærdning. +10 o C 210 min. 3 dage * +20 o C 90 min. 2 dage * +30 o C 45 min. 1 dage *
Produkt datablad Version: 06.11.2013 Sikadur -33 Sikadur -33 2-komponent thixotropisk epoxy klæber Produktbeskrivelse Anvendelse Sikadur-33 er en thixotropisk 2-komponent klæber baseret på epoxy, leveret
Læs mereNemStatik. Stabilitet - Programdokumentation. Anvendte betegnelser. Beregningsmodel. Make IT simple
Stabilitet - Programdokumentation Anvendte betegnelser Vægskive Et rektangulært vægstykke/vægelement i den enkelte etage, som indgår i det lodret bærende og stabiliserende system af vægge N Ed M Ed e l
Læs mereKursusgang 9: Introduktion til elementmetodeprogrammet Abaqus første del
1 elementmetodeprogrammet Abaqus første del Kursus: Statik IV Uddannelse: 5. semester, bachelor/diplomingeniøruddannelsen i konstruktion Forelæser: Johan Clausen Institut for Byggeri og Anlæg Efterår,
Læs mereArkitektonik og husbygning
Arkitektonik og husbygning Program lektion 1 8.30-9.15 Rep. af statikkens grundbegreber 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 Rep. af gitterkonstruktioner 10.15 10.45 Pause 10.45 12.00 Opgaveregning Kursusholder
Læs merea og b. Den magnetiske kraftlov Og måling af B ved hjælp af Tangensboussole
3.1.2. a og b Den magnetiske kraftlov Og måling af B ved hjælp af Tangensboussole Udført d. 15.04.08 Deltagere Kåre Stokvad Hansen Max Berg Michael Ole Olsen 1 Formål: Formålet med øvelsen er at måle/beregne
Læs merea og b Den magnetiske kraftlov Og måling af B ved hjælp af Tangensboussole
3.1.2. a og b Den magnetiske kraftlov Og måling af B ved hjælp af Tangensboussole Udført d. 15.04.08 Deltagere Kåre Stokvad Hansen Max Berg Michael Ole Olsen 1 Formål: Formålet med øvelsen er at måle/beregne
Læs mereMurprojekteringsrapport
Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter
Læs mereKonstruktionsmæssige forhold med 3D betonprint
Konstruktionsmæssige forhold med 3D betonprint Eksisterende printprincipper og deres statiske muligheder og begrænsninger v. Kåre Flindt Jørgensen, NCC Danmark A/S 1 Vægprincipper Kantvægge V-gitret væg
Læs mereAalborg Universitet Esbjerg 18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks F Strain gauges BM7 1 E09
18. december 2009 Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks F Strain gauges Spændings og deformationsanalyse af perforeret RHS stålprofil Appendiks F Strain gauges... 3 F
Læs mereVejledning til LKBLW.exe 1. Vejledning til programmet LKBLW.exe Kristian Hertz
Vejledning til LKBLW.exe 1 Vejledning til programmet LKBLW.exe Kristian Hertz Vejledning til LKBLW.exe 2 Ansvar Programmet anvendes helt på eget ansvar, og hverken programmør eller distributør kan drages
Læs mereBetonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker)
Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Bøjningsdimensionering af bjælker - Statisk bestemte bjælker - Forankrings og stødlængder - Forankring af endearmering - Statisk ubestemte bjælker Forskydningsdimensionering
Læs mereModulet kan både beregne skjulte buer og stik (illustreret på efterfølgende figur).
Murbue En murbue beregnes generelt ved, at der indlægges en statisk tilladelig tryklinje/trykzone i den geometriske afgrænsning af buen. Spændingerne i trykzonen betragtes i liggefugen, hvor forskydnings-
Læs mereVertigo i Tivoli. Lindita Kellezi. 3D Finit Element Modellering af Fundament. Nordeuropas vildeste og hurtigste interaktive forlystelse
Vertigo i Tivoli 3D Finit Element Modellering af Fundament Nordeuropas vildeste og hurtigste interaktive forlystelse Lindita Kellezi Vertigo - svimmelhed Dynamisk højde 40 m Max hastighed 100 km/t Platform
Læs mereVEJDIREKTORATET FLYTBAR MAST TIL MONTAGE AF KAMERA
VEJDIREKTORATET FLYTBAR MAST TIL MONTAGE AF KAMERA TL-Engineering oktober 2009 Indholdsfortegnelse 1. Generelt... 3 2. Grundlag... 3 2.1. Standarder... 3 3. Vindlast... 3 4. Flytbar mast... 4 5. Fodplade...
Læs mereRapport Vurdering af varmebehandling i inhomogene produkter
Rapport Vurdering af varmebehandling i inhomogene produkter Annemarie Gunvig og Mianne Darré 13. december 2017 Proj.nr. 20004287_wp2 Version 1 AGG/MTDE/MT Baggrund Sammendrag Ifølge lovgivningen skal fødevarer
Læs mere11 TVANGSDEFORMATIONER 1
11 TVANGSDEFORMATIONER 11 TVANGSDEFORMATIONER 1 11.1 Tvangsdeformationer 2 11.1.1 Luftfugtighedens betydning 2 11.1.2 Temperaturens betydning 3 11.1.3 Lastens betydning 4 11.1.3.1 Eksempel Fuge i indervæg
Læs mere11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Understøtninger og reaktioner. Kræfter og ligevægt.
Statik og bygningskonstruktion Program lektion 6 8.30-9.15 Understøtninger og reaktioner. Kræfter og ligevægt 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15. 10.15 10.45 Pause 10.45 12.00 Opgaveregning Kursusholder Poul Henning
Læs mereJordskælvs svingninger i bygninger.
Jordsælvssvingninger side 1 Institut for Matemati, DTU: Gymnasieopgave Jordsælvs svingninger i bygninger. Jordsælv. Figur 1. Forlaring på de tetonise bevægelser. Jordsælv udløses når de tetonise plader
Læs mereKonstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner)
Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)
Læs mereIntroduktion til Udmattelse
Introduktion til Udmattelse M5 kursusgang 1 Søren Heide Lambertsen Anvendelse af Eurocode 3 Norminel spænding Dagens program Gennemgang af vigtige begreber indenfor udmattelse og revnemekanik Paris Grber,
Læs mereProfil dimension, valgt: Valgt profil: HEB 120 Ændres med pilene
Simpelt undertsøttet bjælke Indtast: Anvendelse: Konsekvensklasse, CC2 F y Lodret nyttelast 600 [kg] Ændres med pilene F z Vandret nyttelast 200 [kg] L Bjælkelængde 5.500 [mm] a Længde fra ende 1 til lastpunkt
Læs mereBetonkonstruktioner, 5 (Jernbetonplader)
Christian Frier Aalborg Universitet 006 Betonkonstrktioner, 5 (Jernbetonplader) Virkemåde / dformninger / nderstøtninger Enkeltspændte plader Dobbeltspændte plader Deformationsberegninger 1 Christian Frier
Læs mereNordhavnsvejen, Banekrydsningen - monitering vs numeriske beregninger af byggegrube
Nordhavnsvejen, Banekrydsningen - monitering vs numeriske beregninger af Præsenteret og udarbejdet af: Carsten Lyse, COWI Sabina Brammer, Rambøll SAMSPIL MELLEM JORD OG KONSTRUKTION Aftenens menu Kort
Læs mereHøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.
HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der
Læs mereTeoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010
Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 6. september 00 eoretiske Øvelser Mandag den 3. september 00 Computerøvelse nr. 3 Ligning (6.8) og (6.9) på side 83 i Lecture Notes angiver betingelserne for at konvektion
Læs mereDansk Dimensioneringsregel for Deltabjælker, Eurocodes juli 2009
ES-CONSULT A/S E-MAIL es-consult@es-consult.dk STAKTOFTEN 0 DK - 950 VEDBÆK TEL. +45 45 66 10 11 FAX. +45 45 66 11 1 DENMARK http://.es-consult.dk Dansk Dimensioneringsregel for Deltabjælker, Eurocodes
Læs mereIndsæt billede. Concrete Structures - Betonkonstruktioner. Author 1 Author 2 (Arial Bold, 16 pkt.) BsC Thesis (Arial Bold, 16pkt.)
Concrete Structures - Betonkonstruktioner Kogebog for bestemmelse af tværsnitskonstanter Author 1 Author 2 (Arial Bold, 16 pkt.) Indsæt billede BsC Thesis (Arial Bold, 16pkt.) Department of Civil Engineering
Læs mereDK Installationsvejledning. devireg 230
DK Installationsvejledning devireg 230 Ž devireg 230 er designet for indbygning i indmuringsdåser og underlag for LK FUGA-serien. Generelt: 1. Installationen skal udføres som en fast installation. Termostaten
Læs mereGPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode
GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig
Læs mereSag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15
STATISKE BEREGNINGER R RENOVERING AF SVALEGANG Maglegårds Allé 65 - Buddinge Sag nr.: Matrikel nr.: Udført af: 12-0600 2d Buddinge Jesper Sørensen : JSO Kontrolleret af: Finn Nielsen : FNI Renovering 2013-02-15
Læs mereBilag 1, Baggrundsanalyser. Baggrundsanalyser. Branchevejledning for indeklimaberegninger
Baggrundsanalyser 1 Indhold Atmosfærisk indeklima i boliger... 3 Sæsonopdeling af vejrdataåret... 3 Solafskærmning... 7 Varmeafgivelse fra personer... 1 2 Luftmængde [l/s] Bilag 1, Baggrundsanalyser Atmosfærisk
Læs mere11/3/2002. Statik og bygningskonstruktion Program lektion Tøjninger og spændinger. Introduktion. Tøjninger og spændinger
Statik og bygningskonstruktion rogram lektion 9 8.30-9.15 Tøjninger og spændinger 9.15 9.30 ause 9.30 10.15 Spændinger i plan bjælke Deformationer i plan bjælke 10.15 10.45 ause 10.45 1.00 Opgaveregning
Læs mereBeregningsopgave 2 om bærende konstruktioner
OPGAVEEKSEMPEL Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner Indledning: Familien Jensen har netop købt nyt hus. Huset skal moderniseres, og familien ønsker i den forbindelse at ændre på nogle af de bærende
Læs mereTrafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 566 Offentligt
Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 566 Offentligt Udkast MINISTEREN Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato 25. marts 2009 Dok.id J. nr. 004-U18-920 Frederiksholms Kanal
Læs mereSteen Toft Jørgensen, Matematik 1, DTU Compute (2009-) ( : Helsingør Gymnasium)
1 Steen Toft Jørgensen, Matematik 1, DTU Compute (2009-) (1979-2018: Helsingør Gymnasium) 2 Facts modtaget via mailkontakt. Facts: Tårnet er 45 m højt. Hyperboloiden er 28 m foroven og forneden i diameter,
Læs mereFor en grundlæggende teoretisk beskrivelse af metoden henvises bl.a. til M.P. Nielsen [69.1] og [99.3].
A Stringermetoden A1 A2 A3 A4 A5 A6 A7 A8 A2 Indholdsfortegnelse Generelt Beregningsmodel Statisk ubestemthed Beregningsprocedure Bestemmelse af kræfter, spændinger og reaktioner Specialtilfælde Armeringsregler
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereDS/EN 15512 DK NA:2011
DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA
Læs mereKonstruktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader)
Christian Frier Aalborg Universitet 003 Konstrktion IIIb, gang 13 (Jernbetonplader) Virkemåde / dformninger / nderstøtninger Overslagsregler fra Teknisk Ståbi Enkeltspændte plader Dobbeltspændte plader
Læs mereVurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.
Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne
Læs mereKom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem
Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Deklarerede styrkeparametre: Enkelte producenter har deklareret styrkeparametre for bestemte kombinationer af sten og mørtel. Disse
Læs mere10.2 Betons trækstyrke
10.2 Betons trækstyrke Af Claus Vestergaard Nielsen Beton har en lav trækstyrke. Modsat fx stål, hvor træk- og trykstyrken er stort set ens, er betons trækstyrke typisk 10-20 gange mindre end trykstyrken.
Læs mereGASS dækunderstøtning. Brochure og monterings anvisning
GASS dækunderstøtning Brochure og monterings anvisning Januar 2007 Indholdsfortegnelse Side: 4 Systembeskrivelse 6 Højdekombinationer 8 Breddekombinationer 10 Placering af rammer 12 Montage vha. montagedæk
Læs mere3/4/2003. Tektonik Program lektion Understøtninger og reaktioner. Kræfter og ligevægt Ligevægtsbetingelser.
Tektonik Program lektion 3 8.15-9.00 Understøtninger og reaktioner. Kræfter og ligevægt. 9.00 9.15 Pause 9.15 10.00 Bestemmelse af stangkræfter Løsskæring af knuder. Rittersnit 10.00 10.30 Pause 10.30
Læs mereCentralt belastede søjler med konstant tværsnit
Centralt belastede søjler med konstant tværsnit Af Jimmy Lauridsen Indhold 1 Den kritiske bærevene... 1 1.1 Elasticitetsmodulet... 2 1.2 Inertimomentet... 4 1.3 Søjlelængde... 8 1 Den kritiske bæreevne
Læs mereDS/EN DK NA:2013
Nationalt anneks til Præfabrikerede armerede komponenter af autoklaveret porebeton Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af EN 12602 DK NA:2008 og erstatter dette fra 2013-09-01. Der er foretaget
Læs mereBEF Bulletin no. 4. Huldæk og brand. Betonelement-Foreningen, september 2013. Udarbejdet af: Jesper Frøbert Jensen ALECTIA A/S. Betonelementforeningen
Middel temperaturstigning i ovn (Celsius) Tid (minutter) 0 20 40 60 80 100 120 140 160 1000 900 SP-3 800 700 600 500 400 300 SP-1 200 SP-2 100 0 BEF Bulletin no. 4 Udarbejdet af: Jesper Frøbert Jensen
Læs mereBella Hotel. Agenda. Betonelementer udnyttet til grænsen
Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Betonelementer udnyttet til grænsen Kaare K.B. Dahl Agenda Nøgletal og generel opbygning Hovedstatikken for lodret last Stål eller beton? Lidt om beregningerne Stabilitet
Læs mereEn sædvanlig hulmur som angivet i figur 1 betragtes. Kun bagmuren gennemregnes.
Tværbelastet rektangulær væg En sædvanlig hulmur som angivet i figur 1 betragtes. Kun bagmuren gennemregnes. Den samlede vindlast er 1,20 kn/m 2. Formuren regnes udnyttet 100 % og optager 0,3 kn/m 2. Bagmuren
Læs mereMørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den
Læs mereTilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse
VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus med særlig henvendelse til vindmølleejere Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 Mobil: 40 14 95 84 E-mail:
Læs mereNoter om Bærende konstruktioner. Membraner. Finn Bach, december 2009. Institut for Teknologi Kunstakademiets Arkitektskole
Noter om Bærende konstruktioner Membraner Finn Bach, december 2009 Institut for Teknologi Kunstakademiets Arkitektskole Statisk virkemåde En membran er et fladedannende konstruktionselement, der i lighed
Læs mereMåling af turbulent strømning
Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning
Læs mereEmne Spørgsmål Svar. Inhomogene lag
Emne Spørgsmål Svar Inhomogene lag Hvordan beregner man et inhomogent materialelag, som indeholder et "Ikke ventileret hulrum" hvor 20 % er bjælke og 80 % et ikke ventileret hulrum. Beregningen af R-værdien
Læs mere220 C 220 C 370 C 180 C AFDÆKNINGSTAPE. TAPE Fås i forskellige farver og designs. Taperuller skæres iht. dine ønsker - i bredder af mm.
AFDÆKNINGSTAPE TAPE Fås i forskellige farver og designs. Taperuller skæres iht. dine ønsker - i bredder af 3-1000 mm. GRØN TAPE 210 Kan anvendes ved temperaturer op til 220 C i cirka 25 minutter. Anvendes
Læs mereAlcoa smedede aluminiumsfælge. Fakta & Tal
Alcoa smedede aluminiumsfælge Fakta & Tal VIDSTE DU? Alcoa fælge er de stærkeste fælge Hver fælg starter som en hel blok meget stærk og korrosionsbestandig aluminiumslegering. Med et tryk på 8000 ton bliver
Læs mereFORSØG MED 37 BETONELEMENTER
FORSØG MED 37 BETONELEMENTER - CENTRALT, EXCENTRISK OG TVÆRBELASTEDE ELEMENTER SAMT TILHØRENDE TRYKCYLINDRE, BØJETRÆKEMNER OG ARMERINGSSTÆNGER Peter Ellegaard November Laboratoriet for Bærende Konstruktioner
Læs mereTransportarmerede betonelementvægge. Deformationsforhold og svigttype. 13. marts 2012 ALECTIA A/S
B E T O N E L E M E N T F O R E N I N G E N Transportarmerede betonelementvægge Deformationsforhold og svigttype 13. marts 2012 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10
Læs mereDansk Konstruktions- og Beton Institut. Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer. 3 Beregning og udformning af støbeskel
Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer 3 Beregning og udformning af støbeskel Kursusmateriale Januar 2010 Indholdsfortegnelse 3 Beregning og udformning af støbeskel 1 31 Indledning
Læs mere