Studienævnsmøde den 1. februar kl Mødet foregår KS1, lok

Transkript

1 Studienævnsmøde den 1. februar kl Mødet foregår KS1, lok Deltagere: Louise Mønster, Kim Toft Hansen, Stine Nørlem Leth, Andreas Rytter, Louise Froberg Afbud: Emma Drastrup-Fjordbak, Susanne Hald, Robert Thomsen, Hans Götzsche Referent: Kim Toft Hansen Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden Godkendt! 2. Evaluering af E16 (jf. 3 bilag) Vi har ikke fået alle evalueringer endnu, men dog kursusevalueringer samt holdevalueringer fra 1. og 3. sem. LM har påbegyndt den korte opsamlende evalueringsskrivelse, som vi skal lægge ud på hjemmesiden og når LM har alle evalueringer og kan skrive den endeligt færdig, sender hun den lige til godkendelse til jer. LM gennemgår de overordnede konklusioner ift. kursusevalueringen: Kursusevalueringen af Dansk bygger på besvarelser fra 93 ud af 165 studerende, der enten helt eller delvist har gennemført undersøgelsen. Heraf stammer 68 fra BA, 9 fra KA og 16 fra sidefag. Det giver en samlet svarprocent på 56, og således er der også i dette efterår en fremgang i gennemførslen af evalueringerne, idet svarprocenten er gået frem fra 47% i E15 og 51% i F16 til de nuværende 56%. En forklaring på fremgangen i dette efterårs antal af evalueringer skyldes sandsynligvis, at de studerende i flere tilfælde har fået mulighed for at påbegynde evalueringerne i forbindelse med semestrets sidste undervisningsgange. Af dem, der har udfyldt kursusevalueringerne, stammer 39 fra 1. semester, 35 fra 3. semester, 10 fra 5. og 9 fra 9. semester. Der er generelt en god tilfredshed med kurserne, hvori det anføres, at kursernes læringsmål og krav til prøver generelt blev tilfredsstillende kommunikeret, at kursernes omfang og niveauer var passende, at kurserne gav et godt læringsudbytte, samt at kursernes formidling af stoffet understøttede læringen. Det fremhæves dog, at læsebyrden varierer noget fra fag til fag, og mens PBL opleves som et lidt tyndt kursus, som de studerende heller ikke har så megen forberedelse til, er læsebyrden og forberedelsestiden på de litteraturhistoriske kurser stor, ligesom grammatik hører til de fag, der opleves at have et omfangsrigt og nogle gange svært stof. Det er et generelt forhold, som vi godt er klar over, men vi skal være ekstra opmærksomme på at få kommunikeret forventninger vedr. forberedelse ud til de studerende, ligesom vi selvsagt skal tilstræbe at finde en balance, så de læsetunge discipliner ikke bliver for belastende og reelt risikerer at blive svækket heraf.

2 Der er forskellige specifikke kommentarer til de respektive kurser, men man kan overordnet lægge mærke til, at det fremhæves som positivt, når kursusundervisningen er kendetegnet ved: 1) struktureret gennemgang af stoffet i et tilpas tempo, 2) opgaver, hvor praksis og teori bliver koblet, 3) inddragelse af de studerende i undervisningen 4) gode power points 5) tilførsel af ny viden ift. det læste stof, 6) klar og tydelig formidling af krav til skriveøvelser og eksamen samt undervisning, der understøtter dette, og 7) engagement fra forelæserens side. Tilsvarende vurderes fraværet af de ovenstående elementer negativt. Evalueringerne er blevet sendt til de enkelte kursusholdere samt studienævnet, der alle inddrager evalueringerne i forbindelse med overvejelser over, hvordan undervisningen i de respektive moduler bedst tilrettelægges fremover. Man kan lægge mærke til, at flere studerende på 5. semester oplever det som et pres, at de er delt mellem at være studerende på deres centrale fag og deres sidefag. De giver udtryk for enten at have undervisningsmoduler, der har kollideret med hinanden, eller at have været udsat for et stort fagligt pres, som gør, at de i højere grad har prioriteret ift. hvilken undervisning, de har deltaget i. Det er velkendt problem på såvel 5. som 8. semester, og det ville være ønskeligt, hvis der fra overordnet hold kunne laves flere tiltag, som sikrede, at færrest mulige moduler ovelappede. Og endnu mere ideelt ville det være, hvis man kunne lave en uddannelsesmodel, hvor man helt undgik disse delte semestre. Yderligere kommentarer vedr. evaluering af E16: Der er også afholdt mundtlige semesterevalueringer af 5./9., men der dukkede kun få studerende op og derfor er det ikke repræsentativt. Generelt foretages evalueringerne på baggrund af få studerende, der dukker op. Pga. de få fremmødte til semesterevalueringerne er holdrepræsentantordningen en meget relevant øvelse, der bibringer relevant information til studieledelsen. Møderne mellem repræsentanterne, ankerlærerne og studenterrepræsentanterne i studienævnet er en god anledning til for de studerende løbende at evaluere semestrene. Der skal vælges holdrepræsentanter for 8. semester nu, mens 4. semesters repræsentanter muligvis også skal erstattes (en er gået på barsel, mens en anden er sidefagsstuderende). Der er nu fundet to repræsentanter for 2. semester. Evalueringerne diskuterer bl.a. den megen tid, der skal anvendes på læsning af litteraturhistorie. Studienævnet forslår at lægge modulerne litterær tekstanalyse og PBL sammen på 1. semester i ét modul, eftersom de evalueres sammen, hvilket vil gøre arbejdsmængden mere tilpasset det reelle arbejde hos de studerende. Dette forslag ses der på i en gennemgang af bachelorstudieordningen i løbet af foråret.

3 Eksamen i Litteraturhistorie, 3. semester, diskuteres pga. en kritisk evaluering af information om brugen af hjælpemidler til eksamen. Det tages til efterretning og fremadrettet præciseres de specifikke hjælpemidler i kommunikationen op til semestrets eksamen. Ift. problematikken om det delte 5. semester har lærergruppen overvejet at komprimere undervisningen på kortere tid, så de studerende tidligere kan gå i gang med bachelorprojektet. 3. Godkendelse af semesterbeskrivelser (jf. bilag) De er godkendt på baggrund af et rigt, fyldigt og fagligt udbud og en god sammenhæng med temarammerne for de enkelte semestre. 4. Studiestartsundersøgelse (jf. bilag) LM gennemgår de meget relevante oplysninger, vi får med denne undersøgelse. Den bliver også videreformidlet til tutor- og mentorformand mhp. planlægning af det kommende studieårs rusintroduktion. Undersøgelsen er blevet til på baggrund af 18 studerende. De er typisk år med en overvægt af kvinder. Langt de fleste har STX-baggrund. Flere starter efter 1-2 år på universitetet og kommer hovedsageligt fra Nordjylland. Beslutningen blev taget på ungdomsuddannelsen eller i løbet af et sabbatår og inden for det forgangne år og i flere tilfælde sent ift. studiestart (efter kvote 2 og inden kvote 1, men også en stor procentdel i juli efter førsterundeoptag). Den del, der kommer ind via andenrundeoptag, er vi opmærksomme på, fordi de er overrepræsenterede blandt de frafaldstruede studerende. De fleste vælger Dansk på baggrund af faglig interesse samt studiemiljøet. Moodle er blevet debatteret, fordi systemet har vist sig at give visse problemer. LF foreslår at bruge lidt mere tid på at forklare, at Moodle er det system, vi anvender. Desuden kunne ITS inviteres til at give en introduktion måske indbygget i PBL-undervisningen på 1. semester. Alternativt kunne det være et arrangement for hele skolen. SNL foreslår, at det kunne være en ældre studerende, som er erfaren inden for Moodle, der varetager en Moodle-introduktion. Alternativt kunne det være en rolle for studievejleder. LM går videre med potentielle løsninger. Mængden af alkohol involveret i intro-arrangementer er blevet kritisk diskuteret. Arrangementer foreslås alkoholfrie indledningsvist, mens alkohol kunne indgå senere

4 alternativt flere arrangementer uden alkohol. Det tages videre til kommende tutorteams, at de skal være særligt opmærksomme på problematikken. LM sender en mail til tutorformand. 5. Resultat af undersøgelse vedr. registrering af studietid (ved Stine, Emma, Andreas) Orientering ved studenterrepræsentanterne. SNL orienterer. 7 er indsendt, 2 mere er på vej. Uge 39 fungerede som almindelig UV-uge, uge 44 som projektuge. Resultatet var to timer mere ugentligt i gennemsnit for projektarbejde. Undersøgelsen viser et cirka gennemsnit på omkring 30 timer. Der har muligvis været registreringsproblemer, fordi nogle måske ikke har noteret alt. Antallet på 9 studerende gør det ikke repræsentativt, men der kan udledes nogle indikationer. Deltagendes tilbagemeldinger er sparsomme. AR orienterer om, at uge 39 muligvis ikke er en repræsentativ uge, fordi læsemængden i andre uger har været væsentligt større. Der er en vis sammenhæng mellem arbejdsmængden i de to forskellige ugetyper hos de enkelte studerende: de, der brugte lang tid i 39, gjorde det også i 44. Skemaets udformning kan have haft indflydelse på udfaldet, for det har været forskelligt, hvilke emner/temaer der bruges i tidsregistreringen. SNL og AR overvejer justeringer i registreringssystemet. Der kan også være en fejlkilde i, hvad deltagere notere som studierelevant tidsforbrug (er det relevant at se en tv-serie om aftenen). Dem, der har været grundige, har højt tidsforbrug, mens de, der ikke har noteret så mange præcise temaer, har brugt mindre tid. LM anfører, at det kunne være godt at gentage undersøgelsen for at få mere data. SNL siger, at det vil være nemmere at få det solgt nu efter første undersøgelse af afsluttet. Det forsøges igangsat igen i F2017. SNL og AR vil forsøge at få en studerende fra 2. semester med i selve udførslen af arbejdet. 6. Deltagelse i Åbent Hus og Kandidat- og sidefagsdagen (orientering ved Emma) Emma er fraværende til SN-møde af personlige årsager. LF orienterer kort om, at Emma deltager i disse arrangementer. LF har bedt Emma orientere om, at nogle fagkombinationer giver ekstra ECTS-belastning (pga. tværfakultært skifte). 7. Udvælgelse af 4 studerende til fokusgruppeinterviews (jf. bilag) LM orienterer om, at Studiemiljørådet ønsker deltagere til en fokusgruppeundersøgelse til undersøgelse af digital understøttelse på AAU. SNL kan godt deltage og sørger for at finde en KA-studerende, der kan tage med. AR spørger ud på 4. semester, og kan selv tage med, hvis han ikke finder andre. SNL og AR orienterer LM hurtigst muligt.

5 8. Fortolkning af efterfølgende ordinær eksamen LM og LF orienterer om denne problematik: at man skal deltage i ordinær eksamen for at få lov til at gå til reeksamen. Studienævnet diskuterer desuden, om en sommereksamen bør/kan afholdes som ordinær eksamen som vintereksamen. SN holder fast i, at en bestemt eksamen (ordinært) falder på det samme tidspunkt året efter. Der er dispensationsmuligheder, men vi ønsker ikke at få studerende kræver formuleringen/tilrettelæggelsen af nye eksamener på skæve tidspunkter. Ordinær eksamen fortolkes som samme eksamen, når den afholdes igen. Det digitale eksamenssystem stiller større krav til stringens. Der er bred enighed i SN. 9. Anvendelse af Moodle (orientering ved LF) LF orienterer: Moodle skal have en ny struktur, hvor den enkelte studerende kan koncentrere sig om ét semester. Sekretariatet har skullet rydde op. Det gælder også brugerrettighederne til lægge generelle informationer ud for at undgå mængden af henvendelser til de enkelte studerende. Derfor er det også vigtigt for den studerende at være tilmeldt studierum og semesterrum. Ankerlærerne minder om, at de studerende skal tilmelde sig rummene for de enkelte semestre. 10. Diskussion af ændring af hjemmeopgave ved fag, der ellers kan afløses. Et punkt, vi havde oppe på lærermødet, var muligheden for at sætte sidetalsnormer op for afløsningsfag. LM har tjekket med SH, at det burde kunne lade sig gøre uden decideret ny studieordning. I kurser med afløsning er der for lidt forskel mellem fx deltagelse og skriveøvelse på den ene side og sidenormeret hjemmeopgave på den anden side. Det er muligt fra studieteknisk side at sætte sidetallet op. Punktet tages op igen på næste SN-møde. 11. Indførelse af karakterkrav godkendt LM orienterer kort om processen, der nu har ledt op til en endelig godkendelse af et karakterkrav på 4 i gennemsnit. Det indføres fra Status studietur 2017 LM orienterer: Studieturen er ved at blive planlagt. Informationen ligger nu i Moodle til 4. semester. Anker står for planlægningen. 13. Matchmaking-projekt om Mediebranchen og Dansk-kandidater (orientering ved Kim)

6 KTH orienterer om nyt Matchmaking-projekt (samarbejde med Region Nordjylland) med titlen Mediebranchen: ansættelse, undervisning, forskning: KTH og Louise Brix Jacobsen vil i løbet af 2017 undersøge mulighederne for et forøget samarbejde med mediebranchen og tilknyttede institutioner for at profilere kandidater fra Dansk/Medie, for at udvide samarbejdet med mediebranchen ift. praktikophold, ansættelsesmuligheder bagefter og tættere forskningssamarbejde. KTH orienterer også om Jens Lohfert Jørgensens Matchmaking-projekt Kortlægning af litterære institutioner i Nordjylland, der fokuserer på lignende parametre men med specifikt fokus på litterære institutioner. De to projekter samarbejde, bl.a. om udarbejdelsen af en oversigt over, hvor Dansk-kandidater faktisk ansættes efter endt uddannelse. 14. Opdaterede mødetidspunkter for studienævnet F17 Næste møde (25.4. kl ) flyttes til 19/ Mødet 13/6 flyttes til 20/ Evt. LF: Referat fra forrige møde Referatet er godkendt. LF lægger det på hjemmesiden.