Dagsorden er godkendt.

Transkript

1 Aftagerpanelmøde 8. nov. kl :30 Deltagere: Louise Mønster (LM), Robert Thomsen, Louise Froberg Andersen, Emma Drastrup-Fjordbak, Kasper Kolind, Claus Nielsen, Jeanette Hougaard Sørensen, Søren Pjengaard, Line Kjær Jørgensen, Signe Bracke, Max Meldgaard, Afbud: Susanne Hald, Søren Pedersen, Kirsten Skov, Kristian Jørgensen, Morten Maate, Mette Danmark Referent: Louise Froberg Andersen Dagsorden: 1. Velkomst og præsentation 2. Overordnet status vedr. Dansk på AAU: optag 2017, ansatte, økonomi, arrangementer mm. 3. Matchmaking-projekter på Dansk med fokus på samarbejder med mediebranchen og litterære institutioner i Nordjylland 4. Kvalitetssikring: Studienævnsrapport for Dansk 2017 og ledighedsstatistik (jf. 2 bilag læs dem ekstensivt og primært s. 9 i bilaget over HUM s ledighedsstatistik) 5. Strategiske mål og handlingsplan for Dansk (jf. 2 bilag) Herunder redegørelse for og diskussion af aktuelle projekter og indsatsområder på studiet: bl.a. tidsregistreringsprojekt, holdrepræsentanter, frafalds- og fastholdelsesprojekt samt praktik 6. Praktikevalueringsundersøgelse 2016 (jf. 2 bilag) 7. Revision af bachelorstudieordning (jf. 1 bilag) Herunder diskussion af behov for kommende justeringer set ud fra et aftagerperspektiv 8. Evt. Dagsorden er godkendt. 1. Velkomst og præsentation LM byder velkommen og nævner, at vi er meget glade for at se aftagerpanelet. Det er en anledning til, at vi ikke blot kan orientere om, hvordan tingene forholder sig hos os, men i høj grad også kan få mulighed for at høre panelets kommentarer til de ting, vi har fokus på. Ligesom mødet er en anledning til at diskutere andre forslag, som panelet mener kan være med til at styrke vores studie og forbindelsen til arbejdsmarkedet. Siden sidst er Mette Danmark, administrerende direktør hos Clienti kommet med. Vi ser frem til samarbejdet. Morten Maate er måske på vej ud af panelet. Han har givet udtryk for at ville melde fra pga. manglende tid. Der var en kort præsentationsrunde. Panelet er bredt sammensat. Medlemmerne kan ses her. Robert er imponeret over så stort et fremmøde. Det er desværre ikke alle studier, der har det. 2. Overordnet status vedr. Dansk på AAU Heldigvis er det overordnede billede også i år, at det går godt på studiet. Vi har et fint studentertal, et godt og engageret studienævn, en god og velfungerende lærergruppe, et fint sekretariat og et godt samarbejde med ledelsen både på skolen, instituttet og fakultetet. Studentertal Der er pr. 1. okt. registreret 129 studerende (hhv. 95 bachelor og 34 kandidat). Det er 15 studerende mindre end sidste år på bachelor og kandidat (hhv. 108 og 36) pr. 1. okt Til gengæld har vi en fremgang i sidefagsstuderende, hvor ca. 10 flere studerende er startet end sidste år (aktuelt er 25 indskrevet på sidefagets første semester). Det samlede antal studerende 1

2 er dermed stort set uændret. 56 studerende søgte ind i 1. optag og 12 studerende søgte i 2. optag. 58 sagde ja til optagelse på studiet. Hertil kommer sidefagsstuderende. Vi har stort fokus på frafald og er derfor meget interesserede i, hvem de studerende er. Vi kan desværre ikke selv se, om det er 1. eller 2. optagsstuderende, der har sagt ja til studieplads. Inspireret af Syddansk Universitet, der afholder optagelsessamtaler med nye studerende, kunne vi godt have tænkt os at indføre samtaler ved 2. optag og derved få en mulighed for at vurdere, om disse studerende reelt er interesserede i studiet og egnet til det. Vi har tidligere set, at der er en forholdsvis stor gruppe af studerende fra 2. optag, der dropper ud af uddannelsen. Dette forslag blev bakket op på sidste studienævnsmøde, og på den baggrund undersøgte vi muligheden for og konsekvenserne af at afholde sådanne samtaler. Desværre viste det sig ikke at være en brugbar løsning, da samtaler i så fald skulle afholdes med alle, der søger ind via kvote to, og hvis der er studiepladser, kommer de alle ind, uanset, hvordan vi har vurderet dem. Det er ærgerligt, og vi må tænke i andre baner. Sidste år orienterede vi på aftagerpanelmødet om, at vi havde søgt om indførsel af et karakterkrav på 4. Det blev imødekommet og træder i kraft fra Vi melder studerende ind til Studieservice pr. 15/9, som ikke forekommer studieaktive. De kontakter de studerende og giver en frist for tilbagemelding ift. deres studieaktivitet. Ellers udmeldes de. Der skal derfor arbejdes hurtigt efter studiestart, da bestanden opgøres pr. 1/10. Panelet diskuterer forskellige mulige tiltag mht. forventningsafstemning og tidlig opdagelse af frafaldstruede studerende. Herunder om det kunne være en god ide at lave en peptalk/grundig præsentation af studiet i starten af semesteret, så de nye studerende er klar over, hvad der kræves. Studievejleder eller ældre studerende kan evt. holde et møde inden studiestart. Det skal være fokus på positiv dialog, hvor alle indbydes. Måske er der studerende, som mærker, at de ikke er det rette sted. De har mulighed for at søge et andet studie, når det opdages tidligt. De studerende kunne også skrive et essay en af de første dage, hvor de kan reflektere over hvorfor de er her, deres forventninger til studiet og ikke mindst til dem selv. Studiet kan læse dem og tage en snak med relevante studerende efterfølgende. Det skal ikke være skræmmende, og der skal ikke forskelsbehandles, men det er vigtigt med tidlig forventningsafstemning. I virksomheder afholder man 3 måneders samtaler, og denne struktur kunne evt. anvendes på studier, så de studerende føler sig set og hørt. CBS har erfaringer med, at de studerende skriver essay på 1. og 5. semester, hvor dokumenterne efterfølgende sammenlignes for at se, hvordan de har flyttet sig. Vi har allerede en mentorordning med ældre studerende, ankerlærere der afholder semestermøder og holdrepræsentanter, som er i dialog med de studerende. Vi kan tænke på, om de skal have fokus på flere ting end i dag. Det skaber en tæt kontakt mellem de studerende fra start. Panelet anbefaler et bevis til særlig studerende, som viser deres engagement og interesse. Det kan med fordel vedlægges deres ansøgninger. LM nævner, at vi allerede laver bevis til studerende, der fungerer som mentorer samt udtalelser til dem, der har arbejdet som instruktorer, studienævnsrepræsentanter og studievejledere. Nye ansatte Michael Kallesøe Smith, ph.d. fra KU, er ansat som adjunkt i en tidsbegrænset stilling. Han er ph.d. med et projekt om danske forfatterpoetikker , har arbejdet en del med samtidslitteratur og er aktuelt ved at færdiggøre en kommenteret nyudgivelse af Poul La Cours Fragmenter af en Dagbog. Han har planer om bla. at forske i litteraturdebatter. 2

3 Louise Thomsen Kristensen er ansat som ph.d.-studerende med fokus på nordjyske medier (TV2 Nord, Nordjyske Medier and P4 Nordjylland), hvordan de produceres og opfattes af befolkningen i området. Dansk har et medielektorat til besættelse i Desuden går Anker og Gunhild på pension pr De får selvfølgelig en god afsked fra Instituttet og Studiet. Økonomi Studiets økonomi er blevet forbedret igennem det seneste år. Flere STÅ giver flere timer til semesterplanen og flere penge på studiets kronebudget. Det giver mulighed for få en god højde og bredde til uddannelsen. Vi har haft lidt svært ved at omstille os, fordi budgetterne ofte udmeldes sent. Kurser og vejledning har fået forhøjet timetal, og vi har afholdt mange studierelevante arrangementer. Da vi ved årets slutning stadig penge i kronebudgettet, afholder vi inden årets afslutning ekstra gæsteforelæsninger, arrangerer en teatertur for de studerende og arrangerer et internat for lærerne med fokus på undervisningsudvikling mm. Der synes pt. at være samme gode prognose for næste år, og nu hvor vi har erfaring med, hvilke muligheder det giver os, er der nogle ting ift. bl.a. mulighed for holddeling, flere forskellige kurser på 5./9. semester mm., som vi bedre kan tage stilling til i forvejen. Imidlertid forventes der igen i 2019 at være færre midler. 3. Matchmaking-projekt på Dansk med fokus på samarbejde med mediebranchen og Litterære institutioner i Nordjylland Mediebranchen: ansættelse, undervisning, forskning: Kim Toft Hansen, Louise Brix Jacobsen og Louise Thomsen Kristensen var desværre forhindret i at deltage i mødet og fortælle om deres projekt, status og tidshorisont. LM informerer derfor om projektet. Gennem de seneste 5-10 år er medieproduktionsområdet vokset meget stærkt i Nord- og Midtjylland, hvilket har skabt nye muligheder for nyuddannede studerende fra Danskstudiet. Gennem nye metoder som produktions- og locationstudier samt lokale policystudier har forskningen ved Danskstudiet skabt tætte arbejdsrelationer til især reklame-, film-, kommunikations- og tv-branchen. Dette har afsmittende virkning på muligheder for erhvervspraktik inden for produktionsbranchen og på længere sigt arbejde inden for samme branche. Det blev sidste år omsat i rapporten Vækst og innovation i nordjysk medieproduktion (Kim Toft Hansen og Jørgen R. Christensen). Mere konkret vil dette samarbejde kunne resultere i, at studerende med interesse i medieproduktion via det skabte netværk vil kunne få adgang til projektdata på en ny måde, ligesom der på sigt kan udvikles kurser med udgangspunkt i lokal medieproduktion, hvor der i højere grad end hidtil kan inddrages centrale aktører i undervisningen fra kommuner, tv-kanaler og private produktionsselskaber. Et eksempel på et godt samarbejde mellem forskningen, studerende og produktionsbranchen er det samarbejde, som projektet Film- og tv-produktion i Nordjylland har haft omkring produktionen af TV 2 s tv-serie Norskov (2015) i Frederikshavn, hvor dele af arbejdet lægges af studentermedhjælp, som også aktivt inddrager emnet i projektarbejde på Danskstudiet. Dette projekt og inddragelsen af studentermedhjælp kan fungere som et mønstereksempel på samarbejdet mellem forskning, produktion og studerende. Hensigten og formodningen er, at de studerende ved et tættere samarbejde med branchen også vil få et bredere netværk som færdiguddannede kandidater. Louise Thomsen Kristensen har været engageret i projektet og skrevet speciale i første fase af projektet. Hun arbejder nu videre på anden fase med Kim og Louise i sit ph.d.-projekt. Kortlægning af litterære institutioner i Nordjylland: 3

4 Jens Lohfert Jørgensen deltog i mødet og orienterede om projektet. Formålene med projektet er: 1) at identificere litterære institutioner, der er relevante praktiksteder for KA-studerende på Dansk. De studerende er i praktik på 9. semester. Ordningen med gymnasiepraktik (2-3 uger) kører fast, men flere studerende ønsker formidlingspraktik og skal selv finde praktiksteder. Både virksomheder og studerende ønsker længere praktikperioder. Ved at skabe et overblik over mulige praktiksteder blandt de litterære institutionerkan vi skabe bedre rammer for vellykkede praktikforløb for både interesserede studerende og praktiksteder. 2) at synliggøre hvilke arbejdsmuligheder inden for nordjyske litterære institutioner uden for gymnasieverden, der findes for vores færdiguddannede kandidater på Dansk, og at synliggøre kandidaterne som en ressource for institutionerne. Denne ambition er bl.a. affødt af en forventning om, at det i de kommende år vil være vanskeligere for vores kandidater at finde arbejde inden for de gymnasiale uddannelser. Da Jens i forårssemesteret 2015 underviste i valgfaget Litteratursociologi, skrev de studerende projekter om udvalgte litterære institutioner i Nordjylland. Vi har derfor allerede fået et vist overblik over mulige virksomhed, der kan involveres. Der gemmer sig et levende litterært liv i Nordjylland. Vi ønsker at vise, at der sker meget uden for hovedstaden. Jens vil involvere specialestuderende samt forbinde det med valgfaget Litteratursociologi. Der er allerede studerende, som er interesseret i projektet. Første fase af projektet vil være at udfærdige en registrant over såvel offentlige som private litterære institutioner i Nordjylland. Det er vores forventning, at en sådan registrant kan have interesse for regionen og kommunerne i deres arbejde med at synliggøre de kulturelle aktiviteter, der finder sted i regionen, ligesom den kan danne grundlag for et øget samarbejde internt mellem institutionerne. Anden fase af projektet vil være at lave kvalitative interviews med og institutionsanalyser af udvalgte institutioner, der anses for at være særligt interessante ift. projektets to formål. De to projekter ovenfor samarbejder, bl.a. om udarbejdelsen af en oversigt over, hvor Danskkandidater faktisk ansættes efter endt uddannelse. Arbejdsmarkedet er forandret og ændrer sig de kommende år. Vi bliver derfor nødt til at synliggøre og åbne muligheder. Der er nu 25 studerende på 9. semester. Det er en stor årgang, og vi oplever et stigende antal, der ønsker andre praktikmuligheder. Vi vil gerne kunne svare dem godt og hjælpe dem på vej uden at gøre det for dem. Øvelsen i selv af finde deres praktikplads hjælper dem ud på arbejdsmarkedet. Vi har ikke et helt praktiksemester, da det ikke muligt med nuværende skruktur i studiet. Vi har talt om det i Studienævnet og planlægger at tage snakken op efter resultater fra Matchmaking-projekterne. Vi vil samtidig se, hvordan andre studier har struktureret deres praktikophold. Dansk er muligvis lidt i konkurrence med Kommunikation. De kan have mulighed for længere praktikforløb og det kan betyde noget ift. studievalg. Panelet kommenterer, at det er spændende og meget relevante projekter. Det er godt, at AAU viser de studerende vejen. De hjælpes til tidligt at se, hvad de kan bruge deres kompetencer til og derfor fremskynder kompetenceudviklingen. Det nævnes, at praktikkontoret på læreruddannelsen giver deres studerende institutioner med navn og tlf. Der visualiseres en kontakt, men de opfordrer dem til selv at søge. Panelet er enige om, at det er en god ide at kortlægge andre jobmuligheder end gymnasiet. Gymnasieskolen er pt ramt af nedskæringer og mange ændringer. Nyuddannede kandidater kæmper mod ansøgere med både erfaring og efteruddannelse. Men der er en god gevinst i at blande nye og gamle i undervisningsstaben. 4

5 Det nævnes, at regionerne er meget glade for HUM-kandidater, og der er efterspørgsel på studerende fra Dansk. De har mange gode kompetencer og tænker anderledes end fx DJØF. Det skal de bare huske at vise det i deres ansøgninger til arbejdsmarkedet. 4. Kvalitetssikring: Studienævnsrapport for Dansk 2017 og ledighedsstatistik LM gennemgår vores nøgletalsvurdering, som er blevet lavet på baggrund af studienævnsrapporten. Der er opmærksomhedspunkter, som vi længe har kæmpet med, og som hænger sammen. Vi er derfor ikke overrasket. Frafald på 1. studieår: Vi kæmper stadig med frafald. Vi håber, at karakterkravet kommer til at spille positivt ind ved optaget i Vi har meldt flere ind til Studieservice inden den 15/9 end sidste år, og flere inaktive er blevet meldt ud. Panelet diskuterer sprogscreening eller test for ordforråd med tilbagemelding. Overskridelse af normeret studietid: Overskridelsen er faldet, men ligger stadig lidt højt. Vi udarbejder individuelle studieplaner, hvor vi forsøger at tilrettelægge et så hensigtsmæssigt og hurtigt studieforløb som muligt for studerende med særlige forhold. Vi følger op på dem. Vi har flere gode erfaringer, hvor svage studerende gennemfører med gode resultater. Effektivitet: Det er et punkt, vi længe har kæmpet med og som hænger sammen med ovenstående. Meget flot ser det til gengæld ud med bl.a. fastholdelse af studerende på kanidaten og arbejdsløshedstallene. Vi er klar over, at Dansk er en generalistuddannelse, der giver kompetencer, som kan bruges på andre studier. Vi har problemer med studerende, der har svært med at gennemføre pga. sygdom mm., og det betyder meget for nøgletallene. Vi vil gerne være åbne og gøre plads til alle, men det kræver meget arbejde. Ledighedsstatistik Vi har en meget flot ledighedsstatistik. Vi er dem på AAU Humaniora, der ligger bedst i den gennemsnitlige ledighed fra kvartal, hvilket er det, der danner grundlag for dimensionering Imidlertid er det opgørelser, der jo laves med en vis forsinkelse, og der er god grund til at holde øje med, om vi fortsat kan bevare så lav en ledighed. Man kan aktuelt se en stigning i den gennemsnitlige ledighed efter 2. kvartal på Dansk. 5. Strategiske mål og handlingsplan for Dansk Vi har endnu ikke haft lejlighed til at behandle rapporten i studienævnet og med ledelsen, men LM mener ikke umiddelbart, at rapporten giver anledning til at ændre vores handleplan og de strategiske mål, vi har sat os i perioden LM gennemgår kort de 4 fokuspunkter, som også blev nævnt for panelet sidste år: Tidsregistreringsprojekt: Blev gennemført sidste efterår og gentages i uge 40 (2.-8. oktober) og uge 48 (27. november 3. december). Undersøgelsen har til formål at give et mere nuanceret billede af anvendt studietid, men skal forhåbentlig også give de deltagende en øget bevidsthed om egen anvendt studietid. Vi ønsker at få andre informationer end skolens evalueringer. Vi har oplevet få besvarelser og det er svært at sige, om det er retvisende eller ej. Vi forventer at fortsætte med undersøgelsen og håber på flere besvarelser. Holdrepræsentanter: 5

6 2 repræsentanter fra hvert semester har midtvejsevalueringsmøde med ankerlærere og studienævnsrepræsentanter på initiativ af sidstnævnte. Intentionen er, at det skal være en alternativ evalueringsform til semesterevalueringer og de evalueringsark, der sendes ud centralt fra skolen. Desuden er der et ønske om øget debat, mindre afstand ift. dem, hvortil man fremfører sin kritik mm.vi er glade for ordningen. Det fungerer godt med et bindeled mellem studerende og studiet. Det giver mulighed for at behandle emner, vi ellers ikke havde hørt. Vi modtager referater, som diskuteres til Studienævnsmøder og lærermøder. Frafalds- og fastholdelsesprojekt: Fakultetet har skudt et årsværk ind i projektet og ansat en nyuddannet psykolog til det. Dansk er et af de udvalgte studier sammen med Kommunikation og digitale medier samt Læring og forandringsprocesser. Det er en kvalitativ, empirisk undersøgelse frem til februar, derpå kommer behandling og analyse. Produkt: Rapport, pixiudgave, formidlingsmøder.vi venter os meget af projektet og er glade for at være en del af det. Praktik: Vi har været i dialog med og holdt møde med de studerende, som i højere grad har efterspurgt formidlingspraktikmuligheder og bedre vilkår for disse. Vi er som sagt åbne for at tænke anderledes, men vil gerne have det bedst mulige grundlag herfor og afventer derfor resultater fra Matchmaking-projekterne. 6. Praktikevalueringsundersøgelse 2016 Det er positivt at vi kan se, at der er stor tilfredshed med vores studerende, uanset om det er i formidlings- eller gymnasiepraktik, de kommer ud i. Den korte praktikperiode opfattes som et problem af flere af de arbejdssteder, der repræsenterer alternativer til gymnasiepraktikken. Panelet kommenterer på gymnasiepraktikken: De studerende har i høj grad de nødvendige kompetencer og viden. Det er et godt og velfunderende samarbejde. Det fungerer godt med 1:1 og helst ikke flere studerende pr. underviser. Det er sjovt at se de studerendes blik på undervisningen, og det er en overkommelig periode. Det er godt for de studerende at mærke, om det egentlig er noget for dem og om det er realistisk ift. deres faglige niveau. Panelet kommenterer på formidlingspraktikken: Der er problematisk at længden er for kort. Det virker useriøst at give en masse oplæring uden at få et udbytte. Der anbefales en varighed af 2-3 mdr. 7. Revision af bachelorstudieordning LM gennemgår, hvordan processen har været. Lærergruppen er blevet inddraget og har bidraget med kommentarer ift. de moduler, som de traditionelt underviser i. Hovedændringerne angår sidetal i afløsningsopgaver og sammenlægningen af modulerne i Litteraturhistorie I og Litterær tekstanalyse I samt PBL og projektet i Tekstanalyse på 1. sem. Der er ændret antal dage på hjemmeopgaver, så de er retvisende ift. antal sider og ECTS samt niveau på uddannelsen. Studieordningen har virkning fra september 18. Vi forestiller os, at vi også inden for en kort årrække skal se på behovet for mere markante justeringer. Vi vil gerne have panelets holdninger til opbygningen af studieordningen. Er der noget, der savnes eller er uhensigtsmæssigt? Er der sket noget i sprogdimensionen, vi skal tage højde for? Vi forventer at tage spørgsmålet om yderligere justeringer op på mødet næste år, bl.a. ift. vores sproglige moduler. Panelet nævner, emner som stilistik, retorik og argumentationsanalyse er vigtige. Det er vigtigt at have et kritisk blik og kunne beherske sprog og citatteknik. De skal lære at kunne formulere sig både skriftligt og mundtligt. 6

7 8. Evt. Ingen punkter til eventuelt. Snakken i panelet fortsatte lystigt under aftensmaden efter mødet. Vi er meget glade for samarbejdet og ser frem til næste møde i aftagerpanelet. 7