Evaluering af Ren by-kampagnen 2017

Transkript

1 Evaluering af Ren by-kampagnen 2017 Kampagnens baggrund, fokus og udførelse Den 8. maj 2017 besluttede By- og Miljøudvalget at godkende kampagneforslaget for Ren bykampagnen I juni 2017 afholdtes Ren by-kampagnen så på Frederiksberg og i september samme år på to gymnasier under sloganet Det er god stil ikke at skodde på gaden. Kampagnen fokuserede på at skabe opmærksomhed om cigaretskod og opfordre rygere til at smide deres skod i askebægrene ved busstoppesteder og metrostationer, idet denne affaldsfraktion uden sammenligning er den største i kommunens årlige affaldsmålinger. Samtidig var det hensigten, at kampagnen kunne medvirke til en øget fælles ansvarsfølelse for at holde byen ren og pæn. Kampagnen var dels til stede fysisk i bybilledet med grønne pile på jorden ved busstoppesteder med askebægre samt tre kampagneaskebægre ved større busstoppesteder ved metrostationer. Dels var kampagnen til stede digitalt på kommunens hjemmeside og Facebookside, på FKintra og som trykt artikel i Frederiksberg Bladet. Sidst men ikke mindst gennemførtes tre kampagneevents med uddeling af lommeaskebægre og opsætning af plakater ved de tre udvalgte metrostationer og busstoppesteder, hvor kampagneaskebægrene er sat op. Desuden afvikledes kampagnens anden halvdel på to af kommunens gymnasier, som ligeledes er hårdt ramt af cigaretskod på jorden. Dette skete i tæt dialog med kommunens Ungeråd og rektorerne på gymnasierne om formidlingen af kampagnen, så den blev tilpasset netop deres gymnasium. En stor del af kampagnen fra tidligere genbrugtes med opsætning af kampagneaskebægre og plakater på skolerne samt uddeling af lommeaskebægre, ligesom kampagnen var tilstede på gymnasiernes lokale Facebook- og Instagramsider. Formål, metode og gennemførelse af evalueringen Formålet med denne evaluering er at vurdere, om kampagnen har haft den ønskede effekt. Desuden er det hensigten med evalueringen at vurdere, om kampagneaskebægrene ved 1

2 busstoppestederne har haft en positiv effekt og evt. skal fortsætte med at stå på deres nuværende placeringer. Evalueringen er gennemført før, under og efter kampagneperioden i juni og september, og der er benyttet en kombination af fire metoder: Fotodokumentation og tællinger af skod ved de udvalgte busstoppesteder samt kontrolmålesteder før, under og efter kampagnen Observationer af rygeres adfærd omkring busstoppesteder og ved gymnasierne Kvalitative undersøgelser af rygeres og ikke-rygeres holdninger til kampagnen Målinger og evaluering af de digitale formidlingskanaler Resultater Evalueringen viser, at kampagnen har haft den ønskede effekt, idet mange rygere benytter sig af kampagneaskebægrene og har taget vel imod lommeaskebægrene samtidig med, at kampagnen digitalt er nået ud til mange læsere Antal skod ved udvalgte busstoppesteder Før Under Efter Forum Frederiksberg Fasanvej Rådhuset Diakonissen Roskildevej Der er imidlertid stadig et behov for Ren by-kampagnen, idet udsatte steder med megen gennemgangstrafik døjer med meget affald og især mange cigaretskod. Evalueringens observationer viser, at det ikke er alle brugere af det offentlige rum, der er lige gode til at benytte affaldsspandene til deres affald eller askebægrene til deres skod. Tællinger af skod ved de udvalgte busstoppesteder samt kontrolmålesteder Ud fra registreringerne af cigaretskod før, under og efter kampagnen kan der ikke ses en entydig tendens til, at der er blevet færre cigaretskod fra nulpunktsmålingen til efter kampagnens afslutning ved de tre udvalgte busstoppesteder, hvor kampagneaskebægrene er sat op. Det samme gælder for de tre kontrolmålesteder ved lignende størrelse busstoppesteder, hvor der ikke er sat kampagneaskebægre op, men hvor der ved to af busstoppestederne var grønne pile på jorden i kampagneperioden. Nedenfor ses en graf over registreringerne ved de seks busstoppesteder. Busstoppestederne ved Forum, Frederiksberg og Fasanvej metrostationer havde kampagneaskebægre og grønne pile i kampagneperioden. Kontrolmålestederne i form af busstoppestederne ved Rådhuset og Diakonissen havde kun grønne pile, mens busstoppestedet ved Roskildevej havde hverken eller. 2

3 Grafen indikerer, at der ikke kan registreres en signifikant forskel i antallet af skod ved de udvalgte busstoppesteder før, under og efter kampagnen med én undtagelse: Forum. Her viser tællingerne en markant nedgang, mens der f.eks. ved Roskildevej har været en stigning i antallet af skod. Dette busstoppested havde imidlertid ingen direkte påvirkning af kampagnen. Busstoppestedet ved Frederiksberg metrostation viser slet ingen ændring, mens busstoppestederne ved rådhuset og Fasanvej metrostation har et meget lille udsving efter kampagnen. Det er vanskeligt at vurdere, om det diffuse resultat bunder i, at kampagnen har haft en påvirkning på rygernes adfærd, eller om der blot er tale om tilfældigheds- og usikkerhedsfaktorer såsom vejr, tidspunkt, antallet af forbipasserende rygere sammenholdt med renholdelsesmedarbejdernes rutiner ved det pågældende busstoppested mv. Erfaringen er, at på udsatte steder kan mængden af affald variere væsentligt indenfor få timer. Tællinger af skod i kampagneaskebægrene I løbet af kampagneperioden er der blevet optalt hele skod i de tre kampagneaskebægre til sammen. En stor andel heraf ville sandsynligvis være endt på gaden, hvis ikke kampagneaskebægrene havde stået strategisk placeret ved bushavne samt i passager mellem metrostationers op- og nedgange og busstoppestederne. Idet kampagneaskebægrene opfattedes af både rygere og ikke-rygere samt politikere som en succes, tog forvaltningen en hurtig beslutning om at lade dem stå henover sommeren, så rygere kan blive fortrolig med den ekstra mulighed for at skodde deres cigaretter her. Observationer koblet med kvalitative undersøgelser af borgeres og forbipasserendes holdninger til kampagneaskebægrene giver et samlet indtryk af, at deres fordel er, at de er meget synlige og derfor vækker opsigt. Samtidig var de i kampagneperioden fulgt op af en skraveret markering på jorden, der gør det legitimt for rygerne at stå i nærheden af askebægeret og ryge uden at genere andre passagerer. Det lægger efterfølgende op til, at man smider sit skod i askebægeret, når rygepausen er overstået, og det medvirker i sidste ende til færre skod på jorden. Ryger, der benytter kampagneaskebægret ved Fasanvej st. 3

4 Rygeres adfærd omkring busstoppesteder Observationer af rygere viser, at selv om der er rygere, som bruger askebægrene eller lægger skoddet tilbage i cigaretpakken, er der også rygere, der taber eller smider sit skod på gaden mere eller mindre bevidst. Nedenfor er vist et billede af skod, der ligger ved bænken i en buslæskærm ved Frederiksberg metrostation, hvor der er et stationært askebæger et par meter væk. Vaner og personlige principper er vanskelige at ændre, og nogle rygere forklarer i de kvalitative undersøgelser, at man bliver nødt til at smide sit skod på jorden, hvis der ikke er et askebæger i nærheden. Men det er nok ikke hele sandheden, da der også er observeret rygere, som smider deres skod lige ved et askebæger. Dette vidner om, at det opfattes mere legitimt at smide sit skod et sted, hvor der i forvejen ligger mange skod, hvilket er hovedpointen i Broken Window-teorien. Observationerne viser endvidere, at mange rygere benytter sig af tiden mellem bussen og metroen til at få røget en cigaret. Samtidig ligger der mange skod nede på vejen langs kantstenen ved busstoppestedet, hvilket vidner om, at mange rygere smider deres skod som det sidste, inden de går ind i bussen. Derfor giver det god mening, at kampagneaskebægrene er synlige, og at placeringen af dem er lettilgængelig. Af samme årsag overvejer forvaltningen at sætte kampagneaskebægre op ved busstoppesteder ved kommunens to øvrige metrostationer. Det var desuden et sekundært budskab i kampagnen, at det er helt i orden at smide sit skod i skraldespanden. Denne praksis blev observeret i løbet af kampagneperioden, hvilket tyder på, at kampagnen også på denne front har haft effekt. Det skal bemærkes, at Københavns Kommune samtidig kørte en Ren by-kampagne med lignende budskab, men uagtet bevæggrunden er det vigtigste, at skod ikke lander på jorden. Rygeres og ikke-rygeres holdninger til kampagnen Hvad angår kendskabet til kampagnen generelt er det opfattelsen, at mange borgere og besøgende har bemærket både de grønne pile ved busstoppestederne og kampagneaskebægre især metro- og buspassagerer samt cyklister. Især kampagneaskebægrene har fået positiv 4

5 respons fra både rygere og ikke-rygere og både spontant og med større eftertænksomhed. Der har endda været flere opfordringer fra borgere om at lade dem stå, ligesom mange har haft positive kommentarer til kampagneaskebægrenes placering samt synlighed i gadebilledet i modsætning til de traditionelle grønne askebægre på Frederiksberg. På samme måde har de grønne kampagnepile på jorden, der pegede hen mod buslæskærmenes askebægre, vakt genkendelighed og interesse hos både borgere, forbipasserende og gymnasieelever. Det var dog ikke alle adspurgte, der med det samme kunne aflæse, hvad pilen pegede henimod, så en del af kampagnens budskab har nok ikke været helt klart for alle borgere. De kvalitative undersøgelser koblet med observationer viser imidlertid, at mange er meget tilfredse med det fokus, som kampagnen giver til renholdelse af byen. lommeaskebægre både i forbindelse med kampagneevents og i en kurv på rådhuset, ligesom Føtex på Nordre Fasanvej ville dele dem ud til de kunder, som køber cigaretter. Der kom flere forslag fra de adspurgte til en eventuel kommende Ren bykampagne. Der var blandt andet en idé om en skydeskive i affaldsspanden, så man fik lyst til at kaste sit skod ned i den. Desuden kan der med fordel gøres endnu mere opmærksom på, at det er tilladt at skodde i affaldsspandene, og at der ikke går ild i dem for eksempel ved at sætte et klistermærke på affaldsspanden med Skod ja tak!. På samme måde var der flere borgere, der mente, at der burde uddeles bøder til dem, som smider affald på gaden. Denne kompetence ligger imidlertid ikke indenfor kommunens myndighedsbeføjelser. På samme måde har en borger henvendt sig med en idé om at indføre pant på cigaretskod, hvilket heller ikke er en mulighed i kommunalt regi på nuværende tidspunkt. Udbredelsen af kampagnen gennem de digitale formidlingskanaler Borgmesteren deler lommeaskebægre ud ved Frederiksberg Gymnasium. Det er ligeledes forvaltningens opfattelse, at gymnasieelever og forbipasserende har taget godt imod de gratis lommeaskebægre og syntes, at det er en god ting nogle ville endda have flere. Der er blevet uddelt mange hundrede Der blev lagt tre opslag på kommunens Facebook-side i løbet af kampagneperioden i juni måned. Flere end Facebook-brugere har set det første opslag om Ren by-kampagnen, hvilket endda er flere personer, end kommunen har følgere. Det indikerer, at kampagnen har nået et bredere publikum, end kommunen normalt når ved deres opslag på Facebook. De efterfølgende to Facebook-opslag nåede ud til mere end 7.200, mens det sidste nåede ud til flere end

6 Facebook-brugere. Erfaringen viser, at det er høje tal for en sådan kampagne. Hvis man i forbindelse med en evt. fremtidig kampagne vil nå ud til endnu flere brugere, kan man overveje at afsætte et beløb på 500 kr. for at booste kampagnen på Facebook, ligesom man kan forsøge at benytte videoer og ambassadører for at appellere til en bredere målgruppe. Billede af renholdelsesmedarbejder, som er lagt ud på gymnasiets Instagramprofil. Hovedkonklusioner Udvalgsformanden og borgmesteren foran kampagneaskebægret ved Frederiksberg metrostation ved første kampagneevent i juni. Desuden har kampagnen været digitalt til stede på kommunens hjemmeside, på FKintra, som trykt artikel i Frederiksberg Bladet og på gymnasiernes Instagramprofiler. På Falkonergården Gymnasium og HF s Instagramprofil har 67 elever syntes godt om nedenstående billede, og erfaringen viser, at det er et højt tal i betragtning af, at billedet ikke involverer elever, og at budskabet har en noget kedelig karakter sammenholdt med mere festlige begivenheder. Dette års Ren by-kampagnes fokus var på cigaretskod med en klar opfordring til rygere om at smide deres skod i askebægrene ved busstoppesteder og metrostationer. Idet mange adspurgte borgere har ytret positive tilbagemeldinger om både kendskabet til kampagnen og dens budskab samt til de enkelte kampagneelementer, opfattes formålet med kampagnen at være indfriet. Det er en vanskelig opgave at ændre på folks vaner, så der vil nok stadig ligge skod på jorden, men opmærksomheden er i løbet af kampagneperioden blevet rettet mere mod askebægrene i byrummet, eftersom mange borgere og pendlere både i byens rum og via digitale platforme endnu en gang har set Ren bykampagnens budskaber. Det vurderes derfor, at den fælles ansvarsfølelse for at holde byen ren og pæn er til stede hos borgerne og især bliver vakt i forbindelse med Ren by-kampagner. 6

7 Selv om Frederiksberg generelt er en ren og tryg by, hvor det er rart at opholde sig, er der især én affaldsfraktion, der skiller sig ud hvad angår henkastet affald på gaden i kommunens affaldsmålinger: cigaretskod. Næsten 9 ud af 10 stykker henkastet affald er skod, og dette problem gælder især ved trafikknudepunkter, caféer, ungdomsuddannelser mv. Forvaltningen har forsøgt at dæmme op for skod i det offentlige rum gennem opsætning af flere askebægre; men i denne forbindelse er det en udfordring, at der er en naturlig begrænsning for, hvor mange steder, man kan sætte askebægre op. Derfor er det også vigtigt, at kampagnens sekundære budskabet om, at man gerne må smide cigaretskod i affaldsspandene, bliver mere alment kendt. På den måde bliver der endnu flere steder, hvor man kan komme af med sit skod uden at smide det på jorden. Kampagnen kan sammen med de tiltag, som kommunen har sat i værk med opsætning af flere affaldsspande på strategiske steder, supplerende fugemasse ved busstoppesteder og yderligere fokus på renholdelse både om aftenen og i weekenden, bidrage til en positiv spiral, hvor færre rygere ifølge Broken Window-teorien smider deres skod på gaden. 7