STATUSRAPPORT - REN OG TRYG BY

Transkript

1 - REN OG TRYG BY 1 REN OG TRYG BY

2 BAGGRUND OG KONKLUSIONER I Sektorplan for drift og vedligeholdelse af veje og parker er der opstillet en forandringsteori, dvs. en forventning om sammenhængen mellem overordnede mål, effektmål og indsats for drift og vedligeholdelse af veje og parker (jf. figuren nederst på siden). I denne statusrapport rapporteres om udviklingen i forhold til de indsatsområder, der retter sig mod en ren og tryg by. Målingerne koncentrerer sig således omkring renhold, herunder graffitiindsatsen, jf. den opstillede forandringsteori. Om målingerne På baggrund af erfaringer og evidensbaserede forhold er der i forandringsteorien fastlagt en række målinger, der giver en indikation af indsatsernes virkning på effektmål. Det drejer sig bl.a. om måling af vejskab, mængde af affald indsamlet fra offentlige affaldskurve, affaldsoptællinger udført på udvalget arealer og vejstrækninger samt borgerundersøgelser Som noget nyt, er der foretaget brugerundersøgelser i udvalgte grønne områder. Disse målinger siger blandt andet noget om den oplevede renhed og tryghed. Væsentlige iagttagelser fra målingerne Fra 2012 til 2013 har der været en mindre stigning i den indsamlede affaldsmængde fra de offentlige affaldskurve. Affaldsoptællingerne på udvalgte arealer og vejstrækninger viser, at cigaretskod og tyggegumme er det affald, der oftest henkastes. Der er konstateret en mindre stigning i de antalsmæssigt store affaldsfraktioner cigaretskod og tyggegummi, mens de øvrige affaldsfraktioner ligger konstant lavt. Brugerundersøgelser i 5 grønne områder viser blandt andet en høj grad af tilfredshed med renholdelsen af såvel arealerne som byudstyr og legeredskaber, der er placeret 2 REN OG TRYG BY

3 på disse arealer, samt i forhold til tømning af affaldsspande. De adspurgte er i høj grad trygge ved at færdes i disse anlæg. En mindre del af de adspurgte efterspørger fler bænke og skraldespande i et enkelte af områderne. I kommunens borgerundersøgelse fra 2012 oplyser de adspurgte på spørgsmål om, hvordan de betragter renholdelsen af Frederiksberg og vigtigheden heraf, at man er tilfredse med renholdelsen, og at man vurderer det som værende vigtigt. Antallet af graffitiudtryk i bybilledet enten reduceret eller nogenlunde fastholdt når bortses fra klistermærker siden der blev indført tællinger i Antallet af klistermærker er steget markant og udgør således den væsentligste udfordring. Antallet af graffitiudtryk i det Frederiksbergske bybillede er langt mindre end i København. Antallet af graffitiudtryk pr. facademeter er knapt halvdelen af, hvad den er i København. 80 pct. af graffitiudtrykkene er på fremmed ejendom (privat, statslig mv.). Overordnede konklusioner De seneste års forøgede indsats i forhold til renholdelse generelt, og i særdeleshed i forhold til graffiti, viser på trods af små sigtninger i affaldsmængderne på henholdsvis veje og i affaldsspande, at det er vigtigt at bibeholde den høje indsats. Kommunens indsats mod graffiti, herunder klistermærker og plakater, har en målbar effekt. Andre kommuner oplever i øjeblikket en markant stigning i antallet af graffiti, hvor Frederiksberg Kommune er lykkedes med at fastholde et lavt niveau af graffiti (med undtagelse af klistermærker. Sammenholdt med tilsvarende målinger fra Københavns Kommune er antallet af graffiti per facademeter knapt halvdelen af, hvad den er i København. Dette sammenholdt med, at borgerne ifølge Borgerundersøgelsen fra 2012 generelt er tilfredse med renholdelsen, indikerer, at kommunens indsats giver den ønskede effekt, dvs. at byen opleves ren, lys og tryg og i yderste konsekvens, at Frederiksberg er en tryg og sikker by at færdes og opholdes sig i, og en funktionel og komfortabel by at færdes i. Målingerne - især i forhold til affald - viser på trods af en mindre stigning et så lavt niveau, at det vigtigste fokus for den fremadrettede indsats derfor er at fastholde det nuværende høje niveau. Målingerne indikerer, at der kan være en yderligere effekt ved en fokuseret indsats mod cigaretskod, tyggegummi og graffiti på privat ejendom. Erfaringer viser, at en vedvarende afhjælpende indsats i sig selv er en vigtig del af den præventive indsats. Skrald bliver oftere smidt der, hvor der i forvejen er skrald, og graffiti bliver oftere malet der, hvor der i forvejen er graffiti. I forhold til målinger og effektvurderinger kan det konkluderes, at der allerede nu er en stor mængde data på området, som giver mulighed for at konstatere, at den målrettede indsats betyder, at der er et lavt niveau af affald og graffiti i byrummet. Samtidig er det tydeligt, at der er behov for at følge en udvikling over længere tid og også behov for at afprøve forskellige indsatser for på sigt at kunne konkludere, om en yderligere fokusering af indsatsen eller en anden tilrettelæggelse af indsatsen kan resultere i mere effekt med brug af samme ressourcer eller samme effekt med brug af færre ressourcer. I forbindelse med udbud af 25 % af de grønne områder i 2013 blev der indført tilstandskrav mod tidligere udførelseskrav. Entreprenørerne - såvel Frederiksberg Gartner- og Vejservice som de private leverandører er således ikke bundet af forud fastlagte metoder eller udførelseskrav, 3 REN OG TRYG BY

4 og har således mulighed for at eksperimentere med indsatsen i det omfang tilstandskravene opfyldes. Herved genereres fremover data, der kan styrke effektstyringen af området. 4 REN OG TRYG BY

5 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December VEJSKRAB OG AFFALD Vejskrab Vejskrab er det affald, der opsamles af fejemaskinerne, når de fejer veje og pladser. Vejskrab indeholder således både henkastet affald, grus, blade m.v. Opgørelsen sker ved, at affaldet vejes ved bortskaffelse. Udviklingen i mængden af vejskrab fremgår af efterfølgende figur. Tallene for de enkelte år er ikke direkte sammenlignelige, men viser alligevel, at der er sket en mindre stigning i mængden af vejskrab. Dette skyldes ikke nødvendigvis, at brugerne smider mere affald på vejene. Varmen kom hurtigere i foråret 2013, og der har også været en mild vinter, hvilket betyder, at brugerne har kunnet benytte byrummet i en længere periode. Samtidig har det været muligt for Frederiksberg Gartner og Vejservice at feje de offentlige veje i stort set hele året i modsætning til år med megen sne, hvor det ikke er muligt at køre med fejemaskinerne Vejskrab pr. år i tons Note: Tallene for de enkelte år er ikke direkte sammenlignelige. Efter 1/ indeholder tallene ikke længere mængder fra de udbudte områder (25% af de grønne områder og enkelte metrostationer) Ved at koble mængden af vejskrab med den indsamlede mængde affald fra affaldskurvene i tons, får man et mere fyldestgørende billede af området. Fremadrettet vil man ved at sammenholde data for vejskrab med mængden af affald fra affaldskurve få en god indikation af, om folk bruger skraldespandene mere. Affaldsmængder i de offentlige affaldsspande Denne måling indeholder affaldet fra de sorte sække i de offentlige affaldsspande samt det affald, som ligger umiddelbart i nærheden. Affaldsmængden opgøres på månedsbasis. Efterfølgende figurer viser mængden af affald fra affaldskurve i tons pr. måned for 2011, 2012 og Der er en svag stigning i mængden af affald i affaldskurvene over sommeren, hvilket skyldes, at byen benyttes mere i disse måneder. Derudover ses det, at den totale mængde affald i affaldskurvene i årene 2011 til 2013 ligger stabil omkring 350 tons. Dog er der registreret en mindre stigning i affaldsmængderne i affaldskurvene fra 2012 til Stigningen kan naturligvis skyldes, at brugerne benytter affaldskurvene i større udstrækning end tidligere. Dog skal det bemærkes, at varmen kom hurtigere i foråret 2013, og der har også været en mild vinter, hvilket betyder, at brugerne af Frederiksberg har kunne benytte byrummet i en længere periode, hvilket naturligvis også betyder mere affald i affaldskurvene. Månedstallene for vintermånederne i 2013 ligger således generelt lidt højere end i de foregående år. 45,00 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Indholde i affaldskurve pr. md. i tons REN OG TRYG BY

6 Affaldskurve pr. år i tons målretning af renholdelsesindsatsen samt ren by kampagnerne. Målingerne foretages i dagtimerne, og der må derfor formodes at være renholdt inden optællingen, dvs. at målingerne i højere grad viser, hvilken type og mængde af affald renholdsindsatsen ikke fanger, og dermed hvordan den fremadrettede indsats kan målrettes. Nedenstående figur viser udviklingen i affaldsmængder på de ni udvalgte arealer fra 2010 til første halvår. Figuren viser for hver af de typer henkastet affald, der er tale om, udviklingen af affaldsmængderne de udvalgte steder. Affaldsmålinger på udvalgte arealer By- og Miljøområdet har siden 2010 foretaget kvartalvis optælling af affaldsmængder på forskellige affaldsfraktioner på udvalgte arealer og vejstrækninger. Målingerne foretages på 9 udvalgte arealer, som erfaringsmæssigt vides at akkumulere meget affald. Målingerne foretages efter retningslinjer fra Hold Danmark Ren og foretages samtidigt i en række andre kommuner. Målingerne bruges til at se tendenserne for henkastet affald, herunder hvilke affaldsfraktioner, der oftest henkastes. Herved tilvejebringes et grundlag for Nedenstående figur viser udviklingen i affaldsmængder på de 9 udvalgte arealer fra 2010 til. Resultatet viser antal affaldselementer pr. 300 m², for at kun bruges sammen med Hold Danmark Ren. De høje talværdier fremkommer da målepunkterne på Frederiksberg er væsentligt mindre end 300 m² og derfor er skaleret op. 6 REN OG TRYG BY

7 Som det fremgår af figuren, er de hyppigste affaldsfraktioner cigaretskod og tyggegummi, hvilket også stemmer overens med de typiske affaldsfraktioner fra øvrige kommuner, der rapporterer til Hold Danmark Ren. Udviklingen hen over årene viser et markant fald i de store affaldsfraktioner cigaretskod og tyggegummi indtil 1. kvartal 2013, de øvrige affaldsfraktioner ligger konstant lavt. Den seneste måling viser dog en stigning i antal cigaretskod og tyggegummi. Udsvinget kan skyldes flere dage med godt vejr under og op til optællingen. Derved kan der have være flere brugere ude i det offentlige rum. 7 REN OG TRYG BY

8 Pizzabakker Cigaretskod Drikkekrus Fastfood emballage Dåser Glas Byggeaffald Madaffald Papiraffald Kapsler Boner Plast Andet Affaldsbarometer Udover egne målinger af affaldsfraktioner, bliver der også foretaget målinger af firmaet Rosta for kommunen. Optællingerne foregår om natten for at sikre, at der ikke lige har været renholdt, dvs. det er hensigten at vurdere, hvor meget og hvilken type affald der henkastes i byrummet. Optællingerne foregår ud fra et afprøvet koncept for at sikre, at målingerne er valide. Rosta udfører tilsvarende målinger for Københavns Kommune, hvorfor det på sigt er muligt at benchmarke med København. Rosta har udført en måling i september 2012 og i april 2013 og igen i april. Målingen fra 2012 funger som en nulpunktsmåling. Resultatet vises i procent og der skelnes derfor ikke mellem størrelsen på affald, men mellem typen af affald. Et cigaretskod tæller således ligeså meget som en pizzabakke. I denne optælling udgør cigaretter den største affaldsfraktion, da tyggegummi ikke tælles her. Fordelingen af affaldet imellem affaldsfraktionerne underbygger resultaterne fra områdets egne optællinger. Søjlediagrammet viser forskellen i procent imellem nulpunktsmålingen fra september 2012 og målingen fra april. Målingen viser, at de fleste affaldsfraktioner er faldet siden nulpunktsmålingen 160,0 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0-20,0-40,0-60,0 Ændring i pct fra 2012 til Fordeling af affaldstyper Pizzabakker Cigaretskod Drikkekrus Fastfood emballage Dåser Glas Byggeaffald Madaffald Papiraffald Kapsler Hundelorte Første figur viser ændring i procent af antal affaldselementer fra 2012 til. Der tælles over strækninger på 500 meter, der tælles på begge sider af vejen og ca. 15 centimeter ud på kørebanen. Anden figur viser procentvise fordeling af affaldselementerne på alle de talte veje. 8 REN OG TRYG BY

9 Enkelte affaldsfraktioner er steget, endog markant. For affaldsfraktionen pizzabakker ses en stigning på 100 %, dette dækker dog antalsmæssigt over en stigning fra 1 til 2 pizzabakker. Tallene kan således ikke tolkes som en trend. Tendensen med mindre affaldsmængder på de offentlige veje genfindes i opmålingerne til Hold Danmark Rent fra samme periode. Med kun 3 målinger fra Rosta er det for tidligt at vurdere om resultatet er en del af det almindelige udsving eller om der er tale om en egentlig tendens. Sammenholdes målingerne til Hold Danmark Rent med målingerne fra Rosta, viser begge målinger en svag stigning i antallet af den store affaldsfraktion cigaretskod. 9 REN OG TRYG BY

10 GRAFFITI Firmaet Rosta udfører optællinger af graffiti for kommunen to gange om året (henholdsvis i april og september) på 6 udvalgte strækninger på en længde af hver 1 km i begge retninger, dvs. i alt 12 facadekm. Tællingerne opdeles i 5 forskellige former for graffitiudtryk, dvs. tags, throw-ups, pieces, klistermærker og plakater. Der er indtil videre foretaget 4 målinger, hvor seneste måling er fra april. Målingen fra september 2012 funger som nulpunktsmåling i forhold til graffitiudviklingen på Frederiksberg. På figuren herunder ses antallet af graffiti fordelt på målinger og graffitiudtryk samlet set Plakater Klistermærker Throw-ups Tags Nedenstående figur viser de enkeltstående udviklinger: Udviklingen viser, at der fra den 1. måling i 2012 til den 4. måling er sket et fald i antallet af throw-ups (med 27,78 %)og i antallet af plakater (med 22,45 %). Der er derimod sket en stigning i antallet af tags (med 2,11 %) og i særdeleshed i antallet af klistermærker med (15,88 %). Målingerne viser, at der er stor variation i antallet af graffitiudtryk på de enkelte ruter. Rute 5 havde således ved seneste måling i april færrest graffitiudtryk med 645 stk. mens rute 6 havde stk. Fra 3. måling til nu har By- og Miljøområdet konstateret, at såvel DONG som TDC er ophørt med løbende at få renset graffiti og klistermærker af på forsyningsskabe og transformatorbygninger. Vi har fra DONGs tidligere leverandør fået oplyst, at der i 2013 på Frederiksberg blev afrenset graffiti og fjernet klistermærker 800 gange på forsyningsskabe og 140 gange på transformerbygninger. Det er således ganske mange skabe og bygninger, der ikke længere afrenses, og da det typisk er tags og klistermærker som placeres på disse, er det desværre en naturlig følge at trykket er steget på dette punkt. Der er taget initiativ til møde med såvel DONG og TDC med formanden for By- og Miljøudvalget og forvaltningen. Resultatet af dette møde forelå ikke ved skrivningen af denne rapport Tags Throw-ups Klistermærk er Plakater Antallet af konstaterede klistermærker er steget voldsomt, hvilket dels skyldes TDC s og DONGs manglende afrensning, men også en kamp mellem forskellige fodboldfraktioner støttende FCK og Brøndby. Alene FCK har 4 supportgrupper, der indbyrdes konkurrerer med hinanden. Samtidig markerer også Brøndbys supportgruppe sig. Dette gør man blandt andet ved at opsætte klistermærker overalt i byen på såvel lysmaster, signalstandere, bænke, trafikskilte, forsyningsskabe m.v. og i et sådant omfang, at det er vanskeligt at nå at få fjernet de første, før de næste er sat op. 10 REN OG TRYG BY

11 By- og Miljøområdet er indgået i et samarbejde med FCK om problemstillingen, ligesom forholdene er blevet politianmeldt, da der som ovenfor nævnt er tale om en massiv opsætning. Hertil kommer, at der ikke alene opsættes klistermærker, men at en enkelt gruppering også at begyndt at overmale trafikskilte med deres gruppelogo. Nedenstående viser, hvorledes et signalstandere i løbet af få dage har fået klisteret 18 klistermærker på fra disse supportgrupper. Nedenstående billede viser overmaling af et trafikskilt. Herudover er det på sigt muligt at benchmarke udviklingen i henholdsvis Frederiksberg og Københavns Kommune på graffitiområdet. Optællingen viser, at der på Frederiksberg gennemsnitlig ved 4. opmåling var 0,48 graffitiudtryk pr. optalt meter, mod 0,35 graffitiudtryk ved 3. måling. Københavns måling fra april 2013 (som er deres seneste) viser, at der i gennemsnit er ca. 0,76 graffitiudtryk pr. optalt meter, mod 0,66 graffitiudtryk i Københavns målinger dækker 10 udvalgte vejstrækninger på hver 1 km længde (i begge sider) i forskellige bydele. Målingerne viser store forskelle fra bydel til bydel. København har i de senere år reduceret omfanget af graffitimålinger fra at omfatte 15 veje til nu at omfatte 10. Det har bl.a. betydet, at ét af Københavns tættest befolkede områder, Christianshavn, ikke længere er med i målingerne. Dette må formodes at have betydning for det generelle niveau af målingerne. Samlet set kan det dog konkluderes, at der er væsentlig mindre graffiti pr. meter i Frederiksberg i forhold til København. Dette skyldes bl.a. den store indsats for at få fjernet graffiti fra såvel det offentlige byudstyr som fra de kommunale og private ejendomme. I modsætning til Københavns Kommune, har Frederiksberg en offensiv indsats mod graffiti på privat ejendom. På Frederiksberg kontaktes ejere af private ejendomme, der har graffitiudtryk på facader m.v. med opfordring til fjernelse. Københavns Kommune får udarbejdet tilsvarende graffitimålinger af Rosta som Frederiksberg Kommune, hvorfor det er muligt at sammenligne det gennemsnitlige antal graffitiudtryk pr. optalt meter. Langt det meste graffiti på Frederiksberg er på fremmed mands ejendom dvs. private ejendomme, kabelskabe, postkasser m.v. Hver gang der er foretaget 100 graffitiregistreringer, er 80 af registreringerne i gennemsnit på fremmed mands ejendom, mens 20 af registreringerne i gennemsnit er på kommunens byudstyr og ejendomme. Graffiti på privat ejendom indberettes til ejeren af ejendommen med opfordring om at fjerne graffitien, herunder med tilbud om at tilslutte sig AlliancePlus afrensningsordning. Der er siden 1. januar og indtil 20 maj sendt REN OG TRYG BY

12 breve til grundejere, heraf er flere breve tilgået samme ejer, hvis det efter første henvendelse har vist sig, at der ikke er afrenset. Området kan dog også konstatere, at der er mange private grundejere, som allerede nu har afrenset graffiti. Et eksempel herpå er de privates afrensning langs Metroen fra Lindevang til Fasanvej. Her har såvel COOP DK, Teknisk Skole og Føtex indvilliget i at afrense deres stærkt graffitiplagede facader mod Metroen. Det har endvidere vist sig, at ganske mange tilmelder sig den afrensningsordning, som AlliancePlus tilbyder. AlliancePlus har således i alt 122 kunder på Frederiksberg, som har tilmeldt sig ordningen. Broken window teorien (hvor der er knuste ruder, fristes svage sjæle til at knuse yderligere ruder) viser, at affald avler affald, og at graffiti avler mere graffiti. Alene af den årsag er der god ræson i at holde antallet nede. Graffiti og affald medfører imidlertid også utryghed for brugere af områder, så også af den årsag er det væsentligt at fastholde og fokusere den graffitiindsatsen. Målsætningen er, at der samlet set fra 2013 til 2016 skal ske et fald i mængden af graffiti på mellem 5 og 10 % i forhold til den ovennævnte nulpunktsmåling. Der vil dog blive udfordringer med at opnå målet, da graffitien som nævnt primært er på privat ejendom, herunder på private forsyningsskabe. 12 REN OG TRYG BY

13 BORGERUNDERSØGELSER Frederiksberg Kommune gennemfører hvert 4. år en større brugerundersøgelse om en lang række forhold, herunder bl.a. holdningen til og tilfredsheden med renholdelsesniveauet. By- og Miljøområdet har i 2013 supplerende indført en målrettet brugerundersøgelse, der omfatter borgernes tilfredshed med og vurdering af forhold i en række grønne områder. Det er sket i forbindelse med udbud af driften af 25 % af de grønne områder på Frederiksberg samt Frederiksberg Ældre Kirkegård. Det er hensigten at gennemføre brugerundersøgelserne to gange årligt, og at udvide målingerne til i alt 10 grønne arealer og omfatte flere af døgnets timer, således at der opnås robuste data (i størrelsesordenen 400 besvarelser). I 2013 er der på forsøgsbasis gennemført brugerundersøgelser i 5 grønne områder over en begrænset tidsperiode. Den første af de udvidede målinger iværksættes primo juli. Målrettet brugerundersøgelser i 5 grønne områder De målrettede brugerundersøgelser er i 2013, som nævnt, gennemført på forsøgsbasis med henblik på metodeudvikling. Resultaterne skal således tages med fornødent forbehold. Der er foretaget to brugerundersøgelser i hver af områderne Grøndalen, Bakkehuset, Aksel Møllers Have, Labyrinten og Frederiksberg Ældre Kirkegård. Resultatet af disse målinger viser, at der er en generel tilfredshed med renholdelsen af de grønne områder såvel før som efter udbuddet af områderne. Figuren i næste kolonne viser den samlede oplevelse af renholdelsen (fjernelse af affald) i alle de 5 grønne områder. Der er ligeledes generelt stor tilfredshed med plejeniveauet (pasning af beplantningen)i de grønne arealer. Nedenstående figur viser den samlede oplevelse af plejeniveauet i alle de 5 grønne områder. Der er endelig en overvejende generel tilfredshed med renholdelsen af byudstyret i anlæggene, ligesom der er en høj tilfredshed med tømningsfrekvensen på affaldsspandene. Dette fremgår at nedenstående figur, der viser resultatet fra alle 5 grønne områder Ja Nej 13 REN OG TRYG BY

14 De adspurgte brugere er endvidere overvejende trygge ved at færdes i anlæggene. Nedenstående figur viser således den samlede oplevelse af trygheden i de 5 grønne områder. Fremadrettet vil målingerne fortsat kunne sige noget om den oplevede renholdelse og pleje af de grønne anlæg samt tryghed. Målingerne vil også kunne sige noget om, hvorvidt det konkrete anlæg lever op til brugeres behov, tilfredsheden med belysning og indretning af området og brugen af andre grønne anlæg i kommunen. I de målinger, som allerede nu er foretaget, er brugerne blevet spurt om, hvorvidt de også benytter sig af andre grønne arealer i kommunen. Undersøgelsen viser, at brugerne i høj grad også benytter andre af de grønne anlæg på Frederiksberg. Modstående figur viser, hvilke grønne anlæg brugerne, som er blevet interviewet i de 5 områder, også benytter. Det siger også noget om, at mange af de grønne områder i kommunen benyttes aktivt. De samlede tilbagemeldinger fra de 5 grønne områder dækker over forskelle i både svarantallet og de holdninger, der gives tilkende. Med forbehold for, at der er tale om en første forsøgsrunde, så giver analysen fingerpeg om et par områder, hvor der bør være et særligt fokus. Det drejer sig om antallet og placeringen af bænke og affaldskurve på Frederiksberg Ældre Kirkegård og i Aksel Møllers Have. Forvaltningen er bl.a. på den baggrund i 2013 begyndt opsætning af ekstra bænke og affaldskurve på Frederiksberg Ældre Kirkegård. 14 REN OG TRYG BY

15 Kommunens generelle brugerundersøgelse fra 2012 Der kan være forskel på, hvad man måler, og på hvordan borgere opfatter renholdelsen af en by. Det er derfor også nødvendigt at inddrage borgernes tilfredshed med renhold i en vurdering af graden af renhold på Frederiksberg. Der ligger også brugbare informationer i variationerne mellem borgernes opfattelse af mængden af affald, og hvad man kan se på målingerne. I forbindelse med kommunens store borgerundersøgelse i 2012 er der spurgt ind til tilfredsheden med kommunens indsats i forhold til renholdelse af veje og opholdsarealer, tømning af affaldskurve og askebægere, antallet af affaldskurve og indsats mod graffiti. Borgerundersøgelsen er en udmærket indikation af borgernes holdning til renhold. Resultaterne af borgerundersøgelsen på disse punkter er gengivet neden for. Figuren viser borgernes tilfredshed med renholdelsen på Frederiksberg med tal fra 2008 og Graffiti er det eneste af de fire målepunkter/indikatorer i denne statusrapport, som både er undersøgt i Borgerundersøgelsen fra 2008 og i 2012, og effekten af den forøgede indsats mod graffiti, som kan aflæses i graffitimålingerne, kan også aflæses i borgerundersøgelsen. Således er tilfredsheden med graffitiindsatsen øget fra 58 i 2008 til 63 i I forhold til målet om en begrænset mængde affald på veje og pladser ses det, at borgerne har en tilfredshedsscore på 70, hvilket betyder, at borgerne generelt er tilfredse med renhold på veje og opholdsarealer. Der er ligeledes en generel tilfredshed med kommunens indsats i forhold til tømning af affaldskurve og askebægere. Disse målinger var ikke med i borgerundersøgelsen fra 2008, og det er derfor ikke muligt at vurdere, om borgerne oplever en forbedring. Der laves en borgerundersøgelse igen om fire år, hvormed det bliver muligt at følge udviklingen. 15 REN OG TRYG BY

16 Figuren viser borgernes tilfredshed med ydelsen og hvor vigtig de mener den er. Udover at spørge borgerne om deres opfattelse af niveauet, har man også spurgt dem om vigtigheden af de forskellige områder. Spørgsmålene nr. 7 Hvor rene byens opholdsarealer er, nr. 6 hvor rene byens veje er og nr. 10 Muligheden for at komme af med affald i byen scorer højt både i vigtighed og tilfredshed. Generelt ligger alle spørgsmål med renhold godt både med tilfredshed og vigtighed. Kommunens graffitiindsats vægtes også høj. I vigtighed vægter graffitiindsatsen lavere end renhold af veje og opholdsarealer, hvilket kan skyldes det meget lave antal af graffiti på Frederiksberg, som man derfor som borger ikke føler sig så generet af. I 2012 er borgerne også blevet spurgt, om de har bemærket Frederiksbergs årlige Ren By kampagne, om kampagnen har fået den pågældende til at ændre adfærd, og hvor stort et ansvar man selv tager for, at byen er ren. 74 % af de adspurgte har lagt mærke til kampagnen, 38 % af de adspurgte har ændret adfærd på grund af kampagnen. Endelig bemærker 43 %, at man føler, man har et stort ansvar for, at byen er ren, og til tider tager et ansvar herfor ved at rydde op. 16 REN OG TRYG BY

17 Promonitor, som har udført undersøgelsen, nævner, at nogle borgergrupper kan være underrepræsenteret, eksempelvis ressourcesvage borgere og ældre borgere. Samtidig er renhold af byen en indsats målrettet borgere og ikke konkrete brugere (som f.eks. Man skal være forsigtig med at sætte lighedstegn mellem resultaterne i borgerundersøgelsen og alle borgerne på Frederiksbergs mening om renhold. børneinstitutioner m.v.), og det må derfor antages, at svarene er blevet mere diffuse. I forbindelse med indførelse af tilstandskrav for ren- og vedligehold forventes det, at der løbende skal måles på tilstanden, men også at borgernes vurdering af tilstanden skal inddrages. I den forbindelse drøftes det bl.a., hvordan målingerne kan målrettes undersøgelserne bl.a. ved at spørge brugere af eller naboer til bestemte områder. 17 REN OG TRYG BY