STATUSRAPPORT - REN OG TRYG BY 2015

Transkript

1 - REN OG TRYG BY

2 KONKLUSIONER I Sektorplan for drift og vedligeholdelse af veje og parker er der opstillet en forandringsteori, dvs. en forventning om sammenhængen mellem overordnede mål, effektmål og indsats for drift og vedligeholdelse af veje og parker. Sektorplanen sætter rammen for denne statusrapport, hvor fokus specifikt er på årets affalds- og graffitimålinger, samt årets brugermålinger af ren- og vedligehold af udvalgte grønne områder. I statusrapporten følges op på den generelle udvikling i forhold til de indsatsområder, der retter sig mod en ren og tryg by. Der foretages affalds-, graffiti- og brugermålinger to gange årligt. Notater om de seks målinger gennemført i er vedlagt som bilag. Væsentlige iagttagelser og konklusioner fra målingerne I en periode med stigende befolkningstal og stigende andel af borgere i de aldersgrupper som bruger byen er det forventeligt med øgede mængder affald i og slitage af byrummet. Den forventelige stigning i affald kan imidlertid ikke aflæses i målingerne. Affaldsmængden, i form af vejskrab og affald i affaldskurve, varierer væsentligt fra år til år, men udviser ikke en stigende trend. Samtidig er der i løbet af den periode, hvor der er gennemført affaldstællinger, et fald i antallet af optalte stykker affald. Udviklingen i graffiti i bybilledet varierer også i perioden. Det målte antal graffitiudtryk er steget fra 2012 til medio 2014, men efter en målrettet indsats var antallet af optalte graffitiudtryk i april tilbage på det oprindelige 2012-niveau. Den seneste måling fra september viser imidlertid en mindre stigning i optalte graffitiudtryk dog er antallet af graffitiudtryk pr. facademeter fortsat mindre end halvdelen af København. Tilfredsheden med renhold og vedligeholdelsen af byrummet er i perioden meget høj. Både når det gælder borgernes generelle vurdering af byen i kommunens borgerundersøgelser, og som det kommer til udtryk i de konkrete brugerundersøgelser i 10 grønne områder. I brugerundersøgelserne fra er tilfredshedsvurderingen højere end 80% på alle målte parametre i forhold til renholdelsen og plejen af såvel arealerne som byudstyr. Målingerne indikerer således, at kommunens indsats giver den ønskede effekt, dvs. at byen opleves ren, lys og tryg og i yderste konsekvens, at Frederiksberg er en tryg og sikker by at færdes og opholde sig i. Det er dokumenteret, at en vedvarende afhjælpende indsats også fungerer præventivt. Skrald bliver oftere smidt der, hvor der i forvejen er skrald, og graffiti bliver oftere malet der, hvor der i forvejen er graffiti. En generel konklusion er derfor, at renholdelsesindsatsen giver borgerne incitament til at fastholde byens renholdte udtryk. Fokus i den fremadrettede indsats er derfor at fastholde denne positive udvikling. Udover at give en status på niveauet for renhold og vedligeholdelse af byrummet giver de indsamlede data også en brugbar viden, som kan medvirke til læring om, hvilke indsatser, der skaber størst effekt. Fx viser affaldstællingerne, at udviklingen i antal optalt affald er forskellig for de ruter, der indgår i tællingerne. Der er en væsentlig reduktion i perioden (2012-) på alle ruterne, men hvor antallet af optalte stykker affald kun er reduceret med 22 % på Gl. Kongevej og på Falkoner Allé, er mængden halveret i samme periode på Finsensvej. Yderligere eksempler på læringspotentiale er i forhold til graffitiindsatsen, samt effekten af den forebyggende indsats i forhold til affald. Med den senest målte stigning i graffitiudtryk er der sat fokus på, om udviklingen er udtryk for en tendens, hvilket bl.a. Københavns Kommune og Banedanmark giver udtryk for. Derfor er der en 2 REN OG TRYG BY

3 ekstra opfølgning på indsatsen, og der vil blive gennemført en yderligere måling ultimo året. I forhold til målingerne af affald i affaldskurve viser data, at andelen af affald i offentlige affaldskurve ud af den samlede mænge indsamlede affald (dvs. affaldskurve og vejskrab) har været stigende fra 2013 til Dette betyder, at en større mængde affald havner i affaldskurvene frem for på veje og i parker. Dette resultat tyder på, at den forebyggende indsats, i form af kampagner, virker. Samlet set viser statusrapporten, at der allerede nu er en stor mængde data på området, som giver mulighed for at konstatere, at den målrettede indsats har den ønskede effekt. Samtidig giver den indsamlede data også viden om, hvor der er læringspotentialer og hvad der er behov for at følge tæt fx graffiti. INDSATS Kommunen skal efter lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje sørge for renholdelse af offentlige veje og cykelstier samt snerydning af offentlige veje og cykelstier. Kommunen fastlægger niveau for renholdelse og snerydning under hensyn til trafiksikkerhed, sundhed og æstetik. Niveauet er med implementeringen af Driftsudviklingsprojektet (DUP) medio 2013 ændret fra at være et udførelseskrav (fx at trafikveje renholdes 3 gange om ugen) til at være tilstandskrav baseret på fotos af den ønskede tilstand. Den kommunale renholdelsesopgave inkluderer også fjernelse af graffiti på kommunens byudstyr, renholdelse af p-kælderen på Sylows Allé samt byens parker og grønne arealer, herunder tømning af affaldskurve og renholdelse af bede, langs stier og i grønne anlæg langs veje. 3 REN OG TRYG BY

4 EN RENERE BY. Sammenhænge og evidens Trafikkens afvikling påvirkes, hvis ikke byrum og færdselsarealer er holdt rene, dvs. fri for affald, løvfald, sne m.m. Samtidig tyder erfaringer på, at oplevelsen af, hvorvidt et område er rent og vel vedligeholdt er central for, om byrummet opleves som trygt at færdes i, ligesom det har betydning for, at byen er komfortabel at færdes i til fods. Der er identificeret to primære veje til målet om en renere by, dels at påvirke borgerne til at henkaste mindre affald, og dels at holde byen ren. ruder frister til at knuse yderligere ruder og med andre ord at affald avler affald. Problemet med henkastet affald kan derfor ikke løses uden en effektiv indsamling af affald. Modsat har forventningen om, at byen er ren, en positiv effekt så færre smider affald. Det er derfor centralt via en effektiv renholdelsesindsats at holde liv i en positiv udvikling, således at rent skaber rent og ikke det modsatte. Samtidig også at byen italesættes som ren. DER ER EVIDENS FOR At oplevelsen af byrummet som rent eller snavset er afgørende for, hvorvidt den enkelte smider affald. Dvs. at affald, genererer mere affald. At der er en tendens til, at unge har en lempeligere holdning til henkastet affald end ældre At affald, dårlige belægninger, smalle passager og manglende snerydning er barrierer for at færdes i byrummene Undersøgelser fra Miljøstyrelsen peger på, at flere end 90 % af danskerne mener, at det er meget forkert at smide affald, til trods for dette oplyser 35 % af de adspurgte, at de godt kan finde på at smide affald. Samtidig viser undersøgelsen, at der er en tendens til, at unge har en lempeligere holdning til henkastet affald end ældre. Derudover viser undersøgelser fra Miljøstyrelsen, at oplevelsen af byrummet som rent eller snavset er afgørende for, hvorvidt den enkelte smider affald. Områder, som har en høj renholdelsesstandard, er mindre udsat for henkastet affald end områder med lav renholdelses-standard. Den såkaldte Broken Window-theory dokumenterer således, at knuste Affaldsmålinger Mængden af affald i byrummet er bestemmende for at byen opleves ren og er tryg at færdes i. Der har i den periode, hvor målingerne er foretaget (2011-), været et stigende befolkningstal - og samtidig en ændring i befolkningens alderssammensætning, som 4 REN OG TRYG BY

5 AFFALDSDATA betyder, at brugen af byens rum forøges. Omfanget af henkastet affald i byrummet må derfor forventes at være stigende i perioden. Den samlede mængde affald består af affald i de offentlige skraldespande, affald der fejes op fra veje/fortove og affald, som ligger tilbage i byrummet efter renholdelsesindsatsen er gennemført. For at vurdere om renholdelsesindsatsen har den ønskede effekt, dvs. en renere og tryggere by, er den samlede mængde affald derfor væsentlig at måle på, dvs. affald i affaldskurve affald der fejes op (vejskrab) affald, der ligger tilbage i byrummet Ved at koble mængden af vejskrab med den indsamlede mængde affald fra affaldskurvene i tons, får man et samlet billede af mængden af indsamlet skrald og samtidig om folk bruger skraldespandene mere. Indsamlet affald i byrummet, tons pr. år Affaldskurve Vejskrab *Da affald i affaldskurve først er registreret fra 2012, er det i ovenstående figur antaget, at niveauet for 2011 er identisk med Der er store udsving i den samlede mængde affald, målt her som vejskrab og affaldskurve, som i perioden svinger mellem 1155 tons og 778 ton. I samme periode varierer den totale mængde affald i affaldskurvene mellem 307 og 379 tons. Mængden af affald i affaldskurvene varierer henover året, og ligger højest om sommeren, Vejskrab er det affald, der opsamles af fejemaskinerne, fra veje og pladser. Vejskrab indeholder således både henkastet affald, grus, blade m.v. Opgørelsen sker ved, at affaldet vejes ved bortskaffelse. Mængden er registreret siden Affaldsmængder i de offentlige affaldsspande indeholder affaldet fra de sorte sække i de offentlige affaldsspande samt det affald, som ligger umiddelbart i nærheden. Affaldsmængden opgøres på månedsbasis, og er registreret siden 2012 Tallene for udviklingen i mængden af vejskrab og affald fra offentlige affaldsspande fra 2011 til 2014 er ikke direkte sammenlignelige, da tallene efter 1/ ikke længere indeholder mængder fra de udbudte områder, dvs. 25% af de grønne områder og enkelte metrostationer. Dog vurderes denne ændring at være marginal, da vejskrab og langt størstedelen af affaldsspande er placeret på vejstrækninger og pladser, og ikke i grønne områder. Derudover er det vigtigt, at de konkrete forhold i det pågældende år inddrages i fortolkningen af tallene fx om vinteren har været mild, således at byen benyttes i en længere periode Affaldsmålinger før renhold. Siden 2012 er der to gange årligt foretaget affaldsoptællinger. Optællingen viser typen af affald og der skelnes derfor ikke mellem størrelsen på affald. Et cigaretskod tæller således ligeså meget som en pizzabakke. Optællingen sker om natten for at sikre, at der ikke lige har været renholdt, dvs. det er hensigten at vurdere, hvor meget og hvilken type affald der henkastes i byrummet. Optællingerne gennemføres af Rostra Research, som udfører tilsvarende målinger for Københavns Kommune. På sigt forventes det derfor muligt at benchmarke med København. I perioden 2010 til 2014 har By- og Miljøområdet foretaget kvartalvis optælling af affaldsmængder på forskellige affaldsfraktioner på 9 udvalgte arealer og vejstrækninger efter retningslinjer fra Hold Danmark Ren. Optællingerne har samtidig været foretaget i en række andre kommuner. Datamaterialet indgår i perioden som supplement til den eksternt udførte optælling (Rostra Research). Det er vigtigt at være opmærksom på, at affaldstællingerne udtrykker et øjebliksbillede af affaldsmængden på den givne rute, hvorfor også den aktuelle vejrsituation spiller ind på målingens resultater. 5 REN OG TRYG BY

6 hvilket naturligt skyldes, at byen benyttes mere i disse måneder. Som beskrevet i data-boksen, er der en vis usikkerhed forbundet med data på området væsentligst, at det geografiske område data opgøres for, er reduceret fra 2013 til De forsigtige konklusioner, der kan drages på baggrund af periodens målingerne er, at der ikke kan spores samme stigning i affaldsmængden som der har været i befolkningsudviklingen i samme periode (en stigning på ca. 4,5 % fra primo 2011 til primo ). Samtidig er der også en tendens til, at en stigende andel af den samlede mænge affald, kommer i byens affaldskurve hhv. 39,5 % i 2012, 38,1 % i 2013 og 40,3 % i For at sikre, at eventuelt faldende mængder indsamlet affald (vejskrab og affaldskurve) ikke blot er et udtryk for en reduceret renholdelsesindsats, laves der også målinger af affaldet i byrummet. Der er udført 6 målinger af affald i byrummet af Rostra Research. Målingerne er gennemført om natten, dvs. at der ikke lige har været renholdt. De seneste målinger (hhv. 5. affaldsmåling for 1.kvartal og 6. affaldsmåling for 2. kvartal jf. bilag), viser, at den samlede skraldemængde er faldet med 31 % når forårsmålingerne fra 2014 og sammenholdes, og med 15 % når efterårsmålingerne fra 2014 og sammenholdes. i forhold til sidste års forårsmåling, således at antallet af registrerede stykker affald er på mod sidste års aprilmålings Samtidig er der ved denne måling det laveste niveau siden målingerne blev påbegyndt i Faldet skyldes primært, at antallet af cigaretskodder er faldet markant, ligesom der også er sket et fald i papiraffald. Denne positive udvikling har pågået siden forårsmålingen Antal optalt affald, Rostra research sept sept sept apr 2013 Antal optalt affald apr sept 2014 apr Som nævnt er det samlede antal optalt affald i byrummet faldet i perioden. Der er imidlertid forskel på udviklingen på de forskellige vejstrækninger. Der er en væsentlig reduktion i perioden (2012-) på alle ruterne, men hvor antallet af optalte stykker affald kun er reduceret med 22 % på Gl. Kongevej og på Falkoner Allé, er mængden halveret i samme periode på Finsensvej. sept Lineær (Antal optalt affald) Antal affaldselementer fordelt på trafikveje - sep2012 vs. sept Falkoner Allé Finsensvej Gl. Kongevej H. C. Ørstedsvej Nordre Fasanvej Peter Bangs Vej 6 REN OG TRYG BY

7 Ser man isoleret på de seneste målinger, er der i perioden september 2014 til september et fald i antal optalte stykker affald på alle ruter undtagen Gl. Kongevej, som udviser en stigning på 34 % Generelt er det cigaretskod, som er den langt væsentligste affaldstype, og stigningen på Gl. Kongevej er således også hovedsageligt i antallet af cigaretskod. Der er ikke for nuværende viden nok til at konkludere hvad forskellene på ruterne skyldes. Fremadrettet kan målingerne, suppleret med det generelle tilsyn og eventuelle detaljerede målingerne i forhold til særlige tiltag, anvendes til at undersøge hvilke indsatser, som har størst effekt Udover Rostra s optællinger har Frederiksberg Kommune i en periode ( ) lavet affaldsoptællinger på 9 udvalgte arealer ( Hold Danmark Ren ). I Frederiksberg Kommunes egne målinger viser også den generelle tendens, at antallet af optalt affald er faldende, når hele målingsperioden betragtes. Udviklingen hen over årene viser således et markant fald i de store affaldsfraktioner cigaretskod og tyggegummi indtil 2013, de øvrige affaldsfraktioner ligger konstant lavt. Kommunens højt prioriterede renholdelsesindsats vurderes derfor ud fra begge optællingsmetoder, at have den ønskede effekt. De seneste af forvaltningens egne målinger viser imidlertid en mindre stigning i antal cigaretskod og tyggegummi fra 2013 til Sammenholdes målingerne fra Hold Danmark Rent med målingerne fra Rostra Research, viser begge målinger en svag stigning i antallet af cigaretskod fra 2013 til Målinger fra Rostra research viser imidlertid at niveauet er faldet siden april I opgørelsen fra Rostra Research udgør cigaretskodder 94% af det talte affald - tyggegummi indgår ikke i disse tællingerne. Tællingerne giver ikke svar på, om udsvingene skyldes en øget mængde affald fx pga. flere dage med godt vejr under og op til optællingen, en generel stigning i mængden af henkastet affald og/eller om renholdelsesindsatsen i perioden har været af svingende effektivitet i forhold til småt affald. Da det er meget ressourcekrævende at opsamle de små stykker affald, som cigaretskod udgør, har forvaltningen fokus på forebyggende aktiviteter. Frederiksberg Kommune har allerede en del askebægre stående i forbindelse med offentlige bænke og affaldskurve samt hængende på affaldskurve rundt i byrummet. Belægningsmæssigt vil der også blive foretaget en indsats ved nye busstoppesteder og ind til videre ved Forum Metrostation, idet der vil blive udlagt en speciel fugemasse i fugerne mellem fliser og chaussesten. Ligesom der ved Forum Metrostation vil blive opsat større askebægere Antal Udviklingen i affaldsmængder Målinger udført af Frederiksberg Kommune i perioden kvartal 4. kvartal 1. kvartal 4. kvartal 1. kvartal 4. kvartal 1. kvartal 4. kvartal 1. kvartal 4. kvartal 2010 Cigaretskod Glas og flasker - hele og knuste Papir og boner, fastfood emballage, metal, plast og andet Tyggegummi 7 REN OG TRYG BY

8 GRAFFITI Firmaet Rostra Research udfører optællinger af graffiti for kommunen to gange om året (henholdsvis i april og september) på 6 udvalgte strækninger på en længde af hver 1 km i begge retninger, dvs. i alt 12 facadekilometer. Tællingerne opgøres i 5 forskellige former for graffitiudtryk, som er tags, throw-ups, pieces, klistermærker og plakater. Tags: mindre underskrifter, som der typisk er mange af Throw-ups: større underskrifter, som typisk er svungne, udfyldte bogstaver Pieces: egentlige tegneserieagtige malerier Der er indtil videre foretaget 7 målinger, hvor seneste måling er fra september. Målingen fra september 2012 fungerer som baseline i forhold til graffitiudviklingen på Frederiksberg. Måling 6 og 7 er gennemgået i de vedhæftede bilag. På figuren nedenfor ses udviklingen i antallet af graffitiudtryk. Det fremgår af figuren, at der i perioden fra efteråret 2012 og frem til 4. måling i foråret 2014 var en væsentligt stigning i registreret graffiti. Det højeste registrerede niveau i den periode, hvor der er foretaget målinger, er ved måling 4, dvs. en stigning på 34% i forhold til baseline. En fokuseret indsats i perioden har knækket udviklingen, således at der fra den 4. måling til den 6. måling er sket et markant fald i antallet af registrerede graffitiudtryk på hele 26,7%. Det er primært et lavere antal registrerede klistermærker (-35,8%) og tags (-15,6%), der resulterer i den målte reduktion. Antallet af plakater og throw-ups er steget i perioden, men det påvirker ikke den samlede reduktion, idet det er graffitityper, som sjældent registreres på Frederiksberg. Hverken i måling 5 og 6 er der registreret pieces. Omvendt er der i perioden mellem 6. og 7. måling en stigning i det totale antal registrerede udtryk på 644 stk. Stigningen er ligeligt fordelt mellem tags og klistermærker, mens der i perioden har været i fald i antallet af throw ups og plakater. Nedenstående figur viser de enkeltstående udviklinger for hver graffititype Graffitiudtryk i alt Graffitiudtryk fordelt på type 0 0 Plakater Klistermærker Throw-ups Tags Tags Klistermærker Throw-ups Plakater 8 REN OG TRYG BY

9 Målsætningen er, at der samlet set fra 2013 til 2016 skal ske et fald i mængden af graffiti på mellem 5-10 % i forhold til baseline. Siden første måling blev gennemført i efteråret 2012 er det imidlertid kun 6. måling fra april, hvor der er registreret et lavere antal graffitiudtryk. Faldet mellem 1. og 6. måling er 2% fra til graffitiudtryk. I den seneste måling er det registrerede antal graffitiudtryk 4.844, dvs. en stigning i forhold til baseline på 13%. Målingerne viser ydermere, at der er stor variation i antallet af graffitiudtryk på de enkelte ruter. Rute 6 har ved seneste måling i september færrest graffitiudtryk med 448 stk., mens rute 4 havde knap flere graffitudtryk (1.589 stk.). Det er vigtigt at være opmærksom på, at optællingsmetoden udtrykker et øjebliksbillede af graffitimængden på den givne rute. Antallet af og udviklingen i registrerede graffitiudtryk er ikke et direkte udtryk for graffitiindsatsen. Der vil ofte være fjernet nogle graffitiudtryk, og nye vil være kommet til. Hvis der på en given rute f.eks. registreres i alt 25 udtryk den ene måned og igen 25 udtryk den anden måned, dækker det over, at der er fjernet lige så mange, som der er kommet nye til. Flere nyhedsmedier har imidlertid i efteråret fremhævet, at både Københavns Kommune og Banedanmark oplever en stigning i registrerede graffitiudtryk, og skiftet fra fald til stigning i antallet af registrerede graffitiudtryk kan derfor være udtryk for en generel tendens. Omvendt kan det også have betydning, at kommunen den 1. september hjemtog opgaven med afrensning af graffiti, dvs. at målingen blev gennemført lige efter et skift i kontraktindehaver. Der har forventeligt været opstartsvanskeligheder med opgaven, men der er allerede foretaget ændringer, som betyder, at udfordringerne forventes løst. Samtidig intensiveres fokus på de ruter, hvor der er registreret flest graffitiudtryk. Dette forventes at påvirke udviklingen positivt. For at følge udviklingen tæt er det besluttet at gennemføre en ekstra graffitimåling ultimo. Til sammenligning skal også fremhæves, at det registrerede antal graffitiudtryk på Frederiksberg ligger ca. 50% under det registrerede niveau i København. Københavns Kommune får udarbejdet tilsvarende graffitimålinger af Rostra Research som Frederiksberg Kommune, hvorfor det er muligt at sammenligne det gennemsnitlige antal graffitiudtryk pr. optalt meter. Københavns målinger viser store forskelle fra bydel til bydel. Den seneste måling, som Frederiksberg har modtaget, er fra april I målingen er opgjort ca. 0,8 graffitiudtryk pr. optalt meter i gennemsnit, mod 0,76 graffitiudtryk i På Frederiksberg er der i den seneste måling opgjort gennemsnitligt ca. 0,35 graffitiudtryk pr. optalt meter. Såfremt niveauet i København er nogenlunde uændret siden 2014 er niveauet på Frederiksberg således mindre end halvdelen end i nabokommunen. Dette skyldes bl.a. den store indsats for at få fjernet graffiti fra såvel det offentlige byudstyr som fra de kommunale og private ejendomme. Graffiti på privat ejendom Langt det meste graffiti på Frederiksberg er på fremmed mands ejendom dvs. private ejendomme, kabelskabe, postkasser m.v. Det skønnes at ca. 80% af de registrerede graffitiudtryk er på fremmed mands ejendom, mens ca. 20% af registreringerne er på kommunens byudstyr og ejendomme. I modsætning til Københavns Kommune, har Frederiksberg en offensiv indsats mod graffiti på privat ejendom. Graffiti på privat ejendom indberettes til ejeren af ejendommen med opfordring om at fjerne graffitien, herunder med tilbud om at tilslutte sig aftaler om graffitiafrensning med AlliancePlus eller SSG. Ordningerne indebærer, at ejendommene får renset graffitien af inden for 14 dage. I 2014 er der udsendt breve til grundejere, heraf er flere breve tilgået samme ejer, hvis det efter første henvendelse har vist sig, at der ikke er afrenset. Forvaltningen registrerer hvilke grundejere, der har tilmeldt sig afrensningsordningerne, således at disse ikke kontaktes igen. 9 REN OG TRYG BY

10 Ud over at skrive til grundejere og forretninger tager forvaltningen i dag i langt højere grad personlig kontakt til forretningsindehavere, viceværter m.fl., da den personlige dialog omkring afrensning i langt de fleste tilfælde viser sig at være mere effektiv. Et særligt problem er registret i forhold til forsyningsskabe og transformatorbygninger. DONG og TDC er begge stoppet med den systematiske graffitiafrensning af disse, og da der i forbindelse med det løbende tilsyn er registreret mange graffitiudtryk på disse skabe og bygninger, har den manglende afrensning alt andet lige indflydelse på resultatet af Rostra Research s måling. Med henblik på at rette fokus på problemet, er der afholdt møde med DONG og TDC. Virksomhederne har begge tilkendegivet, at de ikke ser det som deres kerneopgave at afrense graffiti, men DONG vil afrense på strategisk vigtige steder for kommunen såsom f.eks. rådhuspladsen. Forebyggende indsats Som nævnt skønnes det, at ca. 80% af de registrerede graffitiudtryk er på fremmed mands ejendom. Der er derfor behov for en alsidig indsats, som dels påvirker de øvrige ejere til at fjerne ulovlig graffiti, og dels sikrer hurtig respons for at fjerne ulovlig graffiti på kommunens ejendom. For at forebygge ovennævnte problem har forvaltningen siden 2010 stillet som vilkår for tilladelse til opstilling af nye forsyningsskabe, at disse skal afrenses for graffiti senest 48 timer efter anmeldelse fra kommunen. Som et nyt tiltag fastsættes det også som vilkår for tilladelse til opsætning af containere, at disse er fri for graffiti ved opstilling på offentlig vej. I forhold til klistermærker er det især klistermærker opsat af forskellige fodboldfraktioner støttende FCK og Brøndby, der belaster bybilledet og som noget nyt klistermærker fra Joe & The Juice. Alene FCK har 4 supportgrupper, der indbyrdes konkurrerer med hinanden. Samtidig markerer også Brøndbys supportgruppe sig. Dette sker blandt andet ved at opsætte klistermærker på såvel lysmaster, signalstandere, bænke, trafikskilte, forsyningsskabe m.v. efter kampe i stort omfang. Billedet til venstre viser, hvorledes et vejskilt i løbet af få dage er blevet tilklistret med en række forskellige klistermærker. Billedet ovenfor illustrerer Broken window-teorien at graffiti avler mere graffiti. Alene af den årsag er der god ræson i at holde mængden af graffiti nede, og at forsøge at fjerne graffiti på ellers rene strækninger hurtigst muligt. Det er ydermere dokumenteret at graffiti skaber utryghed for nogle borgergrupper, så også af den årsag er det væsentligt at fastholde og fokusere graffitiindsatsen. Udover det jævnlige tilsyn, den løbende graffitiafrensning og den intensiverede dialog med private bygningsejere er der derfor iværksat flere initiativer det seneste år, for at komme graffiti på Frederiksberg til livs. Forsøg med antigraffitibehandling i form af såkaldt coating er allerede afprøvet og erfaringerne viser, at der ikke bliver udført graffiti på disse overflader, da de ikke tager imod, samt er det er nemmere at afrense. Som forebyggende tiltag har forvaltningen derfor fået malet og coatet banebroerne ved 10 REN OG TRYG BY

11 C.F. Richs Vej, Finsensvej og Peter Bangs Vej samt mur og plankeværk ved Rosenhaven. Der vil også blive taget initiativ til coating af broen og murværket ved viadukten på Dalgas Boulevard, da dette ofte er udsat for graffiti. Coatingen gør det mindre attraktivt at lave graffiti, og det er langt nemmere at afrense. Herved undgås tillige store skader på byudstyret. Udgiften til den forebyggende indsats forventes derfor modsvaret af et reduceret behov for at genoprette ødelagt byudstyr. Samtidig vil der blive foretaget forsøg med beplantning op ad graffitibelastede mure og gavle. Dette er blandt andet igangsat i Grøndalen op af en garagemur, der konstant udsættes for graffiti. Det er forvaltningens vurdering, at beplantning dels besværliggør graffitimalingen, og dels gør det uinteressant at lave graffiti, hvis det er skjult bag beplantning. For at få en større viden om hvor graffitimængden er største, og derved få mulighed for at målrette den forebyggende indsats, vil den ekstra graffitimåling ultimo blive opdelt i graffiti på bygninger, forsyningsskabe og kommunens byudstyr. 11 REN OG TRYG BY

12 BRUGER- OG BORGERUNDERSØGELSER Frederiksberg Kommune gennemfører hvert 4. år en større borgerundersøgelse om en lang række forhold, herunder bl.a. holdningen til og tilfredsheden med renholdelsesniveauet. Den senest publicerede udgave er fra 2012, men en ny borgerundersøgelse er netop gennemført og forventes publiceret ultimo året. By- og Miljøområdet har i 2014 supplerende indført en målrettet brugerundersøgelse, der omhandler borgernes tilfredshed med og vurdering af forhold i en række grønne områder. Det er iværksat i forbindelse med udbud af driften af 25 % af de grønne områder på Frederiksberg samt Frederiksberg Ældre Kirkegård. Den væsentligste konklusion, der kan drages af undersøgelsen er, at den nyeste måling fra september fortsætter tendensen fra målingerne med en meget høj tilfredshed med såvel renholdelsen som plejen af de grønne områder. Den samlede tilfredshed i på alle de målte parametre ligger over 80%, hvilket er det måltal der opereres med i kommunens kvalitetskontrakt. Samtidig viser brugermålingerne, at der ingen væsentlig forskel er mellem de udliciterede og de ikke-udliciterede grønne områder. Om brugerundersøgelsen Brugerundersøgelserne udføres af Rostra Research to gange årligt - i forsommeren og sensommeren. Den seneste brugerundersøgelse er gennemført i september. Notater om alle fire brugerundersøgelser er vedlagt som bilag. De målrettede brugerundersøgelser er udført i 8 grønne områder og Frederiksberg Ældre Kirkegård. Fra indgår Søndermark Kirkegård også i undersøgelsen. De 10 områder Aksel Møllers Have Egernvej Frederiksberg Ældre Kirkegård Grøndalen Driftes af Grøn Vækst Grøn Vækst Grøn Vækst FGV Grøndalsengen Hostrup Have Julius Thomsens Plads Lindevangsparken Søfronten Søndermark Kirkegård Grøn Vækst FGV FGV FGV FGV FGV 400 brugere af de grønne områder spørges om det oplevede vedligeholdelsesniveau, graden af tryghed og formålet med at være i området mv. Deltagerne er personer fra 12 år og opefter, og der er sikret en spredning på køn og alder, ligesom svarene er indsamlet over flere uger på varierende tidspunkter af dagen og ugen. Det skal påpeges, at udsvingene mellem målingerne er meget små. Set i lyset af den begrænsede brugergruppe, der inddrages i undersøgelsen, er målingerne derfor generelt behæftet med en vis usikkerhed. Renhold og vedligehold Siden første måling i juni 2014 er tilfredsheden ift. vedligeholdelsen af det grønne og af belægninger steget, mens tilfredsheden ift. renholdelse af de grønne områder generelt og af byudstyret varierer henover målingsperioden. Dog gælder det generelt, at både målingen i juni og september ligger højere end udgangspunktet fra juni 2014 i forhold til de fire vedligeholdelsesparametre. For alle disse fire målepunkter er den seneste målte tilfredshed på minimum 89%. Det er netop målingerne i forhold til byudstyret (det vil sige bænke, affaldskurve, hundeposestativer og så videre) som viser en tilfredshed på 89 %, hvilket er en stigning på 8 % i forhold til den første måling fra juni Efter målingen i juni 2014 iværksatte forvaltningen et udvidet fokus på bænkenes renhold. Den forøgede tilfredshed sammenholdt med, at der ved den seneste måling er langt færre, der har tilkendegivet at være utilfredse med bænkenes renhold, tyder på, at indsatsen har haft den ønskede effekt. Der vil dog fortsat være fokus på renholdelsen af bænke i de grønne områder. 12 REN OG TRYG BY

13 I brugermålingerne spørges der også konkret til tilfredshed med tømning og antal af affaldskurve i de grønne områder. Disse målinger viser et meget højt tilfredshedsniveau med en lille variation over perioden. Den senest målte tilfredshed er på hhv. 94 % i forhold til tømningsfrekvens og 92 % i forhold til antallet af affaldskurve. I de to figurer nedenfor fremgår resultaterne af de fire brugermålinger. Den røde linje markerer 80 % tilfredshed jf. målsætning i kvalitetskontrakterne for de grønne områder. Når man kigger på de enkelte områder, så er det Grøndalen, Søndermark Kirkegård og Lindevangsparken, der scorer den højeste tilfredshed. Disse områder er helt uden brugere, der er utilfredse med renholdelsen i september. Det bør fremhæves, at Lindevangsparken 13 REN OG TRYG BY

14 trods parkens fremtræden som byggeplads henover sommeren, har en meget høj tilfredshed med alle vedligeholdelsesparametrene i parken. Der er således kun 2% indenfor ét parameter (vedligeholdelse af belægning), som er utilfreds. Selvom der generelt set er få negative tilkendegivelser i undersøgelsen giver de små udsving, sammenholdt med det løbende tilsyn, mulighed for at målråtte indsatsen. De fire områder hvor der er målt den største utilfredshed er Grøndalsengen, Julius Thomsens Plads, Egernvej og Søfronten svingende mellem 1% og 15% på de forskellige parametre. Dette billede stemmer overens med de erfaringerne fra det løbende tilsyn. Fælles for de fire områder er, at områderne ikke er parker i traditionel forstand og at brugergrupperne derfor også er mere divers, end i de andre grønne områder på Frederiksberg. Fx anvendes Julius Thomsens Plads som frokostophold og rygeplads, for de mange unge mennesker, der studerer på Niels Brock. Både Egernvej og Søfronten bliver flittigt brugt til hundeluftning, og begge områder har udfordringer med hjemløse. Grøndalsengen har samtidig et areal mode banelegemet, som får lov at vokse mere vildt end det almindeligvis er tilfældet i de grønne områder. Tilpasning af indsatsen til de specifikke områder har bl.a. betydet, at forvaltningen har taget initiativ til dialog med Niels Brock med henblik på at indgå et fællesskab omkring oprydningen på Julius Thomsens Plads. Der er ligeledes lavet en målrettet indsats i forhold til Egernvej og Søfronten. I Egernvejanlægget har der i foråret været problemer med et buskads, som var beboet af hjemløse. Buskadset er efterfølgende ryddet og de hjemløses møbler er fjernet, for at skabe en mere åben og ryddelig park. Den seneste måling viser også, at utilfredsheden i Egernvejanlægget er faldet, dog skal det påpeges, at det er meget små grupper af respondenter, som er anvendt i undersøgelserne, og forbedringen derfor også blot kan være udtryk for almindelige udsving. Søfronten anvendes mere permanent som campingplads og opholdssted for hjemløse og misbrugere. Forvaltningen er derfor løbende i dialog med politiet, og det undersøges derfor, hvordan parken kan tilpasses det aktuelle brug. Tryghed Generelt er brugerne meget trygge, når de færdes i de grønne områder. Der er i målingen fra september en lille stigning i den målte tryghed, således at 96% af de adspurgte er trygge eller meget trygge ved at færdes i området. Der er en lille stigning fra 2014 til fra 1% til 2%, som vurderer at være utrygge i området, og der er ingen brugere meget utrygge brugere. I målingen fra juni er ca. halvdelen af de brugere, der har udtrykt utryghed, registreret på Søndermark Kirkegård. Løse hunde, de øvrige brugere af parken og tæt beplantning blev udpeget som årsag til utrygheden. Forvaltningen har haft fokus på skiltningen for at understrege, at besøgende ikke må have løse hunde. I den nyeste måling fra september er der ikke registreret utrygge brugere på Søndermark Kirkegård. Procentuelt ligger den målte utryghed imidlertid på samme niveau i juni og i septembermålingen, men i den seneste måling er det i Søfronten, hvor der er registreret størst utryghed med henvisning til belysningen i området. Borgerundersøgelsen I forbindelse med kommunens store borgerundersøgelse i 2012 er der bl.a. spurgt ind til tilfredsheden med kommunens indsats i forhold til renholdelse af veje og opholdsarealer, tømning af affaldskurve og askebægere, antallet af affaldskurve og indsats mod graffiti. Generelt set underbygger borgerundersøgelsen det billede, som brugermålingerne tegner, dvs. at borgerne i høj grad er tilfredse med renhold på veje og opholdsarealer, og med kommunens indsats i forhold til tømning af affaldskurve og askebægere. Graffiti er det eneste af de fire målepunkter/indikatorer i denne statusrapport, som både er undersøgt i Borgerundersøgelsen fra 2008 og i 2012, og effekten af den forøgede indsats mod graffiti kan aflæses i borgerundersøgelsen. Således er tilfredsheden med graffitiindsatsen øget fra 58% i 2008 til 63% i REN OG TRYG BY

15 Der er netop gennemført en ny borgerundersøgelse som publiceres ultimo. 15 REN OG TRYG BY