Økonomisk prognose, oktober 2012

Transkript

1 Økonomisk prognose, oktober 2012 AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON., CHEFØKONOM BO SAND- BERG, CAND. POLIT., KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND. SCIENT. POL., OG MATHIAS BORRITZ MILFELDT, STUD. POLIT. Resumé: Stilstand i 2012, lille fremgang i 2013 Dansk økonomi står stille, og der har ikke siden sommeren 2010 været nævneværdig fremgang. I 2. kvartal 2012 skrumpede BNP med bemærkelsesværdige 0,4 pct., jf. figur 1. Stilstanden skyldes, at danskerne bruger færre penge, at det offentlige sparer, og at virksomhederne ikke investerer. Hertil kommer, at nettoeksporten er svundet ind, selvom eksporten omstændighederne taget i betragtning bliver ved at overraske positivt. Der er dog flere faktorer, der peger på, at der i 2013 vil være en vis fremgang for dansk økonomi, som dog heller ikke næste år for alvor kommer ud af lavvækstfælden. Dansk Erhverv forventer en BNP-vækst på 0,4 pct. i år og 1,4 pct. i 2013 i. Ledigheden i 2012 ventes at lande på og falde en smule til i 2013, bl.a. pga. effekterne af dagpengereformen. Dansk økonomi i krybesporet i betænkelig nærhed af et triple dip BNP-vækst på 0,4 pct. i 2012, men det lysner lidt i 2013 I løbet af sommeren er turbulensen omkring den sydeuropæiske gældskrise aftaget, bl.a. takket være en mere aktivistisk politik fra ECB. Men usikkerheden for ny eskalering spøger fortsat. På trods af, at de mest gældsplagede EU-lande ikke hører til Danmarks største samhandelspartnere, er der en negativ indirekte konsekvens ved gældsuroen. Den medvirker bl.a. til at holde det danske privatforbrug i skak trods ekspansive tiltag. Figur 1 BNP (sæsonkorrigeret kvartalsvis vækst hhv. mia. kr., faste priser) 2% 1% 0% 0,9% 0,8% 1,0% 1,5% 0,0% 0,1% 0,4% 1,3% 1,1% 0,2% 0,5% 0,4% % -0,5% -0,7% -0,3%-0,3% -0,4% 390-2% -3% -1,4% -1,8% -2,1% -2,4% -2,0% Kvartalsvis vækst BNP i mia. kr. h.akse K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 Som det ses af figur 1, har Danmark haft en sløj BNP-udvikling siden begyndelsen af Ud af de seneste 18 kvartaler, har der været 9 kvartaler med negativ vækst og 9 kvartaler med positiv vækst. Ser man på BNP-niveauet (den blå kurve) fremgår det, at vores årlige produktion og velstand i 2012 fortsat ligger langt under niveauet fra Bruttonationalproduktet i 2012 er fortsat væsentligt lavere end før krisen DANSK ERHVERV 1

2 Prognose for dansk økonomi BNP-væksten i 2012 vurderes at lande på 0,4 pct. Selvom der i 1. halvår har været et fald i BNP på 0,1 pct., så ventes den økonomiske udvikling i 2. halvår at trække væksten op over nulpunktet. BNP ventes at vokse noget kraftigere med 1,4 pct. i 2013, jf. figur 2. Svag gennemsnitlig økonomisk vækst på ca. 1 pct. i 2011, 2012 og 2013 Vi har tiltro til, at danskerne i den resterende del af 2012 vil løsne lidt op for forbruget, at virksomhederne vil øge investeringerne en smule, og at det offentlige forbrug vil vokse moderat. Samtidig ventes eksporten af varer og tjenester at fortsætte med at levere flotte resultater året ud. Dansk Erhverv forudser derfor, at vi på målfoto undgår recession i 2012, hvilket ellers ville være udtryk for et såkaldt triple dip. Træerne vokser ikke ind i himlen, og trods en vækst der i modsætning til Eurozonen - ligger over nulpunktet, er der ikke tale om nogen egentlig genopretning. Der kommer lidt mere blus under kedlen det resterende af 2012 og i 2013, men det kommer til at gå så langsomt fremad, at bl.a. situationen på arbejdsmarkedet ikke vil ændres radikalt. Figur 2 Forsyningsbalancen Mia. kr. Real vækst Privat forbrug 865-0,8 0,8 1,3 Privatforbruget stiger i 2012 og vinder en smule mere momentum i 2013 Offentligt forbrug 510-1,3 0,0 0,8 Faste bruttoinvesteringer 308 0,2 2,0 3,0 Lagerforøgelser 1) 3 0,3-0,1 0,0 Eksport af varer og tjenester 959 7,0 2,0 2,4 Import af varer og tjenester 863 5,2 2,7 2,6 BNP ,8 0,4 1,4 Bruttoledighed (personer) Inflation (årlig vækst i forbrugerpriser) - 2,7 pct. 2,3 pct. 1,9 pct. 1) Bidrag til realvækst i BNP. (2011) og Dansk Erhvervs egne skøn ( ). Bruttoledigheden ligger fortsat stabilt og svinger omkring 6,1-6,4 pct. af arbejdsstyrken. Den gennemsnitlige ledighed i 2012 (jan-august) har ligget på , hvilket svarer til niveauet i Ledigheden ventes at være på nogenlunde uændret niveau resten af året, og marginalt faldende i 2013, hvor bl.a. presset for at ryge ud af dagpengesystemet ventes at slå positivt igennem i ledighedsstatistikken. Ledigheden i 2012 vil være nogenlunde uændret på Inflationen bliver lavere i 2012 end i 2011 pga. lidt lavere oliepris og fortsat ledig kapacitet i økonomien. I Danmark holdes inflationen oppe af høje afgifter på visse forbrugsvarer, der isoleret set løfter inflationen med ca. 0,5 pct.-point i Den nye prognose indebærer en nedjustering af BNP-væksten i forhold til prognosen i juli, hvor der endnu ikke var vished om 2. kvartals overraskende store tilbagegang. Der var samtidig større tiltro til en positiv virkning i 2012 af engangseffekter som efterlønsudbetaling og fremrykkede investeringer. Nedjustering i forhold til seneste prognose DANSK ERHVERV 2

3 Beskæftigelse og ledighed Det danske arbejdsmarked er mærket af den svage efterspørgsel og lavvæksten. Beskæftigelsen er det seneste år faldet med personer, hvoraf inden for den offentlige sektor. På baggrund af den overraskende negative BNP-vækst i 2. kvartal, kan man frygte, at der også venter en forsinket nedadgående tilpasning i den private sektor i 2. halvår En lille overvægt af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder forudser da også en svag tilbagegang i antallet af ansatte de kommende måneder. Risiko for svagt faldende privat beskæftigelse i 2. halvår 2012 Figur 3 Beskæftigelsesudvikling (1000 personer, sæsonkorrigeret) Privat beskæftigelse Offentlig beskæftigelse (h.akse) 2006K1 2006K2 2006K3 2006K4 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K Faldet i beskæftigelsen har medført en svagt stigende tendens i bruttoledigheden i Malet med bred pensel har ledigheden dog ligget relativt stabilt siden foråret 2011, jf. figur 4. Dansk Erhverv vurderer, at årsgennemsnittet for ledigheden i 2012 lander på ca og falder til i 2013 bl.a. pga. dagpengereformen. Kun små udsving i ledigheden seneste par år Figur 4 Udvikling i bruttoledighed (personer, hhv. faktisk og sæsonkorrigeret) Sæsonkorrigeret Opregnede faktiske M M M M M M M M M M M09 Note: Bruttoledighed er summen af nettoledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere samt aktiverede 2009M M M M M M M M M M M M M M M M M07 DANSK ERHVERV 3

4 Investeringer De faste bruttoinvesteringer er i 2012 ikke steget som forventet, selvom 1. kvartal var lovende, jf. figur 5. Hvis det nuværende niveau holdes resten af året, vil investeringerne blot være steget 1,4 pct., vel at mærke fra et historisk lavt udgangspunkt. Fortsat lave investeringer i 2012 Til trods for betydelig renovering af almene boliger, er boliginvesteringerne samlet set foreløbig faldet i Fremrykningen af offentlige investeringer i forbindelse med kickstarten har endnu heller ikke haft afgørende positiv effekt, om end det er sandsynligt, at investeringsudviklingen havde set endnu værre ud uden disse. Figur 5 Faste bruttoinvesteringer (årlig vækst, hhv. mia. kr. faste priser) % Vækst ift. samme periode året før(h.akse) Faste bruttoinvesteringer 15% 10% 5% 0% -5% -10% -15% % 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 og Dansk Erhverv Erhvervsinvesteringerne er i fremgang fra lavt udgangspunkt, men holdes nede af en fortsat usikker efterspørgselssituation. Hertil kommer, at kreditopstramning hos pengeinstitutter gør det svært at lånefinansiere investeringer, ikke mindst for små og mellemstore virksomheder. Investeringsvinduet, der i 2. halvår 2012 samt hele 2013 giver mulighed for skattemæssigt at afskrive 115 pct. af investeringen, ventes at få moderat positiv effekt, men også det initiativ hæmmes bl.a. af vanskelig adgang til finansiering. Investeringsvindue med moderat positiv effekt På bundlinjen er det dog p.t. erhvervsinvesteringerne, der holder hånden under de faste bruttoinvesteringer, som ventes at stige 2,0 pct. i 2012 og derefter med 3,0 pct. i I 2012 indhentes noget af erhvervslivets investeringsefterslæb. I 2013 vil der være en positiv og forsinket effekt fra de offentlige investeringer relateret til kickstarten. Det private forbrug Privatforbruget er fortsat krisepræget, og danskerne fortsætter med at polstre sig trods ekspansive tiltag, der enten direkte har haft til formål at løfte privatforbruget eller haft dette som en forventet positiv sideeffekt ii. Det private forbrug var i fremgang i 4. kvartal 2011 og i 1. kvartal 2012, men faldt tilbage i 2. kvartal 2012., jf. figur 6. Privatforbruget slog bak i 2. kvartal Danskernes nyerhvervede grundlæggende forsigtighed hvad angår forbrugs- og opsparingsadfærd, vil ikke ændres markant de kommende år. Der vil dog formentlig ske en DANSK ERHVERV 4

5 glidende opblødning i takt med, at de økonomiske konjunkturer bedres, og jobsikkerheden øges. Siden den økonomiske afmatning satte ind, er værdien af de danske ejerboliger faldet med næsten 20 pct., hvilket er en af de primære årsager til, at privatforbruget ikke øges markant, på trods af at mere end 25 mia. efterlønskroner er kommet til danskernes rådighed. Derfor er det også særdeles positivt, at der i efteråret 2012 har været flere nøgletal, der har vist stabilisering og små stigninger i boligpriserne. Figur 6 Privatforbrug (mia. kr priser, hhv. kvartalsvis vækst i pct.) 4% Kvartalsvis vækst 205 3% Privatforbrug, højre akse 2% 200 1% 0% 195 Privatforbruget træder vande -1% -2% 190-3% -4% K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 I det resterende af 2012 ventes det private forbrug at stige fra det nuværende niveau iii. Stigningen ventes i kraft af, 1) at konjunktursituationen langsom bedres, 2) forøgelsen af den disponible indkomst samt 3) det lave udgangspunkt, der indebærer et efterslæb. I 2013 vil der være positiv forbrugseffekt fra skattereformen, der løfter den disponible indkomst for beskæftigede og via en gradvis forbedring af arbejds- og boligmarkedet. Danskerne vil øge forbruget en smule Dansk Erhverv vurderer, at det private forbrug stiger 0,9 pct i 2012, og 1,3 pct. i Der er dog mange usikkerheder ikke mindst internationalt og forbrugertilliden ligger under nulpunktet, hvilket ikke peger i retning af øget forbrug. Det er stort set på samtlige forbrugsgoder, vi holder igen. Kun forbrug på boligudnyttelse stiger, jf. figur 7. Figur 7 Privatforbrug , fordelt på undergrupper (indeks 1.kvt. 2007=100) Fødevarer Beklædning og fodtøj Boligbenyttelse Boligudstyr mv. Anskaffelse af køretøjer DANSK ERHVERV 5

6 Det offentlige forbrug Trods positiv sæsonkorrigeret kvartalsvækst i de to første kvartaler af 2012 (jf. figur 8), var der negativ årsvækst (-0,9 pct.) i det offentlige forbrug i 1. halvår Dansk Erhverv forventer dog, at det offentlige forbrug retter sig en smule op i 2. halvår, hvorved årsvæksten for 2012 samlet set ventes at lande på et rundt 0. Dette er dog langt fra regeringens egen målsætning på 1 pct. i 2012, hvilket synes umulig at nå. I 2013 venter Dansk Erhverv, at det offentlige forbrug stiger med 0,8 pct. bl.a. pga. et efterslæb fra 2012 hvilket omvendt ligger højere end de 0,1 pct., der fremgår af finanslovsforslaget. Figur 8 Offentligt forbrug (mia kr., hhv. sæsonkorrigeret kvartalsvis vækst, pct.) Kvartalsvis vækst, h.akse Offentlig forbrugsudgift, mia. kr. 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% -0,5% -1,0% -1,5% Dansk Erhverv forventer samlet nulvækst i det offentlige forbrug Udenrigshandel og betalingsbalance Udenrigshandlen er tilbage på niveauet fra før den økonomiske krise, jf. figur 9. Figur 9 Udenrigshandel med varer og tjenester (mia. kr priser) Eksport af varer og tjenester Import af varer og tjenester Eksporten er tilbage på førkrise niveauet, hvilket importen endnu ikke helt er Note: Sæsonkorrigerede værdier DANSK ERHVERV 6

7 Især eksporten har gang på gang overrasket positivt, og denne tendens er også fortsat ind i Eksportvæksten er godt nok aftaget, men fortsat pæn med tanke på de største eksportmarkeders beskedne vækstrater. Den danske eksport nyder godt af en produktsammensætning, der ikke er særlig konjunkturfølsom samt en faldende effektiv kronekurs, som gør danske varer og tjenester billigere og dermed lettere at afsætte. Væksten i importen er ikke fulgt med eksporten. Importen holdes primært nede af lav efterspørgsel på hjemmemarkedet. Denne er dog på vej op, hvilket mindsker overskuddet på handelsbalancen, men det er der rigeligt plads til. Dansk Erhverv forventer, at eksporten stiger med 2,0 og 2,4 pct. i 2012 hhv. 2013, mens importvæksten ligger lidt højere og stiger med 2,7 hhv. 2,6 pct. i 2012 og Mønstret i udenrigshandlen sætter også sit præg på overskuddet på betalingsbalancens løbende poster, der er historisk højt i disse år og rundede 115 mia. kr. i årsperioden september 2011-august Udviklingen i verdensøkonomien Dansk økonomi har til og med 2011 været begunstiget af stærk fremgang på de to store eksportmarkeder, Tyskland og Sverige. Men Eurozonen er samlet set i 2012 i recession iv, hvilket trækker tysk økonomi herunder importen ned i tempo. Svensk økonomi er en af ganske få europæiske tigerøkonomier sammen med bl.a. Polen der allerede i 2010 havde rejst sig efter krisen. Men selv Sverige er så småt på vej økonomisk ned i gear. Også Norge har klaret sig godt gennem krisen. Solidt overskud på betalingsbalancen Recession i Eurozonen Norge og Sverige har klaret sig flot gennem krisen Figur 10 Nøgletal for udvalgte eksportmarkeder (skøn) Real BNP-vækst, pct. DK-eksportandel 2011 (pct.) % % Tyskland 16,1 0,9 0,9 Sverige 12,7 1,6 2,7 Storbritannien 9,5-0,4 1,1 Norge 6,4 3,1 2,3 USA 6,2 2,2 2,1 Kina 2,5 7,8 8,2 Verdensøkonomien totalt 100,0 3,3 3,6 Kilder: IMF, Finansdepartementet, Danmarks Statistik og Dansk Erhverv. Alene de 5 øverste lande i figur 10 tegnede sig tilsammen for 51 pct. af den samlede danske vareeksport i Fremdriften i dansk eksport afhænger således fortsat i høj grad af udviklingen i de vestlige økonomier. Det bemærkes også, at 4 ud af vores 5 største samhandelspartnere ligger uden for Eurozonen (Sverige, Storbritannien, Norge og USA), hvilket betyder, at Danmark pga. faldende Eurokurs v har opnået forbedret konkurrenceevne over for disse lande især i 1. halvår Tabellen viser også, at der er plads til forbedring i forhold til et land som Kina, der fortsat kun aftager 2,5 pct. af vores eksport vi. Stort potentiale i Kina DANSK ERHVERV 7

8 Medlemsundersøgelse Dansk Erhverv offentliggør som en del af den økonomiske prognose en medlemsundersøgelse, der belyser den aktuelle økonomiske situation i servicesektoren og erhvervslivets forventninger til virksomheder har deltaget i undersøgelsen. Medlemsundersøgelsen viser, at erhvervslivet forventer fremgang i Dermed er der en vis optimisme i servicesektoren på trods af væsentlige usikkerheder, der fortsat præger såvel dansk som international økonomi. Forventninger på kort sigt Set over de kommende tre måneder, forventer hver tredje virksomhed en stigning i omsætningen, mens hver femte forventer et fald. Virksomhederne forventer altså en pæn afslutning på 2012, selvom året indtil nu ikke har budt på markant fremgang. Figur 11 Du bedes vurdere omsætningen de kommende tre måneder, sammenlignet med de seneste tre måneder (Du bedes så vidt muligt korrigere for sæsonudsving). 47% 32% 21% Den vil stige Den vil være uændret Den vil falde Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, n=658 Antallet af ansatte vurderes dog samlet set i bedste fald at være uændret i de kommende 3 måneder. 14 pct. af virksomhederne forventer at ansætte flere, hvilket dog modsvares af, at 18 pct. regner med, at antallet af ansatte i deres virksomhed vil falde. Figur 12 Du bedes vurdere det samlede antal ansatte de kommende tre måneder, sammenlignet med de seneste tre måneder (så vidt muligt korrigeret for sæsonudsving). 69% 14% 18% Det vil stige Det vil være uændret Det vil falde Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, n=658 DANSK ERHVERV 8

9 Forventninger til 2013 Virksomhederne har mere positive forventninger til I alt forventer 42 pct. stigning i omsætningen, mens 17 pct. forventer et fald i omsætningen i Netto er det således 25 pct., der vurderer, at deres omsætning vil stige i løbet af næste år, jf. figur 13. Imidlertid ventes omsætningsfremgangen desværre ikke at medføre noget kraftigt behov for at ansatte flere. Erfaringerne fra de seneste år har været, at servicesektoren har formået at tilpasse aktiviteterne til både højere og lavere omsætning, når markedssituationen ændrer sig, uden at skulle hyre eller fyre. Dette lader til at fortsætte ind i 2013, hvor dog netto 4 pct. af virksomhederne forventer at øge antallet af ansatte. Samlet kan der ikke spores nogen større ændring i forhold til Dansk Erhvervs seneste økonomiske prognose fra juni 2012 eller fra februar for den sags skyld hvor en overvægt på netto 21 pct. af virksomhederne forventede stigende omsætning, men kun 2 pct. netto forventede at øge antallet af ansatte i 2012 sammenlignet med Figur 13 Virksomhedernes forventninger til 2013 i forhold til 2012 Omsætning 17% 42% 40% Netto 25pct. Beskæftigelse 16% 20% 63% Netto 4 pct. Investeringsniveau 19% 18% 63% Netto 2 pct. Eksport 12% 33% 56% Netto 44 pct. Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, n=658 Vil Stige Vil være uændret Vil falde Investeringsniveauet ser heller ikke ud til at ville stige markant i Så heller ikke Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder har de helt store forventninger til det nye investeringsvindue. 19 pct. af virksomhederne forventer at investere mere i 2013 end i 2012, hvilket opvejes af, at omtrent ligeså mange, 18 pct., forventer at investere mindre. Blandt eksportvirksomhederne er der fortsat væsentligt større optimisme. 56 pct. af virksomhederne forventer øget eksport i 2013, mens kun 12 pct. forventer et fald. Det bekræfter tendensen med større vækst og fremgang i den udenlandske efterspørgsel end i den indenlandske og at eksporten fortsat er vækstmotor nr. 1 i dansk økonomi. DANSK ERHVERV 9

10 Brancheopdelte forventninger Der er væsentlige forskelle på, hvorledes medlemsvirksomhederne inden for forskellige brancher oplever og vurderer den aktuelle økonomiske situation. Størst optimisme er der (som tilfældet har været de seneste år) at spore i engros- og rådgivningsbrancherne, mens forventningerne er mere afdæmpede inden for detail- og transportbranchen. Figur 14 Branchefordelte forventninger til 2013 (nettotal) Detailhandel Engroshandel Rådgivning Transport Omsætning 10 pct. 45 pct. 42 pct. 9 pct. Antal ansatte -11 pct. 24 pct. 12 pct. -1 pct. Eksport 0 pct. 64 pct. 60 pct. 24 pct. Investeringsniveau -4 pct. 10 pct. 5 pct. -8 pct. Kilde: Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse, n=658 Detailhandlen er en meget konjunkturafhængig branche, da omsætningen er givet ved forbrugernes købelyst. Dertil kommer mere strukturelle forhold som voksende nethandel og grænsehandel, som har flyttet omsætning til vores nabolande. Der er dog positive tegn, hvad angår forventninger til omsætningen i Vanen tro er en lille omsætningsfremgang dog ikke nok til at trække beskæftigelse og investeringer med op tværtimod forventer en overvægt af detailvirksomhederne en nedgang i beskæftigelse og i investeringsniveau, hvilket vidner om, at branchen fortsat er presset. Engrosvirksomhederne har samlet set relativt positive forventninger til Som underleverandør til industrien kan engroserhvervene fortsat nyde godt af stigningen i dansk eksport, der har stået på de senere år. Forventningerne om fremgang både hvad angår omsætning, beskæftigelse, eksport og investeringer vidner om, at man i branchen malet med bred pensel har en oplevelse af at være kommet gennem krisen. Rådgivningsvirksomhederne, der bl.a. omfatter it-virksomheder, konsulenthuse og revisorer, forventer ligeledes fremgang både hvad angår omsætningsudvikling, beskæftigelse, eksport og investeringsniveau i Det hænger blandt andet sammen med, at branchens virksomheder er knap så konjunkturfølsomme som i mange andre erhverv, da der er behov for eksempelvis revisionsydelser og konsulentbistand, uanset hvordan den økonomiske situation ser ud. Transportbranchens forventninger til 2013 er blandede. Der er en overvægt på netto 9 pct. der forventer øget omsætning i 2013, og især eksporten vil være lokomotivet. Der er samtidig netto 8 pct., der regner med færre investeringer. Det illustrerer, at dele af transporterhvervet er presset bl.a. af konkurrencen med østeuropæiske transportfirmaer. Branchen søger at omsætningsmaksimere, men indtjeningen er lav, og der er ledig kapacitet, hvorfor man kan øge aktivteten med nuværende kapitalapparat heller ikke antal ansatte ventes øget, men dog trods alt at være uændret i DANSK ERHVERV 10

11 REDAKTION Økonomisk prognose er udarbejdet af chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., cheføkonom Bo Sandberg, cand. polit., konsulent Malthe Munkøe, cand. scient. pol., og makroøkonomisk medarbejder Mathias Borritz Milfeldt, stud. polit. Redaktionen er afsluttet 23. oktober FAKTA OM MEDLEMSUNDERSØGELSEN Medlemsundersøgelsen er gennemført via internettet i perioden 21. september-8. oktober blandt et udsnit af Dansk Erhvervs medlemmer. Heraf har 658 virksomheder deltaget i undersøgelsen, hvilket svarer til en svarprocent på 11. Dansk Erhverv gennemfører hvert år en række analyser, medlemssurveys og befolkningsundersøgelser. Kvaliteten og troværdigheden af disse undersøgelser af afgørende for os. Vi arbejder i overensstemmelse med principperne i vores interne kvalitetsmanual, og gennemfører desuden egne surveys i overensstemmelse med de internationalt anerkendte kvalitetsstandarder ICC/ESOMAR, fastlagt af European Society for Opinion and Marketing Research, hvor Dansk Erhverv er medlem. KILDER Danmarks Statistik; Nationalbankens kvartalsoversigt 2. kvartal 2012 Danske Bank, Vækst - ingen genopretning, oktober 2012 PRESSEKONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til cheføkonom Bo Sandberg på bsal@danskerhverv.dk eller tlf i Prognosen er udarbejdet under forudsætning om bekendtgjort økonomisk politik i prognoseperioden herunder bl.a. finanslovsforslaget fra august samt ud fra Dansk Erhvervs medlemsvirksomheders besvarelser i en spørgeskemaundersøgelse i september-oktober ii I den offentlige debat gennem det meste af 2012 har det nærmest været fremstillet som om, efterlønsreformens primære formål er at sætte gang i forbruget her og nu. Men det er en reform, der har til formål at forbedre de strukturelle incitamenter på arbejdsmarkedet ved at sikre en højere gennemsnitlig effektiv tilbagetrækningsalder, hvilket styrker arbejdsudbuddet. At de deraf følgende udbetalte efterlønsmilliarder også stimulerer privat opsparing og privatforbrug her og nu, er en ganske betydelig positiv sideeffekt, men ikke det egentlige formål med reformen. iii Der kan aktuelt konstateres bedring i forskellige forbrugsparametre i 2. halvår 2012 som dankortomsætning, detailomsætningsindeks (september) og bilsalg ligesom privatforbruget ligeledes blev kraftigt opjusteret i forbindelse med de reviderede nationalregnskabstal for 2. kvartal. iv Iflg. IMF s økonomiske prognose fra oktober 2012, forventes en negativ BNP-vækst i Eurozonen på -0,4 pct. af BNP i 2012 og en beskeden vækst på +0,2 pct. i v Danmark fører som bekendt fastkurspolitik overfor Euroen, hvorfor faldende Eurokurs automatisk resulterer i faldende effektiv kronekurs også. vi Også i andre BRIK-lande som Indien og Brasilien, er Danmark forholdsvis underrepræsenteret, hvilket dog af pladsmæssige årsager ikke er analyseret nærmere i nærværende publikation. DANSK ERHVERV 11