LBKG nr 1261 Retsplejeloven 501 Som senest ændret ved: L stk. 1 nr. 16 Ikraft:

Transkript

1 LBKG nr 1261 Retsplejeloven 501 Som senest ændret ved: L stk. 1 nr. 16 Ikraft: Fremsættes der indsigelser 2113) mod grundlaget for fuldbyrdelsen, og findes det efter den bevisførelse, der kan ske ved fogedretten, jf. stk. 2-4, betænkeligt at fremme forretningen, nægter fogedretten at efterkomme fordringshaverens anmodning. 2114) Stk. 2. Indsigelser mod rigtigheden af domme og kendelser samt betalingspåkrav med påtegning efter 477 e, stk. 2, og indsigelser mod indenretlige forlig, som angår rettens virksomhed, jf. 270, stk. 2, kan ikke gøres gældende under tvangsfuldbyrdelsen. 2115) Stk ) Indsigelser mod veksler og checks kan kun gøres gældende, såfremt 2117) 1) den, der har fremsat anmodning om tvangsfuldbyrdelse, er enig heri, 2) indsigelsen angår selve vekslens eller checkens indretning og indhold eller andre betingelser i veksel- eller checkloven for at kunne gøre henholdsvis veksel- eller checkretten gældende, 3) indsigelsen går ud på, at skyldneren ved underskrivelsen var umyndig 2118) eller på grund af sindssygdom, herunder svær demens, eller hæmmet psykisk udvikling, forbigående sindsforvirring eller en lignende tilstand manglede evnen til at handle fornuftmæssigt, 2119) at underskriften er falsk, at vekslens eller checkens indhold er forfalsket efter underskrivelsen, eller at vekslen eller checken er underskrevet på skyldnerens vegne uden fornøden fuldmagt, 2120) eller 4) indsigelsen fremsættes af en forbruger og angår en veksel, der er benyttet i forbindelse med en forbrugeraftale, jf. 3 i lov om visse forbrugeraftaler, eller en check, der er benyttet til opnåelse af kredit i forbindelse med en forbrugeraftale. 2121) Stk ) Fogedretten kan nægte en bevisførelse, som på grund af dens omfang eller beskaffenhed eller af andre særlige grunde bør ske under almindelig rettergang. Stk. 5. Fogedrettens afgørelse træffes efter anmodning ved kendelse. 2123) Noter til ) Bestemmelsen regulerer, hvorledes fogedretten skal behandle tvister vedrørende selve grundlaget for tvangsfuldbyrdelsen - altså oprindelige indsigelser. Her angives det i hovedreglen i stk. 1, at fogedretten skal nægte at fremme forretningen, hvis dette findes betænkeligt efter den bevisførelse som kan finde sted i fogedretten. Det er altså som udgangspunkt fordringshaveren som bærer risikoen for usikkerhed vedrørende grundlaget. Dette må ses i sammenhæng med, at der efter dansk ret i meget vidt omfang kan ske tvangsfuldbyrdelse på grundlag af private aftaler, som først i fogedretten underkastes en retslig prøvelse. Hovedreglen om, at bevistvivl kommer fordringshaveren til skade modificeres dog i stk. 2 og 3 som vedrører tvangsfuldbyrdelse på grundlag af domme, kendelser, betalingspåkrav og indenretlige forlig samt veksler og checks. Om fogedens prøvelsesret og bevisførelse i fogedretten, se Gomard 45 ff. og Rothe 124 ff. Om prøvelse af administrative afgørelser se Rothe i Hyldestskrift til Jørgen Nørgaard s og Helle Larsen i Fm ff. Se nu også U Ø, som tillod syn- og skøn i en fogedsag, hvor der allerede havde været en omfattende bevisførelse. Se endvidere U Ø med samme begrundelse. Angår tvisten processuelle spørgsmål skal fogeden afgøre tvisten, uanset om dette indebærer stillingen til vanskelige, faktiske eller retlige spørgsmål. Angår tvisten efterfølgende ophørsgrunde - typisk at en fordring er betalt - skal fogedretten som udgangspunkt foretage en fuldstændig prøvelse af sådanne indsigelser Det samme gælder, hvis tredjemand indtræder i en fogedforretning og gør gældende, at en fuldbyrdelse strider mod hans ret. Bestemmelsen regulerer fogedrettens prøvelsesadgang også i andre sager end udlægssager. Der må derfor tillige tages hensyn til hvilken type af fogedforretning der er

2 tale om, jf. Jens Anker Andersen, Tvangsfuldbyrdelse 294 ff. Om efterprøvelsen af forlig der grunder sig på forudgående mediation se nedenfor i note Om forlig som led i retsmægling se note ) Prøvelsesretten vedrørende frivillige forlig, gældsbreve og pantebreve: Det er hovedreglen, at fogedretten skal foretage en fuldstændig prøvelse af skyldnerens indsigelser mod disse fuldbyrdelsesgrundlag. Det er nemlig i begge parters interesse at få prøvet indsigelserne straks i fogedretten frem for at sagen henvises til afgørelse ved almindelig retssag. Skyldneren bør derfor som udgangspunkt have adgang til at føre bevis i samme omfang som under en egentlig retssag. Dette udgangspunkt modificeres dog af reglen i stk. 4. Stadig flere tvister løses på grundlag af udenretlig mediation. I sådanne tilfælde leder en mediator parterne frem til en aftalebaseret løsning på en opstået tvist. Mediator foretager som udgangspunkt ikke retlige vurderinger, og den løsning som bliver resultatet af en mediation kan ligge meget langt fra det resultat der ville være fremkommet, såfremt tvisten var blevet behandlet af en domstol. Ofte vil resultatet af en mediation blive nedfældet i et frivilligt forlig. Fogedretten må ved efterprøvelsen af indsigelser mod grundlaget i sådanne tilfælde være opmærksom på den særlige baggrund for forligets tilblivelse. Om mediation henvises til Fra retspraksis kan fremhæves: U (udlæg på grundlag af gældsbrev nægtet, jf. 501, da dette kunne være ugyldigt efter aftalelovens kap. III, navnlig 31, stk. 2, hvilket rekvirenten burde have indset). U HK (økonomas køb af 7 transportcontainere af investeringsselskab for kr. finansieret ved gældsbrev til et finansieringsselskab ikke et forbrugerkøb i henhold til kreditkøbslovens 4, stk. 2, nr. 1, (nu kreditaftalelovens 1, stk. 1), da lejeindbetalinger for containerne blev godskrevet hendes lånekonto, og da hun foretog skattemæssige afskrivninger, fogedforretning ikke fremmet, jf. 501, stk. 1, som følge af indsigelser om, at investeringsselskabet og finansieringsselskabet måtte identificeres, og at en»cut-off klausul«kunne tilsidesættes efter aftalelovens 36). U (fogedforretning, hvor fogedretten var beklædt af en overassistent, jf. 17 a, stk. 2, og hvor debitor mødte uden advokat, genoptaget, da debitors indsigelser om pantebrevs ugyldighed på grund af strid med sommerhuslovens 1 og 9 gjorde det påkrævet at få fastslået, om grundlaget for udlæg havde været til stede; betænkeligt at fremme fogedforretningen på det foreliggende grundlag, jf. 501, stk. 1). U (da kreditors personlige fordring mod selvskyldnerkautionist ikke kunne gøres gældende, uden at der var taget stilling til kautionistens indsigelser, der ikke var blevet behandlet i forbindelse med en tvangsauktion, som kautionisten ikke havde været indkaldt til, og da stillingtagen til indsigelserne krævede en bevisførelse, som ikke burde foregå ved fogedretten, blev udlægget nægtet fremme, jf. 501, stk. 1). U (skyldners indsigelse prøvet og afvist). U /2 Ø (der kan ikke efter 501, stk. 1 og 4, på forhånd tages stilling til, om en indsigelse kan gøres gældende, men alene til, om de indsigelser, som gøres gældende, medfører at sagen bør nægtes fremmet). U V (da frivilligt forlig efter sit indhold kunne danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse, jf. 478, stk. 1, nr. 4, og da der ikke forelå oplysninger, der gjorde det betænkeligt at fremme udlæg, blev fogedrettens kendelse om afvisning ophævet; at forliget afløste en aftale, der var omfattet af kreditaftaleloven, førte ikke til, at fogedretten kunne kræve nærmere dokumentation for opgørelsen af kravet, når der ikke var tegn på, at opgørelsen ikke var korrekt). U V (efter bevisførelsen fremstod det som usikkert, om bank havde opfyldt sin oplysningpligt ved indgåelse af kautionsforpligtelse med høj risiko, og en indsigelse om, at kautionsaftalen helt eller delvist derfor var ugyldig, var bestyrket i et sådant omfang, at det var betænkeligt at fremme fogedforretning på grundlag af aftalen, jf. 501, stk. 1). U V (under tvangsfuldbyrdelsen af et frivilligt forlig vedr. gæld på en kassekredit nedsatte fogedretten den rentesats, hvormed hovedstolen skulle forrentes til procesrenten, idet kreditor ikke havde opfyldt sin oplysningspligt efter kreditaftaleloven). U Ø (udlægsforretning ikke fremmet, da rekvisitus bestred at have medunderskrevet gældsbrevet, der tillige var underskrevet af skyldnerens tidligere ægtefælle, mod hvem skyldneren tidligere havde indgivet politianmeldelse). U Ø (henset til en kvindes konsekvente nægtelse af at have underskrevet et løsørepantebrev og et frivilligt forlig, til manglende oplysninger om forholdene omkring

3 gældsforholdets underskrivelse samt til forholdet til hendes tidligere ægtefælle, som kvinden mente havde underskrevet med hendes navn, var det betænkeligt at fremme sagen på grund af omfanget af bevisførelsen for fogedretten). Om en vidtgående prøvelse af grundlaget for udlæg på grundlag af et gældsbrev se U Prøvelsesretten vedrørende administrative afgørelser: Fogedretten er en domstol og kan derfor efter grl 63 udøve den prøvelsesret domstolene i almindelighed har i forhold til administrative afgørelser. Om prøvelsesretten i disse sager se Rothe i Hyldestskrift til Jørgen Nørgaard s og Helle Larsen i Fm ff. Fogedretten kan ikke alene efterprøve om der er hjemmel til det begærede retsskridt, men også om kravet består. Fogedretten kan endvidere efterprøve, om der efter almindelige forvaltningsretlige regler kan fremsættes gyldighedsindsigelser mod den forvaltningsakt, som danner grundlag for tvangsfuldbyrdelsen. De sager som behandles af fogedretten er ofte efterprøvelse af udpantninger foretaget af pante- og toldfogeder. Her kan det efterprøves om der er udpantningshjemmel og om kravet består, jf. U (indsigelse mod udlæg for kloakbidrag), U (indsigelse mod betaling af fuld licens efter strejke i DR), T:FA (udlæg for tilbagebetaling af børnetilskud nægtet fremme efter omfattende bevisførelse). U (fogedretten kunne tage stilling til et bidragskravs eksistens og størrelse - herunder gyldigheden af en bidragsresolution). For så vidt angår efterprøvelse af udlæg foretaget efter skatteinddrivelseslovens 6 foretages en udtømmende prøvelse, men fogedretten kan dog ikke i denne forbindelse efterprøve ligningsmyndighedens ansættelse af indkomst og formue. Derimod kan spørgsmål af retlig karakter efterprøves, jf. U (efterprøvet om betingelserne for at foretage udlæg hos hustruen for mandens skattegæld var til stede). Fogedretten kan tage stilling til afgiftsmyndighedernes beregning af afgift - herunder moms, jf. Jens Anker Andersen og Erik Werlauff, Dansk retspleje i hovedtræk, 1. udg Ved protest mod parkeringsafgift kan fogedretten prøve grundlaget for at afgift er pålagt fuldt ud, jf. U og U Tilsidesætter fogedretten et udlæg eller en udpantning foretaget af en pante- eller toldfoged er udlægget/udpantningen ophævet, jf. U og Spleth i U 1978 B 140. Selv om udgangspunktet er, at fogedretten foretager en fuldstændig prøvelse af indsigelser mod udpantninger kan grundlaget for disse dog være så tvivlsomt, at det kan være betænkeligt at behandle indsigelsen ved fogedretten. I sådanne tilfælde må udpantningerne ophæves, jf. U Prøvelsesretten vedrørende efterfølgende ophørsgrunde: Det er skyldneren som har bevisbyrden for, at et krav er opfyldt eller ophørt ved betaling, forældelse, modregning eller naturalopfyldelse. Skyldneren skal som udgangspunkt have lov til at føre bevis for sine indsigelser. Kan skyldneren ikke løfte bevisbyrden, eller kræver denne en bevisførelse som falder udenfor rammerne af stk. 4, må fogedretten fremme forretningen. Om praksis se U (stillingtagen til om et sælgerpantebrev kunne indfries til parikurs), U (stillingtagen til om fordring var ophørt ved passivitet) U (indfrielseskurs på sælgerpantebrev efter misligholdelse) og U Ø (ikke grundlag for at fogedretten havde nægtet at fremme en udlægningsforretning, som krævede afhøring af flere vidner om et velafgrænset bevistema). 2115)»Rigtigheden«, som fogedretten ikke kan prøve, angår den faktiske og retlige bedømmelse af tvisten. Også udeblivelsesdomme - og nu tillige også betalingspåkrav - må anses for»rigtige«. Se f.eks. Fm (da grundlaget for fogedforretningen var en retskraftig udeblivelsesdom, kunne fogedretten ikke tage stilling til dommens rigtighed og dermed ikke til betalingsindsigelser vedrørende tiden før dommens afsigelse). U (udlægsforretning vedr. et boslodskrav fremmet, idet der ikke kunne tages hensyn til indsigelser, som skifteretten havde taget stilling til under bobehandlingen). Fogedretten kan og må imidlertid påse, at dommen eller kendelsen er udgået fra en lovlig bestående domstol eller nogen til at træffe eksigible afgørelser beføjet myndighed, om afgørelsen ifølge sit indhold kan fuldbyrdes (se herved Fm /2, kort refereret i

4 note til 529, stk. 2, 3. pkt), og om den er udfærdiget i lovmæssig form. Fogedretten kan også prøve spørgsmålet, om den domfældte, hos hvem der begæres fuldbyrdelse, er en anden end sagsøgte, jf. U HK (kreditor havde opnået udeblivelsesdom over»dk Bus v/a og B«. Efter det under sagens behandling ved fogedretten oplyste blev det lagt til grund, at»dk Bus«var et anpartsselskab, og der fandtes herefter ikke på grundlag af dommen at kunne gøres udlæg hos A og B). Se også U , refereret i note til 507, stk. 1. U (kreditor havde opnået udeblivelsesdom over»knaspers Discotek v/a«. A fandtes personligt at være dømt til betaling, og idet fogedretten ikke fandtes beføjet til at tage stilling til, hvorvidt det var A, eller et af A ledet anpartsselskab, der efter det underliggende forhold til domhaveren hæftede overfor denne for det af domhaveren fremsatte krav, skulle udlægsforretningen mod A nyde fremme). Se endvidere Jochimsen i Fm U (domme over hhv.»m Film Group ApS«og»M Film Group v/m«fandtes ikke at give grundlag for at foretage udlæg hos M's hustru mod hendes protest. Selskabet havde aldrig eksisteret; men 501 gav ikke fogedretten hjemmel til at tage stilling til, hvem der hæftede for den gæld, der var stiftet i dets navn). U (da det af en dom over»confetti v/a«ikke fremgik, at sagen skulle vedrøre en skyld, der påhvilede nogen anden end A, ogda udlægsforretning på grundlag af dommen kun kunne rettes mod A som eneindehaver af»confetti«, blev det tiltrådt, at udlægsforretning på grundlag af dommen hos»confetti I/S«var nægtet fremme). Dissens med henvisning til U H. Kendelsen er formentlig korrekt, jf. U Fm (ved udlæg hos»fa NN v/x«fandtes X personligt dømt til betaling og fogedretten ubeføjet til at afgøre, om det var X eller et af X ledet anpartsselskab, der i det underliggende forhold hæftede for betalingen). Fm (fogedretten ikke berettiget til at afvise udlægssag, hvor grundlaget var en eksigibel dom, uanset inkassovirksomhedslovens 10 ikke var overholdt). U /1 (ved dom over»x I/S v/a og B«fandtes X I/S at være dømt, hvorimod dommen ikke,»... efter oplysningerne i sagen.. «, turde forstås således, at den tillige angik de fra X I/S forskellige retssubjekter A og B, hvorfor de mod disse begærede udlægsforretninger med rette var afvist). Fm /6 (en dom afsagt over I/S A v//de personlige indehavere B og C kunne fuldbyrdes hos B). Fm (en mod»f Anno 94«rejst fogedsag fremmedes på grundlag af et fundament, lydende på»foreningen F«som skyldner, idet fogedretten lagde en række omstændigheder til grund, hvorefter der alene fandtes at være sket en navneændring). Det antages, at fogedretten er både berettiget og forpligtet til at fortolke de afgørelser, der skal fuldbyrdes, se f.eks. Fm om fortolkning af en domsrentebestemmelse. Fogedretten kan if. voldgiftslovens 9, stk. 3, påkende indsigelser om voldgiftskendelsens gyldighed. Fogedretten kan også af egen drift tilsidesætte en voldgiftskendelse, hvis kendelsen strider mod ufravigelige retsgrundsætninger eller angår en tvist som efter sin art ikke kan afgøres ved voldgift jf. U (udlægsforretning nægtet fremme, idet voldgiftsrettens sammmensætning ikke var betryggende) samt U (kompetencemangel hos voldgiftsrettens formand). Se endvidere U (en kendelse havde så væsentlige indholdsmangler, at den ikke kunne anses for bindende for parterne) Om fogedrettens prøvelsesretvedrørende hegnssynskendelser se U (da Hegnsynet ved sin kendelse iht. hegnslovens 44, stk. 1, havde handlet i strid med sådanne grundlæggende principper, som tilgodesete ved lovens 34, blev pantefogedudlæg ophævet). Se om kendelsen Berg i»ret & Skel«, september Mod retsforlig kan fremsættes alle andre indsigelser end sådanne, der støttes på fejl ved rettens handlinger, idet den art klager skal gøres gældende ved kære, jf. 2. pkt. i 270, stk. 2. Fm (under udlægsforretning på grundlag af et retsforlig burde fogedretten have taget stilling til rekvisitæ indsigelse om, at hendes advokat ikke havde haft fuldmagt til at indgå dette). U (fogedretten havde med rette efterprøvet en indsigelse om, at den der på skyldnerens vegne havde indgået et retsforlig manglede fuldmagt hertil) og U (fogedretten kunne ikke tage stilling til det materielle indhold af et retsforlig). Se endvidere U V (et retsforlig havde ikke en sådan klarhed, at det kunne danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse). Indsigelser mod retsforlig indgået som led i den ved nogle dommerembeder etablerede forsøgsordning med retsmægling må behandles som andre retsforlig. Der bør dog ved efterprøvelsen af selve aftalen tages hensyn til, at der som led i mediation ofte inddrages

5 elementer som slet ikke var en del af den oprindelige tvist. 2116) Stk. 3, nr. 3 er ændret ved L og gælder i den nye affattelse fra ) Skyldneren er således, medmindre der er tale om veksler i forbrugerforhold og checks, som er benyttet til opnåelse af kredit i forbindelse med en forbrugeraftale, jf. herom 501, stk. 3, nr. 4, som hovedregel afskåret fra at fremsætte indsigelser vedrørende det retsforhold, der gav anledning til anvendelse af vekslen eller checken. Adgangen til modregning i sådanne sager reguleres dog af 522. Skyldneren vil efterfølgende kunne anlægge en erstatningssag ved de alm. domstole, når hans indsigelser ikke er blevet påkendt af fogedretten, men det kræves ikke, at han har forbeholdt dem under fogedforretningen.fm /5 (indsigelse mod det krav for hvilket skyldneren havde udstedt check efterprøvet af fogedretten, idet indsigelsen gik ud på, at der ikke bestod et krav). 2118) Dvs. under værgemål efter værgemålslovens 6 eller under 18 år og ugift, men ikke indsigelser om værgemål efter værgemålslovens 5 eller samværgemål efter ) Jf. værgemålslovens ) Derimod ikke indsigelse om manglende bemyndigelse, jf. U og U U (ikke klarlagt, at checkudstederen alene med frigørende virkning kunne betale beløbet til tredjemand, hvorved det skulle være en fejl, at checken var udstedt til rekvirenten; betalingen gav herefter ikke grundlag for indsigelse mod betaling til rekvirenten). 2121) Søges tvangsfuldbyrdelse gennemført på grundlag af en veksel, der er benyttet i forbindelse med en forbrugeraftale, eller en check, der er benyttet til opnåelse af kredit, i forbindelse med en sådan aftale, kan forbrugeren i medfør af bestemmelsen i 501, stk. 3, nr. 4 - i modsætning til hvad der gjaldt efter reglerne i, det i 1986 ophævede, kap uden særlige processuelle begrænsninger fremkomme med indsigelser. Reglen medfører ingen ændringer i de veksel- og checkretlige regler om ekstinktion af indsigelser, jf. veksellovens 17 og checklovens 22 (hvilken paragraf if. Lyngsø i TfR er»umiddelbart uforståelig«). Reglen kan alene påberåbes af en forbruger, og f.eks. ikke af en erhvervsdrivende, når denne søges for et veksel- eller checkretligt regreskrav. Henvisningerne til forbrugeraftaleloven, indebærer dels, at den erhvervsdrivende har bevisbyrden for, at en aftale, han har indgået, ikke er en forbrugeraftale, og dels at en aftale med en ikke-erhvervsdrivende skal anses som en forbrugeraftale, hvis aftalen er indgået eller formidlet for den pågældende af en erhvervsdrivende. 501, stk. 3, nr. 4, er ikke begrænset til aftaler om køb, men omfatter alle aftaler om ydelser, der er bestemt til ikke-erhvervsmæssig anvendelse. Reglen omfatter veksler og checks, selvom vekslen eller checken er udstedt efter aftalens opfyldelse fra den erhvervsdrivendes side eller i forbindelse med et senere økonomisk opgør mellem parterne. U (check på kr. udstedt ved afhentning af bil købt for kr., der skulle betales dels med kr. kontant, dels ved optagelse af lån på kr., var ikke benyttet til opnåelse af kredit i forbindelse med en forbrugeraftale, jf. 501, stk. 3, nr. 4; udlæg derfor fremmet). 2122) Med bevisførelse er ikke tænkt på den juridiske bedømmelse: Fogedretten er derfor som udgangspunkt nødt til at behandle indviklede juridiske problemer i samme omfang som domsretten. Som eksempler på afgørelser, hvor bevisførelse er tilladt kan nævnes: U og U (indsigelser mod et gældsbrev, dels om hvorvidt det var forfaldet på grund af misligholdelse, dels om skyldens evt. ophør grundet omstændigheder efter dets oprettelse, fandtes for begges vedkommende at henhøre under fogedrettens prøvelsesret, og skyldners begærede bevisførelse herom fandtes ikke at have et sådant omfang, at det kunne begrunde en afvisning af sagen). Fm (ved anmodning om udlæg hos ny ejer iht. lejelovens 7, stk. 1, var der ikke grundlag for at afvise sagen på grund af den bebudede bevisførelse). Fm /62 (tilladt bevisførelse med 6 vidner, herunder et sagkyndigt vidne). Syn- og skøn kan finde sted jf. U Ø. Som eksempler på tilfælde, hvor bevisførelse falder uden for rammerne af den bevisførelse som bør tillades i fogedretten kan nævnes: Fm (stedfunden bevisførelse i relation til 578, burde if. omfang og

6 beskaffenhed være sket under alm. rettergang) og U /1 (spørgsmålet om, hvorvidt et levnedsmiddelkontrolgebyr måtte opfattes som en skat, jf. grl 43 eller blot var dækning for omkostninger burde afgøres ved alm. civil retssag, hvorfor et pantefogedudlæg blev ophævet). U (under»særlig iagttagelse af hensynet til den hurtige retsforfølgning«i checksager nægtedes bevisførelse om modkrav, på grund af dets omfang og beskaffenhed, herunder vedtaget voldgiftsklausul). U (bevisførelse om modkrav i sag om udlæg på grundlag af en check gik ud over rammerne af 501, stk. 4), U (efter karakteren af sagen og af rekvisiti indsigelser skulle bevisførelsen ske under almindelig rettergang). Fm (pantefogedudlæg for omkostninger ved selvhjælpshandlinger i medfør af miljøbeskyttelsesloven ophævet, idet kravet burde fastslås under civilsag). Fm (fordi bevisførelsen om eksistensen af påståede modkrav ville indebære syn og skøn af deres størrelse, kunne prøvelsen ikke ske for fogedretten, hvor udlægsforretningen blev fremmet for hovedkravet). Fm (da bevisførelsen om det bestridte modkrav lå uden for fogedrettens kompetence efter 501, stk. 4, fremmedes udlæg på grundlag af en check for hele dens pålydende). U (pantefogedudlæg ophævet, da lovligheden af takstforhøjelse for fjernvarmeafgift efter indholdet af indsigelserne og betydningen af den ønskede bevisførelse burde afgøres under civil sag). Fm (skyldneren gjorde indsigelser under udlægsforretning på grundlag af gældsbrev, hvorved det lagdes til grund, at der var tale om et oprindeligt trepartsforhold, således at aftalen var omfattet af kreditkøbsloven. En stillingtagen til indsigelserne krævede en bevisførelse, gående ud over det for fogedretten tilladelige, hvorfor sagen blev afvist). U (udlæg ophævet, da det uden nærmere bevisførelse var betænkeligt at tage stilling til eksistensen og omfanget af kautionsforpligtelser, og da sagen - pga omfanget og arten af den nødvendige bevisførelse - ikke var egnet til behandling ved fogedretten, jf. 501, stk. 4). U (da kreditors personlige fordring mod selvskyldnerkautionist ikke kunne gøres gældende, uden at der var taget stilling til kautionistens indsigelser, der ikke var blevet behandlet i forbindelse med en tvangsauktion, som kautionisten ikke havde været indkaldt til, og da stillingtagen til indsigelserne krævede en bevisførelse, som ikke burde foregå ved fogedretten, blev udlægget nægtet fremme, jf. 501, stk. 1. U H (stadfæstelse af U V; fogedretten kan ved en afgørelse efter 5, stk. 3, i lov om inddrivelse af underholdsbidrag tage stilling til indsigelser mod bidragskravets eksistens og størrelse samt - i en sag mellem moderen og kommunen - til en indsigelse mod bidragsresolutionens gyldighed, da kommunen repræsenterede den bidragsberettigede, jf. 2, stk. 1, i inddrivelsesloven; prøvelsen af skyldnerens indsigelser er dog begrænset af de almindelige principper i 501, stk. 1 og 4). U /2 Ø (der kan ikke efter 501, stk. 1 og 4, på forhånd tages stilling til, om en indsigelse kan gøres gældende, men alene til, om de indsigelser, som gøres gældende, medfører at sagen bør nægtes fremmet). Bestemmelsen viger for specialbestemmelsen i 529, se U V omtalt i sidste note ad 529, stk. 1. U V (ikke grundlag for at nægte parterne at afgive forklaring under fogedrettens behandling af begæring om bortsalg af fast ejendom i sameje mellem parterne ved frivillig auktion, jf. 583, stk. 1, jf. 501, stk. 4). 2123) Indholdet af parts- og vidneforklaringer skal fremgå af en evt. kendelse, idet 366 a, stk. 2, ikke gælder for kendelser afsagt af fogedretten, jf. U Om fremgangsmåden ved afsigelse af kendelse se Rothe, I fogedretten 124. Copyright 2008 Forlaget Thomson A/S