Læs mere om netværket på Thit Aaris-Høeg Adm. direktør, Fonden for Socialt Ansvar

Transkript

1 Samfundet har brug for flere hænder til at løse de enorme opgaver, vi står overfor. Vores velfærdsmodel er afhængig af et godt samspil alle tre sektorer imellem. De veletablerede frivillige sociale organisationer sørger til daglig for, at de frivillige kan bruge kræfterne på dem, som har brug for hjælp, mens et ofte meget lille sekretariat varetager fundraising, kommunikation, administration og dokumentation m.v. I takt med stigende krav til de frivillige sociale organisationer om at tilrettelægge, dokumentere og evaluere deres indsatser, er der brug for, at frivilligområdet taler sammen, lærer af hinanden og organiserer sig. Det er bl.a. derfor vi har stiftet Netværk for Socialt Ansvar, hvor vi p.t. sidder ca. 50 frivillige sociale organisationer. Det frivillige sociale område er ramt af evidensbølgen, hvor private og offentlige bevillingsgivere fokuserer på at støtte det, der virker. Men det er ikke en frivillig opgave at dokumentere og administrere de frivillige indsatser, det er en hard core akademisk udfordring, som organisationerne er nødt til at ansætte folk til at håndtere eller bruge eksterne konsulenter til. Samtidig er det så stor en opgave at fundraise til det frivillige sociale område, at der i hver organisation er mange fuldtidsansatte, som ikke laver andet end at skaffe udviklingsmidler og de såkaldt frie midler, som kan bruges på at drive organisation. Vi organisationer er sparsommelige og ekstremt forsigtige med, hvad vi bruger administrationsmidler på, og det er ikke meget, vi beder om i driftstilskud. Omvendt er der en ledelse, et hus og en ministab, som skal finansieres, for at vi kan drive vores indsatser på det niveau, det forventes. En akademisk uddannet medarbejder i en NGO skal have stort set samme løn som i en virksomhed. Indimellem spørger folk: Hvorfor skal I have ansatte? Kan I ikke bare ringe efter de frivillige? Til det vil jeg sige, at de frivillige laver frivilligt arbejde, fordi de brænder for at hjælpe en given udsat målgruppe. Vi sørger for at sikre, at den hjælp er velorganiseret, minimumsfinansieret og dokumenteret. Vi arbejder professionelt, ansvarligt og engageret med at understøtte vores frivillige og derigennem vores aktive medborgerskab og demokratiske model for at bidrage aktivt til vores velfærdssamfund. Thit Aaris-Høeg Adm. direktør, Fonden for Socialt Ansvar Læs mere om netværket på

2 EN LANGSIGTET, TIDLIG INDSATS ER DEN BEDSTE INVESTERING FOR SAMFUNDET

3 Fonden for Socialt Ansvar arbejder med frivilligt socialt arbejde i forhold til børn, unge, forældre, skole og integration. Her er en tidlig, langsigtet indsats den bedste investering for samfundet. Vores forebyggende indsats bygger på tværgående samarbejde mellem den frivillige, private og offentlige sektor. Vi går efter at gøre det, der virker, og vores indsatser bliver løbende evalueret af eksterne evaluatorer for at sikre, at vi gør en konkret og målbar forskel i det danske samfund. Samarbejdet mellem erhvervslivet og de frivillige sociale organisationer er centralt for vores indsats. Erhvervslivet bidrager med livsnødvendige økonomiske donationer og med vigtige faglige kompetencer, når de involverer sig i de frivillige organisationers arbejde. De er med til at sikre, at den overordnede organisering er på plads, de kan bidrage professionelt til strategiarbejdet, og så har de en helt umiddelbar forståelse for behovet for driftsmidler. I mange tilfælde sørger erhvervslivet således for, at vi kan koncentrere os om det vi er bedst til, nemlig: at tage os af alle de børn, unge og voksne, som har brug for en ekstra hånd. GYMLIFE

4 GENNEM DIALOG OG TÆT SAMARBEJDE LØFTER VI DEN FRIVILLIGE SOCIALE INDSATS

5 Ny formand i Fonden for Socialt Ansvar: Advokat Kurt Helles Bardeleben er tiltrådt som formand for Fonden for Socialt Ansvar pr. 1. januar Kurt har været bestyrelsesmedlem i to år. Det er selve sagen, der kommer først. At være med til at gøre en mærkbar forskel for samfundets børn, unge og udsatte grupper, mener Kurt. Som formand træder han i baggrunden og samarbejder med resten af bestyrelsen for at bane vejen for Fonden for Socialt Ansvar og sikre et professionelt grundlag. Som formand har jeg sammen med bestyrelsen den fornemme opgave at være den samlende kraft, der garanterer for kvaliteten, og som står bag Fonden for Socialt Ansvars direktør og medarbejdere, så de får råderum og sparring til at skabe resultater. Fonden for Socialt ansvar bygger på 18 års solid erfaring og langsigtet udvikling. Vi er en fagligt funderet bestyrelse, som de seneste to år specifikt har arbejdet med at sikre den juridiske struktur, så vi i dag står med en yderst professionel organisation, der er rustet til at tage nye vigtige initiativer ombord. Fonden for Socialt Ansvar er udpeget af Socialministeriet som en central aktør, der skal bidrage til at forbedre og udvikle infrastrukturen på det frivillige sociale område i Danmark. Med det udgangspunkt har Fonden for Socialt Ansvar etableret et netværk for frivillige sociale organisationer i Danmark, som drives af Fonden for Socialt Ansvar. Vi tror nemlig på, at den samlede sociale indsats i Danmark kan løftes gennem tæt samarbejde, hvor de frivillige indsatser hele tiden lærer af hinanden, så den samlede indsats løftes mest muligt, understreger Kurt. Den anerkendelse, der ligger i Socialministeriets udpegning af Fonden for Socialt Ansvar som en samlende kraft, forpligter. Derfor vil vi på alle fronter, hvor det giver mening, bidrage til frugtbare samarbejder mellem det offentlige Danmark, erhvervslivet og de frivillige organisationer, siger Kurt. Tak til Stig Kjerulf for 18 års formandskab og dybt engagement i at udvikle Fonden for Socialt Ansvar helt fra starten. Han har været en af hovedkræfterne i at nytænke frivilligt socialt arbejde ved at skabe tydelige koncepter og en stærk organiseringsform. Stig Kjerulf afgår som formand for nu at fokusere på sin virksomhed, Kjerulf og Partnere, der rådgiver i ledelses- og organisationsudvikling.

6 Fonden for Socialt Ansvar driver selv en række tryghedsskabende og/eller forebyggende frivillige sociale indsatser, en rugekasse, hvor både enkeltpersoner og andre foreninger eller organisationer kan få hjælp til at udvikle deres idéer, samt en række netværk på det frivillige sociale område, hvor vi byder andre aktører på området velkommen til videndeling og samarbejde. Vi interesserer os primært for tidlig indsats og forebyggelse og arbejder for at ingen forældre, børn og unge havner uden for samfundet i det, som kaldes udenforskabet. Vores tilgang til det offentlige er offensiv, og vi ønsker således gennem tæt dialog at hjælpe til dér, hvor kommuner og regioner ser de største udfordringer. Vi ønsker ikke at overtage det kommunale eller regionale borgeransvar, men blot at supplere med frivillige kræfter dér, hvor der er behov. De frivillige på det sociale område møder i øvrigt ofte borgeren/barnet/den unge længe før kommunen eller regionen får den første henvendelse. De frivillige indsatser kan gøre, at denne første henvendelse udskydes eller helt undgås. Vores tre aktivitetsområder Egne indsatser med tryghedsskabende og forebyggende frivillige sociale indsatser. Rugekassen, som hjælper enkeltpersoner og foreninger med at udvikle og kvalificere deres idéer hen mod en bæredygtig samfundsmæssig forankring. Netværk på det frivillige sociale område, som byder andre aktører velkommen til videndeling og samarbejde.

7 Egne indsatser Natteravnene Familieiværksætterne Bydelsmødre Erhvervs- og Skoleguiderne Baba GymLife Netværk 52 store og små frivillige sociale organisationer deltager aktivt i 4 netværksgrupper, som drives af Fonden for Socialt Ansvar. Målet er at skabe et tæt samarbejde så vi sammen kan forbedre infrastrukturen for hele det frivillige sociale område og løfte vores samlede indsats til gavn for alle de udsatte målgrupper vi arbejder med. Se netværksgrupperne på næste side. Rugekassen Rugekassen optager nye aktiviteter i 2017 og hjælper organisationer og foreninger med at løfte deres aktivitet til næste niveau igennem et Rugekasseprogram.

8 4 NETVÆRK Ledere fra 52 frivillige sociale organisationer Tæt samarbejde Faglig sparring Vidensdeling Fælles projekter Samler aktørerne omkring samme målgruppe Koordinerer den frivillige indsats bedst muligt Innoverer og afprøver nye løsninger til gavn for både kommuner og stat Spreder viden om udsatte målgruppers problemer og muligheder for recovery KRIMINALITET OG TRYGHED 14 organisationer Brandkadetterne Bryd Tavsheden Café Exit Dannerhuset Dansk Stalkingcenter Gadespejlene High Five Hjælp Voldsofre INVICTO KRIS Danmark Natteravnene* Offerrådgivningen Røde Kors Dialog mod Vold LOKALE FÆLLESSKABER, INTEGRATION OG MEDBORGERSKAB 11 organisationer Baba* Bydelsmødre* Dansk Flygtningehjælp Dansk Folkeoplysnings Samråd DialogForum FRISE Kirkens Korshær Medborgerne REM (Rådet for etniske minoriteter) Røde Kors integrationsindsats Ungdommens Røde Kors

9 Derfor skal vi arbejde sammen på tværs Frivillighed i sig selv er godt og altid gjort FAMILIER, BØRN, UNGE, UDDANNELSE OG TRIVSEL 23 organisationer 2 timer om ugen Baba* ud fra de bedste intentioner. Men skal man være et væsentligt supplement til det offentlige, på en økonomisk bæredygtig måde for samfundet og hjælpe målgruppen bedst og længst muligt, så skal frivilligheden organiseres. Broen Danmark Bydelsmødre* Børn, unge og sorg Børns Vilkår Børns Voksenvenner De grønne pigespejdere Alt for mange frivillige indsatser og gode projekter bliver ikke til mere end første bevillingsperiode, fordi der mangler organisering og forankring eller fordi tilbuddet allerede findes i andre organisationer. Erhvervs- og Skoleguiderne* Familieiværksætterne* Familiestøtten Girl Talk Hellebro Home Start INSP Landsforeningen Lænken Livsmodlab/GymLife Læs for Livet Natteravnene* Spillerforeningen Thora Center TUBA Ungdommens Røde Kors ANBRAGTE BØRN 7 organisationer Børns-Trivsel Projekt UNIK Baglandet Børnehjælpsdagen De Anbragtes Vilkår Lær for Livet MENTORBARN TABUKA *Indsatsen er en del af Fonden for Socialt Ansvar

10 Natteravnene består af frivillige voksne, som i grupper på tre går tur i de gule Natteravnejakker på forskellige tider af døgnet afhængig af lokale forhold og behov. Målet er at skabe større tryghed og øget livsglæde, trivsel og integration for de unge frivillige Natteravne skaber tryghed i 160 byer Hvem passer på de unge? Hvem hjælper den berusede teenager, der er faldet i søvn på en bænk i frostvejr? Hvem lytter til sorger og glæder? Det gør Natteravnene, som spreder tryghed i det offentlige rum. Natteravnene er både i ind- og udland et forbillede for, hvordan samarbejdet mellem frivillige, erhvervslivet og det offentlige kan organiseres effektivt og for et minimum af omkostninger. Det franchise-koncept, som Natteravnene bygger på, nyder stor anerkendelse i alle tre sektorer. Grundtanken er at skabe frivillige initiativer, der kan vækste hurtigt og udbredes i stor skala til gavn for samfundet. Franchisekonceptet sikrer, at Natteravnene har samme profil overalt i landet. Alle lokalforeninger bygger på samme koncept og regler. Natteravnenes Landssekretariat sørger for alt fra vedtægter, materialer, hjemmesidedesign og startpakker. De frivillige kan derfor fokusere helt og fuldt på indsatsen med at skabe tryghed for de unge, og administrere den lokale forening. Natteravnene samarbejder med kommuner, politi og SSP, mens det lokale erhvervsliv støtter op med donationer og sponsorater. Hvad er effekten af Natteravnene? Natteravnene gør unge og deres forældre trygge ved nattelivet. Flere end ni ud af ti forældre kender Natteravnene, og både de unge og deres forældre føler sig mere trygge, når Natteravnene går ture i deres by. Natteravnene er lige så tryghedsskabende for de unge, som hvis de havde en ekstra ven med i byen. Det viser en evaluering af Natteravnene, som KORA har gennemført for Tryg- Fonden Siden Natteravnene blev stiftet i 1998 har over voksne været i den gule jakke. Natteravnene har ingen beføjelser, griber ikke ind og agerer aldrig vagtværn. Deres blotte tilstedeværelse har stor psykologisk gennemslagskraft og er med til at forebygge hærværk, vold og andre konflikter.

11 Hvert år gennemfører Natteravnene ca vandringer i Danmark, og både de unge og deres forældre føler sig mere trygge, når Natteravnene går i deres by. Kilde: Undersøgelse af KORA for TrygFonden 2013.

12 Erfaringerne viser, at Familieiværksætterne er med til at skabe øget tværfaglighed i kommunen og mellem sektorerne. Forældrene oplever, at der er en rød tråd i kontakten til det offentlige under graviditeten og efter fødslen.

13 Familieiværksætterne er et tilbud til alle førstegangsforældre. Formålet er at styrke forældreskabet og den lokale sammenhængskraft ved at give viden og råd og ved at skabe netværk, så både mor, far og barn får en god start på livet som familie privat og i lokalområdet. Her får nybagte mødre og fædre værdifuld viden til en god start som familie Hvad nu, hvis vores barn ikke vil sove? Hvad betyder det for vores økonomi at få barn? Hvordan er vi sikret, hvis vi ikke er gift? Familieiværksætterne styrker nybagte børnefamilier allerede fra graviditeten og forebygger marginalisering af familier i en udsat livssituation. Hvor sundhedssektoren traditionelt kun har haft fokus på mødregrupper for mor og barn, så involverer Familieiværksætterne både mødre og fædre. Familieiværksætterne tager udgangspunkt i forældrenes behov og har fokus på oplysning, refleksion om det at blive forældre, relationer og brug af netværk. med TrygFondens Børneforskningscenter, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, hvad forløbet i Familieiværksætterne betyder for familiens og barnets trivsel. Undersøgelsen skal skabe viden om netværksskabende tværfaglige og tværsektorielle forældreforløb som effektiv forebyggelsesindsats. Projektet følger forældrepar. Evalueringen forventes at være færdig i Samtidig er der i samarbejde med KORA en spørgeskemaundersøgelse i gang for at evaluere forældrenes udbytte af forløbet. Hvad er effekten af Familieiværksætterne? Det er mest optimalt for samfundet at investere i børns udvikling og trivsel, når de er mellem 0 og 6 år gamle. Aarhus Kommune undersøger netop nu i samarbejde Konceptet og rådgivningen i Familieiværksætterne er til rådighed for alle kommuner. Hvert forløb ledes af en sundhedsplejerske og består af op til 10 forældrepar, som er sammensat ud fra terminsdato. De tilbydes mindst 12 møder fra sidst i graviditeten og frem til barnet er 1 til 1½ år. Temaerne er bl.a. fødsel, økonomi, familieliv, netværk, barnets udvikling, trivsel, sprog, kost og søvn. Familieiværksætterne er et bredt partnerskab mellem kommune, region, erhvervsliv og frivillige. Intentionen er at udvide Familieiværksætternes koncept til også at følge børnene helt frem til skolestart.

14 Bydelsmødre er frivillige kvinder, de fleste med etnisk minoritetsbaggrund, som motiverer kvinder til at blive stærke mødre og aktive medborgere i deres lokalsamfund. Indsatsen styrker kvinderne, deres familier og lokalsamfundet. Bydelsmødre er en god investering for samfundet Bydelsmødre har siden 2008 støttet kvinder i udsatte livssituationer til at blive en aktiv del af lokalsamfundet. Der er over 600 aktive Bydelsmødre i Danmark. Bydelsmødre arbejder frivilligt, lokalt og bor side om side med de kvinder, de hjælper. Bydelsmødrenes arbejde supplerer det offentlige system ved at nå kvinder, som det offentlige system har svært ved at nå. De tilbyder lokale fællesskaber, viden om samfundets tilbud og motiverer kvinder ved at give information om lokalsamfundet og dets muligheder. De støtter kvinder til at involvere sig, blive en del af samfundet og tage ansvar for sig selv, deres familie og børn. Hvad er effekten af Bydelsmødre? Bydelsmødre er eksperter i at skabe fællesskaber lokalt. De har mange års erfaring med at integrere kvinder, som oplever at være udenforstående og uforstående overfor det samfund de lever i. Økonomer Uden Grænser anslår, at omkring kvinder med etnisk minoritetsbaggrund har brug for en Bydelsmor til at støtte til de første usikre skridt ind i fællesskabet. Desuden peger en rapport fra Certa på, at indsatser som Bydelsmødre, der styrker lokale fællesskaber og bygger mødre op, kan forebygge radikalisering. Vi formår at skabe forståelse for systemet, som systemet ikke selv formår Bydelsmor citeret i analyse fra Økonomer Uden Grænser. Bydelsmødre er en god investering: Bydelsmødre bruger 3 millioner kroner om året på at drive frivilligtimer til en værdi af 36,2 millioner kroner pr. år over 10 år. Kilde: Økonomer Uden Grænsers analyse i Bydelsmødrenes Landsorganisation driver p.t. 40 Bydelsmødregrupper fordelt i 26 kommuner. Bydelsmødrenes Landsorganisation tilbyder alle, som ønsker Bydelsmødre i deres lokalområde, en pakke, som indeholder alt fra en vejledning, der går fra opstart til forankring, til en grunduddannelse og løbende rådgivning fra Landssekretariatet.

15 "Set ud fra civilsamfundets perspektiv er Bydelsmødre en af de organisationer, der står stærkest i billedet, når det gælder om at integrere indvandrerkvinder på en måde, der både anerkender kvindernes udfordringer og særlige ressourcer" Mhtconsult Kortlægningsrapport fra Foto: TrygFonden.

16 unge mellem år står uden job eller uddannelse. De har ikke en ungdomsuddannelse og er hverken i arbejde eller i gang med en ordinær fuldtidsuddannelse. Kilde: Undervisningsministeriet. Notat om unge uden uddannelse eller job. Februar 2017

17 Erhvervs- og Skoleguiderne tilbyder unge et mentorforløb med en frivillig mentor. Målet for Skoleguiderne er at hjælpe eleverne i indskolingen og på mellemtrinnet ved at styrke deres ressourcer og talent. Målet for Erhvervsguiderne er at hjælpe unge til at påbegynde eller fastholde en ungdomsuddannelse, job og et godt ungdomsliv. Frivillige mentorer inspirerer og støtter skoletrætte unge i at få en uddannelse 16 procent af eleverne i 9. klasse får ikke en ungdomsuddannelse. Det er ikke kun et tab for den enkelte elev, det er også et økonomisk problem for samfundet. Den frivillige mentorordning kobler skoletrætte eller udsatte børn og unge sammen med lokale ressourcestærke voksne og aktive erhvervsfolk i mentorforløb, som motiverer den unge til at målrette hverdagen og fremtidsplanerne. Omdrejningspunktet for mentormøderne kan være alt fra en snak om hverdagen, skolen og fremtiden til besøg på Erhvervsguidens arbejdsplads eller andre virksomheder. Det afgørende er, at den unge oplever stabil og positiv voksenkontakt. Erhvervs- og Skoleguiden skal mødes med den unge cirka 6 timer om måneden. Erhvervs- og Skoleguiden uddannes løbende, så han/hun er klædt godt på til sin nye rolle. Målgruppen er børn og unge, som har potentiale til at klare sig bedre i skolen, men som fx er skoletrætte, triste, mangler opbakning fra hjemmet eller har svært ved at håndtere hverdagen og skolen. Erhvervs- og Skoleguiderne bidrager med viden, erfaringer, netværk, omsorg og personligt engagement. Særlig indsats i Helsingør Kommune Erhvervs-og Skoleguiderne har i 2016 indgået en samarbejdsaftale med Helsingør Kommune om oprettelse af lokal afdeling af Erhvervsguiderne i Helsingør. De frivillige i Erhvervsguiderne i Helsingør skal i tæt samarbejde med Helsingør Kommune hjælpe unge i aldersgruppen år til at begynde eller fastholde en ungdomsuddannelse, job og et godt ungdomsliv. Erhvervs- og Skoleguiderne samarbejder med kommuner, det lokale erhvervsliv og frivillige borgere om at tilbyde mentorstøtte til unge, der har brug for ny motivation til at begynde og fastholde en uddannelse. Erhvervs- og Skoleguiderne drives af Fonden for Socialt Ansvar, og finansieres af Tuborgfondet og Beskæftigelsesministeriet.

18 Baba bringer etniske minoritetsfædres ressourcer i spil, så de involverer sig mere i deres børns liv og i lokalsamfundet. Baba er et ord for far, der går igen i mange kulturer. En nærværende far er afgørende for barnets fremtid. Baba styrker fædre i rollen som far Hvordan vil du være som far? Vil du gerne have, at dine børn kommer og spørger dig til råds? Baba skaber forandring i farrollen hos fædre, der ønsker at arbejde med udfordringer i farrollen i forhold til børnene og i forhold til børnehave, skole og kommune. Baba gør op med fordommene om, at minoritetsfædre ikke vil deres børn. Det vil de. Men det er ikke løftede pegefingre og ordrer, der er løsningen. Fordi Baba sætter fokus på børnene, deres behov og på fædrenes visioner for, hvordan de gerne vil være fædre, så folder fædrene sig ud. Fagfolk, fx sundhedsplejersker, skolelærere og andre, der deltager i møderne, fungerer som sparringspartnere frem for oplægsholdere. Fædrene byder ind med deres viden og ideer, og eksperterne opkvalificerer og sætter teori på erfaringerne. Gennem mødet skaber fædre og fagfolk sammen nye løsninger på eksisterende, lokale problemstillinger. Metoden er baseret på den nyeste viden inden for forandringsledelse og identitetsskabelse både teoretisk og praktisk. Samtidig kvalificerer Baba fædrene til også at skabe forandring for andre fædre og til at samarbejde med kommunale aktører og dermed bidrage til forandring og fællesskab på tværs af lokale boligområder. Hvad er effekten af Baba? Baba blev startet i 2014 med en treårig bevilling fra Udlændige-, Integrations- og Boligministeriet. Resultaterne viser sig allerede i form af fædre, der oplever et mere harmonisk familieliv med færre konflikter. Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) er i gang med at evaluere effekten af Baba-indsatsen. Evalueringen udkommer i efteråret Baba er implementeret i Fredensborg, Nørrebo, Høje Taastrup og Brønshøj. Flere områder er klar til opstart i Et Baba-forløb har deltagere, som mødes 9 gange gennem 9 måneder. Deltagerne arbejder med temaer, visioner og handlingsplaner. De finder ud af, hvordan de vil være fædre, og hvordan de kan hjælpe andre fædre. Baba har et færdigudviklet franchisekoncept, og alle, som er interesserede, er velkomne til at kontakte os.

19 Min kone kom til mig og var lidt jaloux på en god måde. Hun spurgte, om jeg ikke havde opdaget, at vores piger nu kom langt mere til mig end hende for at få råd om ting. Det slog mig straks, at det var rigtigt. Jeg er blevet vejviser for mine børn. Baba-frivillig i Fredensborg

20 GYMLIFE app en er bedre end en traditionel hjemmeside. Den er mobil og fleksibel, og netop det giver mulighed for, at man kan sidde for sig selv og svare. Man kan tage den med sig forskellige steder fx på café eller i toget. Kommentar fra GYMLIFEs advisory board en række gymnasieelever fra Helsingør Gymnasium, som har rådgivet i udviklingen af app en.

21 GYMLIFE GYMLIFE arbejder med børn og unges livsmod. Et netværk af fagfolk, med mange års erfaring med børn og unges trivsel, rækker ud og hjælper de unge, deres forældre og fagfolk på skoler og ungdomsuddannelser. Hver 4. gymnasieelev overvejer at droppe ud. GYMLIFE skal give dem livsmodet tilbage Mange gymnasieelever føler sig pressede af kravene til det perfekte liv. Man skal være unik, populær, lækker, klog og klare sig godt i gymnasiet. Nogle er også pressede med skilsmisse, karakterpres, eksamensangst og andre følelsesmæssige udfordringer. Denne selvværdsepidemi bliver italesat af GYMLIFE, som udvikler den ny smartphone app, der skal hjælpe gymnasieelever til at mestre forskellige udfordringer og problemer. Gennem videoklip, fortællinger, refleksion og vejledning bliver de motiveret til at række ud efter hjælp til deres livsmodsproblematikker. Hvis den unges problemer er af en sådan karakter, at der er behov for hjælp fra eksperter og professionel rådgivning, guider app en videre til rådgivende institutioner og organisationer både inden for gymnasiet og eksternt i form af kommunale og statslige institutioner og ikke mindst de frivillige sociale rådgivningstjenester. Undersøgelser viser, at de unge mener, at de skal klare problemerne selv. De undlader at fortælle om deres problemer til deres forældre, fx fordi de ikke vil gøre deres forældre urolige eller kede af det. Mange går derfor helt alene med problemerne. Nogle bryder tavsheden og taler med lærere og andre voksne i deres omgangskreds, og det hjælper de unge rigtig meget, men det er endnu alt for få, der rækker ud efter hjælp. Hvad er effekten af GYMLIFE appen? Hver 4. elev tænker ofte eller dagligt på at droppe ud af gymnasiet. GYMLIFE skal vise eleverne, at de ikke er alene med deres usikkerhed, og at de ikke er unormale. Målet er af få dem til at bryde tabuet, søge hjælp og rådgivning. GYMLIFE er på udviklingsplan og forventes at være klar i sin 1. udgave i december GYMLIFE er en ny aktivitet i Fonden for Socialt Ansvar, som på længere sigt ønskes udvidet til hele ungdomsuddannelsesområdet. Indsatsen foregår i tæt samarbejde med fem gymnasier i øst og vest i form af rektorer, studievejledere, lærere samt elever. Forskere og eksperter inden for de respektive problemstillinger inddrages med det formål at kvalificere GYMLIFEs vejledning.

22 201 Sådan blev vi finansieret 47 % offentlige tilskud 53 % private tilskud

23 16 Her har vi anvendt midlerne 26 % til FSA, Rugekasse og Netværk 6 % til Gymlife 34 % til Natteravnene 21 % til Bydelsmødrene 9 % til Baba 1 % til Familieiværksætterne 3 % til Erhvervsguiderne

24 Bestyrelsen Kurt Helles Bardeleben Partner, advokat hos LETT. Formand, Fonden Christine Antorini MF (S) for Socialt Ansvar Jesper Nygård Adm. direktør, Realdania Søren Kaare-Andersen Direktør, Bikubenfonden Natasha Friis Saxberg Forfatter, Digital Strateg og Direktør for Atea, Future Growth