Referat AALBORG BYRÅD. Aalborg Byråd. Mødet den kl Gl. Lindholm Skole,

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Skoleudvalget Mødet den kl Gl. Lindholm Skole,

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Program for udvalgsmødet den 2. juni Ny chef for PPR 5 4 Udviklings- og investeringsplan for anlægsopgaver på skolerne 7 5 Budget 2016: Temadrøftelse vedr. prioritering ud fra udviklingsplanen for anlæg 9 6 Budget 2016: Temadrøftelse af inklusion 13 7 Budget 2016: Temadrøftelse af Elever udvikler skoler 17 8 Budget 2016: Temadrøftelse af Trivsel 20 9 Status på arbejdet med Offentlig Leadership Pipeline i Skoleforvaltningen Handleplan for Sundhedspolitikken behandling af organisering af 10. klasse Tilstandsbeskrivelse SSP/Trivsel - 1. kvartal Orientering fra rådmand og direktør Eventuelt Godkendelse af referat Morgenmadstilbud til skoleelever Profilskoler i Aalborg Kommune skoleåret 15/16. 45

3 Tid Tirsdag 2. juni 2015, kl Sted Afbud Til stede Øvrige deltagere Gl. Lindholm Skole, Lindholmsvej 65, Nørresundby efterfølgende udvalgsmøde i mødelokale 3 Godthåbsgade 8 Helle Frederiksen, Hans Thorup, Jan Nymark Thaysen Tina French Nielsen, Per Clausen, Jørgen Hein, Lisbeth Lauritsen Martin Østergaard Christensen, Kristina Østergaard Kristoffersen, Jakob Ryttersgaard og Hardy Pedersen. Øvrige deltagere

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Godkendt. Helle Frederiksen, Jan Nymark Thaysen og Hans Thorup var fraværende. kl Side 1 af 147

5 Punkt 2. Program for udvalgsmødet den 2. juni Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, program for udvalgsmødet den 2. juni Beslutning: Til orientering. Helle Frederiksen, Jan Nymark Thaysen og Hans Thorup var fraværende. kl Side 12 af 347

6 Sagsbeskrivelse På Skoleudvalgets møde den 16. december 2014 blev besøgsrunde for 1. halvår 2015 godkendt. Formålet med besøgsrunden er, at Skoleudvalget får viden og indsigt om skolerne, kommer tæt på personalet og ser de bygningsmæssige forhold. Besøg på skolerne er tilrettelagt på baggrund af vedlagte standard dagsorden for Skoleudvalgets besøgsrunde i Kl Gl. Lindholm Skole Møde med skolens ledelse og kort rundvisning. Kl Afgang Gl. Lindholm Skole Kl Udvalgsmøde på Godthåbsgade 8, mødelokale 3 Kl Frokost Kl Fortsættelse af udvalgsmøde kl Side 23 af 347

7 Bilag: Skoleudvalget Dagsorden til Skoleudvalgets besøgsrunde i 2015.docx Faktaark Gl. Lindholm Skole.docx kl Side 34 af 347

8 Punkt 3. Ny chef for PPR Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget præsenteres for ny chef for PPR. Beslutning: Til orientering. Helle Frederiksen, Jan Nymark Thaysen og Hans Thorup var fraværende. kl Side 15 af 247

9 Sagsbeskrivelse Kari Rune Jakobsen er pr. 1. juni 2015 ansat som ny chef for PPR-Aalborg. Hun er 46 år og kommer fra en stilling som konstitueret leder af Ressourcecentret i Hjørring Kommune. Kari har tidligere været leder for PPR i Hjørring Kommune, uddannelseskonsulent ved UCN, skolekonsulent i Rebild Kommune, Skoleleder på Haverslev Skole, afdelingsleder på Vodskov Skole og lærer på Gudumholm Skole og Kærby skole. Kari er uddannet lærer med en betydelig pædagogisk og administrativ efteruddannelse. Hun har en master i læreprocesser og en Certificate i Business Administration (CBA). Desuden har hun netop taget hul på en Master i Business Administration (MBA). kl Side 26 af 247

10 Punkt 4. Udviklings- og investeringsplan for anlægsopgaver på skolerne Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget præsenteres for udviklings- og investeringsplan for anlægsopgaver på skolerne. Beslutning: Til orientering. Helle Frederiksen, Jan Nymark Thaysen og Hans Thorup var fraværende. kl Side 17 af 247

11 Sagsbeskrivelse Skoleudvalget har bestilt en udviklings- og investeringsplan for kommunes skoler med henblik på at få et materiale, der kan danne baggrund for prioriteringer af anlægsmidler til renovering og til sikring af tidssvarende læringsmiljøer. Udviklings- og investeringsplanen indeholder forslag til ændring af skolerne, overslag over investeringer og forslag til prioritering af rækkefølgen for opgradering af skolerne. Der har været afholdt udbud på opgaven, og opgaven er givet til et samarbejde mellem Friis & Moltke, SMAK architects og COWI. Skoleudvalget præsenteres for udviklings- og investeringsplanen. Skoleudvalgets behandling af prioriteringer af anlægsmidler sker på mødet den 18. august kl Side 28 af 247

12 Punkt 5. Budget 2016: Temadrøftelse vedr. prioritering ud fra udviklingsplanen for anlæg Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender forslag til prioriteringspunkter at Skoleforvaltningen bemyndiges til at udarbejde forslag til prioritering af anlægsmidlerne ud fra udvalgets prioriteringspunkter til udvalgets møde den 18. august 2015 Beslutning: Godkendt. Prioriteringsliste tilføjes "bevægelse". Helle Frederiksen, Jan Nymark Thaysen og Hans Thorup var fraværende. kl Side 19 af 47

13 Sagsbeskrivelse Resume Temaet prioritering af udviklingsplanen for anlæg omfatter beskrivelse af rammen for udviklings- og investeringsplanen, de kommende års anlægsbudget samt af handlemuligheder på baggrund af udviklings- og investeringsplanen. Baggrund/beskrivelse I foråret 2015 har firmaerne SMAK, Friis og Moltke og COWI udarbejdet en udviklings- og investeringsplan for alle kommunens folkeskoler. Skolerne er blevet gennemgået med henblik på at få et opdateret materiale over skolernes investeringsbehov såvel for renovering som i forhold til sikring af tidssvarende læringsmiljøer. Den gennemførte analyse har afdækket områder, det vil være relevante at søge udviklet/bearbejdet for at bringe skolerne op på et niveau, der modsvarer de mål Skoleforvaltningen og Skoleudvalget har fremsat med henblik på indretning og renovering af fremtidens folkeskole. Analysen skal vise vejene, som fører til implementering af skolereformen på det bygningsmæssige plan. Med afsæt i mål, registrering og analyse er der for hver skole udarbejdet en udviklings- og investeringsplan for de fysiske rammer. Udviklings- og investeringsplanen indeholder forslag til ændring af skolerne, overslag over investeringer til læringsmiljø og renovering samt forslag til prioritering af rækkefølgen for opgradering af skolerne. Henvisning til planer og politikker Folkeskolereformen og Skoleforvaltningens vision og mål sætter rammen for det indhold, der skal skabes rum for i fremtidens skolebygninger. Den udarbejdede udviklings- og investeringsplan præsenteres for Skoleudvalget den 2. juni Prioriteringen af udviklings- og investeringsplanen sker på Skoleudvalgets møde den 18. august Vurdering Der blev i 2003 lavet en gennemgang af alle kommunens skolebygninger og herudfra udarbejdet en plan for ombygning og modernisering af skolerne med udgangspunkt i en række principper for fleksible læringsmiljøer. Planen er løbende blevet opdateret. I perioden er flere skoler blevet ombygget og renoveret. Det betyder, at en del af skolerne nu er ombygget efter principperne for fleksible læringsmiljøer, mens andre endnu ikke er blevet ombygget. På trods af de seneste års ombygninger og renoveringer af skoler i kommunen, er det de færreste skoler, der på nuværende tidspunkt er indrettet til den hverdag skolereformen og Aalborg Kommunes vision og mål for folkeskolen lægger op til. Økonomi og nøgletal I budget er der afsat midler til et stort bygningsmæssigt løft til skolerne med fokus på læring, indeklima, energi og bæredygtighed. Der er i budgetårene afsat omkring 500 mio. kr. til anlægsinvesteringer i både renoveringer og nybyggeri, hvor fokus vil være på tidssvarende læringsmiljøer, men også renovering og energianvendelse. I anlægsoversigten er indlagt: Renovering af Vesterkærets Skole i 2015 og 2016 med i alt 18 mio. kr. Færdiggørelse af renovering af Gug Skole i 2015 med 10,5 mio. kr. I 2015 og 2016 er der afsat henholdsvis 5 mio. kr. og 12 mio. kr. til renovering af Grindsted Skole. kl Side 210 af af 447

14 Desuden er der afsat midler til gennemgang af legepladser, til at sikre tilgængelighed til skolerne for personer med handicap og til fortsat indretning af skolemadsordninger. Beløb i 1000 kr Alle skoler vedligeholdelsesplan* Alle skoler tilgængelighed Alle skoler legepladsrenovering Alle skoler skolemad Vesterkærets Skole Grindsted Skole Gug Skole I alt *Heraf 50 mio. kr. årligt til energiinvesteringer som lånefinansieres. Ud over ovenstående beløb er der hos AAK bygninger afsat 20 mio. kr. pr. år til udvendig vedligeholdelse af skolerne. Gennem de senere år er der på baggrund af påbud fra Arbejdstilsynet etableret ventilationsanlæg på en række skoler, hvilket har medført øgede anlægsudgifter. De kommende år vil dette arbejde fortsætte. En afledt effekt af ventilationsanlæggene har været stigninger i el-forbrug på de berørte skoler som har medført merudgifter. Prioritering af anlægsmidler Midlerne til vedligeholdelsesplanen er endnu ikke prioriteret. Det er Skoleudvalget, der ud fra den udarbejdede udviklings- og renoveringsplan skal prioritere disse midler. Skal der løses mange mindre opgaver for få kroner, eller skal det prioriteres, at et mindre antal skoler bliver gennemgribende renoveret? Skal der tages hensyn til den geografiske fordeling i kommunen, og skal skoler, der er bygget om indenfor de senere år prioriteres som de sidste? Det er nogle af de spørgsmål, der skal tages stilling til. Skoleforvaltningen foreslår, at midlerne prioriteres i forhold til disse overskrifter (prioriteret rækkefølge): Pladsbehov Der er ikke i øjeblikket skoler med pladsmæssige problemer, men da der løbende bygges boliger i flere distrikter, kan der i de kommende år opstå pladsproblemer på enkelte skoler. Renovering og ombygning af skoler kan være med til at løse kapacitetsmæssige problemer på konkrete skoler. Energi På kommunens skoler er der på energiområdet etableret en økonomisk incitamentsmodel med henblik på at reducere energiforbruget. Modellen har medført at energiforbruget er faldet, men på mange skoler er der fortsat potentiale til at yderligere reduktion. Energiinvesteringer i forbindelse med renoveringsopgaver på skolerne vil kunne bidrage til yderligere reduktion af det samlede energiforbrug. Af de afsatte anlægsmidler skal mindst 50 mio. årligt anvendes til energibesparende foranstaltninger. Udskolingsmiljø Der har ikke i de tidligere planer for skolernes bygninger været fokuseret specifikt på udskolingens rammer og ungdomsmiljøer. F.eks. er der for denne aldersgruppe mulighed for at nytænke ideen om hjemklasselokaler og indrette udskolingen med veludrustede faglokaler, der er indrettet til det enkelte fag. Samtidig skal der både være mulighed for at samle større grupper af elever, der lytter til et foredrag og små grupper der fordyber sig i et emne. kl Side 311 af af 447

15 PLC PLCs formål er blevet kraftigt udvidet fra primært at være et bibliotek med undervisningsmidler til at skulle understøtte skoleinitiativer i samarbejde med skolens ledelse, formidle kulturtilbud til børn og unge, sætte forskningsbaseret viden om læring i spil i skolen og understøtte samarbejdet mellem skolens ressourcepersoner. Denne udvikling betyder, at de fysiske rammer også skal nytænkes. Fælleslokaler En varieret og motiverende skoledag betyder, at undervisningsformer, læringsmiljøer og elevernes fordeling i klasser og på hold skifter i løbet af en dag. Der skal bl.a. være plads til, at flere klasser undervises sammen og til motion og bevægelse i skolen, hvilket bl.a. kan tilgodeses med fælleslokaler. Nye fag og faglokaler I forbindelse med folkeskolereformen er der kommet nye fag som håndværk og design og madkundskab. Desuden er der fast inventar i de øvrige faglokaler, der trænger til en opgradering, så de følger med tiden både æstetisk og funktionelt i forhold til skolereformen. Udearealer Muligheden for at udnytte udearealerne i undervisningen samt sikre arealer til bevægelse. kl Side 412 af af 447

16 Punkt 6. Budget 2016: Temadrøftelse af inklusion Skoleforvaltningenindstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal indgå i det videre arbejde med Budget Beslutning: Til orientering. I forbindelse med at Skoleudvalget skal drøfte inklusionsstrategi i efteråret 2015, bedes forvaltningen udarbejde forslag til, hvordan anvendelsen af inklusionsressourcen kan følges, men med mindst mulig administration. Samtidig ønsker udvalget oplæg til, hvordan det sikres, at ressourcer til inklusion, inklusionsvejleder, inklusionsteams, trivsel, trivselsperson og trivselsforum sammentænkes i opgaveløsningen. Ressourcefordelingen mellem skole og DUS justeres i forhold til ny timefordeling efter skolereformen. De nuværende tildelingskriterier fastholdes men opdateres, så der er tale om aktuelle kriterier herunder opdatering af den socioøkonomiske model. Helle Frederiksen, Jan Nymark Thaysen og Hans Thorup var fraværende. kl Side 13 af af 447

17 Sagsbeskrivelse Resume Temaet Inklusion omfatter en status på inklusionsindsatsen, ressourcer og nøgletal vedr. inklusion samt handlemuligheder fremadrettet. Baggrund/beskrivelse I 2011 vedtog Skole- og Kulturudvalget en helhedsplan på inklusionsområdet. Grundtanken i denne er bl.a. gennem trygge sociale læringsfællesskaber at sikre flest mulige børn en tilknytning til folkeskolen i deres lokalområde. Det betyder, at skolerne i højere grad skal tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i det enkelte barn og fællesskabet. Der blev i perioden 2011/12 til 2013/14 i alt omlagt 148 specialpladser til almenpladser. Derudover blev der omlagt yderligere 14 pladser til mindre indgribende tilbud. Der er dd. i alt 729 elever fra Aalborg Kommune i en specialforanstaltning. Til at understøtte skolernes arbejde med at indfri helhedsplanens hovedformål blev der i alt omlagt 42,4 mio. kr. fra specialområdet til almenområdet på de 50 folkeskoler, mens der på DUS-området blev omlagt 10,8 mio. kr. Ressourcerne er fordelt til skolerne efter fire principper: 1) Grundtildeling 2) Historik hvor mange elever har i en 4-årig periode ( ) været ekskluderet til et specialtilbud 3) Socialt belastningsindeks - demografiske, socioøkonomiske og helbredsmæssige forhold 4) skolens størrelse. Alle skoler skulle som en del af indsatsen udvikle et inklusionsberedskab, således at de blev i stand til at håndtere alle elever. Der blev ikke politisk stillet krav til, hvad inklusionsberedskabet skulle indeholde. For at støtte op om inklusionsindsatsen har alle skoler desuden ansat en inklusionsvejleder og der er på forvaltningsniveau etableret 6 inklusionsteams, der skal yde konkret og praksisnær rådgivning og vejledning til lærere og pædagoger, der måtte have behov. I forbindelse med en analyse af PPR i 2014 blev det besluttet, at PPR-medarbejderne skal have 4 skoledages tilstedeværelse på skolerne pr. uge og det blev besluttet, at der fremadrettet skal være to visitationer mod kun en tidligere. Med henblik på at følge inklusionsindsatsen har VIA University College i efteråret 2012 udarbejdet en baselineundersøgelse. Undersøgelsen viste bl.a., at personalet var fortrøstningsfulde i forhold til at løse inklusionsopgaven, at personalet overordnet set oplever at have kompetencerne til at arbejde inkluderende, men også at der er bekymring blandt skolens personale for, om alle børn får det optimale ud af deres skolegang. Udover den eksterne evaluering af inklusionsindsatsen følges hovedparten af de elever, der er flyttet til et mindre specialiseret undervisningstilbud tæt af psykologistuderende fra Aalborg Universitet gennem kvalitative undersøgelser. Nogle af markørerne fra denne undersøgelse var, at der eleverne oplever det positivt, at der forventes mere af dem, at der stilles større krav, at de oplever at lære mere samt at være en del af et større fællesskab. Aalborg Lærerforening har tilsvarende i 2013 og 2015 offentliggjort undersøgelser af inklusionsindsatsen. Lærerforeningens undersøgelse viser bl.a., at inklusion foregår uden at eleverne får støtte, at lærerne kun i begrænset omfang føler sig rustet til inklusionsopgaven og at inklusion har negativ indvirkning på undervisningsmiljøet. I januar/februar 2015 har VIA, University College i Århus, færdiggjort 2. del af inklusionsevalueringen. Denne forventes præsenteret i august 2015 i Skoleudvalget. I øjeblikket arbejder en bredt sammensat strategigruppe på at udvikle en ny inklusionsstrategi, der skal afløse helhedsplanen fra Inklusionsstrategien forelægges Skoleudvalget i august/september kl Side 214 af af 447

18 Henvisning til planer og politikker Folkeskoleloven udgør rammen for arbejdet med inklusion. Vurdering Inklusion handler om at udvikle en læringskultur, hvor differentiering, tydelig struktur og opstilling af mål og deltagelse i fællesskaber er centrale elementer, og hvor inklusionsopgaven forstås som en fælles opgave for alle skolens aktører. Arbejdet med inklusion markerer en kulturændring. Skolerne er godt i gang med denne transformation, men kulturændringer tager tid. Det er vurderingen, at der fortsat er behov for at sætte skarpt fokus på området, bl.a. i forhold til at skabe en fælles forståelse for det inkluderende arbejde på skolen, i forhold til at inddrage inklusionsvejlederen i kollegial sparring og i forhold til at involvere forældrene i inklusionsopgaven. I forbindelse med beslutningen om inklusionsindsatsen fik alle skoler til opgave at udvikle eget beredskab. Inklusionsberedskabet skulle medvirke til at efterspørgslen efter specialtilbud blev mindre og sætte skolerne i stand til at stille et kvalificeret undervisningstilbud til rådighed for alle elever også elever som er indstillet til et specialtilbud. Nøgletallene viser imidlertid, at antallet af indstillinger til PPR er på samme niveau som tidligere eller let stigende. Der er behov for kvalitetssikring af skolernes inklusionsberedskaber; herunder bl.a. hvilke særlige funktioner skolerne har etableret og hvordan skolerne anvender inklusionsressourcen. Folkeskolereformen har betydet en længere og mere varieret skoledag for alle elever. Der er behov for, at Folkeskolereformen og inklusionsindsatsen ses som to perspektiver på skolens udvikling, der forudsætter hinanden. Økonomi og nøgletal Der er vedhæftet følgende bilag: Ressourcer til inklusion 2014/2015 Skolernes inklusionsandel Antal indstillinger til vurdering i specialteam - skoleårene , og Handlemuligheder Da inklusionsressourcen blev udmeldt var det på baggrund af fire kriterier. Kriteriet socioøkonomi stammer fra 2010 og historik omfatter data fra perioden Inklusionsressourcen havde som formål at sætte skolerne i stand til at inkludere flere elever. En handlemulighed er at genoverveje tildelingskriterierne, så de er up to date. Det er den enkelte skole, der beslutter, hvad inklusionsressourcen skal anvendes til. Det har betydet store forskelle fra skole til skole. En handlemulighed er at stille krav til, hvordan inklusionsressourcen skal anvendes. I de første tre år med inklusionsindsatsen var der afsat en pulje i PPR til at imødegå uhensigtsmæssigheder i overgangsperioden. Der har været afsat 2 mio. kr. på skoledelen og 1 mio. kr. på DUS-delen. Ressourcen har bl.a. været anvendt, hvis der har været særlige udfordringer enten med enkelte elever eller hele skoler. Disse ressourcer indgår i dag i den samlede pulje, der fordeles til skolerne til inklusion. En handlemulighed er at fastholde en central pulje til uforudsete udfordringer. Med Folkeskolereformen er skoledagen blevet længere og dermed er DUS-tiden blevet tilsvarende kortere. Inklusionsressourcerne er fordelt før Folkeskolereformen, hvor der var mere tid til DUS. Der er ikke justeret i ressourcefordelingen mellem skole og DUS. En handlemulighed er at flytte inklusionsressourcer fra DUS til skole ligesom det har været tilfældet med den øvrige ressourceomlægning i forbindelse med Folkeskolereformen. kl Side 315 af af 447

19 Bilag: Skoleudvalget Bilag - temadrøftelse Inklusion.docx kl Side 416 af af 447

20 Punkt 7. Budget 2016: Temadrøftelse af Elever udvikler skoler Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal indgå i det videre arbejde med Budget Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget ønsker at elevinddragelsen prioriteres stærkere som det er beskrevet i visionen for Aalborg Kommunes Skolevæsen. Skoleudvalget vil vurderer muligheden for at prioritere ressourcer til elevinddragelse ud fra en vurdering af det samlede budget. Helle Frederiksen, Jan Nymark Thaysen og Hans Thorup var fraværende. kl Side 17 af af 347

21 Sagsbeskrivelse Resume Temaet Elever udvikler skoler beskriver en række muligheder for at involvere eleverne i Aalborg Kommune generelt, og elevrådene specifikt, både i skolernes udvikling lokalt og Skoleforvaltningens udvikling centralt. Baggrund/beskrivelse Folkeskolen i Aalborg Kommune skal være den bedste i Danmark, når det kommer til elevernes læring og trivsel. Men læring og trivsel kan ikke stå alene, hvorfor det ligeledes er ambitionen, at eleverne gives de bedst tænkelige forudsætninger for at blive gode borgere, der indgår naturligt og konstruktivt i et demokratisk samfund. Derfor tænker Skoleforvaltningen elevinddragelse ind i en lang række af de aktiviteter, der igangsættes. Det klareste eksempel på ovenstående er den netop gennemførte visionsproces, hvor der dedikeredes et særskilt forløb for eleverne. Her blev elevrådene, i egenskab af elevrådsformænd og næstformænd, tæt inddraget i processen som visionsagenter med henblik på at give deres input til dels fremtidens skole i Aalborg, dels under hvilke omstændigheder de lærer mest. Aalborg Kommune har desuden i foråret 2015 indgået samarbejde med Danske Skoleelever omkring partnerskabet Elevvenlig Kommune. Partnerskabet har til formål at sikre og optimere elevdemokratiet i kommunen og indeholder blandt andet an række tilbud til kommunens elevråd. Endelig er der under mål 1 i Vision for Skoleforvaltningen formuleret tegnet Eleverne er medskabende og medvurderende på egne læringsmål. Skoleforvaltningen ønsker dog ikke alene at eleverne er medskabende i forhold til egne læringsmål - vi ønsker, at eleverne er medskabere af den skole de ønsker i fremtiden! Henvisning til planer og politikker Den lovgivningsmæssige ramme for dannelse af skolernes elevråd er beskrevet i Folkeskolelovens 46. I lovgivningen er der imidlertid vide rammer for elevrådenes arbejde og inddragelse i forhold til udvikling af den lokale skole. Derfor vil det også være helt i tråd med lovgivning, såfremt eleverne og elevrådene i Aalborg inddrages direkte i Skoleforvaltningens fremtidige udviklingsarbejde. Vurdering I Skoleforvaltningen uddanner vi ikke kun til skolen, men til livet. Vi ønsker at være medskabere af fremtidige borgere, der forstår og værdsætter samfundets demokratiske værdier og bidrager konstruktivt til udviklingen her. Vi har samtidig gode erfaringer med elevinddragelsen i en række sammenhænge. Eleverne oplever fællesskab i opgaveløsningen, hvor elevrådsrepræsentanter på tværs af skolerne mødes og arbejder sammen om at opnå et resultat. Det er derfor naturligt at bygge videre på disse erfaringer i forbindelse med implementeringen af Vision for Skoleforvaltningen. Det er vurderingen, at inddragelsen af eleverne i implementeringsarbejdet ikke alene vil bidrage positivt til kvaliteten af selve implementeringen, men samtidig bidrage til at løfte elevrådsarbejdet som helhed og tilføre dette arbejde yderligere mening ved også at arbejde med opgaver på forvaltningsniveau, der naturligt ligger uden for den enkelte skoles regi. Økonomi og nøgletal Der er p.t. ikke afsat særskilte midler til den beskrevne opgave, men for at kunne gennemføre ovenstående ideer og underbygge de beskrevne handlemuligheder for skoleudvalget (næste afsnit) vil der skulle afsættes ressourcer i en størrelsesorden på kr. kl Side 218 af af 347

22 Handlemuligheder Der skal igangsættes en række særlige indsatser med elevinddragelse, der samlet set skal bidrage til at indfri Skoleforvaltningens vision og mål. Elevernes inddragelse kan med fordel ske i forhold til arbejdet med målet Alle har mod til at deltage i verden, samt målet Læringen foregår overvejende eksperimenterende og problemløsende. Eleverne skal være medformulerende på, hvordan elevinddragelsen bedst kan tilrettelægges, men fra Skoleforvaltningens side er der overvejelser omkring at afholde en læringsfestival. Der afvikles med stor succes den årlige Naturfagsfestival i Aalborg, som Skoleforvaltningen er medarrangør af, og det er nærliggende at bygge videre på erfaringerne herfra. Elevinddragelsen kan desuden tænkes i flere forskellige niveauer og både internt og eksternt. Det vil således være muligt både at arbejde med initiativer internt i Skoleforvaltningen, fælles for alle skoler eller inden for skoleområderne, samt eksternt i forhold til arbejdet med den åbne skole, herunder samarbejdet med foreningslivet. kl Side 319 af af 347

23 Punkt 8. Budget 2016: Temadrøftelse af Trivsel Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal indgå i det videre arbejde med Budget Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget ønsker, at der i 2016 udarbejdes en funktionsbeskrivelse for trivselspersonerne. Helle Frederiksen, Jan Nymark Thaysen og Hans Thorup var fraværende. kl Side 120 af af 447

24 Sagsbeskrivelse Resume Temaet Trivsel omfatter både elev- og medarbejdertrivsel, herunder en redegørelse for den nuværende trivselsindsats på skolerne, samt forslag til handlemuligheder på området. Baggrund/beskrivelse Elevernes trivsel har, i lighed med læring, den ubetingede største opmærksomhed i folkeskolereformen. Og dette med rette, idet trivsel er et vigtigt parameter for et godt skoleliv og dermed også for at lære. Elevernes trivsel er ligeledes målformuleret i et af reformens tre Nationale mål for folkeskolen. Skoleforvaltningen deler reformens fokus på elevernes trivsel og har allerede gjort det til et markant fokusområde i en årrække. På den baggrund er der, og har der været, igangsat en lang række konkrete initiativer til at understøtte skolernes arbejde med trivsel. Disse beskrives kortfattet i de kommende afsnit. Elevernes trivsel var ligeledes et tydeligt fokus i visionsprocessen, hvor alle interesserede i og omkring skolen havde mulighed for at give deres holdning til kende i forhold til fremtidens folkeskole i Aalborg. Ud af de samlede ca visionsstatement, der blev formuleret på visionsdagen i januar 2015, vedrørte ca. 250 af dem temaet Trivsel og motivation. Opfølgning og dokumentation Skoleforvaltningen følger løbende elevernes trivsel i forbindelse med Undervisningsmiljøvurderingen, der gennemføres hvert tredje år. Undersøgelsen sætter fokus på elevernes oplevelse af både det fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø på skolerne. Derudover skal Aalborg Kommune, som led i folkeskolereformen, fra skoleåret 2015/2016 gennemføre årlige trivselsmålinger. Målingen indeholder en række obligatoriske spørgsmål, som alle kommuner er forpligtet til efterfølgende at indberette til Undervisningsministeriet. For at etablere en baseline for opfølgning på elevernes trivsel, er den obligatoriske trivselsmåling gennemført på alle skoler i Aalborg i foråret De foreløbige resultater af denne undersøgelse viser, at eleverne i Aalborg Kommune, overordnet set og som samlet gruppe, svarer identisk med elever i resten af Danmark. Det vil sige, at eleverne overordnet set trives og er glad for deres skole. 1 2 % af eleverne i Aalborg Kommune og resten af landet svarer, at de ikke er glade for deres skole. Endelig foretager Skoleforvaltningen systematisk opfølgning på elevfraværet i forbindelse med udarbejdelsen af den årlige Kvalitetsrapport 2.0. Trivselsindsatser i Skoleforvaltningen Den mest omfattende og vigtigste trivselsindsats i Skoleforvaltningen foregår i lokalt i hvert enkelt klasselokale, hvor lærere og pædagoger hver dag arbejder med klassens fællesskab og elevernes individuelle trivsel. Dette arbejder bygger i høj grad på medarbejdernes kompetencer for klasseledelse og relationsarbejde. Skolerne anvender desuden en række mindre dagligdagsinitiativer, der er med til at øge såvel klassens, som elevernes trivsel. Eksempler på disse er venskabsklasser, buddy-ordninger med større årgange, vennespisning og meget mere. På tværs af skolerne, og koordineret med og af forvaltningen, er trivselsindsatsen organiseret i skolernes trivselsfora og ved trivselspersonerne. Hver skole har en udpeget trivselsperson, der har til opgave at forebygge, opspore og håndtere mistrivsel i bred forstand. Skolens trivselsperson er ofte udpeget på baggrund af deres personlighed og interesse for området, hvilket betyder at de uddannelsesmæssigt er både lærere, pædagoger, socialrådgivere, ledere eller andet. Det er ligeledes trivselspersonens opgave at være kontaktperson i forhold til samarbejdet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. I tilfælde af elevers mistrivsel vil der ganske ofte være behov for at samarbejde med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen med henblik på at skabe varig afhjælpning af problemerne. SSP-samarbejdet mellem Skoleforvaltningen, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Politiet er ligeledes lokalt forankret i skolernes trivlselsfora, ligesom skolens trivselsperson i mange tilfælde også er skolens SSP-medarbejder. I SSP-regi arbejdes der, som en del af den samlede trivselsindsats, målrettet med fore- kl Side 21 af af 447

25 byggelse af kriminalitet, alkohol og rusmidler. Endelig har skolerne en række ressourcepersoner, der både direkte og indirekte understøtter arbejdet med elevernes trivsel eksempelvis inklusionsvejledere. Der har i en årrække været afsat timer til pædagoger i undervisningen, således der var overlapning mellem undervisningen og fritidstilbuddet (DUS). Denne indsats er blevet styrket yderligere i forbindelse med skolereformen, hvor der i skoleåret 2014/2015 i alt anvendes omkring 45 mio. kr. på pædagogers deltagelse i undervisningen. Indsatsens primære formål er at styrke klassens og elevernes relationer og dermed øge trivslen og forudsætningerne for elevernes læring. Skoleforvaltningen deltager også i et projekt med Danske Skoleelever vedrørende elevinddragelse som redskab til at øge både læring og trivsel. De foreløbige resultater peger blandt andet på, at øget elevinddragelse i undervisning medfører større motivation hos leverne og elever deraf bliver fagligt dygtigere, trives bedre og udviser større samfundsengagement. Fokus på medarbejdertrivsel I Aalborg Kommune gennemføres der hvert 3. år den såkaldte Klimamåling, der samler trivselsmålingen, den psykiske Arbejdspladsvurdering og ledervurdering. I forlængelse af målingen udarbejder hver arbejdsplads en handleplan, der adresserer de udfordringer, som undersøgelsen måtte have påpeget i forhold til medarbejdernes trivsel. Derudover følges Skoleforvaltningens sygefravær kvartalsvis, hvor skolerne, og Forvaltningsledelsen, modtager sygefraværsstatistikker, der blandt andet opdelt på faggrupper kan følge udviklingen. Forvaltningen deltager samtidig i tre projekter vedrørende nedbringelse af sygefravær; Tidlig indsats, Den robuste arbejdsplads, og Fysioterapi og trivsel. Skolerne er fordelt på de tre projekter, således det på baggrund af en efterfølgende evaluering, kan vurderes hvilke indsatser, der virker bedst. Endelig har Aalborg Kommunes HovedMED, og dermed også Skoleforvaltningens ForvaltningsMED, fokus på medarbejdertrivsel gennem arbejdet med social kapital og tillidsreformen. Som et særligt supplement i Skoleforvaltningen, er der i samarbejde med Aalborg Lærerforening, udarbejdet et fælles værdipapir, der rammesætter det dialogbaserede samarbejde mellem ledere og lærere på skolerne. Henvisning til planer og politikker Den valgte trivselsindsats i Aalborg Kommune med trivselsfora og trivselspersoner på skolerne er en lokal model for trivselsindsatsten og er således ikke beskrevet som et lovgivningsmæssigt krav. Tilsvarende gør sig gældende i forhold til Aalborg Kommunes prioriterede indsats med pædagogernes deltagelse i undervisningen. Vurdering Trivselspersonen har udviklet sig til at være en nøgleperson på skolen, ligesom trivselsforum udgør det organisatoriske omdrejningspunkt for indsatsen. Det er trivselspersonen, der både styrker og fastholder skolens overordnede fokus på trivsel, og samtidig er ressourceperson i sager, hvor elever måtte mistrives. Samtidig har det vist sig værdifuldt, at trivselspersonen kan være den primære kontaktperson i samarbejdet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Økonomi og nøgletal Det samlede budget til trivsel udgør ca. kr. 5,6 mio. Der er 3 niveauer af tildeling til skolerne: (tildeles 11 skoler) (tildeles 28 skoler) (tildeles 11 skoler) Beløbene omregnes til timer, og tilføres skolernes timebevilling. Herudover tilføres hver skole kr til trivselsforum. Handlemuligheder Skoleudvalget har følgende handlemuligheder i forhold til skolernes trivselsindsats: kl Side 322 af af 447

26 Op- eller nedprioriterer trivselsindsatsen Det nuværende niveau for trivselsindsatsen i Skoleforvaltningen er ikke betinget af lovgivningen på området, hvilket vil sige, at Skoleudvalget, såfremt det er et politisk ønske, har mulighed for at foretage en anderledes prioritering. Øge systematikken i opfølgningsarbejdet Der har indtil nu ikke været formuleret fælles retningslinjer for skolernes lokale arbejde med opfølgning på undervisningsmiljøvurdering eller trivselsmålinger. Tilsvarende gør sig gældende i forhold til det efterfølgende arbejde med handleplaner på baggrund af undersøgelserne. Såfremt Skoleudvalget ønsker det, kan der arbejdes med en øget systematik i forhold til ovenstående. Definition af opgave og funktion for trivselsperson Der har indtil nu ikke været udarbejdet en fælles opgave- og funktionsbeskrivelse for trivselspersonerne på tværs af skolerne, hvorfor det i vid udstrækning er op til skolerne selv at defineret dette. Såfremt Skoleudvalget ønsker det, kan der arbejdes med en øget definitorisk beskrivelse af funktionen. kl Side 423 af af 447

27 Punkt 9. Status på arbejdet med Offentlig Leadership Pipeline i Skoleforvaltningen Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, "Status på arbjedet med Offentlig Leadership Pipeline i Skoleforvaltningen". Beslutning: Til orientering. Helle Frederiksen, Jan Nymark Thaysen og Hans Thorup var fraværende. kl Side 124 af af 347

28 Sagsbeskrivelse Som udvalget tidligere er orienteret om, så faldt valget på AGORA og LEAD som kommende samarbejdspartnere i forbindelse med gennemførslen af projektet; Offentlig Leadership Pipeline i Skoleforvaltningen. AGORA og LEAD bidrager tilsammen med et detaljeret kendskab til organisationen og med en høj faglig ekspertise i forhold til ledelse og i forhold til Offentlig Leadership Pipeline i særdeleshed. Kristian Dahl fra LEAD er således medforfatter til den danske udgave af teorien om Offentlig Leadership Pipeline. Planlægning frem til sommerferien Projektet har sin formelle opstart i september Tiden frem til september bruges til at justere det endelige projekt på plads i forhold til såvel indhold som praktisk planlægning. Der arbejdes med at gennemføre wokshops på allerede aftalte mødetidspunker. Dette gøres for at opnå, en for lederne, fleksibel gennemførelse af de planlagte aktiviteter. Projektet bliver organiseret i en styregruppe bestående af direktør og skolechef. Styregruppen vil aktivt involvere den referencegruppe, der har valgt konsulent til projektet. Referencegruppen består af ledere fra administrationen og skolerne samt en lærer og en pædagog. Gruppen kommer til at bidrage med løbende evalueringer af de enkelte aktiviteter i projektet og give input til projektets generelle fremdrift. Politisk dimension føres til Offentlig Leadership Pipeline Involveringen af det politiske niveau, er en nytænkning i forhold til teorien om Offentlig Leadership Pipeline og er derfor ikke tidligere gennemført i Danmark. Målet med at involvere politikerne er, at skabe endnu bedre vilkår for at Skoleudvalget kan bedrive god politisk ledelse og dermed udfylde deres demokratiske opgave. Skoleudvalget kan således være med at nytænke det politiske ledelsesarbejde i Aalborg Kommune og dermed også fungere som inspirator for øvrige kommuner i Danmark og internationalt. I processen bliver udvalget inviteret til drøftelser, der giver mulighed for at afstemme gensidige forventninger til roller og opgaver for skoleudvalg og forvaltningsledelse samt sætte ord på den indbyrdes relation giver politikerne mulighed for at formulere, hvad der er god politisk ledelse i skoleforvaltningen samt giver politikerne mulighed for at give input til, hvad der er god ledelse på alle forvaltningens ledelsesniveauer Konkrete aktiviteter for Skoleudvalget De enkelte delelementer i processen er under nærmere konkretisering, men Skoleudvalget forventes at blive involveret i følgende processer: Opstartskonference: Heldagsworkshop: Valideringsworkshop: Opstartskonference for samtlige ledere og politikere, hvor projektets mål og indhold bliver udfoldet Heldagsworkshop med deltagelse af politikere og FL, hvor der arbejdes med god ledelse for henholdsvis politikere og FL Workshop med politikere og FL, hvor der arbejdes med udkast til profiler for god politisk ledelse og profiler for god ledelse for henholdsvis direktør og afdelingschefer I ovenstående processer kommer politikerne og forvaltningsledelse som udgangspunkt til at deltage i dialoger med følgende rammesætning: Hvilke værdier, færdigheder og prioriteter skal man mestre for at lykkes som god politisk ledelse af skoleforvaltningen? kl Side 25 af af 347

29 Hvilke værdier, færdigheder og prioriteter skal man mestre på forvaltningsniveauet? Hvad er det vigtigste som det politiske niveau har brug for? Og hvad har forvaltningsniveauet brug for fra politikerne? Hvilke er de mest markante udfordringer man skal kunne tackle, for at lykkes på henholdsvis det politiske og det forvaltningsmæssige niveau? Rammen for drøftelserne bliver ekspertoplæg om Offentlig Leadership Pipeline samt oplæg om, hvilke faktorer i ledelse, der påvirker de måltyper, der arbejdes med i folkeskolen. Udover ovennævnte konkrete aktiviteter vil Skoleudvalget blive inviteret til løbende at følge og deltage i de øvrige drøftelser og aktiviteter i processen ligesom udvalget kan have rammesatte drøftelser af god politisk ledelse på ordinære møder. Skoleudvalget vil kontinuerligt blive orienteret om processens fremdrift via faste orienteringspunkter på udvalgets dagsorden. kl Side 326 af af 347

30 Punkt 10. Handleplan for Sundhedspolitikken Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender Handleplan for Sundhedspolitikken Beslutning: Godkendt. Helle Frederiksen, Jan Nymark Thaysen og Hans Thorup var fraværende. kl Side 127 af af 347

31 Sagsbeskrivelse Byrådet vedtog den 26. januar 2015 Aalborg Kommunes nye sundhedspolitik Aalborg Kommune har, siden den første sundhedspolitik i 2007, arbejdet målrettet på at sætte sundhed på dagsordenen. I den første sundhedspolitik var der et udpræget fokus på KRAM-faktorerne (Kost,Rygning, Alkohol og Motion), mens den efterfølgende sundhedspolitik i højere grad fokuserede på mental sundhed, blandt andet med anvendelse af WHO s sundhedsdefinition Sundhed er ikke blot frihed for sygdom, men størst mulig fysisk, psykisk og socialt velbefindende. Den nye sundhedspolitik bygger videre på de positive erfaringer fra de forrige politikker og sundhed tænkes nu naturligt ind som en integreret del af alle relevante områder af kommunens service. Det er ambitionen, at Aalborg Kommunes sundhedsarbejde skal ske med udgangspunkt i den bedste viden om, hvad der virker. Derfor har Byrådet besluttet, at implementeringen af anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker vedr. Tobak, Alkohol, Fysisk aktivitet, Mad og måltider, samt Mental sundhed udgør fundamentet for sundhedsarbejdet i kommunen de næste fire år. I Sundhedspolitikken er det besluttet, at hver forvaltning skal udarbejde en handleplan, hvori den forvaltningsmæssige udmøntning af politikkens indsatsområder beskrives. Vedlagt som bilag er udkast til Skoleforvaltningens handleplan for Sundhedspolitik kl Side 28 af af 347

32 Bilag: Skoleudvalget Handleplan for Sundhedspolitik kl Side 329 af af 347

33 Punkt behandling af organisering af 10. klasse Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at en af de beskrevne modeller for den fremtidige organisering af 10. klasse sendes i høring. Beslutning: Udvalget anbefaler, af sagen sendes til behandling i Byrådet. Helle Frederiksen, Jan Nymark Thaysen og Hans Thorup var fraværende. kl Side 130 af af 747

34 Sagsbeskrivelse Der har siden starten af november 2014 været nedsat en analysegruppe, der udover at implementere den nye EUD10 har haft til opgave at analysere muligheder og begrænsninger i to modeller for den fremtidige organisering af 10. klasse. Analysegruppens arbejde er tilendebragt, og Skoleudvalget skal nu tage stilling til, hvilken model der skal arbejdes videre med, således at den konkrete implementering kan igangsættes. Et nyt 10. klassetilbud skal igangsættes til skolestart De to modeller Model 1 Der arbejdes hen imod en fremtidig organisering, hvor Aalborg Kommune har et samlet 10. klassecenter, som gennem et formelt samarbejde med ungdomsuddannelserne sikrer, at dele af undervisningen foregår i deres læringsmiljøer, således at det samlede 10. klasses forløb styrker de unge fagligt, socialt og personligt med henblik på deres fremtidige ungdomsuddannelsesvalg. Udspecificering af modellen Der arbejdes på én fysisk placering ét center Aalborg Kommune er driftsherre og har det ledelsesmæssige ansvar Formelt samarbejde skriftligt nedfældet med ungdomsuddannelserne. En del af undervisningen skal foregå fysisk på ungdomsuddannelserne Model 2 Der arbejdes hen imod en fremtidig organisering, hvor 10. klasse ledelsesmæssigt er forankret på en erhvervsuddannelse med et samlet ungemiljø i en fælles fysisk ramme. Derudover etableres i folkeskoleregi et 10. klasse-tilbud, der har særlig fokus på de elever, der har brug for en særlig håndholdt overgang til en ungdomsuddannelse. Udspecificering af modellen En af erhvervsuddannelserne udbyder 10. klasse eller alle ungdomsuddannelserne går sammen om at udbyde et fælles 10. klassetilbud Det forventes, at tilbuddet kan foregå i en fælles fysisk ramme sammen med erhvervsuddannelsens/ungdomsuddannelsens øvrige elever (eller dele af eleverne) Erhvervsuddannelser/ungdomsuddannelser er driftsherre af 10. klasse der skal laves overenskomst/kontrakt med Aalborg Kommune med udspecificering af elevpris, forventning til fagligt indhold, aktiviteter osv. Aalborg Kommune skal derudover have et 10. klassetilbud dette tilbud skal være målrettet elever, der har særlige behov. I begge modeller er der lagt op til, at der skal være et fælles 10. klassetilbud. I forhold til model 2 er det ønskeligt, at erhvervsuddannelserne går sammen og laver et fælles tilbud; og meget gerne et tilbud hvor også gymnasierne indgår. Fordele og ulemper ved de to modeller I forbindelse med analysegruppens arbejde er der gennemført individuelle interview med hver af analysegruppens medlemmer. Det vil sige repræsentanter fra de nuværende 10. klassecentre, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Tech College, Aalborg Handelsskole, SOSU Nord og Aalborghus Gymnasium. I interviewene har deltagerne forholdt sig til, hvad der taler for og imod de to modeller ud fra forskellige parametre. Spørgsmålene har naturligvis hypotetisk karakter, fordi ingen af modellerne har været afprøvet tidligere i Aalborg Kommune. Der er derfor tale om nogle formodninger, som analysegruppens deltagere har om de to modeller og ikke nødvendigvis fakta. kl Side 231 af af 747

35 I nedenstående tabel er gengivet enkelte af de udsagn, der er nævnt i interviewene. Svarene på samtlige spørgsmål fremgår i bilag 1: Hvad taler for model 1? Hvad taler for model 2? Hvordan sikres bedst mulig overgang til ungdomsuddannelse? Den bedst mulige overgang skabes ved gennem året at stifte bekendtskab med de forskellige ungdomsuddannelser, finde ud af hvilke krav der stilles og få hjælp til at opfylde disse krav. Det gøres bedst med brobygning, introkurser og praktik. Den erhvervsuddannelse der udbyder 10. klasse vil få en stor andel af 10. klasseeleverne. Dette kan føre til omvalg/frafald Modellen vil kunne sikre mest objektivt uddannelsesvalg baseret på erhvervsønsker i stedet for studiemiljøønsker Omgangstone og adfærd er anderledes på en erhvervsuddannelse end i de nuværende 10. klassecentre. Eleverne vil møde andre elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse i stedet for elever i grundskolen. Det bliver i højere grad starten på en ungdomsuddannelse i stedet for afslutningen på grundskolen. Modellen giver mulighed for at bygge noget nyt op, som er mere målrettet mod erhvervsuddannelserne. Større social og kulturel integration i ungdomsuddannelsesmiljøet, som derved kan lette overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Hvordan opnås målsætningen om, at 30 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en erhvervsuddannelse? Den nuværende model med 10. klasse gør, at over 30 % af eleverne i dag i 10. klasse vælger en erhvervsuddannelse Eleverne vil blive bekendt med miljøet på erhvervsuddannelserne og dermed have bedre mulighed for at tage stilling og vælge erhvervsuddannelsen Hvordan bliver eleverne en del af et ungemiljø? Det at man kun bevæger sig rundt mellem elever på ens egen alder skaber et godt udgangspunkt for et attraktivt ungemiljø. Det skaber tryghed i stedet for at skulle bevæge sig rundt mellem personer der er meget ældre, og som faggruppe ikke er umiddelbar identificerbar. Elever i 10. klasse har brug for tryghed, og samtidig også en kontakt/klasselærer der tager hånd om dem. Et ungemiljø med unge fra hele kommunen. Mulighed for aktiviteter, arrangementer på tværs af de forskellige typer af 10. klasse. Knap så modne elever vil være mest trygge i denne model. Hvordan sikres mest effektiv styring/ledelse af 10. klasse? De unge vil blive integreret i et ungdomsuddannelsesmiljø. De vil få rollemodeller fra studiemiljøet, og vil indgå i fagkulturen fagkulturen vil øge elevernes motivation. Mulighed for både holdfællesskaber og sociale ungemiljøer bl.a. eventfora, fælles studieopstart. At samle alle 10. klasser på den samme matrikel giver god mulighed for en effektiv styring og effektiv udnyttelse af ressourcerne. Tilbuddet kan ensrettes, således at man får det samme tilbud. Tæt tilknytning til forvaltning. Kommunens udgift til ledelse/styring/kontrol er til at overskue. Det bliver ikke nødvendigt at etablere en kontrol af, om kontrakthaver opfylder kontrakten til fulde. Kritik vil være lettere at behandle. Hvem har ansvaret, hvis der ikke er tilfredshed med kontrakthaver? Muligvis enklere at håndtere uforudsete udfordringer ift. elevtal, elevprofiler, flytning mellem tilbud Kommer en udlicitering til at lønne flere, som ikke bidrager med noget fx til kontraktvedligehold, tilsyn, osv.? Der er mulighed for stordriftsfordele og synergieffekter, idet lærere kan undervise både på fx et grundforløb og i 10. klasse. Ligeledes mulighed for ledelsesmæssige stordriftsfordele Ved at udlicitere opgaven tvinges kommunen til at sætte nogle standarder og nogle mål. Økonomi kan forudsiges. Sygdom og andre problemer er ikke kommunens udfordring. Det er ikke kommunens opgave at finde og betale for egnede lokaler. Klare aftaler om elevpriser og gennemførelsesprocenter gør det lettere for forvaltningen at lægge budget. Nøgletal vedr. 10. klasse Opgørelse af 10. klasse elever pr. 5. september i perioden 2010/ /2015 kl Side 32 af af 747

36 Skoler Antal elever i 2010/2011 Antal elever i 2011/2012 Antal elever i 2012/2013 Antal elever i 2013/2014 Antal elever i 2014/2015 Antal elever 2015/2016 Folkeskoler (heraf 83 eud10) Privat- og friskoler Oplysning ikke tilgængelig Efterskoler Oplysning ikke tilgængelig I det eksisterende 10. klassetilbud i Aalborg Kommune er udgiften pr. elev beregnet til kr. Udgiften medtager undervisningsudgifter, ledelse, undervisningsmaterialer, bygningsudgifter (vedligehold og rengøring). Særligt om model 1 Organisering Aalborg Kommunes samlede 10. klassetilbud samles på en fysisk lokation (der vil dog fortsat være et 10. klassetilbud i UngAalborg). Derudover skal der udarbejdes konkrete samarbejdsaftaler med erhvervsuddannelser og gymnasierne, således at en del af undervisningstiden kommer til at foregå i deres rammer. Medarbejdere Medarbejderne på Løvvangskolen og Seminarieskolen samles på et 10. klassecenter. Medarbejderne tilbydes at fortsætte i det nye 10. klassetilbud. Alternativt vil de få tilbud om at indgå i skoleforvaltningens overtallighedspulje. Fysiske rammer Der opstartes en større bygningsrenovering på Løvvangskolen fra skoleåret 2016/2017. Derfor vil 10. klasse på Løvvangskolen under alle omstændigheder skulle fraflyttes. På Seminarieskolen er der plads til ca. 300 elever. Med det nuværende elevtal i 2015/2016 kan eleverne fysisk rummes på Seminarieskolen. Det kan derfor overvejes at etablere det nye 10. klassetilbud på Seminarieskolen. Dog væsentligt at være opmærksom på, at elevtallet ikke skal stige væsentligt, hvis eleverne skal kunne være på Seminarieskolen. Skoleforvaltningen har forespurgt AaK Bygninger om andre egnede lokaler i nærheden af Aalborg Centrum. Der er ingen ledige lokaler ejet af Aalborg Kommune. Men der er mulighed for at leje lokaler, som kan anvendes til formålet. Dette vil i så fald medføre en anlægsudgift. Økonomi Det nye 10. klassetilbud vil ligesom i dag modtage en fast tildeling pr. elev. Udgiftsniveauet pr. elev vil ikke være væsentligt forskellig fra, hvad det er i dag. Særligt om model 2 Organisering Hvis det besluttes at arbejde videre med model 2, skal der udarbejdes en overenskomst, der beskriver: Kvalitetskrav og indsatsområder Undervisningens omfang antallet af undervisningstimer, hvilke fag skal udbydes Kapacitet og kriterier for optagelse Undervisningen elevplaner, anvendelse af it, evaluering, prøver og standpunktskarakterer, specialpædagogisk bistand, uddannelsesparathedsvurderinger osv. Fravær, orden og tilsyn med elever Befordring af elever Udarbejdelse af årsberetning Aftaler om revision af overenskomst kl Side 433 af af 747

37 Aalborg Kommune har fortsat det overordnede ansvar for, at erhvervsskolerne løser opgaven med varetagelse af undervisning i 10. klasse i henhold til Folkeskoleloven og er ansvarlig for, at undervisningen lever op til de rammer, der er fastsat i overenskomsten. Aalborg Kommune vil jf. ovenstående skulle føre tilsyn med undervisning i 10. klasse. Der etableres i en overgangsperiode en egentlig styregruppe for implementeringen af det nye 10. klassetilbud. Medarbejdere Folkeskoleloven stiller krav om, at undervisere i 10. klasse skal være læreruddannet eller have læreruddannelse, der er godkendt af Undervisningsministeriet. Der kan dog ansættes personer med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag. De to 10. klassecentre har i dag 22 medarbejdere. For at fastholde den erfaring de nuværende medarbejdere har, vil der blive arbejdet på, at hovedparten af medarbejderne overføres til det nye 10. klassetilbud. Hvis overførsel ikke er muligt, har medarbejderne mulighed for at indgå i Skoleforvaltningens overtallighedspulje. Fysiske rammer Det skal tilstræbes, at 10. klasse udbydes med en fysisk placering på én fysisk lokation altså i samlede rammer, hvor alle erhvervsuddannelser indgår (og meget gerne sammen med gymnasierne). Alternativt kan undervisningen af eleverne i 10. klasse foregå på én adresse ved skolestart. Eleverne kan efter skolestart vælge sig ind på uddannelsesretninger, der ikke nødvendigvis foregår i den fælles ramme. Der er ikke taget stilling til fysisk placering, men der tilstræbes en central beliggenhed i Aalborg Kommune, således at eleverne relativt let kan komme til og fra med bus- og togforbindelser. Økonomi Aalborg Kommune finansierer 10. klasseforløbet med en fast takst. Derudover vil erhvervsskolerne modtage den statslige takst, der gives, når eleverne er i brobygning. Direktører på erhvervsuddannelserne er blevet præsenteret for den nuværende udgift pr. elev. Der er dog ikke taget stilling til, om den nuværende takst også vil være gældende for det nye 10. klassetilbud. Direktørerne har overfor Skoleforvaltningen tilkendegivet, at de er interesseret i at indgå overenskomst omkring et fremtidigt 10. klassetilbud. kl Side 534 af af 747

38 Tidsplan for det videre arbejde Tid Forum Indhold 7. maj Forvaltningsledelsen Drøftelse af sagsfremstilling 19. maj Forvaltningsledelsen Evt. endelig drøftelse af indstilling (medtages kun ved behov for ændringer) 2. juni Skoleudvalget behandling af fremtidig organisering af 10. klasse 2.juni 21. august Skolebestyrelser og MED-udvalg Høring 3. september Forvaltningsledelsen 15. september Skoleudvalget Behandling 21. september Magistrat 28. september Byrådet Endelig godkendelse 28/9 1/ Skoleforvaltningen m.fl. Implementering af nyt 10. klassetilbud. December Skoleudvalget Orientering om status på implementering af nyt 10. klassetilbud kl Side 635 af af 747

39 Bilag: Skoleudvalget Bilag - Sammenskrivning af interview vedr 10. klasse.docx kl Side 736 af af 747

40 Punkt 12. Tilstandsbeskrivelse SSP/Trivsel - 1. kvartal Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, "Tilstandsbeskrivelse SSP/Trivsel for 1. kvartal 2015". Beslutning: Til orientering. Helle Frederiksen, Jan Nymark Thaysen og Hans Thorup var fraværende. kl Side 137 af af 247

41 Sagsbeskrivelse SSP-sekretariatet i Aalborg Kommune indsamler oplysninger fra alle interessenter omkring arbejdet med børn og unge. Tilstandsbeskrivelsen kommer hvert kvartal til orientering og drøftelse i Skoleudvalget. Det drejer sig om skolerne, fritidscentrene, Ungdomsskolen, opsøgende medarbejdere i Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, samt Nordjyllands Politi. På baggrund af den foreliggende viden, formulerer SSP-sekretariatet et statusnotat, som samlet beskriver tilstanden vedrørende trivsel, forbrug af rusmidler, kriminalitet og tendenser til bande-virksomhed. Generelt konkluderer sekretariatet, at tilstanden i Aalborg Kommune i 1. kvartal 2015 har været stabil og rolig. Bilaget er lukket, da det er fortroligt. kl Side 238 af af 247

42 Punkt 13. Orientering fra rådmand og direktør Beslutning: Til orientering. Helle Frederiksen, Jan Nymark Thaysen og Hans Thorup var fraværende. kl Side 139 af af 147

43 Punkt 14. Eventuelt Beslutning: Intet. Helle Frederiksen, Jan Nymark Thaysen og Hans Thorup var fraværende. kl Side 140 af af 147

44 Punkt 15. Godkendelse af referat Beslutning: Godkendt. Helle Frederiksen, Jan Nymark Thaysen og Hans Thorup var fraværende. kl Side 141 af af 147

45 Punkt 16. Morgenmadstilbud til skoleelever Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender etablering af morgenmadstilbud på tre skoler i Aalborg Kommune samt nedenstående økonomiske fordelingsnøgle. Beslutning: Godkendt. Helle Frederiksen, Jan Nymark Thaysen og Hans Thorup var fraværende. kl Side 142 af af 347

46 Sagsbeskrivelse Baggrund Aalborg Kommune besluttede ved budgetforliget for 2015 at afsætte 1,5 millioner kroner årligt til et morgenmadstilbud for eleverne på et antal skoler. Elevernes morgenmadsvaner har indflydelse på elevernes indlæring og adfærd. Der er foretaget flere undersøgelser, der underbygger denne påstand, hvorfor der er flere kommuner, der laver forsøg med indførelse af morgenmadstilbud til eleverne. I Aalborg Kommune har enkelte skoler forsøgt sig med morgenmadstilbud. Det har været tilbud, hvor der har været opstillet morgenmadsprodukter, men hvor der ikke har været afsat personaleressourcer. Projektet har forskellige formål. Men overordnet set er det vigtigste måske, at det kan udlægges som et bidrag til en reduktion af ulighed i sundhed og understøtte læringsparathed. Målgruppen er først og fremmest de elever, som ikke får morgenmad hjemmefra. Det er derfor ikke i sig selv et mål at tiltrække flest mulige elever, men at give et tilbud til de elever, der har størst behov for et sådant måltid og en positiv, social samværssituation. Ikke alle skoler er målgruppe for tilbuddet. Der er tale om skoler, hvor man ved, at her er behovet for morgenmadstilbuddet aktuelt og nødvendigt. Sagsbeskrivelse Der er kun tre skoler, der har ansøgt om at blive en del af projektet: Tornhøjskolen, Mou Skole og Ferslev Skole. Skolernes ansøgninger har Skoleforvaltningen drøftet med repræsentanter for skolernes ledelser, hvorefter ansøgningerne har gennemgået visse justeringer. Det har været væsentligt for Skoleforvaltningen at betone vigtigheden af de pædagogiske elementer og sociale situationer i morgenmadstilbuddene. Ansøgningerne er vedhæftet som bilag. Tornhøjskolen har søgt om kr. Mou Skole har søgt om kr. Ferslev Skoles ansøgning beløber sig til kr. Som det fremgår af ansøgningerne, er udgiften til personaledelen den største post. Hertil kommer indkøb af inventar til eksempelvis cafemiljøer, rulleborde, køle/frys, køkkengrej m.m. En større post udgøres naturligvis af selve den morgenmad, der vil blive tilbudt eleverne. Skoleforvaltningen indstiller, at de ansøgte beløb bevilges for skoleåret 2015/2016. kl Side 243 af af 347

47 Bilag: Skoleudvalget Tornhøjskolen.docx Mou Skole.doc Ferslev Skole.docx kl Side 344 af af 347

48 Punkt 17. Profilskoler i Aalborg Kommune skoleåret 15/ Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at de tre nuværende profilskoler fortsætter med deres profilindsats i skoleåret 15/16 (det er tidligere besluttet i Skoleudvalget, at Løvvangskolen supplerer disse med fokus på entreprenørskab). Den foreslåede økonomiske fordeling er anført i nedenstående afsnit om økonomi. Beslutning: Godkendt. Helle Frederiksen, Jan Nymark Thaysen og Hans Thorup var fraværende. kl Side 145 af af 347

49 Sagsbeskrivelse Baggrund Skoleforvaltningen har i indeværende skoleår 3 profilskoler: Mellervangskolen innovationsprofil (kreativitets-, innovations- og entreprenørskabsundervisning i hele skoleforløbet). Skolen har fået kr. i indeværende skoleår. Klarup Skole international profil (sprogudvikling og international kulturforståelse). Skolen har fået kr. i indeværende skoleår. Frejlev Skole naturfaglig profil (energi og bæredygtighed i teori og praksis). Skolen har fået kr. i indeværende skoleår. Der er i 2014 til 2017 afsat 1,0 mio. kr. årligt til udvikling af profilskoler i Aalborg Kommune. Beløbet er tiltænkt som starthjælp til at komme i gang med arbejdet som profilskole. Beløbene er differentierede på baggrund af de beløb, skolerne har ansøgt om. Sagsbeskrivelse Der er med de nuværende profilskoler tale om tre forskellige profiler, der har potentiale til at give skolerne et væsentligt, lokalt tilsnit og samtidig inspirere andre skoler i kommunen til at tænke i skærpede profilbaner. Skoleforvaltningen følger projekterne løbende og har koblet konsulenthjælp på dem. Profilskolernes arbejde er blevet drøftet med Skoleforvaltningen i dette forår med henblik på evt. justeringer for næste skoleår (jævnfør tekst/beslutning i Skoleudvalget på mødet den 3. juni 2014). Skoleforvaltningen har ligeledes bedt skolerne om en kort skriftlig statusredegørelse for det forløbne skoleår med et kig ind i og ønsker til næste skoleår. Næste forår (Løvvangskolen om to år) drøftes projekternes forløb ligeledes, denne gang for at tage stilling til en mulig fortsættelse. Økonomi Mellervangskolen ansøger om kr. til projektledelse samt kr. til artefakter, synlighed, videndeling og formidling. Klarup Skole søger om kr. til opkvalificering af den internationale styregruppe, udarbejdelse af international portfolio til brug i undervisningen på forskellige klassetrin, tilskud til indkøb af undervisningsmaterialer, etablering af international corner på Pædagogisk Læringscenter, midler til partnerskabsaftaler samt midler til studietur til Holland. Frejlev Skole søger om kr. til projektledelse, genbrugscykler, etablering af genbrugsbutik, vindmøller, solcelleanlæg, videre arbejde med forurening, økologisk mad, samarbejde med økologisk landbrug og andre, pjecer, samarbejde med plejehjemmet og borgerforeningen. På baggrund af ovenstående og beslutningen om muligheden for at justere beløbene for det kommende skoleår foreslås følgende justerede tildeling: Mellervangskolen kr. til projektledelse Løvvangskolen kr. til projektledelse Frejlev Skole projektledelse og ovennævnte tiltag Klarup Skole kr. til ovennævnte tiltag kl Side 246 af af 347

50 Der gennemføres et samarbejde om projektledelse mellem Løvvangskolen og Mellervangskolen. kl Side 347 af af 347