JobForm - et erhvervsrettet forsøgsprojekt for ledige med overvægt
|
|
- Andrea Cecilie Villadsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Af psykolog og klinisk diætist Inge Vinding, JCVU Ernæring og Sundhedsuddannelsen JobForm - et erhvervsrettet forsøgsprojekt for ledige med overvægt Svær overvægt kan være en fysisk og psykisk barriere for at komme i arbejde. Det var udgangspunktet for projekt JobForm, som JCVU Ernæring og Sundhedsuddannelsen i 2006 har deltaget i sammen med Jobcentrene og Afdeling - en for Sundhedsfremme i det tidligere Århus Amt. Projektets formål var at få ledige med overvægtsproblemer i arbejde eller tættere på arbejdsmarkedet. Konklusionen er, at det kan lykkes gennem en systematisk tværfaglig indsats. Inge Vinding Baggrunden for projektet var et ønske fra kommuner og faglige organisationer om en særlig indsats for ledige med overvægtsproblemer. Erfaringer fra arbejdsmarkedsområdet viser, at der ikke findes lette løsninger på problemerne, men at der skal sættes ind på flere områder. Overvægt indgår for manges vedkommende i et samlet individuelt problemkompleks, hvis faktorer virker gensidigt forstærkende. Projektets teoretiske ramme og sundhedspædagogiske mål Projektets centrale antagelse var, at parallelle indsatser på hhv. livsstils- og arbejdsmarkedsområdet ville øge chancen for, at deltagerne kom ud på arbejdsmarkedet. En indsats på flere fronter ad gangen er samtidig med til at sikre større helhed for deltagerne og formentlig bedre resultater ved at bidrage til, at den enkelte bliver bedre rustet til at tage ansvar for egne valg. Målet var derfor at skabe rammerne for, at deltagerne kunne udvikle kompetence til at håndtere eget liv og opnå øget trivsel og sundhed - sundhed Kompetence i dybden Kompetence defineres i et socialpsykologisk perspektiv som :.. personligt kvalificerede færdigheder, som individet har erhvervet sig eller opnået gennem et udviklingsforløb. Der er tale om færdigheder, der mere eller mindre udfoldes, vedligeholdes og bekræftes i en social sammenhæng. (8, p. 200). Kompetence kan karakteriseres ved to aspekter: Kompetence i bredden, der refererer til specifikke kompetencer, f.eks. faglig og social kompetence, og kompetence i dybden, der refererer til den personlige kompetence, og som omfatter: Handleplanet et ydre iagttageligt plan, der omfatter det, man gør. Kundskabsplanet et mere usynligt plan, der omfatter refleksion, erfaringer, fortolkninger og fordybelse, dvs. det, man ved. Selv- og meningsplanet - et indre plan, der omfatter den personlige og subjektive selvopfattelse og mening, selvværd og selvtillid, dvs. det, man er. Dette plan kaldes også det eksistentielle plan og udgør samtidig kompetencernes følelsesmæssige aspekt, der forankrer kompetencens andre to planer. De tre planer, færdigheder, kundskab og selvværd, interagerer med hinanden (1). 8 Artikel Diætisten nr
2 forstået som evnen til at opfylde egne behov og ønsker for tilværelsen og mestre dens udfordringer (1). Undersøgelser om behandling af overvægt viser, at mange af de karakteristika, der er gældende for dem, der kan fastholde et opnået vægttab, har med kompetencer på det personlige plan at gøre (2,3,4,5). At ændre kostvaner og fastholde et opnået vægttab handler ikke kun om viden og færdigheder, men også om selvtillid, selvværd, positiv selvopfattelse, tiltro til egne evner og muligheder, og om at kunne se en mening med forandringerne, opleve eget ansvar og dermed mobilisere engagement og motivation. De sidstnævnte faktorer er afgørende, fordi de er med til at bestemme, om vi kan, vil og tør bruge den viden og de færdigheder, vi har, ligesom de er bestemmende for trivsel. Og det at trives med tilværelsen og mestre dens udfordringer synes klart at være forbundet med valg af sund livsstil (1,6,7). Grundlæggende var projektet bygget op omkring følgende fire perspektiver: Aktørperspektivet: Deltagerne inddrages aktivt i egne kompetencefremmende læreprocesser. Vægten er på medindflydelse og medansvar. Projektet sigter mod at styrke den enkeltes egne ressourcer med henblik på at udvikle sig til at blive aktør med indflydelse på eget liv og selv at kunne sætte dagsordenen for sit liv. Netværksperspektivet: Der skal skabes mulighed for social tilknytning i et fællesskab med andre overvægtige. Tilhørsforhold og dermed muligheden for at skabe nære, fortrolige relationer og opnåelse af social accept er en væsentlig betingelse for at (gen-) skabe trivsel. Det giver mulighed for oplevelse af selvværd, personlig og social kompetence. Helhedsperspektivet: Der fokuseres på hele personen og dermed på de faktorer, der har betydning for varig ændring af vaner. I praksis betyder det en tværfaglig tilgang samt inddragelse af fx familie og arbejdsplads. Empowermentperspektivet: Sigter mod at tage mennesker alvorligt i deres egne mål, engagementer, bestræbelser og styrkesider til at mestre tilværelsen og dens udfordringer og at tage magten over eget liv og egne vilkår for derigennem at støtte kompetenceudviklingen med særlig vægt på de personlige dimensioner: handleevne og selvværd (1,10). Forløbets form Projekt JobForm omfattede i alt 33 personer fordelt på tre jobcentre (Grenaa, Århus N og Randers) og blev finansieret af EU- Socialfondet. Deltagerne var gennem et 24-ugers erhvervsrettet forløb (16 ugers undervisning og 8 ugers praktik). Undervisningsforløbet var tilrettelagt som en kombination af gruppeforløb og individuelle samtaler. Da kompetence på det personlige plan udvikles, udfoldes og bekræftes i en social sammenhæng, var der i forløbet fokus på såvel den enkelte som den sociale kontekst og samspillet med de andre deltagere. Elementer i forløbet var: Kost og ernæring, fysisk aktivitet, psykologi og arbejdsmarked. Kostdelen Det primære mål var at give deltagerne et afbalanceret forhold til mad og lære at spise sundt og derved opnå et vægttab. Udgangspunktet var de 8 kostråd (11), og fokus var på livsstilsændringer frem for (endnu) en slankekur. Dvs. hellere få, men virksomme og langtidsholdbare ændringer, end at være fanatisk i en kortere periode, hvorefter det hele opgives, og man vender tilbage til de gamle vaner. Radikale omlægninger i kostvanerne vil ofte være effektive i forhold til et hurtigt og stort vægttab, men alle undersøgelser viser en manglende langtidseffekt (12,13). Kursusforløbet på de 24 uger blev ikke betragtet som løsningen, men som første skridt på vejen. Det tager tid at ændre vaner, tabe i vægt og ikke mindst at holde vægttabet. En grundlæggende tanke var: Alt er tilladt med måde! Ingen madvarer var forbudte, Inge Vinding har deltaget i både planlægning, udvikling, gennemførsel og evaluering af både pilotprojektet og det endelige projekt. Desuden deltog klinisk diætist Dorthe Kern og psykolog Nanna Kruengkratok Lang, begge fra JCVU Ernæring og Sundhedsuddannelsen, i den udførende del af projektet, ligesom to studerende var i praktik på jobcentret i Grenaa. Diætisten nr Artikel 9
3 ligesom vi ikke delte madvarerne op i sunde og usunde. Mængder og hyppighed er afgørende - derfor handler det om at lære at prioritere. Da der er tale om varige ændringer, er det vigtigt, at ændringerne ikke opleves for afsavnspræget, men at der tværtimod er balance mellem nydelse og sundhed. Deltagerne fik hjælp til ændringer, der tog direkte udgangspunkt i de vaner, de havde i forvejen, og deres egne ønsker og mål til kostændringen, ligesom der blev taget hensyn til tid, økonomi, familiens dagligdag, værdier og traditioner. Den ugentlige vejning fungerede primært som redskab til at understøtte og udvikle deltagernes motivation, idet vægten viser et konkret resultat af indsatsen. Indholdet i kostdelen: Myter og fakta om, hvad sund mad er med udgangspunkt i de 8 kostråd. Viden om hensigtsmæssigt måltidsmønster og måltidssammensætning. Betydningen af portionsstørrelse. Inspiration til velsmagende, nem og sund mad: Nye opskrifter samt idéer til ernæringsforbedring af deltagernes egne opskrifter. Præsentation af nye råvarer med udgangspunkt i kvalitet og årstid. Indkøb besøg i supermarkedet, på torvet og i specialbutikker. Målet har været at vise sunde alternative indkøbsmuligheder og at lære at læse varedeklarationer. Madlavning og fællesspisning. Personlig rådgivning om ændring af kostvaner og udarbejdelse af individuel kostplan, der afspejler specifikke og realistiske ændringer i forhold til en kostomlægning. Fysisk aktivitet Formålet med indsatsen vedr. fysisk aktivitet var på forskellig vis at understøtte sund livsstil herunder gode bevægevaner ud fra to mål: At deltagerne opnåede vægttab eller i det mindste fastholdt vægten At deltagerne opnåede øget fysisk aktivitetsniveau Undervisningen var dels holdbaseret og dels baseret på tilrettelagte individuelle træningsprogrammer med afsæt i deltagernes egne målsætninger. Således arbejdede nogle deltagere med decideret fokus på vægttab via konditionstræning, hvorimod andre arbejdede mere i bredden for at styrke bevægelighed, kropsbevidsthed osv. Som led i projektets netværksperspektiv blev deltagerne under forløbet introduceret til forskellige eksterne motionstilbud f.eks. i fitnesscenter og svømmehal. Formålet med denne del var at skabe kontinuitet i deltagernes træning i overgangen fra forløb til job eller alternative videre planer. Psykologidelen Undervisningen og vejledningen i psykologi havde fokus på de psykologiske sider af overvægt og kostvaner. Et væsentligt element i forløbet var at arbejde med at udvikle den enkeltes indsigt i, hvad man spiser og hvorfor med henblik på at opnå større kontrol over spisning og vægt. Med andre ord at hjælpe deltagerne til at blive mere bevidste om de mønstre, der har været med til at fastholde dem i uhensigtsmæssige vaner, samt bidrage med redskaber til, hvordan de psykologiske barrierer kan overvindes, og hvordan højrisikosituationer kan tackles for at mindske tendensen til trøstespisning. Det er en læreproces, hvor man blandt andet skal finde ud af at håndtere de vanskelige situationer og sindsstemninger, hvor man tidligere fik hjælp fra maden (14,15,16,17). Et andet vigtigt omdrejningspunkt i arbejdet var opbygning og vedligeholdelse af den enkeltes motivation og engagement i forbindelse med forandring af livsstil og vægttab (18). Det var op til den enkelte deltager at få individuelle samtaler udover de første indledende samtaler. Der var stor spredning mht. brugen af dette tilbud nogle havde samtaler med psykologen stort set hver uge, mens andre ikke gjorde brug af tilbuddet overhovedet. Gruppeforløbet har været en blanding af oplæg, individuelle øvelser, gruppearbejde og fælles diskussioner. Udgangspunktet for arbejdet både i gruppen og i de individuelle samtaler var primært den kognitive metode med fokus på problemet og løsningen heraf. De individuelle samtaler tog desuden udgangspunkt i konkrete individuelle psykologiske problemstillinger som depression og spiseforstyrrelse samt problemer i forhold til familie, parforhold og børn. 10 Artikel Diætisten nr
4 Indholdet i psykologidelen Overvægt, mad og psykologi Mål og forventninger til vægttab Barrierer for forandring af vaner Motivation og forandringsprocesser Dysfunktionelle tanker om mad og vægt Tackling af højrisikosituationer Sansetræning (sammen med diætisten) Selvværd og selvtillid Kommunikation Stress og stresshåndtering Depression Den decideret arbejdsmarkedsrettede del vil ikke blive omtalt her, men kan læses i rapporten. Resultater Vægten Et af målene var, at deltagerne skulle tabe i vægt. Men netop fordi idéen bag projektet var varige livsstilsændringer frem for traditionelle slankekure, arbejdede vi i projektet ud fra forventninger om relativt langsomme, men vedvarende vægttab. For enkelte var et tilfredsstillende mål at stoppe vægtstigningen eller at stabilisere et allerede opnået vægttab. Det gennemsnitlige vægttab i løbet af kurset var på 6,2 kg. Dette tal siger dog ikke så meget, idet der er tale om et gennemsnit i en lille gruppe, og der var tale om store variationer deltagerne indbyrdes på de enkelte hold: Fra -19,2 kg til +2,4 kg. To deltagere havde deltaget i pilotprojektet lige inden, hvor de havde tabt kg. Begge disse to deltagere formåede i løbet af de 24 uger, kurset varede, at fastholde det opnåede vægttab. Udgangsvægten varierede fra 101,4 kg til 168,3 kg. Øvrige fysiske parametre JobForm har målt fysiologiske parametre og viser en sundhedsgavnlig virkning. På de fleste af de målte parametre (f.eks. iltoptagelse, kondital og fedt %) er der tale om en gennemsnitlig positiv udvikling på 5-8 %. Udviklingen var ikke jævnt fordelt over projektet, idet der gennem kursusdelen var større ændringer på de målte parametre end i praktikdelen. Det er sandsynligt, at kursisterne i forbindelse med praktikdelen stod over for så store udfordringer, at omlægning af livsstilen trådte i baggrunden. Udover den gennemsnitlige forbedring af de fysiologiske parametre, medførte projektet en positiv udvikling i kursisternes oplevelse af egen fysiske tilstand samt deres egen oplevelse af deres helbred alt i alt. De føler sig mindre begrænsede i en række fysiske aktiviteter, deres selvangivne fysiske aktivitetsniveau er steget gennem projektet, og den selvoplevede helbredstilstand opleves generelt bedre. Kosten Der blev ved projektets afslutning gennemført i alt 24 interviews af to studerende fra linjen Human Ernæring. Spørgsmålene i interviewguiden var inddelt i kategorier omhandlende madens kvantitet og kvalitet samt den adfærd og de færdigheder, der relaterer sig til indkøb, tilberedning og måltidsmønster. Der er tale om deltagernes egne vurderinger. Evalueringen af kostdelen viser, at mange formåede at nedsætte indtaget af slik og andre søde sager, fedtstoffer, fast food og brød. De fleste deltagere øgede deres indtagelse af grøntsager og frugt, ligesom de fleste havde succes med at regulere appetitten og forhindre overspisning ved at etablere et mere jævnt måltidsmønster og indtage mellemmåltider. Næsten alle deltagere mente, de var blevet bedre til at vurdere en opskrift ernæringsmæssigt og til at bruge denne viden i madlavningen, og langt de fleste havde fået et mere positivt syn på det at lave sund mad. Til gengæld havde deltagerne ikke foretaget de store ændringer mht. at bruge planer over aftensmad og herudfra udarbejde indkøbslister. Deltagerne brugte generelt de 8 kostråd og varedeklarationer som redskaber til at spise sundere i dagligdagen. De opnåede kostændringer skal ses i lyset af, at målsætningerne var individuelt fastsatte. Dvs. at ikke alle havde de samme mål eller det samme antal mål, men typisk 2-5 mål af nedenstående mål: Undgå overspisning Nedsætte portionsstørrelserne Flere mindre måltider i løbet af dagen i stedet for få store måltider Nedsætte forbruget af slik, chokolade og kage Nedsætte forbruget af chips og fast food Nedsætte forbruget af sodavand Flere grøntsager til aftensmaden Sundere mellemmåltider Psykologidelen Den samlede evaluering på psykologidelen er delt op i resultater i forhold til hhv. hyppigheden af overspisning og ens egen tro på, at man kan lade være med at overspise i højrisikosituationer (self efficacy). Den generelle tendens er, at deltagerne typisk ved kursusstart overspiste i forbindelse med negative følelser, dvs. hvis deltageren var hhv. bekymret, trist, ensom, træt eller vred. Diætisten nr Artikel 11
5 Overspisningen forekom dog i lidt mindre grad, når der var tale om følelsestilstandene bekymret og vred, end når det er trist, ensom og træt. Til gengæld overspiste de generelt ikke i forbindelse med positive følelser (glad, i godt humør). På tværs af alle tre centre er der sket store individuelle forbedringer, og samlet set er hyppigheden af overspisningsepisoder faldet henover kursusperioden også. Dog overspiste enkelte deltagere mere end ved kursusstart og dermed var faldet i overspisningsepisoder samlet set ikke så markant. Blandt deltagerne var der fra starten stor variation i graden af tiltro til at kunne undgå at overspise i langt de fleste situationer. Generelt var deltagernes tiltro til at kunne kontrollere spisningen mindst, når de oplevede negative følelser som oplevelsen af stress, vrede, tristhed, kedsomhed eller bekymringer. Ligeledes var det en udfordrende situation, når der sås fjernsyn, samt når der skulle hygges med venner/familie. Til gengæld berettede kun få om problemer med at rydde af bordet samt lave mad. At gå i biografen var heller ikke en af de sværeste situationer for de fleste forklaret med, at de stort set aldrig gik i biografen, fordi de ikke havde råd til det. I løbet af kurset skete der generelt en væsentlig forbedring i deltagernes tiltro, især på følgende områder: Fristende situationer som indkøb, gå forbi bageren, hygge, spise ude og se fjernsyn. Den mest markante forbedring ses mht. oplevelsen af negative følelser som stress, vrede, kedsomhed, tristhed og bekymring. Overordnet set er kursisternes tiltro til at kontrollere deres tendens til overspisning i en række situationer blevet bedre. Arbejdsmarked Det er lykkedes for en stor del af kursisterne at opnå et nyt arbejdsmarkedsperspektiv gennem kursusperioden. De har fået nye joberfaringer som basis for en nyorientering, og der er blevet lavet konkrete jobplaner, der viste sig at føre deltagerne i beskæftigelse eller tættere på beskæftigelse. Mere præcist fik og bevarede 24 af de 33 eller 73 % - en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet. Tre måneder efter projektets afslutning er 5 kommet i ordinært arbejde, 2 er i arbejde med løntilskud/flexjob, mens 15 er i gang med aktive tilbud som uddannelse og virksomhedspraktik. Hvad fik deltagerne ud af det? Kombinationen af gruppeforløbet og det individuelle fokus viste sig meget værdifuld. Deltagerne gav udtryk for at have fået større selvindsigt og for at blive taget alvorligt. At der ikke var tabu knyttet til at snakke om overvægt indbyrdes, hjalp også mange. Deltagerne siger samstemmigt, at de individuelle samtaler med psykologen var meget givtige. Udover at rumme en selvudviklingsproces i forhold til ændring af livsstil og arbejdsmarkedsparathed levnede samtalerne også plads til bearbejdning af de andre indsatsområder, og dermed bandt samtalerne områderne sammen. Flere af deltagerne understreger, at netop samtalerne med psykologen og tid til tætte opfølgninger var det særligt gode ved at deltage i JobForm. Nogle citater fra deltagere: Da jeg først lærte at spise rigtigt, kom min energi tilbage lysten til at arbejde og leve. Det har fungeret rigtigt godt sammen. Hvis man ikke har hovedet med, kan man ikke tabe sig. Jeg har brugt psykologien meget både med hensyn til job - situation og min egen depression. Jeg har fået mere energi, kan lidt bedre overskue at have et arbejde. Sundhed giver energi. Succesoplevelserne fra kurset kan jeg bruge til mange ting, bl.a. så har jeg mod på det med at komme ud på arbejdsmarkedet. Jeg har lært at tackle tingene på en anden måde gennem snakken med de andre deltagere. Konklusion Projekt JobForm har skabt den synergi mellem flere parallelle indsatser, som projektet havde til formål at afprøve. Projektet har haft en afgørende positiv effekt ved at øge deltagernes selvværd og lære dem at formulere egne behov. Dette blev understøttet af, at deltagerne fik konkrete redskaber til problemløsning. Der er således meget, der taler for at samle grupper af overvægtige i særligt tilrettelagte forløb i et jobcenter. Blandt andet er overvægten ikke tabuiseret, og støtten deltagerne imellem er uvurderlig. Det viste sig at være rigtig fornuftigt at sammensætte et tværfagligt team omkring en forebyggende indsats for de overvægtige ledige. Det er dog afgørende, at der er gode muligheder for at mødes for at udveksle erfaringer og reflektere over fælles praksis for at sikre fælles læring og udvikling i teamet. En anden væsentlig ting er muligheden for supervision af en udefrakommende psykolog. inge.vinding@gefiberpost.dk Rapporten JobForm et erhvervsrettet forsøgsprojekt for ledige med overvægtsproblemer. kan rekvireres hos: Beskæftigelsesafdelingen, Norddjurs Kommune, Ravnholtvej1, 8500 Grenaa. Eller den kan downloades fra: 12 Artikel Diætisten nr
6 Referencer 1. Jensen B (2002). Sundhed og sårbarhed. Store børns beretninger om sundhed og hverdagsliv. København: Hans Reitzels Forlag. 2. Byrne SM (2002). Psychological aspects of weight maintenance and relapse in obesity. Journal of Psychosomatic Research, 53: Byrne SM, Cooper Z, Fairburn C (2003). Weight maintenance and relapse in obesity: a qualitative study. International Journal of Obesity, 27: Byrne SM, Cooper Z, Fairburn CG (2004). Psychological predictors of weight regain in obesity. Behaviour Research and Therapy, 42 (11): Elfhag K, Rössner S (2005). Who succeeds in maintaining weight loss? A conceptual review of factors associated with weight loss maintenance and weight regain. Obesity Reviews, 6(1): Jørgensen PS, Holstein BE, Due P (2004). Sundhed på vippen. En undersøgelse om de store skolebørns sundhed, trivsel og velfærd. København: Hans Reitzels Forlag. 7. Aaen S, Nielsen GA (2006). Trivsel, sundhed og sundhedsvaner blandt årige i Danmark. København. Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen. 8. Jørgensen PS (2001). Kompetence overvejelser over et begreb. Nordisk Psykologi, 53(3): Jensen B (2002b). Kompetencebegrebet og pædagogisk design en skitse til en model. København: Gyldendal. 10. Jensen B (2006). Unges sundhed og sårbarhed i et kompetenceperspektiv. Kap. 2 (p ) i: Akselsen K & Koch B (red.). Sundhed, udvikling og læring. Billesøe & Baltzer. 11. Astrup A, Andersen NL, Stender S, Trolle E (2005). Kostrådene Publikation nr. 36. Ernæringsrådet og Dansk Fødevareforskning. 12. Jeffery RW, Drewnowski A, Epstein LH et al (2000). Long-term maintenance of weight loss: Current status. Health Psychology, 19(1 Suppl): Svendsen, O.L.; Heitmann, B.L.; Mikkelsen, K.L. et al. (2001). Fedme i Danmark. Klaringsrapport 8. Ugeskrift for Læger, Canetti L, Bachar E, Berry EM (2002). Food and emotion. Behavioural Processes, 60(2): Heatherton TF, Striepe M, Wittenberg L (1998). Emotional distress and disinhibited eating: The role of the self. Personality and Social Psychology Bulletin, 24(3): Heatherton TF, Baumeister RF (1991). Binge eating as escape from selfawareness. Psychological Bulletin, 110(1): Polivy J, Herman CP (1999). Distress and eating: Why do dieters overeat? International Journal of Eating Disorders, 26(2): Miller WR, Rollnick S (204). Motivationssamtalen. København: Hans Reitzels Forlag. ATMEAL Mousser som proteinkilder Er nye energitætte produkter fra Toft Care Systems Gør det nemt at lave et lækkert mellemmåltid/ en lækker dessert Proteinkilde Den færdige mousse indeholder ca. 10 g protein pr. 100 g færdig mousse Anvendes direkte fra emballagen Vælg mellem citron og chokolade ATMEAL Supper med højt indhold af protein Er nye energitætte produkter fra Toft Care Systems Gør det nemt at lave et lækkert mellemmåltid/ en lækker forret Har et forhøjet indhold af protein En kop suppe indeholder ca. 7,5 g protein Anvendes direkte fra emballagen Vælg mellem asparges, kartoffel/porre og tomat
JobForm et erhvervsrettet forsøgsprojekt for ledige med overvægtsproblemer
JobForm et erhvervsrettet forsøgsprojekt for ledige med overvægtsproblemer Den samlede evaluering af projekt JobForm består af: Slutevalueringsrapport: Evalueringsrapporten er udarbejdet af en ekstern
Læs mereOverspisning Teori og Praksis
Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning
Læs mereBedre sundhed din genvej til job. Side 1
Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og
Læs mereKursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013
Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager
Læs mereKontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale
sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør
Læs mereDet psykologiske forsvar mod vægttab
ARTIKEL Af Inge Vinding, psykolog, klinisk diætist, JCVU, Ernæring og Sundhedsuddannelsen samt privatpraktiserende Diætbehandling af overvægt nytter det overhovedet? 8 At fastholde et opnået vægttab via
Læs mereIntroduktion til måltidsbarometeret
Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab
Læs mereSide 1 af
Side 1 af 7 Bilag 2 Kræftrehabilitering i Viborg Kommune Formål: At medvirke til at skabe et sammenhængende rehabiliteringsforløb, der bygger på fysisk, psykisk og social tilpasning til hverdags- og arbejdslivet,
Læs mereBilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper
Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt
Læs mereKommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.
Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent
Læs mereOverspisning- Tankernes magt
Overspisning- Tankernes magt d. 12 januar 2017 Hvad er overspisning Definition og hyppighed Årsager til overspisning Den kognitive model Øvelse: Min bedste ven Psykologiske aspekter Hvad kan jeg selv gøre?
Læs mereSundhedskursus. For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet.
Sundhedskursus For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet. Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder forløb med holdundervisning,
Læs mereRehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune
Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune Formål: At borgere med kronisk sygdom opnår at øge deres handlekompetencer i forhold til deres generelle sundhed, via teoretisk viden, praktiske øvelser og erfaringsudveksling.
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:
Læs mereDIÆTISTEN LÆS ARTIKEL SIDE 5 LÆS ARTIKEL SIDE 8 LÆS MERE PÅ SIDE 17 LÆS MERE PÅ SIDE 25
Nr. 90. December 2007. 15. årgang DIÆTISTEN Temauge for kræftpatienter med fokus på ernæring og fysisk aktivitet. LÆS ARTIKEL SIDE 5 Jobform et erhvervsrettet forsøgsprojekt for ledige med overvægt. LÆS
Læs mereUng i Forandring. Center for Børn og Unges Sundhed
Ung i Forandring Hvad er Ung i Forandring? En støttende og forebyggende indsats Et psykologisk samtaletilbud til unge på forskellige ungdomsuddannelser, UUvejledningen samt jobcentre i Københavns kommune
Læs mereNår kiloene sidder fast
VÆGTPROBLEMER Når kiloene sidder fast Sult, lyst, vane og overdreven kontrol er alle kræfter, der har indflydelse på vores spiseadfærd. Det er også dem, hver for sig og i samspil, der forhindrer den overvægtige
Læs mereHvorfor er det vigtigt?
Struktur på sundheden Workshop 10 Lucette Meillier Seniorforsker, cand.comm., ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Socialpsykiatrien Sundhed i balance Hvorfor er det vigtigt?
Læs mereHygiejne. Vasker hænder før måltider. Efter hvert toiletbesøg. Efter måltider ved behov. Når børnene kommer ind fra legepladsen.
Kost og bevægelsespolitik for Børnehuset Andedammen. Udarbejdet 22.4.2009. Citat fra forbrugerstyrelsen: Det er af stor betydning for børns trivsel og helbred, at de under opvæksten får en god og ernæringsrigtig
Læs mereChris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt
Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mereLivsstilscafeen indholdsoversigt
Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12
Læs mereEvaluering af projekt #Sundsammen Marts 2018
Evaluering af projekt #Sundsammen Marts 2018 1 Indhold 1. Formål med projekt SundSammen... 3 2. Formål med evalueringen... 3 3. Metode... 3 4. Hovedkonklusioner fra interviewene... 4 4.1 Motivation for
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereProjekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen
Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab
Læs mereSundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression
Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Lev godt med din sygdom Hadsten samt Kultur- og Sundhedscenter InSide, Hammel. Sundhedskursus
Læs mereSundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression
Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber
Læs merePartnerskab om Folkeskolen. Kort og godt
Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Kommuneforlaget A/S 1. udgave, 1. oplag 2009 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design:
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe
Læs mereUndervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen
1 November 2011 Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1. Indledning Følgende dokument er en kort vejledning til undervisere på vægtstoprådgiveruddannelsen. Dokumentet supplerer dokumenterne
Læs mereMin Mad. Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale
Min Mad Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale 1 Sådan bruger du Min mad Her kan du læse om, hvad du kan opnå ved at bruge Min mad i sundhedssamtalen, hvilke personer den egner sig til. Derudover
Læs mereOverordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018
Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Fælles om de nærende og nærværende måltider I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik
Læs mereJob og Aktiv Jobcenter Kolding
September 2015. Job og Aktiv Jobcenter Kolding Sundstyrelsen, Sundhedscenter Kolding og Job center Kolding Tilkendelser af førtidspensioner i Kolding kommune Baggrund 3-årigt projektsamarbejde mellem Jobcenter
Læs mereKOSTVEJLEDNING FOR DIG DER ØNSKER BALANCE MELLEM VÆGTTAB, VÆGTØGNING, SUNDHED OG TRIVSEL
KOSTVEJLEDNING FOR DIG DER ØNSKER BALANCE MELLEM VÆGTTAB, VÆGTØGNING, SUNDHED OG TRIVSEL Sundhedspartnerdk Finlandsgade 25F 8200 Aarhus N Kontakt 20208860 info@sundhedspartnerdk.dk www.sundhedspartnerdk.dk
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereSundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression
Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber
Læs mereHvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune
Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer
Læs mereAnorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser
Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,
Læs mereRESSOURCE KONSULENTER
RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet
Læs mereSå spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen
Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser
Læs mereSTRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår. Du er kilden til den forandring, du ønsker at se...
STRANDPARKEN RESSOURCECENTER Individuelt Erhvervsrettet forløb På skånsomme vilkår Du er kilden til den forandring, du ønsker at se... 1 Indholdsfortegnelse Individuelt erhvervsrettet forløb... side 5
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden
Læs mereUfaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode
Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes
Læs mereKost Rygning Alkohol Motion
Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og
Læs mereDe unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.
De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer
Læs mereSTRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED
STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg vil vi skabe et arbejdsmarked i Odense præget af socialt ansvar og med
Læs mereVaner. Af Hanne Voldby Jensen
Vaner Af Hanne Voldby Jensen Vaner er svære at bryde, fordi de med tiden bliver mere eller mindre ubevidste. De fleste kender til argumentet jamen, vi plejer at., når der er nogen, der udfordrer de normale
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereBaggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb
Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15
Læs mereVærdighedspolitik for Norddjurs Kommune
Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den
Læs mereMindful Self- Compassion
Mindful Self- Compassion Et evidensbaseret træningsprogram til professionelle omsorgsgivere Professionel træning i mindful selv-medfølelse gør dig bedre til at navigere i en kompleks hverdag, ved at mindske
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereRecovery Ikast- Brande Kommune
Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien
Læs mereLev dit liv med glæde
Lev dit liv med glæde Institut for Sundhed og Livskvalitet Velkommen til Institut for Sundhed og Livskvalitet I dag er den første dag i resten af dit liv. Har du besluttet dig for, at du vil leve sundere,
Læs meretrivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune
trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative
Læs mereprojekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk
projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler
Læs mereMellemmåltider. i SFO en. En guide til SFO erne i Roskilde Kommune
Mellemmåltider i SFO en En guide til SFO erne i Roskilde Kommune 2 Et godt mellemmåltid er sund fornuft SFO en spiller en central rolle i børns dagligdag. Her får de en tryg og legende overgang mellem
Læs mereVærdighedspolitik for Norddjurs Kommune
Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den
Læs mereMad og måltidspolitik
Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69
Læs mereBehandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta
Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark
Læs mereLivsstilscafeen indholdsoversigt
Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12
Læs mereForebyggelsesmidler 2018
Forebyggelsesmidler 2018 Indsats Problemstilling Metode Målsætning jf. 1: Styrket indsats for overvægtige børn og deres familier Sundhedsplejerskerne i skolesundhedstjenesten udfører opsporing af overvægt
Læs mereHvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl. - Lektor i Fysisk aktivitet og Sundhedsfremme - Ph.d. i menneskelige forandringsprocesser.
Motivation Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet og Sundhedsfremme - Ph.d. i menneskelige forandringsprocesser Fokusområder: 1) Motivation 2) Menneskelige forandringsprocesser
Læs merelev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune
lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne
Læs mereAnsøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø
Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Stressreduktion med arbejdsmarkedsperspektiv Projektperiode : 11/8
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2012-2015
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle
Læs mereEn sund sjæl i et sundt legeme
En sund sjæl i et sundt legeme Institut for Sundhed og Livskvalitet INSTITUT FOR SUNDHED OG LIVSKVALITET SKABER SUNDE RESULTATER Ordsproget En sund sjæl i et sundt legeme er mere aktuelt end nogen sinde.
Læs mereEvaluering af. Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner. Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011
1 Evaluering af Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011 2 Indhold Evaluering af Vægtvejledning... 5 Rapporten er bygget op på følgende
Læs mereOdense Friskole. Fagplan for Hjemkundskab
Odense Friskole Fagplan for Hjemkundskab Formål Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem samtale, fortælling, oplevelse og erfaring tilegner sig viden og færdigheder, så de bliver
Læs mereForord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget
Kostpolitik for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommunes sundhedspolitik har som gennemgående tema, at det sunde valg skal være det lette valg. Vigtigheden og tilgængeligheden af sund kost blandt borgerne
Læs mereGør noget få det godt til mennesker med kræft
Gør noget få det godt til mennesker med kræft Lifestyle Redesign Interventionen Lifestyle Redesign blev udviklet i starten af 1990 erne Formålet med Lifestyle Redesign var gennem forebyggende ergoterapi
Læs mereFedme i et antropologisk perspektiv
Fedme i et antropologisk perspektiv Anders Lindelof, Anders.lindelof@stab.rm.dk Aarhus Universitet, phd stud 26. oktober 2010 Dagens program 1. Fedmefacts 2. Hvad er antropologi og hvorfor er det interessant
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereMette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen
Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen INDLEDNING Jeg har valgt at gøre brug af anerkendende relationer, da jeg mener at mennesker altid udvikler sig i
Læs mereKOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB
Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan
Læs mereMental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!
Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre
Læs mereStrategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,
Læs mereNÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER
NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser
Læs mereUngdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.
Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling
Læs mereBemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2015-2016 Anette
Læs mereSundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft
Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration
Læs mereForord. Borgmester Torben Hansen
1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereMindfulness i pædagogikken
Mindfulness i pædagogikken Et praksisrettet og forskningsunderbygget kursus for undervisere og vejledere, der arbejder med unge Kursuscenter Brogaarden 25.11-26.11.2013 Generator kurser og konferencer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereWATCH Ideer og inspiration til gruppevejledning
WATCH Ideer og inspiration til gruppevejledning Claudia H. Dose 28. november 2013, Odense Årsmøde for studie- og erhvervsvejledere på de videregående uddannelser Det kommer jeg ind på Baggrunden for WATCH
Læs mereKostpolitik Børnehuset Petra
Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen
Læs mereTale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereLIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB
XXXXXXXXL LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB 1 Vejen til et sundere liv - invester i din medarbejder eller i dig selv Overvægt er et voksende problem i det danske
Læs mereAlle har ret til et arbejdsliv Beskæftigelsesrettet hjerneskaderehabilitering
Alle har ret til et arbejdsliv Beskæftigelsesrettet hjerneskaderehabilitering Når livet slår en kolbøtte Det har været et langt sejt træk, men jeg er på rette vej - og det havde jeg ikke været uden HKI
Læs mereFølgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereStatusrapport Progressionsmåling for Jobcenter Frederiksberg
FEBRUAR Statusrapport Progressionsmåling for Jobcenter Frederiksberg Frederiksberg Statusrapport progressionsmåling for Jobcenter Frederiksberg Statusrapport Progressionsmåling for Jobcenter Frederiksberg
Læs mereMotivation. Indledning. Alt er muligt
Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge
Læs mereInnovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer
Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret
Læs mere"Sådan spiser du lækkerier uden dårlig samvittighed"
GRATIS GUIDE "Sådan spiser du lækkerier uden dårlig samvittighed" TIL DIG FRA ANNE KNUDSEN NYDELSESCIRKLEN INTRODUKTION Mange af os har lært, at vejen til vægttab og sundhed handler om at holde sig fra
Læs mereProjekt frivillige Madguider i Odense Kommune
Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Forebyggelse Borgere med kronisk sygdom, eller risiko for at få en kronisk sygdom, vejledes og motiveres til varige livsstilsændringer. Hvad skulle indsatsen
Læs mereAfrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012
Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med
Læs mere