JobForm et erhvervsrettet forsøgsprojekt for ledige med overvægtsproblemer

Transkript

1 JobForm et erhvervsrettet forsøgsprojekt for ledige med overvægtsproblemer

2 Den samlede evaluering af projekt JobForm består af: Slutevalueringsrapport: Evalueringsrapporten er udarbejdet af en ekstern evaluator fra Institut for Serviceudvikling A/S, der har ansvaret for indholdet af denne publikation, som den foreligger. Styregruppen med repræsentanter fra JCVU, Ernæring og Sundhed, Jobcenter Djursland og Århus Amt var i løbende dialog med evaluator. Baggrundsmateriale: 1. Det samlede evalueringsdesign for projekt JobForm. 2. Historier fra deltagere i projekt JobForm. Rapporten samt baggrundsmaterialet kan downloades på: Rapporten kan endvidere rekvireres hos: Beskæftigelsesafdelingen, Norddjurs Kommune, Ravnholtvej 1, 8500 Grenaa Rapporten er trykt i juni Grafisk design/illustrationer: Smidstrup design & kommunikation

3 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Hvordan er projektet evalueret? 4 Hvad var projektets formål? 5 Parallelle indsatser 5 Projektets teoretiske ramme og sundhedspædagogiske mål 6 Undervisningens form 8 Fysisk aktivitet 8 Kost 9 Psykologi 10 Arbejdsmarked 12 Hvad kom der ud af projektet? 12 Slutevaluering del 1 12 Fysiske parametre 12 Kost 16 Psykologi 17 Arbejdsmarked 18 Slutevaluering del 2 20 Hvad fik deltagerne ud af det? 21 Hvordan blev projektet implementeret på de enkelte jobcentre? 24 Hvordan blev alle trådene samlet? 25 Opsummering 27 Referencer 29 Slutevaluering af Projekt JobForm et delprojekt i strategien Krop, mad & bevægelse

4 Indledning Projekt JobForm var et EU-støttet projekt, der havde det overordnede formål at få ledige med overvægt som barriere tættere på eller helt ind på arbejdsmarkedet. Baggrunden for projektet var et ønske fra kommuner og faglige organisationer om en særlig indsats for ledige med overvægtsproblemer. Der findes ikke lette løsninger, og overvægtiges arbejdsmarkedsproblemer løses typisk inden for arbejdsmarkedsområdet, mens overvægtsproblemer ofte løses med fokus på selve vægtproblemet. Projektet forløb over et halvt år med opstart i begyndelsen af 2006 på Jobcenter Randers, Jobcenter Århus Nord og Jobcenter Djursland, som udgør en del af Århus Amts specialiserede revalideringsindsats. De tre jobcentre indgik i det samlede projekt med hver 11 deltagere således at der i alt var 33 deltagere i projektet. Endvidere var Jobcenter Silkeborg repræsenteret til fællesmøder omkring JobForm med henblik på at høre om og lære af erfaringerne. Projektet er nu blevet evalueret, og resultaterne foreligger i denne publikation med henblik på at videreformidle resultaterne samt den viden og de anbefalinger, der kan udformes på baggrund af erfaringerne fra projekt JobForm. Slutevalueringen, som er foretaget af Institut for Serviceudvikling A/S, viser, at projekt JobForm skabte den synergi mellem flere parallelle indsatser, som projektet havde til formål at afprøve. Hvordan er projektet evalueret? Slutevalueringen af projektet har fokus på det virksomme i parallelle indsatser. Dette uddybes i afsnittet Parallelle indsatser. Der er her fokus både på processen og på samspillet mellem de parallelle indsatser. Slutevalueringens del 1 indeholder en løbende evaluering af den enkelte deltager på hvert af de fire indsatsområder i projektet. Der er således gennemført målinger på de fire indsatsområder undervejs i de 24 uger hos alle tre centre. Målingerne blev foretaget hhv. ved projektets start, midtvejs, efter endt forløb samt 3 måneder efter afslutning. Den løbende evaluering fungerede som feedback løbende i projektet til både deltagere og medarbejdere. Derudover indgår resultaterne naturligvis også som en del af slutevalueringen. Beskrivelse af indsatsområderne: fysisk aktivitet, kost, psykologi og arbejdsmarked præsenteres herunder i afsnittet Hvad var projektets formål, og resultaterne af den løbende evaluering på tværs af de tre jobcentre præsenteres i afsnittet Slutevaluering del 1. Evalueringen af fysisk aktivitet er foretaget ved hjælp af fysiske målinger samt et kortfattet spørgeskema omkring selvvurderet helbred og fysisk aktivitetsniveau. Evalueringen af psykologidelen er foretaget ved hjælp af spørgeskemaer vedrørende troen på egne evner til at håndtere vanskelige situationer (også kaldet self efficacy) og hyppighed af overspisning. Evalueringen af kostdelen består af interviews i forbindelse med de enkelte deltageres opstillede mål. I forhold til arbejdsmarkedsdelen er der foretaget strukturerede interviews ud fra deltagernes egne målsætninger inden for arbejdsmarkedsperspektivet herunder self efficacy. Designet for den løbende evaluering er udførligt beskrevet i baggrundsmaterialet. Slutevalueringens del 2 ser på udviklingsmulighederne i et projekt som JobForm, hvor der sættes fokus på overvægt og sundhed i regi af et beskæftigelsestilbud. Disse udviklingspunkter er i denne publikation udformet som en række anbefalinger til fremtidig praksis på feltet. 4

5 Slutevalueringens del 2 er blevet til ved, at så mange af deltagerne, som muligt, er blevet interviewet telefonisk. Det er blevet til 24 telefoninterviews i alt. Desuden er alle de virksomheder, der fungerede som praktikpladser, blevet telefoninterviewet. Endelig er der foretaget fokusgruppeinterviews med projektkoordinatorerne, jobkonsulenterne og øvrige undervisere i kost, psykologi og fysisk aktivitet. Projektkoordinatorerne er blevet interviewet separat fra projektmedarbejderne. Det skal nævnes, at rapporten og dens resultater løbende er blevet diskuteret med projektets baggrundsgruppe. Hvad var projektets formål? Parallelle indsatser Projekt JobForms overordnede mål var at afprøve, om en række parallelle indsatser inden for sundheds-, livsstils- og arbejdsmarkedsområdet ville hjælpe deltagerne tættere på eller helt ind på arbejdsmarkedet. Følgende kriterier var gældende for hver deltager, der blev visiteret til JobForm: Var aktuelt ledig og havde en overvægt, der udgør en væsentlig barriere for at komme i arbejde Havde interesse i at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet Kunne formulere interesse i forandring i forhold til sundhed, livsstil og arbejdsmarked, samt hvor begrænsningerne eventuelt kan være BMI >35 (BMI står for Body Mass Index og beregnes ved at tage vægten i kilo divideret med højden i meter i anden. BMI over 35 svarer til meget svær overvægt med øget risiko for følgesygdomme) Kunne klare dagligdagsopgaver relativt ubesværet målt på fire spørgsmål med baggrund i SF12 (et anerkendt spørgeskema til at kortlægge generel sundhedstilstand) Kunne indgå i en gruppesammenhæng Deltageren skulle kunne formulere sig på dansk Deltageren måtte ikke have alkohol- eller medicinmisbrug Deltageren måtte ikke have psykiske lidelser i sværere grad herunder personlighedsforstyrrelser, svære depressioner og angsttilstande Indsatserne inkluderede aktiviteter mv. inden for områderne fysisk aktivitet, kost, psykologi og arbejdsmarkedsområdet. Forvent og tag højde for store individuelle forskelle i deltagerforudsætninger.til trods for ledighed og overvægt som fælles udfordringer må der forventes spredning i øvrige barrierer på det personlige plan. Slutevaluering af Projekt JobForm et delprojekt i strategien Krop, mad & bevægelse 5

6 Tilbuddet til deltagerne Afklaring af deltagernes ressourcer, udviklings- og handlemuligheder Job- og praktiksøgning Arbejdsmarkedskendskab Undervisning i ernæring og madlavning Undervisning i psykologi Træning og motion Fokus på gode bevægevaner Kropsbevidsthed Personlig vejledning En jobplan Det parallelle aspekt bestod i, at indsatserne inden for sundheds-, livsstils- og arbejdsmarkedsområdet blev gennemført sideløbende for at kunne understøtte hinanden. Hypotesen var, at succesoplevelser inden for det brede sundheds-, livsstils- og arbejdsmarkedsområde som afsæt ville øge deltagerens chance for at komme ind på arbejdsmarkedet. Dette byggede på en forventning om, at deltagerens succeser på ét område kunne medvirke til at danne en ny platform for forståelse, indsigt og handling på et af de andre områder og omvendt, at manglende succeser på ét område kunne opvejes af positive oplevelser på et andet. Det var tilstræbt at skabe en integration i deltagerens forståelse af egen situation og en platform for nye handlemuligheder. Forløbet foregik i et miljø og en forståelsesramme, der ikke alene havde vægttabet som mål, men hvor der var iværksat sideløbende indsatser på sundheds- og livsstilsdelen såvel som arbejdsmarkedsdelen. Projektets teoretiske ramme og sundhedspædagogiske mål Behandling af overvægt har generelt givet gode korttidsresultater, mens langtidseffekten har været langt mere tvivlsom (1,2). Flertallet af de overvægtige har nemlig haft meget svært ved at fastholde de spise- og motionsvaner, der er afgørende for fastholdelse af det opnåede vægttab. Undersøgelser viser, at mange af de karakteristika, der er gældende for maintainere (dem, der kan fastholde et opnået vægttab) har at gøre med kompetencer på det personlige plan (3,4,5,6). At ændre kostvaner og fastholde et opnået vægttab handler altså ikke kun om viden og færdigheder, men også om selvtillid, selvværd, positiv selvopfattelse, tiltro til egne evner og muligheder. Desuden handler det i Gør meget ud af at afstemme forventningerne, inden kurset starter, således at den overvægtige deltager ikke har alt for høje og urealistiske forventninger til, hvilke resultater der kan opnås, samt at deltageren fra start selv tager ansvar. 6

7 lige så høj grad om at kunne se en mening med forandringerne, opleve eget ansvar og dermed mobilisere engagement og motivation. De sidstnævnte faktorer er afgørende, fordi de er med til at bestemme, om vi kan, vil og tør bruge den viden og de færdigheder, vi har, ligesom de samme faktorer har afgørende indflydelse på trivsel.at trives med tilværelsen og mestre dens udfordringer synes klart at være forbundet med valg af sund livsstil (7,8,9). Den centrale antagelse i projekt JobForm har som en følge heraf været, at evnen til at ændre spisevaner, tabe i vægt og fastholde et vægttab ikke kan betragtes adskilt fra evnen til at mestre tilværelsen generelt. Målet har derfor været at skabe rammerne for, at deltagerne kunne udvikle kompetencer til at håndtere eget liv og opnå øget trivsel og sundhed sundhed forstået som evnen til at opfylde egne behov og ønsker for tilværelsen samt mestre dens udfordringer (8). Inden for socialpsykologien forstås kompetence som forsøget på at klare sig og opnå kontrol over eget liv gennem hverdagslivets udfordringer i bred forstand. Kompetence i socialpsykologisk perspektiv defineres som personligt kvalificerede færdigheder, som individet har erhvervet sig eller opnået gennem et udviklingsforløb. Der er tale om færdigheder, der mere eller mindre udfoldes, vedligeholdes og bekræftes i en social sammenhæng for at bestå som en kompetence (10, p. 200). Strategien har været parallelle indsatser på flere fronter samtidigt i modsætning til den hidtidige intervention (forebyggelse og behandling), der stort set udelukkende har fokuseret på ændringer mht. kost og motion (11,12,2). Netop den tværfaglige indsats over for svær overvægt, hvor også de psykosociale aspekter inddrages, anbefales af Sundhedsstyrelsen (12). Og da kompetence på det personlige plan udvikles, udfoldes og bekræftes i en social sammenhæng, har der i undervisningen været fokus på såvel den enkelte som den sociale kontekst og samspillet med de andre deltagere. Fokusér på at få deltagerne til i startfasen at forholde sig til begrebet overvægt/fedme og til at sætte sig selv i forhold til det. Vær åben og direkte i kommunikationen med deltagerne omkring deres overvægtproblemer også de afledte med f.eks. dårlig hygiejne. Slutevaluering af Projekt JobForm et delprojekt i strategien Krop, mad & bevægelse 7

8 Projekt JobForm er bygget op omkring fire perspektiver Aktørperspektivet, der betyder, at deltagerne inddrages aktivt i egne kompetencefremmende læreprocesser. Der lægges vægt på medindflydelse og medansvar. Projektet sigter mod at styrke den enkeltes egne ressourcer med henblik på at udvikle denne til at blive aktør med indflydelse på eget liv og ikke mindst selv at kunne sætte dagsordenen for sit liv. Netværksperspektivet, der betyder, at der skal skabes mulighed for social tilknytning i et fællesskab med andre overvægtige. Netop tilhørsforhold, muligheden for at skabe nære og fortrolige relationer samt opnåelse af social accept er en væsentlig betingelse for at (gen)skabe trivsel. Det giver mulighed for oplevelse af selvværd, personlig og social kompetence. Helhedsperspektivet, der betyder, at der fokuseres på hele personen og dermed på et bredt udsnit af de faktorer, der har betydning for varig ændring af vaner. I praksis betyder det en tværfaglig tilgang samt inddragelse af f.eks. familie og arbejdsplads. Empowermentperspektivet, der betyder, at mennesker tages alvorligt i deres egne mål, engagementer, bestræbelser og styrkesider i forhold til at mestre tilværelsen og dens udfordringer samt at tage magten over eget liv og egne vilkår. Herigennem støttes kompetenceudviklingen med særlig vægt på de personlige dimensioner: handleevne og selvværd (13,14). Undervisningens form Deltagerne i JobForm var gennem et 24 ugers erhvervsrettet forløb, der bestod i dels et undervisningsforløb og dels et praktikforløb. Hvert forløb var delt i en kursusdel på 16 uger og en praktikdel på 8 uger under hensyntagen til kursisternes formåen. Formålet med gruppeundervisningen var at give deltagerne ny viden, lægge op til refleksion og selvrefleksion samt at give mulighed for at afprøve ny viden i praksis. De individuelle samtaler havde til formål at styrke den enkelte deltagers motivation og engagement. Undervisningsforløbet var tilrettelagt som en kombination af gruppeundervisning og individuelle samtaler. I nogle forløb var der korte praktikker i kursusdelen og længerevarende praktikker efterfølgende. I andre forløb var kursusdelen og praktikdelen adskilt. Fysisk aktivitet Formålet med indsatsen vedr. fysisk aktivitet var på forskellig vis at understøtte sund livsstil herunder gode bevægevaner. Der var opstillet to overordnede mål for de fysiske parametre i projektet: At deltagerne opnåede vægttab eller i det mindste fastholdt vægten At deltagerne opnåede øget fysisk aktivitetsniveau Undervisningen i fysisk aktivitet var dels holdbaseret og dels baseret på tilrettelagte individuelle træningsprogrammer. Der blev i indsatsen taget afsæt i deltagernes egne målsætninger. Således arbejdede nogle deltagere med decideret fokus på vægttab via konditionstræning, hvorimod andre arbejdede mere i bredden for at styrke bevægelighed, kropsbevidsthed osv. 8

9 Som led i projektets netværksperspektiv blev deltagerne under forløbet introduceret til og anvendte forskellige eksterne motionstilbud i fitnesscentre, svømmehaller osv. Formålet med denne del var at skabe kontinuitet i deltagernes træning i overgangen fra forløb til job eller alternative videre planer. Deltagerne trænede i såvel kursus- som praktikperioden. Kost Det primære mål med kostdelen var, at deltagerne skulle få et afbalanceret og fornuftigt forhold til mad samt lære at spise sundt og der igennem opnå et vægttab. Udgangspunktet var de 8 kostråd (15). Fokus var således på livsstilsændringer frem for (endnu) en slankekur. Filosofien bag interventionen var: Hellere få, men virksomme og langtidsholdbare ændringer, end at være fanatisk i en kortere periode, hvorefter det hele opgives, og man vender tilbage til de gamle vaner. Radikale omlægninger i kostvanerne vil ofte være effektive i forhold til et hurtigt og stort vægttab, men alle undersøgelser viser som tidligere nævnt en manglende langtidseffekt (1,2). Kursusforløbet på de 24 uger skulle derfor ikke ses som løsningen, men som første skridt på vejen. Det tager tid at ændre vaner, tabe i vægt og ikke mindst at holde vægttabet. Den grundlæggende tanke var desuden, at alt var tilladt med måde. Dette skal forstås sådan, at ingen madvarer var forbudte, ligesom man ikke delte maden op i sund og usund. Det var mængder og hyppighed, der var afgørende derfor handlede det om at lære at prioritere. Da der var tale om varige ændringer, var det vigtigt, at ændringerne ikke oplevedes for afsavnsprægede, men at der tværtimod var balance mellem nydelse og sundhed. Formålet med undervisningen i kost og ernæring samt de individuelle samtaler med diætisten var at give deltagerne viden om, hvad sund mad er herunder portionsstørrelser og sammensætning af det enkelte måltid inspiration til indkøb og fremstilling af velsmagende og sund mad samt mulighed for at høste nye, positive erfaringer sammen med andre. Deltagerne fik hjælp til ændringer, der tog direkte udgangspunkt i de vaner, de havde i forvejen og deres egne ønsker til og mål for kostændringen, ligesom der blev taget hensyn til tid, økonomi, familiens dagligdag, værdier og traditioner. Fokus i både undervisning og vejledning var på at lære deltagerne nogle grundlæggende principper, som kunne overføres til den mad, de kendte i forvejen. Den ugentlige vejning fungerede primært som redskab til at understøtte og udvikle deltagernes motivation, idet vægten viste en konkret effekt af indsatsen. Opbygning af selvværd og selvtillid hos den enkelte samt det at lære deltagerne at have respekt for egne handlinger kan være vigtige redskaber i et overvægtsprojekt. Sørg også for at tage højde for deltagernes individualitet og motivation for at deltage. Slutevaluering af Projekt JobForm et delprojekt i strategien Krop, mad & bevægelse 9

10 Indsigt og inspiration Myter og fakta om, hvad sund mad er med udgangspunkt i de 8 kostråd Viden om hensigtsmæssigt måltidsmønster og måltidssammensætning Betydning af portionsstørrelse Inspiration til velsmagende, nem og sund mad: nye opskrifter samt idéer til ernæringsforbedring af deltagernes egne opskrifter Præsentation af nye råvarer med udgangspunkt i kvalitet og årstid Indkøb besøg i supermarkedet, på torvet og i specialbutikkerne. Målet var at vise sunde, alternative indkøbsmuligheder og at lære at læse varedeklarationer Madlavning og fællesspisning Personlig rådgivning om ændring af kostvaner samt udarbejdelse af individuelle kostplaner, der afspejlede specifikke og realistiske ændringer i forhold til en kostomlægning Psykologi Undervisningen og vejledningen i psykologi havde fokus på de psykologiske sider af overvægt og kostvaner.vi spiser nemlig ikke kun, fordi vi er sultne i fysiologisk forstand. Mad og spisning dækker således både sociale og psykologiske behov, f.eks. hygge, samvær, velbehag, nydelse og afslapning.vi bruger desuden mad som trøst, når vi keder os, er trætte eller for at dæmpe negative følelser (som ængstelse, tristhed, utryghed og ensomhed). For nogle er spisning blevet den mest anvendte strategi til at løse problemer eller flygte fra belastende følelser (16,17,18,19). Et væsentligt element i undervisningen var således at udvikle den enkelte deltagers indsigt i, hvad han/hun spiser og hvorfor med det formål at opnå større kontrol over spisning og vægt. Med andre ord at hjælpe deltageren til at blive mere bevidst om de mønstre, der var med til at fastholde den enkelte i uhensigtsmæssige vaner samt at bidrage med redskaber til, hvordan de psykologiske barrierer kan overvindes, og hvordan højrisikosituationer kan tackles for at mindske tendensen til trøstespisning. Det var en læreproces, hvor den enkelte deltager blandt andet skulle finde ud af at håndtere de vanskelige situationer og sindsstemninger, hvor denne tidligere fik hjælp fra maden. Deltageren skulle med andre ord rustes til at møde dagligdagen med dens mange små og store problemer og udfordringer på en anden måde end ved at spise. Et andet vigtigt omdrejningspunkt i projektet var opbygning og vedligeholdelse af den enkeltes motivation og engagement i forbindelse med forandring af livsstil og vægttab (20). Organisér indsatsen, så der er høj grad af mulighed for tilpasning til individuelle behov. Deltagerne skal for at sikre den nødvendige motivation i videst muligt omfang have lov til selv at vælge, hvad der er vigtigt for den enkelte. 10

11 Metodemæssigt var der tale om en kombination af undervisning og individuelle samtaler. Det var op til den enkelte deltager at gøre brug af muligheden for individuelle samtaler udover de første indledende samtaler samt evalueringssamtaler i løbet af perioden. Der var en stor spredning mht. brugen af dette tilbud nogle havde samtaler med psykologen stort set hver uge, mens andre ikke gjorde brug af tilbuddet overhovedet. Gruppeforløbet var en blanding af oplæg, individuelle øvelser, gruppearbejde og fælles diskussioner. Udgangspunktet for arbejdet både i gruppen og i de individuelle samtaler var primært den kognitive metode (se nedenstående faktaboks) med fokus på problemet og løsningen heraf. De individuelle samtaler tog desuden udgangspunkt i konkrete individuelle psykologiske problemstillinger som depression og spiseforstyrrelse (Binge Eating Disorder og Night Eating Syndrome) samt problemer i forhold til familie, parforhold og børn. Psykologi-delen Overvægt, mad og psykologi Mål og forventninger til vægttab Barrierer for ændring af vaner Motivation og forandringsprocesser Dysfunktionelle tanker om mad og vægt Tackling af højrisikosituationer Sansetræning (sammen med diætisten) Selvværd og selvtillid Kommunikation Stress og stresshåndtering Depression Kognitiv terapi Hvad er kognitiv terapi? Kognitiv terapi er en indsigtsgivende metode, der tager udgangspunkt i aktuelle vanskeligheder og følelsesmæssige problemer set i lyset af tidligere erfaringer. Fokus er tænkningen især sammenhængen mellem tanker, følelser og handling.vores tanker og måden, vi opfatter os selv og andre på, har nemlig stor betydning for, hvordan vi har det følelsesmæssigt, og hvordan vi vælger at handle i dagligdagen. Metoden bygger på samarbejde mellem behandler og klient. Målet er hjælp til selvhjælp. I forbindelse med overvægt er et væsentligt formål at fremme motivationen, skabe indsigt i sammenhængen mellem overvægt og psykologiske faktorer, samt indsigt i hvorfor og i hvilke situationer man spiser for meget. Fokus er endvidere udvikling af copingstrategier og værktøjer til at tackle højrisikosituationer og tilbagefald samt at fange depression, angst og spiseforstyrrelser.væsentlige elementer er kognitiv restrukturering med henblik på at ændre dysfunktionelle tanker om mad, spisning og vægt samt at ændre negativ selvopfattelse, manglende selvtillid og lav self efficacy. Endelig omfatter det træning i problemløsning, stressreduktionsmetoder og hensigtsmæssige copingstrategier. Kognitiv terapi foretages både som individuel terapi og gruppeterapi (21,22). Slutevaluering af Projekt JobForm et delprojekt i strategien Krop, mad & bevægelse 11

12 Arbejdsmarked Formålet med arbejdsmarkedsdelen var at katalysere den enkelte deltagers afklaringsproces i forhold til at vælge job/branche eller uddannelse. Mere konkret var målene følgende: At deltageren skabte sig et arbejdsmarkedsperspektiv At deltageren fik nye arbejdserfaringer enten gennem virksomhedspraktikker eller værkstederne på jobcentrene At der udarbejdedes en arbejdsevneprofil og en jobplan, evt. fastlagt jobplan Deltagerne fik individuel vejledning og gruppeundervisning på arbejdsmarkedsdelen. Indholdet i alle tre forløb var: Det almindelige og det rummelige arbejdsmarked. Muligheder og begrænsninger i lovgivning, ret og pligt, virksomhedernes medvirken osv. Eget arbejdsperspektiv, egne mål, ressourcer og begrænsninger Opsøgende aktiviteter, f.eks. den gode historie medarbejdere, der har opnået job trods overvægtsproblemer Kompetencetest afdækning af personlige og sociale kompetencer Praktikdel med opfølgning Dokumentation: arbejdsevneprofil, klarlæggelse af egne ressourcer, klarlægning af nærmeste udviklingszone, trinopdelte forslag til tiltag, udarbejdelse af jobplan Opfølgning på jobplan Hvad kom der ud af projektet? Slutevaluering del 1 I dette afsnit præsenteres resultaterne fra den løbende evaluering, hvorefter resultaterne fra slutevalueringens opsamlende del præsenteres i afsnittet Slutevaluering del 2. Fysiske parametre Udover evaluering af vægten skulle evaluering af de øvrige fysiske parametre være med til at give et billede af, om den samlede livsstil hos den enkelte deltager var forbedret. Vægten Et af målene i projekt JobForm var, at deltagerne skulle tabe i vægt. Men netop fordi idéen bag projektet var varige livsstilsændringer frem for traditionelle kortvarige slankekure, blev der i projektet arbejdet ud fra forventninger om relativt langsomme, men ved- Læg vægt på værdier som mødestabilitet og ansvarsfølelse overfor opgaven samt de andre deltagere m.m. for at skærpe fokus på at øge arbejdsmarkedsparatheden, så det ikke ligner skolegang med rig mulighed for lovligt fravær. 12

13 varende vægttab. For enkelte var et tilfredsstillende mål at stoppe vægtstigningen eller at stabilisere et allerede opnået vægttab. Det gennemsnitlige vægttab i løbet af kurset var på 6,2 kg. Dette tal siger dog ikke så meget, idet der er tale om et gennemsnit af en meget lille gruppe, og der var desuden tale om store variationer deltagerne i mellem på de enkelte hold: fra -19,2 kg til +2,4 kg. Startvægten varierede fra 91,2 kg til 231,3 kg. Holdet i Grenaa havde det største gennemsnitlige vægttab på 8,7 kg, hvilket dækker over vægtændringer på mellem -19,2 kg og -0,8 kg.to deltagere havde deltaget i pilotprojektet lige inden, hvor de havde tabt hhv. 15,7 kg og 13,8 kg.trækker man dem ud af beregningerne, er gennemsnittet 10,7 kg. Begge disse to deltagere formåede i løbet af de 24 uger, som kurset varede, at fastholde det opnåede vægttab.alt i alt tilfredsstillende set i lyset af, at det typiske mønster er, at man tager alle de tabte kilo på igen i løbet af det næste halve år (1). Holdet i Randers havde et gennemsnitligt vægttab på 5,2 kg, hvilket dækker over vægtændringer fra -12,8 kg til +1,8 kg. Holdet i Århus havde et gennemsnitligt vægttab på 5,5 kg: fra -10,8 kg til +2,4 kg. På det hold var der to deltagere, der havde fået foretaget en såkaldt gastric banding (en operation mod svær overvægt), hvilket alt andet lige forventes at øge vægttabets størrelse. Det gennemsnitlige vægttab synes derfor mindst i Århus. Men stadig gælder det, at halvdelen af deltagerne har opnået et rimeligt vægttab. Vægtskemaer Århus N Deltager nr. Startvægt d Slutvægt d Difference (i kg) 1 136,2 125,4-10, ,2 137,4-0, ,2 99,2-7, ,6 118,1-9, ,0 118,7-9,3 6 91,2 93,6 +2, ,9 144,2-3,7 Gennemsnitligt vægttab: 5,5 kg Slutevaluering af Projekt JobForm et delprojekt i strategien Krop, mad & bevægelse 13

14 Randers Deltager nr. Startvægt d Slutvægt d Difference (i kg) 1 127,5 114,7-12, ,7 143,5 +1, ,4 100,1-1, ,2 129,6-1, ,2 132,0-6, ,3 100,1-4, ,3 218,6-12, ,3 109,5-4,8 Gennemsnitligt vægttab: 5,2 kg Grenaa Deltager nr. Startvægt d Slutvægt d.29.6 Difference (i kg) 1 104,0 84,2-19, ,5 100,2-14, ,3 166,4-1, ,5 112,6-0, ,7 93,9-8, ,3 108,7-8, ,8 117,8-7, ,4 102,6-0, ,8 103,4-16,4 Gennemsnitligt vægttab: 8,7 kg 14

15 Øvrige fysiske parametre Hvad angår det andet mål om at forbedre den samlede livsstil, er tallene fra de fysiske tests ikke fuldt dækkende for, om den samlede livsstil er forbedret, men de er med til at give en indikation heraf. JobForm har ud fra fysiologiske parametre haft sundhedsgavnlige effekter. På de fleste af de målte parametre har der været en gennemsnitlig positiv udvikling på 5-8%. Som man kan forvente med blandet træning, sker tabet som følge af tab i fedtmassen, mens der er små ændringer i den fedtfri masse (muskeltilvækst). Desuden er det værd at bemærke, at talje-hofte-ratioen ikke har udviklet sig. Der er således ikke sket ændringer i, hvor på kroppen fedtet er placeret. Oversigt over den gennemsnitlige procentvise udvikling gennem projektet Vægt og BMI - 5% Fedtprocent - 4% Fedtmasse - 8% Fedtfri masse - 2% Taljemål - 6% Hoftemål - 5% Talje-hofte-ratio 0% Iltoptagelse + 5% Kondital + 11% Udviklingen har ikke været jævnt fordelt over projektet. Gennem projektets første periode, kursusdelen, var der større ændringer på de målte parametre end i projektets anden periode, praktikdelen. For iltoptagelsen var udviklingen negativ i praktikdelen. Dette kan skyldes flere ting. Man kan forvente en større fysiologisk respons i første del af en interventionsperiode, mens udviklingen gradvist vil kræve mere energi. Samtidig må man tage resultaterne som udtryk for, at undervisningen inden for kost, fysisk akti- Saml gruppen af overvægtige ledige i et særligt tilrettelagt forløb. Det skaber en tilfredshed hos deltagerne at få et frirum, hvor overvægten ikke er tabuiseret, og hvor ansvaret for at gøre noget ved overvægten ikke alene ligger hos den enkelte, men også bliver et kollektivt projekt. Slutevaluering af Projekt JobForm et delprojekt i strategien Krop, mad & bevægelse 15

16 vitet og psykologi på kursusdelen har haft en vis effekt. Desuden er det muligt, at kursisterne i forbindelse med praktikdelen stod over for så store udfordringer, at omlægning af livsstil trådte i baggrunden. Overordnet må man betragte kursisternes udvikling gennem projektet som overvejende positiv vurderet ud fra de målte fysiske parametre, men med en stærk indikation af, at den positive udvikling gik i stå. Lige så vigtig som den gennemsnitlige forbedring af de fysiologiske parametre har været, ligeså vigtigt er det, at projektet har medført en positiv udvikling i kursisternes oplevelse af egen fysiske tilstand samt deres egen oplevelse af eget helbred alt i alt. De føler sig mindre begrænsede i en række fysiske aktiviteter, deres selvangivne fysiske aktivitetsniveau er steget gennem projektet, og den selvoplevede helbredstilstand opleves generelt bedre. Kost Der blev gennemført i alt 24 interviews (9 fra Grenaa, 9 fra Randers og 6 fra Århus). Spørgsmålene i interviewguiden var inddelt i kategorier omhandlende madens kvantitet og kvalitet samt den adfærd og de færdigheder, der relaterer sig til indkøb, tilberedning og måltidsmønster. Der er tale om deltagernes egne vurderinger. Resultater på kostdelen Sammenfattende viser evalueringen af kostdelen, at mange formåede at nedsætte indtagelsen af slik og andre søde sager, fedtstoffer, fast food og brød. De fleste deltagere øgede deres indtagelse af grøntsager og frugt, lige som de fleste havde succes med at regulere appetitten og forhindre overspisning ved at etablere et mere jævnt måltidsmønster og indtage mellemmåltider. Næsten alle deltagere var efter egen mening blevet bedre til at vurdere en opskrift ernæringsmæssigt og til at bruge denne viden i madlavningen. Endvidere havde langt de fleste fået et mere positivt syn på det at lave sund mad. Til gengæld havde deltagerne ikke foretaget de store ændringer mht. at lave planer over aftensmad og herudfra udarbejde indkøbslister. Deltagerne brugte generelt De 8 kostråd (15) og varedeklarationer som redskaber til at spise sundere i dagligdagen. Organisér undervisningen, så de enkelte indsatser i videst muligt omfang bliver behandlet i temaer af en hel dags varighed evt. særligt i starten af et kursus. Dette giver deltagerne mulighed for fordybelse og bearbejdning, samt at de får sig selv med, inden de skal forholde sig til noget nyt. 16

17 Opgørelsen viser, at deltagerne i Grenaa i højere grad end deltagerne i Randers og Århus formåede at tilegne sig sundere kostvaner. Dette understøttes af vægtudviklingen, hvor deltagerne i Grenaa samlet set opnåede de største vægttab. De opnåede kostændringer skal ses i lyset af, at målsætningerne var individuelt fastsatte. Dvs. at ikke alle havde de samme mål eller det samme antal mål, men typisk 2-5 af nedenstående mål: Undgå overspisning Nedsætte portionsstørrelserne Flere mindre måltider i løbet af dagen i stedet for få store måltider Nedsætte indtagelsen af slik, chokolade og kage Nedsætte indtagelsen af chips og fast food Nedsætte indtagelsen af sodavand Sundere mellemmåltider Flere grøntsager til aftensmaden To deltagere ønskede ikke at foretage ændringer i kosten eller orkede det ikke, mens to andre deltagere havde fået foretaget en operation for overvægt, der betød, at de skulle følge en helt bestemt diæt. De øvrige havde i større eller mindre udstrækning foretaget ændringer i en sundere retning. Psykologi Den samlede evaluering på psykologidelen er delt op i resultater i forhold til hyppigheden af overspisning samt i forhold til ens egen tro på, at man kan lade være med at overspise i højrisikosituationer (self efficacy). Den generelle tendens ved kursusstart var, at deltagerne typisk overspiste i forbindelse med negative følelser, dvs. hvis deltageren var: Bekymret (usikker, nervøs, ængstelig, urolig, bange) Trist (ked af det, dårligt humør, nedtrykt, deprimeret) Ensom (alene, værdiløs, kede sig) Træt (udmattet, stresset, udslidt) Vred (irriteret, frustreret, sur, ophidset, rasende) Overspisningen forekom dog i lidt mindre grad, når der var tale om følelsestilstandene bekymret og vred, end når det var trist, ensom og træt.til gengæld overspiste de generelt ikke i forbindelse med positive følelser (glad, munter, opstemt, i godt humør). Inddrag forståelsen af motivation, når det drejer sig om en indsats, der indeholder spisning, bevægelse og livsformer. Herunder er medarbejdernes forståelse af, hvordan deltagerne oplever deres overvægt, også helt central. Slutevaluering af Projekt JobForm et delprojekt i strategien Krop, mad & bevægelse 17

18 På tværs af alle tre centre er der sket store individuelle forbedringer, og samlet set er hyppigheden af overspisningsepisoder henover kursusperioden også faldet. Dog er der enkelte deltagere, der overspiser mere end i udgangspunktet ved kursusstart dermed er faldet i overspisningsepisoder samlet set ikke så markant. Blandt deltagerne var der ved kursusstart stor variation i graden af tiltro til at kunne undgå at overspise i langt de fleste situationer. Generelt var deltagernes tiltro til at kunne kontrollere spisningen mindst, når de oplevede negative følelser som stress, vrede, tristhed, kedsomhed og bekymringer. Ligeledes var det en udfordrende situation, når der skulle ses fjernsyn eller hygges med venner/familie.til gengæld var der ikke mange, der berettede om problemer med at rydde af bordet samt lave mad. At gå i biografen var heller ikke en af de sværeste situationer for de fleste forklaret med, at de stort set aldrig går i biografen, fordi de ikke har råd til det. I løbet af kurset sker der generelt en væsentlig forbedring i deltagernes tiltro især i fristende situationer som: Indkøb, gå forbi bageren, hygge, spise ude, se fjernsyn. Den mest markante forbedring ses mht. oplevelsen af negative følelser: stress, vrede, kedsomhed, tristhed og bekymring. Overordnet set er kursisternes tiltro til at kontrollere deres tendens til overspisning i en række situationer blevet bedre. Arbejdsmarked De beskæftigelsesmæssige resultater på tværs af forløbene i JobForm fremgår af den følgende boks. Vær præcise og ærlige i introduktionen af den enkelte deltager til virksomheden. Det er vigtigt, at virksomheden kender personens kompetencer og barrierer, så forventningerne er fuldstændig afstemt også i forhold til den støtte, virksomheden kan forvente fra jobkonsulenten og projektkoordinatoren gennem praktikforløbet. Allerbedst er det, hvis deltageren selv fortæller virksomheden om kompetencer og barrierer. Men hvis deltageren ikke vil det, er det vigtigt at aftale, hvad der må siges og ikke siges, så der ikke opstår pinlige situationer. 18

19 Kategori Status ved projektafslutning Status tre måneder efter projektafslutning I ordinært arbejde 2 5 Klar til arbejde (ordinært eller støttet) Ordinært arbejde Fleksjob Løntilskudsjob 4 1 Ansættelse med løntilskud I arbejde (ordinært eller støttet) Fleksjob Skånejob/løntilskud 1 2 Uddannelse SU 1 1 Aktive tilbud Uddannelse Virksomhedspraktik Aktivering/revalidering Afventer anden afklaring Fysisk Psykisk Socialt Andet Yderligere tiltag anbefales indstillet Afbrudt forløb 4 4 I alt Slutevaluering af Projekt JobForm et delprojekt i strategien Krop, mad & bevægelse 19

20 De grå felter i opgørelsen markerer aktive planer det drejer sig om ordinært arbejde, klar til arbejde, fleksjob, løntilskudsjob, skånejob, uddannelse på SU og aktive tilbud (herunder støttet uddannelse, virksomhedspraktik og anden aktivering/revalidering). Opgørelsen målt ved deltagernes ophør på projektet viser, at 24 ud af de 33 personer, der er startet i forløbet, er endt med en aktiv plan dette svarer til 72,7%.Tre måneder efter projektets afslutning viser målingen et uændret resultat. Til sammenligning med projektets resultater kan nævnes årsresultater fra den specialiserede amtslige revalideringsindsats i Århus Amt. Her sammenlignes med resultaterne for 2005 på Jobcenter Djursland 61,7% aktive planer. Ud fra en faglig vurdering er disse målgrupper sammenlignelige. Tallene kan tages som udtryk for, at det er lykkedes for en stor del af kursisterne at opnå et nyt arbejdsmarkedsperspektiv, at de har fået nye joberfaringer som basis for en nyorientering, og at der er lavet konkrete jobplaner, der har kunnet føre deltagerne i beskæftigelse eller tættere på beskæftigelse. En opgørelse over deltagernes tiltro til at komme i arbejde viser store individuelle forskelle dels i udviklingen i tiltro og dels i individuelle begrundelser for tiltro. For de 29 deltagere, der har gennemført forløbet, viser opgørelsen, at 38% oplever en stigning i tiltroen til at komme i arbejde. Ligeledes oplever 38% et fald i tiltroen til at komme i arbejde, mens 24% har samme tiltro gennem hele forløbet. Slutevaluering del 2 Nedenfor præsenteres resultaterne af den sidste del af slutevalueringen i form af en sammenskrivning af de erfaringer og indtryk, der kan indsamles, når man interviewer deltagere, virksomheder, projektkoordinatorer og projektmedarbejdere. Desuden er den løbende evaluering som nævnt også en del af denne slutevaluering. Slutevalueringens anden del præsenterer i højere grad den udvikling og læring, der er sket i projektet, end den giver en kvittering for, at projektets formål, mål osv. er nået. Derved peger den mere i retning af en beskrivelse af god praksis. I første afsnit nedenfor findes en præsentation af projektets resultater, som de ser ud, når der stilles skarpt på deltagerniveauet og medarbejderniveauet. I det følgende afsnit præsenteres resultaterne på jobcenterniveau, mens et afsluttende resultatafsnit har fokus på det overordnede projektniveau. Organisér nogle rammer for det tværfaglige team, der rummer mulighed for nærhed og for teamets kendskab til de enkelte medarbejderes faglige og personlige ressourcer. Dette skaber et funktionelt tværfagligt samarbejde, som er fagligt nuanceret og gennemtænkt i forhold til forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. 20

21 Hvad fik deltagerne ud af det? Deltagernes opfattelse af udbyttet Deltagelse i en gruppe Alle deltagere nævner det positive i at være en del af en gruppe, hvor overvægt er en fælles problemstilling. Der var på kurset et fælles sprog medarbejdere og deltagere imellem vedrørende overvægt, således at deltagerne følte sig godt tilpas i gruppen omkring deres overvægt. Deltagerne pointerer, at kurset fungerede som et frirum, hvor overvægten ikke var tabuiseret, og hvor ansvaret for at gøre noget ved overvægten ikke alene lå hos den enkelte, men også blev et kollektivt projekt. Ud over problemer med ledighed og overvægt havde deltagerne forskellige personlige problemstillinger. At blive konfronteret med andre kursisters problemer var en udfordring for kursisterne. Forskelligheden i engagementet fra deltagernes side var problematisk i dagligdagen på kurset. Der var for mange deltagere, der tænkte på kurset som skolegang med ret til lovligt fravær. Mødestabiliteten og ansvarsfølelsen over for gruppen havde derfor ikke tilstrækkelig høj prioritet Således er der altså både fordele og ulemper at spore i forhold til gruppedeltagelsen. Et individuelt fokus I organiseringen af JobForm var det individuelle fokus en væsentlig arbejdsmetode. Deltagerne siger samstemmigt, at de individuelle samtaler med psykologen var meget givtige. Udover at rumme en selvudviklingsproces i forhold til ændring af livsstil og arbejdsmarkedsparathed levnede samtalerne også plads til bearbejdning af de andre indsatsområder, og dermed bandt samtalerne områderne sammen. Flere deltagerne understreger, at netop samtalerne med psykologen og tid til tætte opfølgninger var det særligt gode ved at deltage i JobForm. Det individuelle fokus i forbindelse med introduktionen til virksomhedspraktik opfattes ligeledes meget positivt. Alle deltagere følte sig hørt og respekteret under den indledende samtale med virksomheden. Åbenheden over for virksomheden omkring mulige barrierer i forbindelse med at have vedkommende i praktik ser deltagerne som en positiv faktor. Medarbejderne får ros af deltagerne for deres engagement og støtte undervejs i hele forløbet. Planlæg gruppeundervisningen, så der ind imellem kan være flere faggrupper til stede. De to faggrupper kan supplere hinanden og relatere emnerne til hinanden, således at der bliver en større helhed i de parallelle indsatser. Slutevaluering af Projekt JobForm et delprojekt i strategien Krop, mad & bevægelse 21

22 Parallelle indsatser Deltagernes oplevelser af at have deltaget i et forløb med flere parallelle indsatser har to primære tilbagemeldinger. På den ene side smitter energien fra en succes på et område positivt af på indsatsen på de andre områder. På den anden side ytrer deltagerne ønske om en anderledes organisering eventuelt med en mere fleksibel struktur, hvor indholdet i kurset er på valgfrie tidspunkter for den enkelte. Der var ifølge deltagerne for lidt tid til fordybelse i den enkelte indsats, og det var ikke optimalt at skulle forholde sig til flere forskellige indsatsområder på samme dag. Listen af udsagn fra deltagerne, der beskriver, hvilke positive erfaringer og handlinger der kan overføres fra et indsatsområde til et andet, er lang, men her er et udpluk: Vægttab giver energi, selvtillid og selvværd.vægttab motiverer til kostomlægning. Øget selvværd motiverer til at søge arbejde. Da jeg først lærte at spise rigtigt, kom min energi tilbage lysten til at arbejde og leve. Jeg har lært meget, og jeg kan bruge mine nye vaner i forhold til mit arbejde. Jeg har brugt psykologien meget både med hensyn til jobsituation og kost og min egen depression. Jeg har lært noget om mig selv hvor mine grænser går. Det kan jeg bruge i forhold til arbejdsmarkedsdelen. Jeg har fået mere energi, kan lidt bedre overskue at have et arbejde. Sundhed giver energi. Jeg har da lært at tackle tingene på en anden måde gennem snakken med de andre deltagere. Succesoplevelserne fra kurset kan jeg bruge til mange ting, bl.a. så har jeg mod på det med at komme ud på arbejdsmarkedet. Det har fungeret rigtig godt sammen. Hvis man ikke har hovedet med, kan man ikke tabe sig. Sørg for, at der er én i teamet evt. projektkoordinatoren som har ansvaret for en effektiv mødestruktur, sikrer helhed i indsatsen og ikke er bange for at inddrage professionel bistand f.eks. en ekstern supervisor til at sikre den rette organisering af roller i forhold til teamet og deltagerne. 22

23 Konkrete redskaber og selvværd Deltagerne tillægger det afgørende betydning, at selvværdet får et hak opad via enten vægttab i forbindelse med kostomlægning og/eller ændrede motionsvaner. En deltager ytrer, at den personlige afklaring via psykologsamtaler øgede selvværdet, således at paratheden til at møde arbejdslivet via en praktikplads var forøget betydeligt. Den største motivationsfaktor Næsten alle deltagere i JobForm nævner vægttab som den vigtigste årsag til at tage imod tilbuddet om at deltage i JobForm. For de få, hvor det ikke er den vigtigste motivation, ligger det på andenpladsen næst efter at få et arbejde. Medarbejdernes vurdering af deltagernes udbytte Her følger en gennemgang af medarbejdernes vurdering af deltagernes udbytte for at belyse, om der er overensstemmelse mellem det, som deltagerne siger og mener, og det, som medarbejderne mener. Deltagelse i en gruppe Til trods for præcise inklusionskriterier for deltagerne oplevede medarbejderne i lighed med deltagerne stor spredning i gruppen både hvad angik fysisk formåen, psykisk tilstand og parathed til arbejdsmarkedet. Dette gjaldt både, når de tre grupper af deltagere blev holdt op imod hinanden på projektniveau, og når de enkelte deltagere blev sammenlignet på centerniveau. Derudover nævner medarbejderne også gruppens betydning som noget af det væsentlige, idet deltagerne forstod hinanden og havde mange af de samme problemstillinger. Forskelligheden i engagementet nævnes også hos medarbejderne som et dilemma. Et individuelt fokus Medarbejderne nævner ligeledes det individuelle fokus og betegner det som det vigtigste element i deltagernes livsstilsændring. På det ene jobcenter nåede medarbejderne på baggrund af deres erfaringer frem til den erkendelse, at en organisering af endnu mere individuelt tilrettelagte forløb ville kunne rykke den enkelte endnu tættere på målene. Parallelle indsatser Alle medarbejdere på de tre centre er af den klare opfattelse, at det netop er paralleliteten i de tre forskellige indsatsområder, der har haft afgørende betydning for, at mange af de ledige deltagere enten er kommet ind på eller meget tættere på arbejdsmarkedet. Vægt værdier som respekt, tillid, ærlighed og åbenhed højt i teamet. Det har væsentlig betydning for samarbejdet, og for at der kan ske udvikling af større mod, mindre usikkerhed og bedre bemestring af svære situationer i teamet. Slutevaluering af Projekt JobForm et delprojekt i strategien Krop, mad & bevægelse 23

24 Der var gulerødder for alle det vil sige, at der var forskellige områder, hvor man ligesom kunne fange deltagernes interesse og deres problemstilling. Dette citat er fra en af projektkoordinatorerne og omhandler et centralt begreb om, hvad der virker i forhold til at øge denne målgruppes kompetence i et projekt som JobForm. Konkrete redskaber og selvværd Medarbejdernes bud på de væsentligste resultater i projektet går på deltagernes evne til at formulere egne behov samt de konkrete redskaber, som deltagerne har fået til problemløsning. Urealistiske forventninger Nogle medarbejdere mener, at deltagernes forventninger til, hvilke resultater de kunne opnå på baggrund af et 24 ugers JobForm-forløb, var urealistiske. Dette giver deltagerne ikke selv udtryk for. Deltageres og medarbejderes opfattelse Som det fremgår af ovenstående, er der stor overensstemmelse mellem det, deltagerne mener, de har fået ud af projektet, og det, medarbejderne mener, deltagerne har fået ud af projektet. Hvordan blev projektet implementeret på de enkelte jobcentre? Den bærende idé JobForms bærende idé var at arbejde med tværfaglige teams jævnfør det ene af grundprincipperne bag projektet: helhedsperspektivet. Tværfagligt samarbejde giver mulighed for mere nuancerede perspektiver på de komplekse problemstillinger, der ofte er tale om hos ledige med svær overvægt. Derfor blev der på de enkelte jobcentre nedsat et team bestående af en projektkoordinator, en jobkonsulent, en diætist, en psykolog samt en fysioterapeut eller afspændingspædagog. På det ene jobcenter varetog projektkoordinatoren jobbet som både jobkonsulent og fysioterapeut. Teammøder For at sikre kommunikationen mellem de involverede medarbejdere og for at skabe mulighed for erfaringsudveksling var der indlagt en række fællesmøder. Disse møder var organiseret lidt forskelligt de tre steder. Således havde det ene jobcenter valgt at benytte sig af supervision med en erhvervspsykolog. På et andet jobcenter var projektkoordinatoren fysisk tæt placeret på den overordnede projektleder samt projektets jobkon- Strukturér forløbet, så der er tid og mulighed for tætte opfølgninger på den enkelte deltager på alle indsatsområderne. 24

25 sulent og afspændingspædagog.af den grund var samarbejdet ifølge projektkoordinatoren ikke så formaliseret. På dette jobcenter havde man dog samtidig ugentlige teammøder, hvor udfordringen var at få videregivet al den vigtige viden til psykologen og diætisten, der ikke havde deres daglige gang i projektets centrum. Det tætte arbejdsfællesskab var en fordel i dagligdagen, da det gjorde det lettere at afklare eventuelle spørgsmål. På det tredje jobcenter havde projektkoordinatoren travlt med at varetage flere forskellige andre roller. Derfor havde hun kun sporadisk kontakt til diætisten, psykologen og jobkonsulenten i teamet. Formålet med teammøderne var dels at gøre status over de enkelte deltagere med udgangspunkt i de forskellige medarbejderes syn på aktuelle problemstillinger og succeshistorier, dels at diskutere og reflektere over metoder, indhold og organisering. Sidstnævnte var især vigtigt, idet et af formålene med selve projektet var at udvikle metoder til på bedst mulig vis at hjælpe deltagerne tættere på arbejdsmarkedet. Desuden var formålet med teammøderne at skabe indsigt i hinandens fagområder. På alle tre centre valgte man at styrke dette ved ind i mellem at være to undervisere. Positiv evaluering af det tværfaglige samarbejde Alle medarbejdere i JobForm ytrede sig i slutevalueringen om nødvendigheden af og glæden ved at arbejde i tværfaglige teams omkring lige netop denne målgruppe og de til tider svære problemstillinger, der skal tackles i hverdagen.alle ytrede sig ligeledes positivt om det indblik, de hver især fik i hinandens faglighed og metoder i arbejdet med deltagerne. Alle de medarbejdere, der havde deltaget i supervisionsforløbet med en erhvervspsykolog, fremhævede det som noget særligt godt i forløbet og pointerede, at det gav grund til refleksion over en anderledes og forbedret organisering af roller i forhold til teamet og deltagerne efterfølgende. Flere medarbejdere pegede på vigtigheden af, at der fra ledelsens side gives mulighed for erfaringsudveksling og refleksion over fælles praksis. Hvordan blev alle trådene samlet? Der var en overordnet projektleder for de tre til dels forskellige indsatser på de tre jobcentre. Projektlederen havde det administrative og overordnede organisatoriske ansvar for det samlede projekt og dermed også ansvaret for, at udviklingen i projektet forløb som forventet. Derudover sad der en styregruppe, som gav sparring ifbm. den overordnede projektledelse. Der var arrangeret tre fællesmøder for projektmedarbejderne gennem projektperioden. Formålet var dels at informere om projektet, dets rammer og den bagvedliggende tanke samt at gennemgå evalueringsdesignet, dels at projektkoordinatorer og medarbejdere kunne mødes på tværs af centrene og sparre med hinanden. Det viste sig at være Sørg for at skabe gode rammer for motivation og engagement for medarbejderne i opstartsfasen f.eks. med en fast mødestruktur, hvor der er lagt vægt på klarlægning og definering af opgaven, fælles problemforståelse, konkret opgaveløsning, inspiration og rum til sparring fra ledelsens side. Slutevaluering af Projekt JobForm et delprojekt i strategien Krop, mad & bevægelse 25