Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Medborgerhuset

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Byrådet Mødet den kl Medborgerhuset

2 Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Udtræden af byrådet - Byrådsmedlem Tommy Eggers, samt indtræden af stedfortræder for den resterende valgperiode 3 Den kommenterede virksomhedsrapport januar-september BRN Business Region North Denmark - Strategi og handlingsplan 13 5 Aalborg Midtby, Østre Alle/Sønderbro, Erhverv. Kommuneplantillæg og Lokalplan (1. forelæggelse) Hasseris, Otiumvej. Boliger. Kommuneplantillæg og lokalplan (1. forelæggelse) 7 Universitetsområdet, Marshalls Alle. Boliger. Kommuneplantillæg og lokalplan (1. forelæggelse) Boligområdet vest for Frejlev skole, Kommuneplantillæg og Boliger, Griegsvej, 25 Frejlev, Lokal-plan samt delvis ophævelse af Lokalplan Boliger, Griegsvej, Frejlev (1. forelæggelse) 9 Budolfi Plads, Nedrivning af Budolfihus m.m. Lokalplan (1. forelæggelse) Vivabolig 90 almene ungdomsboliger - Kjellerupsgade 12 / Søndergade 62 - Endelig anskaffelsessum (skema C) Boligforeningen Fjordblink, afd. 35, Godsbanen almene ungdomsboliger - endelig anskaffelsessum (skema C) 12 Boligforeningen Fjordblink, afd. 36, Godsbanen 35 almene familieboliger endelig anskaffelsessum (skema C) 13 Sundby-Hvorup Boligselskab - afd Bredgade 4, Gandrup - Serviceareal til 36 eksisterende ældreboliger Garantistillelse jf. Almenboliglovens 98 til sikring af brandsikringssystemet i Lejerbo Forlængelse af forsøgsperiode for anvendelse af kombineret udlejning i en almen boligafdeling Forslag til indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune Limfjordsbroen - Regnskab Mad og måltidspolitikken Meget mere end mad Aalborg Kommunes Frivilligstrategi Ændring af spildevandsplanen vedrørende separatkloakering af ejendomme i den fælleskloakerede del af K-område i Vedbæk inden den 31. december 2020 (2. behandling) 21 Delegation af kompetence om vedtagelse af ændringer af spildevandsplanen til Miljø- og Energiudvalget Lukket 66 71

3 Indholdsfortegnelse 22 Bedømmelse af tjenestemand med henblik på varig ansættelse 23 Bedømmelse af tjenestemand med henblik på varig ansættelse

4 Tid Mandag 23. november 2015, kl Sted Afbud Til stede Medborgerhuset Lasse Frimand Jensen Daniel Nyboe Andersen, Jens Toft-Nielsen, Anna Kirsten Olesen, Helle Frederiksen, Lasse Puertas Navarro Olsen, Jørgen Hein, Kirsten Algren, Lene Krabbe Dahl, Lars Peter Frisk, Thomas Kastrup-Larsen, Mads Sølver Pedersen, Jan Nymark Thaysen, Tommy Eggers, Bjarne Sørensen, Nuuradiin S. Hussein, Mai-Britt Iversen, Tina French Nielsen, Hans Thorup, Mette Ekstrøm, John Gregers Nielsen, Rose Marie Sloth Hansen, Cæcilie Andersen, Christian Korsgaard, Mariann Nørgaard, Anne Honoré Østergaard, Hans Peter Beck, Hans Henrik Henriksen, Per Clausen, Mads Duedahl Johansen, Niels Thomas Krarup Øvrige deltagere Øvrige oplysninger

5 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Godkendt. Lasse Frimand Jensen var fraværende. kl Side 1 af 172

6 Punkt 2. Udtræden af byrådet - Byrådsmedlem Tommy Eggers, samt indtræden af stedfortræder for den resterende valgperiode Borgmesterens Forvaltning indstiller, at byrådet godkender, at byrådsmedlem Tommy Eggers udtræder af byrådet, og at 1. stedfortræder på Dansk Folkepartis kandidatliste Kristoffer Hjort Storm indtræder i byrådet, jf. sagsbeskrivelsen. Magistratenanbefaler indstillingen. Hans Henrik Henriksen var fraværende. Beslutning: Godkendt. Lasse Frimand Jensen var fraværende. kl Side 12 af 272

7 Sagsbeskrivelse Tommy Eggers har ved mail af 11. november 2015 til Borgmesterens Forvaltning anmodet byrådet om at blive fritaget for sit medlemskab af byrådet pr. 1. januar Som grund angiver Tommy Eggers følgende: I de sidste to år, har jeg haft vanskeligt ved at få tid til at passe mit politiske arbejde i både regionsråd, byråd samt de poster jeg af de to råd, er blevet udpeget til, samt de poster jeg har varetaget i anden anledning. Der har endvidere været for mange sammenfald af møder, hvor jeg så har måttet melde afbud til et af dem, hvilket jeg ikke finder hensigtsmæssigt. Efter den kommunale valglovs 103 skal et medlem efter anmodning fritages for sit medlemskab, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet. Kristoffer Hjort Storm er 1. stedfortræder på Dansk Folkepartis kandidatliste. Dansk Folkepartis byrådsgruppe og valggruppen oplyser, at det er aftalt, at Kristoffer Hjort Storm indtræder som medlem i Miljø- og Energiudvalget, I/S Reno-Nords bestyrelse og som bestyrelsesmedlem i den nye enhedsbestyrelse for den nye energikoncern. Tommy Eggers fortsætter som bestyrelsesmedlem i NOVI ejendomsfond og Aalborg Kongres og Kultur Center. Tommy Eggers er i dag bestyrelsesmedlem Aalborg Forsyning, Kloak A/S. Dette hverv ophører pr. 1. januar 2016 som følge af reorganiseringen af Aalborg Kommunes vandkoncern. kl Side 23 af 272

8 Punkt 3. Den kommenterede virksomhedsrapport januar-september Magistraten indstiller, at byrådet godkender Virksomhedsrapport januar-september Beslutning: Godkendt. Lasse Frimand Jensen var fraværende. kl Side 14 af 972

9 Sagsbeskrivelse På grundlag af den økonomiske udvikling fra januar til september 2015 gives en økonomisk status og forventet regnskab Status pr. 30. september 2015 afvigelser i forhold til korrigeret budget 2015 Skattefinansieret område, mio. kr. Serviceudgifter Ikke rammebelagte serviceudgifter Budgetgaranterede udgifter Anlæg Borgmesterens Forvaltning 4 2,5 - Midtvejsregulering og ejendomsskatter By- og Landskabsforvaltningen Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Beskæftigelsestilskuddet * Ældre- og Handicapforvaltningen Skoleforvaltningen -30 Sundheds- og Kulturforvaltningen 4 Miljø- og Energiforvaltningen Rammebeløb -40 Finansiering -14,5 I alt ,5-17,5-14,5 - = mindreforbrug + = merforbrug * Beskæftigelsesforvaltningens forventninger til det samlede regnskab for Beskæftigelsestilskuddet 2015 er som også tidligere meldt ud - et samlet underskud på ca. 110 mio. kr. ved den endelige opgørelse i 2016 efter der er sket efterregulering. Borgmesterens Forvaltning Serviceudgifter Borgmesterens Forvaltning har en forholdsvis høj forbrugsprocent ultimo september. Det skyldes forskellige forskydninger i opkrævninger/betalinger, hvoraf kan nævnes opkrævning af administrationsbidrag, diverse udlæg som f.eks. betaling af fælles IT-aftaler som skal viderefaktureres, udlæg til rådgiverbistand i forbindelse med køb af Nordjyllandsværket og delvis manglende bogføring af indtægter fra intern husleje. På baggrund af regnskabsrapporten pr. 30. september 2015 vurderes ved udgangen af 2015, følgende for Borgmesterens Forvaltnings budgetområder samt sektor Rammebeløb. Til rådgiverbistand i forbindelse med køb af Nordjyllandsværket forventes der en merudgift på ca. 10 mio. kr., som er udlagt af Borgmesterens Forvaltnings erhvervssamarbejdskonto. Beløbet forventes finansieret i supplementsperioden for regnskab Folkeafstemningen om det danske retsforbehold er udskrevet til afholdelse den 3. december Der er ikke afsat budget til valget, som vil koste i størrelsesorden 4,3 mio. kr. Ellers er forventningen i afdelingerne i Borgmesterens Forvaltning, at budgetterne overholdes og balancere ved årets udgang. Sektor Rammebeløb kl Side 25 af 972

10 På nuværende tidspunkt er der ikke taget stilling til et ikke disponeret rammebeløb til lønstigninger på 44 mio. kr. i mindreudgift i 2015 og til Moderniseringsaftalen 2015 for så vidt angår statens manglende anvisning af 4,3 mio. kr. Den budgetterede indtægt på 5 mio. kr. vedrørende dataanalyser søges opnået i løbet af december 2015/januar Der er igangsat følgende analyser: Momsanalyse, statsrefusion, særligt dyre enkeltsager. Anlægsudgifter Der forventes en mindre salgsindtægt på ejendomsanalysen på ca. 2,5 mio. kr., grundet i bl.a. reservation af ejendomme til flygtninge. Ellers ingen yderligere bemærkninger til anlæg. Finansiering - indtægter skatter, tilskud og udligning mm. Midtvejsregulering 2015 Der er endnu ikke foretaget midtvejsregulering for Der forventes en samlet udgift på 24,6 mio. kr., som afregnes oktober-december Der er allerede budgetteret med udgifter på 31,1 mio. kr., og der skal derfor gives tillægsbevillinger på merindtægter på 6,5 mio. kr. Ejendomsskatter På nuværende tidspunkt forventes nettomerindtægter fra ejendomsskatter på ca. 8 mio. kr. Grundet større forskydninger i ind - og udbetalinger mellem årene, vil området blive fulgt tæt resten af 2015 med henblik på endelig status ultimo året. Magistratens beslutning: Anbefales. By- og Landskabsforvaltningen Serviceudgifter Samlet set forventes et merforbrug i størrelsesordenen 3,1 mio. kr. på By- og Landskabsforvaltningens driftsbudget. Merforbruget skyldes mindreindtægter fra byggesagsgebyrer som følge af ny gebyrvedtægt. Merforbruget foreslås dækket via tillægsbevilling i forbindelse med drøftelse af Aktuel status Herudover vil der blive foretaget en række nødvendige omprioriteringer indenfor driftsrammen. De væsentligste årsager til denne omprioritering er udgifter på følgende områder; 1) Udbyttekrav til kommunekassen fra Resultatcenter Entreprenørenheden i alt 3,8 mio. kr. 2) Vejafvandingsbidrag, efterregulering af 2014 i alt 1,4 mio. kr. 3) Færger - lønforbrug og nedsættelse af takster jf. ny bekendtgørelse i alt 2,0 mio. kr. Anlæg I forhold til oprindeligt budget 2015, er der mindreudgifter på primært følgende projekter som følge af forskydning af opgaveudførelse til 2016: - Tornhøjområdet (Astrupstien) - Vestre Fjordpark - Forfaldne huse i landdistrikter - Cykel og gangsti over Limfjorden. Mindreudgifterne som vurderet pr. 31. juli er ved behandlingen i byrådet den 28. september 2015 omprioriteret til finansiering af udgifter vedr. Egnsplanvej i Der vil være mindreindtægter på de fire projekter ovenfor i størrelsesordenen 56 mio. kr. Såvel mindreudgifter som mindreindtægter er indarbejdet i budget Som rapporteret i Halvårsregnskab og Aktuel status i Fremsendelsesskrivelsen vil der således være mindreindtægter på anlæg i regnskab Som følge af merindtægter på AK Arealer forventes samlede mindreindtægter i størrelsesordenen mio. kr. kl Side 36 af 972

11 Der forventes yderligere mindreudgifter på anlæg i størrelsesordenen mio. kr. By- og Landskabsudvalgets beslutning: Behandles den 5. november Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Drift På Serviceområdet merudgifter på 9-10 mio. kr. Ikke rammebelagte driftsudgifter På ikke-rammebelagte driftsudgifter forventes merforbrug på 6 mio. kr. Budgetgaranterede udgifter Budgetgaranterede område forventes merudgifter på mio. kr. Beskæftigelsestilskuddet På Beskæftigelsestilskuddet forventes merudgifter mio. kr. Sektor Borgerrettede vejlednings- og rådgivningsfunktioner samt administration Serviceudgifter Det forventes, at budgettet holder. Sektor Børn og Unge Budgetgaranterede udgifter Det forventes, at budgettet holder. Serviceudgifter Det forventes, at budgettet holder. Sektor Voksen, Beskæftigelsesudvalg Beskæftigelsestilskud Der forventes samlet et merforbrug på mellem 145 og 170 mio. kr. Merforbruget dækker over følgende afvigelser: - Aktivering (løntilskud, personlig assistance, Virksomhedspraktik) mindreudgifter på mio. kr. - Medfinansieringen af A-dagpengene merudgifter på mio. kr. Budgetgaranterede udgifter Samlet for hele sektoren forventes der merudgifter på mellem 72 og 88 mio. kr. Merudgifterne dækker over følgende afvigelser: - Aktivering mindreudgifter på mellem 5-10 mio. kr. - Forsørgelse Kontanthjælp merudgifter på 8-15 mio. kr. - Forsørgelse Sygedagpenge merudgifter på mio. kr. - Jobafklaring mindreudgifter på 7 mio. kr. - Resourceforløb merudgifter på 7 mio. kr. - Seniorjob mindreudgifter 2-4 mio. kr. - Integration merudgifter 8-15 mio. kr. Serviceudgifter Der forventes mindreforbrug på jobtræning på 6 mio. kr. Sektor Voksen, Familie- og Socialudvalg Budgetgaranterede udgifter kl Side 47 af 972

12 Der forventes samlet for hele sektoren et mindreforbrug på mellem 6 og 16 mio. kr. Mindreforbruget dækker over følgende afvigelser: - Førtidspensioner mindreforbrug på mellem mio. kr. - Personlige tillæg mindreforbrug på mellem 3-4 mio. kr. - Sociale formål mindreforbrug på mellem 3-4 mio. kr. - Boligsikring/boligydelse merforbrug på mellem mio. kr. Serviceudgifter Der forventes et merforbrug på Midlertidig Botilbud/Støttekontaktpersoner på mio. kr. Anlæg Efter tillægsbevilling på -19 mio. kr. pga. forsinket igangsætning af 3 større byggerier forventes budgettet at holde. Familie og Beskæftigelsesforvaltningens kommentar til Beskæftigelsestilskuddet På landsplan var der for budget 2015 afsat mio. kr. til det budgetgaranterede område i Finansloven. Aalborg Kommunes andel af dette beløb udgør beregnet på baggrund af Aalborgs andel af befolkningen 3,7%, hvilket svarer til mio. kr. I budget 2015 er der for Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen imidlertid kun budgetteret med udgifter for mio. kr. Dvs. 100 mio. kr. mindre end forudsat i Finansloven. I budget 2016 er der på det budgetgaranterede område skiftet budgetteringsmetode, således at budgettet i højere grad afspejler det forventede aktivitetsniveau. Vedr. det forventede merforbrug for Beskæftigelsestilskuddet skal det bemærkes, at merforbruget ikke siger noget om det endelige regnskab for Beskæftigelsestilskuddet som sådan, men alene handler om forskellen mellem det i sin tid udmeldte midlertidige Beskæftigelsestilskud, som der oprindeligt er budgetteret med, og så de faktiske udgifter som Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen har. Det i denne rapport forventede merforbrug er således primært en konsekvens af, at budgettet for 2015 baserer sig på forkerte præmisser og ikke på de faktiske udgiftsforventninger. Som det gør sig gældende med det budgetgaranterede område er denne praksis ændret i forhold budget 2016, der afspejler de reelle aktivitetsforventninger. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens forventninger til det samlede regnskab for Beskæftigelsestilskuddet 2015 er - som også tidligere meldt ud - et samlet underskud på ca. 110 mio. kr. ved den endelige opgørelse i Familie- og Socialudvalgets beslutning: Godkendt. Mai-Britt Iversen var fraværende. Beskæftigelsesudvalgets beslutning: Godkendt. I forhold til de ændrede forudsætninger i beskæftigelsestilskuddet er uddybende notat fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen vedlagt. Ældre- og Handicapforvaltningen Ældre- og Handicapforvaltningens økonomi viser ultimo september en forbrugsprocent på 75,5. På serviceudgifter forventes der samlet set et merforbrug på mio. kr. Serviceudgifter På sektor serviceydelser for ældre forventes et merforbrug på 0-15 mio. kr. Det væsentligste opmærksomhedspunkt serviceområdet hjemmepleje. Fritvalgspriserne er forhøjet med virkning pr. 1. juli 2015 og året ud. Der er fremlagt en handleplan for at tilpasse hjemmeplejens gennemsnitlige langsigtede omkostninger til afregningsprisen. Flere af tiltagene vi først få effekt mod årets slutning. På sektor tilbud for mennesker med handicap forventes et merforbrug på ca. 10 mio. kr. fordelt med et mindre forbrug i Handicapafdelingen og et merforbrug i Myndighedsafdelingen. Det forventede merforbrug skyldes at Myndighedsafdelingen fortsat oplever udgiftsvækst i forhold til borgere med behov for tilbud på handicapområdet. Særligt på BPA området opleves en vedvarende udgiftsvækst. kl Side 58 af 972

13 På sektor myndighedsopgaver og administration giver økonomirapporten ikke anledning til bemærkninger. Anlægsudgifter Det forventes, at anlægsbudgetterne bliver overholdt. Ældre- og Handicapudvalgets beslutning: Godkendt. Hans Peter Beck var fraværende. Skoleforvaltningen Serviceudgifter Skoleforvaltningen forventer, at: det samlede driftsregnskab vil udvise et mindreforbrug på ca. 30 mio kr. det samlede anlægsregnskab balancerer. Sektor Skoler Sektor Skoler viser et forbrug i årets første 9 måneder på ca mio. kr. ud af et korrigeret budget på ca mio. kr., hvilket giver en forbrugsprocent på 76,5%. Den reelle forbrugsprocent er dog lavere, idet der bl.a. skal korrigeres for en del indtægter, som endnu ikke er bogført. På skoleområdet har der siden udgangen af 2014 været igangsat et stort rotationsprojekt for primært lærere og pædagoger. Lønudgiften til afløserne afholdes løbende og er en del af forbrugsprocenten. Indtægten (rotationsydelsen) er derimod ikke indtægtsført endnu samlet set drejer det sig ca. om 25 mio. kr. Kulturskolen mangler indtægter for ca. 5 mio. kr. Herudover er der en række mindre udsving på de forskellige funktioner. Såfremt der korrigeres for ovennævnte er forbrugsprocenten 73,9. Det forventes, at ca. 30 mio. kr. overføres til Sektor Administration Sektor Administration viser et forbrug i årets første 4 måneder på ca. 30,3 mio. kr. ud af et korrigeret budget på ca. 39 mio. kr., hvilket giver en forbrugsprocent på 77,5%. Sektoren forventes at balancere med det korrigerede budget. Anlæg Der forventes balance i forhold til det korrigerede budget. Skoleudvalgets beslutning: Godkendt. Sundheds- og Kulturforvaltningen Sundheds- og Kulturforvaltningen forventer, at udvalgets driftsramme på serviceudgifter forventes overholdt, at der på udvalgets ikke rammebelagte driftsudgifter forventes en overskridelse på ca. 4 mio. kr. vedrørende aktivitetsbestemt medfinansiering, som forudsættes finansieret af tilbagebetaling for 2014, anlægsområdet er et ikke disponeret anlægsbeløb på kr. vedr. momsrefusion af tilskud til Kunsten. Serviceudgifter og ikke rammebelagte driftsudgifter Sektor Sundhed På sektor sundheds driftsbudget ligger forbrugsprocenten på 57,1, hvilket er lavere end den vejledende forbrugsprocent ved udgangen af september måned. På grund af en fejl er medfinansieringsudgiften til sundhedsvæsnet på 46,2 mio. kr. for september måned ikke blevet bogført, hvorfor forbrugsprocenten er kl Side 69 af 972

14 endnu lavere end normalt. Tages der højde for denne fejl, viser prognosen for medfinansiering i lighed med de seneste måneders skøn en forventning om en merudgift på 4 mio. kr. for Denne merudgift forudsættes dækket af DUT-reguleringen til kommunen vedr opgørelsen for medfinansieringen (midtvejsregulering) Serviceudgifter Sektor Kultur, Landdistrikt og Fritid På driften af sektor Kultur, Landdistrikter og Fritid ligger forbrugsprocenten som forventet lidt over den vejledende forbrugsprocent, idet der skal tages højde for, at der er udbetalt tilskud til de selvejende institutioner for 10 måneder i henhold til de gældende aftaler. Sektor Kollektiv Trafik For Kollektiv trafik ligger forbruget som forventet over den vejledende forbrugsprocent. Det skyldes, at der for den kollektive trafik er aftalt en afregningsmodel, hvor 80 % af det årlige tilskud til Nordjyllands Trafikselskab er afregnet på nuværende tidspunkt. Sektor Bibliotek På biblioteksområdet ligger forbruget som forventet meget tæt på den vejledende forbrugsprocent. Sektor Administration På administrationssektoren er forbruget højere end den vejledende forbrugsprocent, hvilket primært skyldes, at der bogføres IT-udgifter for hele forvaltningen, der senere skal fordeles på de øvrige sektorer. Derudover er der fejlagtigt bogført kr. vedrørende vikarudgifter for andre områder på sektoren. Samlet forventes der ikke afvigelser på udvalgets driftsbudget. Anlæg På anlægsbudgettet er der et samlet forbrug på 61,3 mio. kr. svarende til en forbrugsprocent på 59,2. Her skal det bemærkes, at der i september er overført i alt 6 mio. kr. vedr. landdistriktsområdet til budget Vedrørende anlægsbudgettet skal det endvidere bemærkes, at der ved anlægstilskuddet til Kunsten er kr. til rest vedr. momsrefusion af årets tilskud på 35 mio. kr. Sundheds- og Kulturudvalgets beslutning: Godkendt. Daniel Nyboe Andersen var fraværende. Miljø- og Energiforvaltningen Serviceudgifter: Budget forventes overholdt. Ikke rammebelagte driftsudgifter Budget forventes overholdt. Sektor Renovation Udgifter til indsamling af bærbare batterier afholdes i første omgang via Renovations brugerfinansierede konti. Forventet forbrug er baseret på budgettet for regnskabsåret omkonteres som acontoforbrug for hvert kvartal til den bloktilskudsfinansierede konto for batterier. På baggrund af forbruget første halvår af 2015 forventes det, at budgettet bliver overholdt. Sektor Beredskab For Beredskab er bogføringer efter periodens udløb ikke opgjort og dermed ikke medtaget i nærværende orientering. I forbindelse med regnskabsrapporteringen pr. 30. juni 2015 blev det oplyst, at forbrugsprocenten var højere end forventet på daværende tidspunkt. Dette forhold gør sig stadig gældende og det må således forventes, at driften kommer ud med et mindre underskud for kl Side 710 af af 972

15 Sektor Parkeringskontrol For Parkeringskontrol er bogføringer efter periodens udløb ikke opgjort og dermed ikke medtaget i nærværende orientering. Afregning til staten sker kvartalsvis, hvorfor afregning for 3. kvartal endnu ikke er opgjort eller afregnet. I forbindelse med regnskabsrapporteringen pr. 30. juni 2015 blev det oplyst, at driften på parkeringskontrol forventes overholdt eller at give et mindre underskud. Under hensyntagen til manglende afregning til Staten for 3. kvartal 2015 forventes dette fortsat, at gøre sig gældende. Sektor Miljø Det forventes, at budget 2015 bliver overholdt. Sektor Miljø- og Energiplanlægning Det forventes, at budget 2015 bliver overholdt, samt at der bliver behov for overførsel af uforbrugte midler i 2015 til Sektor Administration Ikke rammebelagt nettodrift Administration og Service. Det forventes, at budget 2015 bliver overholdt. Brugerfinansierede områder Det bemærkes afslutningsvist, at regnskabsrapporteringen for Miljø- og Energiforvaltningens brugerfinansierede områder primært sker via de ordinære budgetrevisioner forår og efterår. Efterårsrevisionen for 2015 forventes behandlet i Miljø- og Energiudvalget den 18. november Anlæg Det forventes, at anlægsbudgetterne bliver overholdt. Miljø- og Energiudvalgets beslutning: Sendt til høring. kl Side 811 af af 972

16 Bilag: Byrådet Bilag - Den kommenterede virksomhedsrapport Januar-September - 9. november.pdf Beskæftigelsestilskud.docx kl Side 912 af af 972

17 Punkt 4. BRN Business Region North Denmark - Strategi og handlingsplan Magistraten fremsender til byrådets orientering Strategi- og Handlingsplan for BRN Business Region North Denmark. Beslutning: Til orientering. Lasse Frimand Jensen var fraværende. kl Side 13 af af 372

18 Sagsbeskrivelse De 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland etablerede pr. 1. januar 2015 et nyt samarbejde Business Region North Denmark fælles om vækst og udvikling. Formålet med samarbejdet er ved fælles indsats at fastholde og udvikle væksten i Nordjylland og understøtte fremtidig jobskabelse. Business Region North Denmark BRN er kommet godt fra start med stor synlighed både lokalt/regionalt og nationalt og højt aktivitetsniveau. Bestyrelsen for BRN har i juni 2015 godkendt Strategi- og handlingsplan som ramme for aktiviteterne de kommende år. Planen er opbygget med et indledende og afsluttende opslag med generel information samt ét opslag for hvert af de fem indsatsområder i BRN: - Erhvervsudvikling og jobskabelse - Turisme - Kvalificeret arbejdskraft - Infrastruktur - Internationalt samarbejde For hvert indsatsområde beskrives potentialer, udfordringer og mål for indsatsen på venstre side og konkrete temaer på højre side. Strategi- og handlingsplanen bliver således en kommunikationsplatform for de indsatsområder og temaer, som har været i fokus fra start ved etablering af BRN. Den konkrete indsats i form af projekter mv. beskrives løbende i et projektkatalog. Udvikling af initiativer til projektkataloget sker i tæt samarbejde mellem kommuner/region og Erhvervsforum med inddragelse af relevante partnere. kl Side 214 af af 372

19 Bilag: Byrådet Projektkatalog.pdf Strategi og handlingsplan.pdf kl Side 315 af af 372

20 Punkt 5. Aalborg Midtby, Østre Alle/Sønderbro, Erhverv. Kommuneplantillæg og Lokalplan (1. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. Lasse Frimand Jensen var fraværende. kl Side 16 af af 372

21 Sagsbeskrivelse Fordebat By- og Landskabsudvalgets møde 9. april 2015 (punkt 10). Debatperioden forløb fra 15. april til 13. maj I debatperioden modtog kommunen 9 skriftlige henvendelser samt et antal mundtlige henvendelser, bl.a. på informationsmødet den 29. april Opsamlingen på fordebatten blev behandlet i By- og Landskabsudvalget den 16. juni 2015, punkt 17. Formål Formålet med kommuneplantillægget er at gøre det muligt at opføre byggeri i op til 7 etager og med en bebyggelsesprocent på op til 145 på hjørnet af Sønderbro og Østre Alle. Samtidigt bliver det ikke længere muligt at etablere nye virksomheder indenfor anvendelseskategorierne transport o.l., oplagsvirksomhed o.l. samt mindre industri, indenfor hele rammeområdet. Desuden udpeges området til byomdannelsesområde i kommuneplanens retningslinje for at understrege det ønske, kommunen har om at omdanne området. Lokalplanen omfatter kun den sydøstlige del af rammeområdet på hjørnet af Sønderbro og Østre Alle. Inden for lokalplanområdet kan der opføres lette erhvervsformål som bl.a. lager- og kontorvirksomhed i op til 7 etager. Nybyggeriet skal erstatte de eksisterende erhvervsbygninger, som tillades nedrevet. Vejadgangen til lokalplanområdet skal ske fra Østre Alle og Bødkervej. Områdets friarealer skal gives et grønt udtryk, med særlig vægt på etableringen af en markant beplantning langs Sønderbro og Østre Alle. Kommuneplanen Tillægget ændrer på etageantal og bebyggelsesprocent på hjørnet af Sønderbro og Østre Alle. Dette sker for at sikre, at der kan ske en fortætning af arealet, i overensstemmelse med kommuneplanens hovedstruktur. Desuden ændres på anvendelserne, og området optages i retningslinje Byomdannelse, byudvikling og miljø, som et skridt i retningen af en omdannelse af området. Lokalplan Erhverv, Sønderbro og Østre Alle, Aalborg Midtby Ved den endelige godkendelse og offentlige bekendtgørelse af lokalplan ophæves Lokalplan for det område, der er omfattet af lokalplan MV Miljøvurdering af planer og programmer Forslaget til kommuneplantillæg og lokalplan er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kommunen har derfor foretaget en screening med det resultat, at planforslagene ikke skal miljøvurderes, idet forslagene ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. VVM Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet Planen omfatter ikke projekter eller anlæg opført på bilag 1 eller bilag 2 i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. Derfor skal der ikke udarbejdes en VVM-screening eller VVM-redegørelse. Når det endelige bygge- eller anlægsprojekt er kendt, kan det dog vise sig at udløse en VVM-screening. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. kl Side 217 af af 372

22 Bilag: Byrådet Kommuneplantillæg for den nordlige del af Håndværkerkvarteret Lokalplan , Erhverv, Østre Alle/Sønderbro, Aalborg Midtby kl Side 318 af af 372

23 Punkt 6. Hasseris, Otiumvej. Boliger. Kommuneplantillæg og lokalplan (1. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. Lasse Frimand Jensen var fraværende. kl Side 19 af af 372

24 Sagsbeskrivelse Startredegørelse By- og Landskabsudvalgets møde 5. marts 2015 (punkt 8) By- og Landskabsudvalgets møde 19. marts 2015 (punkt 9). Formål Kommuneplantillægget er udarbejdet med det formål at justere rammeområdet 3.3.B6 Blegdalsparken, Hasseris for at muliggøre, at der kan opføres etageboligejendomme på maksimalt 4 etager og en bygningshøjde på 16,5 m. Derudover ændres bebyggelsesprocenten på matrikel 18æ Gl. Hasseris, Hasseris fra 50 til 80 procent. I den eksisterende kommuneplanramme 3.3.B6 er bebyggelsesprocenten fastsat til maksimalt 50 med undtagelse af de ejendomme, hvor der er foretaget en konkret vurdering af byggemuligheden. Disse er omfattet af kommuneplanens bilag k faktiske byggemuligheder. Bebyggelsens højde er fastsat til 3 etager og en bygningshøjde på 13 m. Enkelte ejendomme i rammeområdet er dog 4 etager. Lokalplanen omfatter 3 matrikler og et offentlig vejareal i det nordøstlige hjørne af rammeområdet, blandt andet matrikel 18æ, Gl. Hasseris By, Hasseris, som rummer en bebyggelse med private seniorboliger på adressen Otiumvej 1-19, Hasseris. Bebyggelsen er på 2 etager med lejligheder fordelt på tre blokke. Lokalplanen giver mulighed for at nedrive de eksisterende bygninger og opføre ny bebyggelse med etageboliger. Desuden gives med lokalplanen mulighed for at hæve etageantallet til 4 etager plus en kælderetage som er helt eller delvist frilagt mod nord på grund af terrænfald. Den nye bebyggelse opføres ligeledes som 3 blokke, og med en placering som de eksisterende bygninger. Eksisterende vejadgang og stier inden for lokalplanområdet fastholdes i lokalplanforslaget. De karaktergivende allé-træer langs Stolpedalsvej samt beplantningsbælter fastholdes i lokalplanforslaget. MV Miljøvurdering af planer og programmer Forslaget til kommuneplantillæg og lokalplan er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kommunen har derfor foretaget en screening med det resultat, at planforslaget / planforslagene ikke skal miljøvurderes, idet forslaget/forslagene ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. VVM Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet Planen omfatter ikke projekter eller anlæg opført på bilag 1 eller bilag 2 i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. Derfor skal der ikke udarbejdes en VVM-screening eller VVM-redegørelse. Når det endelige bygge- eller anlægsprojekt er kendt, kan det dog vise sig at udløse en VVM-screening. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Gennemførelsen af lokalplanen betyder, at kommunen kan forvente at få indtægt ved salg af matrikel 18ø Gl. Hasseris By, Hasseris. kl Side 20 af af 372

25 Bilag: Byrådet Kommuneplantillæg for boliger i Blegdalsparken Lokalplan , Boliger, Otiumvej, Hasseris kl Side 321 af af 372

26 Punkt 7. Universitetsområdet, Marshalls Alle. Boliger. Kommuneplantillæg og lokalplan (1. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. Lasse Frimand Jensen var fraværende. kl Side 122 af af 372

27 Sagsbeskrivelse Formål Lokalplanen og kommuneplantillægget giver mulighed for et nyt boligområde med en markant grøn karakter og med forskellige typer tæt-lav bebyggelse og etageboliger i form af punkthuse. Områdets bebyggelse skal markere overgangen mellem det åbne landskab og den planlagte byfortætning ved Gigantium samt den nye planlagte letbanestation. Vejbetjening af området skal ske ved tilslutning til Alfred Nobels Vej. Der skal etableres mindst 1 p-plads per bolig. Der er reserveret areal til en eventuel fremtidig sti- og busvejsforbindelse mellem Universitetsområdet og Gug samt en lokal vejadgang mellem Gug og Gigantium. En fuld udbygning af området kan kun ske under forudsætning af, at der etableres støjafskærmning langs motorvejen. Kommuneplanen Kommuneplantillægget ændrer afgræsningen for rammeområde 4.4.D2 "Syd for Gigantium" og 4.10.N4 "Fjelshøj" og udlægger en ny ramme 4.4.B8 til boligformål. Kommuneplantillægget giver mulighed for fortætning i forbindelse med etageboliger mod Alfred Nobels Vej. Andre boligformer end etageboliger tillades, dog ikke parcelhus. MV Miljøvurdering af planer og programmer Forslaget til kommuneplantillæg og lokalplan er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kommunen har derfor foretaget en screening med det resultat, at planforslagene ikke skal miljøvurderes, idet forslagene ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. VVM Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet Planen omfatter ikke projekter eller anlæg opført på bilag 1 eller bilag 2 i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. Derfor skal der ikke udarbejdes en VVM-screening eller VVM-redegørelse. Når det endelige bygge- eller anlægsprojekt er kendt, kan det dog vise sig at udløse en VVM-screening. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. kl Side 23 af af 372

28 Bilag: Byrådet Kommuneplantillæg for området nord for Fjelshøj Lokalplan Boliger, Marshalls Alle, Universitetsområdet kl Side 324 af af 372

29 Punkt 8. Boligområdet vest for Frejlev skole, Kommuneplantillæg og Boliger, Griegsvej, Frejlev, Lokal-plan samt delvis ophævelse af Lokalplan Boliger, Griegsvej, Frejlev (1. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. Lasse Frimand Jensen var fraværende. kl Side 125 af af 472

30 Sagsbeskrivelse Formål Kommuneplantillægget omfatter en mindre udvidelse på ca m 2 af det eksisterende rammelagte boligområde på Griegsvej. Med udvidelsen vil afgrænsningen af boligområdet følge den eksisterende afskærende kloakledning, der løber gennem området. Desuden sikres det, at der kan etableres gode sammenhængende friarealer til hele boligområdet, og at der er en fysisk sammenhæng til boldbanerne mod øst. Størstedelen af det udvidede område, vil fremadrettet skulle udnyttes som fælles friareal. Lokalplanen giver mulighed for at udbygge Frejlev mod vest, som det har været intentionen i den overordnede planlægning og med etableringen af Griegsvej i Der gives mulighed for åben-lav bebyggelse med i alt 59 grunde. Udstykningens struktur og principper lægger sig op ad det eksisterende område ved Griegsvej mod øst, så der tegner sig en samlet struktur og sammenhæng i området. Der er fokus på at sikre en åbenhed i området. Dels så der er udsigtslinjer og grønne kiler mellem byen og fjorden/engene. Dels så der internt i området er grønne kiler i varierende bredde, hvilket også åbner mulighed for varierede fri- og opholdsarealer. Endvidere er der lagt vægt på at sikre sammenhæng og forbindelse mellem lokalplanområdet og naboområderne ikke mindst skole- og fritidsområdet omkring Frejlev skole. Med lokalplanen overføres lokalplanområdet til byzone. Kommuneplanen Frejlev er i kommunens hovedstruktur Vision 2025 udpeget som en by med vækstpotentiale. På grund af stærke drikkevandsinteresser i området ved Frejlev særligt syd og øst for byen er udviklingsretningen for Frejlev mod vest. Dette kommuneplantillæg og lokalplan giver mulighed for næste etape af Frejlevs boligudbygning mod vest. Det areal som er omfattet af Kommuneplantillæg ligger indenfor OSD-område (område med særlige drikkevandsinteresser). Som en del af kommuneplantillægget redegøres der for, hvorfor området inddrages til byformål. Kommuneplantillæg offentliggøres samtidig med lokalplanen i et særskilt dokument. Lokalplan Boliger, Griegsvej, Frejlev En mindre del af lokalplanområdet er omfattet af lokalplan Arealet omfatter udelukkende stamvejen, Griegsvej, fra Nibevej til boligområderne på Griegsvej. Lokalplan ophæves i sin helhed i forbindelse med byrådets endelige vedtagelse af Lokalplan , for så vidt angår det areal, der omfatter stamvejen. Et mindre areal på ca. 835 m 2 af Lokalplan ophæves ikke af nærværende Lokalplan , da der ikke er sammenfaldende lokalplangrænser. Det skyldes, at der i forbindelse med den matrikulære sag for etablering og udstykning af stamvejen Griegsvej er justeret i vejens placering. Dette har resulteret i, at det pågældende areal ikke længere er aktuelt som vejareal, og derfor ikke længere giver et retvisende billede af den fysiske planlægning for området. Den del af Lokalplan , der ikke ophæves af Lokalplan , ophæves derfor i sin helhed med hjemmel i Planlovens 33. Samtidig sker der en tilbageførsel fra byzone til landzone for arealet. MV Miljøvurdering af planer og programmer Forslaget til kommuneplantillæg og lokalplan er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kommunen har derfor foretaget en screening med det resultat, at planforslagene ikke skal miljøvurderes, idet forslagene ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. VVM Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet Planen omfatter ikke projekter eller anlæg opført på bilag 1 eller bilag 2 i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. Derfor skal der ikke udarbejdes en VVM-screening eller VVM-redegørelse. Når det endelige bygge- eller anlægsprojekt er kendt, kan det dog vise sig at udløse en VVM-screening. Udkast til udbygningsaftale om infrastrukturanlæg kl Side 26 af af 472

31 Planlovens 21b giver mulighed for, at kommunen og grundejeren kan indgå en aftale om hel eller delvis finansiering af infrastrukturanlæg, som skal etableres i eller uden for lokalplanområdet for at virkeliggøre planlægningen. I forbindelse med denne lokalplan er der udarbejdet et udkast til udbygningsaftale om finansiering af vejudvidelse inkl. cykelsti og etablering af venstresvingsbane på Nibevej ved indkørsel til Griegsvej. Økonomi Lokalplanområdet er privatejet og omfatter arealer, der benyttes til landbrug. Da området iflg. lokalplanen skal overføres fra landzone til byzone, kan ejeren forlange den overførte del overtaget af kommunen. Da ejeren imidlertid selv har ønsket lokalplanen udarbejdet har ejeren fraskrevet sig denne mulighed. Gennemførelsen af lokalplanen skønnes således ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. kl Side 327 af af 472

32 Bilag: Byrådet Kommuneplantillæg boligområdet vest for Frejlev Skole Lokalplan Boliger, Griegsvej, Frejlev Udkast til udbygningsaftale for Griegsvej Kortbilag til udbygningsaftale for Griegsvej kl Side 428 af af 472

33 Punkt 9. Budolfi Plads, Nedrivning af Budolfihus m.m. Lokalplan (1. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. Lasse Frimand Jensen var fraværende. kl Side 129 af af 372

34 Sagsbeskrivelse Fordebat (opsamling) Byrådets møde 22. juni 2015 (punkt 2). Formål Tilbage i 1960 indgik Aalborg Kommune en aftale om udlejning af grunden Budolfi Plads 2/Vingårdsgade 10 til opførelse af dagligvarebutikken Kvickly og et større parkeringsanlæg. Lejeaftalen udløb med udgangen af Aalborg Kommune gennemførte i efteråret 2010 en indledende debat om grundens byudviklingspotentialer, og i 2013 blev en del af området sendt i offentligt udbud. Salget blev dog ikke gennemført, da de indkomne bud enten var for lave eller ikke overholdte udbudskravene. Med udgangspunkt i de tydeligste tendenser i de synspunkter, der fremkom under debatten i 2010 er området efterfølgende blevet gentænkt bl.a. med fokus på at tilføre området grønne byrums- og opholdskvaliteter (herunder med nye forbindelser og flows), aktivitetsskabende funktioner i ny bebyggelse samt med fokus på at fremhæve Budolfi Kirke og dens sammenhæng med et nyt attraktivt byrum. Med Aalborg Kommunes køb af Budolfihus (med henblik på nedrivning) er det blevet muligt at realisere disse visioner. Budolfihus rummer såvel arkitektoniske som kulturhistoriske kvaliteter, men i en afvejning og prioritering er det vurderet, at ovenstående visioner for området i højere grad vil kunne opfyldes med nedrivningen af bebyggelse indenfor lokalplanområdet. Formålet med lokalplanen er således at give mulighed for at eksisterende bebyggelse indenfor lokalplanområdet kan nedrives. Lokalplanen skal betragtes som en rammelokalplan, der ikke er byggeretsgivende, men giver mulighed for, at eksisterende bebyggelse kan nedrives. Området skal fremadrettet anvendes til blandet bymæssig anvendelse, herunder med et stort byrum, men der skal udarbejdes en ny lokalplan på baggrund af et konkret projekt, inden ny bebyggelse kan realiseres. Kommuneplanen Lokalplanen er omfattet af kommuneplanens rammeområde 1.1.C4 Vingårdsgade, Jernbanegade m.fl. og er i overensstemmelse hermed. MV Miljøvurdering af planer og programmer Forslaget til lokalplan er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kommunen har derfor foretaget en screening med det resultat, at planforslaget ikke skal miljøvurderes, idet forslaget ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. VVM Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet Planen omfatter ikke projekter eller anlæg opført på bilag 1 eller bilag 2 i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. Derfor skal der ikke udarbejdes en VVM-screening eller VVM-redegørelse. Når det endelige bygge- eller anlægsprojekt er kendt, kan det dog vise sig at udløse en VVM-screening. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen da nedrivning af den eksisterende bebyggelse forventes gennemført af den nye ejer (efter udbud af grunden). kl Side 230 af af 372

35 Bilag: Byrådet Lokalplan Nedrivning af Budolfihus m.m., Budolfi Plads,Aalborg Midtby kl Side 31 af af 372

36 Punkt 10. Vivabolig 90 almene ungdomsboliger - Kjellerupsgade 12 / Søndergade 62 - Endelig anskaffelsessum (skema C) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender en endelig støtteberettiget anskaffelsessum på kr., et kommunalt grundkapitalindskud på kr., en kommunal garanti på 65,22% vedrørende realkreditlån kr til finansiering af projektet, en gennemsnitlig årlig starthusleje på 790 kr. pr. m2 (fratrukket ungdomsboligbidrag) samt at der på statens vegne gives tilsagn om driftstilskud i form af et ungdomsboligbidrag på 168 kr. pr. m2 pr. år, hvoraf kommunen skal godtgøre staten 20%. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. Lasse Frimand Jensen var fraværende. kl Side 132 af af 472

37 Sagsbeskrivelse Bygherre: Vivabolig, Vesterbro 23, 9000 Aalborg, afdeling 10 (tidligere Boligselskabet Limfjorden, afdeling 33). Ungdomsboligerne er skabt ved omdannelse og udvidelse af en eksisterende kontorbygning samt ny tilbygning. Ungdomsboligerne er sammenbygget med nabobygningen (tidligere Symfonien), hvor der ligeledes bygges nye almene ungdomsboliger. Intentionen har været at skabe liv i et spændende område, hvor der er meget variation i bebyggelsen. Området rummer såvel bygninger med industrielle udtryk og mindre byhuse inden for kort afstand. Med udgangspunkt i forskelligheden i bybilledet er kontorbygningen nu ændret til en moderne bebyggelse, der fortolker stedets muligheder samtidig med, at den oprindelige bygningsstruktur er bevaret. Byggeriet er i 5 etager og indeholder 90 ungdomsboliger, der gennemsnitligt har en størrelse på 50 m 2. Det samlede boligareal er m 2. Byggeriets art Antal boliger Husleje pr. måned Skema B Husleje pr. måned Skema C Etagebebyggelse 90 stk. 2-rums boliger med bad/toilet og køkken (50 m 2 ) kr kr. Huslejen er eksklusive forbrugsafgifter og er angivet med fradrag af ungdomsboligbidrag på 168 kr. pr. m 2 pr. år. Skema A blev godkendt i byrådet den 14. juni 2010 (punkt 20). Skema B blev godkendt i byrådet den 9. maj 2011 (punkt 6). Ændringer i forhold til skema B De samlede grundudgifter er reduceret med kr., hvilket skyldes en besparelse i tilslutningsafgifterne på kr. Denne besparelse er gennemført ved at brug af det etablerede system til den eksisterende bebyggelse. Entrepriseudgifterne er steget med kr., hvilket skyldes, at bygherre efter udbud og efter godkendelse af skema B, har valgt materialer af bedre kvalitet til bebyggelsen. Omkostningerne er steget med kr., hvilket primært skyldes, at byggelånsrenterne er forhøjet på grund af en forlænget byggetid, samt at beløbet var budgetteret for lavt. Den samlede stigning i anskaffelsessummen er kr. i forhold til den anskaffelsessum, der blev godkendt ved skema B. Beløbet svarer til en overskridelse på 7,4%. Da skema B anskaffelsessummen (med visse undtagelser) ikke må overskrides herefter, er konsekvensen, at overskridelsen skal dækkes af boligorganisationens dispositionsfond. På den måde kommer overskridelsen ikke direkte til at påvirke huslejen i afdelingen. Denne bestemmelses formål er alene at beskytte den nye afdelings lejere mod huslejestigning forårsaget af uforudsete udgifter under byggeriet. Økonomi Den samlede støtteberettigede anskaffelsessum, der nu søges godkendt, er således uændret i forhold til skema B. Anskaffelsessummen er kr. pr. m 2. Rammebeløbet for almene ungdomsboliger påbegyndt i 2011 er kr. pr. m 2 inkl. et energitillæg på kr. pr. m 2 boligareal, da der er tale om etagebyggeri. Udgiftsfordeling: Grundudgifter 31%, håndværkerudgifter 56% og omkostninger & gebyrer 13%. Den gennemsnitlige årlige husleje er beregnet til 958 kr. pr. m 2. Heraf udgør kapitaludgifterne 659 kr. og de øvrige driftsudgifter, eksklusive forsyningsudgifter 299 kr. pr. m 2 pr. år. kl Side 233 af af 472

38 Støtteberettiget endelig anskaffelsessum og finansiering: Realkreditlån (91%) Kommunal grundkapital (7%) Anskaffelsessum Beboerindskud (2%) Kommunal garanti 1) Årlig kommunal ungdomsboligbidrag 2) Kr Skema B Se nedenfor ca Ændring Skema C ) Den kommunale garanti omfatter den del af lånet, der har pantsikkerhed ud over 60% af ejendommens værdi (markedsværdien). Garantien er beregnet af det långivende realkreditinstitut til 65,22% af lånebeløbet. 2) Kommunen kan på statens vegne give tilsagn om ungdomsboligbidrag. Bidraget er en løbende ydelse, der er indeksreguleret og udgør 168 kr. pr. m 2 pr. år for tilsagn meddelt i Heraf betaler kommunen 20% og staten 80%. Sagen medfører ikke yderligere kommunal ydelsesstøtte. Ydelsesstøtte til realkreditlån betales fuldt ud af staten. Husleje Den gennemsnitlige årlige husleje er uændret i forhold til skema B. Den gennemsnitlige starthusleje, hvor der er fratrukket et ungdomsboligbidrag på 168 kr. pr. m 2, udgør 790 kr. pr. m 2 pr. år. kl Side 34 af af 472

39 Bilag: Byrådet Tegninger af projektet kl Side 435 af af 472

40 Punkt 11. Boligforeningen Fjordblink, afd. 35, Godsbanen almene ungdomsboliger - endelig anskaffelsessum (skema C) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender en endelig støtteberettiget anskaffelsessum på kr., et kommunalt grundkapitalindskud på kr., en kommunal garanti på kr. for realkreditlån til finansiering af projektet, en gennemsnitlig årlig starthusleje på 803 kr. pr. m2 (fratrukket ungdomsboligbidrag) samt at der på statens vegne gives tilsagn om driftstilskud i form af et ungdomsboligbidrag på 168 kr. pr. m2 pr. år, hvoraf kommunen skal godtgøre staten 20 %. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. Lasse Frimand Jensen var fraværende. kl Side 136 af af 472

41 Sagsbeskrivelse Bygherre: Boligforeningen Fjordblink, afd. 35, v/alabu Bolig, Brohusgade 2B, 9000 Aalborg. Projekt Boligerne er opført som etagebebyggelse på Godsbanearealet på byggefelt 1A13. Boligerne er etableret i en ejerlejlighed for sig i en ny afdeling, nr. 35. Den del af stueetagen, der orienterer sig mod Campustorvet er etableret som en ejerlejlighed for sig, der ejes og drives af en eller flere private investorer. Tanken er at etablere funktioner ud mod torvet, der kan skabe liv og mangfoldighed i området. Byggeriets art Antal boliger Husleje pr. måned skema B 1) Husleje pr. måned skema C 1) Etagebyggeri 175 stk. 2-rums á 50 m kr kr. 1) I huslejen pr. måned er fratrukket et ungdomsboligbidrag på 168 kr. pr. m 2 pr. år. Det samlede bruttoetageareal er på i alt m 2. Det er oplyst, at byggeriet overholder energikravene til lavenergibygninger, klasse 2015 i bygningsreglement 2010 i overensstemmelse med de krav, der er stillet i lokalplan for Godsbanearealet. Skema A blev godkendt på byrådsmøde, den Skema B blev godkendt på byrådsmøde, den , pkt.17. Byggeskadefond Byggeskadefonden har ved 1 års eftersynet konstateret væsentlige byggeskader. Det drejer sig om følgende skader: Altangange har fald mod bygning og opfugtning af facaden Utætte, fejlplacerede fuger ved yderdøre Manglende sålbænke ved vinduer og facader Svigt i facadebeklædning af zink og aluminium Vindspærre eksponeret for vejrlig Ventilering af facadebeklædning Svigt i afvanding grønne tage. Byggeskadefonden har anslået at udbedring af byggeskaderne for hele bebyggelsen vil beløbe sig til ca. 29,7 mio. kr. Byggeskadefonden har ved brev af 14. august 2014 overfor boligforeningen givet tilsagn om at ville dække 95% af udgifterne til udbedring af de anerkendte byggeskader for den almene boligdel i bebyggelsen (afd. 35 og 36). Boligforeningen skal selv dække 5% af udgifterne, hvilket anslås til et beløb på i alt ca kr. for begge afdelinger. Andelen for afd. 35 anslås til kr. Afdelingen har fra driftens opstart en reguleringskonto med en saldo pr på kr. udgiften til udbedring af byggeskaderne vil blive reguleret herpå, og det resterende beløb på kr. vil blive dækket af hovedforeningens dispositionsfond. Udgiften vil således ikke påvirke huslejen. Udgifterne til udbedring af byggeskaderne for erhvervsarealerne i stueetagen skal afholdes af de private ejere. Der pågår i øjeblikket en syn og skønssag. Udbedringsarbejderne kan derfor ikke igangsættes før den er afsluttet. Byggeskadefonden vil rejse en regressag mod de ansvarlige for skaderne. kl Side 237 af af 472

42 Ændringer i forhold til skema B Projektet er i princippet uændret i forhold til skema B. Økonomi Den samlede stigning i anskaffelsessummen i forhold til skema B er på kr. svarende til en stigning på 159 kr. pr. m 2 eller 0,7%. Det svarer til en samlet anskaffelsessum på kr. pr. m 2. Maksimumbeløbet for almene ungdomsboliger påbegyndt i 2011 er på kr. pr. m 2 inkl. et energitillæg på kr. pr. m 2 boligareal, da der er tale om etagebyggeri. Byggeriet skal finansieres indenfor nævnte beløb og ifølge almenboligloven må maksimumbeløbet inkl. energitillæg godkendt ved skema B ikke overskrides ved byggeriets aflevering (skema C). Dog kan der godkendes en overskridelse som følge af ekstraudgifter til regulering af entreprisekontrakter som følge af, at byggeperioden har været længere end den gældende 1-årige fastprisperiode. Denne indeksering kan medtages i anskaffelsessummen udover maksimumbeløbet. Anskaffelsessummen er steget med kr. hvilket svarer til indekseringsbeløbet. Stigningen i entrepriseudgifterne på kr. skyldes blandt andet valg af en bedre type epoxygulve, foldedøre for at gøre boliger til 2-rums boliger samt opgradering af inventar mm. Reduktionen i grundudgifterne på kr. skyldes at tilslutningsafgifterne er blevet mindre end anslået ved skema B. Reduktionen i omkostninger på kr. skyldes mindre udgifter til byggelånsrenter og øvrige finansielle udgifter. Støtteberettiget endelig anskaffelsessum og finansiering: Anskaffelsessum Realkreditlån (91%) Kommunal grundkapital (7%) Beboerindskud (2%) Kommunal garanti 1) Årlig kommunal ungdomsbolig bidrag 2) Kr Ikke beregnet Skema B Ændring Skema C ) Den kommunale garanti omfatter den del af lånet, der har pantsikkerhed ud over 60% af ejendommens værdi (markedsværdien). Garantien er beregnet af det långivende realkreditinstitut til 60,58% af lånebeløbet. 2) Kommunen kan på statens vegne give tilsagn om ungdomsboligbidrag. Bidraget er en løbende ydelse, der er indeksreguleret og udgør 168 kr. pr. m 2 pr. år for tilsagn meddelt i Heraf betaler kommunen 20% og staten 80%. Sagen medfører ikke kommunal ydelsesstøtte. Ydelsesstøtte til realkreditlån betales fuldt ud af staten. Husleje Den gennemsnitlige årlige husleje er steget med 5 kr. i forhold til skema B til 971 kr. pr. m 2. Heraf udgør kapitaludgifterne 650 kr. og de øvrige driftsudgifter ekskl. forsyningsudgifter 321 kr. pr. m 2 pr. år. Den gennemsnitlige starthusleje, hvor der er fratrukket et ungdomsboligbidrag på 168 kr. pr. m 2, udgør 803 kr. pr. m 2 pr. år. kl Side 38 af af 472

43 Bilag: Byrådet Kortbilag kl Side 439 af af 472

44 Punkt 12. Boligforeningen Fjordblink, afd. 36, Godsbanen 35 almene familieboliger endelig anskaffelsessum (skema C) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender en endelig støtteberettiget anskaffelsessum på kr., et kommunalt grundkapitalindskud på kr., en kommunal garanti på kr. for realkreditlån til finansiering af projektet og en gennemsnitlig årlig starthusleje på 826 kr. pr. m2. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. Lasse Frimand Jensen var fraværende. kl Side 140 af af 472

45 Sagsbeskrivelse Bygherre: Boligforeningen Fjordblink, afd. 36, v/ Alabu Bolig, Brohusgade 2B, 9000 Aalborg. Projekt Boligerne er opført som etagebebyggelse på Godsbanearealet på byggefelt 1A13. Boligerne er etableret i en ejerlejlighed for sig i en ny afdeling, nr. 36. Den del af stueetagen, der orienterer sig mod Campustorvet er etableret som en ejerlejlighed for sig, der ejes og drives af en eller flere private investorer. Tanken er at etablere funktioner ud mod torvet, der kan skabe liv og mangfoldighed i området. Byggeriets art Antal boliger Husleje pr. måned Skema B Husleje pr. måned Skema C Etagebyggeri Etagebyggeri Etagebyggeri 6 stk. 2-rums á ca. 79 m 2 23 stk. 3-rums á ca.96 m 2 6 stk. 4-rums á ca.111 m kr kr kr kr kr kr. Det samlede bruttoetageareal er på i alt m 2. Det er oplyst, at byggeriet overholder energikravene til lavenergibygninger, klasse 2015 i bygningsreglement 2010 i overensstemmelse med de krav, der er stillet i lokalplan for Godsbanearealet. Skema A blev godkendt på byrådsmøde, den 13. december 2010 Skema B blev godkendt på byrådsmøde, den 30. maj 2011, punkt16. Byggeskadefond Byggeskadefonden har ved 1 års eftersynet konstateret væsentlige byggeskader. Det drejer sig om følgende skader: Altaner på Blok A. Fald mod bygning og opfugtning af facaden Utætte, fejlplacerede fuger ved yderdøre Manglende sålbænke ved vinduer og facader Svigt i facadebeklædning af zink og aluminium Vindspærre eksponeret for vejrlig Ventilering af facadebeklædning Svigt i afvanding grønne tage. Byggeskadefonden har anslået at udbedring af byggeskaderne for hele bebyggelsen vil beløbe sig til ca. 29,7 mio.kr. Byggeskadefonden har ved brev af 14. august 2014 overfor boligforeningen givet tilsagn om at ville dække 95% af udgifterne til udbedring af de anerkendte byggeskader for den almene boligdel i bebyggelsen (afd. 35 og 36). Boligforeningen skal selv dække 5% af udgifterne, hvilket anslås til et beløb på i alt ca kr. for begge afdelinger. Andelen for afd. 36 anslås til kr. Udgiften dækkes af hovedforeningens dispositionsfond. Der er allerede dækket kr. af dispositionsfonden, jf. referat fra møde i organisationsbestyrelsen den 15. juni 2015, da Byggeskadefonden på dette tidspunkt havde oplyst, at de samlede udgifter til udbedringen var skønnet til 15,0 mio. kr. Det resterende beløb på kr. vil blive dækket af hovedforeningens dispositionsfond. Udgiften vil således ikke påvirke huslejen. Udgifterne til udbedring af byggeskaderne for erhvervsarealerne i stueetagen skal afholdes af de private ejere. Der pågår i øjeblikket en syn og skønssag. Udbedringsarbejderne kan derfor ikke igangsættes før den er afsluttet. kl Side 241 af af 472

46 Byggeskadefonden vil rejse en regressag mod de ansvarlige for skaderne. Ændringer i forhold til skema B: Projektet er i princippet uændret i forhold til skema B. Økonomi: Den samlede stigning i anskaffelsessummen i forhold til skema B er på kr. svarende til en stigning på 142 kr. pr. m2 eller 0,8%. Det svarer til en samlet anskaffelsessum på kr. pr. m 2. Maksimumbeløbet for almene familieboliger påbegyndt i 2011 er på kr. pr. m 2 inkl. et energitillæg på kr. pr. m 2 boligareal, da der er tale om etagebyggeri. Der var budgetteret med en anskaffelsessum der var lidt under det gældende maksimumbeløb. Dette beløb må ikke overskrides ved skema C. Dog kan der godkendes en overskridelse som følge af ekstraudgifter til regulering af entreprisekontrakter som følge af, at byggeperioden har været længere end den gældende 1-årige fastprisperiode. Denne indeksering kan medtages i anskaffelsessummen udover maksimumbeløbet. Anskaffelsessummen er steget med kr. hvilket svarer til indekseringsbeløbet. Stigningen i entrepriseudgifterne på kr. skyldes blandt andet opgradering af inventar, håndlister i rustfrit stål, blokvæg i fællesrum og molokker. Reduktionen i grundudgifterne på kr. skyldes at tilslutningsafgifterne er blevet mindre end anslået ved skema B. Reduktionen i omkostninger på kr. skyldes mindre udgifter til byggelånsrenter og øvrige finansielle udgifter. Støtteberettiget endelig anskaffelsessum og finansiering: Anskaffelsessum Realkreditlån 91% Kommunal grundkapital 7% Beboerindskud 2% 1) Kommunal garanti Kr Skema B Ikke beregnet Ændring Skema C ) Den kommunale garanti omfatter den del af lånet, der har pantsikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi (markedsværdien). Garantien er beregnet af det långivende realkreditinstitut til 60,61 % af lånebeløbet. Sagen medfører ikke kommunal ydelsesstøtte. Ydelsesstøtte til realkreditlån betales fuldt ud af staten. Husleje Den gennemsnitlige årlige husleje er steget med 4 kr. i forhold til skema B til 826 kr. pr. m 2. Heraf udgør kapitaludgifterne 547 kr. og de øvrige driftsudgifter ekskl. forsyningsudgifter 279 kr. pr. m 2 pr. år. Den gennemsnitlige starthusleje udgør 826 kr. pr. m 2 pr. år. kl Side 342 af af 472

47 Bilag: Byrådet Kortbilag kl Side 43 af af 472

48 Punkt 13. Sundby-Hvorup Boligselskab - afd Bredgade 4, Gandrup - Serviceareal til 36 eksisterende ældreboliger By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender, en endelig anskaffelsessum for etablering af 557 m2 serviceareal til betjening af 36 ældreboliger, et endeligt servicetilskud på kr., samt en årlig boligafgift på 747 kr. pr. m2. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. Lasse Frimand Jensen var fraværende. kl Side 144 af af 372

49 Sagsbeskrivelse Bygherre: Sundby-Hvorup Boligselskab, afdeling 252. Servicearealerne er indrettet i en eksisterende bygning, der er opført i Gandrup af den tidligere Hals Kommune. Bygningen ligger Bredgade 4 og blev ved kommunesammenlægningen overtaget af Ældre- og Handicapforvaltningen og har siden været anvendt som aktivitetshus. Bygningen blev solgt til Sundby-Hvorup Boligselskab, og er ombygget til tidssvarende servicearealer for de omkringliggende ældreboliger i området. Servicearealerne skal udlejes til Ældre- og Handicapforvaltningen og anvendes til servicering af beboerne i 36 eksisterende ældreboliger, som er tilknyttet servicearealet. Salget og den nuværende lejeaftale af ejendommen er godkendt af Økonomi og Indenrigsministeriet den 25. oktober 2013 som et sale-and-lease-back arrangement. Ejendommen er udstykket som en selvstændig ejendom på m 2 og bygningen er på 557 m 2. Ejendommen udgør en selvstændig afdeling i boligselskabet. Byrådet har på mødet den 12. januar 2015 (pkt. 10), på statens vegne, givet tilsagn om støtte til etablering af servicearealet og godkendt boligselskabets køb af ejendommen. Byrådet har på mødet den 5. marts 2015 (pkt. 10) godkendt projekt og anskaffelsessum inden byggestart. Økonomi Anskaffelsessum og finansiering efter færdiggørelsen af byggeri: Anskaffelsessum Kommunal Medfinansiering 1) Kr Servicearealtilskud 2) Skema B Ændring Skema C ) Den kommunale medfinansiering betales af Ældre- og Handicapforvaltningen. 2) Tilskuddet udgør kr. pr. ældrebolig, som er tilknyttet servicearealet. Svarende til cirka 60% af den endelige anskaffelsessum. Tilskuddet ydes af staten. Reduktionen i anskaffelsessummen på kr. skyldes, at de budgetterede beløb til reetablering af byggeplads, byggelånsrenter og rådgivningshonorar var for høje. Derudover er der også brugt mindre til uforudsete udgifter end forventet. Servicetilskuddet kan maksimalt udgøre kr. pr. bolig, som er tilknyttet servicearealet, men tilskuddet kan ikke overstige 60 pct. af anskaffelsessummen for servicearealet. I dette projekt, hvor der er tilknyttet 36 ældreboliger, er servicetilskuddet på kr. pr. bolig. Tilskuddet ydes som et engangstilskud fra staten, der udbetales, når anskaffelsessummen for servicearealet er endeligt godkendt (skema C). Udover den kommunale medfinansiering udgør de kommunale udgifter en driftsudgift i form af husleje til boligselskabet. For at et boligselskab skal kunne opføre servicearealer efter almenboliglovens regler kræves, at kommunen går ind som lejer og at der oprettes en langtidslejekontrakt. Der er indgået en lejekontrakt med Ældre- Handicapforvaltningen på 15 år, svarende til løbetiden på de lån, som boligselskabet har optaget til finansiering af købet af ejendommen. kl Side 245 af af 372

50 Ifølge det endelige driftsbudget er den årlige lejeafgift pr. m 2 beregnet til 747 kr. (når servicearealtilskuddet er fratrukket). kl Side 346 af af 372

51 Punkt 14. Garantistillelse jf. Almenboliglovens 98 til sikring af brandsikringssystemet i Lejerbo By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ansøgningen om, at der stilles garanti jf. Almenboliglovens 98 til udskiftning af brandsikringssystemet i Lejerbo Aalborgs afdeling Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. Lasse Frimand Jensen var fraværende. kl Side 147 af af 272

52 Sagsbeskrivelse Lejerbos afdeling består af en blanding af ungdoms-, ældre- og plejeboliger. Da man opførte plejehjemsdelen blev byggeriet opført med et ABDL-anlæg (Automatisk BranddørLukningsAnlæg), hvormed dørene til de enkelte boliger lukker i tilfælde af, at der opstår røg/brand inden for brandsektionen. ABDLanlægget er godkendt af rette myndighed. Anlæggets funktion er dog pt. afhængigt af ventilationssystemet. Man har konstateret, at beboerne ikke tænder for emhætten når de laver mad og samtidig er der konstateret flere steder, hvor udsugningen er blændet af. Disse faktorer giver fortsat anledning til fejlalarmer med det eksisterende anlæg, da detektorerne ikke kan skelne mellem mados, cigaretrøg og røg fra en brand. Blinde alarmer har i 2014 kostet kr , da der naturligvis ved hver hændelse skal reageres på alarmerne. Denne udgift betales af beboerne. Da dørene til de enkelte boliger lukker som de skal når alarmen udløses, oplever nogle beboere, at de ikke selv kan åbne dørene igen, da dørene samtidigt automatisk binder (vha. dørpumper) for at afskærme boligen mod brand. Med de hyppige blinde alarmer udgør dette et stort problem for visse beboere. For at imødegå udgiften og sikre at beboerne ikke oplever genen ved de mange blinde alarmer, er der ønske om en større ombygning af anlægget. Der vil blive opsat nye brandmeldere, nyt alarmbord og en ombygning af dørpumper. Pga. problematikken med fejlalarmer pga. manglende udsugning, vil man i stedet montere intelligente detektorer som er i stand til at skelne mellem de forskellige typer af os og røg. Den 27. februar 2015 mødtes repræsentanter fra AK (BLF og ÆH) med Lejerbo og deres rådgiver på sagen (fra Niras). Her gennemgik Lejerbo de tekniske udfordringer samt den løsning der var forslået. Herudover forklarede de, at den tekniske løsning ville være økonomisk rentabel ift. de udgifter de pt. har på blinde alarmer. Dog kan afdelingen pga. deres økonomiske status ikke optage lån uden 100 % kommunegaranti. På baggrund af dette møde har Lejerbo på deres organisationsbestyrelsesmøde d. 20. august 2015 godkendt, at der fremsendes en anmodning om kommunegaranti. Garantien henviser til et 10-årigt kontantlån på kr Den nødvendige lejestigning til dækning af låneydelsen udgør kr. 12,16 pr. m² årligt, svarende til en stigning på 1,26 %. Den tekniske løsning af problemet er derfor den mest økonomisk holdbare og det anbefales at kommunen stiller 100 % garanti for lånet jf. Almenboliglovens 98. Kommunalbestyrelsen kan yde garanti for lån, jf. 118, stk. 4, 3. pkt., med en maksimal løbetid på 30 år til ekstraordinære renoveringsarbejder. kl Side 248 af af 272

53 Punkt 15. Forlængelse af forsøgsperiode for anvendelse af kombineret udlejning i en almen boligafdeling By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender forlængelse af forsøgsperioden med kombineret udlejning i Boligforeningens Vanggårdens, afdeling 8. Magistraten anbefaler indstillingen. Lasse P. N. Olsen kan ikke anbefale indstillingen. Beslutning: For stemte 26. Imod stemte 4 (Enhedslisten og Liberal Alliance). Indstillingen var herefter godkendt. Jens Toft-Nielsen kan godkende punktet med den bemærkning, at boliger ikke bør stå ledige i længere tid. De bør anvises til flygtningefamilier med børn. Lasse Frimand Jensen var fraværende. kl Side 149 af af 372

54 Sagsbeskrivelse Siden april 2014 har afdeling 8 i Boligforeningen Vanggården været med i et forsøg med kombineret udlejning. Forsøget løber i perioden fra 1. april 2014 til 31. marts Forsøget er iværksat med tilsagn om støtte fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, nu Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Forsøget er iværksat i 2 boligområder i Danmark. Henholdsvis i Vejle og i Aalborg, hvor de konkrete boligafdelinger har haft svært ved at arbejde sig ud af den såkaldte ghettoliste. Formålet med forsøget er at undersøge om udlejningsredskabet; kombineret udlejning, kan anvendes til at forbedre beboersammensætningen i boligafdelinger, hvor der ikke er efterspørgsel efter ledige boliger. Udgangspunktet har været, at redskabet; fleksibel udlejning, hvor boligsøgende, der opfylder nærmere fastsatte kriterier, har fortrinsret til en ledig bolig, er et bedre og mere effektivt redskab end kombineret udlejning. Men fleksibel udlejning er kun et effektivt redskab i de områder/byer, hvor der er stort pres på boligmarkedet. Der hvor det ikke er tilfældet, kan enhver flytte direkte ind i en ledig almen bolig, og der er således ingen pointe i at arbejde med en fortrinsret. Kombineret udlejning kan her bruges til at forhindre, at boligsøgende som bidrager negativt til beboersammensætningen flytter ind i boligområder, som i forvejen har mange beboere uden for arbejdsmarkedet. Problematikken med manglende efterspørgsel på ledige boliger, gør sig dog også gældende i forhold til dette redskab, da det er nødvendigt, at der er boligsøgende på ventelisten, som er i arbejde, og som kan flytte ind i den ledige bolig. For at komme ud over denne udfordring er det ifølge loven muligt at lade boliger stå tomme i op til et år, med henblik på at annoncere for at tiltrække boligsøgende i beskæftigelse til de ledige boliger. Det betyder dog at boligorganisationer og kommuner får udgifter til tomgangsleje, indtil det lykkes at leje boligen ud. Kombineret udlejning har nu været gældende for Vanggårdens afdeling 8 i lidt over et år, og indsatsen viser en positiv effekt på flere måder, hvis man måler ud fra forskellige nøglepersoners oplevede effekt. Dermed sagt, at beboerne oplever tryghed og glæde ved at bo i afdelingen og omtaler boligområdet i positive vendinger i større udstrækning end tidligere oplevet af såvel boligsocial projektleder, gårdmænd og administration i øvrigt. Afdeling 8 ligger i et område, hvor stort set samtlige omkringliggende boligafdelinger er almene og enten har foretaget eller står for at skulle i gang med gennemgribende renoveringer. Derfor har dette forsøg også haft til formål at skærme netop afdeling 8 for de konsekvenser, som en midlertidig genhusning for de omkringliggende afdelinger kunne medføre af negativ indvirkning på en i forvejen klemt afdeling. Der har i det seneste år været igangsat forskellige initiativer i forhold til at ændre boligafdelingens image, blandt andet har beboerne givet afdelingen navnet Grønneparken, for at identificere for omverden, at afdelingen i realiteten er en moderne, velfungerende og meget tidssvarende bebyggelse, som indeholder mange af de kvaliteter, som rent faktisk efterspørges af boligsøgende i dag. Endvidere har der været initiativer til at skabe en prøvebolig, som af forskellige kan afprøves i kortere perioder, så man rent faktisk får mulighed for at mærke, hvordan det vil være at bo i Grønneparken, ligesom der har været brugt penge på annoncering og tomgangsleje. Alt i alt er den økonomiske status, at der ved udgangen af 2015 (efter 1,5 år) er brugt ca. 1/2 af midlerne i projektet på opr. 2,5 mio. kr., hvilket er mindre end forventet. Pengene er brugt til tomgangsleje og annoncering med en udgiftsfordeling på ca. 50/50. Fraflytningsprocenten i afdelingen er faldet mere end forventet, men om den tendens skyldes samfundsmæssige forhold, eller det kan begrundes i indsatsen i øvrigt, er det ikke pt. muligt at give et kvalificeret svar på, på grund af den naturlige forsinkelse, der er i at fremskaffe evidensbaseret statistiske data. Samme udfordring gør sig gældende for initiativet i Vejle. Ministeriet har været i kontakt med såvel projektet i Vejle som i Aalborg på baggrund af henvendelser om en mulighed for at forlænge projektperioden, og oplyser at imødekomme en forlængelse på 1 år, så relevante data kan indsamles og således, at der er en vis samtidighed i, hvornår de 2 forsøg afsluttes. Det vil være hensigtsmæssigt i forhold til at få afklaret en endelig og konkret effekt af udlejningsredskabet Kombineret udlejning. kl Side 250 af af 372

55 Bilag: Byrådet Bilag - Forlængelse af forsøgsperiode for anvendelse af kombineret udlejning i en almen boligorganisation kl Side 351 af af 372

56 Punkt 16. Forslag til indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aalborg Kommune By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Aalborg kommune. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Det Radikale Venstre fremsatte følgende ændringsforslag: "Det tilføjes beslutningen, at: "Det understreges, at glyphsat er at betragte som absolut sidste udvej, hvis alt andet andet slår fejl". For ændringsforslaget stemte 19. Imod ændringsforslaget stemte: 11 (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti). Indstillingen og ændringsforslaget var herefter godkendt. Lasse Frimand Jensen var fraværende. kl Side 152 af af 372

57 Sagsbeskrivelse By- og Landskabsforvaltningen har udarbejdet forslag til ny indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo samt vejledning til bekæmpelse. Forslag til indsatsplan gælder for hele Aalborg Kommune og kan træde i kraft efter endelig vedtagelse i byrådet. Forslag til indsatsplan har været i intern høring i By- og Landskabsforvaltningen, Miljø- og Energiforvaltningen samt Aalborg Forsyning. Der er ikke fremkommet bemærkninger fra disse. Ifølge bekendtgørelse nr. 862 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, skal forslag til indsatsplan offentliggøres efter kommunalbestyrelsens vedtagelse med en mulighed for indsigelser i minimum 8 uger. Hvis dette forslag til indsatsplan vedtages, vil der derfor være en 8 ugers offentlig høringsfase, hvorefter planen kan vedtages og offentliggøres endeligt. Hvis indsatsplanen vedtages endeligt, vil der være pligt til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo for alle grundejere i hele kommunen. kl Side 253 af af 372

58 Bilag: Byrådet Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo_endelig_rettet version.docx Vejledning til bekæmpelse_rettet version.docx kl Side 354 af af 372

59 Punkt 17. Limfjordsbroen - Regnskab By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender regnskab Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. Lasse Frimand Jensen var fraværende. kl Side 155 af af 372

60 Sagsbeskrivelse Udvalget for Limfjordsbroen har godkendt regnskabet den 21. april Driftsunderskuddet er på kr. Statstilskud for 2014 er indgået med kr. For lidt modtaget statstilskud for 2014 er herefter kr. Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Regnskab 2014 Afvigelse Hele kr Indtægter Lejeindtægter Renteindtægter I alt Udgifter Personaleudgifter Vedligeholdelse Drift Skibsstødssikring I alt Driftsunderskud Minus i kolonnen Afvigelse = mindreindtægter/mindreudgifter. kl Side 256 af af 372

61 Bilag: Byrådet Revisionsprotokollat Limfjordsbroen.pdf Erklæring Limfjordsbroen.pdf kl Side 357 af af 372

62 Punkt 18. Mad og måltidspolitikken Meget mere end mad Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til Ældre og Handicapudvalget, at Mad- og måltidspolitikken Meget mere end mad godkendes. Ældre- og Handicapudvalget har godkendt indstillingen. Kirsten Algren ønsker sagen forelagt byrådet. Magistraten har haft sagen til orientering. Beslutning: For stemte 28. Imod stemte 2 (Dansk Folkeparti). Indstillingen var herefter godkendt. Dansk Folkeparti foreslår: "at Mad og Måltidspolitkken sendes tilbage til Ældre- og Handicapudvalget, og vi afventer analysen for fremstilling af maden på plejehjemmene, falder analysen positivt ud er målene for plejehjemmene opfyldt." Lasse Frimand Jensen var fraværende. kl Side 158 af af 472

63 Sagsbeskrivelse I forbindelse med budget 2015 har Ældre- og Handicapudvalget afsat midler til udarbejdelse af en Mad- og Måltidspolitik for ældre. Ældre og Sundhed har på den baggrund i samarbejde med en række aktører herunder Myndighed, Madservice Aalborg, diætister, ældreråd m.fl. udarbejdet et høringsgrundlag for Madog Måltidspolitikken Meget mere end mad for ældre i Aalborg Kommune, der sætter rammen for arbejdet frem mod I juni 2015 godkendte Ældre og Handicapudvalget høringsgrundlaget, der efterfølgende har været til høring i Ældrerådet, afdelings-med Myndighed (mailhøring) og afdelings-med Ældre og Sundhed. Mad- og måltidspolitikken fremsendes nu til endelig godkendelse i Ældre og Handicapudvalget. Efter godkendelse vil der blive udarbejdet en handleplan, der skal være med til at sikre, at Mad- og måltidspolitikkens visioner og handlinger kan overføres til praksis. Input fra høringssvar indarbejdes i handleplanen. Høringssvar Ældrerådet Ældrerådet roser den nye mad- og måltidspolitik. Ældrerådet ser med stor tilfredshed på, at personalet igen får mulighed for at spise sammen med beboerne. Det er vigtigt at bordet er pænt og veldækket. Når personalet spiser med, opstår der hygge og beboerne motiveres til at spise mere, samtidig har personalet bedre mulighed for at observere beboernes indtag af mad. Ældrerådet ønsker, at man er særlig opmærksom på de småtspisende hjemmeboende borgere, der er visiteret til madordningen. Ældrerådet anbefaler at der etableres madcaféer og spis-sammenordninger til hjemmeboende. Høringssvar afdelings MED-udvalg Myndighed Der er ingen bemærkninger til Høringsgrundlaget fra AMU-MYN. Høringssvar afdelings-med Ældre og Sundhed Der er lavet et flot stykke arbejde med Mad- og måltidspolitikken, der kan være med til at sætte fokus på at give vores ældre borgere den bedste madoplevelse og være med til at skabe rammen for det gode måltid. Mad- og måltidspolitikken kan også være med til at sætte fokus på best practice omkring rammerne for det gode måltid. Mad- og måltidspolitikken er med til at give retning. Der er mange modeller for det gode måltid. Det er op til det enkelte plejehjem at finde en løsning, der passer til netop det plejehjem. Forudsætningen for at lykkes med intentionerne i Mad- og måltidspolitkken er et tæt samarbejde mellem de forskellige faggrupper. FTR Helle Holm er bekymret for, om der er tilstrækkelige personaleressourcer på plejehjemmene til at efterleve intentionerne i praksis. FTR Helle Holm og FTR Lisbeth Hammer ønsker, at formuleringerne i politikken blødes op, da de oplever, at der er for mange bindende handlinger i politikken. Begge gør også opmærksom på, at det er vigtigt, hvordan tilknytning af ernæringsassistent sker af hensyn til plejehjemmenes budget. Kommentarer til hvordan Mad- og måltidspolitikken kan omsættes til praksis Erfaringerne fra Storvorde Plejehjem omkring kostansvarlige og erfa-grupper bruges som inspiration i omsætningen af politikken i praksis. Indsatserne i Mad- og måltidspolitikken synkroniseres med øvrige indsatser/udviklingstiltag i Ældre og Sundhed. Der skal ske en evaluering for at sikre, at omsætningen finder sted i praksis. I høringssvar fra afdelings-med Ældre og Sundhed indgår konkrete kommentarer fra Madservice Aalborg af redaktionel karakter jf. bilag 2. Kommentarerne er indarbejdet i nuværende version af Mad- og måltidspolitikken. kl Side 259 af af 472

64 kl Side 360 af af 472

65 Bilag: Byrådet Meget mere end mad_1910_2015.pdf Bilag pkt. 2 - Input fra Madservice.pdf kl Side 461 af af 472

66 Punkt 19. Aalborg Kommunes Frivilligstrategi Sundheds- og Kulturudvalget indstiller, at byrådet godkender udkast til Aalborg Kommunes Frivilligstrategi. Daniel Nyboe Andersen var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. Lasse Frimand Jensen var fraværende. kl Side 162 af af 472

67 Sagsbeskrivelse Baggrund Direktørgruppen har igangsat arbejdet med at udarbejde en Frivilligstrategi gældende for hele Aalborg Kommune. På den baggrund blev der nedsat en styregruppe med repræsentanter fra alle forvaltninger, der skulle udarbejde udkast til en strategi. Der blev blandt andet holdt en konference, hvor frivillige og kommunale repræsentanter kunne komme med input til strategien. På den baggrund blev der udarbejdet udkast til Frivilligstrategi. Høringssvar Udkastet til Aalborg Kommunes Frivilligstrategi har nu været i høring i alle politiske udvalg og alle forvaltningers centrale MED-udvalg. Samtlige høringssvar kan ses i bilag sammen med de kommentarer forvaltningen har til høringssvaret, samt om de har ført til ændringer i strategien. De fleste tilslutter sig strategien, men overordnet set er der følgende temaer for høringssvarene: Strategien er teksttung og kan med fordel gennemskrives Der bør laves lokale aftaler og politikker for områder, hvor der er meget samarbejde med frivillige Frivillige skal ikke erstatte ansatte Det ikke-organiserede frivillige arbejde skal anerkendes Strategien bør gøres mere konkret. På baggrund af høringssvarene er strategien forkortet betragteligt, og flere afsnit er skrevet sammen. I strategien opfordres der til, at der laves aftaler/politikker for de områder, hvor det findes relevant. Det er tydeliggjort i strategien, at frivillige ikke kan og skal erstatte ansatte medarbejdere, og at de relevante MED-udvalg og faglige organisationer inddrages i at skabe rammerne og rolleafklaring for samarbejdet med de frivillige. Strategien er en ramme for Aalborg Kommunes samarbejde med frivillige. Derfor omhandler den ikke det ikke-organiserede frivillige arbejde og frivilligt arbejde i andre sammenhænge end kommunen. Aalborg Kommune samarbejder med frivillige på mange forskellige områder og måder. Derfor er strategien udelukkende en ramme og kan ikke gøres meget konkret, men bør udmøntes i andre aftaler og politikker. Der har på baggrund af Frivilligrådets høringssvar efterfølgende været dialog med Rådet. Fokus fra Rådets side har især været på visionerne med strategien samt den konkrete opfølgning på den. På baggrund af nedenstående forslag til opfølgning støtter Rådet, at strategien godkendes i sin nuværende form. Opfølgning på Frivilligstrategien Efter Strategiens behandling i byrådet vurderer hver forvaltning behovet for at lave en handleplan/lokale aftaler i forhold til samarbejdet med frivillige. Desuden igangsættes en række tværgående initiativer: 1. Det skal være nemt at være frivillig a. Klare og udmeldte rammer for at arbejde som frivillig i Aalborg Kommune b. Let tilgængelig info om frivilligt arbejde via én indgang på Aalborg Kommunes hjemmeside c. Fokus på hvordan Aalborg Kommunes institutioner samarbejder med frivillige. 2. Forsikringsspørgsmål a. Det er pt. ikke muligt for kommuner at forsikre frivillige på baggrund af en udtalelse fra Statsforvaltningen. Aalborg Kommune vil afklare udsigterne til ændringer og rejse spørgsmålet i relevante sammenhænge. 3. Fortsat udvikling af Frivilligområdet i samarbejde med Aalborg Frivilligråd kl Side 263 af af 472

68 a. Sundheds- og Kulturudvalget har aftalt den videre proces for videreudvikling af frivilligområdet med Frivilligrådet, bl.a. med årlige temadage/dialogmøder. 4. Opfølgning på strategien på tværs af Aalborg Kommune a. Sundheds- og Kulturforvaltningen vil tage initiativ til netværksdannelse indenfor frivilligområdet på tværs af Aalborg Kommune. kl Side 364 af af 472

69 Bilag: Byrådet Høringssvar Frivilligstrategi Udkast til Aalborg Kommunes Frivilligstrategi Frivillighedsstrategi for Jobcenter Aalborg Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens Strategi om inddragelse af frivillige og frivillige foreniger i forbindelse med indsatsen for udsatte børn og unge..docx Aftale mellem Aalborg Kommune Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen endelig.pdf kl Side 465 af af 472

70 Punkt 20. Ændring af spildevandsplanen vedrørende separatkloakering af ejendomme i den fælleskloakerede del af K-område i Vedbæk inden den 31. december 2020 (2. behandling) Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at kommunens spildevandsplan ændres vedrørende separatkloakering af ejendomme i K-område , Vedbæk inden den 31. december 2020, at de modtagne indsigelser ikke giver anledning til, at det fremsatte ændringsforslag til spildevandsplanen ændres, og at byrådet gennemfører ekspropriation til gennemførelse af spildevandsplanen, hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler med de berørte lodsejere. Daniel Nyboe Andersen var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: Godkendt. Lasse Frimand Jensen var fraværende. kl Side 166 af af 572

71 Sagsbeskrivelse Miljø- og Energiforvaltningen har modtaget en ansøgning fra Aalborg Forsyning, Kloak A/S om ændring af kommunens spildevandsplan. Ændringen vedrører separatkloakering af ejendomme i K-område , Vedbæk inden den 31. december Ændringen er beskrevet i det følgende samt på vedhæftede uddrag af spildevandsplanens bydelsplan G9 (bilag 1). Overfladevandet drosles og renses til niveau B i overensstemmelse med det, på Miljø- og Energiudvalgets møde den 26. juni 2014 (punkt 18) godkendte grundlag for håndteringen af overfladevand i Aalborg Kommune, inden det udledes til Indkildestrømmen. Ved niveau B fastlægges graden af rensning fra sag til sag på baggrund af en vurdering af recipienten, oplandets størrelse og karakter, de fysiske muligheder mv. Der tilstræbes normalt en rensning tættere på A-niveau end C-niveau, hvor A svarer til vådt bassin og C rensning i vejbrønde mv. Årsag til ændringen Udløb U for opspædt spildevand fra overløbsbygværket i Vedbæk udgør ét af i alt 35 udpegede udløb i Aalborg Kommune i den statslige vandplan for Limfjorden, der blev offentliggjort den 30. oktober Udløbet indgår som følge heraf i det foreliggende udkast til Aalborg Kommunes kommende vandhandleplan, der aktuelt er under politisk behandling. Udløbet var ligeledes udpeget i den tidligere udsendte vandplan, der som bekendt blev erklæret ugyldig. I den af byrådet den 26. november 2012 (punkt 2) vedtagne (og nu ligeledes ugyldige) vandhandleplan for Aalborg Kommune var det derfor forudsat, at oplandet til udløbet skulle separatkloakeres inden 31. december Da vandplanerne (og dermed også vandhandleplanen) ultimo 2012 blev erklæret ugyldige, bortfaldt planerne. De eksisterende kloakledninger i Vedbæk er endvidere berørt af vejprojektet Egnsplanvej, da vejens tracé forløber tværs igennem Vedbæk. Aalborg Forsyning, Kloak A/S ønsker derfor at etablere separatkloak i området, inden Egnsplanvej færdiggøres. Endelig har udløb U3.3.01, som følge af det utidssvarende overløbsbygværk i Vedbæk, medvirket til borgerklager over uæstetiske forhold i Indkildestrømmen, der modtager det opspædte spildevand. Naturstyrelsen har som tilsynsmyndighed løbende været i dialog med Aalborg Forsyning, Kloak A/S om forholdene i Indkildestrømmen. Aalborg Forsyning, Kloak A/S har undervejs iværksat tiltag ved bl.a. U0.3.53, der ligeledes udleder til Indkildestrømmen, og Aalborg Forsyning, Kloak A/S fører nu et skærpet tilsyn med de bygværker, der udleder til vandløbsstrækningen. På baggrund af ovenstående foreslås der nu en fuld separatkloakering af Vedbæk, det vil sige K-område Det foreslås, at tidsfristen for separatkloakeringerne fastsættes til 31. december 2020, således at boligejerne gives god tid til økonomisk og teknisk planlægning samt udførelse. Ved gennemførelse af en fuld separatkloakering af K-område i Vedbæk, og herunder sløjfning af det eksisterende overløbsbygværk, ophører udledningen af opspædt spildevand til Indkildestrømmen. Dermed vil påvirkningen fra kloaksystemet ikke længere være til hindring for opnåelse af den ønskede recipientkvalitet (målopfyldelse). Konsekvenser af ændringen Spildevandsplanen ændres som beskrevet i vedlagte bilag 1, hvor udstrækningen af det berørte område bl.a. er angivet på spildevandsplanens bydelsplan G9, Gug og Vedbæk. I bilaget beskrives endvidere mere detaljerede konsekvenser af ændringen. De berørte ejendomme fremgår ligeledes af bilag 2. Ved at ændre spildevandsplanen, som anført, skabes det formelle juridiske grundlag for: at at at påbyde ejendommene at skulle separatkloakere deres interne kloaksystem, ændre udledningstilladelsen for de berørte regnbetingede udløb, og gennemføre ekspropriation, hvis dette bliver nødvendigt for at gennemføre det planlagte anlægsarbejde. kl Side 267 af af 572

72 Byrådet har den 18. august 2014 (punkt 7) ved vedtagelsen af tillægget til Spildevandsplan , Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold præciseret, at Aalborg Kommune vil gennemføre ekspropriation til gennemførelse af spildevandsplanen, hvis der ikke kan gennemføres frivillige aftaler med de berørte lodsejere. Byrådets vilje til at ville ekspropriere for at gennemføre den her beskrevne ændring af spildevandsplanen er dermed udtrykt. Det bemærkes, at spildevandsplanen kun fastlægger de overordnede rammer for udarbejdelse af kloakprojekter, og at det derfor kun er muligt at angive en omtrentlig placering af nye anlæg. Alle ejendomme inden for K-område må derfor forvente at kunne blive berørt af anlæggene. Miljøvurdering I henhold til Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, Lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013, skal der foretages en miljøvurdering af spildevandsplaner. Aalborg Kommunes separatkloakeringsstrategi er i 2014 blevet miljøvurderet forud for byrådets vedtagelse af tillægget til Spildevandsplan , Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold, og overordnet vurderes separatkloakeringsstrategien at have en positiv virkning på den biologiske mangfoldighed, fauna og flora. På den baggrund er der ikke behov for en yderligere miljøvurdering af det nærværende forslag om angivelse af tidsfrist (31. december 2020) for ejendomme i det fælleskloakerede K-område Når det planlagte bassinanlæg er detailprojekteret skal der i henhold til Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) eventuelt foretages en VVM-screening, inden anlægsarbejdet igangsættes. Økonomi Aalborg Forsyning, Kloak A/S udgifter forbundet med separatkloakering af Vedbæk estimeres til ca. 7,5 mio. kr. Prisen for at separatkloakere kloaksystemet internt på private grunde forventes gennemsnitligt at udgøre ca kr. pr. ejendom, inkl. moms. Ved de fællesprivate anlæg forventes udgiften dog at overstige dette beløb. Tidsplan Aalborg Forsyning, Kloak A/S anlægsarbejder forventes udført i 2016, såfremt de økonomiske forhold tillader det. En enkelt delstrækning er på foranledning af Egnsplanvej-projektet udført i Offentliggørelse mv. af ændringsforslaget Efter behandling i Miljø- og Energiudvalgets møde den 25. juni 2015 (punkt 4) har ændringsforslaget været offentliggjort ved annoncering og offentlig fremlæggelse i 10 uger i perioden fra den 1. juli 2015 til den 9. september Den 18. august 2015 blev der afholdt orienteringsmøde for berørte grundejere i Gug Boldklubs klubhus. Indsigelser til ændringsforslaget Ved offentlighedsfasens udløb var der indkommet 4 indsigelser/bemærkninger til ændringsforslaget. De modtagne indsigelser er vedhæftet som bilag 4. Miljø- og Energiforvaltningen har i forbindelse med behandlingen af indsigelserne anmodet Aalborg Forsyning, Kloak A/S om bemærkninger til indsigelserne. Aalborg Forsyning, Kloak A/S har ved brev af 7. oktober 2015 fremsendt bemærkninger til Miljø- og Energiforvaltningen og fremgår af skemaet i bilag 5. I Aalborg Forsyning, Kloak A/S bemærkninger til indsigelserne refereres der til deklaration om tinglysning af kloakledning af 28. december 1957, hvoraf det fremgår, at kloakledningen ved Vissevej er privat. Deklarationen er vedlagt som bilag 6. Samlet vurdering kl Side 368 af af 572

73 Miljø- og Energiforvaltningen har behandlet indsigelserne hver for sig i notatet i bilag 5. Indsigelserne giver ikke anledning til, at det fremsatte ændringsforslag til spildevandsplanen ændres. Byrådets vedtagelse af spildevandsplanen kan, jf. Miljøbeskyttelseslovens 32, stk. 4, ikke påklages til anden administrativ myndighed. Efter endelig vedtagelse af spildevandsplanforslaget orienteres grundejere, der har gjort indsigelse til forslaget, samt grundejere, der er medejere af et fællesprivat spildevandsanlæg, om resultatet af byrådets behandling af ændringsforsalget. Spildevandsplanens vedtagelse annonceres offentligt. Miljø- og Energiforvaltningen anbefaler, at planen godkendes. kl Side 469 af af 572

74 Bilag: Byrådet Bilag 1 - Ændringsforslag K-område , Vedbæk Bilag 2 - Matrikler der berøres i forbindelse med separatkloakeringen Bilag 3 - Oversigtskort, K-område , Vedbæk Bilag 4 - Indsigelser modtaget i offentlighedsperioden Bilag 5 - Notat vedrørende Miljø- og Energiforvaltningens bemærkninger til indsigelser modtaget i offentlighedsperioden Bilag 6 - Tinglyst deklaration af 28. december 1957 angående udvidelse af kloakledning i haveselskabet Vedbæk kl Side 570 af af 572

75 Punkt 21. Delegation af kompetence om vedtagelse af ændringer af spildevandsplanen til Miljøog Energiudvalget Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at byrådets kompetence til såvel 1. behandling som den endelige vedtagelse af ændringer af spildevandsplanen delegeres til Miljø- og Energiudvalget, jf. den i sagsbeskrivelsen angivne procedure, og at byrådet tilkendegiver sin ekspropriationsvilje til gennemførelse af spildevandsplanen og tillæg til denne, uanset om disse vedtages af byrådet eller af Miljø- og Energiudvalget. Daniel Nyboe Andersen var fraværende. Magistraten anbefaler indstillingen. Beslutning: For stemte 28. Imod stemte 2 (Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance). Godkendt. Lasse Frimand Jensen var fraværende. kl Side 171 af af 272

76 Sagsbeskrivelse Delegation af kompetence og ny forenklet procedure for ændringer af spildevandsplanen Fra politisk side har der været et ønske om at undersøge muligheden for at forenkle forløbet for ændringer af spildevandsplanen. Med baggrund heri foreslås det, at forløbet af spildevandsplanændringer forenkles, så tillæg bortset fra helt specielle, præcedensskabende og/eller vidtrækkende ændringer til spildevandplanen fremover behandles efter følgende procedure: a) Miljø- og Energiudvalget godkender ved 1. behandlingen: - at forslaget offentliggøres, og - at forslaget er godkendt, såfremt der ikke kommer indsigelser. b) Hvis der ikke kommer indsigelser, er forslaget dermed vedtaget (hvilket Miljø- og Energiforvaltningen dokumenterer via et vedtagelsesnotat ). c) Hvis der omvendt kommer indsigelser, forelægges det for Miljø- og Energiudvalget til 2. behandling med henblik på godkendelse. Proceduren svarer til den hidtil anvendte procedure for ændringer affødt af vedtagne lokalplaner, dog med den yderligere forenkling, at Miljø- og Energiudvalget fremover godkender ændringen endeligt. Det er Miljø- og Energiforvaltningens vurdering, at ændringer af spildevandsplanen kan delegeres fra byrådet til Miljø- og Energiudvalget, medmindre der er tale om helt specielle, præcedensskabende og/eller vidtrækkende ændringer. Som eksempler på ændringer, der fremover foreslås behandlet efter ovennævnte forenklede procedure, kan nævnes udmeldinger af tidsfrist for separatkloakering i lighed med den aktuelle ændring vedrørende Vedbæk, jf foregående punkt på dagsordenen, angivelse af planlagte anlægsarbejder på private arealer og ændringer af oplandsgrænser som følge af kommuneplantillæg, lokalplaner og lignende. Kommende generelle revisioner af spildevandsplanen og tillæg, der vurderes at indeholde helt specielle, præcedensskabende og/eller vidtrækkende ændringer, vil omvendt fortsat blive behandlet efter den hidtil gældende procedure, hvor forslaget såvel 1. som 2. behandles af både udvalget og byrådet. Byrådets vilje til ekspropriation som forudsætning for skattefritagelse Borgere, der ved frivillig aftale afgiver areal eller rådighed over dette som følge af spildevandsplanen, kan opnå skattefrihed for en eventuel kompensation men kun hvis givne betingelser er opfyldt. Der skal således bl.a. foreligge ekspropriationsvilje fra byrådets side. Byrådet har på møde den 18. august 2014 (punkt 7) via tillæg til spildevandplanen allerede udtrykt denne ekspropriationsvilje for gennemførelse af spildevandsplanen. Det er imidlertid Miljø- og Energiforvaltningens vurdering, at det i tilknytning til en delegering af kompetence om vedtagelse af ændringer af spildevandsplanen til Miljø- og Energiudvalget atter bør præciseres, at byrådets vilje til ekspropriation fortsat er til stede ved alle fremtidige ændringer af spildevandsplanen, uanset om disse vedtages af byrådet eller af Miljø- og Energiudvalget. kl Side 272 af af 272