Co+creation Samskabelse med civilsamfundet. Vejledning til ledere i politiet
|
|
- Andreas Søndergaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Co+creation Samskabelse med civilsamfundet Vejledning til ledere i politiet
2 Vejledning Indhold Udgivet af RIGSPOLITIET Nationalt Forebyggelsescenter (NFC) Co-creation Vejledning 1. oplag København, december 2016 Kontakt: Lea Gulstav Dalgaard Bethina Louise Røge Nationalt Forebyggelsescenter 4 Hvad er co-creation? Co-creation som en ny, fokuseret samarbejdsform Hvordan arbejder vi med co-creation i politiet? 6 Co-creation værktøjskassen Redskaber til opstart og gennemførelse af co-creation initiativer 8 Værdiskabelse i konkrete initiativer 10 Målsætning på en ny måde Co-creation udvikler politiets måde at opstille mål Ringe i vandet 12 Hvad kræver co-creation? Organisering af co-creation initiativer Hvordan adskiller co-creation sig fra andre projekttyper? 2 3
3 Vejledning Indtroduktion Vejledning En ny arbejdsform Co+creation Den fælles, samlende platform Hvad er co-creation? Co-creation er en samarbejdsform, hvor politiet sammen med relevante myndigheder, private virksomheder, borgere m.fl. løser fælles udfordringer, som er for komplekse eller omfattende at løfte alene. I co-creation præciseres den fælles, samlende udfordring på tværs af aktørerne for at sikre, at alles interesser varetages. Dette gør, at aktørerne tager ejerskab, så løsningerne forankres lokalt. Co-creation, eller samskabelse, bruges i flere forskellige sektorer på flere forskellige måder. Det er en forretningsstrategi, som betegner en helhedsorienteret tilgang til udviklingsarbejde. Her involveres og inkluderes brugerne og aktørerne i bred forstand. Brugerne eller aktørerne er ikke kun begrænset til den gruppe af mennesker, som køber og anvender et bestemt produkt (forbrugere af produktet), men til alle brugere eller aktører, som er involveret i udviklingen, produktionen og anvendelsen af produktet eller løsningen. I co-creation ses markedet som en platform, hvor aktørerne møder hinanden og udveksler viden, ideer og ressourcer. I disse år anvendes co-creation i meget høj grad hos såvel private som offentlige aktører, både i og uden for Danmark. Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter har i samarbejde med en række politikredse udviklet co-creation metoden, så den er tilpasset politiets særlige vilkår. Co-creation som en ny, fokuseret samarbejdsform Samarbejde med eksterne aktører er ikke nyt for politiet. Vi samarbejder ofte med andre offentlige aktører som eksempelvis kommuner og skoler, og private aktører som boligselskaber, teleselskaber, indkøbscentre og mange andre typer virksomheder og organisationer. Undertiden indgår vi mere formelle partnerskabsaftaler med eksterne aktører, ligesom vi hver dag bidrager i uformelle samarbejder med eksterne aktører, som en naturlig del af vores opgaveløsning. Implementeringen af co-creation som en del af politiets metodesæt står på skuldrene af denne tradition og skal betragtes som en supplerende metode. Med co-creation har vi en ny, fokuseret samarbejdsform, som ruster os til, sammen med relevante aktører, at etablere udviklingssamarbejder, for med disse at samskabe helhedsorienterede, bæredygtige og lokalt forankrede løsninger på særligt komplekse udfordringer. Overordnet set er co-creation derfor endnu et element i vores indsats for at blive et mere åbent politi, som i stadig højere grad er i stand til at involvere og samarbejde med civilsamfundet. Hvordan arbejder vi med co-creation i politiet? Implementeringen af co-creation i dansk politi sker i et tæt samspil mellem metodeudvikling og konkrete co-creation initiativer i politikredsene. Det betyder, at vi løbende udvikler nye co-creation redskaber, ligesom vi skaber læring og kompetenceudvikling for de medarbejdere, der er involveret i co-creation initiativerne. Co-creation redskaberne styrker politiets evne til at indgå i samarbejder med eksterne aktører, som har det fælles mål at skabe bedre og mere vedvarende, lokalt forankrede løsninger for borgerne og samfundet. 4 5
4 Vejledning Værktøjskassen Fase 1 Opstart 3-4 uger Fase 2 Kortlægning 2-6 uger Her sikres, at co-creation metoden er relevant for jeres udfordring. Der etableres en tværfaglig arbejdsgruppe og co-creation aktiviteterne planlægges. Kortlægningen er central for at få dannet et solidt, helhedsorienteret fundament for initiativet. Den åbner op for det størst mulige potentiale i det videre udviklingsarbejde. Co+creation Samskabelse med civilsamfundet Brugermanual Co-creation værktøjskassen Som del af implementeringen af co-creation i politiet, er der nu færdigudviklet en samlet Co-creation værktøjskasse (version 2.0). Alle redskaber er udviklet ud fra konkrete erfaringer fra co-creation initiativer i politikredsene. Undervejs i udviklingen af co-creation værktøjskassen har alle redskaberne gennemgået brugertests, hvor en række fagpersoner og ledere i dansk politi har bidraget. Co+creation Samskabelse med civilsamfundet Værktøjskasse O + EA IO Værktøjskassen indeholder alle de nødvendige redskaber til at opstarte, etablere og drive et co-creation initiativ. Værktøjskassen retter sig mod de arbejdsgrupper, der skal arbejde med et konkret co-creation initiativ. Værktøjskassens redskaber er opdelt i de syv kronologisk følgende faser, som et co-creation initiativ strækker sig over. Fase 3 Analysemodul 3-4 arbejdsdage Analysemodulet fokuserer og indsnævrer initiativet, når I synliggør og systematiserer datamaterialet. I identificerer de relevante eksterne aktører for initiativet via en grundig co-creation analyse. Fase 5 Etablering 1 dag (3-4 ugers forberedelse) Her etableres den overordnede platform og de individuelle udviklingsplatforme. I etableringen får I realiseret det store potentiale for initiativet, som I har belyst via de foregående faser. Fase 7 Afslutning 2-4 uger Denne fase indeholder ligeledes et Realitetstjek, som er en anvendelses- og procesorienteret evaluering. Realitetstjek benyttes løbende i Fase 6 og 7. Fase 4 Aktørinvolvering 1-4 uger Her skabes overblik over de udvalgte aktører, hvorefter de involveres i initiativet via velforberedte aktørmøder. Fase 6 Samskabende udviklingsarbejde 3-24 mdr. Her begynder det samskabende arbejde på de enkelte udviklingsplatforme. Co-creation ini tiativet skifter gear. Nogle udviklingsplatforme vil hurtigt være i stand til at samskabe løsninger, hvor andre udviklingsplatforme kan samskabe om længerevarende løsninger. 6 7
5 Vejledning Værdiskabelse Vejledning Værdiskabelse Værdien her er, at de aktører, vi identificerer som relevante at invitere ind i initiativet, er forankrede i udfordringens lokalmiljø Værdiskabelse i konkrete initiativer I de konkrete co-creation initiativer skabes der værdi på flere måder. Co-creation anvendes på særligt komplekse trygheds- og kriminalitetsudfordringer, som er strategisk højt prioriterede. Før vi inviterer aktører ind som aktive deltagere i initiativerne, foretager vi en grundig kortlægning af den relevante udfordring, som ønskes adresseret ved hjælp af initiativet. Herefter analyserer vi de mange indsamlede data for at nå frem til en helhedsorienteret, nuanceret formulering af udfordringen, hvor vi rummer mange forskellige aktørers perspektiver. Vi kalder dette den fælles, samlende udfordring. Med andre ord gør vi et stort forarbejde for at kunne forberede initiativet til at invitere eksterne aktører ind. Det store forarbejde er en fornuftig investering og en styrke for initiativet, fordi vi herved sikrer, at vi udelukkende inviterer eksterne aktører ind, som vi har identificeret via et analytisk velfunderet grundlag. Værdien her er, at de aktører, vi identificerer som relevante at invitere ind i initiativet, er forankrede i udfordringens lokalmiljø. Aktørernes eget virke eller forretning er som oftest tydeligt påvirket af udfordringen og de er derfor som udgangspunkt meget motiverede for at deltage i at løse udfordringen. Forarbejdet med at identificere og formulere udfordringen nuanceret, helhedsorienteret og på baggrund af en grundig kortlægning sikrer en større træfsikkerhed over for brugerne (dvs. borgerne m.fl.) af de løsninger, som vil blive udviklet undervejs i initiativet. Når vi har inviteret aktørerne ind i initiativet, faciliterer vi en ramme for, at de selv etablerer sig på fokuserede udviklingsplatforme under den fælles, samlende udfordring. En udviklingsplatform er en gruppe aktører, som i en kortere eller længere periode samler sig om at skabe løsninger i forhold til et defineret fokusområde under den fælles, samlende udfordring. I et co-creation initiativ vil der typisk være mellem tre og 15 udviklingsplatforme, afhængigt af den konkrete udfordring. Når en aktør ikke længere kan bidrage til initiativet og/eller ikke længere kan se en interesse i at deltage, kan det være relevant for den pågældende aktør at forlade initiativet. Det er ikke negativt, når en aktør forlader initiativet, men en del af den naturlige udvikling i et co-creation initiativs levetid. Det er helt naturligt for co-creation initiativer, at der lægges bredt ud med mange aktører og udviklingsplatforme, og at der skærpes og skæres til efterhånden. Herved sikres, at co-creation initiativer som udgangspunkt altid er dynamiske og i fremdrift og at det arbejde, der gøres på udviklingsplatformene skrider fremad, så målene nås. Det er udviklingsplatformene selv, som foretager de eventuelle justeringer på baggrund af de redskaber i co-creation værktøjskassen, som er relevante i denne henseende. 8 9
6 Vejledning Mål Vejledning Mål Målsætning på en ny måde I co-creation initiativer opstilles mål på en anderledes måde end i traditionelle projekter i politiet. Den gængse praksis vedrørende målsætning i politiet som organisation er, at vores mål normalt opstilles i et struktureret målstyringssystem (balanced scorecard), hvor der som oftest opereres med ét års horisont for målopfyldelse. Generelt opstilles kvantitative mål for indsatser i politiet, hvor effekten af indsatsen kan måles inden udgangen af det år, hvor indsatsen er iværksat. Co-creation initiativers levetid strækker sig typisk over længere tid end 12 måneder. Ofte vil initiativet strække sig over et par år, fra det iværksættes internt i politikredsen og det grundige kortlægnings- og analysearbejde er foretaget, involveringen af eksterne aktører er sket, etableringen af udviklingsplatformene er gennemført og udviklingsarbejdet er tilendebragt og alle løsninger implementeret. Derfor giver det heller ikke mening på forhånd at fastsætte tidspunktet for, hvornår et co-creation initiativ kan afsluttes. Det er først, når initiativets udviklingsplatforme har nået deres mål, at man med rette kan sige, at co-creation initiativet har nået sin afslutning. Målsætningen for arbejdet med den overordnede udfordring i co-creation initiativer vil derfor skulle ske processuelt i opstartsfasen, og underliggende delmål vil skulle defineres, for at initiativets målsætning skal kunne rummes i politiets gængse målstyringssystem. I opstartsfasen vil det således være relevant at opstille processuelle indikatorer på mål, som omhandler etableringen af initiativet, den metodetilegnelse, der sker som følge af opstarten samt de følgevirkninger som sker, når den intensive kortlægning af udfordringen er foretaget. Disse indikatorer kan typisk måles inden for initiativets første leveår. Efterfølgende vil det være relevant at opstille mere fokuserede, effektbaserede mål for de konkrete udviklingsplatforme på co-creation initiativets fælles, samlende platform. Disse mål vil typisk kunne opstilles inden for initiativets andet leveår. Generelt gælder det, at målene i co-creation initiativer som oftest er en kombination af kvalitative og kvantitative mål. Målsætningen for de fokuserede udviklingsplatforme i et initiativ vil endvidere kunne justeres undervejs, som udviklingsarbejdet skrider frem. Idet co-creation initiativer adresserer meget komplekse, samfundsmæssige udfordringer, vil der undervejs kunne opstå behov for at tilpasse målene for det konkrete initiativ. Dette kan være nødvendigt i tilfælde, hvor eksempelvis den teknologiske udvikling I co-creation initiativer opstilles mål på en anderledes måde end i traditionelle projekter i politiet ændrer sig markant, som det gør sig gældende ved området vedrørende IT-kriminalitet. På dette område undergår kriminalitetstyperne generelt så hastig en udvikling, at et co-creation initiativ, der beskæftiger sig med udvikling af løsninger hertil, vil kunne være nødsaget til at justere sine overordnede mål. Som del af målsætningsarbejdet, gælder det i co-creation initiativer som i traditionelle projekttyper, at der beskrives en baseline. Baselinen tegner et billede af, hvordan situationen for det relevante fokusområde ser ud, når udviklingsarbejdet påbegyndes. Baselinen tilbyder et sammenligningsgrundlag, som aktiveres senere i initiativet, når man evaluerer de løsninger, udviklingsplatformen har produceret. Ringe i vandet Co-creation initiativer medfører ofte bonuseffekter, eller Ringe i vandet, som kan være uforudsigelige og svære at opstille mål for på forhånd. Ringe i vandet ligger ud over de mål, man først har sat sig, og som alligevel undervejs viser sig at have stor værdi. Man lægger ofte ikke mærke til eventuelle bonuseffekter, som skabes undervejs i et co-creation initiativ, fordi ens fokus er rettet mod de opstillede mål. Eftersom co-creation initiativer er udviklingsorienterede, og fordi målene opstilles anderledes end i traditionelle projekter, er det vigtigt at have blik for, når co-creation initiativet skaber ringe i vandet. Det er derfor væsentligt at dokumentere løbende, hver gang man registrerer, at co-creation initiativet giver ringe i vandet. Dette er ligeså vigtigt, som når man registrerer, at nogle af de på forhånd opstillede mål bliver opnået, da de opnåede ringe i vandet bør indgå i dokumentationen af de samlede resultater, co-creation initiativet har skabt
7 Vejledning Ressourcer Vejledning Organisering Hvad kræver co-creation? Et co-creation initiativ kræver en del ressourcer. Både fordi kortlægnings- og analysearbejdet kan tage meget tid, og fordi det kan vare længere, før vi kan se helt konkrete resultater af initiativet, end vi er vant til i politiet. Derfor kræver det tydelig ledelsesmæssig opbakning at opstarte og drive et co-creation initiativ. Udfordringen, som skal adresseres via initiativet, skal være strategisk vigtig nok, før det giver mening at sætte initiativet i gang. Det anbefales derfor, at co-creation initiativet er forankret i den lokale strategi. Co-creation kræver, at man i politikredsen kan afsætte de nødvendige ressourcer i den nødvendige tid, som det kræver at etablere og drive initiativet. Dette er vigtigt for at kunne leve op til den fælles forpligtelse over for de eksterne aktører om at være aktivt deltagende på udviklingsplatformene. Co-creation kræver tålmodighed. Generelt gælder det, at co-creation initiativer kræver megen tålmodighed hos de involverede aktører; ledere såvel som medarbejdere. I opstarten kræver det tålmodighed at skulle rumme nye typer redskaber, som anvendes til at foretage den helhedsorienterede kortlægning. Det kræver en åben indstilling og interesse for at arbejde på tværs af fagligheder at være del af en co-creation arbejdsgruppe. Samtidig kræver co-creation, at deltagerne i arbejdsgruppen kan rumme at inddrage de eksterne aktører og at de har lyst til at være opsøgende over for dem. Arbejdsgruppens deltagere kommer til at samarbejde med eksterne aktører på en ny og anderledes måde, end vi plejer i politiet. Når initiativet er etableret og udviklingsplatformene har påbegyndt deres samskabende arbejde, kræver det tålmodighed at rumme, at det kan vare noget tid, før man kan se og måle frugterne af den store arbejdsindsats, der investeres. Til gengæld er den værdi, som co-creation potentielt kan skabe, sjældent 1:1 i forholdet mellem den mængde arbejde, der investeres og den værdi, der skabes. Der vil ofte være potentiale for en høj værdiskabelse, som indfries ved hjælp af et fælles ejerskab blandt aktørerne og en stærk, lokal forankring begge faktorer, som er centrale for at skabe bæredygtige løsninger, som også holder på længere sigt. Organisering af co-creation initiativer Co-creation initiativer udvikles, drives og organiseres anderledes end andre typer projekter i politiet. Organiseringen af co-creation initiativer er central, da denne har stor indflydelse på initiativets omfang og gennemførelse. Organiseringen af co-creation initiativer har stor effekt på den værdi, der skabes gennem initiativerne. Co-creation initiativer organiseres uden en styregruppe som overordnet beslutningsorgan. På samme måde opstilles heller ikke deciderede milepæle for udviklingsplatformenes arbejde, idet der ikke opereres med et beslutningsorgan, som kan sige go eller no go som i traditionelle projekter. I stedet definerer udviklingsplatformene selv tidshorisonter for deres respektive målsætninger. Nøglepersonen i co-creation initiativer er Ankerpersonen. Ankerpersonen spiller en gennemgående rolle gennem hele initiativet fra dets start til dets afslutning. Ankerpersonen varetager en faciliterings- og brobyggerfunktion i forhold til udviklingsplatformenes tovholdere. Det kan derfor være en fordel, hvis Ankerpersonen har projektledelses- eller faciliteringskompetencer. Ankerpersonen skal i visse perioder, og særligt fra initiativets opstart og frem til og med etableringen af udviklingsplatformene, allokeres fuld tid til initiativet. Derfor anbefales det, at denne person ikke har en lederfunktion. Idet ankerpersonen udfylder en central rolle, vil et eventuelt længerevarende fravær af Ankerpersonen i initiativets levetid kunne medføre, at initiativets overordnede fremdrift bliver skrøbelig. Ankerpersonen er en del af Arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen skal være tværfagligt sammensat. Arbejdsgruppen skal tilsammen repræsentere de relevante interne, faglige kompetencer, der er nødvendige for at forstå og arbejde helhedsorienteret med udfordringen. Det kan eksempelvis være en eller flere politifaglige med forskellige fokusområder, en analytiker og andre relevante specialistfunktioner. Arbejdsgruppens tid allokeres til initiativets første 4-6 måneder, til og med etableringen (Fase 1-Fase 5). Det anbefales, at der så vidt muligt prioriteres sammenhæng i personaleallokeringen og at arbejdsgruppen helst ikke udsættes for rotation, indtil initiativet er etableret
8 Vejledning Co-creation er anderledes Hvordan adskiller co-creation sig fra andre projekttyper? Co-creation initiativer er udviklingssamarbejder, hvor der arbejdes med at samskabe løsninger til komplekse udfordringer. Som led i den indledende fase (Fase 1), hvor man blandt andet kvalificerer co-creation som den rette metode at anvende til den konkrete udfordring, opfordres man til at drøfte indbyrdes, hvorvidt man på forhånd kan få øje på en oplagt, mulig løsning af den pågældende udfordring. Hvis det er tilfældet, er co-creation ikke relevant og man må gå efter at løse udfordringen ved hjælp af den løsning, man allerede ser. På samme måde er det heller ikke meningsfuldt at operere med en facit-tilgang i co-creation initiativer. Det er ikke værdifuldt for co-creation initiativer, hvis en aktør har en oplevelse af, at der er én vej og kun én vej for udviklingsarbejdet. Med andre ord kræver co-creation, at man går til initiativet med en anden tilgang end traditionelle projekttyper. Co-creation kræver en rummelighed og et åbent sind hos alle aktører og en overbevisning om, at de løsninger, vi skaber sammen, bliver stærkere på grund af samskabelses-tilgangen. Læs mere om co-creation Læs mere om co-creation på POLINTRA under Nationalt Forebyggelsescenter. Her findes henvisning til uddannelsestilbud i co-creation, artikler om co-creation initiativer, skabeloner tilknyttet Co-creation værktøjskassen og andet co-creation materiale
9 Co-creation Vejledningen retter sig mod ledere i politiet og andre beslutningstagere, som har indflydelse på et konkret co-creation initiativ og som derfor har interesse i en kort og præcis beskrivelse af co-creation metodens værdi og relevans. Vejledningen berører herunder de væsentligste områder, hvor co-creation initiativer adskiller sig i forhold til traditionelle projekttyper. Vejledningen giver endvidere en kortfattet, overordnet indføring i metoden og et billede af, hvilke ressourcer og kompetencer, der er nødvendige for at opstarte og drive co-creation initiativer.
Opstart
1 2 3 11 12 13 21 22 23 Denne fase fører jer først gennem en række redskaber, som bidrager til at kvalificere, om co-creation metoden er relevant for jeres udfordring. Derefter hjælper fasens øvrige redskaber
Læs mereSamskabende udviklingsarbejde
Samskabende 6 Samskabende I denne fase begynder det sam skabende arbejde på de enkelte udvik lings platforme. Co-creation initiativet skifter gear. Arbejdsgruppens arbejde er fuldført og ankerpersonens
Læs mereAktørinvolvering. Benyt jer af følgende to redskaber i kronologisk rækkefølge: Aktøroverblik Aktørmøder. Fase 4 Fasebeskrivelse
Nu er det tid til at involvere de eksterne aktører, som er potentielle deltagere i initiativet. Det kræver særlig forberedelse at tage kontakt til aktørerne i et co-creation initiativ. I Fase 4 skabes
Læs mereEtablering. Hvordan Fase 5 varer i princippet én enkelt dag, men jeres forberedelser til dagen varer typisk 3 4 uger.
Etablering 5 Etablering Hvordan Fase 5 varer i princippet én enkelt dag, men jeres forberedelser til dagen varer typisk 3 4 uger. Efter aktørmøderne har I nu dannet jer et klart overblik af, hvem I ønsker
Læs mereFase 5. Etableringspakke. Etableringspakke. Fase 5 Kort 3 Skabeloner. Etableringspakken består af:
Fase 5 n består af: 1. Spilleregler for etableringsworkshoppen Markerer nødvendigheden af ligeværdighed og åbenhed. 2. Udviklingsplatformen Beskriver udviklingsplatformens valgte fokusområde. 3. Kom godt
Læs mereFase 3 Co-creation analyse
Fase 3 I n gennemgår I seks trin. Det varer minimum en hel dag at gennemgå analysen. Hvis I ikke bliver færdige med analysen i dag, så gå videre med den i morgen. Hvis nogle af trinene er mere udfordrende
Læs mereKortlægning. Formålet med denne fase er, at I får dannet en helhedsorienteret forståelse af udfordringen.
Formålet med denne fase er, at I får dannet en helhedsorienteret forståelse af udfordringen. Dette gør I ved at undersøge, hvad der allerede er gjort af indsatser i forhold til udfordringen, både af politiet
Læs mereFase 5 Ι Kort 1 Ι Skabelon
1 2 HVORFOR Det er meget vigtigt at sikre ligeværdighed mellem de forskellige aktører hele vejen igennem co-creation initiativet. Når der sendes en enslydende invitation ud til alle, sikres et fælles,
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereTEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER
. TEMADAG TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER Karen K. Eriksen og Eva M. Burchard Konsulenter i Center for Forebyggelse i praksis, KL Center for Forebyggelse i praksis Formål 2016-2018 Center for
Læs mereBestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst
Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst Kommissorium 28. april 2016 1. Baggrund De udsatte boligområder skal udvikle sig til attraktive bydele, med en alsidig beboersammensætning, tryghed,
Læs mereGennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune
Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær
Læs mereRealiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød.
Realiseringsplan 1 I 2019 får Allerød Kommune en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces. Det er sket i løbet af 2018, hvor byrådet har involveret borgere, børn og unge, foreningslivet,
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereHelhedsorienteret, koordineret og
Kommissorium for udarbejdelse af integrationspolitik I forlængelse af Social- og Sundhedsudvalgets beslutning om at udarbejde et nyt forslag til en integrationspolitik igangsættes en involverende proces,
Læs mereVÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet
Læs mereSamskabelses-workshop
Samskabelses-workshop Samskabelse hvad taler vi om? Gammel velfærdsforståelse Ny velfærdsforståelse M: info@frivillighed.dk W: frivillighed.dk T: 66 14 60 61 Civilsamfundet og det offentlige DEN FRIVILLIGE
Læs mereForstå og forme fremtiden. Udviklingsstrategi
Forstå og forme fremtiden Udviklingsstrategi 2019-2022 Hvorfor har vi en udviklingsstrategi for koncernen? EFKMs strategiske fokus på udvikling skal sikre, at vi som en effektiv koncern er gearet til fremtiden.
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereBorgerbudgettering - i landsbyerne i Randers Kommune
Borgerbudgettering - i landsbyerne i Randers Kommune Indledning Landdistriktsudvalget i Randers Kommune har besluttet at gennemføre et forsøgsprojekt med borgerbudgettering. Kort fortalt vælges et antal
Læs merePROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.
PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs merePartnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge
Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Læs mereVejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde
Børne- og Ungdomsforvaltningen Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde for skoler, KKFO, klynger, fritidsklubber, fritidstilbud, institutioner i klynger. FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen
Læs mereEvaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune
Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i
Læs mereVEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE
VEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE Indledning Formålet med effektkæden er at have et værktøj til at planlægge og styre vores indsatser efter, hvad der giver effekt for borgerne. Samtidig kan effektkæden bruges
Læs mereI Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016:
K O M M I S S O R I U M F O R U D A R B E J D E L S E A F M Å L S Æ T N I N G E R F O R D E T T V Æ R G Å E N D E S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E I H O V E D S T A D S R E G I O N E
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereDirektionens årsplan
Direktionens årsplan 2019 Indhold Indledning 3 Fortælling, vision og pejlemærker 3 Fokusområder i Direktionens årsplan 2019 4 Mål for 2019 med central forankring 7 Mål for 2019 for institutioner og afdelinger
Læs mereIdegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller
Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet
Læs mereProjektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune
Projektorganisering vedr. en helhedsorienteret indsats for udsatte familier i Jammerbugt Kommune At bryde den negative sociale arv for udsatte familier har været en opgave for kommunerne gennem mange år.
Læs mereHvordan får vi alle med i lokale fællesskaber?
Hvordan får vi alle med i lokale fællesskaber? Hvorfor er det vigtigt at få alle med? Fordi: Inkluderende frivillige fællesskaber i civilsamfundet kan understøtte, at udsatte borgere i højere grad får
Læs mereKøbenhavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
Læs mereMiddelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold
Læs mereIndstilling. Ny plan for fritids- og. ungdomsskoleområdet. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016 Ny plan for fritids- og ungdomsskoleområdet Planen for fritids- og ungdomsskoleområdet giver retningen for en videreudvikling
Læs mereUdkast til strategien "Tryg Aalborg - en mere tryg kommune" Høring.
Punkt 5. Udkast til strategien "Tryg Aalborg - en mere tryg kommune" 2014-2017. Høring. 2014-1516. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at at strategien
Læs merePartnerskabsaftale for Folehaven Tryghedspartnerskab
Partnerskabsaftale for Folehaven Tryghedspartnerskab 2018-2021 1 1. Aftale om Folehaven Tryghedspartnerskab Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København og boligforeningen 3B indgår med denne aftale
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereSamskabelse hvad er op og ned? Og hvordan gør vi i praksis? Hjerteforeningen 6. maj 2017
Samskabelse hvad er op og ned? Og hvordan gør vi i praksis? Hjerteforeningen 6. maj 2017 Om Center for Frivilligt Socialt Arbejde CFSA er det nationale videns-, kompetence og udviklingscenter om frivilligheden
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereGuide. Kom-i-gang. Vær med til at styrke vidensdelingen og fagligheden på tværs af Danmark!
Guide Kom-i-gang Vær med til at styrke vidensdelingen og fagligheden på tværs af Danmark! www.sundeborgere.dk Kom-i-gang Vær med til at styrke vidensdelingen og fagligheden på tværs af Danmark Sunde Borgere,
Læs mereUdkast #3.0 til CISUs strategi
1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til
Læs mereLedelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse
Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at
Læs mereHR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs mereDigitaliseringsstrategi
gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereLedelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.
Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget
Læs mereRealiseringsplan Marts 2019
Realiseringsplan Marts 2019 1 Visionen Tæt på hinanden - tæt på naturen skal sætte retningen for fremtidens Allerød I 2019 har Allerød Kommune fået en ny vision. Visionen er blevet til gennem en bred involveringsproces,
Læs mereStrategisk lederkommunikation
Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereVELKOMMEN. Fra viden til handling
VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme
Læs merePatientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland
Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Rammebeskrivelse: Strategi. Organisering. Implementering. Inklusiv regionalt gældende principper for Patientens team i Region Nordjylland. Revideret version
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs mereDialogbaseret styring
Dialogbaseret styring Indledning Furesø er kendetegnet ved aktive, kreative borgere og velfungerende stærke lokalsamfund. Den politiske styring afspejler en tradition og kultur i Furesø, der bygger på
Læs mereKommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune
8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen
Læs merePolitiets Tryghedsambassadør -koncept
FOREBYGGELSESSEKRETARIATET & OPERATIV FOREBYGGELSE Politiets Tryghedsambassadør -koncept Nordsjællands Politi Side / Baggrund for konceptet Mange kriminalitetsudfordriger kan ikke løses af politiet alene,
Læs mereAftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune
1 of 6 26-11-2015 Sagsnummer.: 14/37310 Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune Indledning Dialogbaseret aftalestyring er et af de centrale styringsværktøjer i Syddjurs Kommune, der er baseret på dialog
Læs mereSkabelon for handlingsplan 2012
Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning
Læs mereFORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING
AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det
Læs mereUDKAST. Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri. Indgået dato
UDKAST Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri Indgået dato Indhold i partnerskabsaftalen: 1. Aftalens parter... 3 2. Formål... 3 3. Visioner for partnerskabet...
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereSundhedsaftalen :
Sundhedsaftalen 2015-2018: Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at
Læs mereImplementeringsvejledning. Det inddragende netværksmøde
Implementeringsvejledning Det inddragende netværksmøde 1 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledning?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl:
Læs mereProgrambeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund
Programbeskrivelse 2.1 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 1. Formål og baggrund Formål Programmet skal sikre en strategisk udvikling af det velfærdsteknologiske område ved at opsamle viden, koordinere
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereMetode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan
Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og metoden Udredning og Plan Metoden Udredning og Plan afprøves i en række kommuner,
Læs mereTelemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL. Projektinformation til kommuner, hospitaler og praktiserende læger i Region Midtjylland
Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL Projektinformation til kommuner, hospitaler og praktiserende læger i Region Midtjylland September 2016 Indhold 1. Baggrund for projektet... 3 2. Den
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereGøre til hverdag Udvikle og. Gøre til. hverdag afprøve
Forberedelse Forberede Udforske Gøre til Gøre til hverdag Udvikle og hverdag afprøve Gøre til hverdagspraksis Kvalitetsvurdere Patientinddragelse o Tydelig ledelse o Processtøtte o Kommunikation o Kompetenceudvikling
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for individuelle planer og status til den kommunale myndighed Dansk kvalitetsmodel på det sociale
Læs merePartnerskabsaftale Herning Kommune og Red Barnet
Partnerskabsaftale Herning Kommune og Red Barnet Hermed indgås partnerskabsaftale mellem: Herning Kommune Adresse: Center for Børn og Læring, Torvet 4, 7400 Herning Lederens navn: Preben Siggaard Kontaktpersonens
Læs mereLedelses-workshop for Marketingdirektører
Ledelses-workshop for Marketingdirektører Tirsdag den 27. oktober 2009 Opsamling på dagens nøglekonklusioner Marketingledelsens basale målsætninger og scorecard Strategy & Innovation Værdiskabelse Produktivitet
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereArbejdsgruppens tjekliste (eksempler på opgaver, der kræver forberedelse): Drejebog Fase 5
Fa Skabelonen til drejebogen er et skema, som udfyldes. I højre kolonne er indført en guide, som I kan lade jer inspirere af, når I planlægger jeres etableringsworkshop. Som det fremgår i beskrivelsen
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereLedelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...
Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage
Læs mereModel for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social
Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social Sciences Indledning Nedenstående model tager udgangspunkt i den overordnede model for uddannelsesevaluering på Aarhus Universitet og baserer
Læs mereMål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune
Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst
Læs mereParathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Fase 2: Vejledning & Spørgeskema Vasketoiletter Parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der hjælper til at tydeliggøre konkrete udfordringer,
Læs mereBilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre
Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv
Læs mereTJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG
TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG KORT OM FASEN I denne fase skal der skabes et grundigt fundament for at træffe de rigtige beslutninger for udviklingen i jeres afdeling. I skal også have planlægt og
Læs mereVidereudvikling af Hal-hjernerne. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle
Videreudvikling af Hal-hjernerne Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 78 Indhold 1. Introduktion...... 79 2. Projektets aktiviteter......... 80 3. Projektets resultater.... 80 4. Projektets virkning........
Læs mereFRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER
FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER KOMPETENCEUDVIKLING SOM UNDERSTØTTELSE AF AAU STRATEGIEN INDENFOR UNDERVISNING, FORSKNING OG VIDENSSAMARBEJDE Formålet med indsatsen Formålet med indsatsen er at
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og
Læs mereOMRÅDESEKRETARIATER - kort fortalt
OMRÅDESEKRETARIATER - kort fortalt Erfaringer og anbefalinger fra SFI og Rambøll Management Consultings evaluering af Landsbyggefondens 2006-2010-pulje Områdesekretariaterne: Hvorfor? Som led i organiseringen
Læs mereLEDELSE AF RELATIONEL KOORDINERING. En strategisk udviklingsproces, der sikrer samarbejdet omkring den komplekse kerneopgave.
LEDELSE AF RELATIONEL KOORDINERING En strategisk udviklingsproces, der sikrer samarbejdet omkring den komplekse kerneopgave. Vi skal væk fra at tænke i og producere velfærdsydelser som færdige produkter.
Læs mereKongresforslag til den ekstraordinære kongres den juni Organisationsudviklingsprojektet
Kongresforslag til den ekstraordinære kongres den 21.-22. juni 2017 Organisationsudviklingsprojektet Kongresforslag Organisationsudviklingsprojektet Baggrund DSR s kongres besluttede i maj 2016, at gennemføre
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereTil nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.
PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske
Læs mereStrategi for det specialiserede socialområde for voksne
Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført
Læs mereLedelse og pædagogisk udvikling. Søren Smidt UCC sm@ucc.dk
Ledelse og pædagogisk udvikling Søren Smidt UCC sm@ucc.dk Tendenser Mere fokus på kvalitet Større sammenhæng mellem mål og praksis Struktur, organisation, ledelse som grundlag for pædagogisk udvikling
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereSynlighed og kommunikation sparker processen
Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum
Læs mereUdviklingsstrategi 2015
Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde
Læs mere