Århus Kommune. Lokalplan nr. Nyt boligområde ved Sabrovej og Astervej i Sabro. Juli 1998 KONGSBAK INFORMATIK

Transkript

1 Århus Kommune Lokalplan nr. 554 Nyt boligområde ved Sabrovej og Astervej i Sabro KONGSBAK INFORMATIK Juli 1998

2 Århus Kommune Lokalplan nr.: 554 Nyt boligområde ved Sabrovej og Astervej i Sabro Statistikområde/distrikt nr.: II Registreringskortblad nr.: 33 Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor Juli 1998 I

3 Om dette hæftes indhold Der indledes med et afsnit om lokalplanens indhold, hvor baggrunden for lokalplanen beskrives, ligesom målet med planen og planens hovedtræk også beskrives. Til afsnittet herrer illustrationer, der viser en af de måder, planen grar det muligt at udnytte området på. Derefter fralger afsnittet med de bindende bestemmelser for den fremtidige udnyttelse af lokalplanområdet, bygningers udseende, veje og stiers forlab m.v. Herefter fralger et afsnit som beskriver hvordan lokalplanen forholder sig til kommuneplanen og den anden planlægning som vedrerrer lokalplanen. Det drejer sig f.eks. om veje, stier, skoler institutioner, straj, teknisk forsyning m.v. Det sidste afsnit omhandler hvilke retsvirkninger forslaget til lokalplanen har, og hvad der vil gælde når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort. Næst bagest i hæftet sidder lokalplankortet som visuelt supplerer bestemmelserne i det andet afsnit og tilsidst kommer siden med underskrifter og dato for offentliggrarelse af lokalplanen. Yderligere oplysninger om lokalplanen fås hos Stadsarkitektens Kontor, Byplanafdelingen Rådhuset, værelse Århus C Tlf , lokal 2641 og 2642 Lokalplanen kan ses og karbes hos Kommune Information Rådhuset 8100 Århus C Tlf Kortgrundlag Grundlaget for planens kortbilag i mål 1 : og mindre målestoksforhold er Kort- og Matrikelstyrelsens 4 cm-kort. Supplerende tematisk information er påferrt af Århus Kommune. Kortene udgives af Århus Kommune med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse A.86 O KMS. Lokalplanen er udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor, Byplanafdelingen i samarbejde med Arkitektegruppen i Arhus WS Marllegade Århus C Tlf Her ligger lokalplanområdet

4 ÅRHUS KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 554 Boligområde ved Sabrovej/Astervej i Sabro INDHOLDSFORTEGNELSE Side LOKALPLANENS INDHOLD Beskrivelse af området. baggrund og mål med planen. planens hovedtræk m.v LOKALPLANENS BESTEMMELSER l0. 9 l Formål... 5 Område og opdeling... 5 Anvendelse... 5 Udstykning... 7 Trafikforhold... 8 Teknisk forsyning... 8 Bebyggelsens omfang og placering... 8 Bebyggelsens udseende Hegn og beplantning Starjforhold Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse.. l4 Grundejerforening Tilladelse eller dispensationer fra andre myndigheder Ophævelse af ældre lokalplan LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Lokalplanens forhold til kommuneplanen. veje. stier. starj. institutioner. teknisk forsyning m.v LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Retsvirkninger af lokalplanen LOKALPLANKORT Vedtagelsespåtegninger... 21

5 2 LOKALPLANENS INDHOLD Her beskrives baggrunden for lokalplanen, målet med planen samt planens hovedtræk. Eksisterende forhold Denne lokalplan gælder for et område beliggende ost for Sabro by. Området er mod nord afgrænset af Astervej og mod ost af Sabrovej. Mod syd grænser området op til et eksisterende boligområde, der er under udbygning. Området var ved lokalplanens udarbejdelse en del af lokalplan nr Området ligger i kommuneplanens delområde BO, CE og BO. Lokalplanområdet, der er ca m* stort, var ved lokalplanens udarbejdelse overvejende kommunalt ejet. Området er byzone. Ejer- og zoneforhold er vist på matrikelkortet side 4. Beskrivelse af omrhdet Terrænet er jævnt faldende fra nordvest til sydarst med et svagt markeret dalstrarg fra den sydvestlige del til den nordarstlige del af området. Planens baggrund og mhl Baggrunden for lokalplanens udarbejdelse eret led i bestræbelserne på at tilvejebringe et udbud af villaparceller i Sabro. Denne lokalplan udlægger områder, der i lokalplan nr. 374 er udlagt til tæt-lav boligbebyggelse til også at omfatte åben-lav bebyggelse. Målet med planen er at give Sabro et varieret tilbud af boliger, at koncentrere den tætteste bebyggelse omkring centerområdet, at bolig- og centerområdet bygges op med henblik på at skabe trygge boligområder, at der funktionsmæssigt og visuelt skabes et tydeligt centrum i Sabro, og at udbygningen af omriidet sker i takt med skolekapaciteten. Planens hovedtræk Centerområdet er beliggende op til Vistoftvej med adgangsmulighed såvel fra Vistoftvej som fra Sabrovej uden mulighed for gennemkarrsel. Da det er planens intentioner at centret skal være et centralt samlingssted placeres såvel offentlig som privat service inden for området med mulighed for beboelse på 1. sal. Omkring centret på de harjest beliggende arealer i lokalplanområdet kan bebyggelse opfarres som tæt-lave boliger i 1 eller 2 etager. 5 7 angiver, hvor mange m2 etageareal, der må bygges på den enkelte storparcel.

6 3 Den åbne-lave boligbebyggelse placeres nærmest Astervej og Sabrovej. Husene må harjst opfarres som l-etagers byggeri med udnyttet tagetage og evt. kælder. Såfremt bebyggelsen opfarres som tæt-lav, angiver $j 7, hvor mange m2 etageareal, der må bygges på den enkelte storparcel. Tæt-lavt byggeri kan opfrares ved en blanding af 1 og 11/2 etage. II EKSEMPEL PA TEET-LAV BOLIGBEBYGGELSE. EKSEMPEL PA ABEN-LAV BOLIGBEBYGGELSE. Bebyggelsens udseende, beplantning, veje og stier I område I, der er udlagt til tæt-lav bebyggelse, må der opfares et angivet etageareal, der tilnærmelsesvis svarer til en bebyggelsesprocent på 35. Byggeriet må maksimalt opfarres i 2 etager. Område II er udlagt til åben-lav og tæt lav bebyggelse. Bebygges området med åben-lav bebyggelse må bebyggelsesprocenten maksimalt være 25. Bebygges området med tæt-lav bebyggelse, må der opfarreset angivet etageareal, der tilnærmelsesvis svarer til en bebyggelsesprocent på 35. Tæt lav byggeri må maksimalt opfarres i 1 1/2 etage. I område III, der er udlagt til åben-lav bebyggelse, må der på hver grund kun opfarres eller indrettes en bolig. I område IV, der er udlagt til centerformål, må bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom ikke overstige 40.

7 4 Veje og stier Lokalplanens boligområde vejbetjenes fra Sabrovej, af hensyn til den trafikale aflastning af Vistoftvej. Der er sikret stiforbindelse til centerområdet, der vejbetjenes fra Vistoftvej. Med den standard Sabrovej har ved lokalplanens udarbejdelse, vil den ikke kunne afvikle trafikken på en hensigtsmæssig måde. Der er derfor i lokalplanen reserveret areal til en udbygninng af Sabrovej. Denne udbygning skal ske i takt med udbygningen af lokalplanområdet. 1 : l o 00 [ml..... LOKALPLANENS AFGRÆNSNING... KOMMUNALT EJET MATRIKULÆRE FORHOLD

8 5 LOKALPLANENS BESTEMMELSER Dette afsnit indeholder bindende bestemmelser om arealernes anvendelse, bygningers og vejes udformning m.v. 1. Formiil Lokalplanen har til hovedformål at sikre: at at at at at at der tilvejebringes et udbud af villaparceller i Sabro der i det udlagte centerområde kan etableres barrneinstitutioner og andre lignende formål, butikker og anden erhvervs virksomhed, der kan indgå uden væsentlige gener lokalplanområdet via et stisystem forbindes med det fælles grarnne område i lokalplan 374 der opnås en tilfredsstillende trafiksikkerhed, såvel i selve lokalplanområdet som ved forbindelsen med det eksisterende byområde, herunder let og og sikker adgang til skole, butikker m.v. for gående og cyklende ophæve del af lokalplan nr. 374, og der oprettes en grundejerforening til at varetage fællesopgaver i området. 2. Stk. 1. Omriide og opdeling Lokalplanområdet er afgrænset som vist på lokalplankortet, og omfatter jf. matrikelkortet, farlgende matrikelnumre: 7 aa, 7 ab, 7 ac, 7 ad, 7 ae, 7 c, 8 a, 8 bf, 8 cx, 8 d, 8 da,9 c, 9 i, 9 p og 20 f Sabro By, Sabro samt alle parceller, der efter den udstykkes i området. Se fodnote 1. Stk Lokalplanområdet er opdelt i områderne I, II, 111, lokalplankortet. Se fodnote 1. Anvendelse OmrAde I IV og V, som vist på Stk. 1. Området, der består af storparcellerne 4 og 5, er udlagt til bolig bebyggelse i form af tæt-lav boligbebyggelse med tilharrende fællesfacili- I tvivlstilfælde defineres de nerjagtige grænse af Magistratens 2. Afdeling.

9 6 teter. En del af bebyggelsen på den enkelte storparcel kan opfarres som huse med vandrette lejlighedsskel. Stk. 2. Magistratens 2. Afdeling kan tillade, at beboerne fra deres bolig driver sådan virksomhed, som almindeligvis kan udarves i boligområder - f.eks. frisarr-, læge-, tegnestue-, revisions- samt klubvirksomhed. En forudsætning er dog, at virksomheden ikke vil give ulemper for de omboende ved væsentlig arget parkering, trafik eller på anden måde er til gene. Stk. 3. Mindst 5% af den enkelte storparcel skal indrettes opholdsareal for storparcellens beboere. OmrAde II ved Aben-ladtæt-lav boligbebygggelse som fælles Stk. 4. Stk. 5. Stk. 6. Området, der er opdelt i storparcellerne 1, 2 og 3 er udlagt til boligformål i form af lav boligbebyggelse (fritliggende parcelhuse og tæt-lav boligbebyggelse, række-, kæde-, gård-, klyngehuse og lignende med tilhar rende fællesfaciliteter). Ved bebyggelse med fritliggende parcelhuse, må der kun opfarres eller indrettes en bolig på hver grund. Magistratens 2. Afdeling kan tillade, at beboerne fra deres bolig driver sådan virksomhed, som almindeligvis kan udarves i boligområder - f.eks frisarr-, læge-, tegnestue-, revisons- samt klubvirksomhed. En forudsætning for etablering af ovennævnte virksomheder er dog, at virksomheden ikke giver væsentlige ulemper for de omboende ved væsentlig arget parkering, trafik eller på anden måde er til gene. Ved tæt-lav byggeri skal mindst 5% af den enkelte storparcel indrettes som fælles opholdsareal for storparcellens beboere (f.eks. til boldspil, nærlegeplads og lignende). OmrAde 111 Stk. 7. Stk. 8. Stk. 9. Område III, der omfatter den eksisterende boligbebyggelse i lokalplanområdet, fastholdes til boligformål. Området udlægges til åben-lav boligbebyggelse. På hver grund må kun opfarres eller indrettes en bolig. Magistratens 2. Afdeling kan tillade, at beboerne fra deres bolig driver sådan virksomhed, som almindeligvis kan udarves i boligområder - f.eks.frisarr-, læge-, tegnestue-, revisions- samt klubvirksomhed. En forudsætning er dog, at virksomheden ikke vil give ulemper for de omboende ved væsentlig arget parkering, trafik eller på anden måde er til gene. OmrAde IV Stk. 10. Område IV udlægges til offentlige og private serviceformål som f.eks. dagligvarebutikker, barrneinstitutioner, bibliotek, ungdomsklub, beboerhus, som primært henvender sig til beboerne i lokalsamfundet. Endvidere må der opfarres boliger i området.

10 7 Omrdde V Stk. 11. Området er udlagt til fælles friareal, stier og starjvold Udstykning Område I og li ved tæt-lav boligbebyggelse Stk. 1. Udstykning skal i princippet ske som vist på lokalplankortet. To eller flere storparceller kan dog slås sammen og bebygges samlet. Stk. 2. Yderligere udstykning af storparcellerne skal skefter en af Magistratens 2. Afdeling godkendt bebyggelses- og udstykningsplan, (se 7). Byggelovens 6A, om mindste grundstarrrelse på 700 m2, gælder ikke for lokalplanområdet. Stk. 3. Det skal tilstræbes, at den enkelte grund gives en bredde på min. 6 m. Magistratens 2. Afdeling kan i den i 7 nævnte plan tillade en mindre grundbredde. Omrdde II ved &ben-lav boligbebyggelse Stk. 4. Udstykning af storparceller skal princippet i ske som vist på lokalplankortet. Stk. 5. Yderligere udstykning af storparcellerne skal skefter en af Magistratens 2. Afdeling godkendt udstykningsplan. Ved udstykning til parcelhuse må ingen grund udstykkes med en stprrrelse mindre end 700 m2. Omriide 111 Stk. 6. Ingen grund i området må udstykkes med en starrrelse mindre end 700 m2. Omrhde IV Stk. 7. Yderligere udstykning af storparcellen skal skefter en af Magistratens 2. Afdeling godkendt bebyggelses- og udstykningsplan (se 7). Omr&de V Stk. 8. Udstykning til område V skal i princippet ske som vist på lokalplankortet. Der må ikke ske yderligere udstykning af området.

11 8 5. Stk. 1. Stk. 2. Trafikforhold Lokalplanens område IV vejbetjenes fra Vistoftvej. På lokalplankortet, er med raster vist de arealer, der er udlagt til Vej A-B Vej C-D Vej E-F 15,OO m bredde 12,OO m bredde 11,O0 m bredde Cykel- og gangstia-b, c-d oge-f 5,OO m bredde Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. Stk. 6. Stk. 7. Stk. 8. Stk. 9. Fra vej A-B, C-D og E-F må der ikke være direkte adgang fra de tilgrænsende grunde. Vejadgange fra vej E-F til storparcellerne skal i princippet etableres som vist på lokalplankortet. Veje på storparcellerne skal som hovedregel have et tværprofil på mindst 8,OO m. Der skal ved vejtilslutninger sikres de nardvendige oversigtsarealer, jf. gældende vejregler. Der skal fra hver storparcel sikres adgang til sti a-b. Der udlægges areal til lastbilparkering. Der skal inden for hver storparcel reserveres areal til parkering i henhold til "Retningslinier for anlæg af parkeringsarealer i Arhus Kommune". Stk. 10. I vej C-D og vej E-F skal der reserveres 1,5 m brede traceer træplantning. til Q 6. Q 7. Stk. 1. Teknisk forsyning Ny bebyggelse skal tilsluttes Arhus kommunale værkers varmeforsyning på værkernes til enhver tid gældende betingelser. Bebyggelsens omfang og placering Omrhde I og II ved tæt-lav bebyggelse Bebyggelse på den enkelte storparcel må kun ske på grundlag af en af Magistratens 2. Afdeling godkendt bebyggelsesplan. Se fodnote 2. Bebyggelsesplanen vil blive krævet sikret ved tinglyst deklaration.

12 9 Planen skal redegarre for: Placering af beboelse med udendarrs opholdsareal. Udstykning i henhold til byggelovens 10A. Placering af eventuel fælleshus. Placering af garagerkarporte (eller eventuel fællesparkering). Placering af småbygninger og udhuse. Bygningsprofiler, facader og materialer. Terrænreguleringer. De starjmæssige forhold. Ny beplantning og beplantning langs storparcellens afgrænsning mod sti og fælles friareal (område V). Se fodnote 3. Storparcellens interne vej-, parkerings- og stiforhold, herunder tilslutning til de tilgrænsende veje, stier, storparceller, fællesarealer og lignende. Ved udarbejdelsen af bebyggelsesplanen kan der ses bort fra bygningsreglementets kapitel 3 og småhusreglementets bestemmelser om harjder og afstande internt på storparcellen (ikke i forhold til storparcellens ydre afgrænsning), dog kun i et sådant omfang, at planen i rimelig grad tilgodeser hensigten med harjde- og afstandsbestemmelserne. Stk. 2. Der må på storparcel nr.: 1 opfarres maksimalt m2 etageareal 2 opfarres maksimalt m2 etageareal 3 opfarres maksimalt m2 etageareal 4 opfarres maksimalt 1.854m*etageareal 5 opfarres maksimalt 1.g97 m2 etageareal maksimalt I alt m2 etageareal. Se fodnote.4 Der kan herudover til hver bolig opfarres en af de småhusbygninger, der nævnt i småhusreglementets afsnit 13 (fritliggende 3 Specielthenledesopmærksomhedenp&atdervedudarbejdelsen af beplantningsplanen skaltageshensyn til placering af forsyningsledningersamteventuelbelysning. I ovrigt henvises til "Vejledning for træbeplantning" udgivet af Stadsingenirarens Kontor. Det angivne etageareal svarer tilnærmelsesvis til en bebyggelsesprocent p& 35, beregnet af storparcellernes areal tillagt storparcellens andel i fællesareal.

13 10 småhusbygninger under 10 m2),såfremt placeringen er godkendt i henhold til den i 5 7, stk. 1 nævnte bebyggelsesplan. Der kan på hver storparcel placeres et fælleshus for storparcellens beboere, såfremt det maksimalt tilladte etageareal ikke overskrides. Stk. 3. Bygninger må på storparcellerne 4 og 5 harjstopfarres i 2 etager foruden eventuel kælder. På storparcellerne 1, 2 og 3 må bygninger harjst opfarres i 11/2 etage. Afstarjmæssige hensyn skal opholdsarealer og boligbebyggelse i 1 etage placeres i en afstand af mindst 15 m fra fremtidig vejmidte af Sabrovej. Harjst 40% af etagearealet for storparcellerne 4 og 5 - jf. 5 7 stk. 2 - må anvendes til boliger beliggende på 1. sal med vandrette lejlighedsskel. Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må være hsjere end 8,50 m over terræn (målt i forhold til eksisterende terræn, til et i forbindelse med byggemodningen reguleret terræn eller et i henhold til bygningslovgivningen fastlagt niveauplan). Skæringen mellem ydervæg og tagflade - bortset fra gavltrekanter - må harjst være 6,50 m over terræn (målt som overfor). Stk. 4. I tilknytning til hver bolig skal derværeet udendarrs opholdsareal på mindst 50 m2 og med en min. bredde på 6 m. I boligbebyggelse med vandrette lejlighedsskel skal der i tilknytning til boligbebyggelsen inden for den pågældende storparcel kunne indrettes et rektangulært udendarrs opholdsareal på min. 50 m2 pr. bolig Område II ved åben-lav bebyggeelse Stk. 5. På hver grund må kun opfarres eller indrettes en bolig. Stk. 6. Bebyggelsesprocenten fordenenkelteejendom må ikke overstige 25. Der kan ikke ved beregningen af bebyggelsesprocenten medregnes andel af det fælles friareal. Stk. 7. Bebyggelse må hsjst opfsres i 1 etage med udnyttelig tagetage foruden eventuel kælder. Såfremt tagkonstruktionen udfarres med trempel eller lignende må den indvendige harjde af den forharjede ydervæg ikke overstige 1,6 m. Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må være hsjere end 8,50 m over terræn (målt i forhold til eksisterende terræn, til et i forhold

14 11 til byggemodningen reguleret terræn eller til bygningslovgivningen fastlagt niveauplan). et i henhold til Af starjmæssige hensyn skal opholdsarealer og boligbebyggelse i 1 etage placeres i en afstand af mindst 15 m fra fremtidig vejmidte af Sabrovej. OmrAde 111 Stk. 8. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 25. Stk. 9. Bebyggelse må harjstopfarres i 1 etage med udnyttelig tagetage foruden evt. kælder. Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må være harjere end 8,50 m over terræn (målt i forhold til eksisterende terræn, til et i forbindelse med byggemodningen reguleret terræn eller til et i henhold til bygningslovgivningen fastlagt niveauplan). OmrAde IV Stk. 10. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 40. Stk. 11. Der kan i området opfarres maksimalt m*. Stk. 12. Bebyggelse må harjst opfarres i 2 etager foruden eventuel kælder. Stk. 13. Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må være harjere end 8,5 m over terræn (målt i forhold til eksisterende terræn, til et i forbindelse med byggemodningen regulereterræn eller til et i henhold til bygningslovgivningen fastlagt niveauplan). Skæringen mellem ydervæg og tagflade må harjst være 6,5 m over terræn (målt som ovenfor). Undtaget for harjdebestemmelserner almindelige skorstene, ventilationsrarr og antenner. Fællesbestemmelser for IokalplanomrAdet Stk. 14. Stk. 15. Terrænreguleringer må kun foretages med bygningsmyndighedens tilladelse. Regulering på indtil 0,50 m i forhold eksisterende eller til et i forbindelse med byggemodningen reguleret terræn og ikke nærmere skel end 0,50 m kan dog finde sted uden tilladelse. Placering og udformning af mindre bygninger til kvarterets tekniske forsyning skal godkendes af Magistratens 2. Afdeling.

15 12 8. Stk. 1. Bebyggelsens udseende Omrhde I og II ved tæt-lav boligbebyggelse Boliger på en storparcel skal udfarres i ens materialer og med ens taghældning. Udhuse, garager, carporte og lignende mindre bygninger må udfarres i andre materialer og med anden taghældning, hvis der kan opnås en god helhedsvirkning. Omrhde II ved Aben lav boligbebyggelse Stk. 2. Udvendige bygningssider skal hovedsageligt udfarres som murværk. Udhuse, garager, carporte og lignende mindre bygninger ma udfarres i andre materialer, hvis der kan opnås en god helhedsvirkning. Tilbygninger - herunder overdækkede terrasser og udestuer - skal udfarres i samme materialer, tagdækning og farvevalg, som den bebyggelse, de tilbygges. Dog kan andre materialer tillades efter nærmere godkendelse hos bygningsmyndigheden. Område IV Stk. 3. Udvendige bygningssider skal hovedsageligt udfarres som murværk og med ens taghældning. Udhuse, garager, carporte og lignende mindre bygninger må udfarres i andre materialer, hvis der kan opnås en god helhedsvirkning. Faellesbestemmelser for omrhde I, II, 111 og IV Stk. 4. Stk. 5. Stk. 6. Skiltning og reklamering på en ejendom må kun foretages med tilladelse fra Magistratens 2. Afdeling i hvert enkelt tilfælde. Såfremt der etableres et anlæg til indvinding af solenergi eller lignende, skal de dele af anlægget, der anbringes udvendigt på bygninger, indgå som en del af tagfladen eller en del af bygningens ydervægge. Se fodnote 5. Almindelige udendarrs radio- og tv-antenner - herunder parabolantenner med en diameter på indtil 100 cm - må hvis de anbringes på bygninger harjst rage 1,00 m op over disses harjeste punkt. Parabolantenner med en diameter starrre end 100 cm må alene opsættes efter særlig tilladelse fra Magistratens 2. Afdeling. Med denne bestemmelse er der ikke taget stilling til, om der i henhold til fjernvarmeværkets vedtægter kan opnas tilladelse til anvendelse af anlæg til indvinding af solenergi.

16 13 Magistratens 2. Afdeling kan i enkelte tilfælde og efter en konkret vurdering af en antennes udformning - f.eks. antenner for radioamatarrer - tillade antenner med en starrreharjde end angivet overfor. 9. Stk. 1. Hegn og beplantning Langs Sabrovejs vestlige side etableres en skovbrynsagtig karakter i min. 10 meters bredde (se lokalplankortet). Beplantningen skal bestå af danske larvfældende buske og træer, eksempelvis stilkeg fuglekirsebær, vildæble, hvidtjsrn, slåen, hassel og hunderose. Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. Stk. 6. Stk Langs vej C-D skal der plantes opstammede træer af ahorn. Langs vej E-F skal der plantes opstammede træer af rarn, hvidtjarrn eller paradisæble. Langs grænserne imellem områderne I, II, III, IV og V skal der plantes levende hegn. Hegnene skal bestå af tjarrn, narv, barg, mirabel, slåen, weichsel eller lignende larvfældende danske arter. Langs parcelgrundenes skel mod sti og fælles opholdsareal skal plantes levende hegn. Levende hegn mod færdselsarealer skal plantes mindst 0,30 m inde på egen grund. Planer for beplantning i vejudlæg skal godkendes ved Naturforvaltningen og Vejkontoret. Se fodnote 6. Der skal etableres en starjafskærmning mellem Sabrovej og boligområderne, placeret i princippet som vist på lokalplankortet. Afskærmningen skal udflares som en beplantet jordvold langs Sabrovej (se 3 9 stk. 1) og med en harjde på mindst 2 m over Sabrovejs karrebaneniveau. Starjforhold Traf i kstarj Stk. 1. Stk. 2. Det skal sikres, at det konstante udendarrs starjniveau, som trafikstarj påfarrer boligbebyggelse og opholdsarealer ikke overstiger 55 db(a) på dargnbasis. Det skal sikres, at det indendarrs starjniveau, som vejtrafikken påfarrer starjfarlsom bebyggelse ikke overstiger 30 db(a) på dargnbasis. Specielt henledes opmærksomheden p& at der ved udarbejdelsen af beplantningsplanen skal tageshensyn til placeringafforsyningsledningersamteventuelbelysning. I avrigt henvises til "Vejledning af træbeplantnig" udgivet af Miljakontoret.

17 14 Virksomhedsstarj Stk. 3. Ved etablering af virksomheder skal det sikres, at virksomhederne ikke påfnrrer omgivelserne et stnrjniveau, der overstiger de grænseværdier, der er gældende i henhold til kommuneplanens stnrjbestemmelser. Q 11 Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Generelt gælder, at ny bebyggelse ikke må tages i brug f0r: Der efter Magistratens 2. Afdelings sknrn er anlagt en passende del af det eksterne friareal, område V (herunder stisystem). Den i 6 nævnte tilslutning til kollektivt varmeforsyningsanlæg har fundet sted. Se fodnotet. Specielt gælder, at ny bebyggelse på nedennævnte storparceller ikke må tages i brug f0r: Storparcellerne 4 og 5 samt storparcellerne 1, 2 og 3 ved tæt-lav boligbebyggelse: De veje, stier og parkeringspladser, som er fastlagt i den godkendte bebyggelsesplan for storparcellen er anlagt, jf. 7, og den i 5 9 nævnte beplantningsbælte og stlajafskærmning langs Sabrovej er anlagt. Storparcel 1, 2 og 3: Det i 9 nævnte beplantningsbælte og Sabrovej er anlagt. stnrjafskærmning langs Q 12. Stk. 1. Stk. 2. Grundejerforening Der skal stiftes forening varetage at til de fælles grundejerinteresser i lokalplanområdet. Se fodnote 8. Grundejerforeningen skal efter krav fra Magistratens 2. Afdeling sammenslutte sig med en eller flere bestående grundejerforeninger for tilgrænsende områder eller opdele foreningen i to eller flere selvstændige foreninger. SAfremt et kollektivt varmeforsyningsanlæg ikke er sikret/etableret med bebyggelsens ibrugtagelse, vil der efter en konkret vurdering være mulighed for at dispensere fra bestemmelsen. 8 Supplerende bestemmelser om grundejerforenig og parcelforeninger findes i deklaration tinglyst d

18 Tilladelse eller dispensationer fra andre myndigheder Uanset foranstående bestemmelser må der ikke foretages ændringer af eksisterende lovlige forhold, farr der er opnået udledningstilladelse for regn- og spildevand fra arhus Amtskommune, udvalget for teknik og miljar. Q 14. Ophævelse af ældre lokalplan Den under 13. juni 1990 af byrådet vedtagne lokalplan nr. 374 for hhus Kommune ophæves for den del, der vedrarrer lokalplanområdet.

19 16 LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Her beskrives lokalplanens forhold til anden planlægning, som vedrarrer lokalplanen. Kommuneplanen Grundlaget for udarbejdelsen byrådet har vedtaget. af lokalplanen har været den kommuneplan, som Nedenstående kort er et udsnit af kommuneplanens rammekort for den aktuelle bvdel. oa IokalDlanområdet er, som vist, beliggende i rammernes område UDSNIT AF KOMMUNEPLANENS RAMMEKORT VlSTOFTGaRD OG BO

20 17 Anden fysisk planlægning Lokalplanområdet er omfattet af en ældre lokalplan - nr. 374, som ikke er i overensstemmelse med nærværende lokalplan. Lokalplanen indeholder derfor en bestemmelse om, at lokalplan nr. 374 ophæves for den del der vedrarer nærværende lokalplan. Overordnede vej- og stiforhold Lokalplanområdet skal hovedsageligt vejbetjenes fra Sabrovej. Fra Sabrovej er der via Viborgvej adgang til det ravrige overordnede vejnet og Arhus midtby. På længere sigt er der planer om en forlængelse af Sabrovej/Astervej til krydset Sabro Kirkevej/Vistoftvej. Samtidig forventes Ristrupvej f0rt over i den nye vej. Herved vil trafikken fra Ristrupvej og Sabro Kirkevej mod Viborgvej kunne ledes ad Sabrovej og dermed aflaste Vistoftvej og Astervej. Fra lokalplanområdet er der via forbindelse til det udlagte stisystem i lokalplan nr. 374 sikret adgang til bl.a. skolen. FREMTIDIG FORLÆGNING AF SABROVEJ OG RISTRUPVEJ

21 18 Starjmæssige forhold De starjmæssige forhold er vurderet med udgangspunkt i kommuneplanens stajbestemmelser. Trafikmængden på Sabrovej er ved lokalplanens udarbejdelse så beskeden, at den ikke giver anledning til nævneværdig stajbelastning. Med de planlagte forlægninger af Sabrovej/Astewej og Ristrupvej vil trafikken fra Sabro Kirkevej og Ristrupvej mod Viborgvej kunne ledes ad Sabrovej. Dette, tillige med den planlagte udbygning af lokalplanområdet og lokalplanområde nr. 374, vil resultere i en forargelse af trafikmængden på Sabrovej. På baggrund heraf er den fremtidige trafikmængde på Sabrovej skannet til biler pr. dagn. Starjniveauet fra Sabrovej herefter, på baggrund af denordiske beregningsmodel for vejstarj, beregnet til 67 db(a) på dargnbasis i en afstand af 1 O meter fra vejmidten. Af kommuneplanens starjbestemmelser fremgår det, at ny boligbebyggelse og opholdsarealer ikke må påfarres et stajniveau, der overstiger 55dB(A) på dargnbasis. For at sikre kommuneplanens stajbestemmelser kan overholdes, er der i lokalplanen optaget bestemmelse om, at der skal etableres en 2 m harj stsjafskærmning ud mod Sabrovej. Derudover indeholder lokalplanen en bestemmelse om, at boliger og opholdsarealer ikke må placeres indenfor en afstand af 15 m fra midten Sabrovej. af Kollektiv trafik Ved lokalplanens udarbejdelse busbetjenes omradet af linie 11 1 Teknisk forsyning Elforsyning sker fra: Galten Elværk Smedeskovvej Galten Vandforsyning sker fra: Sabro vandværk v/ Axel Thorsen Agerbækvej Sabro Varmeforsyning sker fra: hhus Kommunale Værker Bautavej hhus V

22 19 Kloakforsyning sker ved: Miljakontoret Silkeborgvej Abyhaj Regnvand skal afledes via eksisterende regnvandsbassin syd for Viborgvej til det offentlige vandlrab Storkesig bæk. Spildevand skal afledes via eksisterende afskærende spildevandsledning til Tilst Renseanlæg, hvor den fornadne kapacitet er til stede.

23 20 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Retsvirkninger af lokalplanen Lokalplanen gælder fra den dag, det er offentliggjort, at planen er vedtaget endeligt. Dette indebærer, at hvis en ejendom arnskes bebygget, udstykket eller anvendt på en anden måde end hidtil, skal det ske i overensstemmelse med planen. Lokalplanen medfarrer derimod ikke pligt til at opfarre de bygninger, anlæg m.v., der er indeholdt i planen, og en eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte uændret. Bestemmelser i private byggeservitutter og andre såkaldte tilstandsservitutter bortfalder i det omfang, de ikke er forenelige med lokalplanen. Kommunen kan dispensere fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Når en dispensation berarrer omboendes interesser, skal disse underrettes om den påtænkte dispensation og have 14 dages frist til at fremkomme med bemærkninger herom, farr dispensationen eventuelt gives. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun foretages ved en ny lokalplan.

24

25 21 Foranstående er vedtaget som forslag til lokalplan nr. 554 i mødet den I?& 9cf Århus Byråd, den P.b.v. Lokalplanforslaget er offentligt fremlagt i perioden fra den 7 &ZMW /9 til den f marlg /99f 4 Foranstående er vedtages som lokalplan nr.55# mødet den gg mt2 J '99* Århus Byråd, den 2 4 j!if'l 1998, "LI41 P.b.v. Flemming Knudsen &d%jk ans Schiøtt Vedtagelsen af lokalplanen er offentliggjort den 2J&L 1998