Landbrugets stemme. Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug. 4. januar 2013 Uge 1

Transkript

1 Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug Du ønskes et godt nytår med en stor tak for den fantastiske opbakning i 2012 Vi har i 2012 gjort det, som kun få troede muligt, sammen med vore mange trofaste Landbrugets stemme 4. januar 2013 Uge 1 medlemmer. Vi har ændret retningen for skuden. Mange har fået troen på fremtiden tilbage. Endnu vigtigere er; vi har vist, at vi kan gøre en forskel og at det nytter at kæmpe! Dagligt modtager vi hilsner fra taknemmelige medlemmer. Det glæder os meget. Vi deler gerne denne ros med vore medlemmer. For uden den store opbakning, er det som vi gør, intet værd. Vi har fået den størrelse og styrke, som vi i dag har, fordi at du, som medlem, har troet på det, vi gør gav Bæredygtigt Landbrug fem store sejre: 1. Deltagelse i Natur- og Landbrugskommissionens arbejde a. For første gang i mange år er landbruget blevet repræsenteret på faglig vis i den fremtidige landbrugspolitik. b. Vi har ikke fået ret. Men vi har fået flyttet fokus fra kvælstof, til andre faktorer, som har fået samme vægt. 2. Faktahøring, som for første gang satte spørgsmålstegn ved vandplanerne a. Faktahøringen var foranlediget af vores fremlæggelse for Folketingets Fødevareudvalg sidste vinter, hvor vi fik gjort udvalget opmærksom på uoverensstemmelserne mellem vandmiljøplanerne og effekten af de forskellige tiltag. b. Konklusionerne fra faktahøringen er endnu ikke fremlagt. Vi forventer, at høringen bliver fulgt op af endnu en høring, denne gang om fosfor. 3. Vandplanssagen og den heraf afførte annullering af vandplanerne a. Bæredygtigt Landbrugs stævning af Miljøministeriet og Naturstyrelsen er en af de største retssager i Danmarkshistorien. b. Den har haft en stor effekt i forhold til politikernes opfattelse af vandplanerne og den har været medvirkende til ophævelsen af vandplanerne. 4. Gødningssagen, som vil sætte de danske kvælstofkvoter ud af kraft a. For første gang bliver det juridiske grundlag for de danske kvælstofsærregler testet juridisk. Kvotesystemet er i strid med flere EU-direktiver. Bl. a. ligevægtsprincippet i Nitratdirektivet. b. Vi forventer, at sagen vil få opsættende virkning og at dermed vil sætte det danske kvotesystem ud af kraft. I fremtiden vil vi igen gøde efter godt landmandskabsprincippet. 5. Deltagelse i Promilleafgiftsfonden, vandløbsfora og andre fagpolitiske fora. a. Der er en almindelig anerkendelse af Bæredygtigt landbrug, som repræsentant for danske landmænd. b. Denne indflydelse skal vi vide at håndtere bedst muligt, så der ikke laves noget landbrugsmiljøpolitisk uden om Bæredygtigt Landbrug. Og det største nederlag Største nederlag er, at vi trods utallige dokumentationer over for miljøministeren, ikke kunne overbevise ministeren om, at vores formand flemming Fuglede Jørgensen, hverken havde opfordret til at bryde randzoneloven, eller at formanden havde pløjet randzonerne efter 1. sept. Det eneste han havde gjort var at opfordre til at bruge den sunde fornuft. Vi helmer dog ikke. Vi skal nok blive lukket ind i varmen igen. Bæredygtigt Landbrug kan man ikke holde uden for. Miljøministeren vil invitere os med i arbejdet igen. Det er vi ikke et øjeblik i tvivl om.

2 Vi er blevet landbrugets stemme Vi er blevet kendt i kredse langt uden for landbruget. Der bliver lyttet, når vi taler. Der er respekt for vores faglige viden og dokumentation. De ressourcer, som vi har brugt på at sætte os ind i tingene, har været gode investeringer. Det var en viden, som bare lå og ventede på at blive samlet op. Vi har ikke opfundet den dybe tallerken. Vi har bare lært at spise af den. Sværere er det ikke. Viden er magt Vi har fået vores magt gennem den viden, som vi har erhvervet. Vi har sat spørgsmål ved den gængse anvendte viden. Men mest af alt er vi blevet klogere. Vandmiljøet opfører sig ikke som man troede for 25 år siden. Det er den eneste undskyldning, som de, der forhandlede den gang kan bruge. Tillid er godt, - kontrol bedre Det, som man virkelig kan bebrejde landbrugets ledelse er, at effekten af de for 25 år siden gennemførte tiltag mod landbrugserhvervet aldrig er blevet efterprøvet. Hvorfor er effekten af tiltag og love ikke blevet testet? Hvorfor er der ikke blevet fulgt op på virkning af tiltagene? Hvad havde det kostet at kontrollere, i forhold til de omkostninger danske landmænd har måttet betale gennem de sidste 25 år? Sporene skræmmer Jeg kan lige så godt indrømme, at vi ikke har den store tillid til Landbrug og Fødevarer. Vi går og ryster for, hvad ledelsen i L&F kan finde på. Når vi i Bæredygtigt Landbrug farer så voldsomt frem lige før jul, kan det på flere virke en smule overdrevent. Men vi var nødt til at præcisere, at L&F ingen ret har til at forhandle på vegne af danske landmænd. Når vi så bliver bekræftet i vore bange anelser af Martin Merrilds udtalelse i Effektivt Landbrug omkring rygterne om, at der blev forhandlet med miljøministeren:..det ville da være dejligt, hvis vi kunne komme i forhandling. Det kunne jeg da godt tænke mig. Det kunne være interessant, hvis vi kunne komme så langt og komme hjem med et tilbud til vores bestyrelse,.., så bliver vi virkeligt nervøse. Derfor var vi nødt til at gå hårdt til ledelsen, hvilket efterfølgende har givet lidt gnidninger. Det vil dog ikke afholde os fra også i fremtiden at gøre tilsvarende. Vi vil ikke acceptere at Landbrug og Fødevarer forhandler på vegne af danske landmænd. Miljøministeren vildleder Folketingets Miljøudvalg På det åbne samråd i Folketinget blev miljøministeren bedt om at redegøre for konsekvenserne af at vandplanerne var ophævede. Ministeren forklarede miljøudvalgets medlemmer, at det nu er op til kommunerne at vurdere, hvor der skal laves ændret vandløbsvedligeholdelse, og hvis tiltagene oversvømmer landbrugsjord, skal der selvfølgelig ikke laves tiltag, med mindre landbruget selv vil være med. Problemet med ovenstående svar er, at det strider lodret mod Vandrammedirektivet. Ministeren afgiver en række oplysninger, som ikke er korrekte. Vi her nedenunder gjort rede for disse. 1. Ifølge Naturklagenævnet lider vandplanerne ikke af andre tilblivelsesmangler end den for korte supplerende høring. Forkert: Ifølge Naturklagenævnet selv, har det kun kompetence til at se på, om basisanalysen er udført. Ikke til at se på, om den er udført korrekt. Dermed har Naturklagenævnet ikke forholdt sig til alle tilblivelsesmanglerne. 2. Vi har gjort tingene i den rigtige rækkefølge Forkert: Ministeriet skulle have foretaget konsekvensvurderinger før de klassificerede vandløbene. Konsekvensberegningerne er endnu ikke foretaget. 3. Kommunerne skal nu ud at konsekvensvurdere Forkert. Konsekvensvurderingerne skulle have været udført cirka De er en forudsætning for at kunne klassificere. EU-Kommissionen udtaler i sin vejledning (nr. 1, side 189): Analysen af, hvorvidt omkostningerne er uforholdsmæssige eller ej skal iværksættes relativt tidligt i processen, omkring 2006, med henblik på at sikre, at der sker borgerinddragelse om sådan et centralt element i den økonomiske vurdering (EU 2008) 4. Kritikerne har overset de fleksible muligheder i vandplanerne.

3 Forkert: Vandplanerne og deres indsatskrav er bindende ifølge Miljømålsloven, vandplanerne og de kommunale handleplaner. 5. Vi påtager os vort medansvar for, at der har været uklar kommunikation om de fleksible muligheder Forkert: Der har været klar og korrekt kommunikation. Vandplanerne er bindende, jf. ovenfor. Det er misvisende at påtage sig et ansvar for en ikke-eksisterende fejl. 6. Lodsejerne behøver ikke være bekymrede for at få samme klassificering på ny, for der er fleksible muligheder for kommunerne. Forkert: Hvis et stærkt modificeret eller kunstigt vandløb fejlagtigt er klassificeret som naturligt, binder klassificeringen. Kommunerne har ingen hjemmel til at ændre i klassificering eller i vandplanernes indsatskrav. 7. Hvis der ikke er en finansiering deraf (randzonerne), kan man ikke forlange det Korrekt: Uden kompensation til lodsejerne, er randzonerne ekspropriation, som strider mod Grundlovens krav om fuld erstatning. Folketinget kan ikke lave nationale støtteordninger, de vil blive underkendt af EU. Derfor er der ingen randzonelov, uden godkendte vandplaner. Sådan er det. Og så kan Mette Gjerskov skælde ud og bruge grimme ord. Det kan hun ikke ændre på. Vi har ikke tillid til Naturstyrelsen Det kan godt være at miljøministeren har tillid til Naturstyrelsen. Det bør ministeren vel også have, i hvert fald ud ad til. Men styrelsen har ikke de samme gode intentioner, som ministeren. Jeg er faktisk af den opfattelse, at styrelsen i forbindelse med vandplanerne direkte har handlet i ond tro. Det kan ikke være rigtigt, at styrelsens medarbejdere ikke har været vidende om de store konsekvenser, som vandplanerne ville få for det danske landbrugsland. Det er klart en bevidst, ond handling med det formål at få mere natur, mindre landbrug og mindre husdyrproduktion. Det har, lige som med den nuværende vandløbsvedligeholdelse, været et mål at tilrane sig landbrugsjord, uden at skulle betale den pris, som jorden er værd for lodsejeren. Formålet har sikkert været, at den forsumpning, grundet manglende eller nedsat vandløbsvedligeholdelse, skulle forsætte og komme snigende som en tyv om natten. Forsumpning i Vendsyssel Den 25.oktober var Jakob Tilma, vores mediechef og jeg oppe og flyve over Limfjordslandet. Vi lavede en række film og tog en masse billeder. Det var rystende at se, hvordan forsumpningen har taget fat - især i Vendsyssel. Hvordan gode og frugtbare landbrugsarealer i dag er mere eller mindre oversvømmede. Hvad der er værre, er det, som man ikke med det blotte øje kan se: forsumpningen, som skyldes tilstoppede drænrør. Landbrugsområderne langs Limfjorden er lige som andre lave flade områder, en forsmag på, hvad der venter resten af landet, hvis vandplanerne bliver gennemført i deres nuværende form. Det må ikke og vil ikke ske, det skal vi nok sørge for. Vandstanden i danske vandløb er steget markant Vandspejlet i Værebro Å og Rye Å er steget med mere end en halv meter de seneste 30 år, det kan vi dokumentere. Vi opfordrer miljøministeren til at handle nu, for forsumpningen af Danmark er begyndt for længe siden. Stort datagrundlag beviser udviklingen Bæredygtigt Landbrug har fået adgang til et omfattende datamateriale fra Danmarks Miljøportal, der er et partnerskab mellem Miljøministeriet, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Den Digitale Taskforce. Her har man i 30 år målt vandstanden i de danske vandløb. Ved en stikprøveundersøgelse af ændringen i vandstanden i to danske vandløb i henholdsvis Nordsjælland og Nordjylland viser undersøgelsen, at vandstanden i Værebro Å er steget med 70 centimeter i sommer- og efterårsmånederne fra 1982 til 2010, og i Rye Å har stigningen været på 50 centimeter fra 1990 til En udvikling, som betyder, at forsumpningen af det danske landbrugsland startede for længe siden. Store problemer i Værebro å bekræftes

4 Værebro Å afvander store dele af hovedstadsområdet. Lodsejerne langs åen har lidt store tab som følge af massive oversvømmelser og det kommer ikke som en overraskelse, når man ud fra Miljøministeriets talmateriale kan udlede, at der er sket en generel vandstandsstigning i åen på 70 centimeter i sommer og efterårsmånederne over de seneste tre årtier. Det er netop i disse måneder, at vandstandsstigningen gør størst skade på afgrøderne. Når vandet i Værebro Å stiger med 70 centimeter medfører det store oversvømmelser på de tilstødende arealer, men det helt store problem, er de skader, man ikke umiddelbart kan se. Den højere vandstand i vandløbene betyder, at drænene i årevis har stået under vand, hvilket medfører, at drænrørene stopper til af slam og mudder. Konsekvensen er, at store arealer allerede er forsumpet, og at jorden dermed i vidt omfang allerede har mistet sin dyrkningsværdi. Vandstandsstigninger er et nationalt problem Bæredygtigt Landbrug havde i efteråret 2012 fået mange henvendelser fra nordjyske landmænd, som havde store problemer med overhovedet at arbejde på markerne fordi vandet stod højt op i dyrkningslaget af jorden. Derfor valgte vi at chartre et privatfly for at dokumentere, hvor galt det står til på de lavtliggende jorde nord for Limfjorden. Omfanget af problemerne viste sig hurtigt at være langt større, end vi havde frygtet. Bæredygtigt Landbrug overfløj systematisk limfjordsoplandet i oktober 2012, og oplevelsen var skræmmende. På langt størstedelen af markerne nord for fjorden stod der blankt vand på store arealer, og det er en klar indikation af, at forsumpningen allerede er i gang. Vi så brede bælter af jord, som ikke blev dyrket i nærheden af vandløbene og sprøjtesporene var fyldt med vand. Så højt stod vandet på markerne. Et enkelt sted så vi en landmand bakke med såmaskinen, da halvdelen af marken ikke kunne dyrkes på grund af den høje vandstand. Det var et frygteligt syn. I Rye Å, der afvander store oplande i Vendsyssel, viser målingerne fra Miljøministeriet, at vandstanden er steget med 50 centimeter i sommer og efterårsmånederne siden 1990, og i det lavtliggende flade nordjyske landbrugsland er det en katastrofe, da selv den mindste stigning over drænudløbene her giver forsumpning langt ind på dyrkningsarealerne. Det er på høje tid, at miljøministeren gør noget ved problemet. Den manglende vandløbsvedligeholdelse igennem de seneste 20 år er allerede nu skyld i, at store frugtbare landbrugsarealer er i færd med at blive omdannet til varige sumpområder uden produktionsmæssig værdi. Når miljøministeren udtaler, at hun ikke ønsker at vandplanerne skal oversvømme landbrugsområder, så må hun sætte handling bag ordene, inden det er for sent. Skaden er allerede sket mange steder. Vi skal ha spildevand på dagsordnen lige som i Holland I en rapport fra det Hollandske PBL, som er det nationale institut for strategisk politisk analyse på området for miljø, natur og landskab, fastslåes det, at det er miljøfremmede stoffer og medicinrester fra byerne, der belaster vandløb og drikkevand. Denne debat skal vi også have i gang i Danmark. Renseanlæggene udleder store mængder urenset spildevand, samt har mange steder en ringe evne til at rense medicinrester, hormonlignende stoffer og andre miljøfremmede stoffer fra spildevandet før det løber ud i vandmiljøet.

5 Det er ikke nitrat, der giver dårligt vandmiljø. Det er alt det andet som hældes i vandløbene. Det bliver en debat, som vi i stigende grad vil sætte fokus på i Mange læser vore medlemsbreve Vi hører vores medlemsbrev omtalt mange steder. Langt flere personer, end de registrerede medlemmer, refererer til vores medlemsbreve. Så det er åbenbart en almindelig foreteelse at videresende vores medlemsbreve til venner, familie og bekendte. Vi er glade for, at mange læser vores medlemsbreve. Det er formålet med dem. Imidlertid ville det være dejligt, hvis de mange som læser vores medlemsbreve og synes godt om indholdet, også ville give os den cadeau at melde sig ind i foreningen for derved støtte vores arbejde økonomisk. En melding om at, vi støtter Bæredygtigt Landbrug, vi læser med spænding medlemsbrevet hver uge og vi synes I gør det godt, men vi har ikke fået meldt os ind, klinger noget hult. Nytårstalen Min nytårstale på vegne af Bæredygtigt Landbrug blev lagt på hjemmesiden 31.december. Den kan hentes ved at klikke på dette link: Agerskovgruppen inviterer til møde med overskriften: Er dansk landbrug på vej mod "afgrunden", som følge af at vi reguleres anderledes end resten af EU? Møde på Agerskov kro d.17. jan kl Er det retslige grundlag for målsætning og regulering af danske vandløb til stede? Gennemgang ved Professor Dr. Jur. Peter Pagh. 2. Hvad skal der til, for at Danmark lever op til EU s minimums krav for lovlige vandplaner? Ved Vagn Lundsteen, direktør Bæredygtigt Landbrug 3. Hvordan kommer vi videre på den rette vej? Ved Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer. Der serveres kaffe ved mødets start. Mødet afsluttes med en buffet. Pris kr. 250,- Tilmelding nødvendig senest d. 15 jan til info@landbosyd.dk telefon Eller vml@lfbl.dk telefon , eller fax: MVH Agerskovgruppen Vigtige datoer: Bæredygtig Vækst konference 21. marts i Folketingets Fællessal. Konferencen arrangeres i samarbejde med Fødevareforbundet NNF og Liberal Alliance. Konferencen vil behandle de forskellige elementer i Bæredygtighedsbegrebet. Endeligt program udsendes i januar. Generalforsamling 7. marts kl. 16 i Lillebæltshallerne i Middelfart. Endnu en gang tusinde tak for den fantastiske opbakning Tusinde tak for de mange donationer og troen på os. Vi modtager hver dag indbetalinger. Vi er meget stolte og ydmyge over den store opbakning. Vi er derfor taknemmelige for fortsat at modtage donationer, så vi har noget at stå i mod med. Stævningskontonummer: De der har ret får ret! Venlig hilsen Vagn Lundsteen