Teknik og Miljø. Udkast. Teknik- og Miljøudvalgets studietur til Holland. Rapport, juni 2010

Transkript

1 Teknik og Miljø Udkast Teknik- og Miljøudvalgets studietur til Holland Rapport, juni 2010

2 Indledning... 3 Deltagere i studieturen... 3 Hovedkonklusion... 4 Groningen... 5 Ingen biler i centrum... 5 Genveje og hurtigruter for cyklerne... 5 Konklusion... 6 Den Haag... 7 Smidig kollektiv trafik... 7 Konklusion... 7 Amsterdam... 8 Inspiration til Musicon... 8 Konklusion

3 Indledning Teknik- og Miljøudvalgets valg af studietur til Holland tog udgangspunkt i byrådets Internationale Strategi. Det indebærer bl.a., at studieture skal tilrettelægges med det formål primært at forbedre de kommunale serviceområder. Den internationale strategi understreger, at brug af udvalgsture og øvrige studieture til udlandet er med til at udveksle erfaringer med andre byer om bl.a. god praksis inden for relevante fagområder; f.eks. byudvikling. Teknik- og Miljøudvalget besluttede at foretage en studierejse til Holland i perioden den juni De store initiativer, der er taget indenfor bæredygtig transport, her specielt indenfor cyklistområdet og den kollektive bustransport, udvikling af industriarealer til anderledes og kreative bydele, med gode eksempler på p-løsninger, byfortætning, bolig- og erhvervsudvikling. Deltagere i studieturen I studieturen deltog medlemmer af Teknik- og Miljøudvalget: Torben Jørgensen (formand) Lars Berg Olsen (næstformand) Birgit Pedersen (udtrådte pr. 24. juni 2010) Frede Lærke Pedersen Jan B. Larsen (indtrådte pr. 24. juni 2010) Kim Raben Tom Hjorth Andersen Ledelsen af Teknik og Miljø deltog med følgende personer: Ivan Hyllested Pedersen, konst. teknisk direktør/park- og vejchef Inge Banke, sekretariatschef Jan Bille, plan- og bygchef Flemming Jørgensen, natur- og miljøchef Lauge Brandt, bygningschef Teknik- og Miljøudvalget samlet på moderne bro i Amsterdams omdannede havnefront 3

4 Hovedkonklusion Vi fik demonstreret, at det faktisk kan lade sig gøre at flytte en stor del af trafikanterne fra bil over på cykler og i kollektiv transport, hvis der sikres fremkommelighed for cykler og busser, og dertil gode parkeringsforhold til bilerne. (Skiftet mellem forskellige transportformer skal være nemt.) Vi fik hørt og set, hvor vigtigt det er for cykeltrafikken, at det er nemt at parkere sin cykel, og at der er mulighed for hurtigt at skifte til andre transportformer. Parkeringspladserne skal ligge tæt ved vigtige trafikmål, og de skal være bemandede. Desuden er det vigtigt at se på prioritering i lyskryds og gode cykelstiforbindelser. Vi fik fortalt, at betjeningen af bymidten kan fungere med "decentrale" parkeringshuse, hvor der kan skiftes til bus eller gang. Vi erfarede, hvor stor positiv effekt en Light Rail kan have på byens struktur og udvikling, men også at det er en stor investering. Vi så, hvordan højhuse på 20 etager er blevet indpasset i en bydel med bygninger i 3 4 etagers højde. Vi så, hvordan gamle industri- og havneområder kan udvikles til bosætning såvel som til spændende kulturelle og rekreative aktiviteter. Udvalget ser eksempel på, hvordan et 20-etagers hus kan indpasses i bydel med bygninger i 3- og 4-etagers højde 4

5 Groningen Groningen er verdens cykelby nr 1, og mere end 50 % af den daglige trafik foregår på cykel. Byen har omkring indbyggere. Groningen er desuden universitetsby, og gennemsnitsalderen i byen er 35 år. Udvalget besøgte rådhuset, hvor vi fik en indføring i byens trafikplanlægning, hvor hjørnestenene er et effektivt bussystem, en cityring med parkeringshuse og betalt parkering samt en konsekvent opprioritering af cykler. Byen planlægger at udvide det effektive bussystem med et såkaldt Light Rail -system (sporvogne, der også kan køre på togskinner). Etableringen af anlægget, der består af 2 linjer, er finansieret ved indtægter fra parkeringshusene og med støtte fra regionen. Udgiften forventes at blive 2,25 mia. kr., og systemet er økonomisk bæredygtigt, når passagertallet kommer op på passagerer om dagen. Det forventes, at light rail-linjerne vil virke som dynamoer for byen, og at de vil understøtte etableringen af arbejdspladser langs linjerne. Ingen biler i centrum Trafikken i bymidten er organiseret så det ikke er muligt at køre i bil gennem centrum, der er opdelt i 4 zoner. Fra ringvejen kan man kun komme ind i én zone af gangen. Hvis man skal fra en zone til en anden er det nødvendigt at køre ud på ringvejen igen. Kun busser og cykler kan køre fra en zone til en anden. I Groningen er der indført systemer med udbredt brug af internet og mobiltelefon, f.eks. til betaling for parkering og trafikinformation. Der er investeret omkring 200 mio. kr. i parkeringshusene, og erfaringen viser, at det er bedst at holde p-husene i kommunalt regi. Efter 20 år giver det overskud, og dette bliver brugt på nye parkeringshuse eller andre forbedringer i bymidten, hvor vedligeholdelsen forestås af arbejdsledige. Afstanden fra de centrale p-huse til indkøb er max 400 m. Det har vist sig, at butikkerne nyder godt af nærheden til p-husene og de faciliteter, der knyttes til dem. Til folk der arbejder i byen og til turister eller andre, der ønsker længere tids ophold, er der i byens periferi etableret 7 Park+Ride-pladser, hvorfra der er shuttlebus til centrum. Parkeringen på disse pladser er billigere, og samtidig er parkeringsbilletten busbillet for op til 5 personer. På nogle af busruterne til centrum er der lavet busbaner, således at busserne kommer hurtigere til centrum end personbilerne. Parkeringen har sit eget kontor med 20 ansatte. Cyklister og fodgængere færdes hurtigt og afslappet i Groningens gader Det er kun cyklister og busser der må færdes mellem de enkelte bydele Genveje og hurtigruter for cyklerne Cyklerne er tydeligt tilstede i byen, og de kører stærkt. Ved stationen holder ca cykler - og cykelstierne går tværs gennem cykelparkeringen, hvorfra der er direkte adgang til stationen. Det er meget enkelt og hurtigt at skifte fra cykel til tog. Der er i flere kryds indarbejdet en periode i signalreguleringen, hvor der er rødt for alle biler - men grønt for 5

6 cyklerne, så de kan køre igennem krydset på alle leder og kanter. Det ligner rent kaos i 1 minut, men det virker. I andre kryds er der lavet særlige løsninger ved stoplinjerne i krydsene, så cyklerne skal holde foran bilerne, mens de venter på at køre frem. I det hele taget er cyklerne højt prioriteret i byen, der er skabt genveje og hurtigruter, så det er meget nemt at komme frem. Det er samtidig tilladt at cykle i gågaderne, og selv om det indimellem ser meget faretruende ud, forsikrede vores guide os om, at der meget sjældent sker uheld mellem cyklister og gående. Skiltning i et kryds, hvor der er grønne perioder til cyklisterne Fra cykelparkeringen på stationsforpladsen er der mellem og pladser med direkte adgang til stationen Konklusion I Groningen er det lykkedes at skabe et meget spændende bycentrum, der er attraktivt for de handlende, for andre virksomheder, for beboere og for turister og øvrige besøgende. Centrum opleves næsten bilfrit, og det myldrer med fodgængere og cyklister overalt i de smalle gader. Resultatet er opnået, fordi der i mange år har været arbejdet med en sammenhængende strategi, der omfatter såvel parkering som cyklisme og kollektiv trafik. Målene er blevet fastholdt og udviklet gennem flere byrådsperioder. 6

7 Den Haag Den Haag er sæde for den hollandske regering og administration, og har omkring indbyggere. Byen ligger i den hollandske "Randstad", der består af Amsterdam, Den Haag, Utrecht og Rotterdam, og fremstår som meget tæt med højhuse koncentreret om stationerne. Der er effektive og hurtige togforbindelser mellem byerne og togturen til Den Haag tager godt en halv time. I Den Haag er der etableret et hurtigt og effektivt Light Rail-system. Formålet med turen til Den Haag var at besigtige og afprøve det nye Light Rail-system. Smidig kollektiv trafik Efter etablering af light railen er man i fuld gang med en kraftig opdatering af de andre sider af den kollektive trafik. På hovedbanegården krydser de forskellige trafikarter hinanden i flere niveauer, således at skiftet mellem tog, light rail og busser er meget direkte for brugerne. Vi tog en light rail til en forstad til byen, hvor der var en velfungerende station med nem adgang for cyklister og busser, og til det nærved liggende butikscenter. Ved butikscenteret der er opført i 3-4 etager var der opført flere højhuse i cirka 20 etager. Oplevelsen af de høje huse i det meget lavere butikscenter blev vurderet nøje, da situationen er sammenlignelig med Røde Port-projektet i Roskilde. Cykelbro over stationen med busplads i baggrunden Alle cykelarealer er udlagt med rød asfalt Konklusion Når der er en god sammenhæng mellem de forskellige transportformer, det vil sige, når man hurtigt og effektivt kan komme fra toget til sporvogn eller bus, og uden nævneværdig ventetid, så er det attraktivt at benytte andre transport former end bilen. I eksemplet fra Den Haag er det tydeligt, at det er meget nemt og trygt at tage cyklen til stationen og derfra med Light Rail til centrum. 7

8 Amsterdam Amsterdam er Hollands største by og hovedstad med omkring indbyggere. Byen er kendetegnet ved de mange kanaler og historiske bygninger. Den moderne arkitektur har også fået plads i byen, og særligt prøver man at udvikle de gamle industri- og værftsområder. Udvalget besøgte blandt andet en række forhenværende industri- og havneområder, herunder skibsværftsområdet NDSM og Wester Gasfabriek. Områderne er omdannet eller er under omdannelse til kulturelle og rekreative aktiviteter, f.eks. musik, teater og sport. Der opføres ligeledes nye kontor- og boligområder i de tidligere havneområder Oostelijk Havengebied (Eastern Docklands). Installation på det gamle værftsområde Installation på det gamle værftsområde Inspiration til Musicon I en af de tidligere værftshaller besøgte udvalget en virksomheds by. Byen huser mange forskellige kreative virksomheder som for eksempel arkitekter, møbeldesignere, teatergrupper og mange flere. Virksomheden får udpeget et afgrænset et område i hallen, og her kan den indrette sig, som den ønsker. Der er med andre ord ingen begrænsning for udfoldelserne. Udvalget fik inspiration til, hvordan kommende beboere kan inddrages i planlægning og udvikling af en kreativ bydel. I Roskilde Kommune kan det videre arbejde med Musicon fremhæves. Eksempel på indretning i hal på NDSM-området Eksempel på indretning i hal på NDSM-området Konklusion Vi blev bekræftet i, at det er vigtigt at inddrage af brugerne og borgerne i planlægningen af nye tiltag. Med kreativitet kan der skabes nye bo- og arbejdsformer, som kan udvikle byen til et godt sted for alle. 8