Tilsynsrapport. Pilegården

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Sundhedsafdelingen Tilsynsenheden Rådhus Allé Søborg Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn 2015 Pilegården Tilbud: Dato for tilsyn: Den 2.december 2015 Tilbuddet er repræsenteret ved: Leder, medarbejdere og ung Tilsyn foretaget af: BDO v/ Helen Hilario Jønsson (Director, cand.pæd.pæd., PD og socialpædagog) Maud Rosendahl (Manager, cand.scient.soc) J. nr K09

2 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Ved tilsynet er følgende personer interviewet Opsamling fra tilsyn Fysiske rammer Organisation, drift og forretningsgange Personaleforhold og arbejdsmiljø Tilbuddets beboere/brugere Interview med beboere/brugere evt. pårørende Interview med medarbejdere Skriftlige tilkendegivelser fra beboer/bruger, medarbejder eller pårørende Afsluttende behandling af tilsynsrapporten J. nr K09 2

3 Sammenfatning Sammenfatning af tilsynets vurderinger, udviklingspunkter, påbud samt fokusområder: Opfølgning fra sidste tilsyn: Der er delvist fulgt op på anbefalingerne fra sidste tilsyn. I forhold til beredskabsøvelse er der planer om at afholde en sådan i forlængelse af den endelige tilslutning af det nye alarmsystem. Fysiske rammer: Pilegården har gode fysiske rammer, som understøtter det pædagogiske arbejde med de unge. Rammerne er hjemlige og imødekommende. Organisation, drift og forretningsgange: Pilegården er fortsat et stabilt og velfungerende tilbud, hvor der arbejdes med relevante pædagogiske metoder i forhold til målgruppens behov. Der er igangsat relevante udviklingsinitiativer, herunder implementering af Feedback Informed Treatment (herefter FIT). Personaleforhold og arbejdsmiljø: Der er generelt et tilfredsstillende arbejdsmiljø, ligesom der er relevante kompetencer tilstede og mulighed for kompetenceudvikling ved behov. Der er taget hånd om sygefraværet, som har været relativt højt pga. langtidssygdom og der er planlagt gennemførelse af MUS og APV i det nye år. Tilbuddets beboere/brugere: Målgruppen er unge mellem 15 og 23 år. Der udarbejdes pædagogiske planer i form af FIT planer. De unge har omfattende indflydelse på eget liv, hvilket også er formålet med den helt centrale ydelse, som er botræning. I forhold til fælles liv i Pilegården er der i øjeblikket ikke formaliseret indflydelse gennem fx beboermøder. Der har tidligere været forsøgt afholdt beboermøder, men de unge har ikke været interesserede i at deltage. Indflydelse på det fælles sker således individuelt i hverdagen. Der er et velfungerende forældresamarbejde med fokus på at understøtte forældrene i at bevare deres ansvar. Interview med beboer/bruger evt. pårørende: Beboerens udsagn underbygger tilsynets generelle opfattelse af Pilegården. Tilsynet bemærker, at beboeren selv synes, at det ville være godt med beboermøder, som en metode til at skabe/bevare et godt forhold mellem beboerne. Ligeledes bemærker tilsynet, at beboeren ikke oplever, at der er et særligt fokus på sundhed. Interview med medarbejdere: Medarbejderne udtrykker generelt stor arbejdsglæde. Der er en god overensstemmelse mellem leders og medarbejdernes vurdering af de udfordringer de har på Pilegården og enighed om, hvilken retning de skal arbejde i. Vurdering: Samlet set fremstår Pilegården som et sammenhængende og velfungerende botilbud for unge i alderen J. nr K09 3

4 Der er fortsat udfordringer, men både ledelse og medarbejdere udtrykker en velvillighed til at yde den nødvendige indsats, for at støtte de unge optimalt. Begrundet i ovenstående, vurderes Pilegården at have den fornødne kvalitet samt i høj grad at fungere tilfredsstillende. Det vurderes, at Pilegården arbejder relevant i forhold til målgruppen med de faglige metoder og tilgange som Pilegården har valgt. Særligt bemærkes i hvor høj grad der er arbejdet med implementering af FIT, samt at det både er leders, medarbejdernes, de unges samt tilsynets opfattelse, at det er et stærkt redskab til kontinuerligt at sikre, at der arbejdes i samme retning, og at det virker til at forbedre den unges muligheder for at klare sig selv, når den unge skal flytte videre. Det bemærkes, at der er nye funktionsbeskrivelser under udarbejdelse. De beskriver bl.a. at refleksioner om egen praksis bringes op i kollegialt fællesskab som afsæt til læring og kvalitetsudvikling. Udviklingspunkter: Tilsynet anbefaler, at der foretages en gennemgang af magtanvendelsesreglerne fx af en jurist fra kommunen og at det jævnligt drøftes, om der forekommer episoder, som kan karakteriseres som en gråzone. Dette med henblik på at trække læring ud af drøftelserne, der som sidegevinst kan bidrage til andre områder af den pædagogiske praksis. Tilsynet anbefaler, at det overvejes at genoptage beboermøder. Tilsynet anbefaler, at der sættes fokus på, hvordan motion kan indgå som en naturlig del på Pilegården og i relation til et af Pilegårdens pejlemærker egenomsorg. Man gør det i nogen grad nu, men tilsynet vurderer, at det kan ske i højere grad; eksempelvis ved at sætte motion på dagsordenen, at bestemme en struktur for fx løb eller andet på bestemte dage, at man som medarbejder deltager som støtte/rollemodel etc. Påbud: 1. Ved tilsynet er følgende personer interviewet Ledelse Daglig leder, siden marts Fungerer som faglig leder i familieafdelingen. Uddannet socialrådgiver. Er fysisk til stede i Pilegården ca. 7-8 timer om ugen og efter behov. Administrativt arbejde laves fra familieafdelingen. Medarbejdere Faglig koordinator, ansat siden 2011, uddannet pædagog og i procesledelse. Pædagog, ansat i to år i vikariater, uddannet pædagog. Brugere/beboere En ung, som har boet på Pilegården i ca. et halvt år. Pårørende pårørende blev interviewet ved tilsynet J. nr K09 4

5 2. Opsamling fra tilsyn 2013 Emne Udviklingspunkter 2014 At afprøve beredskabs og evakueringsplan i praksis fx via brandøvelse. Grundlag Ikke imødekommet Der er netop sat nye røg- og brandalarmer op, men de er ikke tilsluttet til endnu, men der er plan for at de bliver det i nærmeste fremtid. Der skal laves en kort manual i forhold til det nye system. Herefter skal de lave en beredskabsøvelse sammen med brandmyndigheden. Drøfte og udvikle muligheden for en større ansvarlighed i ungegruppen i relation til renholdelse af bade- og toiletområdet. Refleksion og løsningsorienterede drøftelser ift. udfordringen for de unge, med hygiejne på de fælles bad- og toiletområder. Registrering af Krads fra 2013 Imødekommet Der er et kontinuerligt fokus på at lære de unge, at de skal tage ansvar for de områder, som også andre bruger, fx køkken og badeværelser. Det er en pædagogisk opgave at lære dem at tale med hinanden om niveauet. Siden sidste tilsyn er ungegruppen kommet til at fungere meget bedre på dette område. De har fået mere respekt for hinanden og det smitter også af på kommunikationen omkring rengøring. Der er nogle af de unge, som har det i deres udviklingsplaner, at de skal blive bedre til rengøring mv. Der er også mulighed for at få hjælp til fx oprydning mv. Ifølge leder er medarbejderne vejledere og skal som udgangspunkt ikke lave magtanvendelser i forhold til de unge. En episode i foråret gav anledning til gennemgang af procedurerne omkring magtanvendelse. Personalet har ikke været interesserede i at tage situationer op til sparring, som de har været i tvivl om, men det har de nu aftalt, at de skal arbejde med fremadrettet. Det er et mål, at der skal være mere faglig udvikling og i den forbindelse skal de i gang med at tale mere åbent om deres egne erfaringer og tvivl. Det skal være et punkt på hvert personalemøde. Man skal være nysgerrig på egen praksis og kunne reflektere over den i fællesskabet. Vurdering Udviklingspunkter Påbud Tilsynet vurderer, at der er delvist fulgt op på anbefalingerne fra sidste tilsyn. 3. Fysiske rammer Emne Kort beskrivelse af stedet Ændringer? Grundlag Pilegården beskrives som et botilbud med plads til 9 unge fra der er pt. en ledig plads. Tilbuddet er en foranstaltning efter Lov om social service 66, stk. 1 nr. 4 og visitationen sker fra Familieafdelingen. Den unge skal selv betale husleje, kost, tøjvask m.m. Det centrale indhold i ydelsen er botræning, herunder at forberede de unge på at J. nr K09 5

6 komme i egen lejlighed. De lærer selv at lave mad, passe skole, styre budget m.m. Målgruppen er bred, forstået således, at der er unge med psykosociale problemer, følelsesmæssige og kognitive problemstillinger, ligesom der også kan være unge med omsorgssvigt og misbrugsproblematikker. Der foretages ikke særlige diagnosticeringer. Fysiske rammer og udnyttelse heraf Ved rundgang observeres Beredskabsplanen, herunder brandinstruks og brandtilsyn Alarmer? Førstehjælp Bygningssyn Rengøring og vedligehold Vurdering Udviklingspunkter Påbud Det bemærkes, at der ikke er sket egentlige ændringer siden sidste tilsyn. Pilegårdens fysiske rammer og udnyttelse heraf er ikke ændret siden sidste tilsyn på nær, at alle rum på første sal er blevet malet. Der er pyntet op til jul i fællesrummene. Fællesrummene er hyggeligt og hjemligt indrettet og tilskynder til varierede samværsformer fx med hygge og afslapning i sofaarrangementet eller fællesaktiviteter omkring det store spisebord. bemærkninger Der er netop opsat et nyt alarmsystem. Der har været en mindre brand for et år siden, så derfor er der bevidst valgt et system, som påvirkes af selv den mindste røg. Der er stadig brandalarmer og branddøre. Flere af medarbejderne har førstehjælpskursus og hjertestarter kursus. De har ikke oplevet at have brug for det. Leder oplyser, at det er ejendomskontoret, der foretager bygningssyn. Det fungerer tilfredsstillende. Gladsaxe Kommunes Rengøring kommer fortsat hver dag. Den faste medarbejder er meget dygtig og kender stedets rytmer godt og fungerer som en del af huset. Tilsynet vurderer, at Pilegården har gode fysiske rammer, som understøtter det pædagogiske arbejde med de unge. Rammerne er hjemlige og imødekommende. 4. Organisation, drift og forretningsgange Emne Værdigrundlag Vision og overordnet målsætning. Grundlag Pilegårdens målsætning er i lighed med sidste år, at de unge skal blive i stand til at klare sig selv i egen bolig og til at tage en uddannelse/have et job. J. nr K09 6

7 Pædagogiske metoder De primære metoder er fortsat en anerkendende tilgang systemisk og narrativ tilgang og metode samt relationspædagogik. Ifølge medarbejderne er relationsarbejdet meget væsentligt for at kunne arbejde med de unge. Det handler om hele tiden at motivere og vejlede i forhold til de ting, som de har svært ved. Det er en langvarig proces, hvor det er væsentligt at være vedholdende i relationen. Også i forhold til skole og uddannelse er der behov for at være motiverende og understøttende. Siden sidste tilsyn er FIT blevet implementeret. Ifølge leder skal den skrives ind på tilbudsportalen som en metode. På baggrund af en FIT plan, holdes der udviklingssamtaler hver 14.dag hvor man evaluerer målene, fortæller medarbejderne. De unge scorer forinden sig selv i forhold til en række temaer og scoringen bruges som udgangspunkt for samtalen. Samtalerne dokumenteres i dagbogen og samles sammen i statusrapporterne. Hvis der er en manglende eller bekymrende udvikling, kan personalet tage det op på en FIT konference. Ved FIT konferencen bliver vejlederen interviewet og herefter arbejdes der i reflekterende teams, hvor problematikken og de anvendte metoder drøftes ud fra hhv. den unges og vejlederens perspektiv. Der er helt faste spørgsmål og man tager udgangspunkt i grafen fra FIT. FIT konferencerne er et godt redskab og mere effektivt end tidligere. Det giver anledning til at danne nogle hypoteser omkring, hvorfor den unge gør som de gør. De kan efterfølgende stille nye spørgsmål til den unge. Det giver en god ramme til at få stillet spørgsmål til hinanden og det kan mindske frustrationer. Det evalueres hvert halve år, hvor de laver status og handleplansmøder årligt. Der kan også holdes netværksmøder for at koordinere indsatsen og støtten med andre parter, fx skole. Her bruges den systemisk narrative metode, hvor man får forskellige narrativer omkring den unge fra forskellige instanser. Hvordan praktiseres pædagogikken Der skal være tre pejlemærker for Pilegården, som tager udgangspunkt i kommunestrategien 1) uddannelse og beskæftigelse, 2) egenomsorg og sundhed og 3) FIT I øjeblikket arbejder Pilegården meget med uddannelse og beskæftigelse og der gives konkrete eksempler på hvordan, hvilket beskrives yderligere herunder. I relation til uddannelse og beskæftigelse oplyser leder, at de er udfordrede i forhold til, at uddannelsessystemerne som ikke altid er gearede til at håndtere de unge, som bor på Pilegården. Det opleves, at flere af de unge er blevet smidt ud, fordi de fx har for meget fravær, en blev eksempelvis smidt ud af en produktionsskole, fordi vedkommende ikke var udredt. I forhold til gymnasiet er det positivt, at der eksisterer en mentorordning, som kan være med til at støtte de unge til at komme igennem forløbet. Fire ud af otte unge på Pilegården er ikke i uddannelse i øjeblikket. De er tilknyttet hhv. job- J. nr K09 7

8 center og UU vejleder og ungeenheden. Pilegårdens indsatser i forhold til uddannelse og beskæftigelse er: Når en ung står uden beskæftigelse indkaldes til netværksmøde og der laves en handleplan i handleplanen, hvor det beskrives, hvordan en dag for den pågældende unge kan se ud og hvilke aktiviteter der giver mening at iværksætte. Pilegården kan tilbyde aktiviteter i dagtimerne mandag, onsdag og torsdag, som en midlertidig løsning indtil den unge finder anden beskæftigelse eller indtil den unge er klar til beskæftigelse. Hertil er prioriteret omlægning af Pilegårdens vagtplan. Der tages udgangspunkt i den unges perspektiv og ønsker og med dette som udgangspunkt undersøges, hvad der motiverer den unge og hvor den unge er i uddannelses- og beskæftigelsesprocessen. Der tages udgangspunkt i den unges styrker og bidrage til at opbygge selvværd gennem succesoplevelser. Aktiviteterne kan bl.a. være botræning som tøjvask, indkøb eller madlavning. Det kan også være faste dage med træning eller lignende. Når der etableres et uddannelses- eller beskæftigelsesforløb kan der også være et behov for, at det pædagogiske personale følger den unge i skole/ på job i en periode, for at hjælpe vedkommende godt i gang med forløbet og etablere et tværprofessionelt/tværfagligt samarbejde med uddannelsesinstitutionen eller arbejdspladsen. Et delmål i processen, er at den unge selv bliver i stand til at klare aktiviteterne på egen hånd. Medarbejderne fremhæver videre, at de pædagogiske metoder bl.a. omsættes til praksis i forbindelse med madordningen, hvor de unge selv skal melde sig på, til at lave mad. Medarbejderne støtter og hjælper med maden. Tidligere blev der sendt sms ud om, hvem der vil lave mad, men nu er det de unge selv som skal melde sig til. Det er et eksempel på, at de unge støttes i at tage ansvar. En medarbejder, som har proceslederuddannelse, skal tage hånd om pejlemærket omkring egenomsorg. Der kan sættes yderligere fokus på dette. Der har altid været fokus på kosten, idet en af medarbejderne er uddannet ernæringsvejleder, men de færreste af de unge har dog været interesseret i det. Når medarbejderne laver maden, så er der fokus på sund mad for derigennem at give de unge lyst til at indkøbe og tilberede mere sund mad. Leder har et stort ønske om, at der kommer mere systematik omkring motion. Der er et behov for, at de unge støttes meget i forhold til struktur. Der er ved at komme styr på det i forhold til maden, men ikke i forhold til motion. Medarbejderne oplever at det kan være J. nr K09 8

9 svært at deltage i motion, da de ikke har mulighed for at tage bad efterfølgende. Leder påpeger, at der er mulighed for at løse den udfordring, fx kan der opstilles en bruser i vaskekælderen. Med hensyn til husmøder er det ligeledes de unge selv, som skal vælge om, der skal holdes husmøder, mens medarbejderne kan være til at facilitere møderne. Der er samtaler både i form af formelle FIT samtaler (hver 14.dag) og uformelle samtaler i dagligdagen, hvor man følger op på, hvordan det går. Metodens relevans og kvalitet i forhold til målgruppen. (Hvordan opfylder pædagogisk målsætning og metode målgruppens behov ifølge SL 148a) Hvordan sikres barnet? Praksisbeskrivelser der belyser, hvordan metoden anvendes Hvordan er tilknytning til voksen organiseret? Organisering af stedet (ledere/medarbejdere) Væsentlige ændringer siden sidste tilsyn mht. værdigrundlag, pædagogik, organisering? Endelig fremhæves det, at Pilegården har et ønske om at have en bil til rådighed, som på forskellig vis vil kunne understøtte de forskellige aktiviteter og indsatser og således vil kunne anvendes som et pædagogisk værktøj. Der er et klart formål med indsatsen over for de unge, de tilgange og metoder som anvendes bidrager sammen med en række forskellige indsatser til at de unge i videst mulige omfang bliver i stand til at klare sig selv på sigt. De unge inddrages hensigtsmæssigt med hensyn til at tage ansvar i dagligdagen ligesom de også støttes i denne proces. Medarbejderne redegør for flere eksempler på, hvordan dette sker og hvordan det bidrager til at den unge undervejs opnår progression i forhold til de fastlagte mål med opholdet. Pilegården arbejder med at dokumentere resultaterne. Men de kunne godt bruge en nemmere og mere systematisk måde at gøre dette på. Der er tale om IT udfordringer, som de i første omgang forsøger at komme uden om ved at dokumentere i en word-skabelon, som er underudarbejdelse. Medarbejderne giver flere gode praksiseksempler på, hvordan de arbejder med uddannelse og beskæftigelse, egenomsorg og FIT. Der arbejdes med en primær vejleder til hver ung. En daglig leder på halv tid Syv medarbejdere, som dækker hele døgnet. Der er ifølge leder ikke nogle ændringer i det overordnede mål og værdigrundlag siden sidst. Der er nye funktionsbeskrivelser under udarbejdelse. Leder er næsten færdig med dem og har revideret og samstemt med sin leder i forvaltningen. Der vil fremadrettet stilles krav om, at man som medarbejder kan håndtere sin egen frustration, hvis den unges udvikling tager længere tid end man forventer. Ligeledes at man skal bringe refleksioner om egen praksis op i kollegialt fællesskab. Ifølge medarbejderne arbejdes der i øjeblikket med at gøre dagbogen mere systematisk og dynamisk, så den bedre kan give overblik, J. nr K09 9

10 når man skriver status. Nogle ønsker at det i højere grad bliver muligt at dokumentere refleksioner i stedet for fakta i dagbogen. Ifølge leder skal de også i gang med at udvikle en metode til at dokumentere de overvejelser, man har i forbindelse med fx FIT. I den seneste status, som er blevet udfærdiget, har medarbejderen taget målingerne fra FIT ind og reflekteret over forandringerne. Leder er positivt overrasket over medarbejdernes modtagelse af FIT metoden. Samarbejde/ dialog med brugere og medarbejdere Mødestruktur Siden sidst har Pilegården ændret MED- struktur. I stedet for at personalemødet en gang om måneden har karakter af MED, skal MED-repræsentant i stedet indgå i kommunens MED-struktur. Leder vurderer, at samarbejdet mellem de unge og medarbejderne som udgangspunkt er godt. Der er naturligvis også nogle naturlige konflikter, som man skal igennem, fordi man er de primære omsorgspersoner. Der er ikke sket ændringer siden sidste tilsyn. Der er personalemøde fem timer hver tirsdag samt ekstern supervision en gang mdr. fra kl Der er begyndt at være FIT undervisning en gang om ugen, som er indlagt i de eksisterende møder. Det er certificerede undervisere både interne og eksterne. Såvel medarbejdere som leder oplever, at undervisningen har givet et kvalitetsløft fagligt. Der holdes som udgangspunkt FIT- konferencer én gang ugentligt på personalemødet for én ung. Det er certificerede undervisere både interne og eksterne. Såvel medarbejdere som leder oplever, at undervisningen har givet et kvalitetsløft fagligt. Tilbudsportalen Vurdering Udviklingspunkter Påbud Der har for nylig været afholdt en personaledag med ekstern supervisor. Leder står overfor at beskrive FIT som en metode på tilbudsportalen, ellers er denne opdateret. Tilsynet vurderer, at Pilegården fortsat er et stabilt og velfungerende tilbud, hvor der arbejdes med relevante pædagogiske metoder i forhold til målgruppens behov. Der er igangsat relevante udviklingsinitiativer, herunder implementering af FIT. Tilsynet anbefaler, at der sættes fokus på, hvordan motion kan indgå som en naturlig del på Pilegården og i relation til et af Pilegårdens pejlemærker, egenomsorg. Man gør det i nogen grad nu, men tilsynet vurderer, at det kan ske i højere grad; eksempelvis ved at sætte motion på dagsordenen, at bestemme en struktur for fx løb eller andet på bestemte dage, at man som medarbejder deltager som støtte/rollemodel etc. J. nr K09 10

11 5. Personaleforhold og arbejdsmiljø Emne Personalets kompetencer i forhold til beboere/brugere Grundlag Ifølge leder er der som udgangspunkt de kompetencer der er behov for. På personaledagen skrev de ned, hvilke ønsker den enkelte medarbejder havde om kompetenceudvikling. Det vil leder være lydhør over for. Der er god tid til at læse op på faglitteratur, mens man er på arbejde og der vil fremadrettet blive sat mere fokus på den del fra leders side. Mulighed for kompetenceudvikling /efteruddannelse Brug af vikarer og modtagelse, oplæring af vikarer og nye medarbejdere Instrukser for ansvars - opgave og kompetencefordeling Instruks for rengøring og hygiejne. Kontrol af køkkener for døgntilbud, der ikke hører under levnedsmiddelkontrollen Hjælpemidler Medarbejderudvalgsmøder /møder Medarbejderudviklingssamtaler/MUS samtaler Arbejdspladsvurdering /APV Diverse retningslinjer og instrukser for medarbejdere (fravær, rygeregler, Der er mulighed for at komme på en række relevante interne kurser i kommunen. Alle medarbejdere på nær én (fastansat vikar) har været på det interne AI kursus. Der er tale om kommunens interne kursus med flere moduler, hvor det primære i undervisningen er kendskab og implementering af den systemiske teori og tankegang Der bruges tre forskellige vikarer, som alle har været på stedet længe og op til flere år. De skal kende de unge, men skal ikke forestå decideret udviklingsarbejde. De skal i hovedreglen sørge for, at der er ro i huset, at tingene foregår som de skal og hygge med de unge. Jf. ovenstående er der nye funktionsbeskrivelser på vej, som skal gennemgås ved MUS. bemærkninger. Ikke relevant. En ny organisering af MED-møder er undervejs. Leder og arbejdsmiljørepræsentant vil fra 2016 deltage i MED-møderne på Familie og Ungecentret en gang i kvartalet. En gang månedligt skal der fortsat på Pilegården holdes A møde på personalemødet, hvor der er afsat en time til dette. Der er planlagt MUS til at foregå i forlængelse af udarbejdelse af APV. I næste december 2015 skal leder og MED-repræsentant holde møde om formen på den næste arbejdspladsvurdering. Arbejdstilsynet har pålagt dem at foretage en ny APV. ændringer siden sidst. Dog fremhæver leder, at procedure omkring voldsomme hændelser og magtanvendelser er blevet gennemgået inden sommerferien i forlængelse af en voldsom episode i foråret, hvor proceduren om at kontakte leder ikke blev fulgt. J. nr K09 11

12 alkohol) Sygefravær Vurdering Udviklingspunkter Påbud Det har været oppe på 13 %, pga. to langtidssygemeldinger. En arbejdsrelateret og en som ikke var. Den ene er tilbage på en delvis sygemelding. Der har været afholdt sygefraværssamtaler efter kommunens regler om afholdelse af disse. Tilsynet vurderer, at der er relevante kompetencer til stede og mulighed for kompetenceudvikling ved behov og ønske. Der er taget hånd om sygefravær og der er planlagt MUS og APV. 6. Tilbuddets beboere/brugere Emne Målgruppe Beboer/ bruger sammensætning evt. ændringer Grundlag Målgruppen er unge i alderen 15-23, der jf. tilbudsportalen er unge med tilknytningsforstyrrelse, ADHD, omsorgssvigt og udsat for overgreb af forskellig karakter. Forhold for grupper med særlige behov Integration, brug af tolk, omfang og behov Handleplaner og opbevaring af dokumentation Beboer/ brugerindflydelse Seksualitet, Holdninger, retningslinjer og regler Rygning, alkohol og narkotika, retningslinjer for børn/unge Forplejning Der er kommet et bedre forhold mellem beboerne siden sidste tilsyn. Huset er ikke velegnet til handicappede. Der anvendes tolk efter behov. Pilegården anvender et specialfirma. Familieafdelingen i Kommunen har regler for området og tolkeopgaven varetages aktuelt af Tolk Danmark. Der er udarbejdet FIT planer for alle beboerne og der dokumenteres dagligt i dagbog. Der er jf. ovenstående planer om at ændre på opbygningen af dagbogsnotaterne. Der udarbejdes halvårlige statusnotater, som fremadrettet vil inddrage FIT skala og vurderinger i forlængelse heraf. Der afholdes pt. ikke beboermøder, da der tidligere ikke har været interesse fra de unges side. En ung, som tilsynet taler med, mener dog, at det vil være en god ide at genoptage det for at bevare og styrke forholdet til hinanden. Medarbejderne påpeger, at det skal være på de unges initiativ på samme måde som madordningen. kommentarer eller bemærkninger Ved indskrivning informeres de unge om retningslinjer. De unge har egen husholdning og laver selv mad. Tre gange J. nr K09 12

13 Retningslinjer for omgang med beboermidler Magtanvendelse, retningslinjer for og udvikling. Krads retningslinjer og udvikling Klagesager. Medicinhåndtering Retningslinjer og kompetencer Samarbejde med pårørende ugentligt står de også for indkøb og madlavning, men i samarbejde med en medarbejder. Her afholder Pilegården udgifterne hertil. Ikke relevant, da de unge varetager egen økonomi. Der har været en voldsom episode i foråret, men det er usikkert om der var tale om en magtanvendelse eller et overgreb på en medarbejder. Der har i den forbindelse været gennemgang af retningslinjer og procedurer. Medarbejderne er ved interviewet ikke i overbevisende grad i stand til at skelne mellem magtanvendelse og overgreb på medarbejdere om end de kan redegøre for, hvilken procedure, der er gældende, hvis det forekommer. Nej Medarbejder har været på medicinkursus, men der er ingen håndtering af medicin. Det er ifølge leder individuelt, hvor meget samarbejde, der er med forældrene. For de unge, som er over 18 år, er det afhængigt af de unges ønske om dette. Der har været fokus på forældresamarbejde, hvor de har fået undervisning af en fra familieskolen og der skal være opfølgning i marts. Der er en oplevelse af, at forældrene ind imellem kan bidrage yderligere i det at være forældre for deres børn. De har derfor fokus på at stille større krav til forældrerollens positive bidrag som fx at køre deres barn til læge. Der er således fokus på, at forældrene bevarer forældreskabet. Vurdering Målgruppen er unge mellem 15 og 23 år. Der udarbejdes pædagogiske planer i form af FIT planer. De unge har omfattende indflydelse på eget liv, men i forhold til det fælles liv i Pilegården er der i øjeblikket ikke formaliseret indflydelse gennem fx beboermøder. Det sker individuelt i dagligdagen. Der har tidligere været forsøgt afholdt beboermøder, men de unge har ikke været interesserede i at deltage. Der er et velfungerende forældresamarbejde med fokus på at understøtte forældrene i at bevare deres forældreskab. Udviklingspunkter Påbud Tilsynet anbefaler, at der foretages en gennemgang af magtanvendelsesreglerne fx af en jurist fra kommunen og at det jævnligt drøftes om der forekommer episoder, som kan karakteriseres som en gråzone. Tilsynet anbefaler, at det overvejes at genoptage beboermøder. J. nr K09 13

14 7. Interview med beboere/brugere evt. pårørende Emne Hvordan er hverdagen? Grundlag En beboer oplever, at der er en god hverdag i tilbuddet. Det er rart at bo på Pilegården, fordi der altid er nogen. Der er fællesspisning søndag, mandag og onsdag. De er ikke nødvendigvis så meget sammen socialt, men der er mulighed for det, hvis man vil. Beboeren bor på Pilegården som en overgang til egen lejlighed. Vedkommende skal lære at blive mere selvstændig og bedre til at få gjort de praktiske ting. Beboeren vurderer, at være kommet langt i sin proces. Oplevelsen af hjemlighed Fysiske rammer Beboeren føler sig godt hjemme og oplever, at der er en god atmosfære mellem alle. Beboeren oplever, at de fysiske rammer er tilfredsstillende. De er blevet bedre til at holde fx badeværelset rent. Tilfredshed med hjælp, støtte og vejledning fra medarbejderne Beboeren får hjælp til at lære at strukturere sin hverdag med at få spist mad og vasket tøj. Vedkommende støttes til at få gennemført en uddannelse. Generelt oplever beboeren at få den hjælp i hverdagen, som beboeren har brug for. Beboerens behov er primært at blive mindet om de ting, der skal ske, og det er medarbejderne gode til at følge op på. Der er en god personlig kontakt til de medarbejdere der er her. De er til stede og engagerede. Beboeren oplever at få lov til at være selvstændig, hvilket opleves som en stor tilfredsstillelse. Beboeren oplever, at der er sket en god udvikling siden indflytning. Vedkommende har selv haft ressourcerne til at sige til og fra efter behov. De punkter, de har arbejdet med er særligt uddannelse og at passe på sig selv. Beboeren oplever, at FIT er et godt redskab til at vise, hvordan tingene forholder sig og se udvikling over tid. Aktiviteter Dialog med medarbejderne Handleplaner/samarbejdsaftaler Beboeren fortæller, at medarbejderne er gode til at tage initiativ til forskellige aktiviteter. Det kan være en tur på Bakken eller i biografen, at man griller om sommeren osv. Generelt oplever beboeren, at der er en god dialog med medarbejderne. Dog oplever beboeren, at enkelte af medarbejderne har svært ved at lytte ordentligt til hvad, det er, man siger. Det kan opleves, som om de pågældende har en forudfattet mening om hvad, man vil sige og derfor ikke er særligt forstående oplever beboeren. Men så kan man bare gå til nogle andre. De er generelt alle sammen gode til at spørge til, hvordan man har det og hvordan dagen er gået. Beboeren har været med til at holde netværksmøde med rådgiver, mor og medarbejder herfra. Det var et statusmøde og det J. nr K09 14

15 fungerede godt. Indflydelse i hverdagen Beboeren har indflydelse på sin egen hverdag og sine egne mål og derudover er beboeren sikker på, at der er mulighed for at foreslå forskellige forandringer, og at der vil blive lyttet til én. Der bliver ikke holdt husmøder, fordi de unge ikke kom til dem. Det ville være en god ide at holde nogle møder, hvor man kunne få lavet nogle fælles husregler. Beboeren ville prioritere at komme til sådanne møder, fordi det er vigtigt, at de har det godt sammen og et husmøde kunne være en god måde at komme til at snakke bedre sammen. Hvis man er utilfreds med nogen eller noget, så kan man gå til en af medarbejderne. Beboeren har oplevet at få stjålet en genstand og oplevede i den forbindelse, at der ikke rigtigt blev gjort noget ved det. Men generelt er hun ellers godt tilfreds. Forplejning Samarbejde og indflydelse for pårørende Klagevejledning Vurdering Der er fælles spisning, hvor man selv bestemmer, hvad man vil lave. Der er ikke et overdrevet fokus på sundhed, oplever beboeren. Det er ikke noget, man sådan taler om. Men det kunne man godt tale lidt mere om, fordi det er en del af det at lære at klare sig selv, påpeger beboeren. Beboeren oplever at der er et godt forhold til hendes forældre. bemærkninger. Beboerens udsagn underbygger tilsynets generelle opfattelse af Pilegården. Tilsynet bemærker at beboeren selv synes det ville være godt med beboermøder, som en metode til at skabe et bedre forhold mellem beboerne. Ligeledes bemærker tilsynet, at beboeren ikke oplever, at der er et særligt fokus på sundhed. Udviklingspunkter Påbud Jf. ovenstående foreslår tilsynet at beboermøderne genoptages i en form, som kan motivere de unge til at deltage. 8. Interview med medarbejdere Emne Hvad er godt ved at arbejde her? Grundlag Det vigtigste for nogle af medarbejderne er at arbejde med netop denne gruppe af unge og få mulighed for, at man kan udrette nogle ting med dem. Der er en høj grad af selvstændighed i arbejdet, fordi man ofte J. nr K09 15

16 arbejder meget alene. Det betyder bl.a., at man kan få et helt specielt forhold til de unge. Samarbejde med ledelse og beboer/bruger Ifølge medarbejderne kan samarbejdet være lidt udfordrerne, da de i medarbejdergruppen kan have meget forskellige opfattelser af tingene. Dette begrundes bl.a. i, at de oftest er alene på arbejde. Der er naturligvis en ramme, som man skal gøre tingene indenfor, som de er enige om, men vejen til målet er de ikke nødvendigvis enige om. De har mange faglige diskussioner, men de har haft svært ved at sige ting til hinanden og tage imod kritik. Det har lige været emnet for en temadag med supervisor. Udbyttet var at sætte ord på både drømme og vanskeligheder og fokus på, hvordan de kunne arbejde med udfordringer. En af de løsninger, der blev peget på, var bl.a. at få mere effektivt og brugbart dokumentation. Der har været et ønske fra medarbejderne om, at leder er mere til stede og de oplever, at det også har ændret sig. Leder er med til møder og om mandagen. I nogle sammenhænge er det ok, at leder ikke er der så meget, i forhold til andre ting er der behov for det. Når der er behov for det, er leder også med til møderne omkring de unge. APV Mulighed for hjælp og støtte til beboer/bruger i hverdagen Det er undervejs i starten af næste år. Der skal holdes interview i gruppen. Medarbejderne oplever generelt, at de har de kompetencer, som de har brug for, selv om ikke alle har haft det interne kursus i systemisk narrativ metode. Det oplyses at den faste vikar ikke har kurset, men at vedkommende har arbejdet med metoden i andre sammenhænge. Der er retningslinjer/beredskabsplan, hvis man oplever ting, som er meget voldsomme. Og her kan man fx ringe til den som var på arbejde aftenen før. Ellers er der mulighed for at sparre med den, som man er på vagt sammen med eller med koordinatoren eller leder. Handleplaner /samarbejdsaftaler Aktiviteter Der udarbejdes FIT planer. Se ovenstående. Der er fælles spisning tre gange om ugen og afholdelse af traditioner. De vil gerne igangsætte nogle motionsaktiviteter. De er i gang med at beskrive, hvad de gerne vil. De oplever, at der skal være en klar struktur. Medarbejderne påpeger, at der ikke er nogen badfaciliteter til dem, hvilket sætter begrænsninger i forhold til deltagelse i motion. Man kan dog godt være understøttende i forhold til træning og motion uden at udøve selv. MUS Der skal holdes MUS til januar. J. nr K09 16

17 Mulighed for kompetenceudvikling Kendskab til skriftlige politikker (alkohol, rygning, fravær) Kendskab til beredskabsplan Magtanvendelse og kendskab til instruks Krads registrering Kendskab til medicinhåndteringsinstruks Indberetning af fejl og utilsigtede hændelser Oplæring af nye medarbejdere og vikarer Hjælpemidler Kendskab til instruks for rengøring og hygiejne Vurdering Udviklingspunkter Påbud Ja Ja Der har været et overgreb på en medarbejder i foråret, som førte til en magtanvendelse over for en ung. Der er et fast punkt på dagsordenen til personalemøder omkring riv og krads, hvor man gennemgår, hvis der har været nogle overgreb eller trusler mod medarbejderne. Ikke relevant. Ikke relevant. Ikke relevant. Ikke relevant. Ikke relevant. Tilsynet vurderer, at medarbejderne generelt udtrykker stor arbejdsglæde. Der er en god overensstemmelse mellem leders og medarbejdernes vurdering af de udfordringer de har på Pilegården og enighed om, hvilken retning de skal arbejde i. Tilsynet vurderer, at der ikke er helt klarhed over magtanvendelsesreglerne og det kan derfor anbefales, at medarbejderne undervises og gennemgår procedurerne omkring magtanvendelse. Fx gennemgang ved jurist fra kommunen. Videre anbefales at gråzoner jævnligt drøftes, med henblik på at trække læring ud af drøftelserne. Som sidegevinst kan dette bidrage til kvalificering af andre områder af den pædagogiske praksis. 9. Skriftlige tilkendegivelser fra beboer/bruger, medarbejder eller pårørende Der er ikke indkommet nogen tilkendegivelser til Tilsynet. J. nr K09 17

18 10. Afsluttende behandling af tilsynsrapporten Rapporten Tilsynsrapporten er sendt til døgntilbuddet for faktuelle rettelser og kommentarer. Kommentarer fremgår af bilag 1. J. nr K09 18