Gentofte Kommune/SKUB Arbejdsnotat vedrørende evaluering på Hellerup Skole

Transkript

1 Gentofte Kommune/SKUB Arbejdsnotat vedrørende evaluering på Hellerup Skole Februar 2005 Hellerup Skole Side 1 af 42 Februar 2005

2 Kolofon Titel: Arbejdsnotat vedrørende evaluering på Hellerup Skole Evalueringsteam: Terkel Skårup, selvstændig konsulent i IPCL. Peder Kjøgx, chefkonsulent og partner i Cubion. Randi Juul-Olsen, projektmedarbejder i Cubion Bjørn Nygaard, chefkonsulent i Cubion. Kontaktpersoner og links: Hellerup Skole, Knud Nordentoft, skoleleder, tlf.: , knn@gentofte.dk Dorthe Junge, viceskoleinspektør, tlf.: , doju@gentofte.dk Jens Guldbæk, SKUB-direktør, tlf.: , gul@gentofte.dk Berit Svendsen, SKUB-projektleder, tlf.: , skub7@gentofte.dk Terkel Skårup, selvstændig konsulent, IPCL, tlf.: , ts@ipcl.dk Opdragsgiver: Gentofte Kommune, SKUB. Dataindsamling: Maj til december Databearbejdning og opfølgning: November 2004 til februar Copyright: Arbejdsnotatet må kopieres efter aftale med forfatterne og opdragsgiverne med tydelig kildeangivelse. Hellerup Skole Side 2 af 42 Februar 2005

3 Indholdsfortegnelse Kolofon... 2 Kort sammendrag om evaluering på Hellerup Skole... 4 Om dette dokument... 5 Baggrund... 5 Evaluering på Hellerup Skole... 6 Mål for evalueringen... 7 Metoder i evalueringen... 7 Skolen i børnehøjde... 8 Overordnede temaer for skolen: Frihed og mangfoldighed... 9 Selvstyrende teams på Hellerup Skole Årsevaluering og opbrud af eksisterende teams Nyetablering af teams Pædagogiske og faglige målsætninger Teknisk planlægning Synliggørelse af planlægningen Erobring af hjemområder Mangfoldighed:Syv skoler i én Forslag til ændringer og forbedringer Forslag og ønsker fra forældre Forslag og ønsker fra medarbejdere Forslag og ønsker fra elever Afsluttende kommentarer Bilag 1: Uddrag af kvalitetstrapper, Hellerup Skole Bilag 2: Metode Bilag 2: Vejledning til skemalægning efter faglige og pædagogiske overvejelser Hellerup Skole Side 3 af 42 Februar 2005

4 Kort sammendrag om evaluering på Hellerup Skole Hellerup Skole har sammen med Maglegårdskolen, Gentofte Skole og Tjørnegårdskolen i 2004 været igennem en evaluering af sammenhængen mellem pædagogik, organisering og skolernes fysiske rammer. Evalueringen er blevet iværksat af kommunalbestyrelsen og er finansieret via SKUB. Evalueringen på Hellerup Skole har primært drejet sig om organiseringen inden for skolens fysiske rammer, dvs. at byggetekniske forhold, som fx akustik, ikke har været en del af denne evaluering. Akustikken på skolen bliver evalueret i et andet regi. Evalueringen bygger på flere forskellige datakilder: skriftlige kilder, observationer, interviews, spørgeskema, mm. Evalueringen viser, at især elever på skolen er glade for skolens rammer og medarbejdere, herunder den frihed og tillid, de oplever i deres dagligdag. Bagsiden af medaljen er, at nogle elever kan have svært ved at bruge friheden konstruktivt, dvs. at styre deres tid selv. På samme måde er skolens medarbejdere glade for den store frihed, som hvert enkelt selvstyrende team oplever, men denne frihed giver samtidigt et ganske stort arbejdspres, idet teamet har ansvaret for mange forskellige arbejdsområder. Flere af disse arbejdsområder har teamet ind til nu selv fundet løsninger af, fx skemalægning, men efter evalueringen lægges der op til et større samarbejde på tværs af skolen, således at hvert team ikke altid skal udvikle løsninger hver for sig. Dermed forventes det, at hvert team kan spare tid ift. den administrative del af medarbejdernes arbejde. Den store frihed for hvert enkelt team betyder også, at skolen indeholder syv skoler i én. Det kan fx ses på den store variation i indretningen af hvert hjemområde, hvor skolen er som et lejlighedskompleks med separate lejligheder. Variationen kan også ses i de forskellige udformninger af årsplaner, adfærdsregler og arbejdsprocedurer i hvert hjemområde. Den store mangfoldighed mellem de forskellige teams er ikke i sig selv et problem, men det kan være en udfordring for kontinuiteten for den enkelte elev på skolen, ligesom det kan være det for de medarbejdere, der skifter teams ved starten af et nyt skoleår. Efter evalueringen er der nu iværksat initiativer for at sikre kontinuiteten på skolen for både medarbejdere og elever. Evalueringen er blevet behandlet politisk, og den lægger ikke op til større investeringer på skolen. De problemfelter, evalueringen peger på, er ikke mere udfordrende, end at skolen selv kan løse dem inden for de nuværende rammer. Terkel Skårup, IPCL ts@ipcl.dk Peder Kjøgx, Cubion Peder@cubion.dk Hellerup Skole Side 4 af 42 Februar 2005

5 Om dette dokument Dette dokument er udarbejdet som afrunding af evalueringen på Hellerup Skole, der iværksattes i 2004 og afsluttes i februar Dokumentet er et supplement til de tilbagemeldinger og diskussioner, der har været undervejs i evalueringen. Det drejer sig om møder i forbindelse med udvikling af metoder sammen med skolens medarbejdere, samt om tilbagemeldinger og diskussioner med skolens ledelse, medarbejdere, bestyrelse og kontaktforældre. Dokumentet opsummerer de centrale temaer, der har været berørt undervejs, ligesom det sidst i dokumentet oplister de forskellige forslag og ønsker, der er blevet udtrykt af forskellige parter undervejs i evalueringen. Evalueringen er desuden sammen med evalueringer på Gentofte Skole, Maglegårdskolen og Tjørnegårdskolen blevet præsenteret for Børne- og Skoleudvalget i Gentofte Kommune. Præsentationen til BoS-udvalget ligger ligesom de øvrige præsentationer og arbejdsdokumenter fra evalueringerne på de fire skoler på SKUBs Plan 2004 Baggrund Med afsæt i PLAN 2004, som er kommunalbestyrelsens femte årlige plan for SKUB, beskrives den overordnede ramme for evalueringen. Der iværksættes i løbet af 2004 evalueringer i distrikterne Gentofte, Maglegård, Tjørnegård og Hellerup. Udgangspunktet for evalueringerne er, hvordan de fysiske rammer anvendes. De fysiske rammer er dermed indgangsvinklen til at evaluere på samspillet mellem pædagogik, organisering og de fysiske rammer. Erfaringerne vil indgå i de kommende ombygnings-projekter. (s. 22) En række evaluatorer med forskningsbaggrund, praksiserfaring og solidt kendskab til det pædagogiske felt bød individuelt på evalueringsopgaven. I lyset af SKUBs gode erfaringer med partnering, bl.a. fra bygningen af Hellerup skole, blev fire evaluatorer fra tre forskellige konsulentfirmaer indbudt til sammen at udvikle en ny evalueringsmodel i dialog med SKUB og de enkelte skoler. Evaluatorerne skulle sikre den faglige kvalitet, og SKUB og skolerne skulle være med til at udpege evalueringens temaer og fokuseringer. Ikke mindst for at skabe størst mulig ejerskab blandt aktørerne, der er ansvarlige for den efterfølgende implementering. Evalueringerne er således blevet tilpasset de enkelte skolers udviklingsbehov. Hellerup Skole Side 5 af 42 Februar 2005

6 Hellerup Skole Lærende evaluering Kvalitetstrapper Evaluering på Hellerup Skole Hellerup Skole er forskellig fra de øvrige tre skoler ved at den er ny. Det betyder, at der ikke er nogen baseline at evaluere ud fra, bortset fra en tom bygning, der nu er snart tre år gammel, som skulle fyldes ud. Hellerup Skole er også forskellig fra de andre skoler ved, at der sideløbende med denne evaluering kører en anden, der specifikt har skolens akustik og byggetekniske forhold som tema. Nærværende evaluering har således handlet om organiseringen i de fysiske rammer frem for de fysiske rammer per se. Evalueringen er formet som en lærende evaluering. Med dette menes, at der er en høj grad af deltagelse i evalueringen af både ledelse, medarbejdere og elever, således at disse som genstande for evalueringen også får mest ud af arbejdet undervejs. Målet er således ikke at give karakterer for skolens arbejde, men snarere at facilitere dialoger om skolens udvikling ved at samle input fra forskellige datakilder til et billede af skolen og dens udfordringer, som udviklingsarbejdet kan tage udgangspunkt i. Evalueringen er udviklet sammen med ledelsen, således at den kan understøtte skolens målsætninger og udvikling. Skolen anvender en kvalitetstrappe som redskab for skolens udvikling. I forordet til kvalitetstrappen står der: Kvalitetstrappen er et redskab, som kan bruges til at opstille mål og handlinger i et udviklingsperspektiv. Kvalitetstrappen beskriver flere trin på vej mod det optimale mål en progression indenfor et udvalgt fokusområde. Kvalitetstrappens udviklingsområder er: Implementering af teorien om læringsstile Projektarbejdsformen Klasselærer & kontaktpædagog/lærer Selvstyrende team Skole- & hjemsamarbejdet Individuelle handleplaner Portefølje Årsplanlægning Samarbejdet mellem lærer og pædagog Fritidsordningen Hellerup Skole Side 6 af 42 Februar 2005

7 En konsekvent brug af trappen har været besværliggjort af de to lederskift skolen har oplevet i sin korte levetid, men den nuværende ledelse har genoptaget fokus på trapperne. I forbindelse med nærværende evaluering blev der således udvalgt to af ovenstående punkter som særlige fokusområder for evalueringen. Det drejer sig primært om årsplanlægningen på skolen og sekundært om lærer/pædagogsamarbejdet. Under arbejdet med evalueringen er fokus i stigende grad blevet flyttet til de selvstyrende teams rolle(r) og arbejdsopgaver, herunder årsplanlægningen på skolen. Denne forskydning er sket dels fordi lærer-pædagogsamarbejdet i høj grad foregår inden for de selvstyrende teams, dels fordi udviklingen af de selvstyrende teams hænger tæt sammen med formuleringen af årsplanen for hvert team. Dette skrift vil derfor i sin gennemgang af evalueringen tage sit udgangspunkt i de selvstyrende teams og de opgaver, de udfører på skolen. Mål for evalueringen Metoder Mål for evalueringen Nedenstående mål er formuleret i samarbejde med skolens ledelse: Mål på kort sigt Evalueringen skal give direkte input til det igangværende udviklingsarbejde, specielt for de områder, som er fokus for evalueringen (årsplanlægning, selvstyrende teams) Mål på mellemlang sigt Evaluering skal udvikles som en del af kvalitetstrappen De metoder, der bruges og udvikles under evalueringen, skal forankres hos (nogle af) skolens medarbejdere Mål på lang sigt Kontinuerlig selvevaluering skal rutinemæssigt indgå i alle team udviklingspraksis og i skolens udvikling som helhed Den kontinuerlige selvevaluering skal tage sit udgangspunkt i kvalitetstrappen Metoder i evalueringen Der anvendes fem dataindsamlings- og analysemetoder, samt én primær formidlingsmetode: Deskresearch vedr. skolens mål og værdier samt årsplanlægning Deltagerobservation ved skolens med arbejdere. Målet med denne metode er flerfoldigt: Dels at øge medarbejdernes indbyrdes kendskab til hinandens arbejdsformer og brug af Hellerup Skole Side 7 af 42 Februar 2005

8 skolens faciliteter; dels at bidrage med en metode til selvevaluering for skolens medarbejdere Deltagerobservation i evalueringsteamet. Teamet har her koncentreret sig om brugen af de fysiske rammer hos et enkelt medarbejderteam på skolen Semistrukturerede gruppeinterviews (udvalgte teams, elevråd, ledelse) til uddybning og diskussion af det indsamlede materiale af de tre foregående dataindsamlingsformer. Spørgeskema til kontaktforældre En samlet formidling og diskussion blandt skolens medarbejdere i Open Space/Café-form For mere om metoder, se Bilag 2 Elever om skolen Skolen i børnehøjde Inden de forskellige temaer i evalueringen beskrives, er det værd at notere sig hvad skolens elever siger om skolen. Herunder er to citater fra hhv. Undervisningsmiljøvurderingen fra 2003 (UMV) og fra elevrådet i december 2004: Jeg syntes det er godt at gå på skolen, men det første skoleår var ikke særlig godt, fordi det var så forvirret. Skolen er ret flot og virker lys og åben i forhold til andre skoler. På en eller anden måde lalleglad.... De andre skoler er mørke og barske. Pige i 5. klasse, UMV 2003 Skolen lærer af sine erfaringer hele tiden. For to år siden var der nærmest kaos, ikke? For hvert år er det bare blevet bedre og bedre, og ikke bare en smule, men sindsygt meget. Hvor det første år, det var ikke så godt, så var det andet det var skide godt, og det her det er endnu bedre i hvert fald lærermæssigt... Men vi har evalueringer hele tiden, så lærerne tager det løbende til sig. Vi udvikler det hele tiden, og skolen bliver kanonmeget bedre hvert år. Elevrådet, december 2004, pige i 9. klasse. Disse citater er ikke enestående der findes flere lignende. De viser, at eleverne er glade for skolen, selv om der har været problemer og turbulens undervejs. Citaterne viser også, at eleverne anerkender og påskynder det arbejde, som skolens medarbejdere gør for at forbedre skolen. Hellerup Skole Side 8 af 42 Februar 2005

9 Frihed og omkostningerne ved den Overordnede temaer for skolen: Frihed og mangfoldighed Både elever og lærere angiver, at de oplever en udstrakt grad af frihed på skolen. Denne frihed sættes der stor pris på, men den har også en bagside. For elevernes vedkommende gælder det, at friheden stiller store krav til hver enkelt elev, og ikke alle elever håndterer friheden lige godt. Om den positive side af friheden siger en 7.klasses elev i elevrådet: Det er en god skole, fordi lærerne stoler så meget på børnene. Så har man mere lyst til at lære noget, i stedet for hvis de hele tiden holder øje med en. Om bagsiden af medaljen skriver nogle 9. og 10. klasses elever i undervisningsmiljøvurderingen 2003: Jeg synes det er en god skole [...] men pas på det ikke bliver for frit for nogle har svært ved at styre det. Måske er det også ekstra svært for os, der har gået på en anden skole i op til syv år.... Det er nemmere for folk, der starter allerede i 1. klasse. Også for lærerne at tage det ansvar. Om samme problematik siger en forælder i udskolingen specielt møntet på projektperioderne: Jeg synes projektugerne er for lange og stiller for store krav til børnene om struktur (det kræver flere lærerkræfter). Min dreng dasker for meget! Ifølge en 9. klasses elev i elevrådet betyder det ikke, at de elever, der har svært ved at styre friheden dermed bliver svigtet: Men det er jo ikke sådan, at hvis man ikke kan tage ansvar for sig selv, så går man her ikke. Dem der har lidt sværere ved at tage ansvar for sig selv, de får hjælp af lærere og også elever gennem gruppearbejde. Den samme problematik gør sig gældende for skolens medarbejdere. De oplever en stor frihed, men også at det er en stor udfordring, at de skal håndtere denne frihed ift. den mængde af arbejdsopgaver, de skal løse som selvstyrende teams. En lærer siger: Mange [medarbejdere] efterlyser fælles regelsæt, styring, osv. Måske er der for meget selvstyre. Skal vi finde en eller anden mellemvej? Der er noget, der ikke er fælles endnu. Balancen for de selvstyrende teams går mellem at bevare deres udstrakte grad af selvstyre, som de sætter pris på, og en mere central ledelse, der kunne lette nogle af deres arbejdsopgaver. Hellerup Skole Side 9 af 42 Februar 2005

10 Nogle af arbejdsopgaverne kan også lettes ved et større samarbejde på tværs af skolen, som det bliver beskrevet senere i dette dokument. Mangfoldighed: Syv skoler i én Selvstyrende teams Netop den udstrakte grad af selvstyre i hvert team betyder, at skolen for en udenforstående kan opleves som bestående af syv skoler i én. Som det vil blive beskrevet i under gennemgangen af planlægningsflowet på skolen senere i dette dokument, er denne mangfoldighed på skolen synlig på mange forskellige niveauer: årsplanlægning, rumindretning, teamdannelse, arbejdeprocedurer, osv. Selvstyrende teams på Hellerup Skole De enkelte teams på Hellerup Skole har et meget udstrakt selvstyre. Som en lærer siger: Vi har nok de mest vidtrækkende selvstyrende teams, man kan forestille sig. Det er undervisningsministeriet vi er underlagt, og så er ledelsen selvfølgelig med. Men mere sådan sidestillet. Siden august 2004 har skolens medarbejdere oplevet en stærkere og mere synlig ledelse. Ledelsen har lavet en handleplan for udviklingen af selvstyrende teams. Herunder er ledelsens beskrivelse af teamenes opgaver: Det selvstyrende team opstiller mål for teamets arbejde Det selvstyrende team har ansvaret for at de opstillede mål nås Det selvstyrende team løser alle opgaver, der er omkring det enkelte barn og gruppen. Der udarbejdes læringsprofil og handleplan på det enkelte barn og skaber de bedst mulige læringsbetingelser for den enkelte og fællesskabet Det selvstyrende team planlægger opgavernes placering hen over skoleåret. Teamet dækker i videst muligt omfang selv alle opgaver. Denne planlægning skal tage højde for skolens planlægning i almindelighed ekskursioner, tilsynsforpligtigelse og andre aktiviteter Det selvstyrende team samarbejder indbyrdes og med ledelsen om den pædagogiske, social og faglige planlægning af arbejdet, herunder årsplaner, målfastsættelse og målopfyldelse for den enkelte elev og klassen/holdet som helhed Det selvstyrende team administrerer den tildelte vikarressource til at dække planlagt fravær i forbindelse med kurser og andet til at skabe yderligere fleksibilitet i forbindelse med ekskursioner m.m. Brug af vikarressourcer i forbindelse Hellerup Skole Side 10 af 42 Februar 2005

11 med ikke planlagt fravær aftales mellem ledelsen og det enkelte team og er afhængig af den tildelte vikarressource. Det selvstyrende team planlægger egen mødevirksomhed, herunder form og indhold af møderne. Særlige ansvarsområder så som dagsorden, mødeleder, referent etc. aftales af teamene Det selvstyrende team administrerer den til teamet tildelte økonomiske ressource til undervisningsmaterialer, ekskursioner, korte kurser m.m. På baggrund af denne beskrivelse og vores interviews og observationer har vi lavet en skitse af årets cyklus for de enkelte teams (figur 1). Den yderste cirkel er flowet i teamdannelsen og årsplanlægningen, mens den inderste cirkel er den daglige drift. Begge organisationsniveauer er til stede for alle teams, idet hvert team har et meget udstrakt selvstyre. Hvis et team af en eller anden årsag går i stå i flowet, vil dette være synligt i de efterfølgende led. Hvis fx et team har svært ved at finde en konsensus om de pædagogiske og faglige målsætninger, vil der være mindre tid til at planlægge de mere tekniske ting ift. årsplanen. Dette vil igen være synligt ift. synliggørelsen af årsplanen ift. forældre, og det er synligt ift. brugen af de fysiske rammer. Hellerup Skole Side 11 af 42 Februar 2005

12 Flow i teamdannelse og årsplanlægning 1. Årsevaluering og opbrud af eksisterende teams 2. Nyetablering af teams 7. Erobring af fællesområder Daglig drift: 3. Pædagogiske - Undervisning (projektuger og kursusuger) - Møder og faglige målsætninger 6. Erobring af hjemområder 4. Teknisk planlægning 5. Synliggørelse af planlægningen Figur 1: Årets flow for de enkelte teams 1. led i flowet Årsevaluering og opbrud af eksisterende teams Årsplanlægningen begynder med en evaluering af det indeværende års arbejde. Det foregår gennem teamsamtaler med ledelsen i oktober måned og dernæst udviklingssamtaler mellem ledelsen og hver enkelt medarbejder. I teamsamtalerne fremhæves de ting, som det vil være godt at føre videre i teamet det følgende år samt de ting, som skal laves om ift. det følgende år. Parallelt med dette formulerer hver medarbejder, hvad han eller hun personligt skal tage med i næste års team. I udviklingssamtalerne bygges der videre på medarbejderne skriftlige ønsker til fagområder, teamsammensætning og kursusbehov. Disse parres af ledelsen med de overordnede kursusbehov og øvrige udviklingsbehov på skolen. Hellerup Skole Side 12 af 42 Februar 2005

13 2. led i flowet Nyetablering af teams I april måned sammensætter ledelsen det følgende års team endeligt. Skolens nuværende ledelse har meldt ud, at det er den, der bestemmer teamsammensætningen. Det gør den, fordi hvis den skal kunne afgive ledelseskompetence til de enkelte teams, dvs. lade dem være selvstyrende, så skal ledelsen kunne afgive den til de teams, der er. Det er ledelsens ansvar, at hvert enkelt team kan bære at være selvstyrende. Der er afsat 3-4 møder á 2-3 timer samt en lørdag eller en weekend til at danne de nye teams. På disse møder skal de nye teams nå gennem resten af flowet i årsplanlægningen (punkt 3-7). Udskiftning i teams Udskiftningen i teams op til skoleåret har været større end tidligere, idet 10. klasse blev nedlagt på skolen. Samtidig kom der tre nye 0. klasser på skolen. Om udskiftningen op til dette år skrev ledelsen i et nyhedsbrev (maj 2004): Det er et større puslespil at få matchet klasser og fag med det antal lærere, man har på en given skole. Hellerup Skoles to vigtigste principper for teamsammensætning og arbejdsfordeling er dels, at vi forsøger at bevare kontinuiteten omkring mindst én af klasselærerne i samtlige klasser på skolen, dels at vi naturligvis har et princip om at dække fagene i hele skolen på en fagligt forsvarlig måde. Derfor fremkommer der nogle helt nødvendige lærerrokeringer. Vi har arbejdet meget på at se alle mulighederne i dette store puslespil og har bevaret så meget stabilitet som muligt, uden at gå på kompromis med fagligheden. Nydannelsen af teams op til dette skoleår opleves som meget voldsom af medarbejderne, og for nogle teams har det været vanskeligt at nå igennem hele flowet for årsplanlægningen. Nogle få teams har oplevet den yderligere vanskelighed, at der har været stor udskiftning i deres teams, efter at skoleåret begyndte, pga. barsel, sygdom eller flytning. For dem har en del af årsplanlægningen skullet tænkes om. To store bolde på én gang De interviewede teams siger alle, at det er et problem at finde tid til årsplanlægningen, idet det er en forudsætning for planlægningen, at de enkelte medarbejdere kender hinanden først, og at de oparbejder en form for konsensus. Skolen er endnu så ny, at flere medarbejdere ikke kender hinanden endnu samtidig med, at der hvert år kommer nye medarbejdere til. Alle medarbejdere på skolen har opbygget noget erfaring med arbejdet på Hellerup Skole, men som en lærer på mellemtrinnet siger: Vi har været på den samme Hellerup Skole Side 13 af 42 Februar 2005

14 skole, men erfaringsmæssigt kan vi godt have oplevet det forskelligt. Erfaring er med til at skabe gode rutiner men det kan man godt starte forfra i [når et nyt team er sat sammen]. En lærer i samme team siger: Samarbejdet har utrolig stor betydning for, hvordan årsplanen laves. Den ene er forudsætning for, at man også kan tænke frem. At få samarbejdet kørt ind, samtidig med at vi skal se frem, er to store bolde på samme tid. Prioritering af daglig drift Disse to store bolde er i spil, samtidig med at den daglige drift skal køre. Af disse er det oftest den daglige drift, der prioriteres højest: Hverdagen skal køre, før man kan tænke frem. Et eksempel på dette er, at flere udviklingsspørgsmål har været på dagsordenen til teamsamtalerne hos et team i lang tid, men der er altid noget ad hoc, der gør at punkterne bliver skubbet til næste møde. En lærer i et indskolingsteam siger: Vi har aldrig nået den der... vi ved ikke hvad hinandens kompetencer er og hvad lærernes linjefag er, vi har ikke kigget på kvalitetstrapperne eller hvad selvstyrende teams er. Medarbejdere i samme team siger dog, at vi er kommet meget langt fra sommerferiens slutning til nu. Det er ikke længere kun et lokalefællesskab [mellem lærere og pædagoger].... Arbejdsformen her giver et fantastisk tæt forhold til børnene mere end en traditionel skole. Børnene er trygge her. Der er således et problem med, at skolens medarbejdere endnu ikke kender hinanden tilstrækkeligt til umiddelbart at kunne indtræde i et nyt team hvert år. Ved hvert år må det dog forventes, at medarbejderne individuelt bliver mere vant til indkøringen af nye teams. Samtidig har skolen kun eksisteret i to et halvt år, så det er forventeligt, at der endnu ikke er indarbejdet stærke fælles rutiner for teamstarten, samt at mange medarbejdere endnu ikke har haft mulighed for at komme til at kende hinanden bedre fagligt. Netop rutiner for teamstarten blev et af de indsatsområder, som medarbejderne på pædagogisk dag, 28. januar, ønskede at arbejde mere med på tværs af skolen, således at der kunne spares mere tid i teamstarten (se afsnittet om Teknisk Planlægning om områder til diskussion på tværs af teams). 3. led i flowet Pædagogiske og faglige målsætninger Diskussionen og fastlæggelsen af de pædagogiske og faglige målsætninger finder sted parallelt med teametableringen. Som det netop er beskrevet, er konsensus og gensidigt kendskab i teamet en forudsætning for at kunne lave årsplanen. For nogle teams er denne konsensus i indeværende år været lettere, end for andre teams. Det betyder, at der for nogle teams er gået meget tid med at skabe konsensus og med mere teknisk-adminstrative spørgsmål Hellerup Skole Side 14 af 42 Februar 2005

15 en tid, som så er gået fra den egentlige årsplanlægning, inden selve skoleåret er startet. Det betyder, at nogle teams har produceret væsentligt mere udførlige beskrivelser af pædagogiske og faglige målsætninger end andre teams. Ledelsens model for årsplanlægningen Ledelsen har lavet en model for årsplanlægningen. Om den første del af årsplanlægningen for skoleåret hedder det: Onsdag d. 26. maj kl går det officielle startskud til årsplanlægningen. Indholdet på mødet er markeret med grønt herunder. Årsplanlægningsmodellen: 1.) Fælles mål på post-it Før mødet på onsdag printer teamene selv fælles mål ud fra ministeriets hjemmeside og limer dem på farvede post-it, som hentes i solen. 2.) Dialog i teamene om overordnede mål og værdier Der kommer et oplæg onsdag 3.) Det pædagogiske indhold Ideer, projekter, forløb, emner, temaer i løbet af næste skoleår. Husk elevernes ønsker. Relater hele tiden til de farvede post it med o projekt/metodemål (brug Kim Foss mål for projektarbejdsformen) o sociale mål (brug f.eks. fælles mål for den personlige og alsidige udvikling fra ministeriet) o faglige mål (brug fælles mål fra ministeriet) Præcisering af indhold. Fjern / tilfør post-it. Hvor lang til skal temaerne/projekterne strække sig over? Sæt løbende post-it på den fælles årskalender til koordination af lokaler og materialer. Hvorfor sammenhæng mellem værdier, mål og midler Pointen i modellen er, at hvert team skal kunne redegøre for sammenhængen mellem de valgte projekter og metoder og de sociale og faglige mål. Værdier og mål er udgangspunktet, og de valgte aktiviteter skal alle tænkes som understøttende for disse. Dvs. at medarbejderne vha. denne del af årsplanen gerne skulle kunne svare på spørgsmålet Hvorfor gør vi tingene sådan her? Dette hvorfor er, hvad teamet skal finde ud af at etablere i konsensus og det er en stor del af det at være et selvstyrende team. Flere medarbejdere angiver, at netop det selvstyrende er en af årsagerne til, at de har valgt Hellerup Skole som arbejdsplads. Som en lærer siger: Det betyder en del for mit valg af arbejde her. Hellerup Skole Side 15 af 42 Februar 2005

16 Det giver en større følelse af at vide, hvorfor vi gør de her ting. På min tidligere skole savnede jeg tit spørgsmålet hvorfor. Det sker ikke her. Selvstyring er tidskrævende Samtidig er det delvis denne søgen efter konsensus til besvarelsen af spørgsmålet om hvorfor, der er tidskrævende og udfordrende for teamet. Dette gælder især i de teams, der har oplevet stor udskiftning ift. det foregående år, og igen bruger tid på at diskutere adfærdsregler som fx brug af mobiltelefoner, tyggegummi, osv., samt teamprocedurer som fx afvikling af møder, rollefordeling, osv. Sammenligner man de enkelte teams årsplaner mht. hvor udførlige de er, med forældrenes oplevelse af de enkelte teams som helstøbte enheder med et fælles værdigrundlag synes der at være en sammenhæng: Jo mere udførligt beskrevet de pædagogiske og faglige mål er, jo mere synes forældrene at opleve, at et team har et fælles værdigrundlag. Dermed ikke sagt, at en udførlig beskrivelse i sig selv fører til denne oplevelse hos forældrene. Det kan lige så godt være selve det, at teamet har lavet en udførlig beskrivelse og processen henimod den, der gør, at teamet kan agere som en helhed. Samtidig letter en udførlig beskrivelse af teamets mål og værdier formidlingen til både forældre og børn. 4. led i flowet Teknisk planlægning Når et team har fået formuleret værdier, mål og aktiviteterne ift. dem, er det tid at planlægge de mere tekniske ting ift. året. Med tekniske menes fordeling af timer mellem medarbejdere, lokalereservation, sikring af at alle fag timemæssigt er dækket, osv. I ledelsens model ift. årsplanlægningen står der om den tekniske del: 4.) Når I når så langt timer og skema Hvilke timer / fag til hvilke perioder? Tænk ikke i ugenormer, men lad indholdet styre. Måske er det oplagt at lægge de fleste håndarbejdstimer i emner/temaer/projekter. Måske har tysk brug for fordybelsesperioder o.s.v. Lav derefter skemaer for projektperioderne. Det er en god ide at lave dem ens for alle klasser i et hjemområde. Træk timerne i projektperioderne fra evt. i et regneark. Til sidst laves et basisskema, hvor resten af timerne lægges i resten af ugerne. Udnyt teamenes matematisk/logisk-intelligente medlemmer, og gør evt. brug af Maj-Britt eller Dorthe som redningsplanke. Hellerup Skole Side 16 af 42 Februar 2005

17 Husk at specialundervisningstimerne lægges oveni det almindelige skema. Tidskrævende administration Denne del af planlægningen fylder meget i medarbejdernes tale om årsplanlægningen, og den angives af nogle medarbejdere som en af de store tidsrøvere og af nogen som en hæmsko for vores faglige pædagogiske mål. En lærer siger: Vi sidder med en gammeldags fagfordeling, som jo er indrettet på et gammeldags skolesystem. Og så sidder vi der og pinder med 36 dansktimer til dig.... osv... men den opdeling har ikke noget med hverdagen på Hellerup Skole at gøre!... Halvdelen af vores undervisning er projekttid.... Det kan du ikke kalde fag. Men hvis timetallet skal gå op, så bliver jeg nødt til at kalde timerne noget andet. Den tekniske planlægning foregår meget forskelligt fra team til team. Nogle teams bruger det regneark, som ledelsen har udviklet til formålet. Andre har selv lavet et regneark, hvor de løbende holder øje med timeforbruget. Andre igen har ikke noget fælles regneark, men forholder i stedet individuelt deres timeforbrug til de faglige mål, de hver især skal nå. Tidsforbruget til den tekniske planlægning afføder to primære reaktioner blandt medarbejderne: På den ene side efterlyses mere diktat fra ledelsen om, hvordan de enkelte planlægningsmæssige opgaver skal løses. På den anden side efterlyses mere samarbejde på tværs af skolen, således at hvert team ikke skal udvikle løsninger hver for sig med tilhørende tidsforbrug. Vidensdelingen på tværs vejer tungest, idet medarbejderne også sætter friheden i deres selvstyrende teams højt. En lærer siger: Jeg synes vi mangler at vi samler de folk, som har spidskompetencer inden for forskellige områder, fx at lægge et skema, så vi ikke er syv skoler, der opfinder det hele hver for sig. Det vil jeg hellere end at have noget dikteret ovenfra. Dette støttes af flere forældre. En forælder skriver: De mange lærerskift i teamet gør at en del af skoleåret bruges til at opfinde den dybe tallerken teams er ikke gode nok til at vidensdele, så der bruges mange ressourcer på at udtænke brugbare modeller. Modeller som andre teams allerede har tænkt. På baggrund af evalueringens data har vi lavet en liste over de centrale af hvert enkelt teams opgaver. Vi har lavet en skelnen mellem pædagogiske og tekniske opgaver. Denne skelnen er en analytisk skelnen. I praksis hænger opgaverne meget tættere sammen. Nogle af opgaverne hører til senere i flowet i årsplanlægningen, men er taget med her for at holde dem samlet. Ud over disse opgaver er der alle de løse opgaver i forbindelse Hellerup Skole Side 17 af 42 Februar 2005

18 med den daglige drift, fx børn, der kræver ekstra opmærksomhed, ditto forældre, osv. Opgaver for selvstyrende teams Pædagogik Pædagogisk opgave Projektplanlægning Kursusuger Individuelle handlingsplaner Teknisk opgave Skrive og formidle års- og undervisningsplaner Skrive handleplaner Beskrivelse og formidling af projekter Faglighed Pædagogisk planlægning i forhold til skoleårets, fagets og elevgruppens mål lokaler, lærerkræfter, ressourcer m.m. Konkret skemalægning, så fagdækning sikres og dokumenteres. Lokalereservationer m.v. Koordinering af kursusuger og emneuger med resten af skolen Økonomi Fagfordeling ift. enkelte lærere Brug af vikarressourcer Egen mødevirksomhed Budgetlægning Timetælling Vikarressourcer regnskab Mødestruktur/frekvens Fysiske rammer Pædagogisk planlægning af hjemområdets indretning/fleksibilitet Inddragelse af fællesområder / fagområder i den pædagogiske planlægning Fysisk indretning af hjemområde Koordinering af brug, indretning og vedligeholdelse af fællesområder Overenskomster og aftalegrundlag Fordeling af arbejdsfunktioner Koordinering af arbejdstidsregler Hellerup Skole Side 18 af 42 Februar 2005

19 Forældre Inddragelse af forældrene i det pædagogiske arbejde Drøftelse af skolebestyrelsens pædagogiske principper Kommunikation med enkelte børns forældre Samlet kommunikation til forældre om fx årsplaner Tabel 1: Opgaver for selvstyrende teams På den pædagogiske weekend januar udvalgte medarbejderne en række opgaver, som de kunne tænke sig i højere grad at løse på tværs af skolen, så hvert team ikke sidder med opgaverne alene. Medarbejderne blev bedt om at udvælge en bestemt opgave, præcisere udfordringen i den, angive succeskriterier for opgavens løsning, samt til sidst at komme med et kort bud på opgavens løsning. Der var relativ kort tid til dette på pædagogisk dag, så listen på de følgende sider skal primært ses som et bud på nogle af de opgaver, medarbejderne gerne vil arbejde videre med på tværs. Listen er videregivet til ledelsen på skolen, som giver den videre til udviklingsgruppen på skolen til videre behandling. Udviklingsgruppen vil så beslutte, hvordan der arbejdes videre med de forskellige opgaver. Listen er uredigeret fra evalueringsteamets side. Det er således medarbejdernes rå forslag, der videregives på de følgende sider. Hellerup Skole Side 19 af 42 Februar 2005

20 Pædagogisk eller teknisk opgave Hvad er udfordringen? evt. på forskellige klassetrin (Hvorfor er det relevant at tale om på tværs?) Hvad skal løsningen kunne? eventuelt på forskellige klassetrin (Succeskriterier) Hvordan nås målet? (Hvem gør hvad? Evt. både tværgående og i de enkelte teams) 1. Skemaplanlægning (Danièle Eychenne, referent) Tidsforbruget Hvilke fag betaler et projekt? Finde en model, som alle kan acceptere og bruge Gøre planlægning nemmere Give ro til lærere og elever Opdelt mellem indskoling, mellemtrin, udskoling Fast sprogblok / fagblok 2. Overlevering af elever fra et team til et andet (Finn, Saturn, referent) Sikre en fælles progression faglig, projektmæssigt, metodisk, osv. Fagteam på tværs vertikal progression Fortløbende sammenhæng. Kontinuitet i udarbejdelsen af årsplaner. Sikre udvikling i de nævnte områder Ensretning er ikke meningen. Fælles / klasselog. Årsplansevaluering og målopfølgning i elektronisk regi, som et fælles template der kan fortsætte vertikalt på HS. Et samlet dokument, som indeholder klassens/trinnets faglige/fællesmål projektmål og beskrivelser, samt kurser: Faglighed, osv. Bruge fællesmål og kvalitetstrapperne mere som værktøj. Hellerup Skole Side 20 af 42 Februar 2005

21 3. Teamstart: Hvad er essens? (Kirsten, Hanne, Christian, Jesper) Faste rutiner: Møder Tidsbesparelse + faglig effekt. Alle opgaver fordeles det giver luft! 4. Teamplanlægningsprocesser (Kirsten, Hanne, Christian, Jesper) At skære ind til benet Spare tid Faglig højnet effektivitet Alle opgaver fordeles Give luft! Fælles tråd Tidlig udmelding om teamfordeling Definere rutiner, der har blik for rollefordeling i alle opgaver og processer Lade team eksistere i længere tid 5. Ny medarbejder (Kirsten, Hanne, Christian, Jesper) At finde frem til det vigtige at vide for en ny Få den nye integreret Ejerskab vi Faglig viden Teameffektivitet Hellerup Skole Side 21 af 42 Februar 2005

22 6. Faglige værksteder (Merete Toft, referent) Arbejdstidsdifferentiering Hæve det faglige niveau Holdundervisning Børneuniversitet -/- 2005/6 faglige værksteder / i samarbejde med GFO ens erfaring i navigation. Auditorie, laboratorie. Udvalg nedsættes i DKU Noget af Univers fordeles i alle hjemområder som elevens arbejdsrum m. egen computer og lang skoledag: Naturium, Billedkunst, Idræt, Hjemkundskab, Matematik og Sprog. 7. Fælles skelet for årsplan (Charlotte VdB, Venus, referent) En fælles holdning til årsplanlægningen: Hvad er det vi gør i de enkelte team? Skabe fælles sprog Hjælpe til at løse opgaven Melde samme mængde ud: 3 skeletter? Indskoling, mellemtrin, udskoling Metodekursus i årsplanlægning? Fælles årsplanlægningsdage (fast) (obligatoriske dage) Mål, intentioner, hvor fyldigt?, balance, hvor meget, hvor lidt 8. Understøtte rum/funktion (Mælkevejen/TAP) Overblik over fordeling af områder og inventar efter teamdannelse Service- og flytteplan Teknisk service afsætter tid til at assistere teamene i flytteprocessen. Ex: 2 dage pr. team i starten af ferien? Hvilke småreparationer udføres? I hvilket omfang tilkaldes flyttefolk? Hellerup Skole Side 22 af 42 Februar 2005

23 9. Overgange - Organisere de fysiske rammer (Gitte Riishuus, referent) Når vi overlapper/skifter funktion Etablere ro Etablere frihed til fysisk/fri udfoldelse Fælles overgang / alle skifter (skole/gfo) 10. Overgange - Organisere de fysiske rammer (Gitte Riishuus, referent) Optimal udnyttelse af den fleksible ramme Bevare det fleksible miljø inden for synlige rammer / strukturer Planlagt tid i overgangen skole/gfo Kommunikation i teamet fælles holdning Fokus på overgange voksenstyring + struktur 11. Individuelle handleplaner Skal hele Hellerup Skole have en fælles handleplan? Skal eleven have en handleplan, der følger eleven progressivt gennem skoleforløbet fra vugge til grav? 12. Evaluering Skal Hellerup Skole have en formaliseret fælles tilgang til evaluering? - Elevevaluering, team-, emne-, lærer-, elev- osv. Hvordan opnår vi Slutproduktet skal give bedre overlevering, mere tydelighed og kontinuitet Hvis ja, så skal den røde tråd skabes gennem et udvalg, der udvikler handleplanen. Udvalget skal bestå af 1-2 personer fra hvert klassetrin. Når den røde tråd er etableret, kan man dele sig i detailplanlægning i indskoling, mellemtrin og udskoling En start kunne være at samle og vurdere de nuværende anvendte handleplaner Evalueringsudvalg nedsættes, skaber en rød tråd Dette udvalg skal guides / startes af ekstern evalueringskonsulent / tovholder / hjælper / frelser.. Hellerup Skole Side 23 af 42 Februar 2005

24 progression i læringsprocessen? Kan det bedres/opnås gennem evaluering? Hvordan synliggør man læring? Hvordan får man indsigt i elevernes læring? Tabel 2: Opgaver på tværs af skolens teams Hellerup Skole Side 24 af 42 Februar 2005

25 5. led i flowet Årsoversigter og projektbeskrivelser Forældreintra Synliggørelse af planlægningen For skolens selvstyrende teams er det ikke nok at lave årsplanlægningen for sig selv alene: De må også gøre planlægningen synlig for både ledelse og forældre. Også her løses opgaven meget forskelligt fra team til team og den tilsvarende oplevelse af planlægningen hos forældrene i hvert enkelt team er således også meget forskellig fra et team til et andet. For alle teams gælder det, at planlægningen synliggøres i to tempi. Det første er en årsoversigt, der præsenteres ved årets start på et forældremøde, hvor der også udleveres en skriftlig kopi af årsplanen. Denne indeholder som minimum en periodeoversigt, hvor kursus- og projektperioder er angivet (dvs. den tekniske planlægning), mens den for nogle teams vedkommende også indeholder de faglige og pædagogiske overvejelser (den faglige og pædagogiske planlægning). Det andet er en mere detaljeret præsentation af projektperioderne. Disse er kort beskrevet i den overordnede årsplan, men præsenteres mere i detaljer kort før hver projektperiode starter. Forældreintra bruges i meget vid udstrækning langt mere end fx opslag i hjemområderne. Dette skyldes til dels, at især forældrene i de større klasser ikke regelmæssigt kommer på skolen. Derudover er det lettere for medarbejderne at håndtere, at informationerne samles ét sted. Flertallet af forældre angiver, at de er tilfredse med informationsniveauet. De steder, hvor det halter lidt, viser forældrene stor forståelse, idet disse teams har oplevet en stor udskiftning af medarbejdere. Forældrene angiver også, at informationsniveauet generelt er blevet bedre siden skolens start. Også medarbejderne mener, at informationsniveauet er ganske højt. Nogle forældre angiver dog, at indholdet af projektperioderne meldes ud for sent af og til først fredag eftermiddag, hvor projektet starter om mandagen. Andre forældre savner en præsentation af teamet ved årets start. Disse findes i enkelte årsplaner med billede og en kort beskrivelse af hver medarbejder, men i de fleste årsplaner er disse fraværende. Mht. indskolingen angiver enkelte forældre, at det er ikke kun børnene, der skal indskoles det skal forældrene også. Andre forældre mener, at de nok får en årsplan, men de har svært ved Hellerup Skole Side 25 af 42 Februar 2005

26 at følge med i, om planerne faktisk overholdes. De oplever, at ting ændres undervejs, men de ved ikke altid hvorfor og hvordan. Årsplanlægningens rolle i teamenes arbejde Dette peger på, hvad det er for en rolle, årsplanen spiller for både forældre, elever og medarbejdere, og i hvilken grad de enkelte teams kan være fleksible ift. årsplanerne. Et eksempel fra et team er, at teamet, da krigen i Irak startede, fandt det relevant at tage temaet op og dermed afvige fra årsplanen. Det mente de var vigtigere, end rigidt at følge den årsplan, de lige havde annonceret. For forældrene er årsplanen en informationskilde. For de enkelte teams kan det også være et styringsredskab. Som en lærer i et team siger: Årsplanen kan være den, der styrer, hvor man er på vej hen. Vi ved, der kan være vind og storm. Den er et vigtigt fundament for arbejdet. Derudfra kan der skabes fleksibilitet. Det sværeste er at forstå hvad er en årsplan? Det skal skriftliggøres, og hvorfor det? Det gør vi til glæde for vores forældre, men jeg har det sådan, at det skulle da vitterligt være til glæde for os selv. Som et værktøj for, hvordan jeg er som lærer. Vi skal nok nå det på et eller andet tidspunkt [at bruge årsplanen som styringsredskab]. Alt i alt er der stor variation i, hvordan hvert enkelt team synliggør sin planlægning, især mht. hvor udførlig hver årsplan laves og kommunikeres til forældrene. Fælles for alle er den udstrakte brug af forældreintra. 6. led i flowet Erobring af hjemområder Ligesom der er stor variation i årsplanerne i de forskellige teams, er der stor variation i indretningen af hvert teams hjemområde. Den varierende indretning er analog med indretningen af lejligheder i et lejligheds-kompleks: Udefra er bygningen den samme og rammerne ens, men den faktiske indretning afhænger af beboerne i lejlighederne. Ideelt set indgår den fysiske indretning af hjemområderne i den fagligt-pædagogiske planlægning: Hvilke aktiviteter vil hvert team gerne have, der skal foregå i området? Hvordan understøtter den fysiske indretning disse aktiviteter? Hvilke andre parametre skal der tages hensyn til, som fx et tilhørsområde til hver klasse, områder med ro, akustik, fleksibilitet, osv. Nogle hjemområder har med held gjort den fysiske indretning af hjemområdet til et projekt, teamet laver sammen med eleverne. Temaet for sådanne projekter kan fx være demokrati, Hellerup Skole Side 26 af 42 Februar 2005

27 læringsstile, eller det kan indeholde elementer af matematik og sløjd. Disse projekter er især lavet i teams på mellemtrin og i udskolingen, mens indskolingsteams i højere grad har set det som teamets opgave at sørge for de bedste rammer til eleverne ift. den undervisning og pædagogik, de gerne vil levere. Et team har lavet et sådant projekt sammen med eleverne, men selve indretningen, som de kom frem til, kunne ikke lade sig gøre inden for den økonomiske ramme, som skolen og teamet har. Herunder er der nogle eksempler på variationen i indretning i de forskellige hjemområder. I områderne 1 og 2 er der ca. dobbelt så mange elever, som i de øvrige områder, idet der endnu ikke er lige mange spor på alle klassetrin. Eksempler på indretning 1. Indskolingsområde Dette område er delt op i fem større områder vha. høje skabe (de brune figurer). Der er fire områder til de enkelte klasser og et fællesområde. Områdeindretningen lægger op til at klasserne bliver undervist hver for sig i hvert sit lokale og ligner således til dels de øvrige ombyggede skoler i kommunen. 2. Indskolingsområde Her har hver klasse sin base (de grønne kuber), og området er mere åbent end indskolingsområdet ovenover. Indretningen lægger op til at klasserne tilbringer mere tid i fællesområderne end i hver base, da disse er for små til at kunne huse en klasse i længere tid ad gangen 3. Mellemtrinsområde Dette område er præget af mange små nicher, hvor eleverne kan arbejde individuelt eller i små grupper. Der er to baser (de grønne kuber) en til hver klasse i området. I nederste højre hjørne er der et lidt mørkere område med madrasser og sofaer. Hellerup Skole Side 27 af 42 Februar 2005

28 4. Mellemtrinsområde Dette område er meget åbent. Bordene i området (de grå figurer) kan flyttes fleksibelt rundt, som det passer med undervisningen. Hver klasse har en base (de grønne kuber). Rummets indretning lægger op til enten arbejde i grupper eller fællesundervisning, idet eleverne er for store til at kunne være i baserne længe ad gangen. Åbenheden gør, at der er meget plads og fristelse til at løbe, hvilket kunne have været et problem, hvis det var et indskolingsområde. 5. Udskolingsområde Området er forholdsvis åbent med et centralt samlingssted omkring bjerget (den grå kube). Baserne (de grønne kuber) fungerer snarere som nicher end som hjemsted for en klasse, idet de er for små til at kunne indeholde en hel klasse med udskolingselever. Tabel 3: Eksempler på indretning Selv om rammerne er de samme og flere elementer går igen i disse hjemområder, er selve indretningen af områderne meget forskellige som lejligheder i et lejlighedskompleks. Indretning i Mars Specielt ét indskolingsområde har brugt tid og ressourcer på indretningen. Evalueringsteamet lavede observationer i Mars i løbet af juni 2004 for at se, hvordan teamet benyttede de fysiske rammer, der var. Teamet fik i starten af august hjælp fra arkitekter til nyindretning af rummet, ligesom evalueringsteamet fik mulighed for at følge dele af teamets arbejde mod en nyindretning af rummet. Således så området ud i juni 2004: Hellerup Skole Side 28 af 42 Februar 2005

29 Mars før sommeren 04 Figur 2: Indretning i Mars før sommerferien Observationer mht. brugen før omflytningen: o Næsten alt stationært o Lille brug af baser o Ikke nogen observerbare regler for brug af lokalet: Der kunne potentielt foregå det samme alle steder og gør det. o Ikke funktionsopdeling i zoner: tilhørssted, roligområder, lydområder, hyggeområder, fleksområder o Ingen styring af bevægebaner Pædagogiske overvejelser om indretning af Mars I arbejdet mod nyindretningen gjorde teamet sig nogle pædagogiske overvejelser, til dels på baggrund af evalueringsteamets observationer. Derudover skulle der gøres plads til yderligere ca. 25 børn. Følgende er fra teamets notat om de indretningsmæssige overvejelser, som blev diskuteret på en lørdag, som var en af de dage, teamet havde til at diskutere årsplanlægningen for det følgende år: Personalets arbejdsplads synliggjort i fællesrummet, lærerø, giver samtidig mulighed for at etablere et lærerens sted. Lærerkuben som arbejdsplads kan konverteres til et mindre kontor i hjemområdet når vi samtidig indtænker at gøre større brug af lærernes område i Tellus. Videre til ledelsen med den! Vi tilfører rummet værdier og skaber en kultur via den adfærd, vi udøver i det. Hvordan kan vi signalere, at det Hellerup Skole Side 29 af 42 Februar 2005

30 samme rum har forskellige funktioner afhængig af, hvorvidt vi har skole eller GFO? Vi skal synliggøre: de enkelte zoners funktioner i det store rum hvor materialerne hører til. Skabe og materialeskuffer afmærkes med ikoner i børnehøjde, så børnene har forudsætninger for selvstændigt at finde, hvad de skal bruge og lægge det på plads igen dagens struktur og arbejdsgang i undervisningsdelen og vel også GFO Vi må tage højde for behovet for elevarbejdspladser. Nogle af vores børn har et udtalt behov for at have deres sted i det store rum. Vi har behov for et lydisoleret rum i undervisningsdelen. Vi kalder det et auditorium og diskuterer mulighederne for et kombineret samlingssted/grupperum, læselokale og undervisningsbase. Inventaret kunne være samenskubbelige trapper, taburetter ( i forskellige højde), puder, runde borde, sofaer etc. Her kan støjende aktiviteter også henlægges, musik f.eks. Vi erkender, at baserne, som de står, stjæler kvadratmeter, er uhensigtsmæssige som samlingssted og ubrugelige som ramme for undervisning. Der er behov for et puderum med koden larmende leg Vi skal etablere 4 klasseområder, som kan være enten stationære eller semifleksible, placeres så de ikke forstyrrer hinanden og samtidig danne rammen for flere udfoldelsesmuligheder. Vi skal have muligheden for at have et fællesareal, hvor hele Mars kan samles. Fællesarealet må samtidig ikke blive en hovedfærdselsåre. Vi skal i større grad udnytte rummet omkring Mars: Univers, skolens øvrige rum (faglokaler), Byskoven, Eksperimentarium og naturen omkring os. Optimalt er én klasse hele tiden ude af hjemområdet i det nye skoleår. GFO og skole det springende punkt. Vi er enige om, at vi må betragte de to som adskilte funktioner med lokale, materiale og holdningsfællesskab. Vi udarbejder i fællesskab et værdigrundlag for Mars. Samarbejdet ligger, hvor det naturligt opstår f.eks i projektperioder. Hellerup Skole Side 30 af 42 Februar 2005