TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED FINANS DANMARKS ÅRSMØDE 2017 DET TALTE ORD GÆLDER. 4. december 2017

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED FINANS DANMARKS ÅRSMØDE 2017 DET TALTE ORD GÆLDER. 4. december 2017"

Transkript

1 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED FINANS DANMARKS ÅRSMØDE 2017 DET TALTE ORD GÆLDER 4. december 2017 Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg har tre overordnede budskaber med: Optimisme og stor kapacitet til udlån skubber til bankernes risikovillighed. Nationalbanken har ikke planer om at udstede digitale centralbankpenge til borgerne. Og sidst men ikke mindst: Det farlige bånd mellem staten og den finansielle sektor skal brydes. Planche 2: Fart på finanssektoren Først noget om udviklingen i finanssektoren. Vi har lagt finanskrisen bag os. Sektoren har i dag mere kapital, end den havde forud for krisen. Nationalbankens seneste stresstest viser, at alle SIFI'er kan leve op til minimumskapitalkravene i tilfælde af en hård recession. Stemningen i den finansielle sektor er præget af optimisme både ude og hjemme. Bankerne og deres kunder har igen fået mod på at tage risici, og samtidig er der rigeligt med likviditet på de globale finansielle markeder. Med andre ord der er grobund for at øge risikotagningen over en bred kam. Og det ser vi da også tegn på sker. Vi kan glæde os over, at der igen er økonomisk fremgang. En fremgang, der også er tydelig på bundlinjen hos bankerne og realkreditinstitutterne. Institutterne har nu en betydelig kapacitet til at øge deres udlån, og mange melder da også om, at de lemper på deres kreditstandarder. Side 1 af 7

2 Kreditgivning følger konjunkturerne, og det er derfor naturligt, at der lånes mere ud, når der er fremgang i økonomien. Udviklingen minder på nogle områder om tiden forud for finanskrisens begyndelse i Men der er en markant forskel fra dengang. Og det er væksten i udlån. Kreditvæksten er fortsat meget lavere end den kraftige vækst, vi så op til finanskrisen. Men her er det værd at bemærke, at det samlede udlån stadig er på et meget højt niveau, og at det ikke er faldet på noget tidspunkt i årene med økonomisk tilbagegang. Planche 3: Finansielle risici Kigger vi nærmere på udviklingen i udlån, er der tegn på forøgede risici. Banker og realkreditinstitutter øger deres udlån til sårbare husholdninger med høj gæld, og de mellemstore banker har øget deres udlån til konjunkturfølsomme brancher. Nej, kreditvæksten buldrer for nærværende ikke derudaf. Men ja, vi ser at risici er under opbygning. Renteniveauet er lavt, og risikovilligheden er høj. Det skaber sammen med det økonomiske opsving, stigende aktivpriser og et potentiale til kraftig kreditvækst en giftig cocktail, der kan ende med tømmermænd, hvis det fortsætter. Det er baggrunden for, at Nationalbanken mener, at forudsætningerne for at aktivere den kontracykliske kapitalbuffer er til stede. Formålet er som bekendt at have en buffer, der kan afbøde den nedgang i økonomien, der kommer, når husholdninger og virksomheder bliver ramt af, at kreditten strammes uforholdsmæssigt hårdt i periode, hvor der er stress i det finansielle system. Når bufferen frigives, får institutterne kapital, som kan bruges til at opretholde udlånskapaciteten. For at øge sandsynligheden for, at bufferen er bygget op, inden en periode med finansiel stress indtræffer, skal den opbygges i gode tider som de nuværende mens det er nemt. Det Systemiske Risikoråd kan henstille til erhvervsministeren, at buffersatsen ændres. Rådet vil på sit møde i december tage stilling til, om bufferen bør aktiveres. *** Side 2 af 7

3 For præcis et år siden lancerede vi en fælles vision om, at den danske finansielle sektor skal være "Best in class" i Europa, når det gælder arbejdet med at bekæmpe cyberkriminalitet. Det arbejde er kommet godt i gang, og jeg vil gerne kvittere for det gode samarbejde, vi har haft det første år. For et par uger siden holdt Nationalbanken den første nordiske cyberkonference i København. Her var der udbredt enighed om, at Danmark er blandt de mest digitaliserede lande, men også, at Danmark måske ikke er blandt de bedste, når det kommer til graden af cybersikkerhed. Vi skal fortsætte vores rejse mod bedre cybersikkerhed. I 2018 vil Nationalbanken derfor bl.a. gentage undersøgelsen fra 2016, så vi kan se, om cyberrobustheden er højnet, og vi vil også etablere et såkaldt "intelligence led red-team testing programme" for den finansielle sektor. Et program som jeg mener, vil være givtigt for den enkelte aktør og for sektoren. Jeg ser det også som en nødvendighed for, at vi kan bevæge os mod at indfri vores vision om at være "Best in Class". Planche 4: CBDC Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Betyder det, at vi også skal have digitale centralbankpenge som supplement til kontanter og indlån i private banker? Vi vil i nærmeste fremtid offentliggøre en analyse om emnet, men jeg kan godt allerede i dag afsløre nogle af konklusionerne. Det korte svar på spørgsmålet er nej, Nationalbanken skal ikke drive detailbankvirksomhed for alle danskere. En vigtig ting at få helt på det rene, når der debatteres digitale centralbankpenge, er, at disse ikke har meget at gøre med de såkaldte kryptovalutaer, hvoraf en af de mest kendte nok er Bitcoin. Hvor digitale centralbankpenge ville udgøre et krav på Nationalbanken ligesom kontanter er en kryptovaluta ikke et krav på nogen som helst og har derfor ikke nogen underliggende værdi. En anden vigtig forskel er, at penge udstedt af Nationalbanken er værdifaste. Kursen på kryptovalutaer kan derimod svinge voldsomt, hvilket ikke gør dem særlig anvendelige hverken som betalingsmiddel eller til værdiopbevaring. Et argument, der nævnes for at introducere digitale centralbankpenge, er at opnå et mere sikkert og effektivt betalingssystem. I en dansk kontekst er det argument, efter min vurdering, ikke særlig relevant. I Danmark har vi allerede et sikkert og effektivt betalingssystem, hvor betalinger afvikles Side 3 af 7

4 hurtigt, smidigt og sikkert. Det er muligt at overføre fra én konto til alle andre konti, og med straksoverførsler er pengene på plads i løbet af få sekunder. Et andet argument, der nævnes, er at sikre husholdninger og virksomheder retten til et sikkert aktiv. Til det vil jeg sige, at det allerede i dag er muligt at opnå en sikker placering af sine aktiver ved at holde kontanter, købe en dansk statsobligation eller foretage et indskud i en privat bank op til indskydergarantiens grænse på ca kr. Fuld dækning af større indskud kan opnås ved at sprede sit indskud på flere banker, så grænsen på kr. i en enkelt bank ikke overskrides. Et tredje argument er at etablere et backupsystem, der kan tage over, hvis den nuværende betalingsinfrastruktur bliver sat ud af kraft. At etablere et betalingssystem helt uafhængigt af det eksisterende ville kræve mange ressourcer. Og et nyt system ville stadig være underlagt nogle af de samme afhængigheder, som det nuværende system er, fx af el-nettet. Pengene er efter min opfattelse bedre givet ud på at sikre robustheden af de eksisterende systemer, fx i forhold til cyberrisici. Jeg vil gerne anerkende, at ovenstående argumenter kan være valide i andre lande, der fx har et mere fragmenteret betalingssystem. Men min vurdering er, at det i en dansk kontekst er svært at se, hvad digitale centralbankpenge skulle bidrage med, som ikke i forvejen er dækket ind af vores nuværende betalingsløsninger. Vi har allerede i dag digitale penge i form af bankindskud. De mulige gevinster ved at introducere digitale centralbankpenge står efter vores vurdering ikke mål med de betydelige udfordringer, introduktionen af digitale centralbankpenge kunne skabe. Hvis Nationalbanken udstedte digitale centralbankpenge, ville vores rolle i det finaniselle system blive ændret. Nationalbanken ville gå fra at være bank for bankerne til at være bank for den generelle offentlighed. Det ville gøre os til en direkte konkurrent til de private banker, fx ved at tilbyde indlånskonti og betalingstjenester, en rolle som centralbanker ikke traditionelt har indtaget. Introduktionen af digitale centralbankpenge kan desuden skabe risici for finansiel ustabilitet ved at øge risikoen for systemiske "bank runs". I dag er det vanskeligt at udføre et run på det danske banksystem som helhed, medmindre indskuddene overflyttes til udlandet. Det er derimod ikke muligt i praksis at omveksle alle bankindskud til kontanter. Men med digitale centralbankpenge kan bank runs ske hurtigt og blive systemiske. I perio- Side 4 af 7

5 der med mistillid til den danske banksektor kan dette ske på trods af indskydergarantiordning og eventuelt højere forrentning på bankindskud. Jeg kan altså berolige jer med, at Nationalbanken ikke har planer om at konkurrere direkte med bankerne. Nationalbankens formål er som bekendt at bidrage til at sikre finansiel stabilitet, stabile priser og sikre betalinger. *** Nu til spørgsmålet: Hvordan skal store banker og realkreditinstitutter håndteres i en krisesituation? En forudsætning for at kunne udarbejde troværdige afviklingsplaner for de største danske finansielle institutter de såkaldte SIFI'er er, at en koncern kan krisehåndteres som en samlet enhed. Afviklingsmyndighederne bør anvende en koncernafviklingsstrategi, hvor den samlede koncern rekapitaliseres og videreføres. Det skyldes, at SIFI'- erne er dybt integrerede både forretningsmæssigt og operationelt. Når planen er at rekapitalisere den samlede koncern, skal der selvfølgelig udstedes nedskrivningsegnede passiver eller NEP, som det kaldes, til at rekapitalisere hele koncernen. For at skabe den nødvendige troværdighed om afviklingsplanerne skal NEP-kravet opfylde tre principper. Planche 5: 3 centrale principper For det første skal NEP-kravet afhænge af de aktuelle risici i den konkrete SIFI. Der kan ikke lægges loft over, hvor højt kravet kan blive, som det er gjort med den nuværende gældsbuffer. For institutter med høje risici vil et loft over NEP-kravet betyde, at der ikke er tilstrækkeligt med passiver, der er egnede til at blive nedskrevet og dermed dække de tab, der kan komme. For institutter, der aktuelt har lave risici, vil kravet blive for lavt, når deres risici stiger. NEP-kravet vil således være for lavt præcis på det tidspunkt, hvor der er brug for passiver, der er egnede til at bære tab. Det kan have konsekvenser for den finansielle stabilitet og for statens finanser. Det er et sundt princip, at kravene til finansielle institutter er risikobaserede. Det er vi vel enige om? Det er med til at sikre sunde incitamenter. Derfor er Basels outputgulve, der fjerner risikofølsomhed, ikke en ide, der er groet i vores have. NEP-kravene bør være risikobaserede ligesom kapitalkravene. Side 5 af 7

6 For det andet skal NEP-kravet være det samme, uanset hvor i koncernen risiciene befinder sig. Dermed er der ikke et incitament til at flytte risici derhen, hvor kravet er lempeligst. For det tredje skal NEP-kravet være konkurrencemæssigt neutralt. NEPkravet til dækning af lån, der har ens karakter og planlægges behandlet ens i en afvikling, skal være det samme, uanset om lånet er givet af en bank eller et realkreditinstitut. For at opfylde de principper skal der fastsættes et konsolideret NEP-krav, der omfatter alle enheder i et SIFI-institut. På den måde kan vi også komme på linje med europæiske standarder. Vi foreslår, at NEP-kravet som udgangspunkt fastsættes til to gange kapitalkravet plus det kombinerede bufferkrav for alle SIFI'er. Vi foreslår også, at der gives et fradrag for bl.a. Basel-gulvene, hvis de bliver en realitet, så kravet ikke rammer urimeligt hårdt i forhold til institutternes faktiske risici. 8 pct. af den samlede balance er dog et relevant minimumskrav, så det er muligt at supplere med midler fra Afviklingsformuen, hvis det bliver relevant. Det er besluttet i lovgivningen, at realkreditinstitutter skal afvikles uden bail-in. Det er derfor, realkreditinstitutter er undtaget fra et NEP-krav. Siden lovgivningen blev vedtaget, har vi arbejdet meget med, hvordan SI- FI'er kan krisehåndteres. Planche 6: Det var en fejl Det var en fejl, da vi fritog realkreditinstitutter fra bail-in og NEP-krav og indførte gældsbufferen. Arbejdet med SIFI-afviklingsplaner er nu nået til et punkt, hvor det er nødvendigt, at vi får rettet vores fejl, så vi kan komme videre. Nationalbanken har derfor anbefalet lovgiver, at realkreditinstitutternes undtagelse fra bail-in og NEP-krav ophæves. Gevinsterne ved at gøre det er store, og omkostningerne er meget begrænsede. Det vil give mulighed for, at afviklingsplanerne tilpasses SIFI'ernes forretningsmodeller og ikke omvendt. Alternativet at planlægge med at nedlukke realkreditinstitutter i konkurs er utroværdigt. Realkreditinstitutterne er tæt forbundet til det øvrige finansielle system via realkreditobligationernes rolle i likviditetssty- Side 6 af 7

7 ringen. Nedlukningen af et realkreditinstitut vil derfor smitte det øvrige finansielle system. Samtidig er sektoren så koncentreret, at en meget stor del af dens udlånskapacitet kan forsvinde med et enkelt institut. Hvis ikke der bliver skabt en acceptabel måde at krisehåndtere en nødlidende SIFI på, vil alle forvente, at det bliver reddet af staten. Realkreditinstitutter opererer under en implicit statsgaranti, så længe de er undtaget bail-in og NEP-krav. Når ejere og kreditorer vurderer, at et institut vil blive reddet af staten, vil de påtage sig større risici end ellers. Det er jo skatteborgerne, der bærer omkostningerne, hvis det skulle falde uheldigt ud. Fraværet af troværdige afviklingsplaner for SIFI-koncerner og realkreditinstitutter skævvrider incitamenterne og konkurrencen i sektoren. Konkurrencerådets konklusion er da også, at der skal udarbejdes troværdige afviklingsplaner for de store realkreditinstitutter, og at de skal understøttes af NEP-krav eller eventuelt mere kapital i institutterne. Hvis undtagelsen ophæves, vil det øge konkurrencen til gavn for låntagerne. Planche 7: Skal staten betale? Formålet med krisehåndteringsdirektivet var at sikre, at banksystemerne ikke trak hele stater med sig ned under bankkriser. I Danmark har vi med realkreditundtagelsen valgt at opretholde det farlige bånd mellem staten og den finansielle sektor. Vi skal være klogere end det. Konkurrenceneutrale og troværdige NEP-krav sikrer, at alle kreditinstitutter uanset størrelse og systemisk vigtighed kan afvikles uden skatteyderpenge og uden ødelæggende effekter på samfundsøkonomien. Når det er på plads, kan kreditinstitutter behandles som alle andre private selskaber: Aktionærer og kreditorer kan miste deres penge og ledelserne deres job. Side 7 af 7

8 DANMARKS NATIONALBANK FINANS DANMARKS ÅRSMØDE Nationalbankdirektør Lars Rohde, 4. december 2017

9 Banker flytter foden til speederen 2

10 Opbygning af finansielle risici 3

11 Digitale centralbankpenge 4

12 3 centrale principper for NEP-krav 5

13 Fra: Bemærkninger til lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder 24, stk. 4 6

14 Hvem tager regningen? Skatteyderne Aktionærer og kreditorer 7

Udviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden.

Udviklingen på det københavnske boligmarked er derimod bekymrende. En fortsat prisstigningstakt på op mod 10 pct. pr. år er uholdbar i længden. TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER 5. oktober 2016 Tak for invitationen til at tale. Jeg har i dag disse tre overordnede budskaber: 1. Udviklingen

Læs mere

Nationalbanken har dog en række konkrete bemærkninger til ændrin gerne i lovforslaget, der kan sammenfattes således:

Nationalbanken har dog en række konkrete bemærkninger til ændrin gerne i lovforslaget, der kan sammenfattes således: P DANMARKS ~ NATIONALBANK Til Finanstilsynet Att.: Benjamin Juul Johansen Pr. e-mail: hoeringer@ftnet.dk; bjj@ftnet.dk DIREKTIONEN Havnegade 5 1093 København K Telefon: 33636363 www.nationalbanken.dk nationalbanken@

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER 3. december 2018

DET TALTE ORD GÆLDER 3. december 2018 TALE VED NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDE PÅ FINANS DANMARKS ÅRSMØDE 2018 DET TALTE ORD GÆLDER 3. december 2018 Tak for invitationen til at tale her i dag. I en tid hvor samarbejde afbrydes og mure mellem

Læs mere

DANMARKS. Too-big-to-fail kan løses billigt. Et krav om nedskrivningsegnede. passiver for realkreditinstitutterne

DANMARKS. Too-big-to-fail kan løses billigt. Et krav om nedskrivningsegnede. passiver for realkreditinstitutterne ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK JANUAR 2017 NR. 1 Too-big-to-fail kan løses billigt Et krav om nedskrivningsegnede passiver til realkreditinstitutterne på 8 pct. af deres passiver vil løse too-big-to-fail

Læs mere

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE, 5. OKTOBER 2016

REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE, 5. OKTOBER 2016 REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE, 5. OKTOBER 2016 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Når vi løfter blikket og ser på verden omkring os, må vi konstatere, at det er vanskelige

Læs mere

Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed

Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed Til direktionen i Jyske Bank A/S 26. februar 2019 J.nr. 3022-0003 Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed 1. Afgørelse Finanstilsynet fastsætter kravet

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK FINANSIEL REGULERING OG DEN FINANSIELLE SEKTORS UDFORDRINGER Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen Indlæg på PWC finanskonference Disposition Indtjeningen i danske kreditinstitutter

Læs mere

Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed

Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed Til direktionen i Nykredit A/S 30. oktober 2018 J.nr. 3022-0003 Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed 1. Afgørelse Finanstilsynet fastsætter kravet

Læs mere

Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed

Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed Til direktionen i Danske Bank-koncernen 23. marts 2018 J.nr. 3022-0003 Fastsættelse af krav til nedskrivningsegnede passiver, jf. 266 i lov om finansiel virksomhed 1. Afgørelse Finanstilsynet fastsætter

Læs mere

TALE TIL REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2. OKTOBER 2014

TALE TIL REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2. OKTOBER 2014 TALE TIL REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 2. OKTOBER 2014 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] I forgårs kom der nye nationalregnskabstal. De viste, at økonomien alligevel ikke var i bakgear i 2. kvartal, men

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 27. JUNI 2018 NR. 8 Kapitalkrav til banker myter og facts Kapitalkrav er krav til bankers passiver Nye krav gør banksystemet mere robust Mere kapital giver lavere afkastkrav

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 1. oktober 2015 DET TALTE ORD GÆLDER Tak for indbydelsen til nu for tredje gang at tale på Realkreditrådets årsmøde.

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0853 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0853 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0853 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. January 17 17/00328-1 bni-dep Kommissionens forslag til ændring af direktivet om genopretning

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET. Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013

DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET. Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013 DANMARKS NATIONALBANK SIFI-KRAV, UDLÅNSKAPACITET OG FINANSIEL STABILITET Nationalbankdirektør Per Callesen, 31. oktober 2013 Egenkapital i forskellige brancher Egenkapital i pct. af balancen for brancher,

Læs mere

REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 7. APRIL 2016

REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 7. APRIL 2016 REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE DEN 7. APRIL 2016 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Realkreditten er en institution i Danmark. For det meste tager vi den for givet. Det

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 27.

DANMARKS NATIONALBANK 27. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 7. MAJ 19 NR. 1 STRESSTEST Banker skal forholde sig til nye krav i stresstest Systemiske banker overholder kapitalkrav Stresstesten viser, at de systemiske banker overholder

Læs mere

BANKPAKKE IV. 1) Udvidet medgiftsordning. 2) Statslig garanti ved fusioner. 3) Bidragsfinansiering af indskydergarantifonden

BANKPAKKE IV. 1) Udvidet medgiftsordning. 2) Statslig garanti ved fusioner. 3) Bidragsfinansiering af indskydergarantifonden 29. august 2011 BANKPAKKE IV Den 25. august blev der mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance indgået aftale om en række konsolideringsinitiativer

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014 DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV Jens Lundager 7. november 2014 Agenda Formålet med regulering Kapitalgrundlag for kreditinstitutter Bankunion Formålet med regulering

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER. 7. april 2016

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER. 7. april 2016 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITFORENINGENS ÅRSMØDE 2016 DET TALTE ORD GÆLDER 7. april 2016 Tak for invitationen til at tale ved jeres årsmøde. Jeg vil i dag fokusere på betydningen

Læs mere

Evaluering af gældsbufferen i et realkreditinstitut

Evaluering af gældsbufferen i et realkreditinstitut Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø e-mail: hoeringer@ftnet.dk og bjj@ftnet.dk Evaluering af gældsbufferen i et realkreditinstitut Resumé Danske realkreditinstitutter er med baggrund i EU-reglerne

Læs mere

Bankregulering - for meget og for lidt? Lars Pehrson, adm. direktør Merkur Andelskasse. NETØK, 15. april 2016

Bankregulering - for meget og for lidt? Lars Pehrson, adm. direktør Merkur Andelskasse. NETØK, 15. april 2016 Bankregulering - for meget og for lidt? Lars Pehrson, adm. direktør Merkur Andelskasse NETØK, 15. april 2016 Lars Pehrson Medstifter af og adm. direktør for Merkur Andelskasse siden 1982 www.merkur.dk

Læs mere

Tak for invitationen til at drøfte lovforslag L 165, der udvider lånegrænsen for realkreditbelåning af sommerhuse fra 60 til 75 pct.

Tak for invitationen til at drøfte lovforslag L 165, der udvider lånegrænsen for realkreditbelåning af sommerhuse fra 60 til 75 pct. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 165 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 9. april 2017 Samråd i ERU den 7. april 2017 Spørgsmål A og B stillet

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 31. MAJ 1 NR. 5 STRESSTEST De største banker kommer tæt på bufferkrav i stresstest De systemisk vigtige banker har kapital til at modstå et hårdt recessionsscenarie, men flere

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 37 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 37 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 37 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 4. december 2013 Kommissionens forslag til direktiv

Læs mere

virkning fra den 25. maj Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering. Med venlig hilsen Mikkel B.

virkning fra den 25. maj Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering. Med venlig hilsen Mikkel B. 2 Bestemmelsen giver således erhvervsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om behandling af personoplysninger. Datatilsynet bemærker. at databeskyttelsesreglerne. herunder reglerne om

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

FSOR. Årsberetning 2016 FINANSIELT SEKTORFORUM FOR OPERATIONEL ROBUSTHED

FSOR. Årsberetning 2016 FINANSIELT SEKTORFORUM FOR OPERATIONEL ROBUSTHED FSOR FINANSIELT SEKTORFORUM FOR OPERATIONEL ROBUSTHED 3. MARTS 2017 Årsberetning 2016 I foråret 2016 tog Nationalbanken initiativ til at etablere et finansielt sektorforum for operationel robusthed også

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK LOKALE PENGEINSTITUTTER 24. MAJ 218 Nationalbankdirektør Per Callesen Dagsorden 1. Risikoudsigter international økonomi 2. Risikoudsigter dansk økonomi 3. Kreditudvikling årsager

Læs mere

25. august 2011. 1. Baggrund

25. august 2011. 1. Baggrund 25. august 2011 Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Liberal Alliance om en række konsolideringsinitiativer

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister (Henrik Sass Larsen) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister (Henrik Sass Larsen) Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister (Henrik Sass Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK CYBERROBUSTHED I DEN FINANSIELLE SEKTOR

DANMARKS NATIONALBANK CYBERROBUSTHED I DEN FINANSIELLE SEKTOR DANMARKS NATIONALBANK CYBERROBUSTHED I DEN FINANSIELLE SEKTOR Sikkerhed og Revision i det digitale samfund 7. september 2017 Karsten Biltoft, Vicedirektør, Formand for FSOR FE: 1000 større angreb mod Danmark

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 3. NOVEMBER 18 NR. 1 STRESSTEST De største banker overholder kapitalkrav i stresstest Enkelte systemiske banker er tæt på bufferkrav Stresstesten viser, at de systemisk vigtige

Læs mere

Aktivering af den kontracykliske kapitalbuffer

Aktivering af den kontracykliske kapitalbuffer Henstilling 2. december 217 Aktivering af den kontracykliske kapitalbuffer Det Systemiske Risikoråd, Rådet, henstiller til erhvervsministeren, at der fastsættes en kontracyklisk kapitalbuffersats i Danmark

Læs mere

Januar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE

Januar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE Januar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE FORORD I takt med det økonomiske opsving i dansk økonomi gennem de seneste fem år har bankerne konsolideret

Læs mere

Finans Danmark pengeinstitutternes aktuelle og fremtidige udfordringer hovedvægt på kapitalforhold

Finans Danmark pengeinstitutternes aktuelle og fremtidige udfordringer hovedvægt på kapitalforhold Finans Danmark pengeinstitutternes aktuelle og fremtidige udfordringer hovedvægt på kapitalforhold Økonomisk direktør, Jakob Legård Jakobsen PwC s Bankseminar, 22. november 2018 Tendenser Hvidvask Status

Læs mere

5 ting Forenet Kredit arbejder for. Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit

5 ting Forenet Kredit arbejder for. Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit 5 ting Forenet Kredit arbejder for Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit 1 Verdens bedste boliglån side 6 2 Realkredit også når verden brænder side 8 4 Fair lån til hele Danmark side

Læs mere

DET SYSTEMISKE RISIKORÂD

DET SYSTEMISKE RISIKORÂD DET SYSTEMISKE RISIKORÂD 21. september 2016 Advarsel om opbygning af systemiske finansielle risici på Færøerne Det Systemiske Risikoråd, Rådet, advarer erhvervs- og vækstministeren om opbygning af systemiske

Læs mere

Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015

Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Dansk økonomi er for alvor tilbage på vækstsporet. Det private forbrug

Læs mere

5 ting Forenet Kredit arbejder for. Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit

5 ting Forenet Kredit arbejder for. Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit 5 ting Forenet Kredit arbejder for Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit 1 Verdens bedste boliglån side 6 2 Realkredit også når verden brænder side 8 4 Fair lån til hele Danmark side

Læs mere

SIFI-aftalen. Notat, oktober 2013

SIFI-aftalen. Notat, oktober 2013 SIFI-aftalen Notat, oktober 2013 1 KRAKAfinans - Finanskrisekommissionens sekretariat Notat (udkast) 24. oktober 2013 Indledning Torsdag den 10.oktober blev der indgået en bred politisk aftale om hvilke

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK RISICI I INTERNATIONAL OG DANSK ØKONOMI Nationalbankdirektør Per Callesen, indlæg på Lokale Pengeinstitutters årsmøde Dagsorden 1. Udland 2. Dansk økonomi i et konjunkturperspektiv

Læs mere

Foreløbige effektberegninger af Baselkomitéens forventede anbefalinger til kapitaldækning i kreditinstitutter

Foreløbige effektberegninger af Baselkomitéens forventede anbefalinger til kapitaldækning i kreditinstitutter Ekspertgruppe om Baselkomitéens anbefalinger 11. august 2017 Foreløbige effektberegninger af Baselkomitéens forventede anbefalinger til kapitaldækning i kreditinstitutter Introduktion Baselkomitéen forventes

Læs mere

TALE VED FINANS DANMARKS ÅRSMØDE DEN 4. DECEMBER 2017

TALE VED FINANS DANMARKS ÅRSMØDE DEN 4. DECEMBER 2017 TALE VED FINANS DANMARKS ÅRSMØDE DEN 4. DECEMBER 2017 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] Tak til Finans Danmark for invitationen til at tale ved dette årsmøde. Og spændende at høre pitches fra tre

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 21. FEBRUAR 2019 NR. 4 Risici i kreditgivningen til erhverv er stigende Ny indikator for risici i kreditgivningen Risici stiger typisk i opsving Ensartet udvikling på tværs

Læs mere

Finansiel stabilitet. Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008

Finansiel stabilitet. Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008 Finansiel stabilitet Jens Lundager, Danmarks Nationalbank Investorseminar i Nykredit 17. juni 2008 Introduktion Finansiel stabilitet: det finansielle system er tilstrækkeligt robust, så eventuelle problemer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

ÅBNINBSTALE TIL KAPITALMARKEDSDAGEN 16. NOVEMBER

ÅBNINBSTALE TIL KAPITALMARKEDSDAGEN 16. NOVEMBER ÅBNINBSTALE TIL KAPITALMARKEDSDAGEN 16. NOVEMBER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for muligheden for at komme og tale i dag. Udvikling på kapitalmarkederne, som er dagens tema, er yderst relevant for regeringens

Læs mere

Ny EU-stresstest: Danske storbanker kan modstå hård recession

Ny EU-stresstest: Danske storbanker kan modstå hård recession Finanstilsynet 2. november 2018 Ny EU-stresstest: Danske storbanker kan modstå hård recession Den fælleseuropæiske stresstest viser, at de fire største danske banker vil opretholde en positiv kapitaloverdækning

Læs mere

Nye kapitalkrav efter finanskrisen

Nye kapitalkrav efter finanskrisen Nye kapitalkrav efter finanskrisen Her kan du læse om de konkrete stramninger i allerede vedtagne kapitalkrav, som er indført siden finanskrisen, og som har medført, at -koncernen skal forøge sin egentlige

Læs mere

Analyse af udviklingen i kreditstandarder for nyudlån

Analyse af udviklingen i kreditstandarder for nyudlån Finanstilsynet 30. april 2014 Analyse af udviklingen i kreditstandarder for nyudlån 1. Indledning Finanstilsynet har foretaget en analyse af, hvorvidt konkurrencesituationen blandt pengeinstitutterne giver

Læs mere

Stresstest bringer os nærmere bankunionen

Stresstest bringer os nærmere bankunionen BRIEF Stresstest bringer os nærmere bankunionen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De europæiske banker har lige været igennem en omfattende stresstest. Testen

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Vejledende udtalelse vedrørende NEPinstrumenter

Vejledende udtalelse vedrørende NEPinstrumenter Finanstilsynet Maj 2018 Vejledende udtalelse vedrørende NEPinstrumenter og kreditinstitutters risikostyring heraf Som led i den danske implementering af EU's Krisehåndteringsdirektiv (BRRD) skal Finanstilsynet

Læs mere

Risikorapport. pr. 31. marts 2014

Risikorapport. pr. 31. marts 2014 Risikorapport pr. 31. marts 2014 Indhold Indhold risikorapport 31.03.2014 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009 DANMARKS NATIONALBANK Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009 Det talte ord gælder Recessionen i verdensøkonomien ser nu ud til at være slut. Væksten

Læs mere

Retningslinjer. for mulige scenarier til brug i genopretningsplaner EBA/GL/2014/ juli 2014

Retningslinjer. for mulige scenarier til brug i genopretningsplaner EBA/GL/2014/ juli 2014 EBA/GL/2014/06 18. juli 2014 Retningslinjer for mulige scenarier til brug i genopretningsplaner 1 EBA-retningslinjer for mulige scenarier til brug i genopretningsplaner Retningslinjernes status 1. Dette

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK LOKALE PENGEINSTITUTTERS ÅRSMØDE Nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen Vil udviklingen fortsætte? Antal 300 250 200 150 100 50 0 80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12

Læs mere

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8 TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q2 2018 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse

Læs mere

Grundlag for erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsens tale ved høring om finansiel regulering den 29. maj 2013

Grundlag for erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsens tale ved høring om finansiel regulering den 29. maj 2013 Grundlag for erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsens tale ved høring om finansiel regulering den 29. maj 2013 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen. Jeg er netop landet fra Rådsmøde i

Læs mere

Velkommen! Få nyt om konkurrence- og forbrugerforhold:

Velkommen! Få nyt om konkurrence- og forbrugerforhold: Velkommen! Få nyt om konkurrence- og forbrugerforhold: Abonner på nyheder fra kfst.dk og forbrug.dk Lyt til vores podcast Følg forbrug.dk på Facebook Følg os på Twitter: @konkurog forbrug @forbrugdk @JakHald

Læs mere

Vækst & kreditkonference - hånd i hånd. Heden og Fjorden Herning 5. januar 2016 Kristian Vie Madsen

Vækst & kreditkonference - hånd i hånd. Heden og Fjorden Herning 5. januar 2016 Kristian Vie Madsen Vækst & kreditkonference - hånd i hånd Heden og Fjorden Herning 5. januar 2016 Kristian Vie Madsen Overblik Dansk landbrug er økonomisk presset Pengeinstitutterne er generelt velkapitaliserede og likvide

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

Risikorapport pr. 30. juni 2013

Risikorapport pr. 30. juni 2013 pr. 30. juni 2013 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2013 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere

ting Foreningen Nykredit arbejder for

ting Foreningen Nykredit arbejder for ting Foreningen Nykredit arbejder for 1 Verdens bedste boliglån 2 3 Realkredit også når verden brænder Lån til vores børn og børnebørn 4 Fair lån til hele Danmark 5 Vi deler overskuddet 1 Verdens bedste

Læs mere

Erfaringer fra Finanskrisen

Erfaringer fra Finanskrisen Erfaringer fra Finanskrisen PWC 9. april 2019 Advokat Christian Jul Madsen SUNDKROGSGADE 5, DK-2100 COPENHAGEN Ø CVR. NO.: DK 62 60 67 11 . med særligt fokus på ejendomsbranchen. Vi lånte 80% hos realkreditten

Læs mere

ÆNDRINGER TIL AFSNIT 8 "DOKUMENTER DER INTEGRERES I BASISPROSPEKTET VED HENVISNING"

ÆNDRINGER TIL AFSNIT 8 DOKUMENTER DER INTEGRERES I BASISPROSPEKTET VED HENVISNING TILLÆG NR. 2 AF 5. FEBRUAR 2019 Nykredit Realkredit A/S (Stiftet som et aktieselskab i Danmark med CVR-nr. 12 71 92 80) Tillæg nr. 2 til Basisprospekt for udstedelse af særligt dækkede obligationer, realkreditobligationer

Læs mere

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling

Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Mulighederne for at finansiere den fremtidige produktion og bedriftsudvikling Set i lyset af den aktuelle Økonomiske situation og nye regler for finansielle virksomheder Hvad bringer fremtiden? Mere regulering

Læs mere

marts 2018 Indtjening i sektoren

marts 2018 Indtjening i sektoren marts 218 Indtjening i sektoren Bank- og realkreditkoncerners årsregnskaber 217 INTRODUKTION Fremgangen i dansk økonomi har for alvor bidt sig fast. De gode tider slår også igennem i bankerne, som har

Læs mere

Beslutningsforslag nr. B 43 Folketinget 2011-12. Fremsat den 28. februar 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL)

Beslutningsforslag nr. B 43 Folketinget 2011-12. Fremsat den 28. februar 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Beslutningsforslag nr. B 43 Folketinget 2011-12 Fremsat den 28. februar 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke 51

Læs mere

Diskussionspapir. Hovedprincipper for afvikling af og fastsættelse af NEP-krav for mindre og mellemstore pengeinstitutter

Diskussionspapir. Hovedprincipper for afvikling af og fastsættelse af NEP-krav for mindre og mellemstore pengeinstitutter Diskussionspapir Hovedprincipper for afvikling af og fastsættelse af NEP-krav for mindre og mellemstore pengeinstitutter Indledning Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet udarbejder i henhold til lov om

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 2. KVARTAL 215 NR. 2 NYT FRA NATIONALBANKEN STRAMMERE ØKONOMISK POLITIK SKAL HOLDE OPSVINGET PÅ SPORET Fremgangen i den private sektor er nu så stærk, at det er tid til at holde igen i den offentlige økonomi.

Læs mere

Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer

Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer Koncernchef Peter Engberg Jensen Nykredit 11. januar 2010 De regulatoriske rammer Spørgsmål som skal besvares: 2 Hvad skabte krisen?

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

a DANMARKS il NATIONALBANK Finanstilsynet Århusgade København Ø 3. januar 2017

a DANMARKS il NATIONALBANK Finanstilsynet Århusgade København Ø 3. januar 2017 a DANMARKS il NATIONALBANK Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Direktionen Havnegade 5 1093 København K Telefon: 3363 6363 www.nationalbanken.dk nationalbanken@ nationalbanken.dk Sagsnr.: 160525

Læs mere

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q CVR-nr /8

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q CVR-nr /8 TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q1 2019 CVR-nr. 80050410 1/8 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse

Læs mere

Den finansielle sektor i dag og før finanskrisen

Den finansielle sektor i dag og før finanskrisen August 218 Den finansielle sektor i dag og før finanskrisen Denne analyse tager, her i tiåret for finanskrisen, temperaturen på den finansielle sektor. Vi kigger på, hvordan finanssektoren i dag er polstret

Læs mere

Forslag. til. Side 1 af 22

Forslag. til. Side 1 af 22 Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og forskellige andre love 1 (Styrket indsats mod hvidvask m.v. i den finansielle

Læs mere

Berettiget tillid. 31. maj 2018 Jesper Berg

Berettiget tillid. 31. maj 2018 Jesper Berg Berettiget tillid 31. maj 2018 Jesper Berg Visioner skal være ambitiøse, noget at stræbe efter Land a man on the moon before the end of the decade skal ikke nødvendigvis være nemt 2 Berettiget tillid Borgere

Læs mere

FinansAgenda 2015. Regulering af en sektor i forandring

FinansAgenda 2015. Regulering af en sektor i forandring FinansAgenda 2015 Regulering af en sektor i forandring Hvad er der sket siden finanskrisen med tilsyn og regulering? Øgede kapital- og likviditetskrav for alle finansielle virksomheder Stadig tættere og

Læs mere

Nyhedsbrev. Bank & Finans. Januar 2015

Nyhedsbrev. Bank & Finans. Januar 2015 Januar 2015 Nyhedsbrev Bank & Finans Nye regler om kapitalbuffere De nye regler om kapitalbuffere implementerer kapitel 4 i CRD IV 1. De nye regler om kapitalbuffere blev vedtaget ved Lov nr. 268 af den

Læs mere

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens tale på FSR s årsmøde danske revisorer Revisordøgnet 2013, den 26. september 2013 Troværdighedsbranchen: Krav og forventninger til revisor i dag og i morgen

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0852 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0852 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0852 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 22. januar 2017 17/00328-2 Bni-dep Kommissionens forslag til ændring af direktivet om genopretning

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

UDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark

UDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark UDLÅNSREDEGØRELSE Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark FEBRUAR 217 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 2. Udvikling i samlede udlån... 5 3. Bidragssatser og renter på realkreditlån....

Læs mere

Det peger op for renten

Det peger op for renten Det peger op for renten Renterekorderne lever på lånt tid. Siden finanskrisen har den europæiske centralbank, ECB, holdt de europæiske renter, herunder danske boligrenter, rekordlave. Formålet har været

Læs mere

Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880

Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Tak for indbydelsen til at deltage i markeringen af 125-året for ikrafttræden

Læs mere

Finanstilsynet 7. november 2014 Mail: c.c.: og

Finanstilsynet 7. november 2014 Mail: c.c.: og Finanstilsynet 7. november 2014 Mail: ministerbetjening@ftnet.dk c.c.: lvi@ftnet.dk og lef@ftnet.dk Høring over udkast til 2. del af forslag til lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle

Læs mere

Finanstilsynets vurdering af sektoren og fremtiden i en reguleret verden. v/ Thomas Brenøe, vicedirektør

Finanstilsynets vurdering af sektoren og fremtiden i en reguleret verden. v/ Thomas Brenøe, vicedirektør Finanstilsynets vurdering af sektoren og fremtiden i en reguleret verden v/ Thomas Brenøe, vicedirektør Agenda og budskaber Globalisering og teknologisk udvikling vil påvirke sektoren i stort omfang de

Læs mere

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år

Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år Realkreditinstitutternes bidragssatser bør falde de kommende år AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Realkreditinstitutterne har siden finanskrisen hævet deres bidragssatser markant over for både

Læs mere

Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans

Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans 1. Baggrund Med vedtagelse af Parisaftalen om klimaændringer og FN s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling i 2015 har verdens ledere

Læs mere

Risikorapport pr. 31. marts 2015

Risikorapport pr. 31. marts 2015 pr. 31. marts 2015 Indhold Indhold risikorapport 31.03.2015 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkelig kapitalgrundlag og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere