Bilag 1: SKOLEPOLITISKE UDVIKLINGSPROJEKTER oversigt
|
|
- Karina Jepsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 1: SKOLEPOLITISKE UDVIKLINGSPROJEKTER oversigt Skole Emne / titel Skolens målsætning med projektet Hvem involveres i projektet Opfølgning / evaluering Bagsværd Innovation og kreativitet Anvende og udvikle arbejdsmetoder og læringsmiljøer så det understøtter udviklingen af innovative og kreative kompetencer hos elever og medarbejdere. 1. klassetrin og 6. klassetrin, fra skolestart 2012/2013, fungerer som pilotårgange i forhold til anvendelse af ipads i undervisningen og deres viden udbredes til skolens øvrige klasser. Anvendelsen af ipads bruges til at styrke differentieringen i undervisningen ikke mindst med henblik på at støtte svage elever. Styrke den enkelte elevs aktive involvering i læreprocesserne. Eleverne får udviklet deres evner i retning af større foretagsomhed, opfindsomhed og nytænkning. Den øgede tilgang til IT anvendes til at styrke samarbejde og videndeling mellem eleverne i opgaveløsninger. Elevernes lyst til og motivation overfor læring styrkes, og deres parathed overfor at påbegynde uddannelse efter folkeskolen forventes øget. Gennem øget brug af IT hjælpemidler øges tilgangen til viden markant. Det forventes at det indebærer bedre resultater for eleverne i læse- og matematiktest samt ved folkeskolens afgangsprøve. Længere tematiske undervisningsforløb til fremme af samarbejdet hos personalet og øger læringslysten hos eleverne. Skolens ledelse, medarbejdere og elever Den samlede personalegruppe gennemfører 1. år et fælleskursus med Stengård Skole, desuden vil der i den 3-årige periode skulle gennemføres kursusaktivitet for lærere og pædagoger, særligt på 1. og 6. årgang, til sikring af og udvikling af kompetencer - specielt inden for IT området. Styregruppen følger løbende projektet bl.a. foretages der Kvartalsvise og årlige evalueringer, statusvurderinger og justeringer Efter evaluering 1. år foretages justeringer og udvidelse af projektforløbene på alle klassetrin Afslutningsvis udarbejdes rapport som både vurderer det konkrete forløb samt peger på mulighederne for at fortsætte projektet efter periodens udløb. Bakkeskolen Ungdomsmiljø og udskoling Etablering af klubaktiviteter og praktikforløb for udskolingselever i lokalmiljøet 1 Udskolingselever Midtvejs evaluering december med fokus på:
2 Styrke de unges arbejdsmæssige og sociale færdigheder samt styrke elevernes forestillinger om et fremtidigt ungdomsuddannelses- og arbejdsliv. Øge udskolingselevernes kendskab til arbejdet i lokale virksomheder og på værkstederne i ungdomsskolen tidligere elever fra Bakkeskolen, der pt. er i gang med en ungdomsuddannelse personalet i udskolingen og indirekte virksomhederne i skolens lokalområde samt tidligere elever på Bakkeskolen Kontakten til det lokale erhvervsliv og udbytte af samarbejdet med instruktøren Den røde tråd mellem klubben og de unges fremtidsperspektiver Elevernes foreløbige udbytte af klubtilbuddet Udviklingsmulighed for de lokale virksomheder, der får mulighed for at styrke deres sociale profil Evaluering efter elevernes virksomhedspraktik med fokus på: Elevernes udbytte Virksomhedernes vilje til at fortsætte som værter. Hvordan erfaringerne kan bruges til at gøre virksomhedspraktik til en del af skolens udskolingstilbud indenfor skolens almindelige økonomiske rammer. Elevernes udbytte af klubtilbuddet i relation til formålet Rammerne for klubtilbuddet Buddinge PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil Udvikling af skolens undervisnings- og læringsmiljø inklusionsindsats faglighed og trivsel arbejdsmiljø for lærere og pædagoger læringskultur fællesskab / elevernes sociale kompetencer og forebygge problemadfærd. Alle dele af skolens virke og alle skolens aktører: Alle elever børn med særlige behov, foregribende tiltag og børn i normalområdet Alle medarbejdere udvikler kompetencer ift. inkluderende læringsmiljø / anerkendende tiltag / klasseledelse / positiv anvendt psykologi Der udarbejdes hændelsesrapporter. Disse rapporter indskrives i evalueringsdatabasen SWIS. Socialstyrelsen og skolen kan løbende trække på evalueringsresultater herfra. Slutevaluering 1. juni 2015 Forældrene 2
3 Enghavegård Læring og IT Videreudvikling af inkluderende læringsmiljøer med mange måder at lære på Udvikling af elevernes it-kompetencer inden for leg og læring Videreudvikle, systematisere og optimere de tiltag på it området, der allerede er i gang samt udvide med andre områder inden for digitale medier. Med henblik på: At give børnene mere direkte adgang til digitale informationer og undervisning. At gøre undervisningen mere dynamisk, inkluderende og differentierende i forhold til det enkelte barn og fællesskabet. At muliggøre samspil mellem computer, tablets/ipads og IWB. At udvikle børn og unges læsning, herunder multimodale læsning. At muliggøre (for de unge) en højere grad af projektorienteret arbejde med it som en integreret del af undervisningen, i så mange sammenhænge som muligt. At skabe motivation og nysgerrighed. At skabe mediekompetente og mediekritiske børn og unge. At skabe undervisning, hvor børn og unge er aktive i egen læringsproces Skolens lærere, pædagoger, børn, forældre og ledelse Internt: Opfølgning på lærermøder, ved teamsamtaler. Fokus på evaluering fra teamene i form af skriftlighed inspireret af Evalueringsinstitutet. Ledelsen har sin gang i klasserne (Walk Through model) Ledelsen følger aktivt op på det, den ser. Eksternt: Skolens medarbejdere evaluerer og formidler deres erfaringer med indsats og resultater - til kolleger på skolen og i et samarbejde med forvaltningen og Gladsaxe Pædagogiske Videns- og Dokumentationscenter. Udviklingsprojektet følges, dokumenteres og evalueres i forbindelse med skolens årlige kontraktsamtale/kontrakt og afrapporteres i skolens kvalitetsrapport. Skolen videreformidler til de øvrige skoler fx via skolernes lokale udviklingsråd, det centrale udviklingsråd, Skolerådet mv. Gladsaxe Motivation og mestring Et udviklingsprojekt, der gennem styrkebaseret pædagogik, differentierede og tydelige læringsmål, flow, anerkendelse, læringsstile, 3 Projektet retter sig mod alle læreres faglige udvikling og praksis samt alle elevernes faglige udvikling. Skoleår 2012/ 2013 afslutning: Elevevaluering (undtaget
4 IT og læring IT-baseret undervisning, konkurrenceelementer samt motion og samarbejdsøvelser: øger elevens trivsel og læring. kompetenceløft hos det pædagogiske personale med henblik på at kvalificere arbejdet indenfor IT og læring og skabe entreprenørskab hos den samlede elevgruppe dette med særlig fokus på drenge samt tosprogede elever. læseudvikling) samt medarbejderevaluering. Vil indgå som grundforskning i Masteropgave i positiv psykologi ved cand. pæd. psyk. Mette Ledertoug. Skoleår 2012/ 2013 afslutning: IT evaluering, 1. del. Ved ledelsen ved Gladsaxe Skole gennem kvantitative vurderinger samt kvalitative interviews. Skoleår 2013/ 2014, løbende: Læseniveau. Ved læsetest (bruges normalt af Gladsaxe kommune) af den samlede elevgruppe nøjagtigt 1 år efter projektstart for den enkelte årgang. Testresultater sammenlignes statistisk med foregående års udvikling på et år. Skoleår 2014/ 2015 afslutning: IT, evaluering, 2. del. Ad del 1. Skoleår 2014/ 2015 afslutning: Implementeringsevaluering. Kvantitativ opgørelse gennem analyse af årganges årshjul samt kvalitative interviews. Grønnemose Grønnemose Skole - en vellykket fusion At få etableret Grønnemose skole, som en ny, højprofileret idræts- bevægelsesskole som en del af det integrerede helhedstilbud kræver, at der tilrettelægges og gennemføres en række fusionsprocesser. Projektet beskriver disse tilrettelagte processer De beskrevne tiltag retter sig mod henholdsvis bestyrelse, medarbejdere, forældre og børn med en naturlig inddragelse af de nedsatte underarbejdsgrupper jf den overordnede projektorganisering. Processen evalueres løbende i særligt nedsatte fora herunder evalueringscafeer og på personaleseminarer. Projektet vil ligeledes opstille markører/milepæle for skoleåret 4
5 enkeltvis og i sin helhed og anviser ledelsens planlagte tiltag for at opnå en succesfuld samlet fusion - fysisk, organisatorisk, fagligt og pædagogisk. Tiltagene omfatter blandt andet etablering af fælles mødefora, udvidet kommunikationstrategi, fælles kompetenceudvikling for medarbejdere med fokus på profildelen og konkretisering af et fælles pædagogisk grundlag for det samlede tilbud. 2012/13, så det sikres, at projektets delmål nås. Fusionsprocesserne må anskues dynamisk, hvorfor den løbende evaluering er af afgørende betydning i forhold til at sikre fremdrift, målopfyldelse og eventuel justering af de satte delmål Mørkhøj Innovation og kreativitet Udvikling af udskolingselevernes motivation og lyst til at lære, med særligt fokus på drengene Opbygning af 4 væsentlige innovations- og iværksættende kompetencer hos elever og lærere: o Relationskompetence evnen til at opbygge og aktivere relationer o Meningskompetence evnen til at skabe mening i det man gør o Forandringskompetence evnen til at omstille sig til nye situationer o Handlingskompetence evnen til at få ting til at ske Udvikling af elevernes evne til at stille undrende spørgsmål, der giver adgang til ny viden Bygge bro mellem elevernes skolefaglige kompetencer og deres hverdagsliv Udfordre klasseværelset og klasseorganiseringen som ramme for læring 5 Projektets primære målgruppe er elever og lærere i udskolingen på Mørkhøj skole. Projektet er organiseret omkring 4 udviklingscyklusser af 2-6 ugers varighed. Udviklingscyklusserne vil blive afviklet ligeligt hen over de første ¾ dele af skoleåret 2012/13. Hver udviklingscyklus vil blive evalueret umiddelbart efter den er blevet afviklet med fokus på konkrete mål for eleverne og lærerne. Eksempler på konkrete mål kan være: Eleverne skal udvikle større seriøsitet og engagement omkring deres skolearbejde Elevernes personlige styrkeområde skal bringes i anvendelse Lærerne skal skabe læreprocesser, hvor alle lærer med og af hinanden Lærerne skal skabe laboratorielignende læreprocesser drevet af elevernes
6 Stengård Innovation og kreativitet Udvikling af en praksis og en skolekultur, hvor kreativitet og innovation får fylde på lige fod med en høj faglighed Udvikling af læreres, pædagogers og elevers kreative og innovative kompetencer Udfoldelse af kreativitet og innovation i praksis i lærende fællesskaber Målgruppen er i udgangspunktet og på længere sigt alle elever og medarbejdere. Målgruppens vigtigste aktører i selve projektperioden er: Eleverne og lærer/pædagogteamet i to 2. klasser Elever og lærerteam i en 7. klasse Elever og lærerteam i en.8. klasse nysgerrighed Den viden som hver evaluering skaber vil blive inddraget i tilrettelæggelsen af den kommende udviklingscyklus, hvor også nye mål vil indgå. Afslutningsvis vil hele projektet blive evalueret ud fra virkningsevalueringsmetoden. Det samlede projekt og delprojekterne dokumenteres løbende i en elektronisk logbog. Skolens Udviklingsråd vil udarbejde en skabelon og tidsplan, der giver mulighed for en løbende og a jourført evaluering af projektet. Den vil også komme til at spille tæt sammen med en udarbejdet kommunikationsstrategi. Skolen tilpasser i øvrigt dokumentation og evaluering i forhold til de retningslinjer, der udarbejdes af forvaltningen og/eller GPV Søborg PALS Udvikling af skolens undervisnings- og læringsmiljø inklusionsindsats faglighed og trivsel arbejdsmiljø for lærere og pædagoger læringskultur fællesskab / elevernes sociale kompetencer og 6 Alle dele af skolens virke og alle skolens aktører: Alle elever børn med særlige behov, foregribende tiltag og børn i normalområdet Alle medarbejdere udvikler kompetencer ift. inkluderende læringsmiljø / anerkendende tiltag / Der udarbejdes hændelsesrapporter. Disse rapporter indskrives i evalueringsdatabasen SWIS. Socialstyrelsen og skolen kan løbende trække på evalueringsresultater herfra. Slutevaluering 1. juni 2015
7 forebygge problemadfærd. klasseledelse / positiv anvendt psykologi Forældrene Vadgård PALS Udvikling af skolens undervisnings- og læringsmiljø inklusionsindsats faglighed og trivsel arbejdsmiljø for lærere og pædagoger læringskultur fællesskab / elevernes sociale kompetencer og forebygge problemadfærd. Alle dele af skolens virke og alle skolens aktører: Alle elever børn med særlige behov, foregribende tiltag og børn i normalområdet Alle medarbejdere udvikler kompetencer ift. inkluderende læringsmiljø / anerkendende tiltag / klasseledelse / positiv anvendt psykologi Forældrene Der udarbejdes hændelsesrapporter. Disse rapporter indskrives i evalueringsdatabasen SWIS. Socialstyrelsen og skolen kan løbende trække på evalueringsresultater herfra. Slutevaluering 1. juni 2015 Værebro / Skovbrynet IT og Læring Den digitale skoletaske Afprøve nye læringsformer og digitale undervisningsmidler Samle idéer og erfaringer med i hvilket omfang disse kan: o understøtte og styrke elevernes motivation, faglige evner og sociale relationer o Udvikle nye innovative og kreative potentialer i undervisning og læring o Fremme inklusion og støtte elever med særlige behov o Gøre en positiv forskel for pigers og især drenges motivation og læringsudbytte o Understøtte formidling og dokumentation af elevernes arbejder og opgaveløsning o Anvendes som kommunikationsmiddel og platform for at skabe sociale relationer på tværs af klasser, skoler og lande. Elever i indskolingen; klasse, incl. taleklasse og indskolingsspecialgruppeordning (0.-2. kl.) Lærere og pædagoger i indskoling og SFO Projektforløb og proces midtvejsevalueres januar 2013 i samarbejde med konsulenter og evt. forskere ved UCC. Projektets resultater i forhold til mål og succéskriterier evalueres i efteråret Projektets erfaringer og anbefalinger videndeles - i samarbejde med GPV - til BKF og kommunens øvrige skoler efteråret
8 Skabe et fagprofessionelt forum for videndeling om og evaluering af digitale læringsmidler internt på skolen og med andre skoler i Gladsaxe Kommune. 10.kc / GKU Ungdoms- og Uddannelsescenter Opbygning af en fælles pædagogisk organisation med relevante fora og beslutningsorganer/procedurer. Projektet retter sig i første omgang mod personalet i GUUC. Processen evalueres løbende i forbindelse med personaleseminarerne. Opbygning af fælles referenceramme, viden og begreber om unge, ungdomskultur, læring og uddannelse Udvikling af en fælles platform for det pædagogiske arbejde på det kommende GUUC et fælles pædagogisk grundlag, der: Der foretages en procesevaluering ultimo Projektets resultater bliver evalueret første gang i forbindelse med evalueringen af skoleåret o Bygger på medarbejdernes erfaringer og et forskningsbaseret grundlag. o Indeholder værdigrundlag, målsætninger, procedurer og principper o Beskriver samarbejdet og videndelingen både internt i det enkelte team, i det tværfaglige samarbejde på centerniveau og i forhold til eksterne samarbejdspartnere. 8
Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereMålet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereResultatkontrakt for Næsby Skole
Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereKvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mereBaggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:
Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereREVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:
REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: Næstved Kommune Kultur og Borgerservice Projekttitel: Åben
Læs mereKvalitetsudvikling på skoleområdet
Kvalitetsudvikling på skoleområdet Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Baggrund... 2 2. Kontraktstyring på skoleområdet... 2 2.1 Kontrakten som styringsredskab... 2 2.2 Styringskæden... 3 2.3 Skolelederkontrakt...
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereRammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune
Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale
Læs mereUdvalg for skole og ungdomsuddannelse
Beslutning: Afrapportering på Fortsat Fremgang for Furesø: Løft af elever, der har svært ved indlæring (pkt. 3.6) Sagsnr. i ESDH: 18/18826 Beslutningskompetence: Beslutningstema: Udvalg for skole og ungdomsuddannelse
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereUdviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:
Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende
Læs mereBilag 1 - Sammenfatning. Strategi for implementering af folkeskolereformen i Køge Kommune
Bilag 1 - Sammenfatning Strategi for implementering af folkeskolereformen i Køge Kommune 2015-2019 Sammenfatning Børne- og Ungeforvaltningen, den 25. februar 2015 1 Systematik og overblik Folkeskolereformens
Læs mereDet åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer
Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)
Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere 5/12/2015 April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere Redaktion: Design: Fotografi:
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE. Indhold. Børne- og kulturforvaltningen. Af: Mette Mariendal og Mads Aagaard. d. 20. juni 2013
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og kulturforvaltningen Statusrapport for implementeringen af PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil) første år. Af: Mette Mariendal og Mads Aagaard d. 20. juni 2013 Indhold Baggrund...
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereSådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen
Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål
Læs mereUdviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger
Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Læs mereVores mission og vision i. altid i bevægelse-
Vores mission og vision i altid i bevægelse- 1 MISSION OG VISION Missionen er Landsbyordningens overordnede opgave. Visionen er udtryk for den retning, som Landsbyordningen ønsker at udvikle sig hen imod.
Læs mereog respekt for andre. Dette arbejde foregår i tæt samarbejde med aktiv deltagelse i det demokratiske samfund, hvor
Forord skolepolitik 2012-2015 Arbejdet med denne skolepolitik er foregået i en proces, hvor mange elever, forældre, medarbejdere og borgere har været inddraget for at skabe et bredest muligt fundament
Læs mereEgebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen (BKF)
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.
Læs mereSkolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Skolen skal udvikle kompetencer hos børnene, som sætter dem i stand til at håndtere
Læs mereOpfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereSådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Læs mereUdvalg for skole og ungdomsuddannelse Den 4. december Løft af elever, der har svært ved indlæring
Udvalg for skole og ungdomsuddannelse Den 4. december 2018 Afrapportering på byrådets arbejdsprogram. Løft af elever, der har svært ved indlæring Kontekst og baggrund for indsatsområdet: Arbejdet med byrådets
Læs merePå vej mod folkeskolereformen marts 2014
Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereSkoledagen styres af elevernes læring
LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er
Læs mereTitel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune
Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning
Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereIntegration på Enghøjskolen 2011/12
1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereKontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14
Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereStrategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1
Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereSkolepolitik
Skolepolitik 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. FORORD 3 2. INDLEDNING 4 2.1 SKOLEPOLITIKKENS RAMMER 4 2.2 SKOLEPOLITIKKENS OPBYGNING 5 3. SKOLEPOLITIKKENS LÆRINGSSYN OG VÆRDIGRUNDLAG 5 4. SKOLEPOLITISKE
Læs merefor Sinding-Ørre Midtpunkt,
2014-2015 Udviklingsplan for Sinding-Ørre Midtpunkt, skolen Center for Børn og Læring Herning Kommune Indhold Skabelon til udviklingsplanen 2014-2015... 2 Oversigt over målsætninger... 2 Oversigt over
Læs mereÅben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015
Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles
Læs mereUdfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet
Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:
Læs mereSkemaer til udfyldelse af Udviklingsplanen - Målsætninger
Skemaer til udfyldelse af Udviklingsplanen - Målsætninger Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereAlle børn skal lære mere
Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereForord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010
Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale
Læs mereForpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og
Læs mereBilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler
Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereKontraktmål for Læringscenter Himmerland
Kontraktmål for Læringscenter Himmerland Tema Mål Indsats Handling Ansvarlig Evaluering Læring og inklusion - læringsmål De faglige fællesskaber og faglige netværk på tværs af skoler og dagtilbud skal
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereElverdamsskolen. Uddannelsesparathed, Inklusion Styrket faglighed
Elverdamsskolen Uddannelsesparathed, Inklusion Styrket faglighed Elverdamsskolen Skoleleder Anders Bo Hansen Telefon 7236 6387 Afdeling Stestrup Skole 7236 7370 SFO 7236 7651 Daglig leder Henning Møller
Læs mereAfprøvning af Tablets evaluering
GLADSAXE KOMMUNE Skole og Familie Bilag 1: Evaluering af afprøvningen af tablets på seks skoler NOTAT Dato: 27. maj 2013 Af: Peter Dam Larsen Bilag 1: Afprøvning af Tablets evaluering J. nr. 27.00.00A00
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereVejen til. Fremtidens skole. i Skanderborg Kommune
Vejen til Fremtidens skole i Skanderborg Kommune Forord Indledning Politiske visioner Indsa Sammenhængende børnepolitik Vejen til fremtidens skole i Skanderborg Kommune tager udgangspunkt i den politiske
Læs merePartnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge
Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet
Læs mereDyhrs Skole Sct. Mikkelsgade Slagelse
Uddannelsesplan for lærerpraktikanter på er en tresporet privatskole med 685 elever. Skolen ligger i Slagelse midtby, en større provinsby i Slagelse Kmune. Skolens personale består af 41 lærere, 4 sekretærer,
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereÅrsplan for Endrupskolen
Årsplan for Endrupskolen Periode: marts 2018-august 2019 Hvem er vi? Endrupskolen er en af Fredensborg Kommunes 6 folkeskoler. Skolen har 2 spor fra 0. 9. klasse, samt et kommunalt specialklassetilbud.
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereSelvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
Læs mere