UDVIKLINGSKONTRAKT 2018

Transkript

1 1

2 UDVIKLINGSKONTRAKT 2018 I udviklingskontrakten fremgår det, hvilke udviklingsmål vi skal arbejde med i løbet af Udviklingsmålene viser, hvordan vi vil bidrage til realiseringen af Skanderborg Kommunens politikker og forandringer, hvordan vi vil arbejde sammen med andre dele af det kommunale fællesskab og hvordan vi vil realisere vores egne lokale ambitioner. For udviklingskontrakten gælder det, at den præges af de 3 såkaldte innovationsspor Kommune 3.0, Det Fælles Vi og Fremtidens folkestyre som er udstukket af Skanderborg Kommune. For vores udviklingskontrakt er de mest betydningsfulde elementer i innovationssporene som skitseret i nedenstående figur: Kommune 3.0 Grundopfattelse: Robusthed og trivsel fremmes når mennesker får mulighed for at bruge egne kræfter og tage ansvar gerne i fællesskab med andre. Fokus på borgernes ressourcer. Det Fælles Vi Forpligtelse til at tænke på tværs af fag og arbejdspladser mv. Tillid, relationer, ressourcedeling og nytænkning er nøgleord. Fokus på bæredygtige arbejdskulturer. Fremtidens Folkestyre Synliggørelse og omsætning af kommunalpolitiske beslutninger i praksis. Udvikling af samspillet med borgerrepræsentanter. Som det vil fremgå i beskrivelsen af udviklingsindsatsen i 2018 er innovationssporene i høj grad, og på forskellig vis, indtænkt i dagtilbuddets udviklingsmål. For at skabe overblik og gøre udviklingskontrakten mere læsevenlig er beskrivelsen af aktiviteter og opfølgning under de forskellige udviklingsmål struktureret i forhold til fokusområder. Dette velvidende, at modellen er en forsimpling af virkeligheden bl.a. fordi nogle aktiviteter med rette kan placeres under flere fokusområder. 2

3 1. FORTSAT STYRKELSE AF RELATIONS-KOMPETENCER Relations-kompetence er fundament for vores faglighed og fællesskab om børnenes trivsel, udvikling og læring. Vores fortsatte indsats på området består overordnet af udviklings- og fusionsprojektet Relationer i centrum samt af en massiv opkvalificering af medarbejdere og ledelse via uddannelse i Rarrt-1 og 2. Det 3-årige projekt og uddannelsesforløbene gennemføres i samarbejde med Center for Dynamisk Psykologi. Med projektet og uddannelsesforløbene ønsker vi at opkvalificere alle medarbejderes relationskompetence i samarbejdet, tilgangen til hinanden, det pædagogiske arbejde og i alt hvad vi foretager os som mennesker. Prioriteringen af området bygger bl.a. på undersøgelser, der peger på, at kvalitative relationer bidrager til udvikling af børns robusthed og evne til at mestre livet. Indsatsen omfatter alle i Hørning Dagtilbud. Gennem et fælles sprog og en fælles bevidsthed vil vi styrke det faglige samarbejde i, og på tværs af, afdelinger i Hørning Dagtilbud. For børn er de mest betydningsfulde relationer til deres forældre. Derfor er en vigtig del af arbejdet med dette udviklingsmål at styrke dialogen og samarbejdet med børnenes forældre. Sammen kan vi styrke børnene bedst muligt! Arbejdet med udviklingsmålet indskriver sig således i innovationssporene Kommune 3.0 og Det Fælles Vi. Udviklingspunktet indgår samtidigt i en understøttende dialektisk proces med indsatsområderne Styrket kvalitet i dagtilbud og Styrket fokus på forældresamarbejde. Udviklingsmålet Fortsat styrkelse af relations-kompetencer søges indfriet på følgende måde: Fortsat uddannelse af pædagogiske medarbejdere og ledere i Rarrt-1. Fortsat uddannelse af pædagoger og ledere til certificerede vejledere i Rarrt (Rarrt-2). Rarrt-uddannelsesforløbene udvides med en undervisningsgang, der sætter fokus på samspillet mellem Rarrt og At lære, at lære. Der afholdes en pædagogisk lørdag med Center for Dynamisk Psykologi. Fokus på samspillet mellem Rarrt og At lære, at lære samt på formidling. Ledelsen indgår i et teamcoachingforløb samt i individuelle coachingforløb med Center for Dynamisk Psykologi. Ledelsen vil hvert kvartal afholde et evalueringsmøde med Center for Dynamisk Psykologi. Der gives feedback på ledelsens og personalets progression i relations-kompetencer samt på dagtilbuddets fusionsprocesser. 3

4 Implementering Der afholdes 2 vejleder-møder med deltagelse af ledelsen. På mødet drøftes bl.a. den fremtidige ramme for vejlederfunktionen i dagtilbuddet. Denne ramme justeres løbende. Rarrt er kontinuerligt et dagsordenspunkt på stue-møder dette bl.a. i form af interaktionsanalyse (priktest) og video-analyse. Vi har fokus på kvalitativ kommunikation, dokumentation og dialog med forældre vedrørende projektet på såvel digitale platforme som på møder. Dagtilbuddets arbejdsgruppe - RALI2 - arbejder løbende med implementering af det pædagogiske fundament i dagtilbuddet. Implementeringen af RARRT evalueres på p- møder, LMU-møder samt i RALI2, ledelse og bestyrelse. Der afholdes muligvis GRUS med fokus på implementeringen af Rarrt i praksis. Videndeling Vi er oplægsholdere ved en inspirationsaften for kollegaer i kommunen om anvendelse af Rarrt i praksis. Oplægget evalueres på dagtilbudsleder-niveau. Forældresamarbejde De certificerede Rarrt-vejledere tilbyder forældre og kollegaer vejledning i givne relationelle fokuspunkter. Der afholdes et forældremøde med temaet Rarrt. På mødet er der fokus på, hvordan tilgangen Rarrt kan bringes i spil i relation til konkrete udfordringer i hverdagen. Forældremødet evalueres i bestyrelse og ledelse. 2. FORTSAT FOKUS PÅ AT LÆRE, AT LÆRE I Skanderborg Kommune har vi valgt at arbejde videre med At lære, at lære med at fremme og motivere et udviklende tankesæt og styrke børnenes læringspotentiale! I 2018 vil vi fortsat opkvalificere medarbejdere indenfor At lære, at lære og være optaget af at understøtte implementeringen af At lære, at lære i praksis. Vi vil have et særligt fokus på det udviklende tankesæt og på processer i forbindelse med feedback. Indsatsområdet indskriver sig i innovationssporene Det Fælles Vi og Kommune 3.0. Udviklingsmålet indtænkes også i arbejdet med indsatsområdet Styrket kvalitet i dagtilbud og det forfølges på nedenstående måde: 4

5 Vi vil fortsat tage del i Skanderborg Kommunes uddannelsestilbud i forhold til, hvordan børns læring bedst muligt understøttes, herunder deltage i deres tilbud om coaching. Der er øget fokus på coaching-delen. Dette sker ved, at vi ansætter en ekstra medarbejder, som skal hjælpe med at skabe rum for kollegial-coaching i dagligdagen. Mogens Sønderby holder oplæg om At lære, at lære for nye medarbejdere og forældre. Vi evaluerer i bestyrelse, RALI2, ledelse og LMU. Implementering At lære at lære tænkes aktivt ind i hvilke mål og tiltag, vi bruger i arbejdet med vores læreplaner. Vi har fokus på, at vi som rollemodeller viser vejen for børnenes læringspotentiale. Ledelsen understøtter anvendelse af ny viden om børns læring, herunder nye prioriteringer og praksisændringer i dagtilbuddet. Alle deler deres viden om, og bidrager til, at At lære, at lære lever i vores dagtilbud. Ledelsen understøtter medarbejdernes arbejde med pædagogiske tiltag inden for de fem fokusområder i At lære, at lære : - At udvikle et fælles læringssprog. - At motivere et udviklende tankesæt. - At skabe klarhed om læringsintentioner. - At fremme relationskompetence. - At give og modtage feedback. Vi udveksler erfaringer og videndeler på p-møder samt i bestyrelse, ledelse, LMU og div. arbejdsgrupper. Vi er i kontinuerlig dialog om nye og igangværende tiltag i relation til At lære, at lære i ledelsesteamet, i LMU og på p-møder. Vi dokumenterer med Imovies på BørneIntra. Forældresamarbejde Mogens Sønderby holder oplæg om At lære, at lære for nye medarbejdere og forældre. Vi evaluerer i bestyrelse, ledelse og LMU. 5

6 3. FORTSAT FOKUS PÅ SUNDHED HERUNDER SØVN, KOST OG MOTION FOR BÅDE BØRN OG VOKSNE For at understøtte Sundhedspolitikken i Skanderborg Kommune og Sundhedsstyrelsens anbefalinger har vi valgt at fokusere på børn og voksnes sundhed. Dette sker bl.a. gennem udarbejdelse af dagtilbuddets egen sundhedspolitik. Dette udviklingsmål indskriver sig, i kraft af stor forældreinvolvering på området, i innovationssporene Kommune 3.0 og Det Fælles Vi. Udviklingsmålet forfølges konkret således: Sundhedsudvalget og den kostfaglige koordinator afholder møde med Kirsten Ravnsbøl. Vores køkkenpersonale opdateres løbende via kurser. Ved årets udgang evaluerer vi i ledelse og Sundhedsudvalg, hvordan det går i vores køkkener. Vi indsamler erfaringer fra køkkener og de forskellige stuer evt. ved hjælp af en brugerundersøgelse på intra. Videndeling Vores køkkenpersonale videndeler på møder på tværs af afdelingerne. Der evalueres ved køkkenmøder, som afholdes ca. 4 gange om året. Udarbejdelse af grundlag for praksis Vi færdiggør vores nye sundhedspolitik i Sundhedsudvalget. Sundhedspolitikken diskuteres i bestyrelsen inden, den sendes ud. Vi evaluerer politikken i Sundhedsudvalget, LMU, bestyrelse og ledelse i slutningen af Implementering Vi implementerer vores nye sundhedspolitik i praksis. Vi afholder motionsdage i form af løbeklub, OL og skolernes motionsdag. Vi afholder åbent køkken. Her kan forældre se og smage på noget af det mad, vi serverer i dagtilbuddet samt snakke med vores køkkenpersonale. Vi praktiserer vores søvnpolitik. Vi bringer i højere grad vores bevægelses-ambassadører i spil ved, at de udarbejder et inspirationskatalog med aktiviteter, der dagligt kan bringe pulsen op hos vores børn. Inspirationskataloget tænkes som en del af sundhedspolitikken. Kontinuerlig sparring og evaluering på stue- og p-møder samt i Sundhedsudvalget. Køkkenpersonalet evaluerer efter afholdelse af åbent køkken. Vi evaluerer den samlede indsats i slutningen af året i Sundhedsudvalg, ledelse, LMU og bestyrelse. Søvnpolitikken evalueres i Sundhedsudvalg, LMU, ledelse og bestyrelse. 6

7 4. STYRKET KVALITET I DAGTILBUD I arbejdet med dette mål vil vi inddrage 2 områder. For det første dagtilbudsreformen i form af de nye styrkede læreplaner i et relationelt perspektiv og for det andet den nye tilsynsmodel. Udviklingsmålet indskriver sig i innovationssporet Kommune 3.0 og Det Fælles Vi og knytter an til det lokale udviklingsmål Fortsat styrkelse af relations-kompetencer. I 2018 vil vi arbejde med udviklingsmålet på følgende måde: Dagtilbuddets overordnede ramme for arbejdet med de nye styrkede læreplaner præsenteres på et p-møde for alt pædagogisk personale i dagtilbuddet. Vi evaluerer sidst på året, når vi har været igennem alle læreplanstemaerne, i læreplansgruppen, LMU og ledelse. Implementering I dagtilbuddets afdelinger arbejdes der med at udfylde den overordnede læreplansramme på forskellige måder, Den overordnede ramme bliver omsat til differentieret praksis. Implementeringen understøttes af vores årshjul for arbejde med læreplaner. Vi styrker den fremadrettede videndeling ved at samle beskrivelser af arbejdet med læreplaner fra hele dagtilbuddet i en samlemappe på personale-intra. Efter arbejdet med hvert læreplanstema vil der være 28 beskrivelser i mappen. Vi evaluerer arbejdet med læreplaner på alle afdelingsmøder samt løbende på stue- og ledelsesmøder. Tilsynsmodellen evalueres på stue-møder, p-møder, leder-møder, i bestyrelsen og i LMU. Udarbejdelse af grundlag for praksis En medarbejder deltager i den tværgående arbejdsgruppe, som udarbejder den nye tilsynsmodel. Dagtilbuddet deltager i afprøvningen af den næsten færdige tilsynsmodel. Afprøvningen evalueres og den endelige tilsynsmodel udarbejdes. Tilsynsmodellen evalueres på stue-møder, p-møder, leder-møder, i bestyrelsen og i LMU. 7

8 5. UDARBEJDELSE OG IMPLEMENTERING AF TRIVELS- OG ANTI-MOBBESTRATEGI Realiseringen af dette mål sker i samarbejde med Red Barnet og i distrikt-forums regi. Udviklingsmålet kan dermed ses som en del af innovationssporet Det Fælles Vi. Målet er i tråd med udviklingsmålet Fortsat styrkelse af relations-kompetencer og søges indfriet på følgende måde: Videndeling og forældresamarbejde Afholdelse af workshop for bestyrelser og foreninger i Hørning med temaet fælles bæredygtig trivselskultur for børn og unge i distrikt Hørning. Forløbet afsluttes med en fælles børnefest i Hørning. Festen foregår ikke det samme sted, men på samme tidspunkt. Evaluering i distriktforums-regi samt i ledelse og LMU. Udarbejdelse af grundlag for praksis Udarbejdelse af Trivsels- og antimobbestrategi for Hørning Dagtilbud Evalueres i ledelse, LMU, bestyrelse og i distrikt-forums-regi. Implementering Vi opprioriterer brugen af Fri for mobberi. Løbende evaluering på stue-møder sammen med daglig leder. 6. STYRKELSE AF FORÆLDRESAMARBEJDE De vigtigste personer i børns liv er deres forældre. At skabe de bedst mulige betingelser for børns trivsel, udvikling og læring kræver således et tæt og konstruktivt forældresamarbejde. Vi ønsker, at forældre involveres, bidrager, får indflydelse og indsigt i forhold til børnenes dagligdag i institutionen. Forældre oplever børnene i andre sammenhænge og relationer end det pædagogiske personale. De har dermed en anden viden om, og andre perspektiver på, deres børn end personalet. Det skal vi i størst mulig omfang gøre brug af! Udviklingsmålet kan ses som en del af innovationssporet Kommune 3.0, Det Fælles Vi og Fremtidens Folkestyre og er i tråd med udviklingsmålet Fortsat styrkelse af relationskompetencer. I 2018 søges målet indfriet på følgende måde: 8

9 En forældresamarbejds-arbejdsgruppe deltager i et uge-kursus om udvidet forældresamarbejde med opvækst.dk. Implementering Der nedsættes en forældresamarbejdsarbejdsgruppe bestående af enkelte personaleog forældrerepræsentanter (2 bestyrelsesmedlemmer), som deltager i et kursus om forældresamarbejde. Inden kurset udarbejdes en procesplan, som understøtter formålet med det efterfølgende forløb. Arbejdsgruppens opgave er at finde frem til hvilke parametre, der er relevante at tage i betragtning for at opkvalificere vores fremadrettede forældresamarbejde. Rarrt-vejledning af forældre. Kuffert-projekt, der styrker relationen mellem hjem og daginstitution. Forældre inviteres til kaffeeftermiddage 4 gange om året. Indsatsen på området evalueres i LMU, bestyrelse og ledelse. Der laves evt. en brugerundersøgelse omkring forældrenes tilfredshed med forældresamarbejdet. 7. STYRKELSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM KOMMUNALE POLITIKKER OG DAGLIG PRAKSIS Med dette mål ønsker vi at medvirke til, at den overordnede kommunalpolitiske ramme omsættes til praksis. Ambitionen er mere specifikt at udbrede kendskabet til Kommune 3.0, Den bedste start på livet, dagtilbuddets udviklingskontrakt og de 3 innovationsspor samt at understøtte implementering af disse i praksis. Målet kan således ses som et direkte led i arbejdet med realisering af innovationssporet Kommune 3.0. Overordnet vil vi igangsætte en proces, der skal bevidstgøre og synliggøre, hvordan vi lokalt forstår og omsætter kommunalpolitik til praksis. Indsatsområdet er dermed også et led i realiseringen af innovationssporet Fremtidens Folkestyre. Planen for arbejdet med området er som følger: Alle pædagogiske medarbejdere får udleveret et kompendium bestående af vores udviklingskontrakt for 2018 og af tekster, der redegør for Den bedste start på livet, Vi evaluerer på den umiddelbare virkning af de konkrete tiltag i LMU og ledelse. 9

10 Implementering Kommune 3.0 og de 3 innovationsspor. Der lægges en film om Kommune 3.0 på personale-intra. I alle afdelinger afholdes der et p-møde, hvor temaet er vores udviklingskontrakt, Den bedste start på livet og de 3 innovationsspor herunder Kommune 3.0. På mødet inddeles personalet i grupper, der skal arbejde med at forbinde de forskellige elementer til praksis. Hvad gør vi (har vi gjort) allerede, der kan ses som udtryk for.? Hvad skal der til for, at vi i endnu højere grad får omsat. til praksis? På p-møder fokuseres der kontinuerligt på at italesætte, hvordan tiltag og aktiviteter i hverdagen hænger sammen med og kan tænkes ind i de overordnede politikker mv.. RALI2 er frontløbere i forhold til udbredelse af viden om, og implementering af, den overordnede politiske ramme. Der fokuseres på praktiske eksempler og udvikling af et fælles sprog. I forbindelse med afdelingernes løbende evaluering af kontraktmålene tages der afsæt i det fælles sprog, som præger den politiske ramme. 8. BEDRE DATA OG STYRINGSGRUNDLAG FRA DATA TIL VIDEN Med dette udviklingsmål vil vi påbegynde en proces, hvor vi i højere grad vil afprøve i hvilket omfang og på hvilke områder, det har en positiv effekt at anlægge en mere systematisk tilgang til indsamling og brug af data. Målet i 2018 er at styrke muligheden for videndeling samt for at bringe alle medarbejderes kompetencer i spil. Udviklingsmålet, som er i tråd med Kommune 3.0 og Det fælles Vi, efterstræbes således: Implementering Vi etablerer en samlemappe på personale-intra, som muliggør videndeling om arbejde med læreplaner på tværs af afdelinger. Vi har øget fokus på hvilke kompetencer, der findes i dagtilbuddet. I slutningen af året evaluerer vi på brugen af læreplans-vidensbanken på p- møder, læreplansgruppen samt i ledelse og LMU. Skal vi fremadrettet indsamle og bruge data på andre områder f.eks. i form af udarbejdelse af individuelle kompetencebreve? 10

11 9. REALISERING AF NY FOREBYGGELSES- OG FAMILIESTRATEGI For at understøtte Den sammenhængende Børnepolitik og maksimere mulighederne for at bryde med den sociale arv har fagsekretariatet og kontraktholdere udarbejdet en ny Forebyggelses- og familiestrategi. I 2018 igangsættes således et tværfagligt pilotprojekt, der har til formål at udvikle og afprøve en fælles dialog-model. Tanken er at fremme et fælles sprog og udgangspunkt for dialoger om børn og unges udsathed. Gennem pilotprojektet udpeges dermed centrale temaer i forhold til det fremadrettede arbejde med tidlig identificering af børn, unge og familiers mistrivsel. Udviklingsmålet indskriver sig således i innovationssporene Det Fælles Vi og Kommune 3.0. Vi vil arbejde med målet på følgende måde: Udarbejdelse af grundlag for praksis Ledelsesgruppen deltager i det kommunale pilotprojekt omkring udvikling af en dialogmodel for tværfagligt samarbejde. Mette Marie Hansen, der er uddannet Cand. Psych, deltager i et TS-møde og giver feedback i forhold til vores brug af den dialog-model som projektgruppen, på nuværende tidspunkt, har udarbejdet. Den udarbejdede dialog model afprøves efterfølgende til TS-møder i Hørning Dagtilbud. De opnåede erfaringer medtages til den fælles evaluering i projektgruppen. Evaluering af erfaringer og evt. tilretning af dialog-modellen i projektgruppen. Implementering Vi bruger den endelige dialog-model som udgangspunkt for afholdelse af tværfaglige samarbejdsmøder. Vi tilstræber løbende at bringe tankegange og begreber fra dialog-modellen i spil på interne møder i relation til forståelsen af børns udfordringer. Vi evaluerer på brugen af dialog-modellen på p- møder og i ledelsen i slutningen af FORTSAT FOKUS PÅ UDVIKLING AF LEDELSESSAMARBEJDET Ledelsesteamet ser det som essentielt at styrke vores gode samarbejde. Vi arbejder med udgangspunkt i visionen: Vil du tænde, må du brænde. Vi ønsker medarbejdere, som tager ejerskab som bidrager til at realisere vores fælles vision og projekter - og det kræver god ledelse! Det kræver en dagtilbudsleder, der tager ansvar og ved hvornår, det er hensigtsmæssigt at gå henholdsvis foran, ved siden af og bagved. Det kræver daglige ledere, som spiller hinanden gode samt et ledelsesteam, der kender og viser en fælles retning for dagtilbuddets pædagogiske praksis. 11

12 God ledelse medfører følgeskab, der giver ejerskab, og er dermed en forudsætning for at skabe de bedste betingelser for den pædagogiske udvikling og det gode arbejdsmiljø! Udviklingsmålet indskriver sig i innovationsporet Det Fælles Vi og spiller sammen med indsatsområdet Fortsat styrkelse af relations-kompetencer. Målet søges indfriet på følgende måde: Fokusområder Aktiviteter Opfølgning Ledelsen deltager i ledelseskursus/- dage for at styrke teamsamarbejdet og holde fokus på kerneydelsen. Ledelsen indgår i ledelsessparring med Center for Dynamisk Psykologi i forbindelse med udviklingsprojektet Relationer i centrum. Udbyttet af disse aktiviteter evalueres hvert kvartal og ved behov i ledelsesteamet. Udarbejdelse af grundlag for praksis Ledelsen nedskriver ledelsesgrundlaget for Hørning Dagtilbud. Ledelsesgrundlaget evalueres i slutningen af året i LMU, bestyrelse og ledelse. Implementering Ledelsen afholder teammøder hver 14. dag. Ledelsen afholder teamdage, hvor der diskuteres konkrete emner. Ledelsen prioriterer tid til den uformelle dialog. Dagtilbudslederen indbyder til løbende individuel sparring med de daglige ledere efter behov eller mindst en gang hvert kvartal. Gennem dialog er det dagtilbudslederens ansvar at være med til at sikre, at de daglige ledere aldrig er i tvivl om dagtilbudslederens retning og opbakning. Der afholdes LUS med alle i ledelsen. Der laves et dialogforum på medarbejderniveau mindst en gang om året med emnet: Opleves ledelsen klar og tydelig? Der spørges ind til medarbejdernes oplevelse af ledelsessamarbejdet til deres MUS-samtaler. I forbindelse med LUS afdækkes, i hvilken grad de daglige ledere kender deres ledelsesopgave. 12