VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.16 Fælledparken

Transkript

1 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Fælledparken 4.16

2 4.16 Fælledparken Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og spekulant boligbyggeri en ny bevægelse. De nye tanker lagde vægt på lys og luft i boligbyggeri, så den nye samfundsgruppe - arbejderne - kunne nyde grønne områder og have mulighed for sportsudfoldelse nær deres bolig. Man lagde vægt på det sunde mennesker, dvs. den sunde krop, og derfor opstod foruden boligbyggeri i grønne sunde omgivelser også div. offentlige bygninger, som hospitaler, plejehjem og skoler, der blev bygget efter samme princip. Grønne områder Den moderne industrialisering fra omkring 1840 resulterede i en byvækst, der skabte hidtil usete koncentrationer af dårlige boliger uden adgang til grønne områder. Som en reaktion herpå opstod der i første del af 1900-tallet nye byidealer, hvor man lagde vægt på sunde boliger i Oversigtskortet viser de 18 kulturmiljøer, der er i Kommuneplan 2011 under afsnittet 'Københavnernes velfærd'. For hvert af kulturmiljøerne er der udarbejdet en baggrundsrapport. Denne rapport omhandler 4.16 Fælledparken, markeret med den blå cirkel. 2

3 grønne omgivelser. Den moderne tankegang afspejler sig både i den eksisterende boligmasse (sanering), og ikke mindst i planlægning af nye boligområder, hvor der fra starten skabes plads mellem husene, grønne områder, lysere boliger, altaner mm. De nye tanker har betydet meget for den måde man planlægger og anlægger nye boligområder på - også i dag. Forbillederne blev især hentet i England, men også franske byggerier inspirerede. Med den ændrede opfattelse af, hvordan bolig- og byområder skulle indrettes blev livet i det offentlige rum også anderledes - der skabes i højere grad rum for alle befolkningsgrupper. Hvor parkerne før havde karakter af et fint sted, man kom og så på, og hvor de rige mennesker spadserede, blev der nu fokus på friluftsliv, bevægelse og idræt også for de almindelige borgere. I perioden etableres en række store planlagte parker med idrætsanlæg og - en særlig dansk variant - kolonihaver, der ud over at give Udsigt over Blegdamsfælled og frimurerlogen bagved. lys og luft, også gav arbejderne mulighed for at dyrke grøntsager til eget forbrug, hvilket kom til få en enorm indvirkning på arbejdernes sundhedstilstand efter de to verdenskrige. Med til fortællingen hører også de nye kommunalt anlagte kirkegårde. Afgrænsning af kulturmiljøet Stedet Bærende bevaringsværdier Kulturmiljøet omfatter Fælledparken, Blegdamsfælleden, Fælledbadet, Klosterfælleden og Østerbro Stadion. Værdifulde landskabsflader 3

4 Sådan skrev arkitekt, profosser Ole Thomassen i en artikel i Den gode by fra 1981 om Fælledparken, og denne fortælling er fortsat gældende. Kulturmiljøets bevaringsværdier Østerbro Stadions med B93 s tennishal, Idrætshuset og Østerbro Svømmehal Fælleden, de store græsarealer De store træplantninger, der omkranser parken Kulturhistorie Øster Allè skærer sig ind gennem parken mellem Blegdamsfælled og Klosterfælled. Begrundelse Kulturmiljøet er det bedste og mest kendte eksempel på parkmæssig fornyelse i forhold til tidligere tiders prydparker, da Fælledparken i flere henseender er tænkt som en brugspark med henblik på at imødekomme københavnernes behov for boldspil, møder, folkefester og koncerter "Fælledparken er ikke kun en stor legeplads for boldglad ungdom og ikke kun en 1. majs festlige slagmark for arbejderklassens stridende fraktioner. Fælledparken er en bybygningshistorisk milepæl. Med anlægget af denne folkepark i 1909 satte byen endelig et punktum for brokvarterernes spekulationsbyggeri og indledte den eneste betydningsfulde reformperiode i Københavns Kommunes yngre bebygning 4 Fælledparken blev anlagt Området blev oprettet ved sammenlægning af Københavns tidligere græsningsarealer for heste og kvæg: Blegdamsfælled, Nørre Fælled og Øster Fælled. Indtil 1893 var fællederne øvelsesplads for militæret. I maj 1726 blev alle uopdyrkede fælleder udbudt til bortforpagtning tre ad gangen, men der indkom ikke mange tilbud. Den stigende interesse for hestesport i begyndelsen af 1800-tallet gav muligheder for fælleden. Med sit flade åbne terræn var det et velegnet sted at holde hestevædeløb, og disse blev holdt i perioden og Flere voldsomme begivenheder har foregået på fælleden. I 1771 blev reformatoren, oplysningensmanden, geheimeministeren og dronnings elsker den tyske læge Johan Frederich Struensee henrettet ved halshugning på fælleden. Udsigt under de store trækroner til græsplænerne og cafè pavillionen, og bagerst til venstre bagsiden af Frimurerlogen

5 Den 5. maj 1872 var fælleden sted for Slaget på Fælleden mellem arbejdere og politiet. Arbejdere havde indkaldt til et fredeligt møde på fælleden, men grundet datidens mange revolutionære tanker, som havde ført til bl.a. Pariser-kommunen, valgte politiet at slå hårdt ned på de forsamlede arbejdere. Ingen blev dræbt under slaget, men flere blev hårdt sårede. I dag er Fælledparken et populært udflugtsmål for mange Københavnere. Fælleden er også stedet for Danmarks største 1. maj fest. Østerbro Stadion blev indviet i 1912 som landets første atletikstadion og senere ombygget til at også kunne rumme en fodboldbane for at aflaste Idrætsparkens græstæppe. Idrætshuset (1914) og Østerbro Stadion blev opført i perioden som led i et stort sportsanlæg med idrætshal, atletikstadion og et fodboldstadion. Den nyklassicistiske randbebyggelse omkring Østerbro Stadion, Østerbrogade 79, kommer til i 1926 samtidigt med en ny indgang til Østerbro Stadion fra Østerbrogade, en portal i art deco-stil. Bebyggelsen var ligesom Øbro Hallen (1930) tegnet af arkitekterne Arthur Wittmaack og Vilhelm Hvalsøe. Portalen mod Østerbrogade, som stadig eksisterer, men ikke længere bruges som indgang, er flankeret af Park Bio og Park Café på den ene side og af en sportsforretning på den anden. I 1950'erne blev Østerbro Stadion udvidet med en tribune, hvorefter B.93 flyttede ind under stadiontribunen. Genforeningsmonumentet ved indgangen fra Trianglen Allé fra genforeningspladsen ind i parken. Boldklubben Skjold har i mange år haft deres omklædningsrum under den gamle hovedtribune i Københavns Idrætspark, men har nu fået omklædningsrum og klublokaler under tribunen på Østerbro Stadion. I 1975 fik løbebanerne som et af de første stadion i Danmark kunststofbelægning. Der er sket konstante om-, til- og nybygninger af bl.a. tilskuertribuner igennem årene (ståltribunerne er fra henholdsvis 1953 og slutningen af 1970'erne), men der var ikke foretaget større investeringer i anlægget i flere år frem til renoveringen Det medførte en stor kontrast mellem Østerbro Stadion og Parken ved siden af, idet Østerbro Stadion fremstod som meget gammel og nedslidt (hvilket tydeligt ses på stål/træ-tribunen ved Idrætshuset). De stigende krav fra Dansk BoldspilUnion (DBU) til banens størrelse, faciliteter for tilskuere 5

6 og forskellige former for afspærring på fodboldstadioner medførte endvidere, at fodboldbanen på Østerbro Stadion blev så lille (banens størrelse var 102 x 65 meter og et lysanlæg på 350 lux), at fodboldorganisationen som udgangspunkt ikke ville tillade, at der afvikles 2. divisionskampe på stadionet. DBU gav dispensation til afvikling af kampe i forårssæsonens start i 2007 under forudsætning af, at en renovering blev igangsat. Tilskuerrekorden på Østerbro Stadion blev sat i 1992, da det hidtil største og mest succesrige atletikstævne på dansk grund blev afholdt. Københavns Idræts Forenings 100 års jubilæumsstævne havde deltagelse af talrige verdensmestre, olympiske mestre samt indehavere af olympiske rekorder og verdensrekorder, og mere end tilskuere overværede begivenhederne. Rekorden for fodbold er tilskuere, som blev sat i forbindelse med en kamp mellem B.93 og Randers Freja den 10. november 1963 i den daværende 2. division (nu kendt som 1. division), hvor B.93 den efterfølgende uge sikrede sig oprykning til den bedste fodboldrække 1. division ved at slå Odense KFUM 3-0 i Odense. Superligamandskaberne fra B.93 og Brøndby IF spillede den 26. juli 1998 for tilskuere, hvilket samtidig var B.93s debut i Superligaen. Sæsonen 1998/99 var den foreløbig seneste, hvor der er blevet spillet i den bedste række på stadionet. I forbindelse med opførelsen af idrætshuset blev der placeret flere skulpturer på stadion: To af de græske olympiske mestre i nævekæmp; Kreugas og Demoxenos af Antonio Canova. Diskoskasteren, en kopi af en antik statue lavet af Myron cirka 430 f. Kr. Bueskytten af Ernst Moritz Geyger i aksen mod Østerbrogade. Spydbæreren Doryphoros af Polykleitos cirka 450 f. Kr. Skraberen, Apoxyomenos af Lysippos cirka 300 f. Kr. Senere er der kommet tre skulpturer mere til stadion: Uffe med sværdet Skræp af Aksel Hansen Maratonløber af Marius E. Jørgensen Ved målet, en statue af tre nøgne løbere af Alfred Boucher står over Østerbrogade portalen. I 2009 blev de seks statuer og Idrætshuset med dets stakit, portpiller og porte mod pladsen fredet. Landskab Landskabskarakter Fælledparken er anlagt først i 1900-tallet og er disponeret med store åbne græsflader. I randen af parken findes skovagtig beplantning, der danner en fin indramning. Fælledparken gennemskæres af den retlinede Øster Allé, der opdeler parken i Kloster Fælled og Blegdams Fælled. I parken findes klassiske perspektiver med haveelementer som sø og pavillon. Fælledparkens hovedindgang med Genforeningsmonu- Fælledparken er præget af de store åbne græsflader brudt med grupper af store gamle træer. 6

7 mentet er beliggende ved Trianglen. Herudover er der adskillige indgange til parken fra de omgivende veje. Arkitektur Hovedtræk og bebyggelsesmønster I 1908 blev der udskrevet arkitektkonkurrence for hele Fælledparken, og i de efterfølgende 25 år blev en række idrætsbygninger opført i en halvbue, der omkranser Østerbro Stadion. Halvbuen indeholder bygninger med forskellige arkitektoniske udtryk og forskellige aldre, men alle med idræt som fælles reference. Buen begynder på Østerbrogade i stram nyklassicistisk stil med Parkteater med indgang til Østerbro Stadion og Østerbro Svømmehal. Dernæst følger Idrætshuset og herefter kommer tennishallen. Sidst følger det nye Parken, der stod færdigrenoveret i 1990 erne. Delområder og elementer i bebyggelsen Idrætshuset Idrætshuset er et idrætsanlæg beliggende ved Østerbro Stadion. Idrætshuset blev opført efter tegninger af arkitekten Søren Lemche. I det ydre fremtræder bygningen med sit røde murværk i nationalromantisk stil, der skjuler, at der i det indre gemmer sig en moderne jernbetonkonstruktion. I 2009 blev Idrætshuset med dets stakit, portpiller og porte mod pladsen, samt de seks statuer mod Idrætsparken, fredet. Den nyklassicistiske indgang til Østerbro station fra Østerbrogade. Idrætshuset fra 1914 set inde fra station 7

8 1893 s tennishal Boldklubben 1893 s tennishal er Danmarks første indendørs tennishal. Opførelsen påbegyndtes i 1910, og den blev indviet februar Den er et tidligt eksempel på en jernbetonkonstruktion og har klare funktionalistiske antydninger. En væsentlig detalje er dens skylight, der formidler dagslyset til spillerne. Hallen føjer sig stilfærdigt ind i rækken af idrætsarkitektoniske bygninger rundt om Østerbro Stadion. Tennishallen har mange fine detaljer i skorstene og murværk, hvor bl.a. utallige tennisbolde, placeret rundt om på bygningens langsider og gavle, fortæller om bygningens funktion samt bærer vidnesbyrd om bygherrernes stolthed. Hallen fremtræder stadig elegant trods tidens hårde tand i form af manglende vedligeholdelse og graffiti. Østerbro svømmehal Svømmehallen er tegnet i et samarbejde mellem arkitekterne Frederik Vilhelm Hvalsøe og Arthur Karl Johann Wittmack. Den er bygget i neoklassicistisk stil og har en jernbetonkonstruktion med hvælvet loft og ovenlys. Bueskytten set forfra inde fra stadionet. Fra Østerbrogade ses statuen bagfra flot indrammet af indgangsportalen. Østerbro station set ud mod Østerbrogade. Bag statuerne til venstre ses Østebros Svømmehal. 8

9 Sårbarhed Fælledparken er Københavns mest populære park med 11 mio. besøgende årligt. - Udviklingsmuligheder Der kan ske en fornyelse og udvikling af parken og stadion i takt med fremtidige behov, men med respekt for de bærende bevaringsværdier. Nuværende sikring B93 s tennishal er sammen med tilhørende portsøjler m.m. bygningsfredet. Det samme gælder Idrætshuset med porte m.m. samt 6 statuer. Fælledparken er naturfredet. I 2006 blev Udviklingsplan for Fælledparken vedtaget, og denne er gældende i en 10 årig periode. Lignende eksempler Kløvermarken. Kilder Bydelsatlas Østerbro Arkitektur Guide København København 2014 En gennemgribende renovering af Fælledparken blev afsluttet i Renoveringen har været Københavns største parkfornyelse nogensinde og har i alt kostet 196 mio. kr. Heraf har A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal doneret 152 mio. kr. Resultatet af renoveringen er blandt andet en interaktiv tårnlegeplads, 3,5 km oplyst løbesti, Nordeuropas største skatepark, en 200 m2 stor danseplads, 152 bænke, over nye træer og en ny kunstgræsbane. Søen med udsigt til cafè pavillionen bagved 9

10 Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Postbox København V Telefon byensudvikling@tmf.kk.dk