Informationsmøde om lokale lønforhandlinger

Transkript

1 Informationsmøde om lokale lønforhandlinger Underdirektør Steen Nielsen Konsulent Nicolas Jul Mosgaard-Kristiansen

2 Dagens program Konjunkturer, arbejdsmarked og lønudvikling Pause Lønforhandling og lokalaftaler mv. 2

3 Lokal lønforhandling 15. jan. 19 Konjunkturer 3

4 Vækst i økonomien Procentvis mængdeændring Privat forbrug 2,1 2,4 2,5 Offentlig forbrug 0,6 0,5 0,4 Faste bruttoinvesteringer 6,8-0,6 3,3 Eksport af varer og tjenester 0,0 2,7 2,6 Import af varer og tjenester 2,6 0,4 2,9 Bruttonationalprodukt 1,0 1,8 1,8 Kilde: DI's økonomiske prognose, november

5 Eksporten har været i modvind 5

6 Eksportmarkedernes vækst er toppet Udvikling i det handelsvægtet BNP for Danmarks 29 vigtigste samhandelspartnere Procent Anm.:Figuren viser stigningen i handelsvægtet BNP, som er opgjort ved at sammenveje BNP-væksten i Danmarks 29 vigtigste samhandelspartnere med deres andel af dansk eksport. Kilde: ØIM - Økonomisk Redegørelse dec

7 Større bekymringer om eksportmulighederne Eksportvirksomhedernes største eksterne vækstbarriere for deres udviklingsmuligheder i Danmark det næste år? Eksterne vækstbarriere Det danske omkostningsniveau Utilstrækkelig adgang til kvalificerede medarbejdere Utilstrækkelige afsætningsmuligheder Ingen vækstbarrierer Manglende adgang til risikovillig kapital Administrative byrde og dårligt samarbejde med det offentlige Øvrige forhold Ved ikke Kilde: DI's virksomhedspanel Procent Anm.: 2019 er baseret på svar fra 307 virksomheder er baseret på svar fra 368 virksomheder. Det er beskæftigelsesvægtede andele. Eksportvirksomheder er defineret som virksomheder med salg til udlandet. 7

8 Usikkerhedselementer, der kan påvirke den globale vækst Handelskrig Brexit Højere renter 8

9 Hvad er der på spil i 2019? 1) Trump truer med at lægge 25 pct. straftold på europæiske biler - kan starte en transatlantisk handelskrig 2) Kina skal senest den 1. marts 2019 indgå en rammeaftale med USA om handelsog investeringsvilkår ellers øger Trump straftolden fra 10 pct. til 25 pct. 3) United States-Mexico-Canada Agreement (USMCA) skal godkendes af Kongressen Demokraterne stiller krav og kan skabe usikkerhed om aftalen 9

10 Betydningen af brexit Estimerede effekter på BNP i 2030 ved forskellige brexit scenarier Pct. 0,0% -0,5% -1,0% -1,5% -2,0% -2,5% -3,0% -3,5% -4,0% -4,5% UK Irland Holland Danmark Tyskland Sverige Blød Brexit Hård Brexit Anm.:Blød brexit betyder at UK får samme regler lignende EØS. Hård Brexit betyder ingen aftale og UK følger regler og toldsatser angivet hos WTO Kilde: ØIM - IMF Country report nr. 18/224 - euro area policy, juli

11 Stigende amerikanske renter 11

12 Høje forventninger til omsætning og indtjening 12

13 DI s medlemmer er fortsat optimistiske Sammenvejet konjunkturindikator Beskæftigelsesvægtede nettotal af konjunkturvurderingen Nettotal 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00-0,05-0,10 1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt Kilde: DI's virksomhedspanel - survey blandt 483 medlemsvirksomheder 13

14 Lokal lønforhandling 15. jan. 19 Arbejdsmarkedet 14

15 Stigende beskæftigelse i den private sektor Antal lønmodtagere i alle sektorer, sæsonkorrigeret, januar juli 2018 Tusind personer Tusind personer Kilde: Danmarks Statistik. Privat Offentlig (h. akse) 15

16 Lav ledighed Bruttoledige i pct. af arbejdsstyrken, sæsonkorrigeret, januar november 2018 Procent Anm.: Fra og med juli 2017 er alle ledige opgjort efter kalendermåned fremfor dagpengemåned. Kilde: Danmarks Statistik 16

17 Lavest ledighed for metalarbejdere og elektrikere Ledige i pct. af samtlige forsikrede, sæsonkorrigeret, januar juli Pct DI El-faget 3F HK Metalarbejdere Kilde: DI-beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. 17

18 Beskæftigelsesstigningen kommer fra udlændinge og ældre Forskellige gruppers bidrag til udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen (tusinder) Oktober 2013 til oktober 2018 Samlet stigning 209 Under 60 år - danske statsborgere danske statsborgere 67 Udlændinge 86 Fald i ledighed* 49 Kilde: DI *kun ledighedsudvikling for danske statsborgere indgår 18

19 Største mangel på medarbejdere i 10 år 19

20 Stadig flere udlændinge arbejder i Danmark Antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere med udenlandsk statsborgerskab, Tusind personer Jan-okt 2018 Kilde: jobindsats.dk 20

21 Danskere og østeuropæere aflønnes ens hos DI s medlemmer Inddeling af medarbejdere på DI's overenskomster efter afvigelse mellem medarbejders løn og virksomhedens medianløn Andel i pct Danske statsborgere Østeuropæiske statsborgere Afvigelse fra medianløn i kroner Kilde: DI's beregninger på baggrund af DA's lønstatistik og registerdata fra Danmarks Statistik Anm.: Sammenligningsgrundlaget er medarbejdere på samme overenskomst, arbejdssted, arbejdsfunktion og aldersgruppe 21

22 Lokal lønforhandling 15. jan. 19 Lønudvikling 22

23 Fortsat fremgang i reallønnen Udviklingen i timefortjenesten og forbrugerpriserne, årlig ændring i pct. Procent Timefortjeneste, fremstilling Forbrugerpriser Servicepræget erhverv Anm.: Sidste observation oktober 2018 Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Arbejdsgiverforening 23

24 Tiltagende lønudvikling for timelønnede i industrien Udviklingen af løndele af timefortjenesten ekskl. gene Pct Produktivitetsfremmende lønssystemer Lokale lønforhandlinger OK - centralt forhandlet Samlet fortjeneste Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening og egne beregninger 24

25 Lønstigning i Danmark på samme niveau som udlandet 5 Udvikling i timefortjeneste inden for fremstilling Procentvis årlig ændring Danmark Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening og egne beregninger Udland (vejet gennemsnit) 25

26 Høj lønudvikling i Polen Lønudvikling for fremstillingsvirksomhed Udvikling i senest kendte kvartal Årlig ændring i pct Anm: Årsstigning i det senest kendte kvartal frem til 3. kvartal 2018 Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, International Lønstatistik 26

27 Tiltagende lokale reguleringer Lokale lønreguleringer Regulering i pct Timelønnede Funktionærer Kilde: DI 27

28 Timelønnede reguleret med 1,8 pct. i gennemsnit i 2018 Lokale lønforhandlinger for timelønnede medarbejdere i 2018 Andel af regulerede timelønnede medarbejdere, pct Regulering i pct. Kilde: DI 28

29 Funktionærerne reguleret med 2,3 pct. i gennemsnit i 2018 Lokale lønforhandlinger for funktionærer i 2018 Andel af regulerede funktionærer, pct Regulering i pct. Kilde: DI 29

30 Omkostninger vedrørende timelønnede Bidraget til fritvalgslønkontoen øges fra 3,4 til 4,0 pct. i 2019 Øger omkostningerne med 0,5 pct. Tillæggene for overarbejde, skiftehold og forskudt tid forhøjes med 1,6 pct. i 2019 Hvis overarbejde mv. for eksempel udgør 5 pct. af lønudbetalingerne, øges omkostningerne med 0,08 pct. I eksemplet øges omkostningerne i alt med 0,58 pct. 30

31 Vær opmærksom på: At mindstebetalingssatsen i Industriens Overenskomst forhøjes med 2 kr. pr. 1. marts 2019 til 119,65 kr. pr. time. 31

32 Lokal lønforhandling 15. jan. 19 Konkurrenceevne 32

33 Svagere konkurrenceevne 33

34 Danmark er blandt de dyreste lande Arbejdsomkostninger inden for fremstilling Kr. pr. time, 2017 Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, International Lønstatistik 34

35 35

36 Lokal lønforhandling 15. jan. 19 Pause 36

37 Lønforhandling og lokalaftaler mv.

38 Lønforhandling og lokalaftaler mv. Oversigt over emner: De overenskomstmæssige rammer for lønforhandlingen De overenskomstmæssige løntyper Lokalaftaler og kutymer Fleksibilitet 38

39 De overenskomstmæssige rammer for lønforhandlingen Hvad gælder i forhold til: Den generelle lønfastsættelse hos den enkelte virksomhed? Individuel eller kollektiv lønforhandling? Hvornår har en lønaftale virkning? Fagretlig behandling ved manglende enighed? 39

40 Den generelle lønfastsættelse hos den enkelte virksomhed Indledningen til Industriens Overenskomst Kap. V. Lønforhold: Anvendelse af tidløn eller produktivitetsfremmende lønsystemer bør lokalt afpasses efter den enkelte virksomheds særlige forhold på en sådan måde, at virksomhedens produktivitet og konkurrenceevne og dermed beskæftigelsesmuligheder fremmes mest muligt. Et hensyn til både virksomheden og medarbejderne! 40

41 Individuel eller kollektiv lønforhandling? Hvad siger overenskomsten om aftaleparterne i forbindelse med lønaftaler? Industriens Overenskomst 22, stk. 2: Lønnen for den enkelte medarbejder aftales i hvert enkelt tilfælde mellem virksomheden og medarbejderen uden indblanding fra organisationernes eller deres medlemmers side. Overenskomstens ordning er derfor: Individuel lønforhandling. 41

42 Individuel eller kollektiv lønforhandling? Hvad siger overenskomsten om, hvordan lønvurderingen skal foretages? Industriens Overenskomst 22, stk. 4: Virksomheden skal principielt lægge en systematisk vurdering til grund ved fastsættelsen af lønspredningen, således at der for den enkelte medarbejder tages behørigt hensyn f.eks. til dennes dygtighed, erfaring, uddannelse og indsats i produktionen, ligesom der skal tages hensyn til arbejdets krav til udøveren, herunder også særlige gener, der er forbundet med arbejdets udførelse. 42

43 Individuel eller kollektiv lønforhandling? Undtagelse i praksis: Virksomheder kan have så mange medarbejdere, at de af ressourcemæssige og praktiske årsager vælger at forhandle lønnen kollektivt. Overenskomstparterne har accepteret, at de lokale parter kan forhandle løn kollektivt på virksomheden. Det er jeres valg men træf beslutningen på et oplyst grundlag! 43

44 Kollektive lønforhandlinger Kan der opstå en pligt til kollektive lønforhandlinger? Ja, hvis kutyme herfor. En kutyme er en uskreven lokalaftale, som har eksisteret over et længere tidsrum og parterne har fulgt kutymen fordi de har følt sig retligt forpligtet dertil. En kutyme for kollektive lønforhandlinger opstår typisk ved, at lønforhandlingerne gentagne gange er foregået kollektivt, fordi arbejdsgiveren har følt sig retligt forpligtet hertil. 44

45 Kollektive lønforhandlinger Har tillidsrepræsentanten bemyndigelse til at forhandle på medarbejdernes vegne? Industriens Overenskomst 4, stk. 2: Tillidsrepræsentanten repræsenterer de medarbejdere, der udgør valggrundlaget. Ved lokale forhandlinger skal såvel tillidsrepræsentanten som ledelsen være bemyndiget til at indgå bindende aftaler for samtlige medarbejdere. Som udgangspunkt binder tillidsrepræsentanten sit valggrundlag. 45

46 Kollektive lønforhandlinger Hvilke konsekvenser er der ved at have kollektive lønforhandlinger? Det svarer til en overenskomstforhandling: Der skal opnås enighed. Hvis ikke enighed ingen aftale. Virksomheden kan ikke efterfølgende ensidigt meddele medarbejderne en lønregulering efter virksomhedens ensidige beslutning. Tillidsrepræsentanten får derfor i praksis en vetoret. 46

47 Forskellen på kollektive og individuelle lønforhandlinger Individuel lønforhandling Medarbejderne forhandler individuelt. Alle medarbejdere får den løn de har fortjent. Kollektiv lønforhandling Tillidsrepræsentanten forhandler løn for alle. Der skelnes ikke mellem dygtige og dårlige medarbejdere. De dårlige medarbejdere får for meget i løn. De dygtige medarbejdere får for lidt i løn. Føler sig ikke værdsat/motiveret. Arbejder langsomt eller stopper. DI Tillidsrepræsentant forhandler ramme som virksomheden fordeler ud fra en systematisk vurdering. 47

48 Hvornår har en lønaftale virkning? Lønaftaler har som udgangspunkt virkning fra tidspunktet for indgåelsen af lønaftalen. Dette giver også et incitament for medarbejderne til at afslutte forhandlingerne og ikke trække dem i langdrag. I praksis: Nogle virksomheder giver lønregulering med tilbagevirkende kraft. Kutyme for tilbagevirkende kraft? En sådan kutyme vil typisk opstå ved, at parterne over et længere tidsrum (gentagne gange) har indgået aftaler med tilbagevirkende kraft, fordi arbejdsgiver har følt sig retligt forpligtet dertil. 48

49 Fagretlig behandling ved manglende enighed Overenskomstens fagretlige regler ved sammenbrudte lønforhandlinger: Industriens Overenskomst 49, stk. 1 e. og f.: Pligt til at underskrive referat 6 arbejdsdage efter krav herom. Alene medarbejderparten kan videreføre sagen fagretligt. Inden 15 arbejdsdage efter referatet skal sagen rejses over for DI. Mæglingsmøde (Industriens Overenskomst 49, stk. 2) Organisationsmøde (Industriens Overenskomst 49, stk. 3) 49

50 Fagretlig behandling ved manglende enighed Industriens Overenskomst Bilag 14 50

51 Fagretlig behandling ved manglende enighed Et godt råd: Udtøm forhandlingsmulighederne lokalt. Gem ikke noget til et mæglingsmøde/organisationsmøde. Muligheder for lokale løsninger svækkes. DI s rolle under de fagretlige møder. OBS Hvis der ikke opnås enighed på organisationsmødet afsluttes årets lønforhandling uden resultat. 51

52 Arbejdsnedlæggelser Arbejdsnedlæggelser er overenskomststridige i overenskomstperioden på grund af fredspligten. Industriens Overenskomst 13, stk. 10: En overenskomststridig arbejdsnedlæggelse betragtes som forsømt tid fra dennes start. Medarbejderne skal indhente forsømt tid inden for 14 dage efter arbejdet er genoptaget. Der ydes ikke overtidsbetaling for nogen timer, før de forsømte timer er præsteret af medarbejderen ud over dennes normale arbejdstid. 52

53 De overenskomstmæssige løntyper Overenskomstens ordning er to overordnede løntyper: Industriens Overenskomst 22: Personlig løn Industriens Overenskomst 23: Supplerende lønsystemer 53

54 Personlig løn Industriens Overenskomst er en mindstebetalingsoverenskomst. Mindstebetaling + individuel vurdering Vederlagsforudsætning for den personlige løn: Overenskomsten sikrer lønmodtageren mod lønnedgang inden for overenskomstens rammer og den enkelte medarbejders personlige lønvilkår. 54

55 Personlig løn Eksempler på personlig løn: Mindstebetalingssats (pr. 1. marts ,65 kr.) Lokalt aftalt tillæg til mindstebetaling (aftalt forhøjelse) Anciennitetstillæg (tillægget knytter sig til den enkeltes anciennitet) Kvalifikationstillæg (begrundet i dygtighed, erfaring, indsats, kurser mv.) Andre personlige lønandele (f.eks. begrundet i uddannelse/faglært) Den personlige løn er tildelt ud fra subjektive kriterier om medarbejderens egenskaber. 55

56 Supplerende lønsystemer Industriens Overenskomst 23, stk. 1: Der kan individuelt eller kollektivt aftales lønsystemer, som supplerer lønnen fastsat efter 22. Et supplerende lønsystem kan f.eks. være resultatløn, bonus, produktionstillæg, præstationsløn, funktionsløn, jobtillæg, genetillæg eller et system baseret på teamets kvalifikationer. Individuelle aftaler kan opsiges med den enkeltes individuelle varsel, og kollektive aftaler kan opsiges som lokalaftale. Ved bortfald af det supplerende lønsystem aflønnes medarbejderen alene med sin personlige løn. 56

57 Supplerende lønsystemer Eksempler på supplerende lønsystemer: Resultatløn/præstationsløn Produktivitetstillæg/produktionstillæg Fleksibilitetstillæg Funktionstillæg/jobtillæg Supplerende genetillæg (ud over overenskomstens genetillæg) Bonus Vagtbetaling OBS: Der er ikke altid en klar grænse imellem personlig løn og supplerende lønsystemer. Et supplerende lønsystem fastsættes ud fra objektivt begrundede forhold eller i faktiske præstationer som skal udføres/opnås. 57

58 Individuel Kollektiv Lønnedgang (kontakt altid DI) DI Kan man Lønaftale Aftale Lønnedgang? Opsige aftale? Varsle ned i (personlig) løn? JA 22 ja med virkning for nye medarbejdere. Gamle medarbejdere = personlig løn 23 ja til bortfald med 2 måneders varsel Nej JA 23 ja til bortfald med individuelt opsigelsesvarsel Kontakt DI 58

59 Lokalaftaler og kutymer I relation til løn og lønforhandling kan en virksomhed til eksempel have følgende: Kutyme for kollektive lønforhandlinger Kutyme for lønregulering med tilbagevirkende kraft Lokalaftale om personlige lønandele Lokalt aftalt tillæg til mindstebetaling Anciennitetstillæg Faglærtetillæg Lokalaftale om bonusordning Lokalaftale om præstationsløn 59

60 Lokalaftaler og kutymer Lokalaftaler der omfatter mange forskellige forhold Typisk En samlet lokalaftale der indeholder flere aftalte forhold. Udgangspunkt: Kontraktens helhed, medmindre andet er anført. Kompliceret/uoverkommeligt at ændre/opsige enkeltelementer, idet hele aftalen skal åbnes op hver gang. Alternativt Separate aftaler for hvert forhold. Udelukkende behov for at åbne den pågældende aftale. 60

61 Opsigelse af lokalaftaler/kutymer Industriens Overenskomst 8, stk. 2, 3 og 4: Lokalaftaler kan opsiges med 2 måneders varsel til den første i en måned (kan variere fra overenskomst til overenskomst). Skriftlig opsigelse af lokalaftale. Den opsigende part har pligt til at indlede lokale forhandlinger om lokalaftalens opsigelse. Ved enighed træder lokalaftale ud af kraft på aftalt dato, eller ny lokalaftale træder i kraft. Ved manglende enighed anmoder den opsigende part sin organisation om at arrangere et mæglingsmøde. Husk begæring om mæglingsmøde inden opsigelsesfristens udløb. 61

62 Opsigelse af lokalaftaler/kutymer Hvis parterne ikke bliver enige på mæglingsmødet, begærer den opsigende part et organisationsmøde. Organisationsmødet har frigørende virkning. Det betyder, at lokalaftalen bortfalder enten ved fristens udløb eller i forlængelse af organisationsmødet, uanset om parterne ikke bliver enige. Når en lokalaftale bortfalder, gælder overenskomstens regler i stedet for. Husk at få aftalt/fastlagt f.eks. de nye arbejdstider, hvis man er tilbage på overenskomsten. 62

63 Tidsforløb ved opsigelse af lokalaftale 63

64 Opsigelse af lokalaftaler Lokalaftale indeholder personlige lønelementer: Lokalaftalen opsiges i henhold til gældende regler. Lokalaftalen bortfalder efter endt fagretlig behandling ved udgangen af opsigelsesvarslet på 2 måneder. Lokalaftalens supplerende lønelementer bortfalder. Men: Hvad sker der med de personlige lønelementer? Personlige lønelementer bortfalder på det kollektive niveau, men den enkelte nuværende medarbejder beholder det personlige lønelement. Fremtidig stigning i eksempelvis anciennitetstillæg? Risiko for berettiget forventning herom som del af personlig løn, medmindre forbehold. 64

65 65 DI Elementer vedr. fleksibilitet der kan inddrages i lønforhandlingen

66 Flekstid IO 12 Aftales kollektivt Pr. definition et medarbejdergode Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer Medarbejdere kan komme og gå tidligere/senere end virksomhedens normale daglige arbejdstid Timer opspares i en timebank Husk at definere normal daglig arbejdstid (fix & fleks) 66

67 Flekstid det gode regneeksempel Efterspørgselsbetinget behov for fleksibel arbejdstid 20 uger med behov for 40 timer pr. uge 20 uger med behov for 34 timer pr. uge Øvrige uger 37 timer pr. uge Årlig omkostning uden flekstid pr. medarbejder 20 (uger) * 3 timer (40-37) * kr. 150,- (timeløn) kr ,- 20 (uger) * 3 timer (40-37) * kr. 40,55 (overtidstillæg) kr ,- 20 (uger) * 3 timer (37-34) * kr. 150,- (timeløn) kr ,- Samlet årlig omkostning pr. medarbejder Kr ,- Årlig besparelse pr. medarbejder incl. sociale udgifter (26,2%) kr ,45 67

68 Varierende ugentlig arbejdstid IO 9, stk. 2 DI Lokalaftale er en forudsætning Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid skal over en 12 måneders periode være 37 timer De lokale parter fastlægger rammerne Timer udover 37 timer pr. uge kan afvikles som hele fridage efter aftale med den enkelte medarbejder Timer opspares i en "timebank" (aftal hvor mange plus og minustimer der må stå på kontoen) Reducerer antallet af overtimer og vikartimer 68

69 Varierende ugentlig arbejdstid Eksempler Sæsonvirksomhed med kendte udsving i uge arbejdes der med 32 timers uge i uge arbejdes der med 42 timers uge i øvrige uger arbejdes der med 37 timers uge Sæsonvirksomheden med ukendte udsving 37 timers uge 32 timers uge 42 timers uge Varsel 69

70 Varierende ugentlig arbejdstid Eksempler på aftalevilkår Virksomhed med ukendte udsving og kort horisont Arbejdstiden for den kommende uge varsles torsdag ugen forinden Arbejdstiden kan placeres på ugens 6 første dage På arbejdsdage, hvor der er varslet arbejde, er arbejdstiden mindst 6 timer og maksimalt 12 timer Arbejdstiden skal som gennemsnit i perioden være 37 timer pr. uge Arbejdstiden opgøres på en timekonto 70

71 Varierende ugentlig arbejdstid Hvad koster det? Prisen afhænger af forhandlingstidspunktet/-situationen Er aftalen en del af en større lønaftale? Hvor stor er genen for medarbejderne? Hvor mange timer varierer arbejdstiden? Hvor ofte forekommer der variation? Hvor kort er varsel? Hvor mange penge "mister" medarbejderne? Hvor mange udbetalte overtimer sidste år? I hvor høj grad er medarbejdernes økonomi afhængig af overarbejde? Hvad sker der hvis der ikke kommer en aftale? 71

72 Varierende ugentlig arbejdstid - regneeksempel Efterspørgselsbetinget behov for fleksibel arbejdstid 15 uger med behov for 42 timer pr. uge 15 uger med behov for 32 timer pr. uge Øvrige uger 37 timer pr. uge Årlig omkostning uden varierende ugentlig arbejdstid pr. medarbejder 15 (uger) * 5 timer (42-37) * kr. 150,- (timeløn) kr ,- 15 (uger) * 5 timer (42-37) * kr. 40,55 (overtidstillæg) kr ,25 15 (uger) * 5 timer (37-32) * kr. 150,- (timeløn) kr ,- Samlet årlig omkostning pr. medarbejder Kr ,25 Årlig omkostning med varierende ugentlig arbejdstid pr. medarbejder 1687 timer * kr. 2,50 (fleksibilitetstillæg) kr ,- Årlig besparelse pr. medarbejder incl. sociale udgifter (26,2%) kr ,94 72

73 Systematisk overarbejde Industriens Overenskomst 13, stk. 3: I virksomheder med varierende produktionsbehov, og hvor de lokale parter forgæves har søgt at opnå lokalaftale om varierende ugentlig arbejdstid, jf. 9, stk. 2, kan virksomheden varsle systematisk overarbejde. 73

74 Systematisk overarbejde Varierende produktionsbehov Forgæves lokal forhandling om varierende ugentlig arbejdstid Vetoretten er væk Op til 5 timer pr. uge 1 time pr. dag før eller efter normal arbejdstid Skal varsles mindst 4 dage før Betales med 1. klokketime pr. times overtid Skal udlignes indenfor 12 måneder Giver kun adgang til permanent udvidet kapacitet, hvis det aftales. 74

75 DI DokumentGenerator Skræddersy lokalaftaler om fleksibel arbejdstid Se mere på: di.dk/dokumentgenerat or 75

76 Andre elementer der kan inddrages i lønforhandlingen Aftaler om at fravige overenskomsten, jf. 8, stk. 7 DI Lokalaftale om fravigelse af centrale dele af overenskomsten: Kapitel 1: Samarbejdet Kapitel 3: Arbejdstid og tillægsbetalinger Kapitel 4: Ude- og rejsearbejde Kapitel 10: Efter- og videreuddannelse Forudsætter skriftlig lokalaftale med tillidsrepræsentant Overenskomstparterne skal orienteres 76

77 Eksempler på fravigelse Ændret gennemsnitlig ugentlig arbejdstid - f.eks. 40 timer pr. uge Ændret/ingen betaling for overarbejde - f.eks. ingen overtidsbetaling eller fast lav takst for alle timer Betaling i forbindelse med arbejdstidens lægning - f.eks. ingen tillæg for Ændrede frister for varsel - f.eks. ingen tillæg for varsel af overarbejde indtil 2 timer før arbejdstids ophør Arbejde på søndage - f.eks. ingen tillæg for frivilligt arbejde på søndage Kortvarige-/tidsbegrænsede aftaler - f.eks. nedsat arbejdstid og/eller ingen genetillæg i 3 måneder 77

78 78 DI Tak for i dag Underdirektør Steen Nielsen (snn@di.dk) Konsulent Nicolas Jul Mosgaard-Kristiansen (nicm@di.dk)