Briefing til overtandlæger og TR om mangel på tandlæger FAKTAARK

Transkript

1 Briefing til overtandlæger og TR om mangel på tandlæger FAKTAARK Baggrund DR planlægger på sendefladen den 30 december 2017 i radio TV og på DR.dk at kaste lys på tandlægemangel i Danmark. ATO har leveret baggrundsinformationer, og direktør Lars Holsaae er blevet interviewet. Historien kunne få lokale medier og lokale politikere til at interessere sig for problemstillingen, og derfor har ATO samlet noget baggrundsmateriale til dig. Det er fakta, men også de holdninger som ATO over tid har meldt ud. Udviklingen i antal erhvervsaktive tandlæger Der bliver færre erhvervsaktive tandlæger i Danmark. I 2010 prognosen fra Sundhedsstyrelsen blev det i perioden estimeret til 1215 færre hvoraf de 1000 færre ville komme i perioden Tallene er estimeret ved at beregne tilgang (uddannede fra tandlægeskoler og ved indvandring) og fratrække afgang (død, pensionering og udvandring) I fremskrivningen var der regnet med en tilgang på 120 nyuddannede tandlæger i gennemsnit pr. år. I Sundhedsstyrelsens prognose fra 2010 anføres: Udbuddet af tandplejepersonale Gennemgangen af det tandlægelige arbejdsmarked viser, at der fra 1997 til 2006 var et overvejende uændret udbud af erhvervsaktive tandlæger. For tandlægerne viser fremskrivningen, at det samlede antal tandlæger forventes at falde frem mod 2025, hvor det største fald på omkring 1000 tandlæger findes i perioden Faldet i antallet af tandlæger tilskrives primært afgang ved efterløn og pensionering. Fremskrivning Tandlæger Det samlede antal tandlæger forventes at falde jævnt i perioden frem til Samlet set sker der et fald på tandlæger fra 2007 til I 2025 er det forventede antal tandlæger Faldet skyldes primært den store gruppe tandlæger, der i perioden forventes at gå på pension. Produktionen af tandlæger fra tandlægeskolerne Produktionen var i prognoserapporten forudsat til 120 pr. år. Kandidatproduktionen har fra været på i gennemsnit 122,9 pr. år. Der er således i de første 10 år af prognoseperioden produceret i alt 23 flere kandidater end forudset ved fremskrivningen i prognoserapporten. Tallet 1000 færre erhvervsaktive tandlæger i perioden skal derfor reduceres med ca. 30 til ca Danmarks statistik opgør produktionen af kandidater på de forskellige uddannelser. Produktionen af tandlæger er i perioden :

2 Fuldført i alt H Odontologi, LVU Dimensioneringen besluttes af Uddannelses- og Forskningsministeren og anføres i finansloven.i tekstanmærkningerne til finanslovens (tekstanmærkning 161) findes følgende: Optag på universitetsuddannelser Universitetet beslutter, hvilke forskningsbaserede uddannelser det vil udbyde i Danmark inden for sine fagområder. Udbud af nye uddannelser skal prækvalificeres og godkendes af uddannelsesog forskningsministeren. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte maksimumrammer for tilgangen til uddannelser, jf. universitetsloven 4, stk. 5. På områder med pladsrammer fastsættes optagelsestallet på det enkelte universitets hovedkonto, og optagelsestallet kan ikke overskrides uden uddannelses- og forskningsministerens godkendelse. Der er fastsat pladsrammer for uddannelserne til læge, tandlæge, dyrlæge, biomekanik og journalist. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter ud over den konkrete dimensionering af enkeltuddannelserne et loft over optaget på uddannelser med systematisk og markant dimittendledighed Der er på de enkelte universiteters hovedkonti (KU ; AAU ) i finanslov 2017 vist følgende dimensionering for perioden : Tandlæge KU Tandlæge AAU De faktiske optagelsestal er for samt for 2017 ifølge KOT (Den Koordinerede Tilmelding): KU AAU I alt De ekstra studerende i Aarhus skulle være sket på universitetets eget initiativ og sker alene i 2017 og Der kan således ikke forventes en afvigende kandidatproduktion fra gennemsnittet de kommende fem år, da de studerende, som skal udgøre de kommende 5 års kandidatproduktion jo allerede er optaget på tandlægeskolerne. Den fremtidige kandidatproduktion vil snarere falde, hvis optaget for som vist i finansloven for 2017 ikke korrigeres i opadgående retning i finansloven for 2018.

3 Ledighed og mobilitet Ifølge arbejdsløshedsstatistikken fra AC er der 75 ledighedsberørte svarende til 26 fuldtidsledige svarende til en ledighed på 1,2 % af de forsikrede. De forsikrede udgør ca. 50 % af bestanden af erhvervsaktive tandlæger nemlig 2089 ud af de godt erhvervsaktive tandlæger. Langt hovedparten af de 75 ledighedsberørte har deltidsjob. Det er overvejende nye kandidater (dimittender) bosat i og omkring universitetsbyerne. Der er således ikke mange, om overhovedet nogen, fuldtidsledige tandlæger, der kan mobiliseres til ledige job. Dokumentation kan findes i AC s arbejdsløshedsstatistik, hvorfra nedenstående tal er hentet fra opgørelsen i juni 2017 Ledighed juni 2017 Mænd Kvinder I alt Ledighedsprocent af forsikrede Tandlæge 5,1 1,9 3,3 1,1 3,6 1,2 De ledighedsberørte i absolutte tal: Tandlæge Ledighedsberørt betyder, at man har fået dagpenge udbetalt for et antal timer. De 75 berørte har tilsammen fået udbetalt dagpenge svarende til 26 fuldtidsledige De ledighedsberørtes alder: Under Over 60 I alt Tandlæge Den geografiske fordeling af bruttoledige: Nord- Vest- Øst- Syd- Fyn Sjælland Hovedstaden Bornholm Tandlæge

4 Hvorfor uddanne flere tandlæger? 2010 prognoserapportens udsagn om, at det er usikkert om forbedringer i befolkningens tandsundhed, ændringer i teamsammensætning og opgaveglidning til følge, vil foregå med samme hastighed som nedgangen i udbuddet af tandlæger er et kardinalpunkt. ATO har gjort opmærksom på: ATO ser ikke en nedgang i befolkningens behov for ydelser på tandplejeområdet, men en ændring i behovet. Et fortsat fald i cariesforekomsten hos børn - og det deraf følgende mindre behov for tandlæger - vil blive kompenseret af en øget efterspørgsel hos midaldrende og ældre. Antallet af + 65 årige vil vokse med 1 million. Hovedparten af disse har egne tænder. Behovet for tandpleje og tandbehandling i denne gruppe vil vokse. Parodontose vil blive et voksende problem. Syreskader er et voksende problem blandt børn og unge. Erosionerne af tandemaljen vil føre til en lang række behandlingskrævende senskader hos voksenbefolkningen, hvis omfang endnu ikke kan kvantificeres, men som i værste fald bliver af samme omfang som cariessituationen før indførelse af den opsøgende, forebyggende og behandlende børne- og ungdomstandpleje. Sundhedsstyrelsen har i rapporten fra 2004 om tandplejens struktur og organisation skitseret de bemandingsmodeller for teamtandpleje, der er lagt til grund for prognoseudvalgets skøn for tandlægebehovet i fremtiden. Modellerne, der ikke er evidensbaserede, må nødvendigvis undersøges nærmere og relateres til den aktuelle populations tandsundhed for at afgøre, om modellerne er brugbare i planlægningen af tandplejens bemanding. Selv med brugbare og evidensbaserede bemandingsmodeller vil gennemførelse af disse forudsætte, at der kan ske en målrettet styring, og at denne styring skal sikre, at både den offentlige og den private sektor lever op til realistiske krav til teamsammensætningen. Den kommunale sektor er meget langt i processen med at have gennemført teamtandpleje, medens udviklingen i den private sektor med overvejende små virksomheder, slet ikke sker i det tempo, som forudsættes for at kunne afbøde den store afgang af tandlæger. ATO finder det urealistisk at forestille sig, at der er politisk vilje til at styre strukturudviklingen og bemandingen i et liberalt erhverv som privat tandlægepraksis. ATO s konklusion er, at der er behov for at optage flere studerende på tandlægeskolen for at uddanne flere tandlæger og dermed modvirke den store reduktion af erhvervsaktive tandlæger. ATO oplever netop nu konsekvenser af tandlægemanglen især ved rekrutteringsvanskeligheder i områderne længst fra universitetsbyerne. Det er afgørende for ATO at påpege, at grundlaget for optag til tandlægestudiet ikke som anført i 2010 prognosen indsnævres til uddannelse af den avancerede behandler, der kan løse opgaver inden for det traditionelle behandlingsbehov, men også er uddannelse af tandlæger, der kan løse opgaven som sundhedsleder, diagnostiker på højt niveau og behandler inden for børne- og ungdomstandplejen, omsorgstandplejen og specialtandplejen. Hvor mange flere skal uddannes? Anbefalingen i prognoserapporten fra 2010 er, at der i moderat omfang kompenseres for nedgangen i antallet af tandlæger frem mod Anbefalingen er uklar, fordi der ikke er sat antal på det øgede optag. ATO har i 2010 i forbindelse med prognosearbejdet foreslået et øget optag, der udløser en produktion på 30 flere tandlæger pr. år. Herudover skal kompenseres for de tandlæger, der senere vælger specialistuddannelse. Dette betyder en merproduktion på 45 flere tandlæger pr. år svarende til et øget optag på 60, når der tages højde for gennemførselsprocenten ved tandlægestudiet. Optagelsestallet skal løbende vurderes og justeres i forhold til efterspørgslen

5 Hvorfor har ATO ikke sagt det højt? ATO har gjort opmærksom på problemet i forbindelse med en mindretalsudtalelse i 2010 prognoserapporten. ATO har skrevet og bedt Uddannelses- og Forskningsministre om at sætte optagelsestallet op bl.a. Charlotte Sahl-Madsen Morten Østergaard Søren Pind Samt tilsvarende til Sundhedsminister Bertel Haarder Herudover er problemstillingen forelagt ved møder med skiftende Sundhedsministre, der efterfulgte Bertel Haarder samt for rigtig mange af partiernes sundhedspolitiske ordførere og endelig ved møder med dekanerne på universiteternes sundhedsområde. Ingen har fundet det politisk vigtigt at forfølge sagen, men ATO kæmper videre LH