Resultatkontraktens del 1 mål 5

Transkript

1 Resultatkonkrakt mål 5. Før måling 1 Resultatkontraktens del 1 mål 5 Før måling anno 2008

2 Resultatkonkrakt mål 5. Før måling 2 Resultatkontraktens del 1: mål 5 Samfundsmæssig effekt: Større fokus på Brugerdreven innovation. Før måling 2008 I henhold til resultatkontraktens mål 5 indeholder nærværende rapport en før måling af: brugernes livskvalitet, mindre nedslidning af medarbejdere, øget rekruttering af samme (samt øget mulighed for eksport af kvalitetshjælpemidler 1 ). En efter måling vil finde sted ved projektets afslutning ultimo Før målingen er udarbejdet på baggrund af kvalitative data indsamlet af Rikke Aarhus og Jannie Martensen i perioden juli august Fra projektets side er det besluttet at resultatkravene opfyldes gennem brugerne i Landsbyen Sølund samt på Egmont Højskolen. Data udgøres af deltagerobservation, etnografiske samtaler og 11 kvalitative interviews genereret gennem besøg hos de ovennævnte institutioner. Nærværende rapport vil ikke indeholde specifikke persondata af hensyn til de interviewedes anonymitet, hvorfor også transskriptionerne af de enkelte interviews er forbeholdt forfatterne. Resultatkrav: Brugernes øgede livskvalitet Livskvalitet anvendes typisk som et bredt helbredsmål, der refererer til individets egen vurdering af deres fysiske, følelsesmæssige og sociale velbefindende. Begrebet er i sin definition nært forbundet med et begreb om sundhed. Livskvalitet omtales derfor også i sundhedsvidenskabelige og sundhedsfaglige sammenhænge som helbredsrelateret livskvalitet. Der er hertil udviklet en lang række spørgeskema instrumenter til måling af denne helbredsrelaterede livskvalitet. Målinger der som minimum indeholder respondentens egen vurdering af sin fysiske, psykiske og sociale funktion og trivsel gennem vægtning af forskellige udsagn 3. I nærværende undersøgelse er livskvalitet vurderet ud fra følgende parametre: 1. Medindflydelse (egenkontrol og selvindflydelse på dagligdag og tilværelse generelt) 2. Generelle velbefindende 1 Dette vil blive behandlet andetsteds. 2 På trods af at projektet er sat godt i gang er der i de enkelte deleksperimenter endnu ikke igangsat egentlige aktiviteter med brugerne, hvorfor tidspunktet for før målingen ikke vurderes for problematisk. 3 Livskvalitet som sundhedsfagligt effektmål Oversigtsartikel: Anette F. Pedersen. Robert Zachariae og Jan Mainz. Ugeskr. læger 2005;167 (48):4545.

3 Resultatkonkrakt mål 5. Før måling 3 3. Hjælpemidler; livskvalitet samt krav og stillingtagen til hjælpemidlets æstetiske udtryk. Brugerne er i denne sammenhæng elever med handicap på kurset Den innovative bruger på Egmont Højskolen, samt medarbejdere på Sølund, der i denne sammenhæng agerer som beboernes talerør qua beboernes svære handicaps og begrænsede verbale/sproglige formåen. Resultater punkt 1: Medindflydelse Egmont: Denne parameter er udvalgt og medtaget idet kurset Den innovative bruger, har til formål at øge brugerens empowerment: at uddanne brugeren til i større omfang at stille krav til eksempelvis hjælpemidler og blive i stand til at medvirke i hjælpemiddel udviklingsprocesser. Dette operationaliseret gennem spørgsmål som: Hvordan foregår dine morgener? For igennem dette spørgsmål at få indtryk af, hvorvidt den handicappede selv bestemmer påklædning etc. Der er desuden spurgt ind til diverse hjælpemidlers udseende, for herigennem at vurdere den handicappedes stillingtagen til emnet, for på baggrund heraf efterfølgende at kunne vurdere kursets effekt i forhold til at bevidstgøre den handicappede. De generelle fund peger på, at de interviewede i nogen grad selv tager stilling til deres påklædning, men ofte på baggrund af hjælperens forslag. Hertil kommer, at de interviewede selv bestemmer over begivenhedernes gang i løbet af dagen, i det omfang de institutionelle rammer tillader det (her Egmont Højskolen). Herunder hvad de ønsker at foretage sig i fritiden, hvortil mange nævner aktiviteter som at hænge ud sammen med de andre, spille computer, spille poker eller lignende aktiviteter. Disse aktiviteter er dog ofte initieret af hjælperen, og udført sammen med denne. Der kan i den forbindelse diskuteres, hvorvidt dette skyldes hjælperens voksende indsigt i den handicappedes behov og som et resultat heraf er i stand til at identificere disse før den handicappede selv, eller om det skyldes manglende krav eller ønsker til aktiviteter eller lignende hos den handicappede. I forhold til hjælpemidlets æstetiske udtryk er svarene meget blandede, én påpeger: det er mig i kørestolen der betyder noget mens andre eksempelvis udtrykker farve præferencer i forhold til kørestolen eller lignende. De understreger imidlertid også at der er visse barrierer for at få disse ønsker indfriet, bl.a. nævnes kommunens bevillingsordning som en hæmmende faktor i den forbindelse. Sølund: I Landsbyen Sølund arbejdes der bl.a. ud fra en pædagogisk filosofi kaldet Gentle Teaching hvis overordnede formål er at skabe sikkerhed og tryghed i miljøet. Filosofien centrerer sig også mod at involvere beboeren i beslutninger vedrørende dennes personlige gøremål. Èn medarbejder forklarer filosofien gennem ét eksempel om tandbørstning. Hvor medarbejderne tidligere insisterede på daglig tandbørstning, tillader gentle teaching filosofien at den enkelte beboer i

4 Resultatkonkrakt mål 5. Før måling 4 højere grad har medindflydelse og egenkontrol i forhold til dennes egne ønsker/behov i forbindelse med eksempelvis tandbørstning. Èn af tankerne bag bygningen af det nye sanseoplevelseshus også kaldet Snoezelhuset er endvidere at give beboerne en oplevelse af at have større indflydelse på deres omgivelser, her ved hjælp af interaktiv teknologi og sansehjælpemidler. Den underliggende ramme herfor er en antagelse af at denne egenkontrol og medindflydelse er af betydning for den oplevede livskvalitet blandt beboerne. Resultater punkt 2. Generelle velbefindende Egmont: Alle interviewede giver udtryk for en stor tilfredshed med deres ophold på Egmont, hvilket også giver sig udslag i, at størstedelen af de interviewede, har været elever over flere perioder. Under et interview fortæller en kursist, som er spastiker, om hendes tilværelse uden for Egmont: Jamen jeg boede på et behandlingscenter for unge spastikere og hjerneskadede, hvor mange spastikere fik betegnelsen hjerneskadede. Der boede jeg i 4½ år. De første to år var jeg glad for det, men ikke de sidste to år, for jeg følte, at det var sådan et sted, jeg bare var [placeret], fordi jeg jo skulle være et eller andet sted. Så det var ikke behageligt, så derfor var jeg rigtig glad, da jeg kom herned. Dette underbygges også af andre eleverne med handicaps på kurset, der understreger, at der ikke er noget at vende hjem til efter opholdet, idet de i det store hele ikke har en omgangskreds uden for skolen. Flere beretter tilmed om en vis grad af ensomhed uden for skolen, og understreger at de savner social omgang med andre end deres hjælpere og forældre. Dette peger på, at de handicappedes følelsesmæssige og sociale velbefindende generelt øges under opholdet. Dette skyldes bl.a. de ydre levekår som eksempelvis boligforholdene på Højskolen, hvilket i højere grad muliggør skabelsen af venskabsrelationer under opholdet end under de hjemlige forhold. Flere kursister med handicap nævner i forbindelse med deres planer for fremtiden, at de har fået mere mod på at tage en gymnasiel uddannelse eller på anden vis, at blive en del af erhvervslivet. Der kan i den forbindelse diskuteres, i hvilket omfang det er muligt at måle kurset: Den innovative brugers 4 effekt isoleret uden påvirkning af influerende faktorer såsom det generelle ophold på højskolen. Sølund: I og med Landsbyen Sølund er et hjem for mennesker med vidtgående fysiske og psykiske handicaps, er også de ydre levekår, som eksempelvis boligforholdene, af betydning for beboernes livskvalitet. Derfor er også enkelte værelser eksempelvis lydisoleret for herigennem at kunne skabe gode rammer for lydfølsomme beboere. Medarbejderne antager at denne lydisolering for 4 Resultatkontraktens mål 5 i forhold til opfølgning/eftermåling på uddannelsesprojektet.

5 Resultatkonkrakt mål 5. Før måling 5 enkelte beboere medfører større livskvalitet. Hertil kommer at denne lydisolering også har en positiv effekt på arbejdsmiljøet, idet beboerne ikke kan køre hinanden op på samme måde som tidligere. Hvis der eksempelvis er en beboer der bliver meget urolig af musik, og en anden der vil høre meget højt musik hele tiden. Resultater punkt 3. Hjælpemidler Egmont: Under interview med de af eleverne med handicaps på faget: Den Innovative bruger er der bl.a. spurgt ind til deres ideer og overvejelser i forhold udviklingen af hjælpemidler for herigennem at kunne identificere de nuværende behov. De interviewedes ideer om diverse innovative tiltag fungerer dermed som et indirekte udtryk for, hvordan og i hvilket omfang hjælpemidler er af betydning for deres livskvalitet her og nu. En ung mand, der kun har bevægelighed i fingre og fødder, fortæller under et interview, at han ser mange film og spiller computer, han tilføjer: det jo er begrænset, hvor meget jeg ellers kan på egen hånd. Han nærer derfor også et stort ønske om, at kunne spille flere forskellige former for computerspil. Dette peger på, at særligt hjælpemidler orienteret mod underholdende aktiviteter, er af betydning for livskvaliteten for denne unge mand med omfattende handicaps. Sølund: Ud fra interview med personalet på Sølund fremgår det ligeledes, hvordan beboernes livskvalitet (eller personalets forestillinger om disse) i høj grad er en underliggende ramme indenfor hvilken diverse aktivitets tiltag ofte igangsættes for herigennem at kunne øge beboerens livskvalitet. Medarbejderne vurderer generelt at beboerne på stedet har god livskvalitet, og at de institutionelle rammer tillader at beboerne løbende stimuleres gennem forskellige aktiviteter. Flere muligheder for at give beboerne forskellige typer af stimuli, vurderes af medarbejderne, som værende af betydning for beboernes livskvalitet, hvorfor det også er kongstanken bag bygningen af det såkaldte Snoezelhus som kan beskrives som et sanseoplevelseshus. I forbindelse med hjælpemidler og deres positive effekt på brugerens livskvalitet, fortæller en medarbejder: Lige nu er vi ved at få lavet et musiksystem til en af vores beboere, som er 5 6 år kognitivt, ikke følelsesmæssigt. Hun kan faktisk godt selv vælge musik. Hun kan selv skifte cd er, men i dag hvor det er så computerteknisk og ikke så mekanisk, da kan tingene ikke holde til hendes meget hårde måde at arbejde med det på. Så der er vi ved at få lavet en touch skærm og sådan noget, og der er en computer der lagrer hendes musik. Altså det er jo en vigtig del af hendes liv, at hun kan det

6 Resultatkonkrakt mål 5. Før måling 6 En væsentlig problematik i denne forbindelse omhandler medarbejdernes rolle som beboernes talerør, idet beboernes behov kun kan identificeres og italesættes gennem medarbejdernes formodninger om dennes behov (qua beboernes manglende sprog og kognitive udvikling). Afdækningen af beboernes livskvalitet er således funderet i medarbejdernes antagelser og fornemmelser af beboernes reaktioner og behov, og at beboeren i én eller anden grad kan give udtryk for disse. Ikke alle behov kan udtrykkes som i det ovennævnte eksempel, hvorfor identificeringen af beboernes behov, indfrielsen af disse og dermed også beboerens livskvalitet er omgivet af en vis usikkerhed. Sansehjælpemidler der netop har til formål at styrke beboernes muligheder for at udtrykke sig antages dermed som en direkte mulighed for at øge livskvaliteten hos den enkelte beboer. Resultatkrav: Mindre nedslidning af medarbejdere og øget rekruttering Før målingen af ovennævnte resultatkrav er vurderet ud fra kvalitative interview med diverse medarbejdere, 2 hjælpere og 1 underviser på Egmont samt 3 pædagoger på Sølund. I og med alle er i kategorien personale sammenskrives den genererede data herfra i det følgende. De udførte interview har haft til formål at afdække mulige potentialer i forhold til arbejdsmiljøet herunder potentialer i forhold til mindre nedslidning af medarbejderne. Med henblik på at kunne belyse ovenstående præsenteres interviewsvarene i følgende temaer; fysiske belastninger, psykiske belastninger, arbejdsglæde og muligheder for rekruttering af medarbejdere. Disse temaer bidrager hver især til beskrivelse af det generelle arbejdsmiljø, der antages at have stor indvirkning på både nedslidning af medarbejderne såvel som mulighederne for øget rekruttering. Fysiske belastninger (herunder fysiske overgreb) Det fremgår af interviewene samt den deltagende observation i forbindelse hermed, at ét væsentligt aspekt ved arbejdsmiljøet er den fysiske belastning som jobbet til tider kræver. En handicaphjælper beretter om, hvordan forskellige løft i forbindelse med jobbet, resulterer i ømhed og lette smerter i ryggen. Hun fortæller endvidere om, hvordan den rette løfteteknik er ikke mulig at udføre, da denne metode forvolder smerter hos den handicappede, hvorfor hun typisk vælger at gøre det bedst for denne. I lighed med dette fortæller en medarbejder på Sølund om, hvorledes visse beboere til tider kan være voldelige både overfor personalet såvel som de andre beboere. Det er imidlertid langt fra altid at den voldelige adfærd er en bevidst handling, og hertil understreges der af flere medarbejdere: at det er bedre, at det er personalet det går ud over, end de andre beboere. Dette peger på, at den overordnede ramme indenfor hvilken arbejdssituationer fortolkes hedder; det skal være bedst for den handicappede. Det peger imidlertid også på, at hjælpemidler der styrker medarbejdernes muligheder for at tolke og afkode

7 Resultatkonkrakt mål 5. Før måling 7 beboernes behov, også vil have en positiv effekt på arbejdsmiljøet idet medarbejderen dermed kan forudse eventuelle fysiske overgreb eller lignende i tide. Psykiske belastninger I forbindelse med voldelige episoder med beboerne nævner flere medarbejdere at det i nogen grad kan udgøre en mindre psykisk belastning. De understreger, at de ikke bliver decideret bange for at gå på arbejde, men at de for en stund bliver mere usikre og forsigtige omkring den pågældende person. Denne usikkerhed er typisk også til stede under skiftende arbejdsforhold, hvis en medarbejder eksempelvis skal arbejde med en ny gruppe af beboere. Det tager tid at lære nye beboere og deres vaner, interesser og kommunikationsmetoder at kende, og denne startperiode er for mange medarbejdere forbundet med frustration og usikkerhed. Dette dog kun indtil der er opnået en vis relation til og fortrolighed med beboeren. Èn medarbejder fortæller: Det kan da godt være, at hvis jeg kom ind i et andet hus, at der ville være nogen som jeg blev lidt bange for, men jeg tror også det handler om at kende når man starter i et nyt hus, så kommer man ind til en gruppe af mennesker anderledes og mærkelige mennesker, og da kan man da godt, tror jeg, blive bange for nogen. Men når man er fast i et hus, så får man de der relationer, og så bliver man ikke bange. Der understreges af medarbejderne, at der i personalegruppen generelt er en følelsesmæssig opfølgning på de svære situationer, hvor episoderne tales grundigt igennem og bliver bearbejdet gennem samtale. Vi arbejder meget aktivt med, at vi snakker om det, når der har været noget. Netop dette fokus på at gribe problemerne, før de vokser, er et gennemgående tema, som også fører til at medarbejderne så vidt muligt giver hinanden mulighed for at læsse af før endt arbejdsdag, således at problemerne ikke tages med hjem. Af andre psykiske belastninger nævnes de skiftende arbejdstider, dag/ aften/weekend vagter, der på mange måder griber ind i privatlivet og gør koordineringen af familielivet udfordrende. Ikke desto mindre giver medarbejderne generelt set udtryk for stor arbejdsglæde. På Sølund sættes arbejdsglæden ofte i forbindelse med gentle teaching filosofien selvom denne også indeholder visse udfordringer. Disse udfordringer går særligt på filosofiens fokus på beboerens medindflydelse og autonomi, særligt når denne vurderes uhensigtsmæssigt af medarbejderen. Èn medarbejder eksemplificerer dette ved at berette om en beboer, der har sukkersyge og tilmed er meget glad for is, hun fortæller videre der står jeg i et dilemma, fordi jeg synes ikke, at han skal have is og sukker, eller jeg har i al fald svært ved at give ham det, når nu man véd, hvor meget de kæmper på sundhedsafdelingen med at holde en kur. Beboernes medindflydelse og medbestemmelse kan således også opleves som dilemmafyldt for den enkelte medarbejder.

8 Resultatkonkrakt mål 5. Før måling 8 Derudover påpeger flere medarbejdere problematikken omkring tolkning og afdækning af beboernes behov. At få mærket efter og få givet dem dét de har brug for. De kommunikationsmæssige vanskeligheder er en daglig udfordring for medarbejderne, der oplever det som meget frustrerende når de ikke kan nå ind til beboeren gennem de eksisterende hjælpemidler. Arbejdsglæde Dette punkt er medtaget med henblik at belyse arbejdsmiljøet og sætte fokus på, hvorfor medarbejderen på trods af de fysiske såvel som psykiske arbejdsbelastninger til stadighed oplever en glæde ved arbejdet. Temaet er tillige taget med for at opsamle viden omkring mulighederne for øget rekruttering. De interviewede medarbejdere fra Sølund giver generelt udtryk for at værdsætte arbejdsmiljøet, og flere fremhæver at de forskellige udvalg på stedet ( interessebobler ) er med til at skabe et inspirerende miljø, der er i konstant udvikling. Snoezel udvalget er et eksempel på hvordan de institutionelle/organisationsmæssige rammer bakker op omkring medarbejdernes innovative tiltag ved bl.a. at muliggøre det tidsmæssigt såvel ressourcemæssigt. Interesseboblerne har forskellig karakter og formål, men udspringer typisk af medarbejdernes egen identificering af behov hos brugeren, hvad enten denne er medarbejdernes selv eller beboeren. Medarbejderne udtrykker stor glæde ved disse interessebobler og påpeger at de skaber rammerne for faglig sparring og videreudvikling, og giver fortsat inspiration til det daglige praktiske arbejde med beboerne. Medarbejderne taler tillige meget begejstret om gentle teaching filosofien og fremhæver at denne metode udfordrer dem fagligt og muliggør en bedre og tættere relation til beboerne. Medarbejderne fremhæver ydermere dét at gøre en forskel for beboerne, at bidrage til en bedre livskvalitet, er én af arbejdets største glæder. Muligheder for øget rekruttering af medarbejdere Medarbejderne på Sølund oplever at det generelt er svært for stedet at rekruttere. De nævner, at årsagerne hertil bl.a. skyldes at udbuddet af uddannede pædagoger ikke er lig efterspørgslen (hertil kommer desuden de skiftende arbejdstimer og den beskedne løn). Flere af medarbejderne påpeger mulighederne i, at Sølund som institution søger at fange pædagoger under uddannelse, idet det har vist sig, at mange af de studerende typisk bliver i flere år. Der nævnes i den forbindelse, at de store institutioner som Sølund, for mange forbindes med eksempelvis upersonlige relationer (og konsekvens pædagogik). Medarbejderne mener ikke, dette billede længere gør sig gældende, men at institutionen har udviklet sig med tiden, og fremhæver gentagne gange den store arbejdsglæde, de oplever i det daglige. Herunder særligt nærkontakten til beboeren, de ydre institutionelle rammer, de fagligt udfordrende muligheder samt det fleksible kollegiale sammenhold.