Danmarks udvikling af internet-samfundet sat i stå de næste to år

Transkript

1 Danmarks udvikling af internet-samfundet sat i stå de næste to år Danmark halter bagefter med at udnytte internettets muligheder og må undvære de samfundsøkonomiske gevinster - Vigtigt, at vi ikke sakker endnu længere bagud, end det allerede er tilfældet, vurderer konsulentfirma - Udviklingen bremses endnu to år - Ny telelov træder først i kraft 1. juli næste år og får virkning om halvandet år - Politikerne har erkendt problemet, men Tele Danmark har fortsat gode chancer for at forhale udviklingen Figur 1: Eksperter forventer, at op mod halvdelen af den globale økonomi inden for en årrække er internetrelateret. Danmark halter langt bagefter med at udnytte internettets muligheder, og der vil gå endnu to år, før der for alvor kommer kommer gang i udviklingen. Telestyrelsen har netop gennemført en høring om internettets udvikling i Danmark. Fra eksperter, organisationer og teleselskaber lyder den kritiske melding, at konkurrencen stort set er sat ud af kraft, når det gælder de hurtige internet-forbindelser, som skal sætte fart på udviklingen. De peger på, at Danmark nu halter bagefter vores nabolande, og at det hæmmer omstillingen til fremtidens netværkssamfund, den økonomiske vækst og erhvervslivets konkurrenceevne. Problemet forstærkes af, at der vil gå endnu to år, før der sker et afgørende brud med det nuværende dødvande. Efter forrige måneds teleforlig vil nye regler presse Tele Danmark til at åbne for konkurrenternes brug af koncernens ledningsnet til at levere internet via bredbånd. Men loven får først reel effekt om halvandet år. Og alternativer til Tele Danmarks ledningsnet vil først kunne give adgang til slutkunderne i større målestok om halvandet til to år. Markedspotentiale i E-conomy Medieindustri Global oms.: USD mia. Telecomindustri Global oms.: USD 600 mia. Kilde: Telestyrelsen og Lucent Technologies. Bremsen på udviklingen af den hjemlige internet-økonomi kommer på et meget uheldigt tidspunkt. Det er nu, de afgørende nationale forspring kan skabes og konsolideres. Telestyrelsen omtaler i sin nye årsrapport Status 1999 perspektiverne i den globale E-conomy, som fremgår af figur 1. Op mod 50 pct. af det globale BNP vil på sigt kunne henføres til internet-relaterede forretninger. Se endvidere dette Ugebrevs efterfølgende artikel om internet-økonomiens voldsomme vækst i USA. Telestyrelsen skriver, at myndighedernes håndtering af den markante/hastige udvikling kan være afgørende for, om den potentielle økonomiske vækst (...) vil kunne realiseres til gavn for den almindelige velfærd i samfundet. Konsulentfirma: Vigtigt, at vi ikke sakker endnu længere bagud Konsulentfirmaet Andersen Management International, som har rådgivet Forskningsministeriet i telespørgsmål, skriver i sit høringssvar, at det er vigtigt, at Danmark på grund af manglende politiske beslutninger ikke sakker endnu længere bagud, end et allerede er tilfældet. Dansk Dataforening skriver, at som markedet ser ud i øjeblikket, er der ikke tegn på, at konkurrencen fungerer. IT-Brancheforeningen skriver, at Danmark er sat tilbage i forhold til en række andre lande, vi normalt sammenligner os med. Forklaringen er, at Tele Danmark fortsat med stor succes gør det meget vanskeligt for de andre teleselskaber at udbyde højhastigheds-internet til kunderne gennem Tele Danmarks ledninger. Adgangen til disse ledninger er helt afgørende, fordi det groft sagt er den eneste vej ind til kunderne - de private husstande og virksomhederne. Som omtalt i Ugebrevet Mandag Morgen nr. 22, 1999, har Tele Danmark længe hæmmet udbredelsen af den såkaldte ADSL-teknologi, som 40-dobler kapaciteten i en almindelig telefonledning. Det er et problem, fordi de høje hastigheder på internettet opfattes som den afgørende dynamo i udviklingen mod fremtidens informationssamfund. Forskningsministeriets opfattelse er da også, at internettet er hovedkilde til udvikling og til fortsat vækst og beskæftigelse i Danmark. Nr november

2 Telestyrelsen er opmærksom på problemstillingen og har af samme grund i den netop afholdte høring stillet flere spørgsmål om emnet. Styrelsen spørger blandt andet om, hvordan der kan sikres reel konkurrence på markedet for levering af (...) access (ledningsadgang, red.) med høje transmissionshastigheder, og om der er behov for at fremme etableringen af alternative infrastrukturer med direkte adgang til slutbrugeren (kunden, red.). Problemet vedrører nemlig især den rå kobberledning fra lokalcentralen de sidste kilometer ud til den enkelte husstand og virksomhed. Telestyrelsen arbejder for tiden på en samlet udredning om internettet, som ventes færdig til december. Mandag Morgens gennemgang af høringssvarene viser, at alle deltagere - undtagen Tele Danmark - har næsten enslydende budskaber: Dansk Industri (som Tele Danmark er medlem af) skriver, at det er vigtigt med hurtig udbredelse af alternative infrastrukturer for at skabe konkurrence. Sonofon skriver, at det ikke er muligt at opstille alternative accessløsninger på grundlag af leje af rå kobber (hos Tele Danmark, red.). IT-Brancheforeningen skriver, at når det gælder adgang til højhastighedsforbindelser for private og mindre erhvervsdrivende, så er der alvorlige problemer i kraft af Tele Danmarks meget restriktive og unødigt begrænsende holdning til brug af accessnettet. (...) Det er IT-Brancheforeningens opfattelse, at det går alt for langtsomt med at få udbudt ADSL-tjenester i Danmark set i forhold til de muligheder, som teknologien indebærer. Myndighederne har således ikke formået at strikke en regulering af telesektoren sammen, som har forhindret den forhaling af konkurrencen, Tele Danmark i flere år også har praktiseret inden for andre områder, og som har været beskrevet i en stribe artikler i Ugebrevet gennem de seneste tre år. Erkendelsen har for alvor først nået Forskningsministeriet og de politisk ansvarlige dette forår, og det mundede ud i et nyt politisk teleforlig den 8. september. Se artikel i Ugebrevet nr. 30, Teleregulering har spillet fallit, når det gælder bredbånd Problemet er således, at myndighedernes forsøg på at regulere sig til fri konkurrence for længst har spillet fallit, når det gælder bredbånd. I den politiske verden er erkendelsen kun langsomt sivet ind, og det kan blive skæbnesvangert i en verden, der bevæger og forandrer sig så hurtigt, som telekommunikationssektoren gør i disse år. I IT-verdenen måles tiden ofte efter samme målestok som hundes alder: Med faktor syv. En forsinkelse på halvandet menneske-år kan altså sammenlignes med ti IT-år. Selvom et folketingsflertal for knap to måneder siden indgik et markant forlig om den fremtidige teleregulering, vil der gå mindst halvandet år, inden de nye regler får virkning. Den reviderede telelovgivning forventes at træde i kraft den 1. juli næste år, og herefter skal myndigheder og teleselskaber først have de nye regler til at virke. Det vil blandt andet indebære forhandlinger mellem selskaberne og muligvis efterfølgende mægling. Dermed risikerer vi at stå i stampe herhjemme i endnu et par år, selvom vi allerede i dag halter bagefter. Mulighederne for i dag at gribe ind over for Tele Danmarks legitime forretningsmæssige forhalingstaktik er ikke gode. Derfor er der ikke udsigt til afgørende fremskridt lige foreløbig. På to afgørende fronter vil der om halvandet til to år dog ske afgørende nydannelser, som vil vanskeliggøre yderligere forhaling af den vigtige samfundsmæssige udvikling:! Strammere lovgivning vil presse Tele Danmark: For det første vil den nye telelovgivning på en række områder stramme gevaldigt op på elastikkerne i de nuværende regelsæt. Tele Danmark vil få meget sværere ved at drible sig uden om at skulle tilbyde konkurrenterne adgang til det rå kobber og såkaldt samhusning - en forudsætning for at kunne videresælge ADSL - til priser, som er kommercielt interessante. De nye regler vil først få reel virkning om halvandet til to år. Stramningerne omfatter to klumper: Dels bliver der sat direkte ind over for forhaling. Dels bliver samtrafikpriserne sat yderligere ned. Se tekstboksen om Telestyrelsens slagplan mod forhaling. 2 Nr november 1999

3 Telestyrelsens slagplan mod forhaling Telestyrelsen har udarbejdet en såkaldt forhalings-redegørelse med meget markante hårdhændede indgrebsmuligheder over for forhaling af konkurrencefremmende regulering. Forslagene ventes langt hen ad vejen at blive indarbejdet i den revision af telelovgivningen, som fremlægges i Folketinget til december. Telestyrelsen fokuserer især på at forhindre dominerende teleselskaber i at misbruge first mover-fordel. De forhalings-bekæmpende forslag er:! Nedsættelse af samtrafikafgifter med tilbagevirkende kraft: Aftale om samtrafikafgifter (prisen, et teleselskab betaler for ledningsplads hos eksempelvis Tele Danmark) kan indklages til Telestyrelsen. Hvis prisen ikke, som det kræves, afspejler de reelle omkostninger plus en lille fortjeneste, kan styrelsen nedsætte den. Nedsættelse får i dag først virkning for ydelser, som leveres efter afgørelsen. Telestyrelsen foreslår, at nedsættelsen sker med tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, hvor selskabet selv burde have indset, at der var tale om overpriser. Derved vil der ikke være samme incitament til at fastholde kunstigt høje afgifter.! Øget adgang for Telestyrelsen til at udstede påbud: Telestyrelsen foreslår, at den får hjemmel til at udstede påbud, eksempelvis om at en ydelse skal være tilgængelig eller leveres inden for en tidsfrist. Overtrædelser skal kunne sanktioneres, så teleselskabet ikke med økonomisk fordel skal kunne nægte at overholde et påbud.! Adgang for Telestyrelsen til at træffe foreløbige afgørelser, som får virkning med det samme: Misbrug vil kunne afhjælpes midlertidigt ved, at Telestyrelsen kan træffe foreløbige afgørelser. Normalt vil misbrug først ophøre efter en længere procedure, hvor Telestyrelsens afgørelse kan ankes til Teleankenævnet med opsættende virkning. Foreløbige afgørelser vil få virkning her og nu.! Udvidet oplysningspligt for teleselskaber: Telestyrelsen foreslår, at den nuværende oplysningspligt udvides fra at omfatte det materiale, det konkrete spørgsmål vedrører, til at omfatte forhold, der naturligt måtte være af interesse for forespørgslen. Efter det oplyste vil det spare Telestyrelsen for en masse spildtid med at indkredse oplysningerne spørgsmål for spørgsmål.! Skift fra kontrol- til forbudsprincip: Med den nuværende lovgivning skal Telestyrelsen vurdere, om der er tilstrækkelig dokumentation til at vurdere, hvorvidt den enkelte teleudbyder overholder samtrafiklovgivningen. Det forsinker sagsbehandlingen. Telestyrelsen foreslår, at bevisbyrden vendes om, når det gælder dokumentation over for Telestyrelsen. Det vil kræve, at de enkelte samtrafikudbydere selv skal bevise, at de overholder lovgivningen. Ændringen vil samtidig være i overensstemmelse med den ændring, der er sket med den generelle konkurrencelovgivning.! Nye alternativer uden om Tele Danmarks ledninger: For det andet vil der i løbet af et par år komme alternative infrastrukturer, så andre teleselskaber ikke længere vil være afhængige af Tele Danmarks ledningsnet. Da vil der komme nye adgangsveje til danskeres stuer og til virksomhederne - udenom Tele Danmarks kobberledninger. Flere nye alternative infrastrukturer på vej I det følgende gennemgås de nye alternative infrastrukturer, som ventes at se dagens lys om et par år:! Største forventninger til Fixed Wireless Access (FWA): FWA er radiobaserede tjenester mellem kunden og et fast telenet. FWA-teknologien kan leveres med kapaciteter lige fra almindelig telefoni til bredbånd. Telestyrelsen vurderer, at FWA i stigende grad vil blive anvendt til tjenester, som kræver høje transmissionshastigheder. Forskningsministeriet har efter teleforliget fremsat lovforslag om FWA for at få et hurtigt alternativ til Tele Danmarks ledningsnet. Efter et udbud forventes frekvenser at blive tildelt i december år 2000, hvorefter tjenesten givetvis kan være i funktion midt i år Flere teleselskaber har udtrykt interesse for FWA. Eksempelvis Sonofon, som dog forventer, at det i første omgang især vil være en tjeneste, erhvervslivet benytter. Se Forskningsministeriets tidsplan for de nye tjenester i figur 2.! Kabel-tv et alternativ, men Tele Danmark dominerer: Telestyrelsen forventer, at Nr november

4 Frygt for A-hold i byerne og B-hold på landet Foreningen af InternetLeverandører (FIL) peger på faren for, at danskerne opdeles i et A-, B- og måske C-hold. Frygten begrundes med, at beboere i København og andre større byer i løbet af få år vil få adgang til næsten ubegrænsede ressourcer med hensyn til højhastighedsinternet. Adgangen kan ske via den rå kobberledning og ADSL-teknologi, kabel-tv og andre nye teknologier, som er kommercielt bæredygtige i tættere befolkede områder. Helt anderledes ser det ud, hvis man bor i Vest- eller Nordjylland eller blot i en sjællandsk flække, skriver FIL. Den ny teknologi afføder nye behov som interaktiv undervisning, bedre billeder og database-adgang o.s.v. Det betyder, at den del af befolkningen, som ikke har ADSL-teknologien - op mod 33 pct. af befolkningen - forholdes mulighed for at følge de mere spændende tiltag som undervisning og information på public service-siden, video-on-demand på underholdningssiden og andre tjenester, som måtte affødes af bredere båndbredder. FIL mener, at myndighederne må sørge for lige adgang for alle. En oplagt løsning ville være at underlægge ADSL-forbindelser Tele Danmarks forsyningspligt og en prisregulering, som vi kender det fra almindelig taletelefoni. Det ville imidlertid være i fuldstændig modstrid med alle gode intentioner om at skabe fri konkurrence mellem leverandører. Derfor er det også aftalt i det nye teleforlig, at der ikke ændres på forsyningspligtens omfang. I forliget fastslås det dog, at målet med telepolitikken bl.a. er at sikre alle danskere adgang til de moderne kommunikationsteknologier. Men myndighederne kan kun håbe, at teleselskaberne også vil finde det kommercielt interessant at sælge internet med høj hastighed til brugere i små bysamfund på landet via nogle af de nye teknologier. I blandt andet Sverige og Norge har denne problemstilling fået stor opmærksomhed fra politisk hold, netop for at undgå en skævvridning mellem by og land. Telestyrelsen er næste år parat med en udredning, som skal give overblik over, hvilken kapacitet den enkelte forbruger og virksomhed har og vil få adgang til inden for nærmeste fremtid. Derfor vil det også fremgå, hvorvidt der er kommercielt grundlag for at forsyne alle danskere, herunder landejendomme o.s.v., med bredbånd. Udredningen vil kunne skabe et godt grundlag for overvejelser om eventuelle tiltag til yderligere fremme af det politiske mål om adgang til netværkssamfundet for alle, siger Telestyrelsens direktør, Jørgen Abild Andersen. adgang til højhastighedsinternet bliver et markant alternativ til adgang gennem den almindelige telefonledning og ADSL. Kabel-tv-forbindelsen kan give samme kapacitet som ADSL. Eksempelvis fællesantennefirmaet Stofa med en halv million tilsluttede husstande har mulighed for at tilbyde bredbåndsinternet til en stor del af de tilsluttede husstande. Stofa tilbyder i dag internet med en kapacitet otte gange hurtigere end en almindelig telefonledning. Hovedparten af de danske fællesantenneanlæg ejes af Tele Danmark, og der er ikke udsigt til, at kabel-tv-delen udskilles i et selvstændigt selskab med andre ejere.! UMTS - 3. generations mobiltelefoni om 2-3 år: Afløseren for den nuværende GSMmobiltelefon ventes at blive UMTS - Universal Mobile Telecommunication System. UMTS-mobiltelefoner ventes at kunne benyttes over hele kloden og kan understøtte en lang række tjenester. Fra en fast placering vil UMTS kunne overføre data med en kapacitet op til 2 Mbit/s. UMTS kan integreres i en bærbar computer, hvorved internettet også kan nås uden for hjem og arbejde. Telestyrelsen venter, at UMTS vil blive introduceret inden for 2-3 år. Måske vil den nuværende GSM-telefon kunne opgraderes til en kapacitet svarende til det 3-dobbelte af en ISDN-forbindelse inden for 1-2 år.! Satellit-adgang vinder frem: Enkelte internetudbydere tilbyder allerede i dag opkobling til internettet via satellit. Forbindelsen fungerer på den måde, at indgående trafik kører over satellit, men udgående trafik går via telefonledningen. Terminalen er typisk en almindelig satellitmodtager, som også anvendes til satellit-tv. I dag kan der opnås hastigheder svarende til det dobbelte af en ISDN-forbindelse eller ca. 4 gange mere end en almindelig telefonforbindelse. Telestyrelsen vurderer, at der i løbet af to år kan opnås hastigheder på op til 2 Mbit/s og adgang begge veje, så en telefonopkobling undgås. Prisen kan dog blive en barriere især for private brugere. 4 Nr november 1999

5 Figur 2: Nye alternative kommunikationssystemer vil om 2-3 år bryde Tele- Danmarks stærke dominans. FWA er et radiobaseret telenet, GSM900 står her for udstedelsen af flere licenser til de kendte mobiltelefoner. UMTS er en 3. generations mobil-type med store hastigheder. Udbud af nye frekvenser til internet, lyd og billeder Udbud går i gang FWA GSM900 UMTS J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D FWA GSM900 Tilladelser udstedes UMTS Kilde: Forskningsministeriet: Elnettet måske på langt sigt: Distribution via elnettet betragtes som teknisk interessant. Men i realiteten har denne distributionsform ingen reelle muligheder de første mange år på grund af tekniske problemer med interferens. Hidtidige forsøg har givet problemer, som ikke umiddelbart står foran en løsning. Blandt andre Nesa ser ingen udviklingsmuligheder her inden for nærmeste fremtid. På vej tilbage til monopolet? Der er altså mange alternativer til Tele Danmarks ledningsnet, men de er ikke klar til brug de første par år. Det vil give Tele Danmark en enestående first mover-fordel ved hurtig udbredelse af ADSL-forbindelser næsten uden konkurrence. Ingen andre selskaber end Tele Danmark udbyder i dag ADSL til kunderne. Før det kan ske gennem Tele Danmarks ledningsnet, vil de andre teleselskaber skulle igennem en proceduremæssig mægling med Telestyrelsens hjælp og måske en afgørelse herfra, som Tele Danmark så kan anke med opsættende virkning. Derfor må kunder med lyst og behov for hurtigere internetforbindelser læne sig op ad Tele Danmark, som kun langsomt fra denne sommer er begyndt at tilbyde privatkunder ADSL-forbindelser. Får selskabet held med at skabe sig en solid markedsposition på dette forretningsområde, vil det blive så meget desto vanskeligere for konkurrenterne at få fodfæste. Det vil i værste fald kunne genskabe en situation, der minder om Tele Danmarks tidligere statsmonopol. De seneste fire års anstrengelser for at liberalisere telemarkedet viser, hvor vanskeligt det kan være at skabe fri, reel konkurrence i en sådan situation. Nr november