Tele Danmark blokerer udvikling af informationssamfundet

Transkript

1 Tele Danmark blokerer udvikling af informationssamfundet Er det vigtigst, at beskytte Tele Danmark på hjemmemarkedet eller sætte fart på udvikling af informationssamfundet? - Forskningsministeriet fastslår, at fremme af netværksøkonomi er vigtigst af hensyn til vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne - Redegørelse lægger op til at stramme telelovgivningen, så Tele Danmark ikke fortsat kan forhale udvikling - Telestyrelsen arbejder på ADSL-udredning Forskningsministeriet lægger nu op til en langt mere aggressiv strategi for hurtig videreudvikling af fremtidens telemarked. Initiativet kan få afgørende betydning for samfundsudviklingen mange år frem. Med den nuværende lovgivning har Tele Danmark haft let adgang til at forhale introduktion af reel fri konkurrence på flere delmarkeder, blandt andet almindelig fastnet-telefoni. Nyeste eksempel er, at Tele Danmark med held har formået at forhindre de konkurrerende teleselskaber i at tilbyde billige højhastighedsforbindelser til forbrugerne. Formelt har lovgrundlaget være på plads i et år. Med de nuværende regler kan der alligevel gå endnu nogle år, før de andre teleselskaber kommer på banen med den såkaldte ADSL-teknologi, som giver forbrugerne billigere internetforbindelser, der er ti gange hurtigere end de nuværende ISDN-linier. Men nu lægger Forskningsministeriets nye teleredegørelse op til et opgør med Tele Danmarks forhalingsstrategi. I dag er indgreb i priserne en uhyre langstrakt proces med mange led. Nu foreslår ministeriet, at Telestyrelsen fra starten skal have mulighed for at fastsætte en prisregulering gennem bekendtgørelser. Samtidig arbejder Telestyrelsen på en såkaldt forhalingsredegørelse. Det er en udredning af tidsfaktorerne i forhandlings -og mæglingsforløb, der sætter særlig fokus på forhaling og mulighederne for at imødegå den. Forskningsministeriet konkluderer, at der kan være væsentlige problemer forbundet med de meget lange forhandlingsforløb, som så viser sig i sidste ende ikke at føre til et afbalanceret resultat (...) Der er således betydelige tidstab forbundet hermed. Hertil kommer, at der ifølge ministeriet er sket yderligere forsinkelser på grund af:! Mangel på kvalitet i lovgivningen: Telelovgivningen er gennemført ganske hurtigt og er på en række punkter uklar og tvetydig. Det har givet en stribe stop-go -situationer ved anvendelse af den konkrete regulering. Ved den planlagte lovrevision til efteråret skal der således ske en kvalitetssikring.! Anke af administrative afgørelser: Som udgangspunkt har Teleklagenævnet snævre muligheder for at tillægge en klage opsættende virkning. I modstrid med lovens intentioner har Teleklagenævnet dog med henvisning til almindelige forvaltningsmæssige regler valgt at give klager opsættende virkning. Fra telekonkurrence til informations-infrastruktur Forløbet i den hidtidige liberalisering betyder, at der stadig er betydelige huller i den fri konkurrence. Forskningsministeriet konkluderer, at niveauet for de danske samtrafikpriser er problematisk højt sammenlignet med den seneste internationale udvikling i samtrafikpriser. Endvidere er de nye teleselskabers indtjeningsmargin negativ eller meget lav på flere forretningsområder. Et eksempel på et marked, hvor konkurrencemarginerne indtil nu har været så håbløse, at ingen nye udbydere har følt sig fristet heraf, er overtagelse af det samlede kundeog abonnementsforhold (den rå kobber-ledning for private forbrugere, red.), skriver Forskningsministeriet. Ministeriet fastslår samtidig, at en prisnedsættelse på det rå kobber vil føre til en øget efterspørgsel efter højhastighedsadgang til internettet. Netop det forhold har helt afgørende betydning i Forskningsministeriets nye teleredegørelse. Grundlæggende går ministeriets strategi nemlig ud på at skifte fokus fra kun at skabe fri konkurrence på selve telemarkedet til generelt at sikre en hurtig udvikling mod fremtidens informationssamfund. Fremover vil der i langt højere grad blive fokuseret på at skaffe forbrugere og virksomheder adgang til de nyeste og mest avancerede kommunikationsredskaber. Blandt andet billige højhastighedsforbindelser til internettet. Visionen er, at telekommunikationssektoren er en afgørende dynamo i fremtidens netværksøkonomi og derfor en vigtig kilde til fortsat samfundsmæssig udvikling, vækst og Nr juni

2 beskæftigelse. Eller med andre ord: Telekommunikation bliver stadigt vigtigere for samfundets og erhvervslivets udvikling - på linie med forskning og uddannelse. Telemarked skal være dynamo i udvikling af netværksøkonomi Forskningsministeriets udgangspunkt er, at hvis teleliberaliseringen for alvor skal fungere som en dynamo for erhvervslivets vækst, konkurrenceevne og innovation, skal ikke kun erhvervslivet have billige og avancerede kommunikationsprodukter. Også forbrugerne skal have adgang til billige højhastighedsforbindelser for at skabe de nødvendige markedsmæssige samspil mellem virksomheder og forbrugere. Det skal være lige så naturligt at åbne for teleforbindelsen som for vandhanen, skriver Forskningsministeriet i teleredegørelsen, som skal danne grundlag for politiske forhandlinger op til en omfattende revision af telelovgivningen til efteråret. Redegørelsen fremhæver, at netværksøkonomiens stigende uafhængighed af tid og sted betyder, at adgang til en billig og avanceret tele-infrastruktur bliver stadigt vigtigere for landets internationale konkurrenceevne. I redegørelsen fastslås det således, at forligspartiernes målsætning om bedste og billigste teleydelser i år 2000 skal præciseres i en ny politisk aftale. En afgørende faktor i udviklingen af fremtidens netværkssamfund er derfor, hvad kunderne ønsker og er villige til at betale for. Både herhjemme og internationalt er der betydelig usikkerhed om den fremtidige efterspørgsel og kundebehovene. Usikkerheden skyldes dels, at teleselskaberne først nu er begyndt at interessere sig for dette aspekt, dels at mange forbrugere endnu ikke har registreret, at de i dag kan vælge noget helt andet end det traditionelle telefoni-produkt. Forbrugerne kender med andre ord ikke deres muligheder, og de har ikke overvejet deres ønsker, og hvad de er villige til at betale for at få dem opfyldt. Figur 1: ADSL-teknologien tilbyder private forbrugere en adgang til internettet, der er mere end 10 gange hurtigere end de nuværende forbindelser. Det vil kunne give netværksøkonomi, elektronisk handel, hjemmearbejde og en lang række andre dimensioner af informationssamfundet et kraftigt skub fremad Udvikling i datatransmissionshastighed, logaritmisk skala Kbit/s ISDN Almindeligt modem (single) ISDN (bundled) ADSL fra PC ADSL til PC Kilde: Andersen Management International A/S Tele Danmark blokerer for salg af billige højhastighedsforbindelser Redegørelsen konkluderer, at der er behov for at styrke konkurrenceudviklingen på telemarkedet. Som en helt afgørende barriere for fremtidens informationssamfund peges på forbrugernes manglende mulighed for at få adgang til højhastighedsforbindelser. Formelt blev der allerede for ét år siden skabt det nødvendige lovgrundlag for, at andre 2 Nr juni 1999

3 teleselskaber end Tele Danmark kan tilbyde forbrugerne højhastighedsforbindelser. På papiret blev der åbnet for at leje Tele Danmarks ledninger fra den lokale telefoncentral ud til den enkelte husstand. Og ved at koble den såkaldte ADSL-teknologi i begge ender af ledningen kan der i realiteten skabes en informationsmotorvej ind i danskernes stuer. En motorvej, som via internettet har kapacitet nok til kabel-tv, video-on-demand, fjernundervisning og avancerede hjemmearbejdspladser. Sådan er der imidlertid ikke gået, selvom ADSL-teknologien opfattes som en velafprøvet og moden teknologi, som allerede er i fuld kommerciel drift i mange andre lande, blandt andet Sverige og Finland. Realiteten er, at alene Tele Danmark nu går i luften med at tilbyde danskerne ADSL-forbindelser i nogle få afgrænsede områder. Det sker den 1. juli. Øvrige teleselskaber får ikke foreløbig mulighed for at tilbyde forbrugerne samme produkt, fordi Tele Danmark lægger praktiske og økonomiske hindringer i vejen for dem. Lovgivning giver mulighed for købmandsmæssig forhaling Mange mener, at Tele Danmark trækker indførelsen af ADSL i langdrag, fordi selskabet ellers ville kannibalisere sin egen forretning. ADSL vil betyde, at hver enkelt husstand får en telekobling, som er ti gange hurtigere end en ISDN-linie, og prisen bliver ca. 400 kr. månedligt. ADSL betyder også, at man kan have en permanent åben internetlinie hjemmefra og alligevel anvende den almindelige telefon. ADSL-teknologien udgør derfor et frontalangreb på mange af Tele Danmarks egne nuværende lukrative forretningsområder. Det gælder bl.a. ISDN-linier, 2 Mbit-forbindelser og i sidste ende kabel-tv, idet ADSL uden problemer kan overføre levende tv-billeder i VHSkvalitet. Derfor har Tele Danmark mange gode grunde til at forhale introduktion af ADSL - og som minimum holde konkurrenterne på afstand af dette produkt. Den nuværende telelovgivning giver Tele Danmark glimrende muligheder for at forfølge denne forhalingstaktik. Lovgivningen er indrettet på en måde, som pålægger selskaberne først selv at forhandle kommercielle aftaler om vilkårene for at købe sig ind i Tele Danmarks ledningsnet (den såkaldte samtrafik). Første trin er, at der indgås såkaldte brancheaftaler, hvor de overordnede retningslinier for aftalerne indgås. Andet trin er individuelle aftaler mellem selskaberne. Da Tele Danmark ejer alle ledningerne fra central til husstand, de såkaldte accessnet, kan selskabet i realiteten i første omfang diktere en pris og sige, at der ellers ikke bliver nogen aftale. Det er netop det, der er sket i tilfældet med de rå kobberledninger i accessnettene og med placeringen af selskabernes ADSL-teknologi i Tele Danmarks lokale telefoncentraler, de såkaldte samhusningsaftaler. Tabel 1: Det er tvivlsomt, om andre teleselskaber kan tjene penge på at overtage Tele Danmarks abonne-mentsforhold med privat-kunder ved at leje den rå kobberledning ud til hus-standen. Mm Tvivlsom forretning at leje rå kobber Konkurrencemarginer for overtagelse af abonnement via årlig leje af kobberledning Regioner Tele DKabonnement Lejepris Estimerede omkost. 1 Driftsudg. til samhusning Margin i kr. 2 Margin i pct. Sjælland og øer kr. 740 kr. 69 kr. 60 kr. 286 kr. 25 pct. Fyn og Sønderjylland kr. 740 kr. 69 kr. 60 kr. 193 kr. 18 pct. Øvrige Jylland 877 kr. 740 kr. 69 kr. 60 kr. 8 kr. 1 pct. Vægtet gennemsnit kr. 740 kr. 69 kr. 60 kr. 160 kr. 16 pct. Note 1 : Abonnent-vendt switching. Note 2 : Konkurrencemargin beregnet som Tele Danmarks abonnementspris fratrukket leje, omkostninger og driftsudgifter. Konkurrencemargin skal dække omkostninger til salg, markedsføring, kundehåndtering samt fortjeneste. Kilde: Andersen Management International og Finansministeriet Aftale om rå kobber giver ikke mulighed for positiv indtjening For nylig indgik parterne en brancheaftale om rå kobber og om samhusning, som kan danne grundlag for individuelle samtrafikaftaler mellem Tele Danmark og hvert enkelt selskab. Blandt andet Sonofon og Telia skrev for en måned siden under på aftalen, men i protest, fordi priserne er for høje til at skabe en forretning ud af det. Tele2 og Mobilix meldte sig ud af forhandlingerne i protest, allerede før det kom til en underskrivelse. Nr juni

4 I Forskningsministeriets redegørelse analyseres situationen for teleselskaberne, som nu formelt kan købe sig ind i Tele Danmarks kobberledninger. Konklusionen er, at selskaberne absolut ikke klynker uberettiget, når de kritiserer Tele Danmark for at misbruge sin markedsdominans til at fastsætte høje priser. Tabel 1 viser, at med priserne i brancheaftalen vil der i hovedparten af Jylland end ikke være dækning til den såkaldte konkurrencemargin, som skal dække omkostninger til kundehåndtering og kundeakkvisition samt en fortjeneste. I Jylland vil leje af rå kobber altså give andre teleselskaber et dundrende underskud. Noget bedre er det på Sjælland, hvor konkurrencemarginen er 25 pct., men hvor en stor del stadig vil blive spist af omkostninger. Også inden for almindelig fastnet-telefoni og internet er der tale om en noget svagere konkurrenceudvikling, hvor konkurrenterne opererer med særdeles snævre og i en række tilfælde direkte negative konkurrencemarginer, hedder det i redegørelsen. Forskningsministeriets redegørelse viser, at blandt andet lokaltrafik på Tele Danmarks ledningsnet vil være en underskudsforretning for teleselskaber, som køber sig ind i Tele Danmarks net. Gebyrerne på rå kobber betyder, at vi ikke kan konkurrere på privatmarkedet. Det beklager vi. Men vi mener ikke, at den nuværende lovgivning giver os andre muligheder end at skrive under, siger afdelingschef Kim Philip fra Telia. Telestyrelsen arbejder på redegørelse om ADSL Telestyrelsen arbejder for tiden på en udredning, som handler om, hvordan der kan sættes mere skub i udbredelsen af ADSL. Der er almindelig enighed om, at internet-teknologien vil få afgørende betydning for en række samfundsmæssige udviklingsbetingelser de kommende år. Internettet vil give borgerne adgang til næsten ubegrænsede informationskilder og en let adgang til et bredt udbud af tjenester fra myndigheder og virksomheder. Netop derfor vil internettet også få stor betydning for virksomhedernes forretningsmuligheder de kommende år, skriver Telestyrelsen i et baggrundsnotat om formålet med udredningen. Telestyrelsen skriver, at der derfor er en samfundsmæssig interesse i at undersøge Hård kritik af Tele Danmarks forhaling En helt entydig linie i høringssvarerne er, at Tele Danmark har ansvaret for, at ADSL endnu ikke er udbredt i Danmark. Blandt de toneangivende aktører er kun Tele Danmark selv uenig i denne holdning. Ordlyden i mange af høringssvarene er endog meget kritisk over for Tele Danmark. Uenigheden vedrører graden af tekniske problemer ved at indføre ADSL på de rå kobberledninger. Tele Danmark påpeger, at der er begrænsede muligheder for at indføre ADSL, og at selskabet ser sig nødsaget til at tage højde for disse problemer for at kunne opretholde den ønskede sikkerhed og kvalitet i telenettet. Ifølge selskabet skal det have fuld kontrol med anvendelsen af accessnettet. De fleste andre erkender, at der kan være tekniske begrænsninger i udbredelsen af ADSL. Men de understreger samtidig, at problemerne i vidt omfang kan overvindes ved en omhyggelig netplanlægning. Uafhængige teleeksperter vurderer over for Mandag Morgen, at Tele Danmark overdriver de tekniske problemer og anvender argumenterne til at forhale introduktionen af ADSL. IT-Brancheforeningen anbefaler Telestyrelsen, at der sættes en stopper for Tele Danmarks forhalingspolitik på ADSL-området ved brug af regulatoriske indgreb eller påbud. Telia mener, at debatten og forhandlingerne om udbredelsen af ADSL er gennemsyret af Tele Danmarks politiske og forretningsmæssige interesser, og Telia anbefaler, at der hurtigst muligt fastsættes nødvendige vilkår i lovgivningen, så en reel konkurrence kan komme i gang. Telia bemærker, at udsigten for, at alternative leverandører kan sælge ADSL, er fjernere nu, end den var sidste efterår. Mobilix mener, at Tele Danmark skal tvinges til at sikre andre teleselskaber adgang til ADSL i de geografiske områder, Tele Danmark nu selv begynder at sælge ADSL-forbindelser i. Telia mener, at det skal sikres, at Tele Danmark ikke får lov til at starte med ADSL før konkurrenterne. I modsat fald kan Tele Danmark få en first mover-fordel, som kan gøre det vanskeligt for de andre selskaber at komme ind på markedet senere. Mobilix påpeger, at de alternative adgange til husholdningerne - nemlig kabel-tv og radioteknologier - ikke kan anvendes. Tele Danmark sidder også på hovedparten af den hjemlige kabel-tv-infrastruktur, og de radiobaserede løsninger er endnu ikke færdige til kommercielt brug. Aktuelt kan ca. 40 pct. af de danske husstande ikke tilbydes ADSL. Det drejer sig om de boliger, som er tilkoblet telenettet via luftledninger. Hovedparten af disse ledninger vil inden for de nærmeste år blive lagt i jorden. 4 Nr juni 1999

5 mulighederne for en hurtig udbredelse af ADSL til så mange brugere som muligt og på så rimelige vilkår som muligt. Formålet med udredningen er således også at undersøge, hvordan ADSL hurtigst muligt og bedst muligt indføres i Danmark. Baggrundsnotatet har dannet basis for to høringsrunder, hvor teleselskaber og interesseorganisationer har givet deres holdning til kende. En række af høringssvarene fremgår af tekstboksen. Telestyrelsen ventes at aflevere sin udredning om ADSL til Forskningsministeriets i juli. Konklusionen kan meget vel blive, at der er behov for hurtige og markante myndighedsindgreb for at sætte skub på introduktionen af ADSL. Det er netop en udvikling, Forskningsministeriet i sin teleredegørelse tillægger afgørende betydning. En hurtigere indførelse af ADSL i reel konkurrence mellem teleselskaberne vil uden tvivl have en stærk samfundsgavnlig effekt. Og det kan med stor sikkerhed også ske med de nødvendige hensyn til kvaliteten i telenettet og til Tele Danmarks legitime forret-ningsmæssige interesser. Nr juni