Elevmateriale. Forløb Statistik
|
|
- Lærke Kristoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Elevmateriale Forløb Statistik Første lektion: I første lektion skal eleverne reflektere over, hvordan man sammenligner datasæt. Hvordan afgør man, hvor høj man er i 5. klasse? I andre dele af matematikken finder man ét resultat, men hvad gør man her? På smartboard bliver dagens program vist, og der gøres anslag til de kommende 3 ugers arbejde med emnet. Dagens arbejde omhandler metodepointer. 1
2 Anden lektion: I den næste lektion planlægges der igen med tydelig struktur og herunder en tydelig pegen tilbage til foregående lektion. Som det ses i programmet for den næste enkeltlektion, er der programsat et punkt, hvor man kort beder et par elever om at tænke tilbage og fremhæve, hvad der var centralt i den foregående lektion. Af programmet kan man endvidere se det overordnede mål for dagen. Det er dog ikke vist opdelt på de tre områder: - et videns- og færdighedsmål - et kompetencemål - et refleksionsmål 2
3 At målet ikke er opdelt, så eleverne kan se det eksplicit, skyldes flere forhold. Først og fremmest, at det kunne signalere overfor eleverne, at der er forskel på kvaliteten af løsningsforslagen. Hvilket vi tidligere har hævdet ikke er tilfældet. Endvidere er det vigtigt at fastholde og anspore elever i udfordrede læringssituationer til også at bidrage aktivt i undervisning. Underviseren har derimod gjort sig målene klar på alle 3 niveauer. For tirsdagen er målene således: Vist arbejdsmål for 2. lektion Type/differentiering Undervisningsmål/spørgsmål som eleverne kan arbejde med Hvordan kan vi bruge vores viden fra tidligere til at organisere data? Videns- og færdighedsmål (her også metodepointe) Kompetencemål (her også begrebspointe) Refleksionsmål (her også fortolkningspointe) Begrunde og erkende med tidligere læring (seneste lektion) Begrunde og definere den valgte repræsentation Hvad kan vi se af graferne? Hvad kan vi ikke se? Hvad kunne også være interessant at vide? Hvordan kan vi komme tættere på den viden? (ligger evt. op til undersøgelser i næste lektion) 3
4 I de følgende lektioner arbejder eleverne med data fra egen højde og med forældrenes højder. Og der indsamles yderligere data fra 3., 6. og 9.klasse. Dette er primært arbejdet i den første uge af projektet. Efter data er indsamlet, begynder eleverne at udvikle forståelsen for, at man mangler nogle måder at beskrive datasættene. Hvordan kan man begynde at sige noget fornuftigt om tallene? Herunder begynder der at tegne sig nogle mønstre. Nogle tal optræder ofte og er f.eks. typiske for mød- 4
5 rene; herved begynder der at tegne sig et behov for at kunne beskrive datasættene med præciser ord. Og typetal m.v. emergerer i processen (som netop var en faglig pointe). Netop brugen af smartboardet synes som en stor hjælp til fællesgørelsen ved lektionens afslutning. Underviseren havde planen for næste undervisning klar på smartbordet, så eleverne kort kunne orienteres om næste lektions indhold og sammenhæng til dagens arbejde. Selv om øvelserne indebærer simple instruktioner, så som at måle højden på hinanden, kan der opstå gode matematiske samtaler; Hvorfra og til? Hvordan gør vi, så vi måler ens? Kontrol? Eleverne fik udviklet en fællesforståelse og kunne derfra begynde at producere data og analyser af disse. Oversigt over forløbet i statistik: Uge Indhold Overordnede mål/pointer 1 Indsamling af data - elevernes højde i klassen (samlet/grupperet?) - forældrenes højde Hvordan måler man? Hvordan repræsenterer man data? Tabel/grupper/grafer - måling af eleverne i 3., 6. og 9 klasse 2 Beskrivelse af datasæt og repetere læring via hjemmearbejde i opgaver stille via portalen matematikfessor. Udvikling af forskellige positionsmål: typetal, gennemsnit, min. & maks, median, størst, færrest 3 (afslutning) Eleverne har olympiade i 2 idrætstimer, hvor der udføres forskellige aktiviteter som f.eks. trespring, krabbegang, bowling mv Målemetoder Præsentation af datasæt. 5
6 Der laves plancher med grafer over præstationerne i de enkelte discipliner. Hvordan skal vi tolke data? Hvilket hold vinder? Figur 1 statistik på hop med samlede fødder. Forløb i sandsynlighed/tilfældighed Tidsmæssigt var dette forløb noget kortere end statistikforløbet. Dels af hensyn til projektperioden og dels begrundet i Fælles Mål 2009, hvoraf der vedrørende sandsynlighed fremgår, at eleverne skal udføre eksperimenter, hvori tilfældighed og chance Indgår. Heraf kan man argumentere for, at emnet her i 5. klasse ikke nødvendigvis bør indtage en lige så fremtrædende rolle som statistik. Det var vigtigt i planlægningen af forløbet, at der stadig kunne trækkes på den viden, eleverne havde opbygget i de foregående uger. Samt at vi kunne fastholde ideen med feedback og feedforward mellem de enkelte lektioner, også selvom vi nu skiftede emne. Derfor blev der planlagt 4 lektioner, hvor eleverne i første lektion skulle arbejde med stikprøver, udtaget af en pose med et ukendt indhold. Posens indhold skulle så beskrives på baggrund af en statistik, og derved kunne eleverne se en direkte sammenhæng til de foregående ugers arbejde med statistik. 6
7 Figur 2 Pose med blanding af centicubes Det er vigtigt, at posen ikke er gennemsigtig så eleverne kan se indholdet i posen. Der laves poser med lidt forskelligt indhold. Der må gerne være poser med f.eks. én gul og 19 blå centicubes. Herved får eleverne mulighed for at erkende, at antallet af trækninger skal øges væsentligt for at afsløre posens konkrete indhold. Efter denne statistiske sammenligning af posernes indhold og koblingen, der knytter sig til perioden med statistikundervisningen, gøres der antræk til yderligere eksperimenter i tilfældighed. I de næste lektioner italesættes en problemstilling vedrørende gaver i en børnemenu på en restaurant. På den pågældende restaurant får man netop ét stykke legetøj med hver menu, man bestiller. Der er i alt 6 forskellige stykker legetøj, som restauranten kan vælge at give med i den enkelte menu. Det er nu op til eleverne at udvikle en metode (guided af underviseren) at udvikle en metode til at simulere, hvor mange menuer man skal køber, hvis man gerne vil have en af hver figur/legetøj. Problemstillingen er både nærværende og forståelig for eleverne, og der arbejdes målrettet med opgaven. En samlet oversigt over de 4 lektioner i sandsynlighed/tilfældighed ses i tabel 2. 7
8 Tabel 1 lektionsoversigt i sandsynlighedsforløbet Sandsynlighed 1. lektion Er der sammenhæng mellem statistik og tilfældighed? Øvelse med at udtænke en poses indhold af centicubes ud fra en undersøgelse. Antallet af centicubes i posen oplyses til eleverne. Ved hjælp af udtræk med tilbagelægning og dannelse af grafer på farverne af centicubes kan vi estimerne posens indhold ret præcist. Lektion 2 & 3 Eleverne udvikler i starten af timen selv metoden til at afsløre posens indhold. Betingelser: -ikke kikke i posen -tag en centicube ud og undersøg den -put den tilbage i posen og ryst posen -udtræk en ny centicube, læg tilbage og ryst o.s.v. Simulation med pose med 6 forskellige farver af centicubes: Hvor mange børnemenuer skal man købe for at opnå én af hver figur, hvis der er 6 figurer, som kan fås i gave med menuen? Grafisk (søjle/lagkage) repræsentation Andele procent/brøk Jo mere skævt et forhold f.eks. 1:14, jo flere trækninger er nødvendig for at afsløre posens indhold (refleksionsmål) Hvad er udfaldsrummet? Begrebs-pointe (videns- færdighedsmål) Er det samme gældende for slag med terning? Hvordan kan vi simulere købe at menuerne? Metode-pointe (modelleringkompetence) Note: børnene kan evt. lave 5 simulationer hver og skrive resultatet på tavlen/smartboard eller et regneark, der vises på storskærm. Gennemsnittet af det aggregerede forsøg (ved 20 elever=100 simulationer) skulle gerne antage den forventede værdi på 14,7 køb af børnemenu. Hvordan fortolker vi posens resultat? Og kan vi simulere det samme med en terning? (refleksionsmål) Hvorfor er der nogle forretninger, der giver gaver med ved 8
9 køb af f.eks. børnemenu? (her var eleverne stærkt engagerede og koblede direkte viden fra de foretagende simulationer) Lektion 4 Kan vi lave samme simulation med terning? Med lykkehjul? Opsamling/afsluttende samtale over emnet sandsynlighed. Med simulation på computer/ipad? Lille regneark/terning app anvendes til simulation. Og resultatet skulle gerne blive nogenlunde det samme. Hvad er udfaldsrummet ved slag med 2 terninger? Er fordelingerne stadig symmetriske? Målene for 4. lektion var en sammenhængende refleksion over forløbet. Ikke alle elever nåede igennem alle øvelser i denne afsluttende time. Elever i udfordrende læringssituationer Det er afgørende for læring, at eleven kan se pointen med det, der arbejdes med/hen mod. Specielt i stokastik har eleverne ofte svært ved at se sammenhængene på det, de regner på, og så over til en genkendelig situation fra f.eks. hverdagen. Derfor har vi i dette forløb forsøgt at skabe billeder på matematikken fra hverdagen og over til emnet. I statistikforløbet har vi taget udgangspunkt i det praktiske spørgsmål: Hvor høj er man i 5. klasse? Spørgsmålet er simpelt, men lader sig ikke besvare med et enkelt tal. Og derfor må eleverne udvikle forståelsen for værktøjer til at beskrive et datasæt. I forløbet udvikles forståelsen for positionsmålene. Eksemplet er let for eleverne at forholde sig til, og eleverne på alle niveauer kan byde ind med en egen forforståelse, der kvalificeres i forløbet. I den afsluttende del den store olympiade kan eleverne diskutere, hvordan positionsmålene kan have betydning for udpegningen af en eventuel vinder i de enkelte discipliner. Hvornår er et hold bedst? Er det, når en på holdet hoppede længst? Eller når man i gennemsnit hoppede længst? Eller der hvor den mindste præstation på holdet var større end de øvrige holds mindste præstation? På den måde får man illustreret, hvad de enkelte positionsmål kan fortælle om et datasæt. 9
10 Netop denne praktiske kobling af matematikken viste sig i forløbet at støtte elever i udfordrede læringssituationer, idet det gav mentale billeder på positionsmålene. I arbejdet med tilfældighed/sandsynlighed har vi taget udgangspunkt i praktiske forsøg, og videreført dem til en tænkt hverdagssituation (børnemenu med gave). Eleverne sluttede lektionen af med en fællesgørelse, hvor de kunne redegøre for, hvordan en bestemt aktivitet har ført dem frem mod (et af) læringsmålene. Endelig blev feedforward anvendt konsekvent. Så eleverne kunne se, hvad der skulle arbejdes med i næste lektion. Det viste sig i forløbet, at eleverne satte pris på netop denne feedforward ved, at de kunne indstille sig på næste lektions indhold. Underviseren overførte denne til andre undervisningsfag i perioden, og fremhævede, at dette også havde en gavnlig indvirkning på flowet i sløjdtimerne. Litteratur: Andersen, M.W. (2008). Matematiske billeder, sprog og læsning. Forlaget Dafolo. EVA (2012). Fælles mål i folkeskolen - en undersøgelse af lærernes brug af Fælles Mål. Evalueringsinstituttet. Fælles mål 2009 Matematik Lefebvre, Caroline. (2002). Probability Vs. Typicality: Navigating through Data Analysis and Probability in Grade 3-5, NCTM Mogensen, A. (2012). Når pointer styrer matematikundervisning. MONA
Undervisningsdifferentiering - Et princip møder praksis Faglige pointer og struktur i statistikundervisningen hvordan virker det?
Undervisningsdifferentiering - Et princip møder praksis Faglige pointer og struktur i statistikundervisningen hvordan virker det? DPU Torsdag den 9. januar 2014 VIA UC, Århus 13. januar 2014 v/ Kaj Nedergaard
Læs mereWORKSHOP 2C, DLF-kursus, Krogerup, 26. november 2015
WORKSHOP 2C, DLF-kursus, Krogerup, 26. november 2015 At I får overblik over statistik og sandsynlighed som fagområde i folkeskolen indblik i didaktiske forskeres anbefalinger til undervisningen i statistik
Læs mereStatistik og sandsynlighedsregning
Statistik og sandsynlighedsregning DLF-Kursus Ringsted 17.-18.9 2015 Eva Rønn UCC Indhold og mål Mål At I får får overblik over statistik og sandsynlighed som fagområde i folkeskolen får indblik i didaktiske
Læs mereSimon - en elev i generelle læringsvanskeligheder
Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne
Læs mereHVAD STÅR DER I DE NYE FÆLLES MÅL OM DEN MATEMATISKE KOMPETENCE, KOMMUNIKATION? KØBENHAVN 29. SEPTEMBER 2015
HVAD STÅR DER I DE NYE FÆLLES MÅL OM DEN MATEMATISKE KOMPETENCE, KOMMUNIKATION? KØBENHAVN 29. SEPTEMBER 2015 BINDENDE/VEJLEDENDE BINDENDE MÅL OG TEKSTER: FAGETS FORMÅL KOMPETENCEMÅL (12 STK.) FÆRDIGHEDS-
Læs mereMatematik i stort format Udematematik med åbne sanser
17-09-2010 side 1 Matematik i stort format Udematematik med åbne sanser Fredag d. 17. september kl. 11.15-12.15 Næsbylund Kro, Odense Mette Hjelmborg 17-09-2010 side 2 Plan Hvad er matematik i stort format?
Læs mereMatematik 3. klasse v. JEM
Matematik 3. klasse 2017-2018 v. JEM Læringsmål er fortrinsvis taget fra: Undervisningsministeriets Fælles Mål Matematik 2014. Trinmål for faget matematik efter 3. klassetrin. Undervisningen vil indeholde
Læs mereÅrsplan i matematik 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah
Årsplan i matematik 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah Eleverne arbejder med fem hovedemner 1) Tal, systemer og regneregler 2) Økonomi 3) Trigonometri 4) Data og Chance 5) Grafer og lineære sammenhæng
Læs mereMatematik og målfastsættelse
Matematik og målfastsættelse Målfastsættelse, feedforward og evaluering i matematik, oplæg og drøftelse 1 Problemløsning s e k s + s e k s t o l v 2 Punkter Målfastsættelse af undervisning i matematik
Læs merePlan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole
Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg
Læs mereKlassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.
Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,
Læs mere3. klasse 6. klasse 9. klasse
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning
Læs mereÅrets overordnede mål inddelt i kategorier
Matematik 1. klasse Årsplan af Bo Kristensen, Katrinedals Skole Årets overordnede mål inddelt i kategorier Tallenes opbygning og indbyrdes hierarki Tælle til 100. Kende tælleremser som 10 20 30, 5 10 15,
Læs mereÅrsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik
Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå
Læs merePositionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse.
Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kommunikation vedrører det at udtrykke sig med og om matematik og at sætte sig ind i og fortolke andres udtryk med og om
Læs mereÅrsplan for matematik 4. klasse 14/15
Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik
Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik Periode Mål Eleverne skal: 32/33 Få kendskab til opgavetypen og få rutine.
Læs mereÅrsplan for 5. klasse, matematik
Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det
Læs mereÅrsplan for 2. årgang. Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet
Årsplan for. årgang Trix A Kapitel : Jubii Det første kapitel i. klasse samler op på det matematiske stof, som eleverne har lært i. klasse. Jubii giver dermed læreren mulighed for at screene, hvor klassen
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereModellering med Målskytten
Modellering med Målskytten - Et undervisningsforløb i WeDo med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg Målskytten - et modelleringsprojekt i matematik ved hjælp
Læs mereÅrsplan i matematik for 9. klasse 2018/2019
Årsplan i matematik for 9. klasse 2018/2019 Undervisningen generelt: Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets CKF er og forenklede fællesmål for faget. Undervisning bygges primært op ud fra emnerne
Læs mereMaxiMat og de forenklede Fælles mål
MaxiMat og de forenklede Fælles mål Dette er en oversigt over hvilke læringsmål de enkelte forløb indeholder. Ikke alle forløb er udarbejdet endnu, men i skemaet kan man se alle læringsmålene også de,
Læs mereÅrsplan for 2. årgang Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet
Årsplan for. årgang 08-9 Materialer: Trix A, Trix B samt tilhørende kopiark. Trix træningshæfte. Øvehæfte og 4. Andet relevant materiale. Trix A Kapitel : Jubii Det første kapitel i. klasse samler op på
Læs mereKompetencemål for Matematik, klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og
Læs mereLÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15
LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin
Læs mereUndervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.
Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Program for dagen Kl. 10.00 Velkomst og introduktion
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Matematik
Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne
Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer
Læs mereKompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen
Læs mereUndervisningsplan 7. klasse august 2016 Kursus: Matematik. Emne: We are all mad Kombinatorik og sandsynlighed Faglige mål:
Undervisningsplan 7. klasse august 2016 Kursus: Matematik Emne: We are all mad Kombinatorik og sandsynlighed Faglige mål: - Tælletræ - Matrix - Sandsynlighedsmodeller - Forskellen på statistisk og kombinatorisk
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereÅrsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende
Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,
Læs mereUndervisningsplan 3-4. klasse Matematik
Undervisningsplan 3-4. klasse Matematik Formålet for faget matematik Guldminen 2019/2020 Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan
Læs mereÅrsplan i matematik for 9. klasse 2017/2018
Årsplan i matematik for 9. klasse 2017/2018 Undervisningen generelt: Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets CKF er og forenklede fællesmål for faget. Undervisning bygges primært op ud fra emnerne
Læs mereÅrsplan 2018/19 Matematik 3. årgang. Kapitel 1: Jubii
Årsplan 08/9 Matematik. årgang TriX A Kapitel : Jubii I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i. klasse. Kapitlet har især fokus på kerneområderne
Læs mereOversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering
MULTI 3B Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Andre tal Eleven kan anvende konkrete, visuelle og enkle symbolske repræsentationer (fase
Læs mereMaxiMat og de forenklede Fælles mål
MaxiMat og de forenklede Fælles mål Dette er en oversigt over hvilke læringsmål de enkelte forløb indeholder. Ikke alle forløb er udarbejdet endnu, men i skemaet kan man se alle læringsmålene også de,
Læs mereNye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent
Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Bordrollespil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Bordrollespil April 2016 Fælles mål FORMÅL FOR BORDROLLESPIL SOM VALGFAG Stk. 1 Eleverne skal i faget bordrollespil lære spillets grundlæggende
Læs mereFolkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014
Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014 Nationale mål, resultatmål og Fælles Mål Tre nationale mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Læs mereEleverne kan med egne ord beskrive, hvordan de med eksperimenter og problemløsning vil strukturere deres arbejde.
Trækfuglen Opgaveark Matematik, 1.-5. klasse Omfang: Fra 1 lektion og opefter Spil dig klog Også børnene i Dhakas slum elsker at lege og spille, når de har tid. Ofte sidder de og spiller forskellige former
Læs mereLæreplan Mat 3. Uge 2-12 Forløb 3: Brøker, chance og styrketræning
EGENREFLEKSION FORENKELEDE FÆLLES MÅL LÆRINGSMÅL LEVEL 1 LEVEL 2 LEVEL 3 Brøker Det er første gang, eleverne for alvor skal arbejde med brøker. Derfor har vi fokus på at gentage de forskellige opgavetyper
Læs mere9 Statistik og sandsynlighed
9 Statistik og sandsynlighed Faglige mål Kapitlet Statistik og sandsynlighed tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Enkeltobservationer: kunne skabe overblik over statistisk materiale og anvende udvalgte
Læs mereÅrsplan matematik 2. klasse
Årsplan matematik 2. klasse 2019-2020 Undervisningen tager udgangspunkt i bogsystemet Kontext+ for 2. klasse. Materialet består af elevbog A og B, samt kopiark. Andet materiale vil blive inddraget i det
Læs mereSimulering af stokastiske fænomener med Excel
Simulering af stokastiske fænomener med Excel John Andersen, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA Det kan være en ret krævende læreproces at udvikle fornemmelse for mange begreber fra sandsynlighedsregningen
Læs mereOM KAPITLET DIGITALE VÆRKTØJER. egne svar eller Elevernes egne forklaringer. I disse
OM KPITLET I dette kapitel om digitale værktøjer skal eleverne arbejde med anvendelse og vurdering af forskellige digitale værktøjer, som kan bruges til at løse opgaver og matematiske problemstillinger.
Læs mereALGORITMER OG DATA SOM BAGGRUND FOR FORUDSIGELSER 8. KLASSE. Udfordring
ALGORITMER OG DATA SOM BAGGRUND FOR FORUDSIGELSER 8. KLASSE Udfordring INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Overordnet beskrivelse tre sammenhængende forløb... 3 1.2 Resume... 5 1.3 Rammer
Læs mereForside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1
Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk
Læs mereSYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn
SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause
Læs mereOversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering
MULTI 4 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning undersøgende arbejde Eleven kan læse og skrive enkle tekster med og om matematik
Læs mereOversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering
MULTI 5 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning Opmærksomhedspunkt Eleven kan anvende ræsonnementer i undersøgende arbejde
Læs mereMatematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC
Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen
Læs mereÅrsplan for matematik
Årsplan for matematik Målgruppe: 07A Periode: Oprettet af: GL Mål for undervisningen: Matematik, 2017/18, 7. klasse. Undervisningen vil veksle mellem fælles gennemgang og selvstændigt arbejde, både individuelt
Læs mereIndhold Materiale Mål Evaluering. arbejde med brøk som andel og som tal lære at gange med brøker lære at lave/læse cirkeldiagram
Årsplan for skoleåret 2016/2017 7. klasse matematik Uge / emne Indhold Materiale Mål Evaluering 33 35 Brøktal Arbejde med brøker. Repetition af det vi ved/ kan regne. Brøker som andel så ift. cirkeldiagram.
Læs mereMatematik. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Matematik 2011 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Udarbejdet af: Konsulent Erik
Læs mereEmne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter
Fag: Matematik Hold: 24 Lærer: TON Undervisningsmål Læringsmål 9 klasse 32-34 Introforløb: række tests, som viser eleverne faglighed og læringsstil. Faglige aktiviteter Emne Tema Materiale r IT-inddragelse
Læs mereMatematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers
Læs mereÅrsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii
Årsplan Matematrix. kl. A Første halvår Kapitel : Jubii I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i. klasse. Dette er samtidig et redskab for
Læs mereMatematikundervisningen i 3.A vil tage udgangspunkt i arbejdsbøgerne, Matematrix 3A og 3B, og bogsystemets dertilhørende kopiark.
2018-2019 MATEMATIK 3. KLASSE Lærer: Jakob Lassen (JL) Forord til matematik i 3. Klasse Matematikundervisningen i 3.A vil tage udgangspunkt i arbejdsbøgerne, Matematrix 3A og 3B, og bogsystemets dertilhørende
Læs mereÅrsplan for matematik 2012-13
Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder
Læs mereKønsproportion og familiemønstre.
Københavns Universitet Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Projektopgave forår 2005 Kønsproportion og familiemønstre. Matematik 2SS Inge Henningsen februar 2005 Indledning I denne opgave undersøges,
Læs mereMatematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole
efter 3.klasse. e efter 6.klasse. e Skole efter 9.klasse. e indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence formulere sig skriftligt og mundtligt
Læs mereÅrsplan matematik 5. klasse. Kapitel 1: Godt i gang
Årsplan matematik 5. klasse Kapitel : Godt i gang I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i 4. klasse. Kapitlet er udformet som en storyline
Læs mereKvalitetsinitiativer (FL 2013)
Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, august 2017
Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold
Læs mereÅrsplan i matematik for 8. klasse 2019/2020
Årsplan i matematik for 8. klasse 2019/2020 Undervisningen generelt: Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets CKF er og forenklede fællesmål for faget. Undervisning bygges primært op ud fra emnerne
Læs mereforstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold
Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål
Læs mereÅrsplan i matematik for 8. klasse 2017/2018
Årsplan i matematik for 8. klasse 2017/2018 Undervisningen generelt: Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets CKF er og forenklede fællesmål for faget. Undervisning bygges primært op ud fra emnerne
Læs mereInspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.
Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet
Læs mereRegneark hvorfor nu det?
Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...
Læs mereÅrsplan for 2.kl i Matematik
Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal
Læs mereÅrsplan for 1.klasse 2018/19 Matematik
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle
Læs mereÅrsplan for 7. klasse, matematik
Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet
Læs mereKapitlet indledes med en beskrivelse af - og opgaver med - de tre former for sandsynlighed, som er omtalt i læseplanen for 7.- 9.
Kapitlet indledes med en beskrivelse af - og opgaver med - de tre former for sandsynlighed, som er omtalt i læseplanen for 7.- 9. klassetrin: statistisk sandsynlighed, kombinatorisk sandsynlighed og personlig
Læs mereKompetenceområder Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål. baggrund af egne og andres spørgsmål
Månestenen Opgaveark Matematik og N/T, 1.-5. klasse Omfang: 2-4 lektioner Kamelgrublerier I dette opgaveark finder du en række aktiviteter, der styrker eleverne i at blive bedre problemløsere. Eleverne
Læs mereÅrsplan for matematik i 7.kl. på Herborg Friskole
Uge Emne Læringsmål og materialer Evaluering af forløb Øvrige oplysninger 32 1.-8.kl. overnatning torsdag-fredag 33 Opstart/ færdighedsregning 34-37 Tallene Eleven får viden om opstilling af opgaver på
Læs mereLÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ
LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Oversigt Lovmæssige forandringer: Fælles Mål Indsigter fra pædagogisk forskning vedrørende læringsmål i undervisningen Målpilen som værktøj Muligheder
Læs mereLÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ
LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Oversigt Lovmæssige forandringer Indsigter fra didaktisk forskning vedrørende læringsmål i undervisningen Målpilen som værktøj Muligheder i lærerteamet
Læs mereHVAD ER SELV? Til forældre
HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereMatematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer
Læs mereUndersøgende matematik i prøverne. Odense 26. april 2019
Undersøgende matematik i prøverne Odense 26. april 2019 Programmet En del af opgaverne i Folkeskolens Prøver handler om, at eleverne skal undersøge et eller andet. Det er ofte opgaver, eleverne har svært
Læs mere64.1 ØVEARK. Hvor mange søskende? Har du. Har du. Har du. Har du. Har du. Har du. 0? x. 1? x. 1? x. 1? x. 2? x. 2? x. Har du. Har du. Har du.
64.1 Hvor mange søskende? x x x x x x x x x x x x Hvor mange søskende? 1 2 3 FORSLAG TIL LÆRINGSMÅL: Eleverne kan omsætte enkle data fra spørgeskemaundersøgelser til tabeller og stolpediagrammer. Eleverne
Læs mereDefinition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014
Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og
Læs mereMatematik - undervisningsplan
I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes
Læs mere6. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK
2016-17 Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til matematik i 6. Klasse Vi skal arbejde hen imod følgende kompetencemål: Matematiske kompetencer: Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik.
Læs mereVejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Læs mereForslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl.
Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forberedelse: (Ca. 5-6 timer) 1) Forforståelse: Hvad ved I om kirkegårde? (fælles) Udfyld et tankekort Tankekort om kirkegårde (Word).
Læs mereStatistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik
Statistik Lektion 1 Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Introduktion Kursusholder: Kasper K. Berthelsen Opbygning: Kurset består af 5 blokke En blok består af: To normale
Læs mereÅrsplan matematik 8. klasse
Årsplan matematik 8. klasse 2019-2020 Eleverne arbejder med grundbogen Matematrix 8. I undervisningen inddrages digitale undervisningsredskaber såsom Geogebra, Wordmat, MatematikFessor, emat, excel og
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mereÅrsplan, matematik 4. klasse 2018/2019
Årsplan, matematik 4. klasse 2018/2019 Fagformål for faget matematik: Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereUndervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5
Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af
Læs mereAsbjørn Madsen Årsplan for 8. klasse Matematik Jakobskolen
Årsplan for matematik i 8. klasse Årsplanen er opbygget ud fra kapitlerne i kernebogen Kontext+ 8. De forskellige kapitler tager udgangspunkt i matematikholdige kontekster, som eleverne på den ene eller
Læs mereÅrsplan Matematik 9. klasse
Årsplan 2017-2018 Matematik 9. klasse Der arbejdes primært på www.matematikbanken.dk. Her ligger der kompendier til hele årets pensum i matematik. Eleverne kan downloade kompendierne, således de kan løse
Læs mereEvaluering af matematik undervisning
Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om
Læs mereMATEMATIK 3. KLASSE. Lærer: Sussi Sønnichsen. Forord til matematik i 3. Klasse
2017-18 Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til matematik i 3. Klasse Vi vil arbejde med bogsystemet Matematrix 3A & 3B, Alinea, samt kopiark til systemet. Jeg vil differentiere undervisningen og vil foruden
Læs mereÅrsplan matematik 7.klasse 2014/2015
Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015 Emne Indhold Mål Tal og størrelser Arbejde med brøktal som repræsentationsform på omverdenssituationer. Fx i undersøgelser. Arbejde med forskellige typer af diagrammer.
Læs mere