Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Transkript

1 Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug.

2

3 ^ckai-ätäel-voräakloi-ove^ntsnäoiklm... IAl^zrier ^ XiUsnäosfkk lülimüt IZ (AW D L M 5 «I l L n 6.

4 IZ G- LDL 8 «Ü L n 6. 3 ) e d Amtsskjellet imellem Kjsbenhavns og FrederikSborg Ä m te r, i Sceby S o g n, H o rn S Herred og Kjsbenhavns A m t, ligger den gamle Herregaard Eg h o lm. Afstanden fra Hovedstaden er 7 M ile, fra RoSkilde 3 og fra^holbcek 3'/s M ile. Egholm Hörer til Danm arks celdste Herregaarde og forekommer i B e g yn d - elsen af 15de Hundredaar. I Aaret 1405 pantsatte ncemlig H r. Pre d b js rn Podebusk af Egholm til Biskop Peder i RoSkilde M r d e lb y (M e lb h ) i Halsnces for 200 engelfle Noble i G u ld og 10 0 lybske M a r k i Sterlinge i god og gcev M h n t. Henimod M idien af det samme Hundredaar tilhsrte G a a rd en H a n S G ru b e n d a le, Bcebner, der pantsatte til H r. S t e n Basse i Tydebjcerg (Tybjcerg) de Vaaddrcetter, Han havde i Jsefjord, ncemlig Grydesre Drcet og Badehule Drcet for 4 lsdige M a r k og 4 S killin g G r o t. Nogle A a r derefter havde Gaarden faaet en ny E j e r ; thi den tilhsrte 1460 H r. Je n s D u e, som da udstcedte et BidneSbhrd om, at Han havde tilladt H r. T h o rb e rn B ille af S s h o lm at lcegge en M slledam paa en J o r d, der kaldtes M ensberg. Jm o d S lu tn in g e n af det 15de Hundredaar tilhsrte Egholm E jle r H a k, der overlod sin D e l i en Bondegaard til Andvordskov Kloster. E jle r Hak var en Ssn af M o g e n S Hak til Hikkebjcerg og F r u Lene R s n n o v, og HanS LEgtefcelle var F r u Anne Present, D a tie r af N ie ls Present og Fru In g e r B ille. H a n dsde i en ung Ald e r. Enken F r u A n n e, der udlagde en G a a rd i Jellinge (i Scelland) til Andvordskov Kloster iinod andet G o d S, levede endnu S. A. blev hendes D a tie r Jo m fr u Lene Hak gift med H r. H a n s Krasse til BaSnceS, S s n af Jesper Krasse til BaSnceS og F r u Karen Lunge. H a n eiede derpaa Eg h o lm i Forening med sin M a a g (S v o g e r) Christoffer Hak indtil sin D s d F r u Lene Hak Havde derpaa HanS eller sin D e l af Egholm i Forening med sin B r o k e r. Christoffer Hak var gift med F r u D o rth e B js r n. H a n blev 1536 stcevnet af Basse Christoffersen til S s r u p paa G r u n d af deres S t r id om en B ondegaard ; paa samme T i d havde,him adskillige andre RetSsager. i Aaret E n S s n af H r. H a n S Krckfse og Fru Lene Hak H a n dsde var E jle r Krasse, der er bleven bekjendt ved sin ulykkelige Skcebne. H a n var fsdt , arvede Eg h o lm ester sine Forceldre og ejede denne G a a rd i en lang Aarrcekke. I Aaret 1549 holdt Han B rh llu p med Jo m fr u H ille b o rg B i l l e, D a tie r af den navnkundige H r. ESge B ille til S va n h o lm og F r u S o fie Kru m m e - dige. Foruden Egholm ejede Han ogsaa Assendrup (i Tybjcerg H e rre d ). I Aaret magefliftede Han med Köngen og fik da l -G a a rd i Aversie S o g n i Tybjcerg Herred tillige med en sde J o r d, 2 Gaarde i Dlsiemagle i R a m s s Herred samt Herligheden af en Kirkegaard" i S to re -K a rle b y (H o rn S H erred, Kirke-Hyllinge S o g n ), hvoraf Landgilden tilhsrte S o n n e ru p K irke; derimod afstod Han til Kronen 3 Gaarde i S trslille ( S t r s S o g n og Herred) og H e r ligheden af 2 Kirkegaarde" i Rsrbcek (Dlstykke Herred, S n o d S tru p S o g n ). Aare t efter deltog Han i Krigen med Sverige og kcempede da under H a k Holgersen U lfs tands Fan e. I S la g e t ved S va rte ra a blev Han saaret og fangen, men lsskjsbte sig og kom snart tilbage til Fan e n igjen. I J u n i

5 LDW 8 «I > D L AI L n c l. tog Han Stcevning imod Axel Urne til S o g a ard for en Dom, denne havde fceldet imellem Ham og to Herredsfogeder, hvortil Han efter sin Paastand ikke havde vceret stcevnet og kalbet, og desaarsag mente Han sig at vcere forurettet. I Aarene , og dar Han med at komme paa Köngens Retterting i S a g e n vedkommende det HerlufSholm S Skole tilhorende Jordegods. E jle r Krasse var allerede en temmelig gammel M a n d, da Han paa G r u n d af M a n d d ra b blev fredlos og landflygtig, som Folge af den over Ham paa Köngens Retterting i Odense fcrldede D o m. M e d denne S a g forholdt det sig saalunde: P a a Rettertinget, der sankt S te d den lode Novem ber i KongenS Ncervcerelse, og paa hvilket N ie ls K a a S, Peder Ghldenstjerne, Peder ^ N u n k, Jo rg e n RosenkrandS, Christoffer V a lke n d o rf og flere andre Rigsraader vare tilstede, fremtraadte B rodrene Henrik B ra h e til Vidskofle, R ig s ra a d, Peder B ra h e til Krogholm og O v e B r a h e til Tu n d b h h o lm ; de havde stevnet E jle r Krasse til Eg h o lm, fordi Han kort T i d i Forvejen jam m erlig, hnkelig og aldeles uforflhldt" havde taget deres B ro k e r Thg e B rah e til T o s tru p af D a g e, hvilket de mente, ikke saa christelig og retfcerdig at vcere gjort som det sig borde." Pa a den anklagedes Vegne fremtraadte for Köngen Jo rg e n D a a til Snedinge og gav til kjende, at E jle r Krasse underdanigst begjerede af Köngen, RigSraadet og de tre B ro d re B ra h e, at Sagen maatte blive formildet uden Rettergang; hvis det ej künde sie, da maatte Han paa E jl e r Krasses Begne scrtte i R e tte, om der künde fceldes nogen D o m eller forhores noget Bidnesbyrd efter ScellandS L o v og KongenS ReceS, efterdi den anklagede havde vceret borte fra sit H u S og H je m den G a n g, da Stcevningen blev lcest for Hans Brofjcel (B o pcel); og Han tilbod sig at bekrcefte, at E jl e r ikke havde vceret her i R ig e t en Hel M a a n e d ; hvis denne maatte opnaa en christelig Lejde, vilde Han selv komme for at forsvare sin S a g saa godt som det künde vcere Ham m uligt. D e r blev nu ogsaa fremlagt et Bonskrift fra F r u Hilleborg B i l l e, hvori det heb, at den störe Ulhkke, der var paakommen hende og hendes H u sb onde, ikke var en Folge af H a d etter ondt Forscet, og derfor bad hun om, at Köngen vilde vcere Hain og hende og begges deres B o r n naadig for G u d s S k y ld og af et christeligt Hjcerte. D e r - imod paastode Henrik, Peder o g O v e B ra h e, at deres B ro d e r var aldeles uskhldig og jammerlig omkommen, og derfore begjerede de endelig D o m, om det saa var ret gjort, at E jl e r havde sin Fre d eller ej. Jo rg e n D a a gjentog, at E jle r Krasse ikke künde mode uden Lejde, og at der desaarsag ej künde affiges D o m ; men denne Jndvending blev ikke tagen til Fo lge. D e tre B ro d re berettede derpaa, at de havde stcevnet tvende gode M c e n d, ncemlig M o g e n S G jo e til Brem ersvold og O l u f D a a til R a v n S tru p samt disses F o lk og Tjenere, der havde vceret tilstede, da Ulhkken stete. D e to gode Mcend frem - kom forst med en Jndsigelse; de vidste ikke, om de künde vidne i den S a g, da det gjaldt E jle r Krasses Liv, og de desuden ej havde faaet saa lovlig en Stcevning, sott«det sig borde. Brodrene mente derimod, at de ikke künde vcegre sig med Rette. D a Recessens Bestemmelse, at intet Bidnesbyrd künde aflcrgges, naar det gjaldt M a n d s L iv eller E je n d o m, uden at Han var bleven lovlig stcevnet med tilstroekkeligt Barsel eller selv var tilstede paa T in g e t, i bette T i l - fcelde virkelig var bleven o p fyld t, blev det a fgjort, at M o g e n S G jo e og O l u f D a a samt deres Tjenere flulde vidne, hvad de vidste om denne D r a b s - sag. D a viste de SagenS Sammenhceng at vcere folgende: M o ge n S G jo e havde indbudet den franste Sendem and til med nogle andre G odtfolk at vcere Hans Gcest i BorgemesterenS N ie ls S k riv e rs Hcwe uden fo r Hovedstaden, og da de efter G ilb e t vare komne igjennem Besterport, bleve de enige om at folge Franstmanden hjem. D e rp a a fulgte Th g e B r a h e og M o g e n S G jo e ligeledes H a k U lfs ta n d til dennes Bopcel, og da de gik tilbage igjen, modle de paa Kjodmangergade (nu Kjobm agergade") E jle r Krasse og O l u f D a a, der havde gaaet en anden Bej; nu trceder T h g e B r a h e frem paa S id e n af M o g e n S G jo e og klapper E j l e r Krasse paa Axelen. D e n n e, der maa vcere bleven forfcerdet ved en saa brad Berorelse, griber strax til sin Daggert og fla a r" til Thge B r a h e med den. D a udbrsd den saarede: A k, hjcerte M o rb ro d e r, hvi flog I m ig saa?", hvortil E j l e r Krasse svarede: A k, hjcerte Sosterson, er det big! G u d bedre mig arm e, sättige M a n d! " og khssede Ham to Gange paa Kinden. D e n saarede ravede" og htrede, at Han vilde tale med M orbroderen nceste D a g, og sagde derpaa: A k kcere M ogens, kom!", og derpaa gik de. Andre vilde have blandst sig deri og hcevnet Th g e B r a h e, men de besindigere i denne lille Forsam ling afvcergede det. A t de alle uden T v i v l havde drukket meget over Torsten, künde ikke komme den ulhkkelige E j l e r Kräfse til gode; Han har nceppe feuere talt med T h g e B r a h e, der kort efter dode, hvorpaa Drabsm anden flhgtede. Eftersom im idlertid Jo rg e n D a a ikke künde godtgjore, at E jl e r Krasse virkelig va r ude af R ig e t, da S tcevn ingen blev Ham forkhndt, og da sageslos M a n d her var bleven drcebt, og Nodvcerge ikke blevet ovet, salbt D o m m cn saaledes, at E j l e r Krasse efter

6 IZ (A W D L Lll 8 «I > L n 6. Loven flulde vcrre fredlos og miste sit L i v. Denne Fredloshed varede»den Formildelse indtil den Iste Oktober , da Brodrene B r a h e ester K ö n g ens, D ronningenö og nogle AdelsmcendS Fo rb o n gave Ham en fr i, fcellig, tryg og christelig Lejde til 14de D a g efter Hellig TrefoldighedS S s n d a g nceste A a r ; men Han maatte ikke komme i noget H u S eller S e lfla b, hvor nogen af B rodrene opholdt sig. Dommen imod Ham flulde lige fuldt staa ved M a g t. P a a Köngens, DronningenS og denneö ForceldreS Fo rb o n fik Han den 24de Avgust 1586 et nht Lejdebrev, beregnet fra Mikkelsdag s. A. til Paafledag ; derefter flulde Han igjen uddrage af R ig e t i sit B e h o ld. Lejden blev atter fornhet fra 18de J u l i til den folgende Paafle af Peder B r a h e paa Hans S s fte rs Jo m fr u S o fi e B ra h e S og Hans BroderbornS Vegne. D e n 27de Fe b ru ar 1593 fandt den sidste bekjendte Fornhelse af Lejdebrevet S te d indtil Mikkelsdag s. A. D a E jle r Krafse ikke har kunnet eller villet udrede den uden T v i v l meget bethdelige G o rs u m " eller Tillcegsbode fo r D r a b e t, som den drcebtes Slcegtninge have krcrvet, maatte Oldingen tilbringe sine sidste Da ge i Landflygtighed, og Han dede i Rostock 1599 i en Alder af 7 5 A a r. B rodrene B rah e S M o d e r F r u Anne B ille var Softer til Fru H ille b o rg. I Aa re t giftede E j l e r Krasses og Fru H ille b o rg B ille S celdste S o n H a n s Krafse sig med Jo m fr u Kirstine H o l k, D a tte r af H a n s Holk til B a rritflo v og F r u M a rg re te R o tfe ld. H a n flrev sig baade til Egholm og Basnces, men blev i Virkeligheden ikke E je r af nogen af disse G aa rde. H a n havde forladt denne Verden adflillige A a r fo r Faderen; thi allerede indtraadte Hans Enke i et n ytw g te fla b med RigSraad S t e n B ra h e til Knudstrup og Ncesbyholm. D a hendes forste M a n d siigen L iv S - arvinge efterlod sig, tilfaldt Eg h o lm Hans B r o k e r Christoffer Krafse, der flrev sig til denne G a a rd i Aaret 1600 og levede endnu H a n havde i Oktober holdt B r y llu p med F r u D o rth e B a n n e r, D a tte r af An d e rs B a n n e r og Fru D o r th e R u d. D e n senere nedlagte Dellerupgaard var paa den T i d en selvstcendig AvlSgaard, som tilhorte Egholm s Eje re. F r u D o rth e B a n n e r gav den efter sin M a n d S D o d i Forpagtning til en adelig F ru e, der va r stcedt i N o d, ncemlig F r u Else T h o t t, hvis ZEgtefcelle va r den som S o ro v e r bekjendte H a n s Lindeno v, der havde ejet O r s le v Kloster og blev sendt til Ostindien. Ester sin M a n d S D o d gik F r u Else fra A r v og Gceld ester Ham. D e t LoSore, hun havde paa Dellerupgaard, maatte nu altsaa deles imellem Hans Kreditorer. DeSaarsag udstcedte Köngen en B e fa lin g til E jl e r Urne til AaSmarke og Alexander R ab e v. P a p p e n h e im, at de flulde optegne alt, hvad der paa Vellerupgaard tilhorte F r u Else. P a a G a a r d en modte de i A p r il og udstcedte nu en Kundgjorelse, der har nogen Interesse som et B id ra g til Efterretningerne om hin T id S Agerbrug. Forst flulde de gjore F r n D o r th e B a n n e r Fhldest fo r Scedekornet og a lt, hvad F r u Else i ovrigt havde faaet til B r u g, da hun overtog Forpagtningen. D e optegnede al Ejendom der paa G aarden eftersom Fogeden anviste dem. Forst lode de maale 3 T R ü g, 1 Lcrst 4 S k p r. B y g, 3 8 M a l t, 1 0 S k p r. B o g - hvede og 5 T d r. H avre, hvilket fandtes paa Gaarden. S id e n fik F r u D o r t h e 1 Bederlag 9*/r 8 3 S k p r. R ü g, som F r u Else efter Fogedens Beretning. havde ladet saa til G aarden; hertil blev lagt 8 S k p r. R ü g, som F r u E l s e end videre havde faaet til Udsced. DeSuden fik F r u D o r t h e udlagt fo r 2 0 S k p r. Boghvede ligesaa mange S k p r. R ü g, ligeledes til Frogceld 9*/» 8 4 S k p r. B h g ; i Steden for S k p r. Blandkorn blev der givet 2 8 M a l t, fo r 1 5 T d r. H a vre 1*/r 8 9 S k p r. B y g, i det 2 T d r. H a vre bleve regnede lige med 1 T d. B y g. Herm ed blev F r u D o r th e tilfredsstillet fo r den Fro g c e ld ", hun havde ladet saa paa Bellerupgaards M a rk e r den G a n g, da F r u Else overtog Forpagtningen i Folge ForpagtningSbrev af 25de J u n i 1621; af de omtalte Kornarter bleve altsaa tilbage til Kreditorerne 1'/2 8 2 S k p r. R ü g, 3 S k p r. B y g og 1 8 M a l t, som bleve liggende der paa G a a r d en. A f Kvceg og Fcr fandtes paa Gaarden 1 2 Plovstude, hvoraf der blev leveret til F r u D o rth e som tilhorende G aarden 5 S ty k k e r, end videre 15 K o e r, hvoraf hun fik de 8. Fogeden sagde, at to af K -e rn e tilhorte en B o rg e r i Holbcek Peder Jensen og en havde Jakob D re je r i Kjobenhavn til E je rm a n d ; F r u Else havde lovet at give dem Fo d e r. P a a G aarden var der 1 T y r, som maatte blive der, 9 Kalve og 2 7 F a a r, ligeledes; 3 F a a r, som ogsaa havde tilhort G aarden, vare efter FogedenS Meddelelse dode, og i Steden for dem fik F r u D o r th e 1 2 smaa unge L a m ; end videre horte til G aarden 7 smaa unge La m og 16 gamle og unge S v i n ; der manglede endnu 1 S v i n, og i Godtgjorelse derfor bleve ydede nogle spcede, 2 3 D a ge gamle G r is e ; desuden horte der til Jnventariet 1 O r n e, 2 H o p per, 2Postheste; en 3die Hest horte ikke dertil. P a a G aarden stod I F o le, til hvilken Fogeden havde faaet Fo der af F r u Else. Derefter blev der tilovers til Kreditorerne 4 Plovstude, 1 K o, 9 K a lv e, 7 unge Lam og 1 Posthest. A f det ovrige Lo S o re, S e n g e - klceder, Brhggeriredflaber m. m. fik F m D o rth e alt det udlagt. som künde

7 Z V M D LW. 8 «Ü L n 6. tilkomme G a a rd e n, hvorimod det ovrige blev givet til Kreditorerne og pakket i en stör Kiste, der blev forseglet og indsat i KirkenS Sakristi. F ir e beflagne S k r in, hvis Jn d h o ld Kommisscererne ikke vidste noget o m, bleve forseglede; og paa denne M a ad e fik F r u D o rth e da Vellerupgaard gjort rhddelig. Tillig e med Christoffer Ulfe ld til S ve n S tru p og den senere afdode Axel U r u p til B ie rsh o lm havde Christoffer Krasse en G a n g givet Köngen Loste om 4000 R d lr. Hovedstol med Rente fo r O tte B ra h e til K ro g h o lm, H oved s- mand paa Kalundborg. D e n D e l, hendes afdode M a n d deraf havde paataget sig at udrede, betalte F r u D o r th e B a n n e r i Beghndelsen af Aare t og fik Tilstaaelse derfor. D a de to M edforlovere imidlertid ikke havde udredet sin D e l af S u m m e n, og hun desaarsag ej havde faaet O tte B ra h e s H o ved - brev, men dette künde blive hende af Bigtighed med Hensyn til en mulig Rettergang fo r at faa Pengene igjen. saa fik hun nu Kongebrev paa, at ingen maatte hindre hende i at forfolge sin R e t, fordi hun ej havde hint B r e v. C h r i- to ffe r Krasse og Fru D o r th e B a n n e r havde S o n n e n O tte Krasse, der fik en D e l af Egholm og var gift med F r u B ir g itts Ulfeld, D a tie r af H r. Jakob U lfe ld til Egefkov og F r u B ir g i t t s BrokkenhuS. E n anden D e l deraf arvede Hans S o fte r F r u H ille b o rg Krasse, der blev gift med H e n rik H o lk til R a v n h o lt, som fik Skjode derpaa af O tte Krasse. H e n rik H o lk dode i Aa re t Bed fit G ifte rm a al med Hans Enke fik F r a n s Pogvisk D e l i Eg h o lm. M e n i J u n i 1640 ophorte Egholm at tilhore ZEtten Krasse; da blev G aarden ncemlig af O t t e Krasse folgt til den rige H o lge r Rosenkrands til G lim m inge og D e m m e stru p, der dode Ester Ham tilhorte denne G a a rd Hans S o n, den senere B a ro n O l u f Rosenkrands til Enggaard (G hldensten), der er bekjendt som et O ffe r for Enevceldens Uretfcerdighed og Hcevngjerrighed. A f F r a n s Pogvisk kjobte Han Vellerupgaard, som nu blev lagt under Eg h o lm. S o m E je r af Egholm henvendte Han sig i Fe b ru ar til Köngen i Anledning a f, at der i Helliggejstes Kirke i Kjobenhavn var indsat nogle B re v e, denne G a a rd vedkommende, hvilke vare Ham scerdeles magtpaaliggende; Han bad derfor, at de maatte blive leeste og gjennemsete af Peder Reedtz og S te n H o h n d o rf, og at A fflrifte r deraf maatte blive Ham meddelte; og B e fa lin g dertil blev nu af Köngen udsteedt til disse Mcend. - D e t varede ikke l<enge, fo r Han paa G r u n d af Kjobet af Vellerupgaard blev indviklet i S t r i d med F r u Hille bo rg Krasse. I J u l i 1655 afsagde de fire BoldgiftSmcend, RigSmarsken H r.a n d e r s B ille, H r. N ie ls T r o lle, O tte Krag og Hr. S t e n B ille til KcerSgaard, Kjendelse i denne S t r i d kjobte Han af H e n n in g Pogvisk KaldSretten til FerSlev K irk e, som F r a n s Pogvisk havde kjobt af Köngen I S e p tb r tilbod Han at ville mageflifte med Kronen og afstaa til denne en velbesat Rhttergaard imod at faa en ode P la d s, kaldet B in d e ru p, lagt til sin G a a rd E g h o lm. Köngen paalagde Kam m erkollegiet at fremscette sin M e n in g derom. S o m Folge af den saakaldte F o rm ild - elfe af den Ham overgaaede haarde Hojesteretsdom paa G r u n d af Hans Fo rsvar for den af en Tyster bagvaflede gamle danste Ad e l, hvorefter Han skulde udrede 20,000 R d lr. til StatSkaSsen og 2,0 0 0 R d lr. til Generalfiflalen, maatte Han scelge sine Godser. H a n dode Egholm blev dog bevaret fo r Hans D a tie r F r u Helle Helene Rose n kra n ds, der va r gift med M o g e n S Skeel Christensen til Fusinge og O d d e n. H a n va r imidlertid kun en meget kort T i d Gaardens E j e r ; thi alleredc i J u n i 1686 fkjodede Han den til sin B r o d e r H r. O tte S ke e l til V a llo. S. A. cegtede den sidst ncevntes D a tte r J o m fr u B ir g it t e Skeel den semre saa hojt fortjente O tte Krabbe til Holm egaard og Bcekkeflov, og til denne sin M a a g maa O tte Skeel snart have overdraget Eg h o lm, da et Dokum ent af llte D e - cember 1690 vifer, at H r. O tte Krabbe den G a n g var Egholm S E je r. Ester Hans D o d 1719 tilhorte Gaarden Hans Enke F r u B ir g itte S k e e l, som i Aare t underhandlede med Eje re n af Tollose om en Bortb h tn in g af nogle Jo rd e r. I December udstcedte hun som Ejerinde af Egholm og KrabbeSholm en Jn stru x fo r sin Ridefoged H a n s Hansen, der fortjener nojere at om tales som et B id ra g til Kundflaben om hine T id e rs Fo rh o ld og S e rve r. I Lo n faar Fogeden 4 0 R d lr. a a rlig, i Kostpenge 1 R d lr. 3 ^ og i K o rn 4 S k p r. R ü g og 4 S k p r. M a l t, alt maanedlig, til Skrivem ateriale 1 0 R d lr. og i Rejsepenge 1 0 R d l r., saa og 2 Hefte paa Grees om Som m eren og paa H o ogrug fo der om V inte re n, hvilke Han maatte bhtte og scelge som Ham bedst syntes. H a n flal foregaa Bondernc med et godt Exem pel og afholde sig fra Lo s - agtighed og alle andre Laster; selv skal Han flittig besoge Kirken og holde G a a rd S - ens Fo lk og Bonderne med Tyende til det samme, og Han flal ikke tilstcede, at de eenten til Hove eller hjemme uden hojeste Nodvendighed forrette nogen G je rn in g eller noget Arbejde om S o n d a g e n, ej Heller uden uundgaaelig F o r - nodenhed lade dem kjore Rejser om Helligdagene; Han flal ikke tilla de, men hindre og forbhde al Ju le le g. FastelavnSloben, S o m m e r - i - B h - R i d e n, K r o -

8 LDW D L Lll 8 «Ü L n 6. hold og Krosogning og alle S a m lin g e r, hvoraf kan komme D o b b el og Drukkenfla b, S la g s m a a l og flige T i n g, G u d til Fortornelse og Menneflene til Skade og Forargelse. S a a flal og Ridefogeden M o rg e n og Asien, til hvilket Klokkeflcet det kan falde mest bekvemt, holde M o rg e n - og Aftenbon og S a n g med samtlige G aardse n s Fo lk i Borgestuen og ej tillade nogen dersia at udelive uden lovligt Fo rfa ld. H a n maa i Kostens T i d ikke tilsige flere B o n d e r end nodvendigt e r; naar der ere for mange tillige, hindre de hverandre og kunne holde paa et S te d halve D a g e, inden de faa lcesset a f, hvorved de afholdes fra sit eget Arbejde og udrette lidet til Hove uden at klamres og trcekkes om at komme fsrst. D e t paalcegges Ham at have noje Tilshn med J l d og L y s og med Tobaksrhgen og altid at holde Bandsprojten paa Eg h o lm i god S t a n d, fo r at den kan vcere tilstede, naar det monne behoves. E n S p ro jte fandtes i den T i d vist nok kun paa faa Herregaarde. N a a r der er indhostet, flal Han flaffe sig Underretning o m, hvad hver B o n de har hostet, og sorge fo r, at de ej»de sit K o r n, da det jo er til B ondens störe Skade at laane K o r n ; Han flal have Tils h n m ed, at de faa sine M a rk e r ordenlig tilsaaede; thi ellers er det at befrhgte, de centen «d e Körnet op, scelge eller forbhtte det, og da saa de flet intet K o r n. N a a r B onden viser T r o d s og bortforer eller tilbageholder sit K o r n, flal det vcere Fogeden tilladt at scette Tcerflere paa H am ". Fogeden maa ikke selv forurette eller tillade nogen anden at forurette B onden paa nogen optcenkelig M a a d e. D e t K o r n, Han annammer af B o n d e n, flal Han antage til str-get M a a l med et Fjerdingkar paa T s n d e n, undtagen Laanekorn, hvorom Han hvert A a r flal indhente hendes B e fa lin g, hvor meget der flal gives til O p b u d paa Tp n d e n. H a n maa ej Heller modtage nogen Fogedfljeppe, S k riv e r- penge eller andet sligt, langt mindre maa Han eller Ladefogeden eller nogen anden have H a n d e l eller M a fle p i eller Kj-bm andflab med B o n d e n, ej Heller med fremmede centen om K o r n, To m m e r eller Kreaturer, og det forbhdes Ham at have O p la g for sig paa hendes G aarde og G o d S, af hvad N a v n det vcere kan, levende eller dodt. H u n har den T illid til Ham, at Han v il iagttage, hvad der kan vcere til hendes, Gaardsens og Godsets G a v n. N a a r hun er fravcerende, flal Han en G a n g ugenlig sende hende B eretning o m, hvorledes det gaar med Gaarden og Godset. N a a r en B o n d e dor, og der prcedikes oder Ham, m aa Fogeden ikke tillade, at der fo r Ligprcedikenen udtages centen K o rn eller Kvceg eller andet af Bondens B o ; men T a le n flal godtgjyres med Penge ester Bondens S tan d og Bilkaar; er Tilstanden ikkun flet, maa der ej hdes mere end 2 R d lr. derfor. D e t var ikke a ltid, at der blev givet Jndfcestning af Bonderne; thi det heder, at hvis der gives nogen Jndfcestning, flal R id e fogeden have en Tiendedel deraf; men hvis Ejerinden ikke faar nogen, flal der ej Heller udredes noget til Fogeden. Uden hendes B e fa lin g maa Han ikke scette nogen B onde fra en G a a r d, og uden hendes Tilladelse maa Han ikke give nogen Bondeson Loste om Faderens Fcestegaard. M e d Hensyn til de faltige i Vellerup H o sp ita l flal Han sorge f o r, at de faa hvad der tilkommer dem, ncemlig 8 S killin g om Ugen og NhtaarSdag tilsammen Renten af 400 R d l r., d. e. 20 R d lr. P a a Godserne vare der flere Skolemestere. Fogeden flal se til, at Skolemesterne efterleve de dem foreflrevne Regler og leve cedruelig og flikkelig og rettelig undervise B ornene i Christendom, Bornelcerdom og S k r iv n in g ; og naar de 3 A a r ere omme, i hvilke hvert B a r n flal gaa i S k o le, bor Fogeden gjsre hende Fo rfla g angaaende de fattigste äf Godsets eller Sognets B o r n, fo r at de i Steden kunne blive indfkrevne. M e d Skovene flal Han have strcengt T ils h n ; intet Trce maa udvises til O m h u g n in g, uden at vcere forsynet med hendes Skovstempel, og Trceerne skulle vurderes. M e d Henshn til S o ld a te r- udflrivningen bestemmer h u n, at de unge K a r le, der ere stinkest til B o n d e a r- bejde, mest skulle flaanes for U dflrivning til M ilitse n. D e n n e fromme og for sine B in d e r s B e l saa omhyggelige F ru e dode i Aa re t , og i Folge hendes sidste Billie af gik nu Egholm oder til en ny M t af gammel danfl Adel. Arvingene vare den navnkundige J v e r RosenkrandS til Rosenholm og R ygaard og Hans H u s tru F r u Charlotte S ke e l, der va r en Broderdatter af F r u B ir g itte Skeel. H a n dode i Aare t , og Hans Enke Egholm tilfaldt efter hendes D o d S o n n e n, den senere Statsm inister Frederik Christian R osenkrands, hvis N a v n paa en sceregen M a ad e er knhttet til denne G a a rd. S o m D re n g flal Han af sin Fad er under et O p h o ld paa Egholm have faaet en alvvrlig Revselse, som Han aldrig siden künde glemme. D e n herlige gamle Hovedbhgning, der var 2 Etager hoj og bestod af 2 H u fe med 4 S p i r, af hvilke Hans Fad e r havde istandsat det ene, og Hans M o d e r det andet, lod Han nedrive indtil G ründen for at tilfredsstille sin taabelige Hcevnlhst. M e n de stcerke M u r e stode lcenge im o d, og forst da de vare blevne sprcengte i Lü fte n, havde Han den TilfredSstillelse, at der nu ikke lcenger var S te n paa S te n tilbage af den gamle B o r g. I sin sidste B illie indlemmede Fred erik Christian RosenkrandS Egholm i det S ta m h u s, Han oprettede for sin A rv in g N ie ls R osenkrands, men overlod det til Ham,

9 IZ (A W D L Lll 8 «I > L n 6. om Han mutig vilde scelge denne G a a r d. Dette stete; thi samme A a r , da N ie ls RosenkrandS ved Hins D s d overtog Stam h uset, afhcendede Han Egholm. Kjoberen dar Kam m erraad LarS Larsen, som ejede G aarden indtil D e cbr , da Han fljodede den til Kammerraad Christian Rothe og Kapitajn af Artilleriet H a ra ld Rothe for en Kjobesum as 330,000 R d lr. danfl Kurant. D e beholdt Gaarden indtil den 26de A p ril , da de afhcendede den til G e n era lm ajo r, senere Generallieutenant, og Generalkvarter- mester Jo h a n W olfgang v. H a ffn e r, som fik Skjode derpaa den 2 3 d e Ju li Kjobesummen, som i Folge Kontrakten fuldstcendig blev udredet, dar 6 M,000 R d lr. d. K. ekler 83,333^/» R b d lr. LigeledeS indfriede den ny E je r hele Bankhcestelsesbelobet 17,6 4 3 R d lr. 2 P- 1 /3. I Aaret 1823 afhcendede Han et Sthkke Jo rd paa omtr. 5 S kp r. H a rtkorn til Ejeren af Krabbesholm, der lagde det under Lindegaarden, og sidst ncevnte overlod Ham i Mageflifte en En g af omtr. 40 Tonder Lands S t o r relse, der ligger lige uden for Egholm s H a v e, imod at saa om tr. 20 T d r. Land af denne G aa rd S Hovm arker. General H a ffn e rs Embedsstilling med- fo rte, at Han ikke künde yde Bestyrelsen af Egholm nogen scerdeles O m h u. Bondernes Fo rfatn in g dar i det hele ikkun maadelig, og bhrdefuldt var Hoveriet til Hovedgaarden, som indtil Iste M a j 1836 var bortforpagtet fo r en aarlig A fg ift af 600 T d r. R ü g og 600 T d r. B y g med fuldt H o v e ri af Gaardene og Pligtdage af alle HuSmcendene. I Folge G eneral H a ffn e rs Testamente af 21de S e p tb r blev Egholm med alt Tilliggende oprettet til et S ta m h u S for Hans S o n, den n u - vcerende Besidder, Kammerherre Ritmester W olfgang H a ffn e r, som efter at have»vertaget Ejendommen med J v e r tog fat paa dens Bestyrelse, iscer siden Forpagteren i Aare t var bleven opsagt. den störe Engftrcrkning, Alle M arkerne bleve mcerglede, der til de to S id e r omgiver Gaarden og tidligere var et ufremkommeligt Kcer, blev udgraven og u dtorret; Kvceg- og Hestebescrtningen blev aldeles fornhet, Haven udvidet og omlagt, og störe Skovplantninger bleve begyndte. Ogsaa Godsets Kirker bleve istandsatte og forfljonnede; saaledes blev Vellerup Kirke forshnet med et T a a r n. I Aare t aflostes G a a r d - mandshoveriet, og 1849 den sidste Levning, HuSmandShoveriet. S o m Vederlag fo r denne AfloSning er en Fcestegaard i FerSlev indlagt under Hovedgaarden, og det samme v il ved indtrcedende Fcesteledighed blive Tilfceldet med en anden Bondegaard i samme B y. D e n 23de Avgüst blev der meddelt Besidderen kongelig B e villin g til Afhcendelse af det under Stam huset hörende B o n d e r- gods, og siden bortscelges i alt F a ld ved Fcesteledighed baade G aarde og H u fe. Bed en i Aa re t 1859 afsagt Hojesteretsdom er der tilkjendt Besidderen fr i Raadighed oder den forrige Bellerupgaqrds HovedgaardStaxt, som har vceret fordelt imellem 3 Fcestegaarde i Vellerup B y, og i Fo lge B e villin g af A a r er denne HovedgaardStaxt magelagt med fcestepligtig J o r d i B ilt r is (Scebh S o g n ), N o rre -H h llin g e og F e r s le v, hvoraf en D e l allerede er indlagt under Eg h o lm M o s te, og det ovrige v il ved Fcesteledighed blive indlagt dels under M o lle n, dels under Hovedgaarden. Egholm havde i en lang Aarrcekke efter ingen Hovedbygning. F o r - pagterboligen og Udhusene vare ved Stam husets Oprettelse i en hojst maadelig Tilstand, nogle endog faldefcerdige. I Stam husbrevet blev det fastsat, at B e sidderen flulde ombygge og istandscette Udhusene samt opfore en ny Hovedbhgn in g ; indtil denne sidste Bestemmelse va r opfh ldt, maatte Han ikkun betragte sig som den ansvarlige Besthrer af Stam huset, der flulde gjore Rede og R ig t- ighed fo r Anvendelsen af dettes Jndtcegter til det danfle Kancelli. S o m Folge heraf beghndtes der allerede i Aare t paa Jstandscettelsen af de gamle B yg n in g e r, hvor saadant lod sig gjore, og paa Opfsrelsen af nh i Steden fo r de brostfceldige. P a a G r ü n d af de störe Udgifter og de ringe Jndtcegter, Stamhuset g a v, var Besidderen nodt til at opfore de ny B ygnin ger med saa stör Sparsomhed som muligt v a r, altsaa af BindingSvcerk, og forst senere har Han set sig i S ta n d til at bruge stcerkere M ateriale. I Aarene og 1842 blev Hovedbygningen opfort og 1843 tagen i B ru g. D e n er grundmuret og to Etager hoj med hoj Kjelder. F o r den ene G a v l ligger et Baflehus paa to Etager med en deri anbragt Bafleindretning, der er indfort fra P a r is, med Bandbeholdere, Trykpum per m. m.; lige fo r den anden G a v l ligger et Js h u S. Hovedbygningen ligger paa en H o lm, som ved en hvcelvet B r o staar i Fo rb in d - else med Ladegaarden. P a a denne Hvcelving ligger H e rfla bs - S ta ld e n med B o g n flu re t; disse to Flo je ere af BindingSvcerk. E n Trcebro til den modsatte S id e forer over til H aven og Parken, der indtage et Fladeindhold af 4 0 T d r. L a n d ; hertil komme over 30 T d r. La n d, som ere beplantede med Lov-og N a a le - trceer. A f Adligere B ondejord er en sammenhcengeude Strcekning af T d r. Land indtagen til Fre d flo v og tilplantet med G r a n - og Fyrretrceer, der staa i frodig Vcext; dertil Hörer dog et Beenge paa 1 7 T d r. La n d, som forst ved

10 IZ (A W D L Lll 8 «I > L n 6. Fcesteledighed kan blive tilplantet. Fo rd u m va r der ncrppe et Trce uden fo r den tidligere 15 T d r. Land störe H ave. Ladegaarden u d g jo r: tre B hgninger af EgebindingSvcerk til Lade, Kostald og Fa a re h u S ; to B hgninger af Kampesten under Te gltag, der ere indrettede til S t a ld til 4 0 Hefte og til Bognfkure; uden fo r dem ligger en 13 5 Ale n lang og 2 4 Alen bred KampestenSlade; Forpagterboligen er af Egebindingsvcerk og har S p a a n ta g ; Mcelkekjelderen er af Kampesten, et derved liggende S vin e h us ligeledes af Kampesten, en ForraadSbygning med tre L o fte r, en S m e d ie, et B ryg g e rs og et B a g e rs, ligeledes af Bindingövcrrk. Endelig er der en gammel B h g n in g, indrettet til Skriverstue, B o lig fo r UrtegaardSmanden og for Tyendet. P a a en H o lm (Langholm ) i den ved Hovedgaarden liggende störe Engstrcekning kun nogle faa hundrede Alen fra Hovedbhgningen fandtes der endnu fo r noget oder 30 A a r siden M urbrokker og Grundsten cif en gammel B o r g, det faa kaldte Langholm S lo t. B ed den nh M atrikkels Jndforelse i A a re t fik Egholm med T i l - liggende foruden Gammelskat 3855 R d lr. 5 P. 12 A, folgende H artkorn : Egholm Hovedgaard T d r. 4 S k p r. F d k. 1»/«A lb. med T d r. Lan d. bortf. HovedgaardStaxt Bellerup HovedgaardStaxt I M - FcestegodS '/« M o l l e f l h l d f, Skibbh, FerSlev og Velle - rup (i H orn S Herred) Kirketiender og Bellerup Kongetiende, matrikul. H a r tk o r n i alt 622 T d r. 7 S k p r. F d k. A lb. med T d r. Lan d. Bed Udgangen af Aaret havde Stamhuset folg. H a rtk.: Eg h o lm Hovedgaard T d r. 3 S k p r. 1 Fd k. 1'/- A lb. med '/ -T d r. La n d. Eg h o lm M ollegaard bortf. HovedgaardSjorder 9-4 -,, ' 1 '/ Fcrstegaarde og 5 Bolsteder '/« T ra n s p o rt T d r. 2 S k p r. 1 Fd k. 1»/4 A lb. med 2993'/- T d r. Lan d. T ra n s p o rt T d r. 2 S k p r. 1 F d k. 1 /«A lb. med 2993'/«T d r. La n d. 88 Fceste- og Lejehuse 'i> '/- bortarvefcrstet H a rtkorn ff 3-1"/«- 1 '/, Fredskov med Ager og E n g S Hartkorn '/«matrikul. Kirke og K o n - g e tie n d e i alt 465 T d r. S k p r. 3 F d k. 2'/i A lb. med 3465^/s T d r. Lan d. S e lv e HovedgaardenS Fladeindhold udgjor, foruden 7 1 '/ - T d r. Lan d H ave og S k o v, 28 T d r. Lan d Beje m. m. og 12 8 T d r. Land E n g, 73 8 T d r. Land Agerjord, der er delt i 7 störe M a rk e r paa T d r. Land og 6 mindre paa omt. 25 T d r. Eugene hde LceS H o aarlig. Bescetningen er 36 Hefte, 15 0 Koer og 800 spanske F a a r. Hovedgaarden er bortforpagtet paa 1 0 A a r fra Iste M a j 1856 imod en aarlig A fg ift af 950 T d r. B y g ester KapittelStaxt og 3,8 00 R d lr. JordebogSkaSsen udreder Skatterne. T i l Eg h o lm M o lle ligger der T d r. Land HovedgaardSjord, hvoraf dog storste D elen er tiendepligtig. D e t er en hollandfk Bejrm olle, bhgget af nht i Aare t , med Vind fang af 38 Alen og 4 Kvcerne; desuden er der i Mollegaarden en Hestemolle. Eg h o lm M o lle er bortforpagtet paa 1 4 A a r fra Iste Ja n u a r imod en aarlig A fg ift af R d lr. i de forste 4 A a r, R d lr. i de nceste 6 A a r og R d lr. i de sidste 4 A a r, foruden Skatterne. Egholm HovedgaardS Bhgninger ere brandforsikrede fo r 13 5,3 6 0 R d l r., og Bejrm ollen og M ollegaarden fo r 1 4,1 6 0 R d lr. T i l Stamhuset höre folgende K a p ita le r: 3,3 0 0 R d lr. i Bankaktier, 14,3 3 8 R d lr. i 6'/- p C t. Rente bcerende indfriede Bankhceftelses - O bligationer og 130,5 35 R d lr. i Iste P rio rite ts -P a n te - O bligationer fo r bortsolgt BondergodS. D e rim o d hceste folgende Legaler derpaa: det Krabbeske R d lr. t i l 5 p C t., det Rosenkrandsske 2,5 0 0 R d lr. til 4 p C t., hvoraf Renterne uddeles til trcengende under E g h o lm, KrabbeSholm, R hgaard og Tru dsholm G o d s e r; hertil kommer F r. E h r. RosenkrandS'S Legat for husarme, 800 R d lr. til 4 p C t. D e Bellerup H o sp ita l tillagte Legaler ere: O tte KrabbeS og F r u B irg itts SkeelS 4 M R d lr. til 5 p C t., O l u f RosenkrandS'S og F r u B irg itts KrabbeS 373'/» R d lr. til 5 P C t., det PleSsenfle 50 R d lr. til 5 pc t. og 139 R d lr. til 4 pct. T i l Oprettelsen af Bellerup H o s p ita l, der er stiftet af O tte Krabbe

11 IZ (A W D L Lll 8 «I > L n 6. og udvidet a fj v e r R o s e n k r a n d S og bestemt til at optage 9 Lem m er, der foruden B o lig og Jldebrcendsel hver faa 3 P. maanedlig i Penge og 3 R d lr. 2 A i Nhtaarsgave, knhtter sig folgende S a g n : E n G a n g kom en D re n g ved N a v n H a n S Andersen til Egholm og b le v, efter at Han nogen T i d havde opholdt sig d e r, antagen til S k rive rk a rl; i denne S tilliy g tjente Han atten A a r indtil sin D o d. M e n nagtet Han hele T id e n havde tjent uden L y n, fandtes der dog efter Ham en S u m af R d l r., Han ved Uredelighed havde lagt til S id e. M a n d e n va r ugift og frcendelos, og da Pengene mentes at maatte vcere blevne GodSejeren fratagne, bleve de Ham tilkjendte. S e lv vilde denne imidlertid ikke giere B r u g af dem, hvorimod Han opferte Hospitalet og tillagde dette, hvad der endnu va r tilovers af disse Penge. M e n selv i G raven var der ej Fre d for den utro S k r iv e r ; thi Han viste sig idelig paa Hovedgaarden og forsthrrede dens Beboere. O m Aftenen faa man Ham ofte til H e ft med en Pisk under Arm en og en hvid H u n d efter sig, jagende igjennem OmegnenS LandSbher. P a a denne M a ad e kom Han ogsaa igjennem Scebh, og naar da Leddevogteren havde set Ham og aabnet Leddet fo r Ham, jog Han i fuld G a lo p derigjennem og blev borte bag Kirken, imedens Leddet flog i af sig selv. P is s t en i Scebh H r. Jo ku m fik da i S in d e, om muligt v a r, at flaffe Egnen R o fo r Gjenfcerdet og drog til Egholm med tre gamle B e g e r. Nceppe havde Han beghndt at lcrse op af den ferste, fe r Spegelset flog Ham den ud af Haanden med de O r d : D u er en S y n d e r faa vel som jeg!" og mindede Preesten om, at denne en G a n g imedens Han va r S tu d e n t, havde snhdt en fattig Bredkone fo r Hvedebred til en halv S k illin g. Proesten tog faa den anden B o g og begyndte atter at lcese; men Gjenfcerdet flog Ham ogsaa den ud af Haanden, imedens det gjentog hin D trin g. M e n nu svarede Prcesten: H a r jeg snhdt den sättige, da har jeg siden godtgjort det ved at gjere vel imod de sättige og saaledes udflettet m in S h n d! " E fte r at have sagt disse O r d tog Han sin tredie B o g frem og loeste med saadan F h n d, at Gjenfcerdet sank ned paa Stedet. F o r det aldeles forsvandt i Jo rd e n, spurgte det Prcesten: H v o r skal jeg alter komme op?" S v a re t lo d : B e d R o d e b ro." D e n n e B r o forte i hin T i d over Vejlemollesoen, og naar B o n d e n om Natte n kommer der fo rb i, Hörer Han ofte en Plasten i Bandet og en flrigende N a tra v n. D e tte S a g n va r endnu for en 30 til 40 A a r siden almindeligt iblandt de crldre Mcend paa E g h o lm G o d S. D a i Aa re t eller et gammelt TorvehuS paa Gaarden blev forandret til M a g a s in, fandt man i et H jo rn e deraf en vceldig Egepcel, som S ta m h u S - besidderen lod grave o p ; den va r imellem 5 og 6 Alen lang og stod ikke i mindste Forbindelse med selve B ygnin gen. D e n blev da af en gammel M a n d i OverenSstemmelse med den almindelige T r o betegnet som den Pcel, Prcesten i Scebh havde ladet nedramme igjennem den utro Fo rvalte rs K r o p, da Han manede denne ned i Jo rd e n.

12