vstte vssfk ciownlosclst ZIssglLfofLksi^SS öibliotsk

Transkript

1 vstte vssfk ciownlosclst ZIssglLfofLksi^SS öibliotsk ZIssgtsfos'sksmss Lidlioisk si" 63 clsl st foi'siiingsii OI3- OLMMAs-k, SlWgt 8l»3i3. Vst Sl' 6i spscisl-didliotsk mscl vssi'ksi', clsi' 6^ 63 clsl 3t voi'ss fssllss kultui'si'v, d>33clt Luclsl omflusucls 8>ssg1s-, I0K3 I- og p6r's033»iis1c)36. Sissglsfoi'Zksmss öidliowk: linp://d>d!>ol6k.ci>s-c>33m3i'k.ci>< ^or-63>3g63 H>I8-v33M3^, 3>S6gi L V3i3: Ssmss/^/c, st d/üt/ots/tst,nc/s/?o/c/s^ dsc/s msc/ 09 uctsn opt/si/swt. /Vs/' c/st ctw/s/^ s/9 om M/c/^s i/ssf/csf, tn/o/' ojo/?sxs-wtts/r s/^ uct/sbst, /csn ctu t»t c/oivn/oscts 09 snksnc/s PO^-t/ts/r. /Vs/^ c/st s/9 om ^M/'/cs/', som s/^ omtsttst st optrsi/s^st, s/^ ctst v/9t/9t st ^ssw o/omss/^tsom ps, st PO^-t/tsn /tun 6/^ t/t w/rt 9S/^son//9, p/^/vst d^t/9.

2

3 7. kic^li-ät äel.horäl^i ürove L Meaäoi-ffli'Il. lh?.eikre1'koi^l^ I.VIe^ner LMleiläoi? litil.inä j 6 ^ 1 1 a n 6. 0 )i1 ö it 1787.

4 j o))1öit en Afstand fra Limfjorden af ikkun omtrent 2000 Alen, ved Fursund, ligger Herregaarden Kjeldgaard, i V iborg A m t, S a llin g N orre Herred og Selbe S o g n. D en har en smuk Beliggenhed. Jm od Nordvest seer man den hoje, frugtbare D F ü r, og paa Gaardens M ark vise sig til alle S id e r flere smukke Bakker. D en er omgiven af en skjon Have, der af forskjettige Ejere er saaledes udvidet, at den nu udgjor 8 T d r. Land; en D e l deraf er 2 3 hundrede A a r gammel. Enkelte P a rlie r af de gamle stive Hcekker ere endnu tilbage, det Svrige-er omdannet efter engelfl Monster. StorsteD elen af Haben ligger oft for Hovedbygningen, en mindre D e l nord for den, og udover denne har man fra Dinduerne et vidt Skue oder Fjorden samt en Strcekning af Himmerland med Aggersborg Kirke hinsides Logstor som Baggrund. Haven har, lcenge for det blev almindeligt at anlcegge Urtegaarde i bisse Egne, vceret vidt og bredt bekjendt ved sin F ru g t, og naar Kjeldgaards Podemester ved Markedstiden kom s e i ende til Nhkjobing paa M o rs med sine B arer, var det en Hojtidsdag for Bhens Ungdom. HavefrugtenS Sjceldenhed i hine T iber og Vanskeligheden ved at vcerne om den har sandshnligvis vceret Aarsag i Udbredelsen af Troen paa et omfattende S p o g e ri, der hjcmsogte Haven; thi et Spogelse var uncegtelig FrugtenS billigste og, takket vcere SallingboerneS O vertro, sikreste Vogter. D e af S t e n B lic h e r i sin T id besungne störe Gyveler ere for lcenge siden forsvundne, men have staact paa det Sted i Haven, hvor der endnu findes S por af Murvcerk og G ra ve, som horte til den celdre Hovedbhgning, der efter Sagnet blev belejret og indtagen af Skipper K le in en t i Aaret D et eneste S a g n, der i ovrigt er knyttet til denne G a a rd, er et saadant, som fortcelles om mange andre Gaarde. D et ncermest ved Selbe B h liggende Sthkke af Kjeldgaards M a rk, den saa kalbte H avetoft," skal en G ang paa ulovlig Maade vcere indtagen til Gaarden. E n gammel A vls karl, der skulde vise Landinspektoren Gaardens Grcendseskjel, tog ncemlig et Lag af Kjeldgaards egen Jo rd 'i Bunden af sine Trcesko, og i det Han gik langt ind paa Bondernes M a rk, vedblcv Han at raabe til Landinspektoren: A gaar paa Kjeldgaards J o r d " ; men desaarsag gaar Han endnu altid ved M id n a t og raaber: A gaar paa Kjeldgaards Jo rd, G ud naade m ig!" Efter Beliggenheden ser det virlelig ogsaa nd til, at bette scerdeles gode Sthkke Jo rd ikke oprindclig har Hort til Gaarden. Hvad nu denne Herregaards Historie angaar, da er den ikke en af de meget gamle adelige Herresceder, eftersom den fordum horte til V iborg BiSpestols Ejendomme og blev Krongods ved Reformationen. Jm od en Bondegaard i OppelStrup B y (Fleskum H erred, Gunderup S o g n ) afstod Kronen i Aaret 1558 Kjeldgaard til J o r g e n H o g, der saaledes oprettede den til Hcrregaard. Efter Ham tilhorte Gaarden O v e J u e l, S o n af N i e l s J u e l til Aabjcerg og Fru C hristense L unge; Hans M ejcde den i en Rcekke af Aar.

5 j o^öi-t l787. H an va r gift med F ru D o r t h e D a a, der va r en D a tie r af K la v S D a a til RavnStrup og F ru A n n e L ykke og Enke efter O t t e S t r a n g e s e n til N - r - holm. O v e J u e l va r Kjeldgaards E jer, da Han i S ep tb r 1578 mageskiftede med Kronen paa R ib e r almindelige H ospitals Vegne; dette udlagde i Oster (Horne)- Herred, T horstrup S o g n, Tange B y 1 G aard imod 1 G aard i Skadst Herred, G rim stru p S o g n, Rost B y. Ved dette Magestifte vare K l a v s G la m b c e k til Rast og den kongelige Sekretcer A r i l d H v i t f e l d til L illy ncervcerende blev O v e J u e l HyvedSmand paa Agershus S lo t ; men dette Embede hindrede Ham ikke i at myde Aaret efter paa V ib o rg Landsting og dymme i adstillige der forefaldende S ä ge r. S o m E je r af Vosncesgaard stcevne.de Han i Aaret 1586 nogle Ncevninge i S karresy, F ylle og Rostved i Oster-Lisberg H erred, fordi de med Urette havde svoret en Bonde Aaraad over (dym t Ham som den, der havde gjort svigefuldt Angreb paa en anden), og vilde nu have dem dymte fredlyse, fordi de ikke inden sex Uger havde udredet den dem paalagte 40 Marks Bode, hvilket ogsaa stete. S. A. blev Han forlenet med Hedemarken og Osterdalen og 1589 EmbedSmand paa Bradsbjcerg G a a rd, h vortil der blev fyjet flere andre Len i S ep tb r. gjorde O v e L u n g e til Odden vitterligt, at Han med sin og sin Husfrues fri V illie og Samtykke havde gjort et Magestifte med O v e J u e l, saaledes at denne stulde have en G aard i Selde og Halvdelen af en G aard i Bester- (Horne) Herred i B illu m imod til Vederlag at afstaa en G aard i H a r SySsel, G inding Herred i S a le ved N avn Hasselholt G aard. O v e J u e l forekommer endnu i S e p tb r. 1596, da Han af sin Farbrodersyn J v e r J u e l til Lykkesholm stk Skjyde paa G aarden Koergaard i S elde S o g n. H ans Wgteflab var barnlyst. D en nceste E je r var O v e J u e ls B rodersyn J e n s J u e l, der var en S y n af H e r m a n J u e l til Aabjcerg og F ru M a r e n J u e l og fydt den 8de November 1580 paa Faderens G aard Refstrup (i T s rrild H erre d, Gadbjcerg S o g n ). H an gik i S o r y Skole fra sit 12te til sit 15de A a r; da tog Faderen Ham 1596 med sig til G u lla n d, hvor Han var Lensmand, og sendte Ham kort efter med sin Hovmester B e r t e l H a n s e n, der siden blev Forstander for D uebrydre-kloster i RoSkilde, til G reifsw alde, hvor Han studerede i to A a r; ligesaa lang T id tilbragte Han derpaa ved Hsjstolen i Heidelberg; 1600 drog Han til G en f og et halft A a r senere til Frankerig. F ra dette Land rejste Han i Aaret 1602 til Ita lie n, hvor Han i R o m og Neapel beflittede sig paa det italienste S p ro g, hvilket Han var mcegtig at tale med enhver." 1603 kom Han hjem til sine Forceldre paa G ulland og blev s. A. antagen i KongenS Kancelli. A a r derefter blev Han Rentemester og 1611 Skatmester ved Hceren i den svenske K rig. D en 9de M a j 1610 gjorde Han vitterligt, at Han havde undt og forlenet sin kcere Fcestemy som en f r i M orgengave, at h u n, om hun overlevede Ham uden Livsarvinge, stulde for Livstid have og nyde Hans Hovedgaard Kjeld- gaard. Fem F ire Dage senere holdt Han i V ib o rg B ry llu p med denne sin trolovede, Jo m fru J d e L a n g e, D atie r af H a n s L a n g e t il Brejninggaard (i B yllin g H erred, B re jn in g S o g n ) o g F r u J o h a n n e S k r a m, navnkundige H r. P e d e r S k r a m ; hun va r fydt i Oktober hvis Fader var den Ved dette B ry llu p vare baade Köngen og D ronningen tilstede. I Aaret 1616 blev J e n s J u e l Rigens R a a d, Aaret efter Lensmand päa Tranekcer og fulgte da som Hovmester" eller M arstalk med Hertug F r e d e r ik, den senere Kong Frederik den tredie, da denne stulde tiltrcede sin ny Vcerdighed som A d m in i strator for S tifte t Verden. Allerede 1618 blev J e n s J u e l im idlertid ud- ncevnt til S tatholder i Norge og Hyvedsmand paa Agershus S lo t. Dette vigtige Embede havde Han in d til , da Han blev kalbet ned til Danmark og af Köngen tilta lt, at Han stulde paatage sig at vcere Rigens A m ira l," nagtet Han aldrig havde gjort nogen virkelig Krigstjeneste til, B ands eller Lands. F o r Köngen og sine EmbedSbrydre i Raadet undstyldte Han sig med sin B e- svcerlighed og Svaghed," eftersom Han i lcengre T id hver Vaar havde befandet et Anstyd af S kjyrb u g og medfslgende S ygdom deraf." Denne gyldige Jndsigelse vilde Köngen im idlertid ikke strax lade sig nsje med og paalagde de andre Rigsraader at forestille Ham, at flig Undstyldning ej künde gcrlde,.efterdi det var Hans P lig t at tjene bisse N iger paa enhver Ham m ulig M aade, og Köngen mente, at det nok va r Ham m uligt at virke som A m ira l, stjynt det blev indrommet, at Han var noget tung og stakaandet; thi Han stulde jo intet klyve i Takkelet eller andensteds hen." M e n omsider blev Han dog fri for at modtage dette Embede og blev derimod Lensmand paa Aalborghus og 1632 i Folge eget Onste forflyttet til B y v lin g S lo t. H er fik Han om V aaren 1634 efter sin Hjemkomst fra V ib o rg S n apstin g et heftigt A nfald af sin oven ncevnte S ygdom og dyde efter 11 Dages Sygeleje den 26de M a rts s. A. H ans Enke overlevede Ham i femten A a r og dyde i J u n i S o m Herremand affluttede Han adstillige Magestifter med Kronen og med sine Standsfceller og gjorde adstillige Gaardkjyb. Saaledes folgte N i e l s N o s e n k r a n d s A x e ls e n Ham G aard i V ra d s Herred og S o g n og 2 Gaarde i T y rs tin g Herred,

6 j «1^11 a n 6. o)) kört GredStrup S o g n i Hovedflov kjobte J e n s J u e l 2 Gaarde i S a llin g, N orre Herred i Hestebcek af F r e d e r ik R e e d t z til TygeStrup kjobte Han af S ty g g e H og til Bang Gaarden Heggelund i Harre Herred i S a l lin g, T o ru m S o g n. P aa samme T id fik J e n s J u e l i Magestifte med Köngen i Selde S o g n og B y 1 G a a rd, i Flovtrup B y 3 Gaarde og 1 Halvgaard og i Lendum B y 2 Gaarde og 1 -de B o l. D erim od udlagde Han til Köngen i N orre Herred i G ronning S o g n og D ster-g ronning B y 1 G aard, i Jebjcerg S o g n, Tustrup B y 1 Gadehus, i Rybjcerg S o g n, Kirkeby 1 G aard og i Hestebcek 1 G a a rd, i H arre H erred, Hjerk S o g n og B y 1 G aard og 1 GadehuS og i B a jlu m B y 1 G aard, i N avtrup S o g n, Glhnge B y 1 B o l, i D u ru p S o g n, TovStrup B y 1 G aard. I Aaret 1626 fik Han ligeledes i Magestifte af Köngen nogen J o rd og A g er, der hidtil havde ligget til Selde Prcestegaard, hvorimod Han igjen udlagde til Kronen nogen J o rd andensteds i samme S o g n. E n D atter af J e n s. J u e l og F ru J d e L a n g e, Jo m fru C h r is te n s e J u e l, blev gift med den lcerde J o r g e n R o s e n k r a n d S, der saaledes blev Gaardens E jer. H an var i mange A a r Skoleherre for HerlufSholm og ligeledes i 12 A a r ( ) Overhovmester for S o ro Akademi og BefalingSmand paa D o rglu m Kloster. Kjeldgaard tilhorte Ham i J u n i , da Han lod tage et Vidne paa N orre HerredSting om, at fire Mcend havde aflagt Vidnesbyrd om, hvorlunde en G aard i Ju n get, der horte til Kjeldgaard, var bleven -de, saa at ingen Folk lcenger boede d eri, hvisaarsag der ingen S kat t il S t. HanSdag s. A. künde blive ydet deraf. Ogsaa Han samlede Godset ved M ageflifter. Saaledes gjorde Köngen 1640 vitterligt, at Han, da J o r g e n R o s e n k ra n d S havde udlagt til Kronen Gaarde og GodS i S a llin g, ncemlig i N orre H erred, Tise S o g n og B y 1 G aard og 1 B o l, igjen havde afstaaet til denne Kcergaard i T oru m S o g n og ligeledes 5 Gaarde i Selde S o g n, Lendum B y imod andet Gods i Junget og Rybjcerg Sogne fik Han ligeledes ved Magestifte med Kronen nogle Jo rd e r, der horte til Prcestegaarden i S e ld e, imod Vederlag andensteds til Prcestegaarden. Endelig fik Han paa samme M aade 1647 KongenS og Kronens Hojhed og KaldS- og Herlighedsretten til Selde Kirke, Herligheden til Prcestegaarden sammesteds samt Kongeog Kirketienden; men i Steden for de 12 Tonder B y g a a rlig, der af Kong F r e d e r ik den a n d e n vare givne til Underhold for sättige Disciple i V ib org Skole, gav J s r g e n R o s e n k ra n d S i samme Djemed 100 Speciesdaler, hvoraf Renten 6 Speciesdaler aarlig stulde udredes af KjeldgaardS Ejere. M ed J o r g e n L yk k e havde Han 1671 en S t r id ; hin tilegnede sig ncemlig en D e l af den J o r g e n R o s e n k ra n d S tilkommende Tiende af Bonderne i det Provsti, denne havde faaet i Forlening af C h r is t ia n den f je r d e, og hvorpaa Han havde faaet Skjode af F r e d e r ik d e n t r e d ie ; Bonderne der i Egnen forbode endog M ölleren at svare Ham Afgift af den M o lle, der var Ham udlagt og indsort i Skjodet. I December s. A. fik derfor C h r is t e n S k e e l J o r g e n s e n kongelig B efaling at hjcelpe Ham til sin R et. J o r g e n R o s e n k ra n d S dode i Aaret Ets Hcender. Ester Hans D o d gik Kjeldgaard oder i en anden D en nceste E jer var Kancelliraad B e r n t D u e til Halkcer og Krastrup, og efter Ham tilhorte den i nogle A a r S onnen Dverste M a n d e r u p D u e, der 1709 folgte den t i l H e r l o v S t j e r n h o l m. Denne blev adlet 1747, var giftm ed M a r i e O v e r g a a r d og dode H an og Hans H u Stru, der overlevede Ham til 1766, overdroge 1755 Gaarden til sin S o n R a S m u S S t j e r n h o l m for en S u m af 14,000 R d lr. HovedgaardStaxten va r den G ang 30 T d r. Skpe. 3 Fdk. 1 A lb. Hartkorn, Mollestylden 2 T d r. 1 Skpe., Bondergodset 270 T d r. 2 S k p r. 3 Fdk. 2 A lb. og Tienderne 73 T d r. H artkorn. R a s m u S S t j e r n h o l m, der var gift med A n n e C h r is t in e H v a s, dode ; Hans Enke overdrog Gaarden i Ja n u a r 1783 faa Dage for sin D o d til S onnen, Kapitajn vedlandevcernet F r e d e r ik S t j e r n h o l m, hvis H ustru var K a t r in e M a r i e O ls e n. Efter deres D od blev Gaarden i Aaret 1810 folgt for 74,050 R d lr. d. K. med M o lle, BondergodS og Tiender til Kammerraad M ö l l e r, der begyndte at scelge Godset; men allerede 1812 afhcendede Han Kjeldgaard for 120,000 R d lr. d. K. til Ormcl. tkeoi. T. V. T r o j e l (senere Prcest i Logsted), der ejede den under meget sorgelige Forhold. N ational - banken havde 20,000 R d lr. staaende i Gaarden paa Iste P rioritet. D a der i adflillige A a r ingen Renter vare blevne udredede deraf, blev Obligationen folgt paa KjobenhavnS B o rs for R d lr.; derpaa blev Gaarden 1826 folgt for 4000 R d lr. til S a a b y s A rvin g e, der igjen afhcendede den for 9000 R d lr. til Proprietcer T h. N y S s u m. DenneS Enke folgte den 1838 i en ret god Tilstand for 33,000 R d lr. til Jcegermester v. C o S s e l, som havde den indtil 1853, da Han folgte den for 72,000 R d lr. til den nuvcerende E jer H r. V. W a h l. D a var Gaarden i en usel Forfatning, blottet for Losore og

7 j 3 ^ 1 1 a n 6. o p k ö it l787. Bescetning, Jorderne vare aldeles ude af D rift, og Bhgningerne i en vidt berygtet, slet Forfatning. Ligeledes havde den sidste E je r moret sig med at -delcegge Gaardens A rkiv. I den nuvcerende Ejers T id har G aarden derfor modtaget gjennemgribende Forbedringer og Forskjsnnelser, hvortil der ere medgaaede omtr. 35,000 R dlr., som have baaret meget gode Frugter. D en celdre Hovedbhgning fla l efter S agnet have Haft Navnet T ru s tru p " og dar scerlig omgiven af G rave. D et nuvcerende S tuehus er opf-rt af stcerk G ru n d m u r, en Etage med K vist; de to S id e fl-je ere af Bindingsvcerk. P aa Kvisten imod G aarden findes Bogstaverne F. S. og C. M. O. og Aarstallet D et blev da bygget af F r e d e r ik S t j e r n h o l m. Tagvcerket var i tilhuggen S ta n d forskrevet fra N orge; men da det kom herned, forstod ingen at scette det op. Faderen t il en endnu levende M a n d blev da af Godsejeren tvungen til at finde paa, hvorlunde det künde gj-res. A f Ladebygningerne er det -stre grundmurede og teglhoengte H us opf-rt 1855 af den nuvcerende E je r; det vestre, der i A a r er blevet sammenbhgget med det s-ndre, er vist nok celdre end Hovedbhgningen og er indrettet til 16 Hefte og 148 Kvcegh-veder. D e t s-ndre H us eller Laden er en fo rtrin lig og stcerk B h g n in g, 24 Alen bred og 38 Fag lang; den er ogsaa sammenbygget med det celdre -stre H u s. Jndkj-rselen, der tidligere gik imellem Kostalden og Laden, er nu f- rt längs uden om det vestre H us og gaar derpaa om de beplantede G rave t il B ro e n, der f-re r oder disse og forbinder den rummelige Borgegaard med den temmelig vidtl-ftige Ladegaard. Gravene fyldes af den tcet -st fo r Gaarden udspringende, vandrige og jcernholdige D o n K ilde, efter hvilken Kjeldgaard har fit N avn. D e s-ndre G rave imellem Borgegaard og Ladegaard ere dobbelte og ere hidtil blevne holdte med omtr. 3 Alen h-jere Flodm aal -st for B ro e n end de -vrige enkelte G rave t il de tre andre S id er, fo r at kunne benyttes som M slledam m e til en nu nedlagt liden Bandm -lle. I sin T id har D o n Kilde ogsaa igjennem R -rle d n in g er bannet Springvand flere S teder i G aa rden; men nu er den hsje Vandstand bleven scenket paa G ru n d af den megen Fugtighed og S u rh e d, den afstedkom. ere 5 oven fo r hverandre liggende Fiskedamme blevne udt-rrede. disse bleve tillige brugte som Vandbeholdere t il M -lle n. A f samme Aarsag Nogle af 2 F-lge Kjeldgaards Jordebog af M a rts 1805 havde Hovedgaarden den G ang 32 T d r. 1 Skpe. 3 Fdk. 1 A lb. H artk o rn ; Tienderne vare : Selbe S o g n s Kongetiende 12 T d r., Kirketienden med Kirken og Herligheds- og Kalds- retten 12 T d r. H artkorn. Godset, der paa 5 0 T d r. H artkorn ncer gjorde fuldt H o ve ri. havde H artkorn 2 02 T d r. 6 S k p r. 2 Fdk. 1^/ir A lb. og svarede aarlig 538 R dlr. 5 P. 4-8 i Penge, 8 T dr. R üg, 22 T dr. 7 Skpr. Bhg, 22 LceS T - r v og 22 Lces L yn g ; af B ygget vare im idlertid de 12 T d r. 3 Skpr. henlagte til Vedligeholdelse af ZEtten D u es Begravelse i S elbe Kirke. G aardens A real, den G ang om tr T d r. Land, vare nceppe over 200 T d r. Land Agermark. Godset og nogle fraliggende Stykker af Agerlandet ere senere, blevne frasolgte. N u har Hovedgaarden efter den ny M atrikkel 2 5 T d r. 4 S k p r. 1 Fdk. 2'/4 Alb. Ager og Engs Hartkorn, og Fladeindholdet er 336 T dr. Land Ager, 36 T d r. Land E n g, 10 T d r. Land H ave, Lystskov og G aardsplads og 60 til 70 T d r. Land Grcesningsjorder längs Lim fjorden. D e tv oven ncevnte Tiender, der endnu h-re til G aarden, yde i F -lge Tiendeforeningerne aarlig 60 T d r. Rüg, 126 Tdr. B yg og 253 T dr. Havre efter M aal. A f

8