Fællesudvalget LSU/LAU Området for Sundhedsuddannelser

Transkript

1 REFERAT Fællesudvalget LSU/LAU Området for Sundhedsuddannelser 4. december 2017 Mødested: Vestre Engvej, lokale Starttidspunkt: kl Sluttidspunkt: kl Mødeleder: SOPE Referent: HKHA Deltagere: Afbud: Annette Wolters, Birgitte Mathiesen, Britta Bang, Hans Jørgensen, Helle Stryhn, Kirsten Sørensen, Kirsten Vendelbo Larsen, Kristian Paaske, Lena Busch Nielsen, Marianne Gellert Olesen, Nabil Karas, Thomas Søndergaard Larsen, Tone Bernchou og Søren Pedersen. Finn Ravnkilde Marlet Dagsordenspunkter 1. Budgetbemærkninger 2018 og overslagsårene (SOPE) Kl Høring strategioplæg (SOPE) Kl Model for arbejdsplanlægning og tidsregistrering, 2017 (SOPE) Kl En systematisk og tværgående opsamling/handling på MUS (KISO) Kl Eventuelt Kl

2 1. Budgetbemærkninger 2018 og overslagsårene Søren Pedersen 1.1 Sagsfremstilling Området for Sundhedsuddannelser har en samlet omsætning i 2018 på kr, hvor omsætningen i 2016 landede på kr. Taksameterindtægterne udgør kr (mod kr i 2016). Den øgede omsætning er begrundet i følgende: Der er øgede taksameterindtægter på kr til trods for 2 % reduktionerne på taksametrene. Det er begrundet i, at Sygeplejerskeuddannelsen fra 2017 har anvendt den samlede dimensionering på 475 studerende og haft et meroptag på 26 studerende (tillæg for Social- og sundhedsassistenter der optages med merit). Nye uddannelsesbekendtgørelser og studieordninger fra 2016, med en ændring af teori/klinik fordeling på semestrene, er desuden en medvirkende årsag. Stigende forskningstilskud dels fra UCL`s forskningspulje og dels fra eksterne forskningssamarbejder. Området lever op til overskudskravet på 3 mill kr, og udbudsstedernes budgetter balancerer. Der er indarbejdet reduktioner i de enkelte budgetter i overslagsårene så indtægter og udgifter balancerer. Området har i 2016/2017 implementeret 5 nye sundhedsfaglige uddannelsesbekendtgørelser som slår fuldt ud igennem i På grund af en ændring ift til teori- og klinikfordelingen på uddannelsernes enkelte semestre giver det en forskydning i taksameterindtægterne. Ændringen har en positiv effekt i 2018 men slår negativt igennem i 2019, hvor taksameterindtægterne samlet falder med kr (på grund af det nævnte forhold) for at stige igen i 2020 og I 2016 blev der identificeret 3 gevinstområder ift at håndtere de effektiviserings- og besparelseskrav der er udmeldt af UCL og som følger i kølvandet på 2 % reduktionen i taksametertaksterne. Gevinstområderne er i prioriteret rækkefølge følgende: 1) reduceret ressourceforbrug til prøver og eksaminer, 2) reduktion i øvrige driftsomkostninger samt 3) reduktion pædagogisk administrative opgaver. Der er fastlagt måltal på de 3 gevinstområder og som udbudsstederne er ansvarlige for at realisere. De samlede besparelser på effektiviseringsprogrammet udgør ca 7 mill kr i Den store besparelse er hentet ved en omlægning- og effektivisering af ressourceanvendelsen til udprøvning af de studerende Området har i 2017 implementeret en ny budgetteringsmodel, der også fungerer som en omfordelingsmodel mellem udbudsstederne idet udbudsstedernes studentervolumen, taksameterstørrelse og ydre rammebetingelser giver forskellige økonomiske vilkår for at drive en uddannelse. Modellen er enkel og transparent og bygger på princippet om den samme ressourceramme til sammenlignelige opgaver. Modellen indeholder desuden incitamenter i forhold til, at fastholde- eller øge indtægtsgrundlaget på det enkelte udbudssted. Modellen er implementeret med fuld virkning fra

3 I 2018 er der fortsat øremærket ressourcer i uddannelsernes driftsbudgetter til en øget forskningsindsats herunder til kapacitetsopbygning på ph.d niveau. Der er afsat 6.1 % af Områdets taksameterindtægter (svarende til 6,3 mio. kr) til formålet. Beløbet er blandt andet tilvejebragt gennem årlige 5 % reduktioner (i 2013 til 2015) i uddannelsernes ressourceanvendelse til pædagogisk- og administrative opgaver. For at skabe en mere optimal og dynamisk anvendelse af ressourcerne til ph.d kapacitetsopbygning (samt for at understøtte de studerende under Ph.d forløbet), er alle ph.d studerende budgetmæssigt placeret i Forskningsafdelingen fra Forskningsafdelingens budget der udgør mill kr, har følgende finansieringskilder: kr fra UCL`s forskningspulje kr fra eksterne tilskud til forskningsprojekter kr fra ekstern finansiering af Ph.d projekter. Dertil kommer ca kr svarende til værdien af SDU/Region Syddanmark`s medfinansiering ph.d forløb hvor den studerende ansættes på SDU/Region Syddanmark kr der finansieres af uddannelsernes taksameterindtægter. Samlet set anvendes der 21,5 årsværk på forskningsaktiviteter og til kapacitetsopbygning på ph.d niveau. Ca 1/3 af årsværkene (7,3) udgør Forskningsafdelingens køb af undervisningsfaglige medarbejdere i sundhedsuddannelserne til deltagelse i forskningsprojekter, og udgiften til finansiering af ph.d forløb udgør 7,411 mill kr (der er 9 igangværende Ph.d studerende ved budgetårets start og der budgetteres med, at der igangsættes 5 nye ph.d forløb i 2018). Derudover er der følgende specifikke kommentarer til udvalgte uddannelser/udbud. Der arbejdes på, at Bioanalytikeruddannelsen fra 2019 kan øge optaget fra 37 til 50 studerende og overgå fra ét til to årlige optag. Det vil medføre et likviditetsproblem i en overgangsperiode (2019 og 2020) pga en forskydning af indtægterne. Under punktet kommenterer uddannelsescheferne afdelingsbudgetterne. 1.2 Indstilling Det indstilles, at Fællesudvalget drøfter budgettet og tager orienteringen til efterretning 1.3 Bilag Budget Konklusion SOPE præsenterede budgettet og gennemgik budgetbemærkningerne herunder, at der er et overskudskrav til Området på 3 mill kr i Ændret praksis ift afregning af taksameterindtægterne medfører en indtægtsnedgang i Da Området tidligere har leveret årlige overskud forventes det, at rektoratet tager skyldige hensyn dertil ifm budgetlægning

4 Områdets bidrag til UCL (ca 30 % af omsætningen) er uændret fra 2017 til Det vil sige at effektiviseringerne i stabene endnu ikke er slået igennem i Områdets budget i form af et mindre bidrag til UCL. Områdets 14 ph.d. studerende er budgetmæssigt overført til forskningsafdelingen (personalemæssigt er referencen uændret). Ændringen er gennemført for at få en maksimal udnyttelse af ph.d midlerne specielt støtte til ph.d forløb fra eksterne samarbejdspartnere. Uddannelseschefernes kommentarer til afdelingsbudgetterne: Uddannelserne til Bioanalytiker, Fysioterapeut og Radiograf Da Radiografuddannelsen i 2018 vil mangle ca kr. i at budgettet hænger sammen, har Områdeledelsen besluttet at uddannelsen får tilført et tilsvarende beløb ifm budgetlægningen, med den betingelse, at det ikke medfører forringelser for de øvrige uddannelser. Såvel fysioterapeutuddannelsen som bioanalytikeruddannelsen har budgetmæssig fremgang i Uddannelserne til Ergoterapeut og Sygeplejerske i Odense Afdelingen ligger samlet pænt. Det øgede optag kan nu mærkes i forhold til sygeplejerskeuddannelsen. Der er fokus på at udnytte ressourcer optimalt ved eks. Kombinationsansættelser mellem de to uddannelser. Der forventes et mindre timesalg i Uddannelserne til Sygeplejerske i Svendborg og Vejle Vejles budget er bedre i 2018 end 2017 for at falde igen i Øget studenteroptaget er nu slået positivt igennem. Der har siden 2013 pågået et stort arbejde med økonomiske tilpasninger, for at indtægter og udgifter hænger sammen. Svendborgs budget for 2018 er lidt strammere end 2017, så der er fokus på at udgifter skal tilpasses indtægterne. Dette bliver udfordrende, da der også er underbemanding i undervisergruppen i Svendborg. Omfordelingsmodellen medfører en nedgang til Svendborg i Pga. kompleksiteten i modellen er det vanskeligt at gennemskue, hvorfor det sker. Fællesudvalget tog efterfølgende orientering om budget til efterretning. 2. Høring strategioplæg Søren Pedersen 2.1 Sagsfremstilling Der foreligger nu et første udkast til strategi 2018 til 2020 der bygger videre på Områdets strategi 2015 til 2017, og blandt andet har taget afsæt i følgende: UCL`s strategiske rammesætning af strategiprocessen (UCL danner fremtiden. Fremragende uddannelse ) Den strategiske rammekontrakt for perioden 2018 til 2020 med temaerne frafald, studieintensitet, videngrundlag m.m. 1 udkast til ministeriet foreligger UCL`s strategi 2020 og trin mod De pejlemærker og initiativer, der er prioriteret som en del af udvikling af de nye sundhedsfaglige studieordninger (findes blandt andet i dokumenterne Fælles om udvikling af 4

5 de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser (Uddannelses- og forskningsministeriet ( ). Retning for de monofaglige udviklingsgruppers arbejde (Uddannelses- og forskningsministeriet ( ). Beskrivelsen af de 5 væsentligste generiske kompetencer (jf rapporterne fra hhv. New Insight og Implement). Den regionale strategi Sammen om velfærd ( Områdets Tværgående tematisk tekstanalyse af de 5 sundhedsfaglige studieordningerne Uddannelsernes bud på strategiske indsatser. August Derudover vil der være en række andre og mere specifikke grundlagsdokumenter (eks. lokale og nationale internationaliserings og innovations strategier og notater) der har fungeret som inspiration for skriveprocessen. Strategioplægget er udsendt til høring på alle udbudssteder - sidste høring afvikles i januar måned i Bioanalytikeruddannelsen. Punktet indledes med kommentarer til den fremadrettede strategiproces. 2.2 Indstilling Det indstilles, at Fællesudvalget kommenterer oplæggets enkelte afsnit og med fordel fokuserer på afsnittene leverancer og kapacitetsopbygning. 2.3 Bilag Strategioplæg 2018 til Konklusion SOPE orienterede indledningsvis om, at fusionen med EAL har den konsekvens at UCL`s strategiproces udskydes og sammenkobles med en fællles EAL/UCl strategiproces med det mål, at der indgås fælles rammekontrakt med ministeriet i sommeren 2018 samt, at der udarbejdes en ny fælles koncern strategi med virkning fra På denne baggrund trædes der lidt på bremsen i forhold Områdets strategiproces. Områdeledelsen arbejder i foråret 2018 videre med strategioplægget der skal dække 2019 til Der udarbejdes desuden et arbejdsprogram der skal dække Den planlagte proces med møder på uddannelserne gennemføres som planlagt. På de allerede gennemførte møder, har medarbejderne bidraget med mange gode indspark til kvalificering af strategiudkastet. Når alle møder er afholdt, inddrages den nedsatte sparringsgruppe (Fællesudvalgets AMR repræsentanter) i den fortsatte kvalificering af strategien. Når den endelige strategi og arbejdsprogram foreligger sendes den til en afsluttende behandling i Fællesudvalget sammen med kompetenceudviklingsstrategien. I forhold til strateginotatet indarbejdes der ordforklaringer (eks hvad er et koncept, model osv) i form af fodnoter i dokumentet. 5

6 Kommentarer til oplæggets enkelte afsnit: Udvikling og omsætning af videngrundlag: Der blev peget på behovet for, at en række begreber i strategioplægget bliver defineret. Der skal sikres en fælles forståelse og ensartethed med frihed til fortolkning. I forhold til konceptudvikling blev det fremhævet at det er vigtigt, at målet ikke standardisering, samt at det ikke handler om at båndlægge metodefrihed for den enkelte underviser. Studentercentreret læring: Der blev peget på, at der er brug for kompetenceudvikling af lektorerne for at imødekomme de listede krav samt at kompetenceudvikling også kan foregå gennem deltagelse i udviklingsprojekter. MUS skemaet skal udvikles og alignes til ændret strategi for adjunkter og lektorer. Det strategiske niveau skal være en mere styrende ramme for samtalen. (Områdeledelsen er p.t. i gang med en ændring af MUS skemaet, hvor også det internationale bliver inkorporeret). Hver uddannelse skal udarbejde et grundlagsdokument vedr. pædagogik og didaktik og hvor der skal søges fællesnævnere på tværs af udbudsstederne.. Internationalisering: Ingen supplerende bemærkninger til oplægget. Det er en udfordring, at flere af de kliniske uddannelsessteder oplever det som en belastning at modtage internationale studerende. På Vejle Sygehus (rehabiliteringsafdelingen) har man eks. en politik om, at patienter ikke må kommunikeres til på engelsk. SOPE har på foranledning af Mette Bro skrevet til OUH`s direktion mhp. modtagelse af flere internationale studerende. OUH`s direktion er positive ift. dette. Der arbejdes videre med problematikken. Innovation og entreprenørskab i grunduddannelsen Ingen supplerende indspark. Teknologi: Begrebet teknologidannelse anvendes i Pæd./Samf. Området tilsvarende SUND`s teknologiforståelse. Deres beskrivelser kunne bruges som inspiration. Det er vigtigt, at de kliniske uddannelsessteder også inddrages. Effektive og professionelle læringsfællesskaber: Ingen kommentarer. 3. Model for arbejdsplanlægning og tidsregistrering, 2017 Søren Pedersen 3.1 Sagsfremstilling 6

7 PÅ mødet i fællesudvalget den blev der orienteret om den proces der er igangsat mhp, at der implementeres en ny model for arbejdstidsplanlægning og arbejdstidsregistrering der skal behandles på HSU mødet den Punktet var et orienteringspunkt. Der var desuden om følgende konklusion, "at det er vigtigt med inddragelse af medarbejdere og ledere i processen (gerne en fra hvert niveau). Når vicedirektørerne er blevet enige og har præsenteret på HSU, skal der udarbejdes en procesplan for, hvordan der kan arbejdes videre med udfoldelse af modellen". Der foreligger nu et udkast til en model der er udarbejdet under inddragelse af en række uddannelseschefer (herunder Lena Busch Nielsen) og som har været præsenteret for undervisernes TR repræsentanter i HSU. Under punktet præsenteres og uddybes modellen. 3.2 Indstilling Det indstilles, at Fællesudvalget drøfter og giver anbefalinger til, hvordan implementeringsprocessen kan tilrettelægges. 3.3 Bilag a: Model for arbejdsplanlægning og tidsregistrering b: Retningslinjer for tidsregistrering Konklusion LEBN præsenterede hovedelementerne i modellen: o Der allokeres ift. 4 overordnede puljer. o Undervisernes arbejdstid skal ikke længere registreres i SmartKlik, der fremover kun anvendes til køb/salg/forskningsaktiviteter og fravær (ferie, sygdom, omsorgsdage, barns sygdage) o Ny registreringspraksis foreslås implementeret pr. 1. februar 2018 o Ny allokeringspraksis foreslås implementeret pr. 1. september 2018 Det forventes at modellen vedtages på HSU mødet den 5. december. Bemærkninger til oplægget: Ledelsen skal fortsat have et styreredskab til allokering af undervisningstimer og som er ret detaljeret. Det skal undgås, at der skal registreres og arbejdes i to systemer. Der blev stillet spørgsmål til om det nye registreringssystem der stilles til rådighed for medarbejderne, om det lever op til kravet fra personalestyrelsens udmeldinger herun- 7

8 der, at det er et fælles ansvar for ledere og medarbejdere at følge rettidigt op på medarbejdernes faktiske arbejdstidsforbrug. Det er vigtigt med en synlig detaljering i beskrivelser af opgaveporteføljer (tidslinje, Work flow) Kompetenceudvikling kan eks. synliggøres særskilt i opgavebeskrivelsen. Hvis der i løbet af et semester kommer flere opgaver til en pulje, skal der være en dialog om hvordan opgaven løses hvis halvårs/helårsnormen er udfyldt.. Det forventes, at både medarbejder og leder er proaktive ift. dette. At uklarhed om forventninger til opgaveløsning, opgavernes tidsmæssige placering og ressourceforbrug til opgaveløsning kan påvirke medarbejdernes trivsel. Der var opbakning til følgende konklusioner: At der fremadrettet arbejdes med medarbejdernes evne til selvledelse, herunder i særlig grad nye medarbejdere. Der skal være en opmærksomhed på, hvordan der kan tages særlig hånd om sårbare medarbejdere. At leverancekrav til medarbejderne er eksplicitte. Det skal på eksemplarisk måde tydeliggøres hvilke leverancer, der skal leveres indenfor studieaktivitetsmodellens kvadranter. At det skal være eksplicit for medarbejderen, hvor en opgave tidsmæssigt afvikles på et semester. At der er opmærksomhed på,at dialog om opgaveløsning og tidsforbrug er vigtigt, og det skal gøres eksplicit, hvordan det kan foregå. At det skal være tydeligt for medarbejderen, hvordan ledelsen prioriterer ressourcer til kompetenceudvikling. At det skal tages kollektivt hensyn ved fordeling af ressourcer. At der skal udarbejdes principper for, hvordan der kan differentieres. Notatet Operationalisering af ledelsesgrundlag for arbejdstilrettelæggelse i Området for Sundhedsuddannelser.skal inddrages i den videre implementeringsproces. 1. Fællesudvalget arbejdede i 2014 med en udlægning af de 4 grundlæggende principper (styrke attraktivitet, øge fleksibilitet, sikre gennemsigtighed samt effektivisering og kvalitet) i UCL`s ledelsesgrundlag. Fællesudvalgets udlægning af principperne fremgår af notatet Operationalisering af ledelsesgrundlag for arbejdstilrettelæggelse 2014 i Området for Sundhedsuddannelser. Notatet giver en række bud på hvordan: Der kan skabes en hensigtsmæssig planlægningshorisont og fordeling af arbejdsopgaver over tid, samt mulighed for en varieret sammensætning af opgaveportefølje herunder en balance mellem kendte og nye opgaver Opgavefordelingen kan ske på baggrund af dialog mellem ledelsen og medarbejdere. Ændringer i opgaver og ressourcetildeling så smidigt som muligt kan omsættes i justeringer af de tilhørende aktiviteter. Der kan skabes gennemsigtighed ift fordeling af opgaver. Medarbejderen kan skaffe sig overblik over opgaverne og forventninger til løsning af opg Arbejdstilrettelæggelsen kan bidrage til livslang læring. 8

9 4. En systematisk og tværgående opsamling/handling på MUS Kirsten Sørensen 4.1 Sagsfremstilling De årlige MUS samtaler har netop været afholdt i afdelingerne. MUS samtalerne skal følge op på skriftligt og i enighed formulerede strategiske udviklingsmål for den enkelte medarbejder. MUS samtalerne er på samme tid styret af Områdets kompetencestrategi, af uddannelserne udviklingsplaner og af den enkelte medarbejders ønsker og behov. Der er en gensidig forpligtelse til, at udviklingsmålene gennemføres. Således skal ledelsen sikre rammer og betingelser for, at målene kan gennemføres og medarbejderen skal arbejde på, at nå de beskrevne udviklingsmål. For at sikre tilstrækkelige rammer og betingelser for medarbejderudvikling blev det på Fællesudvalgsmøde den besluttet, at udvalget skal bidrage til en systematisk og tværgående opsamling/handling ift. de generelle tendenser og behov for medarbejderudvikling samt de innovative ideer og forbedringsforslag, som er identificerer ved årets MUS, bringes videre i organisationen. Niveau 4 ledere uddannelseslederne på de respektive uddannelser har afholdt MUS for alle medarbejdere. De tre uddannelsesledere, som er repræsenteret i LSU (Fællesudvalget), præsenterer beslutninger vedr. kompetenceudvikling (mål og handleplan i MUS-skema). Der trækkes beslutninger og trends/tendenser frem i præsentationen, hvordan spejler den overordnede områdestrategi for kompetenceudvikling sig på uddannelserne, og hvordan prioriteres øvrige ønsker fra medarbejderne. Præsentation af beslutninger vedr. kompetenceudvikling bedes tematiseres i stratetiske spor: Opkvalificering af medarbejdernes akademiske kompetencer: CAT, deltage i Journal Club, artikelskrivning, præ Ph.d. og Ph.d. forløb, løbende arbejde med at finde evidensbaseret litteratur til udvalgte undervisningsemner og sikre vdengrundlaget på GU Opkvalificering af medarbejdernes internationale faglige og sproglige kompetencer: Engelsk kursus, lærermobilitet, internationale konferencer, deltage i internationale netværk, udarbejde oplæg til internationale konferencer og præsentere på konferencen Deltagelse i MOVE-projekter indenfor innovation, teknologi mv. Opkvalificering af pædagogiske kompetencer: Adjunktforløb - følger kurser, workshops og vejledning i adjunktforløbet Opkvalificering af faglige kompetencer: Deltage i faglige netværk og faglige konferencer, Specifikke faglige kurser indenfor de respektive specialer Opkvalificering af formelle uddannelseskompetencer Opkvalificering af personlige, faglige og pædagogiske kompetencer: Kollegial sparring og mulighed for supervision 9

10 Andet Birgitte Ebbe Mathiesen præsenterer opsamling fra Bioanalytikeruddannelsen, Radiografuddannelsen og Fysioterapeutuddannelsen Helle Majbritt Stryhn præsenterer opsamling fra Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg og Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Kirsten Sørensen præsenterer en opsamling fra Ergoterapeutuddannelsen og Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Herefter plenum vedr. status på kompetenceudvikling i området for sundhed. Vores ønske med den fælles opsamling er at: MUS (også) bliver gjort til et fælles anliggende, hvor vi i Området fremlægger, opsamler og handler på fællestræk fra de afholdte MUS samtaler. Dette fordi MUS udover det individuelle perspektiv skal igangsætte en systematisk og tværgående opsamling af de tendenser og behov som de enkelte ledere har hørt under MUS samtalerne. Måske skal Fællesudvalget på denne baggrund bringe noget videre til Lederråd/HSU? Måske skal Fællesudvalget reagere lokalt og sætte fælles (kompetence-) udvikling i gang? Det kan være udvikling for uddannelser, for afdelinger, for teams eller for særlige medarbejdergrupper. Hvor trykker skoene? Hvordan matcher de oplevelser lederne har haft med MUS med UCL kompetencestrategi? Hvordan kan vi sikre at de udviklingstiltag der iværksættes lokalt ender med at få en væsentlig betydning for uddannelsen, for afdelingen og for området? 4.2 Indstilling Punktet er til orientering og drøftelse. 4.3 Bilag a: 2/mus/kompetenceudviklingsformer/medarbejderudviklingssamtale-mus/ b: c: d: e: Konklusion 10

11 SOPE fremhævede indledningsvis, at behandlingen af dagsordenspunktet afgrænses til en drøftelse og kvalificering af det koncept der er beskrevet i sagsfremstillingen. Den konkrete tilbagemelding på de afviklede MUS samtaler udskydes til mødet den idet det ikke er alle udbudssteder der har afsluttet alle MUS samtaler. Med denne udskydelse vil uddannelseslederne også få lidt længere tid til at forberede fremlæggelsen, og til at indhente data fra de udbudssteder der ikke er repræsenteret i Fællesudvalget. Der er stor opbakning i Fællesudvalget til oplægget. Oplægget vil desuden understøtte Fællesudvalgets ansvar ift kompetenceudvikling som er beskrevet i Cirkulære om aftale om Kompetenceudvikling der er beskrevet som følgende: Fastlægge principper og retningslinjer for den samlede kompetenceudvik-lingsindsats i institutionen (kompetencestrategi). Drøfte behovet for at iværksætte udviklingsaktiviteter for alle medarbej-dergrupper og behovet for udviklingsplaner for afdelinger, teams, medar-bejdergrupper eller lignende. Fastlægge retningslinjer for afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler (og i tilknytning hertil tilbud om seniorsamtaler) og opfølgning på udvik-lingsmålene. Fastlægge principper og retningslinjer for anvendelse af midler fra Kompe-tencefonden. Kommentarer til oplægget: Kompetencestrategi skal linkes til dette oplæg. Lederne skal passe på med ikke at have for kollektivt syn.der skal være blance mellem det individorienterede og strategisk kompetenceudvikling. Drøftelse af karrierevej skal tilføjes i skemaet. 5. Eventuelt Intet til dette punkt. 11