Fællesudvalget LSU/LAU Området for Sundhedsuddannelser

Transkript

1 REFERAT Fællesudvalget LSU/LAU Området for Sundhedsuddannelser 29. august 2018 Mødested: Klostervænget, lokale A1.10 Starttidspunkt: kl Sluttidspunkt: kl Mødeleder: SOPE Referent: HKHA Deltagere: Gæster: Afbud: Annette Wolters, Birgitte Mathiesen, Brit Naldahl Pourroy, Britta Bang, Finn Marlet, Hans Jørgensen, Helle Stryhn, Jens Mejer, Kirsten Sørensen, Kirsten Vendelboe Larsen, Marianne Gellert Olesen, Poul Bruun, Søren Pedersen, Thomas Søndergaard Larsen, og Tone Bernchou. TR Helene Buch Pedersen og AMR Tine Milling, sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Kristian Paaske, Lena Busch Nielsen og Nabil Karas Dagsordenspunkter 1. Den fremtidige samarbejds- og arbejdsmiljøorganisation i Området for Sundhed (SOPE) 2. Fællesudvalgets fremtidige forretningsorden (SOPE) 3. Fællesudvalgets anbefalinger ift. god praksis for arbejdstilrettelæggelse i Området for Sundhed (S 4. Ph.d. studerendes trivsel - opfølgning på ph.d. håndbog (SOPE) 5. MUS konceptet (BNPO) 6. Underviserrollen - opgaver, rammer, vilkår og muligheder (BBLA) 7. Regnskabsopfølgning 1. trimester 2018 (SOPE) 8. Gensidig orientering alle 9. Eventuelt

2 1. Den fremtidige samarbejds- og arbejdsmiljøorganisation i Området for Sundhed Søren Pedersen 1.1 Sagsfremstilling Som følge af fusionen mellem EAL og UC Lillebælt pr skal der formelt etableres en ny samarbejds- og arbejdsmiljøorganisation på såvel koncern som Områdeniveau, og der skal igangsættes en proces i uddannelserne/afdelingerne med henblik på nyvalg af TR og AMR der har virkning fra Områdets nuværende Fællesudvalg - der omfatter såvel samarbejds- og arbejdsmiljøorganisationen - blev etableret i Udvalget blev oprettet i henhold til cirkulære af 27. august 2013 om Aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner samt aftale om Arbejdsmiljøarbejde i staten september Fællesudvalgets nuværende forretningsordenen blev vedtaget på mødet i LSU den og trådte i kraft Forretningsordenen fastlægger: * Udvalgets værdigrundlag og mål for udvalgets arbejde * Sammensætning af udvalget * Udvalgets opgaver, arbejdsform og årshjul for udvalgets arbejde. Sammenlægning af samarbejdsudvalget og arbejdsmiljøudvalget i Området for Sundhedsuddannelser, er foretaget med henblik på, at sætte et øget fokus på arbejdsmiljøarbejdet. Fællesudvalget skal beslutte, om Området fortsætter med den nuværende organisering eller går tilbage til en organisering med et selvstændigt lokalt samarbejdsudvalg og et arbejdsmiljøudvalg. 1.2 Indstilling Det indstilles, at Fællesudvalget drøfter: * styrker og udfordringer ved organisering af samarbejds- og arbejdsmiljøorganisationen i et Fællesudvalg * styrker og udfordringer ved en organisering med selvstændige lokale samarbejdsudvalg og et arbejdsmiljøudvalg. og på baggrund af denne drøftelse tager stilling til den fremtidige samarbejds -og arbejdsmiljøorganisation i Området for Sundhed. 1.3 Bilag Forretningsorden for Fællesudvalget (LSU/LAU) ved University College Lillebælt, Området for Sundhedsuddannelser

3 1.4 Konklusion Ved en drøftelse rundt om bordet med fokus på styrker og ulemper ved et samlet vs. adskilt udvalg var der enstemmig opbakning til videreførelse af et Fællesudvalg. Der er enighed om, at konstruktionen giver en god kobling til TRIO-organiseringen i afdelingerne. Det vigtigt med opmærksomhed på en klar og tydelig ansvarsplacering. Pointer fra drøftelsen: Det er en styrke, at Fællesudvalget repræsenterer flere ledelses og medarbejderperspektiver (3 lederniveauer samt AMR- og TR repræsentanter) der evner at arbejde sammen. Sager bliver grundigt belyst og det ender som regel med gode og gennemtænkte anbefalinger og konklusioner. Et samlet udvalg gør det lettere at træffe beslutninger. Der er positivt, at der er et stort fokus på arbejdsmiljøet i Fællesudvalgets behandling ag sager. Tidligere (ved adskilte udvalg) var det en udfordring at få et arbejdsmiljøperspektiv på alle sager, dette er lykkedes med et samlet udvalg. Et samlet udvalg styrker og bakker op om arbejdet i HAU. Det er godt med et samlet udvalg, da det tidligere var svært at skelne hvilke opgaver der lå i hvilket udvalg. Endvidere kunne det være en udfordring at formandsposten i de forgangne udvalg var besat af forskellige ledelseslag. Da TR og AMR rollerne ofte flyder sammen, giver det god mening med et samlet udvalg. Dog skal der være en skærpet opmærksomhed på hvad der er hhv. TR- og arbejdsmiljøopgaver, så medarbejderne ved, hvem der gør hvad og hvem man kan spørge. Der er et rigtig godt samarbejde og en åbenhed i udvalget. 2. Fællesudvalgets fremtidige forretningsorden Søren Pedersen 2.1 Sagsfremstilling Under forudsætning af, at udvalget beslutter, at organisere samarbejds- og arbejdsmiljøorganisationen i et Fællesudvalg skal udvalgets forretningsorden godkendes. Der er følgende forslag til justering af dagsordenen: Dansk Sygeplejeråd 2 repræsentanter der vælges fra henholdsvis Afdelingen for uddannelse til ergoterapeut og sygeplejerske, Odense og Afdelingen for uddannelse til sygeplejerske, Svendborg og Vejle. Ved valg af uddannelsesleder, AMR og TR fra Svendborg og Vejle skal det sikres, at begge matrikler er repræsenteret i udvalget. 2.2 Indstilling Det indstilles, at Fællesudvalget godkender forretningsordenen med den foreslåede justering 3

4 2.3 Konklusion Der er tilslutning i udvalget til den foreslåede ændring til forretningsordenen med følgende kommentarer: Udvalgets sammensætning kan opleves som skævt ift lederrepræsentation i udvalget (lederne vælges ikke ud fra det faglige tilhørsforhold men som repræsentant for en afdeling). Udvalget har nået en maksimal størrelse (17 medlemmer). Qua måden området er organiseret på, ændrer leder repræsentationen sig ved rotation mellem lederne i de enkelte afdelinger. Opmærksomhed på, at der ved nedsættelse af arbejdsgrupper er en bred i repræsentationen i udvalgene. Dette kan blandt andet sikres ved, at arbejdsgrupper kan bemandes af medarbejdere der ikke indgår i udvalget. Hvis der kommer fem organiserede medarbejdere i foreningen Danske Bioanalytikere (DBIO) skal organisationsaftalen (forhandlingsmandatet) mellem Radiografrådet og DBIO genforhandles. Det kan evt medføre, at DBIO skal have en plads i Fællesudvalget. 3. Fællesudvalgets anbefalinger ift. god praksis for arbejdstilrettelæggelse i Området for Sundhed Søren Pedersen 3.1 Sagsfremstilling På Fællesudvalgsseminaret den 17. og , under behandling af dagsordenspunktet tværgående indsatser på APV handleplanerne, var balance mellem arbejde og fritid var et gennemgående tema i drøftelserne. Det blev besluttet: At FIRM og SOPE justerer notatet Operationalisering af ledelsesgrundlag i Området for Sundhed (der blev udarbejdet som opfølgning på OK 13). Notatet skal give anbefalinger på hvordan der kan gennemføres gode processer ift. arbejdsplanlægning, opgaveallokeringer og tildeling af ressourcerammer. Notatet behandles på næste møde i udvalget den 29. august Punktet skal desuden ses som en opfølgning på Fællesudvalgets fortløbende drøftelser og opfølgning på OK 13 og notatet "Operationalisering af ledelsesgrundlag i Området for Sundhed". 3.2 Indstilling Det indstilles, at Fællesudvalget drøfter, kvalificerer og godkender notatet "anbefalinger ift. god praksis for arbejdstilrettelæggelse i Området for Sundhed". 3.3 Bilag 4

5 Udkast til Fællesudvalgets anbefalinger ift. god praksis for arbejdstilrettelæggelse i Området for Sundhed (eftersendes inden mødet). 3.4 Konklusion Der er tilslutning til, at videre arbejde med de fire foreslåede dokumentniveauer (tre rammenotater og et principdokument) der beskriver forhold omkring arbejdsplanlægning og ressourcetildeling. Niveauerne er følgende: UCL niveau: Der omfatter den overordnede rammesætning af arbejdsplanlægning og tidsregistrering. Fremgår af UCL notatet Arbejdsplanlægning og tidsregistrering for uddannelsesfaglige medarbejdere dateret 19. december Områdeniveau: Der omfatter principper for udmøntning af rammerne (Fællesudvalgets anbefalinger). Fremgår af notatet God praksis for arbejdsplanlægning i Området for Sundhed. Afdeling- uddannelsesniveau: Der omfatter konkrete retningslinjer der aftales i TRIO grupperne. Notatet Arbejdstid og merarbejde. Retningslinjer for uddannelsesfaglige medarbejdere. UCL Notatet beskriver praksis ift opgørelse af arbejdstid m.m. Når de tre afdelinger har udarbejdet retningslinjer, behandles de i Fællesudvalget på mødet i udvalget den 5. december for at sikre alignment på tværs. Det skal samtidig vurderes og det kan sammenfattes til ét dokument på områdeniveau. Der kan muligvis udarbejdes principper på områdeniveau for hvordan afspadsering afvikles. Notatet principper for god praksis for arbejdsplanlægning, Området for Sundhed gennemskrives på baggrund af nedenstående kommentarer: Der skal ses på om bullet 1 og 4 kan sammenskrives. Bullit 2: At der er klare og gennemskuelige aftaler om ressourcetildeling, og tydelighed om hvad der forventes ift. løsning af en given opgave. Sikring af gennemskuelighed ift. aftaler sker via organisering i den enkelte afdeling og operationalisering i TRIOgrupperne. Det er ikke længere muligt at publicere planlægningsark, da fravær er indeholdt i oversigten. Bulklit 3: At det er målgruppen for aktiviteterne, opgavernes kompleksitet og medarbejderens realkompetencer der er det bærende princip ift. tildeling af ressourcerammer. Med målgruppen menes både interne og eksterne interessenter. Bullit 11: At sygedage registreres med 7,4 time, når der er tale om en hel dags fravær (ledelsesgrundlaget). Sygefravær omfatter såvel egen sygdom som fravær første og anden dag på grund af barns sygdom. Hvis medarbejderen har planlagte aktiviteter (fx undervisning og møder) på en sygedag, fraregnes tiden hertil med den tilsvarende tid. Dette gælder dog ikke for aktiviteter som skal løses alligevel, når medarbejderen er raskmeldt. Sådan vil det oftest være for medarbejdere, der varetager et funktionsområde med dertil knyttet ressourceramme. Formuleringen er for detaljeret. Notatet skal gennemskrives ift. ledelsesniveauer. 5

6 4. Ph.d.-studerendes trivsel - opfølgning på ph.d. håndbog Søren Pedersen 4.1 Sagsfremstilling Ph.d. håndbogen var dagsordenssat på Fællesudvalgsseminaret i maj måned. Håndbogen er tænkt som en vejledning til medarbejdere og ledere, i forhold til kvalificering til og igangsættelse af et ph.d. forløb. Vejledningen er færdig som den foreligger nu. AMR og TR havde en del spørgsmål til et ph.d. forløb. Det blev aftalt, at TR/AMR fremsender spørgsmålene med henblik på, at behandling på Fællesudvalgsmødet den 29.8, hvor Poul Bruun også deltager. Følgende er fremsendt: "Vi oplever at relativ stor del af vores ph.d.-studerende i perioder bliver sygemeldt med stress. Vi vurderer, at de ph.d. studerende på mange måder særligt udfordret på deres trivsel som følge af: Mange krav og forventninger fra forskellige ledere og vejledere og krav om at agere i mange forskellige arenaer. Relativt uklare arbejdsopgaver, der er svære at planlægge og forudse det vil sige uklare rammer for arbejdet Særlige udfordringer med at grænsesætte ml. arbejdsliv og privatliv. Håndbogen nævner et overordnet princip "at sikre ordentlige, fast aftalte og transparente arbejdsforhold, herunder trivsel for den ph.d.-studerende under uddannelsen. Dette er vi helt enige i, men vi vil gerne have udfoldet, hvordan dette tænkes at ske. Vi synes at tiltaget med at udarbejd én håndbog er godt, men at dens fokus på trivsel og arbejdsplanlægning med fordel kunne udfoldes mere. Håndbogen har meget fokus på, hvordan forskningsprocessen skal planlægges og mindre på, hvordan mistrivsel og stress reelt tænkes forebygget. Vi ønsker overordnet og i det hele taget at vi (de enkelte uddannelser) og Fællesudvalget husker også at have fokus på de ph.d.-studerende og på de ansatte Forskningsafdelingen. Vi tænker at håndbogen i højere grad kunne beskrive hvordan: Der opstilles tydelige arbejdsrammer for ph.d.-forløb og -opgaver Den studerende undgår at arbejde udover sin årsnorm Vejledere og ledere kan/skal beskytte den studerende Den studerende kan agere, hvis der opleves trivselsproblemer Både TR og AMR inddrages i proces omkring arbejdsplanlægning og trivsel". 4.2 Indstilling Det indstilles, at Fællesudvalget behandler- og kommer med anbefalinger i forhold til håndtering af de rejste udfordringer. 6

7 4.3 Bilag Udvikling af forskningskompetencer inden for Området for Sundhed på UCL 4.4 Konklusion Der var en bred debat dels med udgangspunkt i oplægget fra POBR samt med udgangspunkt i de rejste spørgsmål i sagsfremstillingen. POBR`s præsentation under punktet kan findes her: Præsentation ph.d. studerende Der var tilslutning til: At det er fælles anliggende for alle parter at få skabt rammer for et ph.d. forløb, så det bliver en succes for alle. At der skal indarbejdes et afsnit i Ph.d håndbogen, der sætter fokus på de forhold der er skitseret i sagsfremstillingen. TR-gruppen udpeger en person, der sammen med Tone Bernchou indgår i en arbejdsgruppe med SOPE og POBR der skal komme med et oplæg til håndbogen. Oplægget behandles på møde i Fællesudvalget den SOPE indkalder til første møde i arbejdsgruppen. At Ph.d studerende Ellen Boldrup Tingleff (Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle) inviteres med til første møde i arbejdsgruppen. Ellen har ønsket at give sit bidrag til debatten om det at være Ph.d studerende. At AMR ere og TR ere skal opfordre ph.d.-studerende med trivselsproblemer til at kontakte POBR og uddannelseslederen. At det undersøges, om de nye tiltag i ph.d.håndbogen (der blev implementeret i 2017) har haft en effekt. POBR præsenterer resultatet på fællesudvalgsmødet den MUS konceptet Brit Pourroy 5.1 Sagsfremstilling På Fællesudvalgsmødet, i maj måned 2018, blev det drøftet at der er et ønske om at nytænke medarbejderudviklingssamtalerne og MUS-skemaet. Hensigten er at MUS skal matche konceptet for Tværgående opsamling/handling på MUS samtaler (der tidligere er tiltrådt på Fællesudvalget), og der skal desuden medtænkes mulighederne for anvendelsen af TUS/GRUS. Arbejdsgruppen bestående af Finn Marlet, Brit Pourroy, Hans Jørgensen og Lena Busch Nielsen har på denne baggrund udarbejdet følgende forslag til afholdelse og indhold for MUS. 7

8 UCL påtænker desuden, at revidere de eksisterende MUS koncepter. Arbejdsgruppens bidrag kan derfor ses som et bidrag til den revisionsproces der igangsættes. Brit Pourroy vil indledningsvis præsentere arbejdsgruppens oplæg på mødet. 5.2 Indstilling Det indstilles, at Fællesudvalget drøfter og kvalificerer oplægget fra arbejdsgruppen. 5.3 Bilag Medarbejderudviklingssamtale (MUS) august Konklusion Der var tilslutning i udvalget til oplægget der både er mere forenklet og et målrettet redskab. Der var følgende specifikke kommentarer til oplægget: At det er for optimistisk at afholde MUS på 30 min., det skal ændres til 45 min. At trivsel skal ses i forhold til opgaveløsningen, og indgå som en del af statusdrøftelsen. At udviklingssporene er overflødige. At MUS også bør afholdes med et afdelingsperspektiv. At arbejdsgruppen udarbejder bud på koncept for TUS/GRUS og fremlægger dette på næste møde i Fællesudvalget 23. oktober. HEMS indgår i gruppen. At SOPE kontakter Carsten Vikkelsøe vedr. deltagelse fra SUND i arbejdet med et MUS koncept på koncernniveau. 6. Underviserrollen - opgaver, rammer, vilkår og muligheder Britta Bang 6.1 Sagsfremstilling På Fællesudvalgsseminaret den 17 og , under dagsordenspunktet tværgående indsatser på APV handleplanerne blev det besluttet, at der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af en Anette Wolters, Kirsten Vendelbo samt Katrine Borg og Britta Bang der skal udarbejde et notat, der overordnet beskriver (indfanger) de mange aspekter af underviserrollen (opgaver, rammer, vilkår og muligheder). Notatet behandles på møde i Fællesudvalget den 29. august. I første omgang er notatet tiltænkt til, at generere en bred og nuanceret debat i Fællesudvalget om undervisernes rammer, vilkår og muligheder anno 2018 herunder bud på, hvordan der kan skabes en hensigtsmæssig balance mellem arbejdsliv og privatliv. På mødet i august måned tages der stilling til den videre anvendelse af notatet. Under punktet vil arbejdsgruppen orientere om status på arbejdet. 8

9 6.2 Indstilling Det indstilles, at Fællesudvalget tager orienteringen til efterretning 6.3 Konklusion BBLA orienterede om arbejdsgruppens foreløbige tanker. Fællesudvalget tog orienteringen til efterretning. Punktet behandles på næste møde i Fællesudvalget 23. oktober. 7. Regnskabsopfølgning 1. trimester 2018 Søren Pedersen 7.1 Sagsfremstilling Området for Sundhedsuddannelser har pr et samlet resultat der er kr. bedre end budgetteret. Resultatet fremkommer som følgende: Der er færre STÅ indtægter på kr., der er begrundet i forskydninger i indtægterne pga. ikke beståede prøver. Indtægterne er kr. mindre end budgetteret og der er et større internt salg på kr. Personaleomkostningerne, der er kr. mindre end budgetteret, er begrundet i tilbageholdenhed ift. ansættelser på grund af færre STÅ indtægter. Øvrige driftsomkostninger er kr. mindre end budgetteret. Det er vurderingen, at Området kommer ud af 2018 med et resultat der er kr. bedre end budgetteret. Resultatet fremkommer som følgende: 1. Afdeling for uddannelse til sygeplejerske, Svendborg og Vejle Afdelingen har et samlet resultat der er bedre end budgetteret. Det er vurderingen, at Afdelingen samlet set kommer ud af 2018 med et resultat der er kr. bedre end budgetteret Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg har et resultat der er kr. bedre end budgetteret. Resultatet fremkommer som følgende: STÅ indtægterne er kr. mindre end budgetteret, hvilket specielt er begrundet i udfordringer med at bestå prøven i medicinhåndtering. Øvrige indtægter og internt salg er kr. større end budgetteret. Personaleomkostninger og driftsomkostninger er henholdsvis kr. og kr. mindre end budgetteret. Perioderegnskabet giver ikke anledning til særlige opmærksomhedspunkter. Det er vurderingen, at uddannelsen kommer ud af 2018 med et resultat der er kr. under budgettet. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle har et resultat der er kr. bedre end budgetteret, hvilket primært skyldes færre personale- og driftsomkostninger end budgetteret. Resultatet fremkommer som følgende: Der er et fald i STÅ indtægterne på kr. hvilket specielt tilskrives udfordringer med at bestå prøven i medicinhåndtering. Øvrige indtægter samt køb og salg balancerer. Personaleomkostningerne er kr. mindre end budgetteret og øvrige driftsomkostninger er 9

10 kr. mindre end budgetteret. Der er udvist tilbageholdenhed pga. usikkerhed omkring STÅ indtægterne (genbesættelse af en vakant stilling er udskudt til senere på året og der er modtaget refusion pga. langtidssygemelding). Perioderegnskabet giver ikke anledning til særlige opmærksomhedspunkter. Det er vurderingen, at uddannelsen kommer ud af 2018 med et resultat der er ca bedre end budgetteret. 2. Afdeling for uddannelserne til ergoterapeut og sygeplejerske, Odense Afdelingen har et resultat der er kr. bedre end budgetteret. Det er vurderingen, at resultatet ender kr. under budget. Sygeplejerskeuddannelsen i Odense har et resultat der er kr. bedre end budgetteret, hvilket primært skyldes færre personale- og driftsomkostninger. Resultatet fremkomme som følgende: Der er færre STÅ indtægter på kr., øvrige indtægter og internt salg er kr. under budget. Der er færre personaleomkostninger på kr. og færre driftsomkostninger på kr. Perioderegnskabet giver ikke anledning til særlige opmærksomhedspunkter. Det er vurderingen, at uddannelsen kommer ud af 2018 med et resultat der er ca bedre end budgetteret. Ergoterapeutuddannelsen har et resultat der er kr. mindre end budgetteret, hvilket primært skyldes større udgifter til praktikrefusion. Resultatet fremkommer som følgende: Der er færre STÅ indtægter på kr., øvrige indtægter og internt salg er kr. mindre end budgetteret. Personaleomkostninger er kr mindre end budgetteret, og driftsomkostningerne er kr større end budgetteret på grund af øgede udgifter til praktikrefusion (forskydninger i teori/klinikfordelingen på grund af overgang til ny studieordning). Perioderegnskabet giver ikke anledning til særlige opmærksomhedspunkter. Det er vurderingen, at uddannelsen kommer ud af 2018 med et resultat der er kr. mindre end budgetteret 3. Afdeling for uddannelse til bioanalytiker, fysioterapeut og radiograf, Odense Afdelingen har et samlet resultat der er kr. bedre end budgetteret. Det er vurderingen, at Afdelingen samlet set kommer ud af 2018 med et resultat der er kr. bedre end budgetteret. Bioanalytikeruddannelsen har et resultat der er kr. bedre end budgetteret, hvilket primært kan begrundes i færre personale- og driftsomkostninger end budgetteret. Resultatet fremkommer som følgende: Der er færre STÅ indtægter på kr., og øvrige indtægter og internt salg er kr. mindre end budgetteret. Der er færre personaleomkostninger kr og driftsomkostningerne er kr mindre end budgetteret. Perioderegnskabet giver ikke anledning til særlige opmærksomhedspunkter. Det er vurderingen, at uddannelsen kommer ud af 2018 med et resultat der er kr bedre end budgetteret. Fysioterapeutuddannelsen har et resultat der er kr bedre end budgetteret, hvilket primært kan begrundes i færre personaleomkostninger. Resultatet fremkommer som følgende: Der er flere STÅ indtægter på kr. og øvrige indtægter og internt salg er kr. lavere end budgetteret. Personaleomkostningerne er kr. mindre end budgetteret, og øvrige driftsomkostninger balancerer. Perioderegnskabet giver ikke anledning til særlige opmærksomhedspunkter. Det er vurderin- 10

11 gen, at uddannelsen kommer ud af 2018 med et resultat der er kr. bedre end budgetteret. Radiografuddannelsen har et resultat der er kr. bedre end budgetteret, hvilket primært kan tilskrives et større internt salg. Resultatet fremkommer som følgende: STÅ indtægterne balancerer, øvrige indtægter er kr. mindre end budgetteret og internt salg er kr. større end budgetteret. Personaleomkostningerne er kr. større end budgetteret, og der er færre driftsomkostninger på kr. Perioderegnskabet giver ikke anledning til særlige opmærksomhedspunkter. 4. Sundhedsuddannelsernes forskningsafdeling Forskningsafdelingen har et resultatet der er kr. bedre end budgetteret, hvilket primært kan tilskrives færre personale- og driftsomkostninger på henholdsvis og kr. Det forventes, at Forskningsafdelingen kommer ud af 2018 med et resultat der er kr. bedre end budgetteret.. 5. Sundhedsuddannelserne fællesafdeling Fællesafdelingen har et resultat der er kr. bedre end budgetteret. Den primære årsag er et budgetteret men ikke realiseret internt køb ift. Områdets uddannelser på kr. og der er færre driftsomkostninger på kr. Det forventes, at Fællesafdelingen anvender den budgetterede ramme i Indstilling Det indstilles, at fællesudvalget tager orienteringen til efterretning. 7.3 Bilag Perioderegnskab Konklusion Fællesudvalget tog den skriftlige orientering til efterretning. 8. Gensidig orientering alle I oktober igangsættes proces vedr. budget Der bliver et overskudskrav til alle på 1 %, og det forventes at besparelseskravet på 2 % videreføres. Bevillingsreformen ændrer ikke på den samlede økonomi for koncernen. Der laves en beregning på, hvad den helt konkret medfører for de enkelte uddannelser som følge af takstreformen. Der er et meroptag på Sygeplejerskeuddannelsen på 25 % og en udvidet dimensionering på 30 % i Bioanalytikeruddannelsen. Der ses aktuelt på de økonomiske konsekvenser i en overgangsperiode (udgifter til ekstra optag falder før der er øgede indtægter). Der informeres mere om dette på næste møde i Fællesudvalget 23. oktober. 11

12 Lønstatistik for adjunkter præsenteres på næste møde i Fællesudvalget 23. oktober. 9. Eventuelt Intet til dette punkt. 12