Musik og læring. Det Jyske Musikkonservatorium, 4. januar, torbenwestergaard.com

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Musik og læring. Det Jyske Musikkonservatorium, 4. januar, torbenwestergaard.com"

Jens Mathiasen
5 år siden
Visninger:

1 Musik og læring Det Jyske Musikkonservatorium, 4. januar, 2019!1 torbenwestergaard.com

2 Min baggrund musiker, komponist, underviser og formidler siden midt 70 erne. Info: torbenwestergaard.com længere ophold i Los Angeles og New York undervist på konservatorier siden 1993, aktuelt studielektor på DJM Bachelor of Fine Arts, Jazz Music programme, New School, New York Sweet dreams are made of this Cand.pæd. i didaktik (musikpædagogik), DPU, AU 2010 Master i Læreprocesser med specialisering i Didaktik og Professionsudviklingudvikling, 2014, AAU. interesser: kreativitet, læreprocesser og musik & sundhed!2

3 Pædagogisk udvikling kl BAGGRUND Musikpædagogikken som et fælles anliggende eller på hvilken måde vi adskiller os fra fætter Karsten, der spiller lidt klaver... (Artikel i Musikskolen) Ideal for musikpædagogisk professionalisme (Bichel/Elbek, 2018) INDHOLD Dobbeltidentiteten som udøvende musiker og musikpædagog Pædagogisk professionalitet iflg. Erling Lars Dale Vejen frem? 5 minutters speed-refleksion med din musikalske nabo

4 Hvad kendetegner vi, der er til stede i dette rum?... omfattende kunnen, viden om og lyst til musik og musikalsk formidling!!4

5 Trusselbillede learn music online : Ca resultater (0,26 sekunder) generel evne til fordybelse i frit fald almen dannelse

6 Professionen slår tilbage Hvad er en profession? I snæver forstand bruges betegnelsen om et erhverv, hvis udøvere har baggrund i en bestemt formel uddannelse, der giver dem faglig autoritet og status. En profession er i denne forstand kendetegnet ved faglige normer og standarder for veludført arbejde og i nogle tilfælde også ved en professionel etik En professionel forventes at kunne vælge og begrunde faglige løsninger Dagens emne er musikpædagogik i institutionel ramme. Musikpædagogiks historiske baggrund i privatpraktiserende mesterlære; effektiv form for videreformidling af tradition gennem imitation, tryghed i en-til-en relation, etc.. Udstrakt metodefrihed.

7 Profession: Musiker... omfattende - kunnen sanser, perception (fortolkning), motorik og emotioner nuet - og viden om systematiseret erfaring udtrykt i sprog datid!7

8 legato tempo kadence interval staccato ambitus triol anslag backbeat groove akkord tight tenuto dynamik frasering albertibas toneart kirketoneart swing accent bluesskala poco a poco m.fl. - vi bruger sprog til at pege på ting (fagtermer og metaforer)

9 Pædagogisk professionalitet Erling Lars Dale ( ), professor i didaktik, Universitetet i Oslo. Beskæftigede sig indgående med bevægelsen hen mod en moderne og professionel skole. Dette indebærer, iflg. Dale, en professionalisering af lærergerningen, så den bevæger sig fra at være et erhverv til at fremstå som en profession. Et centralt aspekt i denne udvikling er, at pædagogikken som videnskab bliver grundlaget for lærerens virke. Samt at den pædagogiske professionalitet ikke alene er knyttet til den enkelte lærer, men at den må aflæses i skolens samlede kontekst.!9

10 K(1) lærerens undervisningskompetence At udforme læringsaktiviteterne i den umiddelbare relation imellem lærer og elev. Fx At gennemføre hovedinstrument- eller sammenspilsundervisning. Dette niveau er præget af øjeblikkets handlingstvang: hurtige beslutninger, der tages i situationen. Handlingstvang. K(2) lærerens kompetence i at planlægge undervisning At overveje, planlægge og evaluere undervisning i relation til overordnede læreplansbestemmelser. Fx Hvad kan man retteligt forvente, hvis man går til guitar på en musikskole? Disse aktiviteter foregår på metaniveau (armslængde) i forhold til K(1). Er ikke præget af K(1)-øjeblikkets hurtige beslutninger, dvs. handlingstvangen er svækket. K(3) lærerens kompetence i at reflektere over undervisning i fællesskaber og derved kunne deltage i udviklingen af didaktisk teori At kunne argumentere og begrunde standpunkter samt at diskutere begreber. Fx Hvordan underviser man bedst i dette emne i hovedinstrument guitar og hvorfor? At bevæge sig på niveau K(3) med frihed for handlingstvang er, iflg. Dale, en nødvendig del af arbejdskompetencen, hvis man skal kunne tale om pædagogisk professionalitet.!10

(musik)pædagogisk professionalitet vilkår musikerskabet K(1) gennemføre undervisning handlingstvang udøve praksis K(2) planlægning og sammenhæng med andre fag (kolleger) svækket

11 (musik)pædagogisk professionalitet vilkår musikerskabet K(1) gennemføre undervisning handlingstvang udøve praksis K(2) planlægning og sammenhæng med andre fag (kolleger) svækket handlingstvang øve K(3) (musik)pædagogisk begrebsdannelse fravær af handlingstvang musikkulturel begrebsdannelse (teori/praksis) refleksion institutionen musikkulturen torbenwestergaard.com

12 fællesskab praksis en-til-en (flere) praksis fagdidaktisk refleksion musikerskabet musikpædagogik teori musikalsk fællesskab teori institutionelt fællesskab

13 musik og mangfoldighed relationskompetance didaktik self-efficacy psykologi og filosofi flow motivation stilladsbaseret musikpædagogikkens historie selfdetermination theory dannelse professionsetik gruppepsykologi den didaktiske trekant musikalitet læringsrum kommunikation og feedback den didaktiske relationsmodel læringsformer kreativitet - fælles sprog hentet fra musikpædagogikkens underdisipliner

14 Vejen frem Presset udefra: musik(pædagogiske institutions) berettigelse i samfundet og indefra: lyst til personlig udvikling ( vedvarende faglig udvikling ) Udvikling er ikke kun et feel-good projekt; selvransagelse og ståen på mål for egen handling har omkostninger Aktuel debat om den akademiske underklasse af løst- og deltidsansatte Hvem driver det fremad? 8. Professionelle fællesskaber: Den professionelle deltager i og tager initiativer til relevant fagligt, professionelt, tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde om musikpædagogiske opgaver og bidrager med sin faglighed til fælles refleksioner om kvalitetskriterier for nye kontekster.... og disse finder ikke sted ved kaffemaskinen men rammesættes og faciliteres bedst af de respektive musikpædagogiske institutioner.

15 Det med småt Der er en ny generation af konservatorieuddannede på vej, der har behov for institutionelle rammer for at sætte deres viden om musikpædagogisk teori i spil. Ellers er det spildt viden! Min egen erfaring

16 Afslutningsvist, 5 min. Sig hej til din musikalske nabo: giver det, du lige har hørt, mening for dig?

17 Kilder Frede V. Nielsen: Almen Musikdidaktik (om bl.a. musik som undervisningsfag) En sammenskrivning af mit speciale kan hentes her: Didaktisk kompetence i kunstneriske musikuddannelser en undersøgelse af gode instrumental- og sammenspilslærere i rytmisk musik på professionelle musiker- og musik- pædagoguddannelser i Norden

Relaterede dokumenter

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen