Opgaver og finansiering Juni I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opgaver og finansiering Juni 2014. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen."

Transkript

1 Kommuner og Regioner Opgaver og finansiering Juni 2014

2 Kommuner og Regioner - Opgaver og finansiering Juni 2014

3 Opgaver og finansiering Juni 2014 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K T Elektronisk Publikation: ISBN: Publikationen kan hentes på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside:

4 Forord En oversigt over den decentrale offentlige sektor Pjecen Kommuner og regioner opgaver og finansiering giver en forholdsvis kort faktuel beskrivelse af kommuner og regioner anno Kommunalreformen i 2007 betød en ganske omfattende ændring af den kommunale sektor og fem nye regioner blev etableret. Siden er der sket yderligere ændringer, herunder samlingen af beskæftigelsesindsatsen i kommunerne og etableringen af en ny myndighed Udbetaling Danmark som har overtaget en række opgaver vedr. selve udbetalingen af forskellige ydelser til borgerne. Senest gennemføres enkelte justeringer i opgavefordelingen og der etableres nye samarbejdsstrukturer og styringsredskaber i forlængelse af den evaluering af kommunalreformen, som blev gennemført i Helt overordnet vedrørte justeringerne hhv. sundhedsområdet, grupper med særlige behov, miljøområdet, vækst og erhvervsudvikling samt det regionale styre. Der er i pjecen fokus på at beskrive den nuværende opgavefordeling og forhold vedr. kommuners og regioners finansiering. Men også styreformer, tilsyn og samspillet med staten mv. beskrives. Økonomi- og Indenrigsministeriet håber, at pjecen kan bidrage til en lettilgængelig oversigt over den meget decentrale offentlige sektor i Danmark. Og samtidigt, at pjecen i sin engelske version kan bidrage med grundlæggende information om den kommunale og regionale sektor i Danmark til udenlandske læsere Økonomi- og Indenrigsministeriet, Juni 2014

5 Indhold 1. Historisk udvikling og kommunalreform Kommunalreformen Aftale i 2013 om justering af kommunalreformen Befolkningstal Kommunernes og regionernes opbygning Kommunerne Kommunalbestyrelser Borgmesteren Udvalgsstyre Andre styreformer Kommunale fællesskaber Den kommunale administration KL Regionerne Danske Regioner Opgavefordelingen i den offentlige sektor Den overordnede opgavefordeling Kommunernes opgaver Serviceopgaver Forsørgelsesydelser Transport, miljø og forsyning Fordeling af udgifter i forhold til kommunale opgaver Kommunernes finansiering Skatter Drifts- og anlægsindtægter Tilskuds- og udligningsordningen mv Valg af budgetteringsmetode Landsudligningen Hovedstadsudligningen Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Bloktilskud Særlige tilskuds- og udligningsordninger Forskellige tilskuds- og udligningsløsninger i de nordiske lande Kommuner og regioners låntagning Regionernes opgaver og finansiering Regionernes opgaver Sundhedsvæsenet Regional udvikling Deltagelse i trafikselskaber Drift af institutioner på social- og specialundervisningsområdet Regionernes finansiering Sundhedsvæsenet... 44

6 Indhold Udviklingsopgaver og drift af institutioner Udgiftsstyring Statens tilsyn med og styring af den kommunale og regionale sektor Tilsyn med kommuner og regioner Økonomisk styring Indførelse af en budgetlov med udgiftslofter Yderligere information Redaktionen er afsluttet den 23. juni 2014

7

8 Kapitel 1 1. Historisk udvikling og kommunalreform Nyt kapitel Den struktur og opgavefordeling, som vi kender fra de danske kommuner i dag, tager udgangspunkt i kommunalreformen fra 2007, som erstattede reformen fra Boks Fakta - Kommunalreformen Før 1970 var Danmark inddelt i 86 købstadskommuner og ca sognekommuner, som lå i 25 amtsrådskredse. Kommunalreformen blev gennemført som en konsekvens af, at købstædernes bebyggelse mange steder havde bredt sig over grænserne til de tilstødende kommuner samt af de generelle udvidelser, der var sket af den offentlige sektors opgavevaretagelse. Ved kommunalreformen blev antallet af kommuner og amtskommuner reduceret til 275 og 14. Der skete herefter gradvis en betydelig omlægning af opgave og byrdefordelingen. Sammenlægningen skabte kommunale enheder, der var store nok til at bære omkostningerne ved en professionel administration. Tidligere blev de kommunale og amtskommunale udgifter i stort omfang finansieret af staten gennem refusioner. Efter kommunalreformen blev en stor del af refusionsordningerne erstattet af generelle statstilskud, de såkaldte bloktilskud. Samtidig blev de økonomiske udligningsordninger mellem rige og fattige kommuner udbygget. Dette betød større sammenhæng mellem kommunernes og amternes beslutningskompetencer og økonomiske ansvar. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet 1.1 Kommunalreformen 2007 Kommunalreformen i 2007 bestod af tre dele: En inddelingsreform En opgavereform En finansieringsreform Danmark har i dag 98 kommuner og fem regioner, hvor der før reformen var 271 kommuner og 14 amtskommuner. Med en række opgaveflytninger varetager kommunerne nu i endnu højere grad de fleste direkte borgerrettede opgaver, som f.eks. ældreplejen, børnepasning og folkeskolen samt opgaver inden for f.eks. beskæftigelse, trafik og miljø, mens regionernes hovedfokus er sundhedsvæsenet. 8

9 Kapitel 1 Historisk udvikling og kommunalreform Reformen blev gennemført i løbet af ganske få år, jf. boks Boks Kronologi over Kommunalreformen 2007 Tidspunkt Indhold Okt Jan April 2004 Juni 2004 Feb Nedsættelse af Strukturkommissionen Strukturkommissionen konkluderer, at der er behov for en reform af den offentlige sektors struktur V-K regeringen fremlægger sit udspil Det nye Danmark en enkel offentlig sektor tæt på borgeren Efter forhandlinger indgås en politisk aftale om en ny strukturreform 50 lovforslag vedr. strukturreformen 1. jan Strukturreformen træder i kraft Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet Økonomisk blev reformen gennemført efter et princip om, at pengene fulgte opgaven, men der blev ikke tilført ny finansiering som følge af reformen bortset fra en begrænset adgang til lånefinansiering af engangsudgifter ved reformens gennemførelse. For det lokale demokrati i Danmark betød opgaveflytningerne en udvidelse af det politiske ansvar i kommunerne. Et ansvar, der som følge af kommunesammenlægningerne varetages af færre kommunalpolitikere, men i større kommunalbestyrelser end i de gamle kommuner. For regionernes vedkommende blev der oprettet et nyt folkevalgt organ, Regionsrådet Aftale i 2013 om justering af kommunalreformen Den nuværende regering iværksatte et serviceeftersyn af kommunalreformen i februar 2012, som den 1. marts 2013 mundede ud i rapporten Evaluering af kommunalreformen. Evalueringen fokuserede på fire områder: Sundhed, det specialiserede social- og undervisningsområde, miljø og regional udvikling. Formålet med evalueringen af kommunalreformen var at undersøge muligheder for bedre at understøtte en effektiv og moderne offentlig sektor, der leverer ydelser af høj kvalitet og er rustet til fremtidens udfordringer. Evalueringen viste, at kommunalreformen har skabt en ramme for en mere robust offentlig sektor. Men evalueringen vurderede også, at der var enkeltstående områder, hvor det var relevant at overveje at justere opgavefordelingen samt samarbejds- og styringsrelationerne. 9

10 Kapitel 1 Historisk udvikling og kommunalreform Folketingets partier besluttede i juni 2013 at følge op på evalueringens forslag med en aftale om gennemførelse af en række justeringer, jf. boks Hovedparten af initiativerne er sket eller sker i Boks Fakta Aftale om justeringer af kommunalreformen, Sygehusenes kompetence i forhold til genoptræningsplaner for patienter med komplekse rehabiliteringsbehov styrkes. Det skal understøtte øget faglighed i den samlede kommunale indsats. Hertil kommer tiltag for at skabe øget sammenhæng for borgeren, herunder ved at gå fra 98 til 5 sundhedsaftaler og gennemføre en evaluering af den kommunale medfinansiering. En ny national koordinationsstruktur skal give staten (Socialstyrelsen) en ny væsentlig rolle med at sikre, at der er det fornødne udbud af tilbud til de mest specialiserede målgrupper, herunder også den mest specialiserede indsats på specialundervisningsområdet. Kommunerne får det fulde forsyningsansvar på specialundervisningsområdet, og specialrådgivningen samles i VISO. Regionernes forsyningspligt på socialog specialundervisningsområdet videreføres, og kommunerne vil fremover kun kunne overtage regionale tilbud hvert fjerde år. Godkendelse af deponeringsanlæg flyttes fra kommunerne til staten, og kompetencen til at udstede godkendelser til råstofudvinding flyttes fra kommunerne til regionerne. Opgavejusteringerne skal understøtte øget faglighed i indsatsen. Den regionale udviklingsplan og den regionale erhvervsudviklingsstrategi samles i én vækst- og udviklingsstrategi med henblik på at opnå større gennemslagskraft og synlighed. Regionsrådene får øgede frihedsgrader og skal kunne nedsætte stående udvalg og have bedre muligheder for at deltage i selskaber mv. på sundhedsområdet uden forudgående godkendelse af sundhedsministeren samt udføre opgaver for andre offentlige myndigheder. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet Befolkningstal Af figur 1 fremgår en oversigt over fordelingen af antal indbyggere i kommunerne. I gennemsnit er der indbyggere i en kommune, og hovedreglen er, at der med kommunalreformen nu er over indbyggere i hver kommune. 10

11 Kapitel 1 Historisk udvikling og kommunalreform Figur Kommunernes indbyggertal per 1. januar 2014 Kilde: Kommunale nøgletal I figur ses også inddelingen i de fem regioner, hvis befolkningstal fremgår af tabel

12 Kapitel 1 Historisk udvikling og kommunalreform Tabel Regionernes areal og indbyggertal, 1. januar 2014 Region Indbyggere Areal i km 2 Indbyggere pr. km 2 Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland I alt Kilde: Danmarks statistik I europæisk sammenhæng er danske kommuner i dag blandt de største, jf. tabel

13 Kapitel 1 Historisk udvikling og kommunalreform Tabel Gennemsnitligt antal indbyggere per kommune og antal kommuner i en række europæiske lande Land Gennemsnitligt antal indbyggere Antal kommuner Storbritannien Danmark Holland Irland Grækenland Portugal Sverige Finland Tyskland Spanien Østrig Schweiz Slovakiet Frankrig Tjekkiet Kilde: Folketingets EU-oplysning og The Council of European Municipalities and Regions (CEMR),

14 Kapitel 2 2. Kommunernes og regionernes opbygning Nyt kapitel Den offentlig forvaltning er en fællesbetegnelse for det organisationsapparat, der forbereder og gennemførere de beslutninger, som er taget af politiske myndigheder. I denne publikation er fokus på den kommunale og regionale administration kommunerne og regionerne. Statsadministrationen inddrages primært i afsnit, der vedrører tilsyn med og finansiering af kommuner og regioner, jf. især kapitel Kommunerne Kommunestyret er baseret på, at borgerne har ret til med egne demokratisk valgte repræsentanter at tage sig af en række lokale opgaver inden for deres egen kommune. Boks Fakta - Grundloven. 82. Kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes ved lov. Af Grundloven fremgår det, at en del af de offentlige opgaver udlægges til kommunerne. Det er dog Folketinget, der bestemmer, hvor meget der skal udlægges. Det fremgår også, at kommunerne skal stå under statsligt tilsyn. Af Lov om kommunernes styrelse fremgår det, at de enkelte kommunalbestyrelser skal vedtage en styrelsesvedtægt, som bl.a. fastsætter regler for antallet af udvalg og deres opgaver. Desuden skal kommunalbestyrelser sørge for, at der indrettes en kommunal administration. 14

15 Kapitel 2 Kommunernes og regionernes opbygning Boks Fakta - Styrelsesloven. Reglerne om det kommunale styre findes i Lov om kommunernes styrelse, i daglig tale Styrelsesloven. Loven indeholder regler om de styrende organer, kommunalbestyrelse, udvalgene og borgmesteren, der som udgangspunkt er ens for alle kommuner. Loven fastsætter også visse regler om kommunernes økonomiske styre, og endelig indeholder den bestemmelser om tilsynet med kommunerne og regionerne Kommunalbestyrelser I styrelsesloven er det fastsat, at en kommunes anliggender styres af kommunalbestyrelsen. Derved ligger ledelsen af og ansvaret for hele den kommunale organisation også hos kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan som udgangspunkt kræve en hvilken som helst sag forelagt til behandling og afgørelse. Styrelsesloven henlægger udtrykkeligt og ufravigeligt en række kompetencer til kommunalbestyrelsen, f.eks. vedtagelsen af årsbudgettet og årsregnskabet, vedtagelsen af visse takster, vedtagelsen af låneoptagelser og påtagelse af garantiforpligtelser m.v. Valg af kommunalbestyrelse og regionsråd finder sted hvert 4. år. Kommunalbestyrelsens medlemstal skal være et ulige antal på mindst 19 og højst 31, i kommuner med under indbyggere dog mindst 9, og i Københavns Kommune højst 55. Specifikt i Københavns Kommune benævnes kommunalbestyrelsen borgerrepræsentationen. Medlemstallet fastsættes i styrelsesvedtægten og udgør for tiden 55 medlemmer. De kommunale opgaver varetages i en funktionsdeling mellem kommunalbestyrelsen, de øvrige kommunalpolitiske organer og administrationen Borgmesteren Kommunalbestyrelsen vælger blandt sine medlemmer en formand, borgmesteren. Det er borgmesterens opgave at forberede, indkalde og lede kommunalbestyrelsens møder, herunder at udarbejde udkast til dagsordenen. Borgmesteren er også den øverste daglige leder af kommunens administration, og skal i den forbindelse sørge for, at kommunalbestyrelsens beslutninger udføres. Borgmesteren kan afgøre en sag på kommunalbestyrelsens vegne, hvis den ikke giver anledning til tvivl, eller hvis sagen er særligt presserende Udvalgsstyre Styrelseslovens almindelige styreform er et udvalgsstyre. Ved denne styreform varetages den umiddelbare forvaltning af udvalg, mens borgmesteren har den øverste daglige ledelse af den kommunale administration. Styrelsesloven indebærer, at kommunalbestyrelsen efter et valg skal nedsætte et økonomiudvalg og yderligere mindst et permanent udvalg, kaldet stående udvalg, som skal sørge for 15

16 Kapitel 2 Kommunernes og regionernes opbygning den umiddelbare forvaltning af de kommunale opgaver. Borgmesteren er formand for økonomiudvalget. Formanden for et stående udvalg udpeges af flertallet i udvalget. Økonomiudvalgets opgaveområde er i det væsentlige fastsat direkte i loven. Udvalget har ansvaret for kommunens økonomi, for koordinationen af kommunens planlægning og for kommunens administration. Endvidere skal økonomiudvalget udtale sig i sager om kommunens økonomiske og administrative forhold, inden de behandles i kommunalbestyrelsen. Udvalgets mest centrale opgave er at udarbejde forslag til kommunens budget på baggrund af budgetbidrag fra de øvrige udvalg. I praksis sker der i vidt omfang delegation fra kommunalbestyrelsen til stående udvalg eller den kommunale administration. Ud over de stående udvalg kan der nedsættes særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller de stående udvalg. De særlige udvalg kan have medlemmer, der ikke er medlemmer af kommunalbestyrelsen. Udvalgene kan nedsættes når som helst i valgperiodens løb Andre styreformer Styrelsesloven giver mulighed for at indføre andre styreformer end udvalgsstyret. Magistratstyre Københavns, Frederiksberg, Odense, Aalborg og Aarhus kommuner kan vælge at etablere et magistratstyre. Magistraten, består af en borgmester og en række rådmænd, som vælges efter forholdstalsmetoden. Magistraten tager sig af de opgaver, der i andre kommuner hører under de stående udvalg. De opgaver, der i andre kommuner hører under økonomiudvalget, varetages i magistratstyrede kommuner dels af den samlede magistrat, dels af borgmesterens afdeling. Magistratskommunernes administration er delt op i en række afdelinger, som ledes af borgmesteren, henholdsvis rådmændene. Det er p.t. kun Aarhus kommune, der har magistratstyre. Mellemformstyre I et mellemformstyre er det fortsat økonomiudvalget og de stående udvalg, der har ansvaret for den umiddelbare forvaltning. Til forskel fra det almindelige udvalgsstyre er formændene for de stående udvalg imidlertid fødte medlemmer af økonomiudvalget. Endvidere vælges formændene for de stående udvalg af kommunalbestyrelsen ved forholdstalsvalg med virkning for kommunalbestyrelsens funktionsperiode. Her kan kommunalbestyrelsen også beslutte, at borgmesteren vælges ved forholdstalsvalg sammen med formændene. Udvalgsstyre med delt administrativ ledelse Københavns, Frederiksberg, Odense, Aalborg og Aarhus kommuner kan indføre delt administrativ ledelse. Det betyder, at formændene for de stående udvalg har den øverste daglige ledelse af den del af kommunens administration, der vedrører udvalgets område. De nævnte fem kommuner har endvidere mulighed for at kombinere delt administrativ ledelse med mellemformstyre. Københavns, Odense og Aalborg kommuner har med virkning fra 1. januar 16

17 Kapitel 2 Kommunernes og regionernes opbygning 1998 indført mellemformstyre med delt administrativ ledelse. Frederiksberg Kommune har almindeligt udvalgsstyre, jf. afsnit Øvrige styreformer Styrelsesloven åbner også mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan vælge at etablere udvalgsløst styre og udvalgsstyre, hvor udvalgene ikke eller kun delvis varetager den umiddelbare forvaltning (Skanderborg-modellen). Desuden kan kommunalbestyrelsen søge Økonomi- og Indenrigsministerens dispensation til at indføre andre styreformer Kommunale fællesskaber Efter styrelseslovens 60 kan kommuner indgå aftaler om samarbejde, som vil medføre en indskrænkning i de enkelte deltagende kommunalbestyrelsers og regionsråds beføjelser. Sådanne aftaler skal godkendes af den kommunale tilsynsmyndighed. Hvis der etableres et selvstændigt styrelsesorgan, betegnes samarbejdet et kommunalt fællesskab. De kommunale fællesskaber, f.eks. trafikselskaber og naturgasselskaber, er selvstændige myndigheder, og de henregnes til den offentlige forvaltning. Det gælder uanset, om de er etableret i privatretlige organisationsformer Den kommunale administration I hver kommune er der en kommunal administration. Administrationen er normalt delt op i forskellige områderelaterede forvaltninger, f.eks. en teknisk forvaltning, en social- og sundhedsforvaltning og en skatteforvaltning. Styrelsesloven indeholder ingen nærmere bestemmelser om den kommunale administrations forhold eller indretning. Dog er der visse bestemmelser om, hvorvidt et medlem af kommunalbestyrelsen, der er ansat i kommunens administration, kan være medlemmer af stående udvalg eller magistraten (habilitetsbestemmelser) KL Som følge af kommunalreformen i 1970 blev interesseorganisationen Kommunernes Landsforening (KL) stiftet ved en sammenlægning af Den Danske Købstadsforening, De Samvirkede Sognerådsforeninger i Danmark og Foreningen af Bymæssige Kommuner. Københavns og Frederiksberg Kommune blev dog først medlemmer med kommunalreformen i 2007, hvor de ikke længere havde dobbelt status som amt og kommune. Det er KL s formål at varetage kommunernes fælles interesser, og derved være kommunernes forhandlingsorganisation og et forum for fælles initiativer og beslutninger. KL er f.eks. kommunernes repræsentant ved de årlige forhandlinger med regeringen om kommunernes økonomiske rammer. Derudover er KL arbejdsgiverorganisation og forhandlingspart over for de kommunalt ansattes fagforbund. KL består af en politisk ledelse og ca. 400 medarbejdere. KL s bestyrelse vælges hvert fjerde år i forbindelse med kommunalvalget. De 17 pladser fordeles på grundlag af partifordelingen ved det seneste kommunalvalg. 17

18 Kapitel 2 Kommunernes og regionernes opbygning 2.2 Regionerne Regionsrådet er den øverste regionale myndighed i hver region. Regionsrådet har en funktionsperiode på 4 år, der er den samme som kommunalbestyrelsernes funktionsperiode. Valg til kommunalbestyrelser og regionsråd sker derfor samtidig. Ud over regionsrådet findes Forretningsudvalget. Styreformen i regionerne er et såkaldt fleksibelt forretningsudvalgsstyre. Det indebærer, at regionsrådet beslutter, om den umiddelbare forvaltning af regionens opgaver skal varetages i regionsrådet eller forretningsudvalget. Forretningsudvalget skal dog varetage de samme opgaver, som økonomiudvalget i en kommune varetager efter den kommunale styrelseslov, det vil sige opgaver vedrørende økonomi, budget og regnskab m.v. Endvidere skal forretningsudvalgets udtalelse indhentes i enhver sag, der forelægges regionsrådet til beslutning. Efter en lovændring, der trådte i kraft den 1. januar 2014, kan regionsråd beslutte at indføre et almindeligt udvalgsstyre (eller en Skanderborg-model) efter de samme regler, som gælder for det almindelige kommunale udvalgsstyre Danske Regioner De fem regioner har tilsammen dannet interesseorganisationen Danske Regioner, som varetager regionernes fælles interesser på landsplan. Danske Regioner ledes af en bestyrelse sammensat på baggrund af mandatfordelingen blandt partierne ved det seneste regionsvalg. Foreningen har ca. 180 medarbejdere. Danske Regioner arbejder på vegne af regionerne i sager, hvor regionerne har en fælles interesse. Det gælder ved de årlige forhandlinger med regeringen om den økonomiske ramme for regionerne. Men det omhandler f.eks. også udarbejdelse af standarder, bidrag til lovgivningen og samarbejde med andre organisationer. Derudover er Danske Regioner arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster på vegne af regionerne. 18

19 Kapitel 3 3. Opgavefordelingen i den offentlige sektor Nyt kapitel Den samlede offentlige sektors opgaver omfatter i hovedoverskrifter: Håndhævelse af landets suverænitet gennem f.eks. udenrigspolitik og forsvar. Udstedelse af regler og træffe afgørelser med retsvirkning for borgerne. Retshåndhævelse af landets love gennem politi og retsvæsen mv. Produktion af varer og services, hvor det offentlige er forpligtet til at stille en ydelse til rådighed, og hvor produktionen ikke kan eller ønskes overladt til den private sektor, f.eks. vedr. sundhed, uddannelse og infrastruktur mv. Omfordeling af økonomiske ressourcer gennem skatter og indkomstoverførsler, f.eks. dagpenge, kontanthjælp, boligstøtte mv., samt ved at stille offentlige ydelser gratis til rådighed. Sikring af en stabil udvikling i samfundets økonomi gennem de finanspolitiske virkemidler, så voldsomme konjunkturbevægelser og medfølgende uheldige økonomiske og sociale konsekvenser undgås. 3.1 Den overordnede opgavefordeling Den overordnede opgavefordeling mellem staten, kommunerne og regionerne fremgår af det følgende. En uddybning af henholdsvis de kommunale og regionale opgaver følger i de efterfølgende kapitler. Kommunens opgaver Det sociale område: Finansierings, forsynings og myndighedsansvar Børnepasning Folkeskolen, herunder al specialundervisning og specialpædagogisk bistand til småbørn Ældrepleje Sundhedsområdet: Bl.a. forebyggelse, pleje og genoptræning uden for indlæggelse, special- og kommunal tandpleje, hjemmesygeplejen og socialpsykiatri Biblioteker, musikskoler, lokale sportsfaciliteter og andre kulturelle områder Integrationsindsatsen og sprogundervisning af indvandrere Forsørgelsesydelser: Arbejdsløshedsforsikring, førtidspension, kontanthjælp og sygedagpenge Den aktive beskæftigelsesindsats for både forsikrede og ikke forsikrede ledige Det lokale vejnet 19

20 Kapitel 3 Opgavefordelingen i den offentlige sektor Deltagelse i regionale trafikselskaber Natur, miljø og planlægning, herunder konkrete myndighedsopgaver og borgerrettede opgaver Forsyningsvirksomhed (delvist selskabsgjort) og redningsberedskab Lokal erhvervsservice og turismefremme Borgerbetjening på skatte og inddrivelsesområdet i samspil med de statslige skattecentre Regionernes opgaver Sygehusvæsenet, psykiatrien og den offentlige sygesikring, herunder privatpraktiserende læger og speciallæger Derudover: o Regional udvikling, herunder sekretariatsbetjening af regionale vækstfora o Jordforurening og råstoffer o Drift af en række institutioner for udsatte grupper og grupper med særlige behov på social og specialundervisningsområdet o Deltagelse i trafikselskaber Statens opgaver Politi, forsvar og retsvæsen Udenrigstjenesten og udviklingsbistand Overordnet planlægning på sundhedsområdet Uddannelser og forskning, bortset fra folkeskolen og specialundervisning Arbejdstilsyn og overordnet beskæftigelsespolitik Skatteopkrævning mv. og inddrivelse af gæld til det offentlige Refusioner af kommunale udgifter til blandt andet arbejdsløshedsforsikring, førtidspension og kontanthjælp Det overordnede vejnet og statsbanerne Overordnede natur, miljø og planlægningsopgaver Visse kulturelle foranstaltninger Erhvervsøkonomiske tilskud Modtagelse af asylansøgere Generelt er opgaverne henlagt til kommunerne og regionerne ved lov. Som udgangspunkt kan kommunerne og regionerne ikke drive handel, håndværk eller industri. Der er også snævre grænser for at yde økonomisk støtte til personer og virksomheder. 20

21 Kapitel 4 4. Kommunernes opgaver Nyt kapitel Den historiske udvikling har betydet, at kommunerne løbende er blevet tilført flere og flere opgaver. Kommunerne overtog yderligere en række opgaver fra de tidligere amter ved kommunalreformen i Senest overtog kommunerne ved etableringen af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem, i 2009, den aktive beskæftigelsesindsats for de forsikrede ledige. 4.1 Serviceopgaver Der kan overordnet skelnes mellem hhv. generelle serviceopgaver rettet mod hele befolkningen, og serviceopgaver rettet mod borgere med særlige behov, der fx kan hænge sammen med en række socioøkonomiske forhold i kommunen. Generelle opgaver Dagpasning af børn omfatter tilbud om dagpasning af 0-5 årige børn i dagpleje, vuggestue, børnehave eller integreret institution. Kommunerne driver endvidere skolefritidsordninger. Dagpasningen er et af de få kommunale servicetilbud, hvor der er en vis brugerbetaling. Folkeskolen omfatter alle børn fra 0. til og med 9. klasse. Endvidere skal der være et frivilligt tilbud om 10. klasse, som dog kun benyttes af en mindre andel af den enkelte årgang. I folkeskoleloven er der fastlagt bestemmelser om den maksimale klassestørrelse, indholdet af undervisningen og mindstetimetallet på de enkelte klassetrin. Ældreomsorgen omfatter en række forskellige tilbud, det vil sige både botilbud (ældre- og plejeboliger) og tilbud om personlig og praktisk hjælp i eget hjem (hjemmepleje). Den enkelte ældre kan visiteres til et tilbud efter en vurdering af vedkommendes behov og helbredstilstand. Kommunerne har ydermere ansvaret for al genoptræning, som ikke foregår under indlæggelse, samt for den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, der navnlig skal sigte mod at forebygge unødvendige indlæggelser og genindlæggelser. Indsatsen forudsætter et tæt samarbejde med regionerne, som understøttes af regionale sundhedsaftaler. De skal understøtte den nødvendige sammenhæng mellem behandling, forebyggelse og pleje. Kommunerne har et økonomisk medansvar for sygehusvæsenet, idet kommunerne yder en aktivitetsbestemt medfinansiering (20 pct. af regionernes finansiering). Hensigten med den kommunale medfinansiering er at tilskynde til en effektiv forebyggelses- og plejeindsats og nedsætte behovet for sygehusbehandling. 21

22 Kapitel 4 Kommunernes opgaver Endelig driver kommunerne bibliotekerne og understøtter en række kultur- og fritidstilbud, der er rettet mod alle kommunens borgere. Kultur- og fritidstilbuddene kan også indgå som et led i kommunens integrationsindsats og indsatsen over for udsatte børn og unge. Det er den enkelte kommune, der fastlægger serviceniveauet på området. Særlige behov Kommunerne har det fulde ansvar for indsatsen over for fysisk og psykisk handicappede med fx tilbud som hjælp i hjemmet, botilbud og andre specialiserede tilbud. Det er kommunerne, der vurderer, hvilket tilbud den enkelte skal modtage. De specialiserede tilbud drives af såvel kommuner og regioner som private. Det er bopælskommunen, der afholder den fulde udgift til tilbuddene for de særligt omkostningstunge enkeltsager er der dog en vis statsrefusion. Kommunerne har endvidere ansvaret for indsatsen over for udsatte børn ved fx rådgivning, hjælp og bistand til familien og anbringelse. Alkoholbehandling og behandling af stofmisbrugere har kommunerne også ansvaret for, herunder både dagbehandlingstilbud og døgnbehandlingstilbud. 4.2 Forsørgelsesydelser For en række indkomstoverførsler til personer har kommunerne både et væsentligt opgaveansvar og finansieringsansvar. Staten medvirker dog til finansieringen via statsrefusioner af varierende størrelse, ligesom der også er en forholdsvis detaljeret lovregulering af områderne. Kontanthjælp ydes til borgere uden arbejde, som ikke har formue og ikke kan få dækket sin forsørgelse via ægtefælle, dagpenge eller pension. Det forudsættes, at borgeren udnytter sine arbejdsmuligheder, herunder deltagelse i aktiveringstilbud, revalidering mv. Staten refunderer kommunernes udgifter med 50 pct. i aktive perioder og 30 pct. i passive. Førtidspension kan kommunen tildele personer, i udgangspunktet år, som på grund af en varigt nedsat arbejdsevne ikke kan blive selvforsørgende. Alle muligheder for at blive selvforsørgende skal være vurderet. Kommunerne har gradvist overtaget en større andel af finansieringen af udgifterne til førtidspension. Sygedagpenge har lønmodtagere, der ikke får løn under sygdom, ret til. Kommunen får forskellig refusion afhængig af længden på perioden. Efter 52 uger bortfalder refusionen. Ved længerevarende sygdom påhviler det kommunerne at iværksætte en indsats med henblik på at bringe vedkommende tilbage i beskæftigelse. Fra 2010 overtog kommunerne finansieringen af udgifterne til forsikrede ledige, hvortil kommunerne modtager et beskæftigelsestilskud fra staten. Kommunerne overtog samtidig den aktive beskæftigelsesindsats og jobcentrene. Boligsikring og boligydelse er et tilskud til huslejeudgiften, som ydes afhængigt af husleje og husstandsindkomst. Staten refunderer kommunernes udgifter til boligydelse med 75 pct. og til boligsikring med 50 pct. 22

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Kommunal udligning og generelle tilskud 2014

Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Juni 2013 Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12

Læs mere

Kommunal udligning og generelle tilskud

Kommunal udligning og generelle tilskud Kommunal udligning og generelle tilskud 2013 Udgivet af: Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf.: 72 26 90 00 Fax: 72 26 90 01 oim@oim.dk www.oim.dk Design: Rosendahls

Læs mere

Særlige skatteoplysninger 2014

Særlige skatteoplysninger 2014 Særlige skatteoplysninger 2014 Selvbudgettering eller statsgaranti Kommunen har for budget 2014 valgt: (sæt '1' for selvbudgettering og '2' for statsgaranti) 1=selvbudgettering, 2=statsgaranti 2 Folketal

Læs mere

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI 1001 Renteindtægter 1001 Renteindtægter OPGAVEOMRÅDER Finansielle indtægter: Renter af likvide aktiver Renter af tilgodehavender Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomheden ØKONOMI Renter: i 1.000 kr.

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

1.7. Midtvejsregulering af tilskuddet for 2011 m.v... 29 1.7.1. Midtvejsregulering af statstilskuddet for 2011... 29 1.7.2. Modregning vedrørende

1.7. Midtvejsregulering af tilskuddet for 2011 m.v... 29 1.7.1. Midtvejsregulering af statstilskuddet for 2011... 29 1.7.2. Modregning vedrørende Indhold 1. Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem... 3 1.1. Tilskuds- og udligningsordninger... 3 1.2. Tidsplan for tilskud og udligning... 5 1.3. Valg af budgetteringsmetode... 8 1.3.1.

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2015-2019

Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2015-2019 Budgetredegørelse - økonomien i perioden fra 2015-2019 Af nedenstående resultatopgørelsen for Lemvig Kommune fremgår det forventede regnskab for 2015, samt forslag til budget 2016-2019. Tabel 1: Resultatopgørelse

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Finansiering. (side 12-19)

Finansiering. (side 12-19) Finansiering (side 12-19) 12 BUDGET 2016 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2017-2019 Finansiering Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og

Læs mere

KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD 2010

KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD 2010 KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD 2010 Udgivet af: Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf.: 33 92 93 00 Fax: 33 93 25 18 ism@ism.dk www.ism.dk Design: Schultz Grafisk

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Budgetlægning 2009-2012

Budgetlægning 2009-2012 Budgetlægning 2009-2012 J.nr.: Sagsid.: 995084 Åben sag Fmd.Init.: (Doks nr. 1068782) Resume: Økonomiudvalget skal til Byrådet udarbejde forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår, som

Læs mere

Håndbog i kommunernes og regionernes nye økonomi

Håndbog i kommunernes og regionernes nye økonomi Håndbog i kommunernes og regionernes nye økonomi This page intentionally left blank Thorkil Juul Håndbog i kommunernes og regionernes nye økonomi Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2006 Håndbog i kommunernes

Læs mere

De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen.

De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014 De kommunale og regionale budgetter 2014 December 2014 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Henvendelse om publikationen

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258 53 A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 25.119-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 Heraf refusion -60-60 -60-60 Jordforsyning 0022 276-979 276-979 276-979 276-979

Læs mere

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene 2014-2016 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider Forskydninger i kirkeskat Afdrag på lån Optagelse af lån

Læs mere

Bilag A. Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder

Bilag A. Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder Økonomiudvalget 1. behandling af budget 2013-2016 Den 27. august 2012 Bilag A Budgetforslag 2013-2016 Notat vedr. finansieringsmuligheder Indsættes i budgetmappen Afsnit 7 1 HVIDOVRE KOMMUNE Central- og

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017

Budget 2014 samt budgetoverslagsårene 2015-2017 Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger i likvider og tilgodehavender mv. Forskydninger i kirkeskat Afdrag på

Læs mere

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014 Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 30. september 2014 Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen. Nogle

Læs mere

Torsdag den 27.10.2011. Demokrati - hvad er det for noget?

Torsdag den 27.10.2011. Demokrati - hvad er det for noget? Tranegårdskolen rdskolen 6.B Torsdag den 27.10.2011 Demokrati - hvad er det for noget? Det næste par timer Hvad laver politikerne? Forskellen på demokrati i gamle dage og i dag Hvem spørger man om forskellige

Læs mere

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger

Budgetbilag. Skatter samt generelle tilskud og udligning endelige forventninger 4-årsbudget 2010-2013 Nr. 9 ØKONOMI & PLANLÆGNING Konsulent & Planlægning Dato: 18. september 2009 Tlf. dir.: 4477 2231 Fax. dir.: 4477 2743 E-mail: kst@balk.dk Kontakt: Kåre Stevns Sagsnr: 2009-4695 Dok.nr:

Læs mere

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober 2013. Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat onsdag den 2. oktober 2013 Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - 2. behandling af budget 2014-2017...2 02-10-2013 Side 1 1. ØU - Godkendelse

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL - Overordnede nøgletal 2014 Tabel 1.10 - Udfordringsbarometer 2014 Tabel 1.15 - Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder - Budget 2014 Tabel 1.30 - Ressourceforbrug

Læs mere

Generelle bemærkninger til budget 2015 samt budgetoverslagsårene 2016-2018

Generelle bemærkninger til budget 2015 samt budgetoverslagsårene 2016-2018 Generelle bemærkninger til budget 2015 samt budgetoverslagsårene 2016-2018 Nedenfor sammenfattes forudsætningerne bag budgettet i følgende generelle afsnit vedr. budget 2015: 1. Aftalen mellem regeringen

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Til Økonomiudvalget ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2016 svarer til vedtaget budget 2015 med enkelte

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. - 1 - Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Beskrivelse af ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og

Læs mere

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen

N O T A T. Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag. Bloktilskuddet i tilskudsmodellen N O T A T Revision af tilskudsmodellens beregningsgrundlag Tilskudsmodellen er blevet opdateret med KL s nye skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2012. Endvidere er der foretaget mindre

Læs mere

De kommunale og regionale regnskaber 2013. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen.

De kommunale og regionale regnskaber 2013. I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. De kommunale og regionale regnskaber 2013 De kommunale og regionale regnskaber 2013 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Henvendelse om publikationen kan ske til: Økonomi-

Læs mere

Generelle tilskud til regionerne Økonomisk Redegørelse 2015

Generelle tilskud til regionerne Økonomisk Redegørelse 2015 Generelle tilskud til regionerne Økonomisk Redegørelse 2015 Maj 2012 Juni 2014 Generelle tilskud til regionerne 2015 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. - 1 - Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Beskrivelse af ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender og

Læs mere

GENERELLE TILSKUD TIL REGIONERNE 2008 - JUNI 2007

GENERELLE TILSKUD TIL REGIONERNE 2008 - JUNI 2007 GENERELLE TILSKUD TIL REGIONERNE 2008 - JUNI 2007 Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72 26 90 01 E-post: im@im.dk Hjemmeside:

Læs mere

Nøgletalsoversigt 2015

Nøgletalsoversigt 2015 Rødovre Kommune Økonomi og Personaleforvaltningen Nøgletalsoversigt 2015 juli 2015 Indhold Hvor forskellige er kommunerne betingelser og rammevilkår... 5 Samlet udgiftsbehov pr. borger i 2015... 5 Socioøkonomisk

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

Generelle tilskud til regionerne

Generelle tilskud til regionerne Generelle tilskud til regionerne 2013 Udgivet af: Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf.: 72 26 90 00 Fax: 72 26 90 01 oim@oim.dk www.oim.dk Design: Rosendahls - Schultz

Læs mere

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra 2007... 3 1.1 Udligningsaftale... 3 1.2 Omlægning med virkning

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal BESKATNING OG UDLIGNING 2011 2012 2013 Udskrivningsprocent Syddjurs Kommune 25,4 25,3 25,7 Norddjurs Kommune 24,6 25,1 25,1 Favrskov Kommune 25,7 25,7

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN 1. Geografi Bymæssig bebyggelse 2003 Andel af kommunens indbyggere, der bor i byområde (mindst 200 indbyggere). Areal Kommunens geografiske størrelse i km 2 Befolkningstæthed

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1

Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1 Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 SYGEDAGPENGE 5.71 Sygedagpenge På denne funktion registreres alle udgifter og indtægter vedrørende sygedagpenge,

Læs mere

Bemærkninger til. renter og finansiering

Bemærkninger til. renter og finansiering Bemærkninger til renter og finansiering i hele 1.000 kr. Renter og finansiering BF 2015 BO 2016 BO 2017 BO 2018 07.22 Renter af likvide aktiver -3.838-3.743-3.620-3.866 05 Indskud i pengeinstitutter -3.838-3.743-3.620-3.866

Læs mere

Renter. Renter af andre tilgodehavender vedr. konto 0-8 På baggrund af de senere års regnskaber forventes årlige renteindtægter på 50.000 kr.

Renter. Renter af andre tilgodehavender vedr. konto 0-8 På baggrund af de senere års regnskaber forventes årlige renteindtægter på 50.000 kr. Renter Renter Renter af likvide aktiver Der er i 2015 budgetteret med renteindtægter af likvide aktiver på netto 2.496.000 kr. Renteindtægten er beregnet på grundlag af det historiske flow tillagt en budgetteret

Læs mere

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked Udvalget for Job & Arbejdsmarked U d v a l g e t f o r J o b & A r b e j d s m a r k e d Side 261 Bevillingsoversigt ( -priser) overslag overslag overslag 5 UDVALGET FOR 159.275 157.855 158.067 157.362

Læs mere

BUDGETFORSLAG 2012-2015. -oplæg vedrørende finansieringsmulighederne.

BUDGETFORSLAG 2012-2015. -oplæg vedrørende finansieringsmulighederne. HVIDOVRE KOMMUNE Central- og Kulturforvaltningen Økonomisk Afdeling/PEJ 3. august 2011 Foreløbigt notat BUDGETFORSLAG 2012-2015 -oplæg vedrørende finansieringsmulighederne. STATUS PÅ BUDGETLÆGNINGEN FOR

Læs mere

Økonomiudvalget Budgetbemærkninger til budget 2014-2017

Økonomiudvalget Budgetbemærkninger til budget 2014-2017 Budgetbemærkninger til budget 2014-2017 # "!" #!!"#!!#!"! " #"! " Renter -20.572 0-20.572-20.127 0-20.127-19.664 0-19.664-19.184 0-19.184 07224 22 Renter af likvide aktiver -8.600 0-8.600-8.600 0-8.600-8.600

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

DET KOMMUNALE BUDGET 2006 - NOVEMBER 2006

DET KOMMUNALE BUDGET 2006 - NOVEMBER 2006 DET KOMMUNALE BUDGET - NOVEMBER Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72 26 90 01 E-post: im@im.dk Hjemmeside: www.im.dk Design:

Læs mere

Oversigt over ny og nuværende udvalgssammensætning mv. version 2 Sag: 00.00.00-A00-26-09 Fællessekretariatet 29-11-2013

Oversigt over ny og nuværende udvalgssammensætning mv. version 2 Sag: 00.00.00-A00-26-09 Fællessekretariatet 29-11-2013 Oversigt over ny og nuværende udvalgssammensætning mv. version 2 Sag: 00.00.00-A00-26-09 Fællessekretariatet 29-11-2013 I nedenstående skema er det illustreret hvilke opgaveområder, der er flyttet fra

Læs mere

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I "BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER"

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 2. februar 2000 Kontor: 1. økonomiske kontor J. nr.: 2000/1561-8 Sagsbeh.: kst Fil-navn: I:kst\orientering\ febraur.2000.(18) ORIENTERING OM ÆNDRINGER

Læs mere

Finansposter budgetbidrag 2013

Finansposter budgetbidrag 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Bilag 5 Finansposter budgetbidrag 2013 Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2013 svarer til vedtaget budget 2012 med enkelte undtagelser og

Læs mere

Aalborg Kommunes styrelsesvedtægt

Aalborg Kommunes styrelsesvedtægt Aalborg Kommunes styrelsesvedtægt Kapitel I Byrådet 1 Aalborg Byråd består af 31 medlemmer. Stk. 2. Byrådet vælger en borgmester og en første og anden viceborgmester efter reglerne i Styrelseslovens 65,

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v.

Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. - 219 - udigning, skatter m.v. Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 1. Baggrund Hovedkonto 7 består af renter, tilskud, udligning, skatter m.v.: Renter omfatter renteindtægter af kommunens tilgodehavender

Læs mere

Budget 2009 til 1. behandling

Budget 2009 til 1. behandling Befolkningstal Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose for 2008 til 2020 på baggrund af lokalt boligprogram og befolkningssammensætning pr. 1. januar 2008. Det planlagte boligprogram betyder, at der

Læs mere

Mål og Midler Pensioner og boligstøtte

Mål og Midler Pensioner og boligstøtte Fokusområder Ifølge visionen er Viborg en kommune, der er attraktiv for nye borgere og hvor borgerne har gode muligheder for at trives og leve sundt. Førtids- og folkepension udgør indkomstgrundlaget for

Læs mere

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2010 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2010 Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto Bev. Renteindtægter 0-10.004-10.004 07.22 Renter af likvide aktiver 07.22.05 Indskud

Læs mere

Generelle bemærkninger til budget 2014-2017

Generelle bemærkninger til budget 2014-2017 Generelle bemærkninger til budget 2014-2017 Indledning og sammendrag af økonomien Jammerbugt Kommunes budget for 2014 og overslagsårene 2015-17 er vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 10. oktober 2013. I

Læs mere

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i

Læs mere

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE 1. Budgetoplæg 2012-2015 for Odsherred Kommune Sag 306-2010-42702 Dok. 306-2011-210278 Initialer: CLH Åbent Sagens opståen Byrådet skal senest den 15. oktober 2011 have vedtaget et budget for 2012 med

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

N O TAT. Nøglebegreber i den kommunale økonomi

N O TAT. Nøglebegreber i den kommunale økonomi N O TAT Nøglebegreber i den kommunale økonomi Med jævne mellemrum omtales forskellige dele af den kommunale økonomi i medierne. Ofte bygger historierne på en form for økonomisk eller personalemæssig statistik.

Læs mere

Mål Der er ikke formulerede politiske mål indenfor området, da det er reguleret via lovgivningen.

Mål Der er ikke formulerede politiske mål indenfor området, da det er reguleret via lovgivningen. Politikområdet omfatter ydelser efter en række love indenfor det sociale område. Borgerne modtager råd og vejledning samt udbetaling af sociale ydelser inden for områderne: Enkeltydelser til kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus)

Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus) Budget 2013-2016 - Administrationens budgetoplæg (incl. 5. budgetstatus) Sagstype: Åben Type: ØU Sagsnr.: 12/13820 Sagsfremstilling Byrådet vedtog 13-12-2011 proceduren for budgetlægningen af budget 2013-2016.

Læs mere

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner Hovedoversigt til budget 28 Regnskab 2006 Budget 2007 Budget 2008 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) miljøforanstaltninger......................... 13.459

Læs mere

Kommunale skatter, udskrivningsgrundlag (1.000 kr.) Kirkeskat

Kommunale skatter, udskrivningsgrundlag (1.000 kr.) Kirkeskat -2(8Œ+8)6*-2%27-)6-2+ I de efterfølgende afsnit redegøres der for kommunens generelle indtægtsside, som består af følgende: Y Kommunale skatter, jf. afsnit 3.1 og 3.2 Y Generelle tilskud og udligning,

Læs mere

Budgetforudsætninger 1. august 2014 BUDGET

Budgetforudsætninger 1. august 2014 BUDGET Budgetforudsætninger 1. august 2014 BUDGET 2015 Vedtagelse af tidsplan og procedure Ferie KL Borgmestermøde Basisbudget til fagudvalgene Mini budgetseminar KL Borgmestermøde KL Borgmestermøde HovedMED

Læs mere

MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER. Budget 2015. Økonomi- og Erhvervsudvalget FINANSIERING

MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER. Budget 2015. Økonomi- og Erhvervsudvalget FINANSIERING MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Budget 2015 Økonomi- og Erhvervsudvalget FINANSIERING Forsidebilleder: Liv i Søndre Anlæg Vildbjerg hal 2 Å-turisme Budget 2015 MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Indholdsfortegnelse

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Driftsbudgettet indeholder en række centrale puljer som administreres af Økonomiudvalget:

Driftsbudgettet indeholder en række centrale puljer som administreres af Økonomiudvalget: 17 Generelle bemærkninger til budget 2015-2018. Den kommunale styrelseslov foreskriver at Byrådet, senest den 15. oktober forud for det kommende regnskabsår, skal vedtage et årsbudget. Årsbudgettet skal

Læs mere

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Antal kommuner med merforbrug på service En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Den 4. maj 2011 Morten Mandøe, KL s økonomiske sekretariat Program Forhandlinger om en budgetlov Indhold

Læs mere

Orientering om ændring af Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner samt 34. omgang rettelsessider

Orientering om ændring af Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner samt 34. omgang rettelsessider Samtlige kommuner og amtskommuner Dato: 10. marts 2006 Kontor: Kommunaladm. J.nr.: Sagsbeh.: Fil-navn: SNW 34. omgang Orientering om ændring af Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner samt

Læs mere

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet Budget 2008 Plads til ambitioner I Region Midtjylland har vi ambitioner. Ambitioner om at udvikle et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau. Ambitioner om at sikre tidssvarende og højt specialiserede

Læs mere

DE KOMMUNALE OG REGIONALE REGNSKABER 2008

DE KOMMUNALE OG REGIONALE REGNSKABER 2008 DE KOMMUNALE OG REGIONALE REGNSKABER 2008 Udgivet af: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72 26 90 01 E-post: im@im.dk Hjemmeside: www.im.dk

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen den 07-10-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen Dagsorden Mandag den 7. oktober 2013 kl. 17:00 afholder Kommunalbestyrelsen møde i Mødesalen/Rådhus. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Handicaprådet

Referat for ekstraordinært møde Handicaprådet Referat for ekstraordinært møde Handicaprådet : Mandag den 29. september 2014 Mødetidspunkt: Kl. 8:30 Sluttidspunkt: Kl. 10:00 Mødested: Rød 3, Prøvestenen Bemærkninger: Budgethøring Medlemmer: Michael

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 29. juli 2015 [1]

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 29. juli 2015 [1] NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE 29. juli 2015 [1] Indhold 1. Indledning... 3 2. Overblik over rapportens aktivitetsområder... 5 3. Overordnede nøgletal... 9 4. Dagtilbud... 14 5. Folkeskoler... 17 6.

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

2. Tabel over det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommuneskat og kirkeskat

2. Tabel over det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommuneskat og kirkeskat Samtlige kommuner Budgetlægningen for 2011 Til brug for budgetlægningen for 2011 udmeldes hermed det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og tilskud og udligning for 2011. Endvidere beskrives i dette

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08 Budget 2005-2008 550 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Vedtaget i Byrådet: 7. oktober 2004 Administrativ: Borgerservice@htk.dk

Læs mere

Renter. I forbindelse med kommunens strategi om større økonomisk råderum er der i foråret 2015 placeret yderligere 50 mio. kr. i kapitalpleje.

Renter. I forbindelse med kommunens strategi om større økonomisk råderum er der i foråret 2015 placeret yderligere 50 mio. kr. i kapitalpleje. Renter Renter af likvide aktiver Der er i 2016 budgetteret med renteindtægter af likvide aktiver på netto 3.458.000 kr. Renteindtægten er beregnet på grundlag af det historiske flow tillagt en budgetteret

Læs mere

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3

Læs mere

NYT REFUSIONSSYSTEM. Refusionssystemets indhold. Økonomiske konsekvenser. Økonomiske incitamenter

NYT REFUSIONSSYSTEM. Refusionssystemets indhold. Økonomiske konsekvenser. Økonomiske incitamenter NYT REFUSIONSSYSTEM Refusionssystemets indhold Økonomiske konsekvenser Økonomiske incitamenter FOKUS PÅ RESULTATER Skærpet fokus på få ledige i job eller uddannelse Løft i den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009 Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er

Læs mere

Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv

Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv I medfør af 11, stk. 3, og 36 c, stk. 2, i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd

Læs mere

Generelle bemærkninger til Budget 2015-2018

Generelle bemærkninger til Budget 2015-2018 Generelle bemærkninger til Budget 2015-2018 Indledning og sammendrag af økonomien Jammerbugt Kommunes budget for 2015 og overslagsårene 2016-18 er vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 9. oktober 2014. I

Læs mere

Budget 2004-2007. 550 Boligstøtte

Budget 2004-2007. 550 Boligstøtte Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Sagsnr. 5-1-9/0803 Budgetdokument nr. 4-07 Budget 2004-2007 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Behandlet i udvalget: 13/8 2003

Læs mere

NOTAT. Aftale om kommunernes økonomi for 2015

NOTAT. Aftale om kommunernes økonomi for 2015 NOTAT Aftale om kommunernes økonomi for 2015 Udarbejdet af økonomi den 19. juni 2014 Foto: 2/12 Indholdsfortegnelse Aftale om kommunernes økonomi for 2015... 4 Indledning... 4 De overordnede økonomiske

Læs mere

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder Ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at rekordmange kommuner sænker dækningsafgiften i år, mens ingen kommuner sætter den op. Holbæk Kommune har valgt helt at afskaffe afgiften i år, mens 18 andre kommuner

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

169. Budgetforslag 2016-2019 for Odsherred Kommune

169. Budgetforslag 2016-2019 for Odsherred Kommune Side 1 af 5 169. Budgetforslag 2016-2019 for Odsherred Kommune Sag 306-2015-819 Dok. 306-2015-214761 Initialer: CLH Åbent Kompetence Byrådet via Økonomiudvalget Beslutningstema Vedtage budget for 2016

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 1. Afdeling Den 14. oktober 2005 Århus Kommune Børn og Unge-afdelingen Magistratens 1. Afdeling Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen

Læs mere