Det kommunale tilskuds- og udligningssystem. En kort præsentation

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det kommunale tilskuds- og udligningssystem. En kort præsentation"

Transkript

1 Det kommunale tilskuds- og udligningssystem En kort præsentation Udarbejdet til seminar om det igangværende arbejde med udligningssystemet Indenrigs- og Sundhedsministeriet, marts 2010

2 Indhold 1. Forord Udligning Den samlede virkning af tilskuds- og udligningssystemet Landsudligning Hovedstadsudligning Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Bloktilskud Særlige tilskuds- og udligningsordninger... 24

3 1. Forord II 2010 yder staten et bloktilskud til kommunerne på 66,7 mia. kr. Bloktilskuddet udgør sammen med kommuneskatterne de vigtigste kommunale indtægter. Størstedelen af bloktilskuddet går til at finansiere de kommunale udligningsordninger. Den resterende del fordeles til kommunerne efter indbyggertal. Formålet med denne pjece er at skitsere hovedtrækkene i det kommunale tilskuds- og udligningssystem. En mere udførlig beskrivelse findes i Indenrigs- og Sundhedsministeriets årlige publikation Kommunal udligning og generelle tilskud. 3

4 2. Udligning Alle kommuner skal tage sig af de centrale serviceopgaver i lokalsamfundet. Det drejer sig blandt andet om daginstitutioner, folkeskoler, ældreomsorg, det specialiserede socialområde, bistandsydelser, beskæftigelsesområdet, vejvæsen, miljøområdet mv. Den enkelte kommune kan inden for lovens rammer selv fastlægge serviceniveauet på det enkelte område. Men kommunernes vilkår er forskellige. Kommunernes indtægtsmuligheder er forskellige på grund af forskelle i befolkningens indkomster. I nogle kommuner bor der mange mennesker med høje indkomster. I disse kommuner er indtægterne fra den kommunale indkomstskat selvsagt højere end i kommuner med en lav gennemsnitsindkomst. Men også kommunernes udgiftsbehov er forskellige. Det skyldes forskelle i kommunernes sociale struktur og forskelle i befolkningens alderssammensætning. F.eks. har kommuner med mange børn behov for at afholde forholdsvis flere udgifter til dagpasning og skoler end kommuner med få børn. Formålet med det kommunale udligningssystem er at sikre kommunerne mere ensartede vilkår, således at det bliver muligt at holde nogenlunde samme serviceniveau i alle kommuner uden de store forskelle i skatteprocenten. Men udligningssystemet bestemmer ikke, at serviceniveauerne skal være ens. Hensigten med kommunal udligning er ikke at ensliggøre serviceniveauerne, men at give kommunerne ensartede vilkår. I tabellen nedenfor er vist en oversigt over de ordninger, som det kommunale tilskuds- og udligningssystem er opbygget af. Ordningerne gennemgås nærmere i det følgende. 4

5 Oversigt over tilskuds- og udligningsordninger Tilskuds- og udligningsordninger Landsudligning Hovedstadsudligning Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Bloktilskud Særlige tilskud og udligningsordninger Udligning af 58 pct. af forskellen mellem beregnet udgiftsbehov beregnede skatteindtægter. Udligning af 27 pct. af forskellen mellem beregnet udgiftsbehov beregnede skatteindtægter. Tilskud på 32 pct. af den del af forskellen mellem kommunens beregnede udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter, som overstiger 96,5 pct. af den tilsvarende landsgennemsnitlige forskel. En del af bloktilskuddet går til finansiering landsudligning og udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud. Den resterende del fordeles som hovedregel efter indbyggertal. Særtilskud til vanskeligt stillede kommuner, tilskud til ø- kommuner, ældretilskud, udlændingeudligning mv. 5

6 3. Den samlede virkning af tilskuds- og udligningssystemet Udligningen er baseret på en nettoudligningsmetode. Det betyder, at udligningen beregnes ud fra en balance et nettobegreb. Dette nettobegreb er det beregnede strukturelle overskud eller underskud, som opgøres for hver enkelt kommune. Det strukturelle overskud eller underskud opgøres som forskellen mellem en kommunes beregnede udgiftsbehov og kommunens skatteindtægter beregnet ud fra en gennemsnitlig skatteprocent. Det strukturelle overskud eller underskud er udtryk for en kommunes samlede økonomiske situation, hvor der er taget hensyn til både udgiftsbehov og beskatningsmuligheder. Mere præcist viser det strukturelle overskud eller underskud, om en kommune er i stand til at finansiere sit udgiftsbehov ved opkrævning af skat med en gennemsnitlig skatteprocent. I den beregning indgår der ikke bidrag fra bloktilskud eller udligningstilskud. Nedenfor er vist fordelingen af det strukturelle overskud henholdsvis underskud på landets kommuner. 6

7 Da det strukturelle over/underskud er beregnet eksklusive bloktilskud og udligningstilskud, har langt de fleste kommuner et underskud. På kortet er tallet derimod sat i forhold til landsgennemsnittet. Som det fremgår af kortet, er der en vis geografisk spredning af det strukturelle overskud eller underskud. De grønne kommuner på kortet har et strukturelt underskud, der er lavere 7

8 end landsgennemsnittet på kr. pr. indbygger. Kommunerne med strukturelt overskud er på kortet markeret med mørkegrønt. I hovedstadsområdet er det strukturelle underskud generelt mindre end i resten af landet. Det skyldes hovedsageligt, at gennemsnitsindkomsterne og dermed også beskatningsgrundlaget i hovedstadsområdet er højere end i resten af landet. Det strukturelle overskud eller underskud pr. indbygger varierer i 2010 fra et underskud på ca kr. i Lolland Kommune til et overskud på ca kr. i Hørsholm Kommune. Disse forskelle udjævnes i vidt omfang gennem tilskuds- og udligningssystemet. I tabellen nedenfor er vist de 10 kommuner, der har henholdsvis det højeste strukturelle underskud og det laveste strukturelle underskud/største overskud. I tabellen er desuden vist tilskudsog udligningsbeløb for disse kommuner og endelig det strukturelle overskud eller underskud efter indregning af tilskuds- og udligningsbeløb. 8

9 De 10 kommuner med det højeste/ laveste strukturelle underskud Strukturelt over/underskud pr. indbygger før udligning Tilskud og udligning pr. indbygger Strukturelt over/underskud pr. indbygger efter udligning De 10 med det højeste strukturelle over/underskud før udligning Lolland Læsø Ishøj Langeland Albertslund Samsø Bornholm Brøndby Morsø Ærø De 10 med det laveste strukturelle over/underskud før udligning Frederiksberg Egedal Furesø Solrød Dragør Lyngby-Taarbæk Allerød Rudersdal Gentofte Hørsholm Listen over kommuner med det højeste strukturelle underskud før udligning er præget af kommuner i udkantsområder samt kommuner fra den københavnske vestegn. Listen over kommuner med det laveste strukturelle underskud henholdsvis overskud før udligning består af kommuner fra hovedstadsområdet. 9

10 Det skal bemærkes, at for kommunerne i hovedstadsområdet indgår den særlige hovedstadsudligning i opgørelsen af de samlede tilskuds- og udligningsbeløb. Hovedstadsudligningsordningen er en intern udligningsordning mellem kommunerne i hovedstadsområdet, hvor kommuner med de højeste strukturelle underskud modtager tilskud fra de kommuner, der har de laveste strukturelle underskud henholdsvis overskud. Figuren nedenfor viser kommunernes strukturelle underskud eller overskud før og efter ud ligning. Strukturelt underskud pr. indbygger 2010 før og efter udligning Strukturelt underskud pr. indbygger Kommuner Før udligning Efter udligning Figuren illustrerer, at der gennem tilskuds- og udligningssystemet sker en meget betydelig udjævning af kommunernes økonomiske vilkår. I beregningen af det strukturelle underskud indgår kommunernes væsentligste skatteindtægter, det vil sige indtægterne fra indkomstskat og grundskyld. Herudover modtager kommunerne visse skatteindtægter, som ikke indgår i det generelle udligningssystem. Den væsentligste af disse indtægter er den kommunale andel af selskabsskatten, som udlignes mellem kommunerne i en særlig udligningsordning. I 2010 modtager kommunerne i alt 6,4 mia. kr. i selskabsskat, svarende til ca kr. pr. indbygger. 10

11 4. Landsudligning Landsudligningen omfatter alle landets 98 kommuner. Udligningen er som nævnt baseret på den enkelte kommunes beregnede strukturelle overskud eller underskud. Hvis en kommune har et strukturelt underskud, vil den i landsudligningen modtage et tilskud svarende til 58 pct. af det strukturelle underskud. Hvis den har et strukturelt overskud, skal den betale 58 pct. heraf til ordningen. I 2010 var der 8 kommuner, som efter denne beregning havde et strukturelt overskud. Disse 8 kommuner skulle betale bidrag til udligningsordningen. 90 kommuner havde et strukturelt underskud. Disse kommuner modtog tilskud fra udligningsordningen. Hovedparten af udgifterne til ordningen finansieres af staten via bloktilskuddet, idet de strukturelle underskud i væsentlig grad overstiger de strukturelle overskud. Af det samlede bloktilskud i 2010 på i alt 66,7 mia. kr. går de 44,6 mia. kr. til finansiering af landsudligningen. Nedenfor gennemgås de to elementer, der indgår i opgørelsen af kommunernes strukturelle underskud/overskud, det vil sige udgiftsbehovet og de beregnede skatteindtægter Udgiftsbehov Kommunerne løser typisk med baggrund i lovgivningen - en lang række serviceopgaver over for borgerne. Den enkelte kommune kan inden for lovens rammer selv fastlægge serviceniveauet. Den enkelte kommune bestemmer normalt også selv, hvordan arbejdet skal tilrettelægges. Det betyder, at der kan være forskelle i effektivitet mellem kommunerne. Alle disse forhold påvirker den enkelte kommunes faktiske udgifter. Men det er ikke forskelle i kommunernes faktiske udgifter, som skal udlignes, men kun den del af forskellene, som kan henføres til objektive forhold. I det udgiftsbehov, der skal bruges til udligningen, må det forsøges at etablere et mål for de bagvedliggende forhold, som er bestemmende for de kommunale udgifter. Udgiftsbehovet skal afspejle de grundlæggende strukturelle forhold, som udgør vilkårene for varetagelsen af de kommunale opgaver. I den opgørelse af udgiftsbehovet, der skal bruges i udligningen, må der ses bort fra de forskelle i kommunernes udgifter, der kan skyldes forskelle i serviceniveau og forskelle i effektivitet. Disse forhold er ikke relevante i udligningssammenhæng, da de ikke udgør 11

12 nogle bagvedliggende vilkår for opgavevaretagelsen, men derimod nogle forhold, som kommunalbestyrelsen kan tage stilling til og styre. Derimod må der fokuseres på de forhold, som kommunen ikke selv kan styre men som så at sige kommer udefra. Som et eksempel kan nævnes antallet af børn i den skolepligtige alder. Kommunen har ikke indflydelse på antallet af børn, men antallet af børn har derimod stor betydning for kommunens udgifter på skoleområdet. Udgiftsbehovet opgøres på grundlag af en række kriterier, som har en sammenhæng til forhold, der påvirker kommunernes behov for at afholde udgifter. En sådan opgørelse vil altid være forbundet med en vis usikkerhed, og den vil aldrig være en helt præcis måling af samtlige udgiftsskabende forhold. Opgørelsen af udgiftsbehovet er den mest komplicerede - og også den mest omdebatterede - del af udligningssystemet. En kommunes samlede udgiftsbehov opgøres som summen af: Kommunens aldersbestemte udgiftsbehov Kommunens socioøkonomiske udgiftsbehov Det aldersbestemte udgiftsbehov bliver beregnet som antallet af indbyggere i kommunen i de forskellige aldersgrupper ganget med et kronebeløb for hver aldersgruppe. Dette kronebeløb har sammenhæng med, hvor mange omkostninger en gennemsnitlig borger i en bestemt aldersgruppe typisk medfører. I figuren nedenfor er vist de aldersspecifikke enhedsbeløb for hver enkelt aldersgruppe. Aldersbetinget udgiftsbehov Kr. pr. person årige 7-16 årige årige årige årige årige årige årige årige 85+årige 12

13 Det fremgår af figuren, at det navnlig er antallet er børn og ældre, der har betydning for det aldersbetingede udgiftsbehov. Kommuner med mange børn og ældre vil således have et større udgiftspres end tilsvarende kommuner med færre personer i disse aldersgrupper. Det socioøkonomiske udgiftsbehov bliver beregnet på grundlag af en række socioøkonomiske kriterier, som udtrykker forhold, der har at gøre med den socioøkonomiske belastning i kommunen. Der er tale om forhold, som ikke nødvendigvis i sig selv giver anledning til kommunale udgifter, men som erfaringsmæssigt kan anvendes som en indikator for den socioøkonomiske belastning i kommunen. Det socioøkonomiske udgiftsbehov udtrykkes ved et socioøkonomisk indeks, som beregnes ud fra en sammenvejning af en række kriterier. Disse kriterier og deres vægte ses i tabellen nedenfor. Oversigt over socioøkonomiske udgiftsbehovskriterier og vægte i landsudligningen Kriterium Vægt i landsudligning årige uden beskæftigelse over 5 pct. 1) 18 pct årige uden erhvervsuddannelse 17,5 pct. Udlejningsboliger 5 pct. Psykiatriske patienter 5 pct. Familier i visse boligtyper 15 pct. Børn i familier med højeste uddannelse på grundniveau/uoplyst 15 pct. Enlige over 65 år 2,5 pct. Personer med lav indkomst 10 pct. Antal udviklingshæmmede 5 pct. Antal indvandrere og efterkommere 2,5 pct. Tabte leveår 2,5 pct. Fald i befolkningstal 2 pct. 1) Det største antal årige uden beskæftigelse over 5 pct. i det senest opgjorte år eller tre år tidligere. Korrektionen skal sikre, at kommunerne får et økonomisk udbytte ved en skabt fremgang i beskæftigelsen. Det socioøkonomiske indeks varierer i 2010 mellem 46 i Egedal Kommune og 171 i Albertslund Kommune. Spredningen fremgår af figuren nedenfor. 13

14 Socioøkonomisk indeks 2010 Socioøkonom isk indeks. Landsgennem snit = De enkelte kommuner Det samlede udgiftsbehov, som opgøres som summen er det aldersbestemte og det socioøkonomiske udgiftsbehov, varierer i 2010 fra ca kr. pr. indbygger i Egedal Kommune til ca kr. pr. indbygger i Lolland Kommune. I tabellen nedenfor er vist de 10 kommuner, som har henholdsvis det højeste og det laveste udgiftsbehov pr. indbygger i

15 De 10 kommuner med det højeste/ laveste udgiftsbehov i Udgiftsbehov Kr. pr. indbygger De 10 kommuner med det højeste udgiftsbehov Lolland Brøndby Læsø Albertslund Ishøj Langeland Samsø Herlev Tønder Rødovre De 10 kommuner med det laveste udgiftsbehov Hillerød Odder Favrskov Skanderborg Dragør Solrød Allerød Vallensbæk Lejre Egedal Listen over kommuner med det højeste udgiftsbehov er præget af kommuner i udkantsområder samt kommuner fra den københavnske vestegn. Listen over kommuner det laveste udgiftsbehov er præget af kommuner omkring landets to største byer, København og Århus. Den geografiske fordeling af udgiftsbehovet pr. indbygger fremgår af kortet nedenfor. 15

16 På kortet er kommuner med et udgiftsbehov pr. indbygger lavere end landsgennemsnittet markeret med gult. Kommunerne med det laveste udgiftsbehov pr. indbygger er markeret med en mørkere nuance. Omvendt er kommuner med et udgiftsbehov pr. indbygger, der er højere end landsgennemsnittet, markeret med blå nuancer. 16

17 4.2. Kommunernes beregnede skatteindtægter I beregningen af kommunernes strukturelle underskud/overskud indgår den enkelte kommunes beregnede skatteindtægter fra indkomstskat og grundskyld. Der er ikke tale om den enkelte kommunes faktiske indtægter, men en beregning af kommunens indtægter, såfremt den havde valgt en gennemsnitlig udskrivningsprocent og grundskyldspromille. Udligningen er således uafhængig af, hvilken udskrivningsprocent og grundskyldspromille den enkelte kommune har valgt. Der er betydelige geografiske forskelle i beskatningsgrundlaget pr. indbygger. Kommuner med et beskatningsgrundlag pr. indbygger, som er højere end landsgennemsnittet, er på kortet markeret med grønt. Omvendt er kommuner med et beskatningsgrundlag lavere end landsgennemsnittet markeret med rødt. Som det fremgår af kortet, har kommunerne i hovedstadsområdet generelt et højere beskatningsgrundlag pr. indbygger end kommunerne i resten af landet. Det skyldes både højere indkomster og højere grundværdier i disse kommuner. Omvendt er beskatningsgrundlaget forholdsvist lavt i en række af landets udkantskommuner. En væsentlig del af forskellene i kommunernes strukturelle underskud skyldes således forskellene i beskatningsgrundlaget. Beskatningsgrundlaget i kommunerne varierer i 2010 fra kr. pr. indbygger i Bornholms Kommune til kr. pr. indbygger i Hørsholm Kommune. 17

18 18

19 5. Hovedstadsudligning Hovedstadsudligningen er en udligningsordning, som alene omfatter kommunerne i hovedstadsområdet. Ordningen omfatter i alt 34 kommuner Hovedstadsudligningen er konstrueret som en mellemkommunal udligningsordning. Det vil sige, at der alene er tale om en omfordeling mellem kommunerne i hovedstadsområdet. De tilskud, som nogle kommuner i området modtager, betales af andre kommuner i området. Hovedstadsudligningen er på samme måde som landsudligningen - opbygget som en nettoudligning. Det vil sige, at der for hver kommune beregnes et strukturelt underskud eller overskud, der beregnes som forskellen mellem kommunens udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter. De kommuner, der har et beregnet strukturelt underskud, vil modtage et udligningstilskud på 27 pct. af det beregnede strukturelle underskud. Omvendt skal de kommuner, der har et beregnet strukturelt overskud, betale et udligningsbidrag, der udgør 27 pct. af kommunens strukturelle overskud. Hovedstadsudligningen er en overbygning på landsudligningen, og udgiftsbehovene er i denne forbindelse sammensat med henblik på at afspejle de særlige udgiftsbehov i hovedstadskommunerne. 19

20 20

21 6. Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud Denne ordning indebærer, at der ydes et udligningstilskud til de kommuner, hvis strukturelle underskud pr. indbygger overstiger 96,5 pct. af landsgennemsnittet. Ordningen er en overbygning på landsudligningen og ydes alene til kommuner uden for hovedstadsområdet. Tilskuddet pr. indbygger udgør 32 pct. af den del af kommunens strukturelle underskud pr. indbygger, der overstiger grænsen på 96,5 pct. af landsgennemsnittet. Det samlede tilskud til kommunen fremkommer ved at gange det beregnede tilskud pr. indbygger med kommunens indbyggertal. Udgifterne til denne tilskudsordning finansieres af statens samlede tilskud til kommunerne. I 2010 gik ca. 4,4 mia. kr. af bloktilskuddet til finansiering af denne ordning. Kortet nedenfor viser hvilke kommuner, der modtager tilskud fra denne ordning. Tilskuddet finansieres som nævnt af bloktilskuddet. Det beløb, som bruges til at dække udgifterne til ordningen, ville hermed alternativt være blevet fordelt til alle kommuner i forhold til indbyggertallet. 21

22 22

23 7. Bloktilskud Staten yder et årligt bloktilskud til kommunerne. I 2010 udgjorde bloktilskuddet i alt ca. 66,7 mia. kr. Bloktilskuddet kaldes et generelt tilskud. Det vil sige, at det ikke er øremærket til bestemte formål, men indgår som en generel del af den enkelte kommunes samlede finansiering. Hovedreglen for fastsættelsen af det samlede bloktilskud til kommunerne set under ét er, at tilskuddet fastsættes til summen af følgende: Det foregående års tilskud ekskl. engangsreguleringer. Regulering for den forventede pris- og lønudvikling. Regulering for kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- eller opgavefordelingen mellem kommunerne, staten og regionerne eller som følge af ændringer i den statslige regulering af kommunerne. Regulering for kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i kommunernes udgifter til en række overførselsindkomster mv. (budgetgarantien). Et balancetilskud, som aftales mellem regeringen og KL i de årlige forhandlinger om kommunernes økonomi. En stor del af det samlede bloktilskud går til finansiering af landsudligningen og udligningstilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud. Den resterende del fordeles til kommunerne i forhold til deres indbyggertal. Bloktilskud 66,7 mia. kr. Udligningstilskud fordelt efter strukturelt underskud: 48,9 mia. kr. Tilskud fordelt efter indbyggertal: 17,7 mia. kr. 23

24 8. Særlige tilskuds- og udligningsordninger Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner Indenrigs- og sundhedsministeren yder et tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner. Størstedelen af tilskuddet fordeles efter konkrete ansøgninger. En del af tilskuddet anvendes dog til kommuner, som indgår en flerårig udviklingsaftale med Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Til disse kommuner kan indenrigs- og sundhedsministeren give flerårige tilsagn om tilskud fra puljen. Udviklingsaftalen skal fokusere på udviklingsinitiativer, som kan skabe en langsigtet kommunaløkonomisk bæredygtighed i de pågældende kommuner. Tilskudsrammen udgør for ,0 mio. kr. og reguleres årligt med den forventede kommunale pris- og lønudvikling. For 2010 er særtilskuddet ekstraordinært forhøjet med 330 mio. kr. til i alt 500 mio. kr. Der ydes endvidere et tilskud til vanskeligt stillede kommuner i hovedstadsområdet. Denne ordning finansieres af bidrag fra alle kommuner i hovedstadsområdet. Tilskuddet fordeles af indenrigs- og sundhedsministeren efter ansøgning. Tilskudsrammen udgør for mio. kr. Tilskud til kommuner, der medfinansierer projekter, der modtager EU-støtte Ordningen indebærer, at indenrigs- og sundhedsministeren kan yde tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner, som medfinansierer projekter, der modtager støtte fra de regionale EU-støtteordninger. Tilskudspuljen udgør for ,7 mio. kr. og reguleres årligt med den forventede kommunale pris- og lønudvikling. Eventuelle uforbrugte midler tilbageføres til det kommunale bloktilskud. Tilskud til ældreplejen Indenrigs- og sundhedsministeren fordeler to tilskudspuljer til styrkelse af den kommunale ældrepleje. Der ydes et tilskud til et generelt løft af ældreplejen. Tilskudspuljen for 2010 udgør 634 mio. kr. Der ydes endvidere et tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen. Tilskudspuljen for 2010 udgør 850 mio. kr. Begge tilskud fordeles til kommunerne efter en demografisk nøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet. 24

25 Tilskud til ø-kommuner Indenrigs- og sundhedsministeren fordeler hvert år et tilskud til kommuner med mindre øer. Tilskuddet ydes som et generelt tilskud til de pågældende kommuner og fordeles efter nogle nærmere fastlagte kriterier. Tilskudspuljen udgør for ,5 mio. kr. Der ydes endvidere et tilskud til kommuner på øer uden fast forbindelse, som består af en kommune. Ordningen omfatter ø-kommunerne Læsø, Samsø, Ærø og Bornholm. Den samlede tilskudspulje for 2010 udgør 116,2 mio. kr. Udligning af kommunernes merudgiftsbehov vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere Udligningsordningen har til formål at udligne kommunernes gennemsnitlige merudgifter i forbindelse med integration og sprogundervisning mv. til udlændinge. I udligningsordningen ydes der et generelt tilskud til den enkelte kommune til dækning af merudgifter vedrørende indvandrere, flygtninge og efterkommere. Ordningen tager sigte på generelle merudgifter såsom rådgivning, administration, bibliotek og fritid, sociale og sundhedsmæssige udgifter vedr. børn mm., samt merudgifter til danskundervisning af voksne og til folkeskoleundervisning. Kommunerne finansierer denne ordning under ét, således at bidraget fordeles i forhold til kommunens folketal. Kommuner med få indvandrere, flygtninge og efterkommere vil således samlet yde et bidrag til ordningen, mens kommuner med mange indvandrere, flygtninge og efterkommere samlet vil modtage et tilskud. Udligning af selskabsskat Det kommunale provenu af selskabsskat udlignes i en særskilt udligningsordning, hvor 50 pct. af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittet udlignes. Det vil sige, at de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. indbygger er lavere end landsgennemsnittet, modtager et tilskud pr. indbygger svarende til 50 pct. af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet. Omvendt skal de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. indbygger er højere end landsgennemsnittet, betale et bidrag pr. indbygger svarende til 50 pct. af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet. 25

2 Kommunal udligning

2 Kommunal udligning Kommunal udligning Kommunal udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af en række komponenter: Bloktilskud (statstilskud) Landsudligning Hovedstadsudligning Udligningstilskud til kommuner med højt

Læs mere

katter samt tilskud og udligning

katter samt tilskud og udligning S katter samt tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2012 budgetteret til 2.388,7 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Kommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015

Kommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015 Kommunal udligning og generelle tilskud Økonomisk Redegørelse 2015 Maj 2012 Juni 2014 Kommunal udligning og generelle tilskud 2015 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

genn Indtægtsprognose

genn Indtægtsprognose genn Indtægtsprognose 2017-2020 Ny indtægtsprognose 2017 2020 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud- og udligning i juli 2016. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 2. Parametre, kriterieoversigt og eksempler... 31 2.1 Parametre... 31

Indholdsfortegnelse. 2. Parametre, kriterieoversigt og eksempler... 31 2.1 Parametre... 31 Indholdsfortegnelse 1. Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem... 3 1.1 Tilskuds- og udligningsordninger... 3 1.2 Tidsplan for tilskud og udligning... 6 1.3 Valg af budgetteringsmetode...

Læs mere

1.7. Midtvejsregulering af tilskuddet for 2011 m.v... 29 1.7.1. Midtvejsregulering af statstilskuddet for 2011... 29 1.7.2. Modregning vedrørende

1.7. Midtvejsregulering af tilskuddet for 2011 m.v... 29 1.7.1. Midtvejsregulering af statstilskuddet for 2011... 29 1.7.2. Modregning vedrørende Indhold 1. Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem... 3 1.1. Tilskuds- og udligningsordninger... 3 1.2. Tidsplan for tilskud og udligning... 5 1.3. Valg af budgetteringsmetode... 8 1.3.1.

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Generelle tilskud. Økonomiudvalget. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 62 Tilskud og udligning. Specielle bemærkninger til budgettet

Generelle tilskud. Økonomiudvalget. 07 Renter, tilskud, udligning, skatter m.v. 62 Tilskud og udligning. Specielle bemærkninger til budgettet 1.000 k r. B u dg et B u dg et ov ers lag lø be n d e p r iser 2 0 1 3 2 0 1 4 2 01 5 2 0 1 6 U d gi ft 44.17 5 4 4.9 75 45. 702 46.44 5 In d tæ g t 1. 221.40 6 1.21 0.2 74 1.2 08. 690 1. 210.21 9 Refu

Læs mere

Kommunal udligning og generelle tilskud 2014

Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Juni 2013 Kommunal udligning og generelle tilskud 2014 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

2008/1 LSF 189 (Gældende) Udskriftsdato: 4. december Fremsat den 31. marts 2009 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag.

2008/1 LSF 189 (Gældende) Udskriftsdato: 4. december Fremsat den 31. marts 2009 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag. 2008/1 LSF 189 (Gældende) Udskriftsdato: 4. december 2017 Ministerium: Velfærdsministeriet Journalnummer: Velfærdsmin., j.nr. 2009-1183 Fremsat den 31. marts 2009 af velfærdsministeren (Karen Jespersen)

Læs mere

Bilagsoversigt. Bilag 1: Oversigt over udskrivningsgrundlag og skatteprovenu Beregnet på det lokale gennemsnit

Bilagsoversigt. Bilag 1: Oversigt over udskrivningsgrundlag og skatteprovenu Beregnet på det lokale gennemsnit Bilagsoversigt Bilag 1: Oversigt over udskrivningsgrundlag og skatteprovenu 2008-2011 Beregnet på det lokale gennemsnit Bilag 2: Udligning og generelle tilskud Bilag 3 A: Landsudligningen - det samlede

Læs mere

Kommunal udligning og generelle tilskud

Kommunal udligning og generelle tilskud Kommunal udligning og generelle tilskud 2013 Udgivet af: Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf.: 72 26 90 00 Fax: 72 26 90 01 oim@oim.dk www.oim.dk Design: Rosendahls

Læs mere

Udligningsreform Et Danmark i reel balance. Michael Ziegler

Udligningsreform Et Danmark i reel balance. Michael Ziegler Udligningsreform Et Danmark i reel balance Michael Ziegler Udligningssystemets formål Det overordnede formål med udligningssystemet er at tilvejebringe nogenlunde ligelige økonomiske vilkår i alle kommuner.

Læs mere

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 Bevillingsområde 70.70 Renter af likvide aktiver Beskrivelse af opgaver Bevillingsområdet omfatter renter på kommunens kassekredit samt renter af de værdipapirer

Læs mere

Kommunal udligning og generelle tilskud 2016

Kommunal udligning og generelle tilskud 2016 Kommunal udligning og generelle tilskud 2016 Juli 2015 Kommunal udligning og generelle tilskud 2016 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060

Læs mere

Reform af refusionssystemet. - En kort introduktion til reform, udligning og kompensation

Reform af refusionssystemet. - En kort introduktion til reform, udligning og kompensation Reform af refusionssystemet - En kort introduktion til reform, udligning og kompensation Baggrund og disposition Bagom reform: Hvem (forligskreds), hvad (reformen), hvornår (ikrafttrædelse), hvorfor (transparens),

Læs mere

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning

NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 209594 Brevid. 1441678 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer

Læs mere

KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD 2010

KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD 2010 KOMMUNAL UDLIGNING OG GENERELLE TILSKUD 2010 Udgivet af: Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf.: 33 92 93 00 Fax: 33 93 25 18 ism@ism.dk www.ism.dk Design: Schultz Grafisk

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter mv.

Renter, tilskud, udligning, skatter mv. Renter, tilskud, udligning, skatter mv. 70.70 Renter af likvide aktiver 70.72 Renter af lån 70.74 Renter i øvrigt 70.80 Generelle tilskud mv. 70.82 Skatter BEVILLINGSOMRÅDE 70.70 70.70 Renter af likvide

Læs mere

Bilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens

Bilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens Bilag 5 Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens 1 Byen vokser og indbyggerne har det bedre 2 66.000 flere indbyggere i KK Antal indbyggere 580.000 570.172 560.000 540.000 520.000 500.000 480.000

Læs mere

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Landsudligning Hovedstadsudligning Statstilskud (ordinært) Statstilskud (betinget) Korrektion overudligning Tilskud til kommuner med højt strukturelt

Læs mere

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019.

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019. ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 11.august 2015 Økonomibilag nr. 5 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-2-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

UDKAST. Stk. 3. En forskel mellem tilskud og bidrag efter stk. 1 og stk. 2 opkræves fra eller tilbagebetales til alle kommuner efter indbyggertal.

UDKAST. Stk. 3. En forskel mellem tilskud og bidrag efter stk. 1 og stk. 2 opkræves fra eller tilbagebetales til alle kommuner efter indbyggertal. j.nr. 2014-18620 UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Tilpasninger i udligningssystemet som følge af omlægning af refusionssystemet på beskæftigelsesområdet)

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner Enhed Finansiering Sagsbehandler nmj Koordineret med Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner Sagsnr. 2016-2816 Doknr. 341275 Dato 07-04-2016 (Nedlæggelse

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

Notat vedr. Skatter, tilskud og udligning. Budget 2009 og overslagsårene

Notat vedr. Skatter, tilskud og udligning. Budget 2009 og overslagsårene Notat vedr. Skatter, tilskud og udligning Budget 2009 og overslagsårene 2010-12 Økonomiafdelingen Analysegruppen 20. august 2008 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Furesø Kommunes skatter, tilskud

Læs mere

Data ark: Det betyder en mere rimelig udligning for de enkelte kommuner

Data ark: Det betyder en mere rimelig udligning for de enkelte kommuner Data ark: Det betyder en mere rimelig udligning for de enkelte kommuner Dette data ark viser konsekvenserne for alle landets kommuner, hvis tilskud og udligning beregnes ud fra et mere rimeligt udgiftsbehov.

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

2015/1 LSF 180 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar Fremsat den 27. april 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann) Forslag.

2015/1 LSF 180 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar Fremsat den 27. april 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann) Forslag. 2015/1 LSF 180 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2016-2816 Fremsat den 27. april 2016 af social- og indenrigsministeren

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2013 Dato: 16. august 2013 Tlf. dir.: 44776316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1275 Dok.nr: 2013-117504 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet)

(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet) Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 86 Offentligt Enhed Finansiering Sagsbehandler nmj Koordineret med Sagsnr. 2016-9047 Doknr. 432063 Dato 08-12-2016 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2016 - indtægter 17. august 2015 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2016-2019. Sagsid. Konsekvenserne af aftalen mellem KL

Læs mere

Udligning af selskabsskat Midtvejsregulering af tilskuddet for 2010 m.v Midtvejsregulering af statstilskuddet for

Udligning af selskabsskat Midtvejsregulering af tilskuddet for 2010 m.v Midtvejsregulering af statstilskuddet for Indhold 1. Oversigt over det kommunale tilskuds- og udligningssystem...5 1.1. Tilskuds- og udligningsordninger...5 1.2. Tidsplan for tilskud og udligning...7 1.3. Valg af budgetteringsmetode...10 1.3.1.

Læs mere

1. Finansieringssystemet for regionerne

1. Finansieringssystemet for regionerne Indhold 1. Finansieringssystemet for regionerne...3 1.1. Regionernes opgaver...3 1.2. Finansiering af sundhedsområdet...4 1.3. Finansiering af regionernes udviklingsopgaver...5 2. Regionernes indtægter

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 16. august 2014 Økonomibilag nr. 5 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-1-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 171 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 171 Folketinget Lovforslag nr. L 171 Folketinget 2014-15 Fremsat den 25. marts 2015 af økonomi- og indenrigsministeren (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til

Læs mere

Bilag 6 NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering i budget Indhold

Bilag 6 NOTAT. Valg mellem statsgaranti eller selvbudgettering i budget Indhold Bilag 6 NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Dato: 31. august 2015 Valg mellem statsgaranti eller i budget 2016 Sagsnr. - Sagsbehandler: -

Læs mere

Bedre Balance. - de centrale pointer - 62 ud af 64 borgmestre udenfor hovedstadsområdet bakker op om Bedre Balance

Bedre Balance. - de centrale pointer - 62 ud af 64 borgmestre udenfor hovedstadsområdet bakker op om Bedre Balance Bedre Balance - de centrale pointer - 62 ud af 64 borgmestre udenfor hovedstadsområdet bakker op om Bedre Balance Baggrund og anledning Anledning til initiativet var refusionsomlægningen i beskæftigelsesreformen,

Læs mere

Brøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen

Brøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen Brøndby Kommune 26. juli 2013 Centralforvaltningen Økonomiafdelingen Underbilag til Budgetbilag IV Kommunens indtægter 2014-2017 Siden Budgetbilag III fra juni 2013 er økonomiaftalen mellem KL og regeringen

Læs mere

Kommunal udligning og generelle tilskud 2017

Kommunal udligning og generelle tilskud 2017 Kommunal udligning og generelle tilskud 2017 Juni 2016 Kommunal udligning og generelle tilskud 2017 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060

Læs mere

Udligning af udgifter til udlændinge - Mere urimelig end tidligere antaget

Udligning af udgifter til udlændinge - Mere urimelig end tidligere antaget Udligning af udgifter til udlændinge - Mere urimelig end tidligere antaget Allonge til synspunkter til Finansieringsudvalget om udligning af udgifter til udlændinge De 6 østjyske kommuner udarbejdede i

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget Lovforslag nr. L 127 Folketinget 2016-17 Fremsat den 8. februar 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud

Læs mere

Kommunal udligning. - en kort præsentation

Kommunal udligning. - en kort præsentation - en kort præsentation Indenrigsministeriet Juni 2001 - en kort præsentation Udgiver: Tryk: Indenrigsministeriet, Økonomisk afdeling Slotsholmsgade 6, 1216 København K. Juni 2001 Tlf.: 3392 3380 Fa: 3311

Læs mere

Balancen mellem lighed og effektivitet - knivsæggen i udligningssystemet

Balancen mellem lighed og effektivitet - knivsæggen i udligningssystemet Balancen mellem lighed og effektivitet - knivsæggen i udligningssystemet Fremtidens kommunale udligningssystem skal: - være gennemsigtigt og gennemskueligt - målrette de mange særordninger til de virkeligt

Læs mere

BEDRE BALANCE: AFSKAF HOVEDSTADSUDLIGNINGEN...

BEDRE BALANCE: AFSKAF HOVEDSTADSUDLIGNINGEN... BEDRE BALANCE BAGGRUNDSNOTAT 2016 1 BEDRE BALANCE: AFSKAF HOVEDSTADSUDLIGNINGEN... ELLER SAGT PÅ EN ANDEN MÅDE: BEDRE BALANCE VIL UDBREDE HOVEDSTADS- UDLIGNINGEN, SÅ DET HØJE UDLIGNINGSNIVEAU GÆLDER FOR

Læs mere

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder: Bilag 3 september 2014 Økonomiafdelingen Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Læs mere

Oversigtsnotat med hovedbudskaber og argumenter i diskussionen om hovedstadsudligning

Oversigtsnotat med hovedbudskaber og argumenter i diskussionen om hovedstadsudligning Den 18. marts 2016 Oversigtsnotat med hovedbudskaber og argumenter i diskussionen om hovedstadsudligning Arbejdsgruppen bag nærværende notat består af Albertslund, Rødovre, Høje-Taastrup, Ballerup, Egedal,

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2012

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2012 BEK nr 802 af 28/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 20. februar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 1107376 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning er 16. 16. Kommunalbestyrelsen skal ved vedtagelsen af Egedal Kommunes budget for beslutte, hvorvidt Kommunen skal tage imod statsgarantien for skatter, tilskud og udligning, eller om Kommunen skal vælge

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner Lovforslag nr. L 1 Folketinget 2014-15 (2. samling) Fremsat den 3. juli 2015 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud

Læs mere

7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning

7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning 7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning Skatteprocenter I budgetforslaget for 2015 2018 er der budgetteret med ændrede skatteprocenter i forhold til budget 2014, idet: Grundskyldspromillen

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014 Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 30. september 2014 Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen. Nogle

Læs mere

Øk 7 onomi og indkomst

Øk 7 onomi og indkomst 238 7 Økonomi og indkomst 239 240 Sammenfatning I dette kapitel belyses udviklingen i kommunernes økonomi i perioden 2007 2013 samt enkelte sider af udviklingen i borgernes økonomiske situation. Udgangspunktet

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

HVAD ER FORMÅLET MED KAMPAGNEN STOP FORSKELSBEHANDLING NU?

HVAD ER FORMÅLET MED KAMPAGNEN STOP FORSKELSBEHANDLING NU? PI XI BOG I NFORMATI ONOM UDLI GNI NGSI NDSATSEN HVAD ER FORMÅLET MED KAMPAGNEN STOP FORSKELSBEHANDLING NU? Kampagnen har til formål at sikre en mere retfærdig landsudligning. I hovedstaden vil vi gerne

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og udligning

Skatter, generelle tilskud og udligning ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 5 2016 Dato: 11. august 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Sagsid: 25.20.00-S55-1-16 Skatter, generelle tilskud og udligning Indledning

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

2016/1 LSF 127 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juli Forslag. til

2016/1 LSF 127 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juli Forslag. til 2016/1 LSF 127 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juli 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2016-9047 Fremsat den 8. februar 2017 af økonomi- og

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Notat. Budget indtægter. Indledning

Notat. Budget indtægter. Indledning Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2017 - indtægter 17. august 2016 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2017-2020. Vurderingen af indtægtsudviklingen er baseret

Læs mere

Skatteprocenter. Indkomstskat

Skatteprocenter. Indkomstskat Skatteprocenter I budgetforslaget for 2011 14 er der budgetteret med uændrede skatteprocenter i forhold til budget 2010. Skatteprocenterne for Dragør Kommune i 2011 fremgår af nedenstående tabel. Tabel

Læs mere

Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 04.07.2016 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Tabel 1 Skøn for samlet opgørelse af den maksimale udgift for Frederiksberg

Tabel 1 Skøn for samlet opgørelse af den maksimale udgift for Frederiksberg 1. Orientering om aftale om justeringer i udligningssystemet Økonomiafdelingen indstiller, 1. at orienteringen tages til efterretning Beskrivelse af sagen: D. 16. maj indgik Regeringen og Enhedslisten

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Mere rimelig udligning af kommunernes aldersafhængige udgifter

Mere rimelig udligning af kommunernes aldersafhængige udgifter 0 Mere rimelig udligning af kommunernes aldersafhængige udgifter I 2010 fremlagde de 6 østjyske kommuner en kritisk rapport om den generelle udligningsordning, herunder af vægtningen mellem det sociale

Læs mere

07.22.10 Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger.

07.22.10 Investerings- og placeringsforeninger Kontoen indeholder renter og udbytter fra midler placeret i Investerings- og placeringsforeninger. Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning og skatter Den samlede budgetramme for 2015 kan opgøres som følger: Tabel 1. Budget 2015 Funktion Hovedområde (1.000 kr.) Nettoudgifter 2015 BF 2016 BF 2017 BF

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Indledning og sammenfatning. Notat

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Indledning og sammenfatning. Notat Notat Center for Økonomi og Ejendomme Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 06.07.2016 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget Notat Center for Økonomi og Ejendomme Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 18.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune

Læs mere

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering Staben Dato: 21.09.2016 Sagsbehandler: Kim Frandsen Direkte tlf.: 73767643 E-mail: kkf@aabenraa.dk Acadre: 16/7018 BILAG 1 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Overordnet konklusion Under hensyntagen

Læs mere

Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet

Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet I dag er der borgere med sociale udfordringer, som ikke tæller med i udligningen. Kriterierne bør passe til alle kommunetyper,

Læs mere

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra 2007... 3 1.1 Udligningsaftale... 3 1.2 Omlægning med virkning

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet

Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet Til: Økonomiudvalget Fra: Center for Økonomi- og Administration Korrektioner til budget 2016 som følge af refusionsreform samt tilpasninger i tilskuds- og udligningssystemet Baggrund: De foreløbige beregninger,

Læs mere

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering

Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Notat 27. september 2017 Økonomiafdelingen Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering En kommune kan ved hvert budget vælge mellem et statsgaranteret indtægtsgrundlag eller et eget skøn for indtægtsgrundlaget,

Læs mere

Bedre Balance - de centrale pointer -

Bedre Balance - de centrale pointer - Bedre Balance - de centrale pointer - KORA-analyse Ressourcepres: Beregnet som forholdet mellem udgiftsbehov og ressourcegrundlag (inkl. udligning). Jo højere værdi kommunen har på dette indeks, desto

Læs mere

Rimelig Udligning nu.»østjysk rapport om udligning og tilskud«- RESUME -

Rimelig Udligning nu.»østjysk rapport om udligning og tilskud«- RESUME - Rimelig Udligning nu»østjysk rapport om udligning og tilskud«- RESUME - Udligningsordning giver ulige muligheder De seks østjyske kommuner Favrskov, Hedensted, Odder, Silkeborg, Skanderborg og Syddjurs,

Læs mere

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ]

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Internt notatark 2011 Kolding Kommune Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Centralforvaltningen Kvalitet og indkøb Kvalitet og controlling Dato 6. september 2011

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010. Kirkeministeriet Frederiksholms

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2013

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2013 BEK nr 719 af 27/06/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr 1207194 Senere ændringer til forskriften BEK

Læs mere

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering?

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 19. september 2013 UNDERBILAG A TIL BUDGETBILAG VI Indtægter 2014 - statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune har som tidligere år - valget

Læs mere

Balancen mellem lighed og effektivitet. - knivsæggen i udligningssystemet

Balancen mellem lighed og effektivitet. - knivsæggen i udligningssystemet Balancen mellem lighed og effektivitet - knivsæggen i udligningssystemet 1. marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Principperne bag det kommunale finansieringssystem... 4 1.1. Sammenfatning og forslag til ændringer...

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og Analyseafdelingen BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter. 19.

Læs mere

Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen?

Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen. Nogle er mere politiske,

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag):

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag): Vedrørende: Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering 2015 Sagsnavn: Budget 2015-18 Sagsnummer: 00.01.00-S00-1-14 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning: Budget Dato: 22-09-2014

Læs mere

2014/2 LSF 1 (Gældende) Udskriftsdato: 17. februar Fremsat den 3. juli 2015 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann) Forslag.

2014/2 LSF 1 (Gældende) Udskriftsdato: 17. februar Fremsat den 3. juli 2015 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann) Forslag. 2014/2 LSF 1 (Gældende) Udskriftsdato: 17. februar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. Fremsat den 3. juli 2015 af social- og indenrigsministeren

Læs mere

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. Senest revideret 21. december 2015.

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. Senest revideret 21. december 2015. Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 Senest revideret 21. december 2015. Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen.

Læs mere