Rapport. Syv trin// Kom godt i gang med elbiler med erfaringer fra Fredericia Kommune

Transkript

1 Rapport 4 Syv trin// Kom godt i gang med elbiler med erfaringer fra Fredericia Kommune

2

3 Målet om fossil uafhængighed vil fremover være det overordnede og styrende for hele udviklingen i energisektoren, men vil også bidrage til løsningen af tidligere fastsatte målsætninger: Vedvarende energi skal udgøre mindst 30% af energiforbruget og 10% af energiforbruget i transportsektoren i 2020, jf. Danmarks forpligtelse under EU s VE-direktiv. Danmark skal være blandt de 3 lande med størst vækst i andelen af vedvarende energi frem mod 2020, samt være blandt de 3 lande med højest energieffektivitet i 2020 fra regeringens energipolitiske redegørelse 2011

4 NORDISK MILJØMÆRKNING e e DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Vi investerer i din fremtid Syv trin: Kom godt i gang med elbiler med erfaringer fra Fredericia Kommune I samme serie er i august 2009 udkommet 0: Datarapport Antropologisk feltstudie i forbindelse med projekt etrans, gennemført og bearbejdet af antropologerne.com 1: Statusjægeren//Pragmatikeren//Rationalisten//Designelskeren//Storby Bohemen//Miljøets Vogter//Teknikentusiasten En designhåndbog til markedet for elbiler I 2011 er udkommet 2: Danskerne er klar til elbilen et kvantitativt studie blandt 1022 danske bilbrugere 3: Opladning af elbiler en global status med anbefalinger og designforslag 1. udgave, 1. oplag 2011 Forfattere: Eva G:dotter Jansson og Anne-Mette Clausen, etrans, Jette Kjær og Gitte Davidsen, Fredericia Kommune Redaktion: Kirsten Bohl, etrans, og Henriette Viese, Fredericia Kommune Billedredaktion og korrektur: Anette Flinck Fotos: Ole Olsen, Fredericia Kommune m.fl. Omslag og grafisk tilrettelæggelse: JE;SU/Gul Stue Udgivet af etransprojektet, Designskolen Kolding, i samarbejde med Fredericia Kommune ISBN: Papir: CoCoon Offset Trykt hos: Silkeborg Bogtrykkeri Copyright: etrans, Designskolen Kolding All rights reserved Vi investerer i din fremtid Fotografisk, mekanisk, digital eller anden form for gengivelse fra denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Copy-Dan og Undervisningsministeriet. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er uddrag til brug i anmeldelser og omtaler. 541 Tryksag 469

5 Rapport 4 Syv trin// Kom godt i gang med elbiler med erfaringer fra Fredericia Kommune

6

7 // indholdsfortegnelse 1. Forord // 06 ved projektleder Mette Mikkelsen, etrans 2. De syv trin // Frontløberkommunernes erfaringer // Syv trin mod en elbilsflåde // TRANSPORTOPTIMERING I FREDERICIA KOMMUNE // Elbiler i Fredericia Kommunes vognpark // Medarbejdernes ris og ros sikrede projektet en god start // Begejstringskampagne skal skabe positiv stemning om nye elbiler // råd fra brugere // 50 Råd fra erfarne, kommunale brugere // succes I Trekantområdet // 54 Trekantområdet skal være foregangsregion // Sådan gør andre // Københavns Kommune: 85% af kommunens personbiler skal i 2015 køre på enten el eller brint // Energi og elbiler kan tiltrække erhvervsudvikling og vækst // Frederiksberg Kommune indgår kontrakt med det Økologiske Råd om en grønnere bilpark // 62

8

9 // Ren win-win med 25% besparelse og 10% elbiler Elbilen er en spændende teknologi, der sparer os for både udstødningsgasser og trafiklarm, og samtidig er elbilen med til at fremme produktionen af grøn strøm. Det er ren win-win for alle. Det siger Lars Ejby Pedersen, der er formand for Teknisk Udvalg i Fredericia Kommune. etrans og Fredericia Kommune gik i gang med sit transportoptimeringsprojekt med et håb om, at det ville ende som en win-win. Men selv i de mest optimistiske øjeblikke havde vi ikke troet på, at resultatet ville blive så overbevisende: Fredericia Kommune kan spare op mod 25% af omkostningerne på sin vognpark om året, hvilket giver mulighed for, at kommunen kan vælge at udskifte biler, så hver 10. bliver en elbil uden merudgifter. Fredericia Kommune har en ambition om at være en grøn kommune med fokus på energi og klima. I 2008 indgik kommunen en klimapartnerskabsaftale med DONG Energy, og i 2009 underskrev kommunen en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at reducere kommunens CO2-udledning med 2% om året. Samme år gik Fredericia Kommune med som partner i det treårige etrans-projekt, der skal gøre elbilen til en kommerciel succes i Danmark. etrans har i høj grad arbejdet på at få privatbilister til at elske elbilen og har udarbejdet en designguide for, hvordan man kan nå de syv danske bilisttyper med design af produkter, services og kommunikation. Med transportoptimeringsprojektet i Fredericia og denne rapport imødekommer vi et stort behov i netværket omkring elbiler. Der er den generelle opfattelse, at kommunerne vil være nogle af de første til at implementere elbiler i deres flåder, ganske enkelt på grund af det politiske krav om en CO2-reduktion. Allerede i etrans første antropologiske studier så vi, at kommuner og virksomheder har andre udfordringer end private med at køre på el. I samarbejde med Fredericia Kommune kunne denne indsigt efterprøves, og en hel række konsekvenser ved den umodne teknologi blev afdækket og italesat med hjælp fra Trafikstyrelsen, Energistyrelsen og Dansk Transportoptimering A/S, som vi skylder megen tak. Megen grundlæggende viden og inspiration kom fra nogle af frontløberne i kommunerne også de skal have tak for både deres engagement i sagen og for deres indsats for at hjælpe andre i gang. Denne rapport beskriver processen og resultaterne, og håbet er, at andre kommuner og virksomheder kan bruge den som inspiration og manual for deres arbejde med at indføre elbiler i deres flåde. Rådene er meget konkrete, og vigtige erfaringer går igen både i Fredericia og de øvrige kommuner: Inddrag slutbrugerne allerede fra den spæde begyndelse. Brug den nødvendige tid på kortlægningen, analysen og de økonomiske og miljømæssige beregninger. Gennemtænk logistikken og gør jer det klart, hvordan I vil sikre, I har el nok. Og hvilken el I vil satse på. I Fredericia-projektet er vi nu så langt, at vi kan starte en begejstringskampagne, der skal give medarbejderne viden om og lyst til at køre elbiler. Vi mærker interesse fra andre kommuner, regioner og virksomheder og glæder os over alle de mange positive elbilsnyheder for øjeblikket. Des bedre teknologien bliver, og desto billigere bilerne bliver, des lettere bliver det at få medarbejderne til at tage elbilen og derved nå det endelige mål: At få en renere, sundere og mindre støjende kommune at bo i. Mette Mikkelsen Projektleder etrans Rapport 4 // 7

10

11 // 2.1 Frontløberkommunernes erfaringer Blod, sved og tårer men også glæder Når den moderne danske elbilshistorie skal skrives, vil en række danske kommuner få en velfortjent ros for at være gået forrest. For at have påtaget sig udgifterne og besværet i kampen for at få reduceret CO2- belastningen, forureningen og støjen i byerne. For at have gjort sig de erfaringer, der nu vil gøre det langt lettere for alle andre at komme i gang med at indkøbe elbiler og opbygge elbilsflåder. I etransprojektet har vi med beundring lyttet til de ansvarlige i kommunerne, som har fortalt om deres pionerindsats, om blodet, svedet og tårerne, men også glæderne og sejrene. Deres største problem har været økonomien: Elbiler er langt dyrere end konventionelle, og i sparetider har det været vanskeligt at forsvare elbilskøb over for borgerne. Andre startvanskeligheder har været særlig knyttet til en umoden teknologi og ombyggede elbiler, som allerede nu er ved at være fortid, men de har også handlet om medarbejdernes usikkerhed og nogle gange også modvilje og om i det hele taget, som én sagde, at føle det som at stå som Moses ved Det Røde Hav. Hvad gør vi dog nu? Det politiske budskab har været klart: Skal CO2-udslippet mindskes, må de konventionelle biler skiftes ud, hvor det er muligt. Derfor har de ansvarlige i kommunerne løbende fundet løsninger, og de har fået hjælp af ildsjæle dem vi i etrans har døbt Teknikentusiasterne som har nydt at løse de teknologiske udfordringer og påtaget sig at hjælpe nye elbilister i gang. I en række workshops har disse mennesker øst ud af deres erfaringer og refleksioner, og det er på baggrund af dem, denne guide er udarbejdet. Denne værdifulde samling af erfaringer er også indgået i etrans, Fredericia Kommune og Dansk Transportoptimerings store optimeringsanalyse, der beskrives i denne rapport. Rapport 4 // 9

12 Det er en dejlig ren fornemmelse at lade op med el i modsætning til at fylde diesel eller benzin på Processen mod de syv trin Det første skridt i processen mod de syv trin var en kortlægning af de kommuner i Danmark, som kører eller tester elbiler. Derefter tog designantropolog Eva G:dotter Jansson og industriel designer Anne-Mette Clausen fra etrans med i elbilen, da den blev testet af hjemmeplejere i Fredericia Kommune. De observerede, hvad bilisterne fandt godt og dårligt ved at køre i elbil. De registrerede adfærd, følelser etc. og fik også nyttig viden via et spørgeskema til de hjemmeplejere og andre medarbejdere i kommunen, som testede bilen. etrans arrangerede derefter en workshop i samarbejde med Trafikstyrelsen, Energistyrelsen og Kommunernes Elbilsnetværk med repræsentanter for 19 kommuner og 2 regioner, hvor gode og dårlige erfaringer med at introducere elbiler i kommuners virksomheder blev samlet op. Med analysen af materialet fra workshoppen som udgangspunkt fortsatte arbejdet i form af en co-creation sammen med frontløberkommunerne København, Esbjerg, Holbæk, Fredericia og Kolding. Baseret på kommunernes erfaring og viden fik vi skabt et grundlag for at beskrive de elementer, vi kan anbefale andre at følge før og under opbygningen af en elbilsflåde. Denne guide bygger på de kommunale ildsjæles og i høj grad også Frederiksberg Kommunes medarbejderes blod, sved og tårer, glæder og sejre. Stor tak for indsatsen og engagement med at dele erfaringer og gode ideer. 10 // Rapport 4

13 Eksempel på centrale aktører i en kommune Brugere i alle berørte afdelinger Kommunalpolitikerne Indkøber/ materielansvarlig Kommunens elbilsprojekt De miljøansvarlige Kommunal bilservice og vedligehold Den energiansvarlige Trafikplanlæggere Kommunens administrative ledelse Rapport 4 // 11

14 Når Trekantområdet skal reducere det fossile energiforbrug til transport, vil den kollektive trafik spille en mindre rolle end fx i Hovedstaden. Den vej, vi må gå, er derfor både at udnytte bilerne bedre og at introducere elbiler. Så erfaringerne fra Fredericia kan bruges umiddelbart Susanne Krawack, direktør for TRIN, Trekantområdets Innovationsforum

15 // 2.2 syv trin mod en elbilsflåde 1. Sammensæt et udviklingsteam 2. Kortlæg den eksisterende bilpark og jeres arbejdsgange 3. Analyser den eksisterende bilpark og jeres reelle kørselsbehov med fokus på den samlede transportløsning i kommunen/virksomheden Herunder den eksisterende bilparks påvirkning på miljøet 4. Skiftet til elbiler Økonomi Infrastruktur for opladning 5. Tag stilling til, hvordan I vil sikre elforsyningen 6. Skab accept og ejerskab hos medarbejderne 7. Skab et positivt forløb under implementeringen 1. Sammensæt et udviklingsteam Start med at sammensætte et udviklingsteam ud fra en erkendelse af, at brugerdreven innovation er et fantastisk redskab ved indførelse af ny teknologi. Ender jeres analyser med at vise, at elbiler ikke er egnede hos jer, har I ikke spildt tiden, men introduceret en arbejdsform, der giver mening i meget andet udviklingsarbejde. Erfaringen fra nogle af de kommuner/virksomheder, der er i gang, er, at der max. skal være tre personer i den overordnede projektgruppe. Derved bevares overblikket, engagementet og en optimal kommunikation. Lad udviklingsteamet identificere hvilke aktører i hvilke afdelinger, som berøres af udviklingen og husk at få slutbrugerne med helt fra starten. Disse skal inddrages og samarbejde på tværs omkring opgaven i et tværgående team af interessenter. 2. Kortlæg den eksisterende bilpark og jeres arbejdsgange Hvor mange og hvilke køretøjer er der i kommunen pt.? Hvordan er kørselsmønstret i hver afdeling (antal km pr. bil/pr. dag/pr. år)? Hvordan er kørslen geografisk fordelt? I hvilke afdelinger benyttes hvilke biltyper? 3. Analyser den eksisterende bilpark og det reelle kørselsbehov med fokus på den samlede transportløsning i kommunen/virksomheden Hvad er de forskellige afdelingers reelle kørselsbehov? Frasorter nice fra need Hvilke biltyper (lastvogne, varevogne etc.) er der behov for? Hvilke afdelinger vil være bedst egnet til omlægning til elbiler pga. kørselsbehov, geografi etc.? Hvor få biler kunne man optimalt nøjes med? Kan der spares penge gennem optimeringen, som kan investeres i elbiler og derved billiggøre/udgiftsneutralisere skiftet? Rapport 4 // 13

16 Det er rart, at man ikke skal på tanken, men kan lade op på arbejdspladsen. Det sparer tid Dansk Transportoptimering A/S konkluderer ud fra de nuværende indkøbs- og leasingpriser, at Biler med en udnyttelsesgrad på under 3 timer om dagen kan fjernes fra bilparken Biler, som kører op til 120 km. om dagen, kan udskiftes med elbiler Biler i hver kategori, som kører km/år og mere, med fordel kan ombyttes til elbiler. (Beregnet i 2010-priser). Kan bilparken optimeres på andre måder, fx ved at skabe en delebilsordning eller ved at indføre el-cykler i nogle afdelinger i sommerhalvåret? Analyser den miljømæssige påvirkning af den eksisterende bilpark Beregn CO2-udslippet fra den eksisterende bilpark pr. år for hver kategori af køretøjer Beregn hvor mange elbiler, kommunen/virksomheden skal have for at opnå den ønskede effekt i forhold til vedtagne planer/ønsker om reduktion af CO2-udslippet. 4. Skiftet til elbiler Økonomi Et skifte til elbiler indebærer investeringer og udgifter til mere end bilerne: Ladestandere, parkeringspladser til elbiler, opgradering af elnettet, uddannelse af personale, infrastruktur osv. Dertil kommer, at elbilerne er dyre i indkøbspris, men til gengæld billige at køre i og simplere konstruerede, så de kræver langt færre reparationer. (40% besparelse, siger elbilsforhandlerne. Teknologisk Instituts bud er en reduktion på 50% fra ca. 2015, når masseproduktionen og systematisk kvalitetskontrol er slået igennem.) Derfor må man beregne udgifter over et længere tidsrum, mindst fem år, for at få et retvisende indtryk af økonomien. Opmærksomhedspunkter Tjek rækkevidde, batteriets levetid, driftsikkerheden, leveringsgaranti (mange har haft dårlige erfaringer med sen levering), serviceansvar, andre garantier mm. Undersøg hvad der bedst kan betale sig: At lease eller købe de konkrete elbiler? Er der evt. særlige afbetalingstilbud i forbindelse med leasing? Ved køb af ombyggede biler må afklares, hvem der tager ansvar ved defekt bilproducenten eller den, der har bygget bilen om. Vær opmærksom på ekstraudgifter til Opgradering til højere elspænding Materiale og udstyr til opladning Uddannelse af personale 14 // Rapport 4

17

18 Vedvarende energi i dag udgør omkring 20% af det endelige energiforbrug efter mere end 20 års omfattende energipolitisk indsats fra regeringens energipolitiske redegørelse % CO2 reduktion i transportsektoren i 2050 i forhold til 1990, lyder målsætningen i EU Kommissionens hvidbog om bæredygtig transport

19 Besparelsesmuligheder ved skiftet Lavere udgifter til vedligeholdelse Særlig serviceaftale, måske med uddannelse af personale Parkeringsafgifter i byen Man sparer tid/penge, fordi man lader op på arbejdspladsen og ikke ved en tank Afgiftsfritagelser Beregn potentialet i at generere egen vedvarende grøn el til elbilerne ved at installere solceller eller husstandsmøller. Skab infrastruktur for opladning Hvordan skal infrastrukturen være? Opladning Hvor i vores område skal der være Normalladning (6-8 timer)? Hurtigladning (3 timer)? Lynladning (15-20 min.)? Induktion og prisen for det? Og hvad vil udgiften være for de enkelte typer? (ved 5, 10, 15 etc. biler) Hvad er prisen på el dag/nat? Hvor skal der være parkering for elbilerne? Service Vær opmærksom på, at der i dag ikke findes autoriserede elbilsværksteder i Danmark. Hver kommune må derfor beslutte, om den vil outsource eller etablere eget værksted med mekanikere og elektrikere tilknyttet. Beregn udgifter til indkøb af værkstedsudstyr og uddannelse/nyansættelse af personale, hvis valget faldet på at etablere eget værksted. Beregn prisen på vedligeholdelse af fx 5, 10 og 15 biler stordriftsfordelene kan være betydelige. 5. Tag stilling til hvordan I vil sikre elforsyningen Opladningssystemet til elbiler stiller bestemte tekniske krav. Se på: Hvilken spændingsstyrke er der brug for? Er der tilstrækkeligt med el? Er ledningsnettet gearet til belastningen? Hvad er prisen for el? Hvad er prisen for en opgradering? Hvordan skal infrastrukturen være? Er ønsket en mere miljøvenlig bilpark, må man satse på grøn strøm. Undersøg og skab mulighed for at få tilstrækkelig adgang til grøn og intelligent opladning. Undersøg prisen på en udvidelse af elkapaciteten. Overvej selv at generere vedvarende grøn el til elbilerne ved at installere solceller eller husstandsmøller. Skab et bookingsystem, hvor opladningsperioden kan sammentænkes med brugen af elbilerne. Nogle har gode erfaringer med at skabe et system på hjemmesiden. 6. Skab accept og ejerskab hos medarbejderne Efter den nødvendige kortlægning, analyse og beslutning om at indføre elbiler skal I gennemføre en workshop, hvor I nøje overvejer, hvorfor I vil indføre elbiler. Diskutér, formulér og skriv argumenterne og bevæggrundene ned. I praksis har det vist sig, at ikke kun den afdeling, der vil indføre elbiler (oftest miljø-, teknik- eller vej- og parkafdelingen) skal involveres. Alle, der på nogen måde får at gøre med elbilerne, skal med, fx også indkøbsafdelingen. Sker det ikke, kan overgangen blive meget vanskelig. Erfaringerne andre steder fra er, at uden en grundig introduktion og brugerinvolvering vil elbilerne altid være dem, der sidst bliver taget i Rapport 4 // 17

20 Det er dyrt at være forsøgskanin, så vi lurepasser lidt. Hvilke kommuner går først? en flåde. Da bilen er et arbejdsredskab, vil kun begejstrede medarbejdere give ny teknologi den chance, der er brug for. Meget forståeligt: Også bilister har en indbygget konservatisme og usikkerhed ved det ukendte. Så gør elbilerne kendt og medarbejderne fortrolige med dem! De helt store besparelser kommer, desto mere bilerne bliver brugt. Involver medarbejderne i god tid og giv dem gerne mulighed for at påvirke bilernes udseende og indretning ved deltagelse i udvælgelsesprocessen, ved test af elbiler og lignende. Start projektet med at invitere til et uformelt møde, hvor de involverede parter kan mødes og tale om forventninger og forestillinger, der kan be- og afkræftes. Engager medarbejderne i opladningsrutiner, planlægnings- og bookingsystem etc. Sørg for at uddanne personale og undervis dem i kørsel og sikkerhed. Etabler en køreuddannelse specielt bør undervises i vinterkørsel med vinterdæk og i økonomikørsel. Giv undervisning i de tre ting, man bruger energi til i en elbil: Rullemodstand, vindmodstand og bevægelsesenergi og lær medarbejderne at udnytte, at bevægelsesenergien, når man bremser, ryger tilbage i batteriet. Skab accept og ejerskab ved fx at udnævne elbils-ambassadører, der selv kører elbiler, og som hjælper nye kolleger i gang. Fredericia starter med en begejstringskampagne måske det også var en ide hos jer. 7. Skab et positivt forløb under implementeringen Når implementeringen er i gang, og de første elbiler er i bilflåden, er det vigtigt, at brugerne får mulighed for at dele erfaringer og ideer med hinanden og projektteamet. Ideer og erfaringer tages til efterretning, og elementer reguleres tilsvarende. Flere har gode erfaringer med at etablere brugergrupper og dele erfaringer og oplevelser fra elbilkørsel på kommunens/virksomhedens hjemmeside. Hav fokus på behovene hos de medarbejdere, som i hverdagen skal bruge bilen som arbejdsredskab og er afhængige af, at den fungerer. Sørg for et godt beredskab omkring bilen, som kan hjælpe, hvis den ikke fungerer. Dette beredskab skal være på niveau med det, der eksisterer omkring konventionelle biler, og i en opstartsfase må man overveje, om den nye teknologi skal udløse færre arbejdsopgaver for dem, der skal bruge bilen. Hold også medarbejderne i netværket omkring bilen orienteret i implementeringsfasen og sørg for, at de er klædt på til at håndtere den nye teknologi. Og vis og fortæl om, at I kører i elbiler. Som en medarbejder i Fredericia sagde: Marker på bilerne, vi kører grønt. Hvorfor ikke vise det, når kommunen gør noget godt og sundt for sine borgere? 18 // Rapport 4

21

22 RANSPORTOPTIMERING

23 Samarbejdet med etrans Det har været spændende og udfordrende at samarbejde med en række aktører fra Designskolen Kolding i etrans-projektet. Som kommune har vi en meget praktisk tilgang til elbiler hvad er muligt, og hvordan gør vi det bedst for brugerne. Designskolen har lært os at kigge mere på designet altså hvordan gøres elbilen lækker, så alle vil elske at køre i den. Det har givet os læring, som vil kunne bruges i rigtig mange andre sammenhænge, når ny teknologi skal implementeres i organisationen. I etrans har vi konkret samarbejdet omkring den overordnede projektudvikling, men også under de enkelte arbejdsopgaver. For eksempel lejede vi i en tidlig fase nogle elbiler for at finde ud af, om de vil kunne fungere i hjemmeplejen. Vores meget praktiske tilgang fra kommunen var at indsamle data hvor langt kører bilen rent faktisk, hvor lang tid tager den om at lade op, hvordan påvirker vejret disse parametre osv.. Designskolen havde en helt anden tilgang, nemlig at tage med hjemmeplejerne ud på arbejde og se, hvordan elbilen i virkeligheden fungerer for brugerne, og hvad der muligvis kunne forbedres. Det er et typisk eksempel på, at vi har haft forskellige tilgangsvinkler til den i princippet samme arbejdsopgave, og der er ingen tvivl om, at resultatet bliver langt bedre på denne måde.

24 // 3.1 Elbiler i Fredericia Kommunes vognpark Fredericia Kommune har i gennemført et transportoptimeringsprojekt, hvor hele kommunens vognpark er blevet kortlagt og analyseret i detaljer. Formålet var at undersøge muligheden for at introducere elbiler i vognparken omkostningsneutralt, og resultatet blev overraskende godt. I det følgende beskrives, hvad projektet handlede om, hvordan processen skred frem, hvilke overvejelser der lå bag, og hvordan Fredericia Kommune planlægger at gøre elbilkørsel til en succes blandt medarbejderne. 1. Baggrund Fredericia Kommune har en ambition om at være en grøn kommune med fokus på energi og klima. I 2008 indgik kommunen derfor en klimapartnerskabsaftale med DONG Energy, og i 2009 underskrev kommunen en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at reducere kommunens CO2-udledning med 2% om året. Fredericia Kommune har på den baggrund iværksat en række tiltag, som skal være med til at nedsætte CO2-udledningen. Der er blandt andet sat fokus på bæredygtig adfærd hos kommunens medarbejdere og på energirenovering af kommunens bygninger, ligesom der er lavet initiativer, der retter sig mod erhvervslivets og borgernes energiadfærd og -forbrug. På nationalt plan anvender transportsektoren omkring 32% af den samlede energi, der produceres og importeres, og derfor er transportområdet et vigtigt fokusområde i forhold til CO2-reduktion generelt. Fredericia Kommune er derfor også med i initiativer, der skal bidrage til at fremme udviklingen af mere klimavenlig transport, herunder konvertering af biomasse til naturgas til brug for blandt andet transportsektoren, flytning af transport fra biler til offentlig transport og cykler samt introduktion af elbiler. Kort efter underskrivelse af aftalen med Danmarks Naturfredningsforening blev der indgået en aftale om at deltage i etrans-projektet. Formålet med Fredericia Kommunes deltagelse er at undersøge, hvordan elbiler kan introduceres i en kommune, og dermed være med til at bane vejen for elbiler i Danmark. I tider, hvor der i kommunerne dagligt fokuseres på at finde effektiviseringsløsninger, er det ikke let at skabe det økonomiske grundlag for at indkøbe elbiler, da de stadig er markant dyrere i indkøb end almindelige benzin- og dieselbiler. Samtidig er der reelt ingen erfaringer med, hvad omkostningerne på elbilerne er over en længere tidsperiode, når driftsomkostninger m.m. regnes med. I etrans-projektet blev det derfor besluttet, at vejen til at gøre elbiler interessante for Fredericia Kommune var at undersøge, hvor mange elbiler det kunne lade sig gøre at introducere omkostningsneutralt i kommunens vognpark over en 5-årig periode. Midlet var at lave en tilbundsgående kortlægning af, hvordan kommunens vognpark er sammensat og bliver udnyttet, og derigennem finde mulige besparelser. Projektet blev sat gang i efteråret 2010 og gik i daglig tale under navnet transportoptimeringsprojektet. 22 // Rapport 4

25

26 2. Transportoptimeringsprojektet Udgangspunktet var, at ejerskab, styring og vedligehold af kommunens vognpark var spredt ud på mange afdelinger. Der var derfor en forventning om, at en systematisk og grundig kortlægning af alle køretøjer og kørselsmønstre ville afsløre muligheder for besparelser på vognparken og derigennem skabe økonomi for introduktion af elbiler. Transportoptimeringsprojektet blev i praksis gennemført af to medarbejdere i Natur & Miljø-afdelingen i samarbejde med en medarbejder i Fredericia Erhvervsudvikling, der fungerer som projektleder for kommunens engagement i etrans. Der blev desuden tilknyttet en ekstern konsulent fra Dansk Transportoptimering A/S, fordi der var brug for at udvikle en metode til, hvordan vognparken og dens anvendelse kunne kortlægges tilstrækkeligt grundigt. Fredericia Kommune havde ikke kendskab til andre kommuner, der havde gennemført en tilsvarende øvelse, så der var behov for at trække på specialviden fra det private, hvor en lignende metode med succes har været anvendt i transportvirksomheder. Det var et mere omfattende arbejde at gennemføre kortlægningen end forventet, men til gengæld blev resultatet overraskende godt. Der dukkede hele tiden nye muligheder op, som skulle forfølges, og det endte med at blive et innovativt projekt, der viste, at Fredericia Kommune har et besparelsespotentiale på op mod 25% af omkostningerne på sin vognpark om året. Det betyder, at det alt andet lige ville være muligt at indfase op mod 10% elbiler i vognparken uden at tilføre ekstra midler til området. En optimering af vognparken ville samtidig muliggøre, at kommunens CO2- udledning på den interne transport blev reduceret med 20%. Fredericia Kommune har som mange andre kommuner haft sine tvivl om muligheden for at indføre elbiler, hvilket skyldes både økonomi og usikkerhed omkring elbilens tekniske formåen. Med transportoptimeringsprojektet er det imidlertid lykkes at finde en metode, der gør det realistisk at introducere elbiler som en del af vognparken. Det tog omkring tre måneder at gennemføre selve kortlægningen og analysen af vognparken, og herefter er der lagt kræfter i at lave en konkret handlingsplan. I det følgende beskrives de forskellige trin under kortlægningen samt resultaterne af den. 3. Kortlægning Da kortlægningsarbejdet gik i gang, var det første skridt at få et samlet overblik over, hvad kommunen har af biler, minibusser, varevogne og lastbiler. En kommune er en kompleks organisation med mange adskilte afdelinger økonomisk, fagligt og administrativt og når det kommer til indkøb og vedligehold af biler, har der i store dele af organisationen været tradition for, at de enkelte afdelinger selv varetager opgaven. Det er også naturligt, at styringen af kørslen foregår på forskellig måde afhængigt af den enkelte afdelings behov. Der er fx forskel på at skulle køre ud til borgere, køre rundt for at indsamle genbrugseffekter eller køre ud for at vedligeholde kommunens arealer. 24 // Rapport 4

27 Projektet er et godt eksempel på, at det betaler sig at turde tænke nyt og anderledes Thomas Banke, borgmester, Fredericia Kommune Spørgsmålet var derfor, hvordan der overhovedet skulle tages hul på opgaven, og svaret lå i bilforsikringerne. Kommunens forsikringsafdeling lavede en liste over samtlige biler, som kommunen betalte forsikring på. Udover police- og registreringsnumre på de enkelte biler indeholdt listen også oplysninger om, i hvilken afdeling i kommunen de enkelte biler hørte til. Opgørelsen viste, at Fredericia Kommune ejer 170 køretøjer, og heraf blev 134 udvalgt til kortlægning i projektet. De biler, som ikke blev medtaget, var Fredericia Brandvæsens udrykningskøretøjer samt andre biler, for hvilke det ikke gav mening at se på kørselsmønstre, eller hvor der ikke var mulighed for optimering, fordi bilen ikke ville kunne undværes det pågældende sted. Det gjaldt fx nogle minibusser, der bruges til taxakørsel for kommunens borgere. Af ressourcemæssige årsager blev det også besluttet, at medarbejderes kørsel i egne biler ikke skulle indgå i undersøgelsen. Køretøjer i projektet intern transport Benzin 3 44 Diesel De 134 køretøjer var fordelt på følgende afdelinger: Enhed Lastbil Personbil Stor personbil Varebil Total Brandvæsenet/puljebiler Brandvæsenet/busser 6 6 Ejendomscentret Entreprenørgården Genbrugscentret Hjælpemiddelafdelingen 3 3 Jupitervej 3 3 ProAktiv Støttecenter Fynsgade 4 4 Ungdomskollegiet Madsby Legepark 3 2 Misbrugscentret 2 2 Plejecentre Rådhuset Serviceafdelingerne 5 5 Specialskoler 5 5 Uddannelsescentret Virksomheden Fredericia 4 4 Plejen Hovedtotal Lastbil Personbil Stor personbil Varebil Rapport 4 // 25

28 Det var et mere omfattende arbejde at gennemføre kortlægningen end forventet, men til gengæld blev resultatet overraskende godt. Der dukkede hele tiden nye muligheder op, som skulle forfølges, og det endte med at blive et innovativt projekt, der viste, at Fredericia Kommune har et besparelsespotentiale på op mod 25% af omkostningerne på sin vognpark om året. Det betyder, at det alt andet lige ville være muligt at indfase op mod 10% elbiler i vognparken uden at tilføre ekstra midler til området. En optimering af vognparken ville samtidig muliggøre, at kommunens CO2-udledning på den interne transport blev reduceret med 20%

29 Centrale afdelinger Fredericia Brandvæsen Fredericia Brandvæsen er i modsætning til brandvæsenet i de fleste andre kommuner en del af den kommunale organisation. Udover den primære opgave med brand og redning har Fredericia Brandvæsen opbygget flere forretningsområder med ydelser, der sælges internt i kommunen. Brandvæsenet har blandt andet egen brændstoftank og et værksted, hvor det vedligeholder dets egne 26 redningskøretøjer samt halvdelen af kommunens øvrige køretøjer, herunder alle biler i Plejen. Plejen Plejen er det område, der råder over den største bilflåde i kommunen. Umiddelbart inden starten af transportoptimeringsprojektet havde Plejen selv været i gang med at kortlægge og skabe sig et overblik over dens biler og havde fået bevilliget et større beløb til at udskifte den ringeste tredjedel af bilerne ved indkøb af nye og mere miljørigtige biler i Entreprenørgården Entreprenørgården er hjemadresse for alle kommunens entreprenørmaskiner og -køretøjer. Den har egen brændstoftank og eget værksted med ekstern bemanding. Genbrugscentret Genbrugscentret indsamler papir, pap, poser, flasker, metal, møbler og tøj og kommer én gang hver måned rundt til samtlige adresser i hele kommunen. Centrets køretøjer er store og tunge og meget synlige i gadebilledet. Efter køretøjerne var identificeret, skulle der indsamles data om de enkelte biler. Det var vigtigt at sikre, at der blev spurgt til alle relevante forhold. Der var naturligvis de oplagte spørgsmål omkring bilens alder, stand og kørselsmønstre, men også andre faktorer som vedligehold, autohjælp og organisering var vigtige at få belyst. Samtidig blev de afdelinger, som spiller en særlig rolle i forhold til kommunens vognpark og kørsel, identificeret, og der blev senere lavet uddybende interviews med lederne herfra. Det første trin under dataindsamlingen var at sende listen med alle registreringsnumre til Trafikstyrelsen, som har samme adgang til bilernes tekniske oplysninger som Skats Motorkontor. Det gav en række gode oplysninger at starte kortlægningen på: Bilernes fabrikat, model, variant og stelnummer Bilens første indregistreringsdato samt hvornår den blev erhvervet af kommunen Typegodkendelses nr. EU typegodkendelses nr. Anvendelses nr., Art nr. og Art tekst Drivmiddel Km/literen Dato for seneste synsgodkendelse Km (tusind) ved seneste syn Køretøjets afmeldelsesdato i CRM CRM markering for Partikelfilter Sammen med den eksterne konsulent fra Dansk Transportoptimering A/S vurderede projektgruppen, hvad der yderligere var brug for Rapport 4 // 27

30 Det er positivt, at Fredericia arbejder så intenst med netop transportområdet, og at kommunen velvilligt deler ud til andre af de erfaringer, der er opnået Niels-Anders Nielsen Leder af Center for Grøn Transport, Trafikstyrelsen af oplysninger om hvert enkelt køretøj, samt hvilke af oplysningerne fra Trafikstyrelsens dataark, der var relevante for kortlægningen. Alle oplysninger blev lagt ind i et stort oversigtsark. Udover data fra Trafikstyrelsen skulle følgende oplysninger findes frem: Køretøjets hjemadresse Ansvarlig afdeling/person for de enkelte køretøjer Vedligeholdsadresse (ekstern mekaniker eller brandstationens eller Entreprenørgårdens værksted) Aktuel kilometerstand inkl. dato for denne aflæsning Brændstofforbrug Indkøbspris Salgspris (vurdering) Afgifter (vægt/grøn afgift) Serviceomkostninger (vedligehold) Skader (ikke betalt af forsikring) Diverse (vejhjælp etc.) Fredericia Brandvæsen havde opgaven med vedligehold på halvdelen af vognparken og havde oprettet en database over denne del af bilerne. Herfra kunne hentes oplysninger om brændstofforbrug og omkostninger til reparationer. De resterende biler var spredt rundt i organisationen, og det var et større puslespil og detektivarbejde at finde alle de nødvendige oplysninger. Dertil kom, at der også skulle kortlægges kørselsmønstre for alle biler. Oplysninger om priser og afgifter Kommunens økonomiafdeling fremskaffede oplysninger om indkøbsprisen på hver enkelt bil. For at bedømme den aktuelle værdi af vognparken var det imidlertid også vigtigt at kende den aktuelle salgspris, og den blev vurderet ud fra en sammenligning med tilsvarende biler til salg på Oplysninger om afgifter var meget besværlige at finde, da de ikke var samlet noget sted. Projektgruppen måtte derfor kontakte alle involverede enheder, som brugte en del tid på at fremskaffe de nødvendige tal. 28 // Rapport 4

31

32 Skema til registrering af kørselsmønstre Køretøj registreringsnummer: Enhed / afdeling: Fast kørsel: Ad hoc kørsel: Aktivitet Start dato: Start kl: Start adresse: Slut dato: Slut kl: Slut adresse: Aktivitet Start dato: Start kl: Start adresse: Slut dato: Slut kl: Slut adresse: Aktivitet Start dato: Start kl: Start adresse: Slut dato: Slut kl: Slut adresse: Total udledning af CO2 (ton) Varebil: 134,8 Lastbil: 45,8 Stor personbil 91,2 Personbil: 245,4 30 // Rapport 4

33 Det blev pludselig et meget stort projekt der dukkede hele tiden nye ting op, som vi blev nødt til at forfølge Flemming Munck Nielsen, ekstern konsulent Dansk Transportoptimering Øvrige oplysninger For at indhente de øvrige oplysninger til kortlægningen fik de forskellige afdelinger pr. mail tilsendt et spørgeskema samt en beskrivelse af projektet. Forud for dette var de alle blevet kontaktet telefonisk og adviseret om projektet. Spørgeskemaet blev fulgt op af en mail fra den øverste ledelse, som understregede vigtigheden af, at informationerne blev sendt retur. Kørselsmønstre For at få kortlagt kørselsmønstrene fik afdelingerne tilsendt en kørselslog, som skulle udfyldes for hver enkelt bil. Det viste sig, at nogle afdelinger allerede havde så godt styr på deres kørsel, at de havde en logbog liggende i bilen, som blev udfyldt hver gang, bilen var ude og køre, men det var ganske få. De indsamlede oplysninger skulle bruges i analysen af den totale vognparks udnyttelsesgrad. Bonusinformation Udover de mange fakta og data fik projektgruppen også en del bonusinformation under de mange samtaler med kolleger rundt om i organisationen. Blandt andet blev det tydeligt, at der i flere områder ikke var kendskab til, at Fredericia Kommune har et vejhjælpsabonnement, der dækker autohjælp til alle kommunens køretøjer. Derfor betalte de unødigt for vejhjælp. Andre ringede efter kommunens brandvæsen, som efter deres opfattelse ofte var hurtigere fremme end vejhjælpen. Projektgruppen havde gennemgået kommunens brændstofaftaler og vurderet, at de lå rimeligt i prisniveau. Under kortlægningen kom det imidlertid frem, at det ikke var alle afdelinger, der kendte og benyttede de indgåede aftaler. Endelig kom det også frem, at der i dele af organisationen ikke var kendskab til mulighederne for at anvende værkstedsordningen på brandstationen. Disse eksempler var med til, at projektet også fik fokus på kommunikation og vigtigheden af, at information om centrale ordninger når ud til alle relevante led i organisationen. 4. Analyse og konklusioner Da alle data om de enkelte biler og deres kørselsmønstre var blevet indsamlet, blev de analyseret og samlet i en datarapport. Midtvejs i de Rapport 4 // 31

34 økonomiske analyser blev det klart, at der hvis der skulle skabes potentiale for en omkostningsneutral introduktion af elbiler skulle tænkes mere bredt. Det var nødvendigt at indtænke alle de besparelsespotentialer, som projektgruppen var stødt på undervejs i kortlægningen, og ikke kun have fokus på selve bilerne. Organiseringen og brugen af dem var mindst lige så vigtig i forhold til at optimere vognparken og frigøre ressourcer. På baggrund af dataanalysen udsprang således syv områder med optimeringsmuligheder. I rapporten anslås det, at Fredericia Kommune ved at gennemføre alle tiltag potentielt kan spare op imod 25% af de nuværende omkostninger. Det svarer til, at kommunen alt andet lige ville kunne indfase 10% elbiler i vognparken uden at tilføre ekstra midler til området. Analysen viste også, at kommunen potentielt ville kunne reducere sin CO2-udledning på den interne transport med 20%. Grundlaget for dette ville være en introduktion af elbiler i kombination med udskiftning af ældre biler til nyere og mere miljørigtige biler samt Kør Grønt-kurser for kommunens medarbejdere. Optimeringsmuligheder Projektet har vist, at der ligger et godt økonomisk potentiale i at se på: 1. Justering af vognpark Vognparken er generelt i en fremskreden alder, og beregninger viste, at der ligger et stort potentiale i at bortskaffe de ældste og derved økonomisk og miljømæssigt dårligste biler. For flere af de ældste og ringeste bilers vedkommende overstiger udgiften til bilens vedligehold pr. år endog bilens værdi. Det fremgik også med al tydelighed, at en del biler ikke bliver udnyttet optimalt. Udnyttelsesgraden på køretøjer, som bruges til ad hoc kørsel, bør ligge på minimum 2-4 timer pr. dag, ellers bliver kilometerprisen uforholdsmæssig høj. Undersøgelserne viste, at omkring halvdelen af kommunens biler ikke lever op til dette. Ud fra udnyttelsesgraden af hver enkelt bil viser analyserne, at omkring 21 biler kan undværes. Af disse kører hovedparten under km om året. Bilparkens status (alder) 9 år op 28% 1-2 år 13% Justering af vognpark Værksted Brændstof Forsikring Autohjælp Regelsæt for kørsel i egen bil Flådestyring 7-8 år 16% 5-6 år 17% 3-4 år 26% 32 // Rapport 4

35 Kortet viser, at bilernes hjemadresser samt de benyttede værksteder og brændstoftanke i kommunen stort set alle sammen ligger inden for en radius af 3,34 km. 3,34 km Genbrugscentret 3 2 Entreprenørg. Værksted/tank Værksted/tank 1 4 Øvrige enheder benytter ekstern værksted/tank eller brandvæsenet Koordinering/ Ældrepleje distrikter rundt i kommunen Brandvæsenet Værksted/tank Rådhuset Rapport 4 // 33

36 Kørselsbehov og kørselsmønstre er gennem køreskemaer og interviews blevet kortlagt, og nedenfor er det overordnede billede beskrevet: Enhed Antal køretøjer Hjem adresse for køretøjer 01. Brandvæsenet / puljebil 6 Prangersvej Brandvæsenet / bus 6 Prangersvej Ejendomscentret 3 Prangersvej Entreprenørgården 24 Industrivej Genbrugscentret 7 Industrivej Hjælpemiddelafdelingen 3 Vesterballevej Jupitervej 3 Jupitervej Madsby Legepark 4 Lumbyesvej Misbrugscentret 2 Vendersgade Plejecenter Othello 1 Herfordsparken Plejecenter Hybyhus 2 Lundingsvej Plejecenter Stævnhøj 1 Tingvejen Plejecenter Øster Elkjær 1 Erritsø Bygade 85A 14. Plejecenter I.P. Schmidt 1 Ved Landsoldaten ProAktiv 4 Entreprenørvej Rådhuset 5 Gothersgade Serviceafdelingen 6 Prangersvej Specialskole Mølledamskole 3 Merkurvænget Specialskole Ryttergrøftvejen 2 Ryttergrøftvejen Støttecenter Fynsgade 4 Fynsgade Ungdomskollegiet 2 Nymarksvej Uddannelsescentret 3 Mosegårdsvej Virksomheden Fredericia 4 Treldevej Ældreplejen 40 Vejlevej 121 (primær adresse) Primær udnyttelsesgrad Kørselsmønstre / behov Kørselsmønstre / behov Kørselsmønstre / behov Høj benyttelsestid mange kilometer Høj benyttelsestid få kilometer Lav benyttelsestid Definition for lav benyttelsestid er brugstid under gennemsnitlig 3 timer pr. dag. 34 // Rapport 4

37 Det fremgik også med al tydelighed, at en del biler ikke bliver udnyttet optimalt. Udnyttelsesgraden på køretøjer, som bruges til ad hoc kørsel, bør ligge på minimum 2-4 timer pr. dag, ellers bliver kilometerprisen uforholdsmæssig høj. Undersøgelserne viste, at omkring halvdelen af kommunens biler ikke lever op til dette. Ud fra udnyttelsesgraden af hver enkelt bil viser analyserne, at omkring 21 biler kan undværes. Af disse kører hovedparten under km om året

38 Antal (134 i alt) Antal kørte km. Udnyttelsesgrad 30 køretøjer Ringe udnyttelse 36 køretøjer Hmm..kunne være bedre 33 køretøjer OK 35 køretøjer og op God Enhed Antal Reduceres køretøjer pt. til Reduktion med antal køretøjer Entreprenørgården og Genbrugscentret Ejendomscentret Serviceafdelingen Rådhuset Specialskole Plejecentre Jupitervej, Ungdomskollektivet, ProAktiv, Støttecenter Fynsgade Hjælpemiddelafdelingen Madsby Legepark Virksomheden Fredericia Uddannelsescentret Misbrugscentret Total 21 Den samlede konklusion er, at kommunen kan justere bilparken ud fra oversigten til venstre, og dermed sælge mindst 19 køretøjer. Målet er, at køretøjerne flyttes rundt, så de økonomisk og miljømæssigt dårligste biler tages ud. Samtidig skal der tages højde for mulighederne for at opnå den mest effektive kørsel med det enkelte køretøj ved at planlægge brug af elbiler og benzinbiler, hvor der køres korte ture, og dieselbiler, hvor der køres over længere afstande. 2. Værksted Det er tanken, at alle opgaver med service og vedligehold af biler skal samles hos Fredericia Brandvæsen, som i forvejen har opgaven for omkring halvdelen af bilerne. Der er kapacitet til at udvide værkstedet på brandstationen. Det betjenes af brandfolk, der er på vagt og på den måde kan udnytte tiden mellem deres primære opgaver inden for Brand & Redning i værkstedet. 3. Brændstof Det skal sikres, at alle benytter sig af kommunes brændstofaftaler, blandt andet ved at spærre alle andre tankkort. Derudover skal der laves en indsats for at introducere energirigtig og omkostningsansvarlig kørsel jf. Trafikstyrelsens anbefalinger (korrekt dæktryk, motoropbremsning, rigtigt gearvalg osv.). Derved kan der spares op til 20% på brændstoffet. 36 // Rapport 4

39 Det bliver spændende at få samlet køretøjerne under os. Vi forventer at få lavet et rigtig godt og smidigt system Kaj Petersen, beredskabschef, Fredericia Kommune 4. Forsikring Kommunens forsikringsaftale vurderes at være tilfredsstillende. Dog kan der ved nye forhandlinger opstilles krav til en differentieret præmie ud fra kørselsmønstre, kørselsbehov og kørselsomfang. Samtidig skal der generelt være fokus på at nedbringe antallet af skader. 5. Autohjælp Projektet har vist, at kommunens vejhjælpsabonnement, som dækker alle kommunens køretøjer, bør tages op til overvejelse, da der kan være fordele ved at etablere en vejhjælpsordning i regi af Fredericia Brandvæsen. Hvis ikke, skal det sikres, at kendskabet til vejhjælpsaftalen når ud til alle dele af organisationen. 6. Kørsel i privat bil Projektet har ikke omfattet en kortlægning af medarbejdernes kørsel i privat bil i arbejdstiden, men ud fra kommunens opgørelser af kørselsgodtgørelse er der grund til at antage, at der kan findes besparelser ved at flytte noget af kørslen i privatbiler til kørsel i kommunale biler. Forudsætningen er, at de kommunale biler anvendes optimalt. Fredericia Kommune vil derfor gå i gang med en kortlægning af dette felt. Der arbejdes også med at indføre en delebilsløsning for medarbejderne på rådhuset og brandstationen. 7. Flådestyring Projektet viser, at en overordnet flådestyring af kommunens vognpark vil være helt nødvendig. Der er derfor igangsat en proces for centralisering af vognparken under Fredericia Brandvæsen, ligesom indførelse af flådestyring med et intelligent booknings- og afregningssystem er under planlægning. 5. Plan for introduktion af elbiler Med udgangspunkt i de indhentede kørselsmønstre og kørselsbehov ville alle interne kørselsopgaver i Fredericia Kommune, som geografisk set er forholdsvis lille, kunne udføres med elbiler, hvis der ikke skulle tages hensyn til økonomien. Som en afslutning på projektet blev det besluttet, at der skulle laves en plan for, hvordan der kunne introduceres flest mulige elbiler ind til 2014 uden merudgifter. Planen indeholder tre faser og har som forudsætning, at de effektiviseringsmuligheder, som er afdækket i transportoptimeringsprojektet, realiseres. Fase 1. Effektivisering via fjernelse af eksisterende biler Gennemgangen af vognparken viste, at der hurtigt kunne fjernes seks økonomisk og miljømæssigt dårlige biler. Rapport 4 // 37

40

41 For det, der spares ved salg af disse, kunne der indkøbes (finansiel leasing) fire elbiler. Denne proces kunne gennemføres meget hurtigt, måske allerede i Bilerne skulle sættes ind, så de erstatter de økonomisk og udledningsmæssigt dårligste biler i vognparken. Herved testes samtidig rokadeprincippet. Fase 2. Introduktion af yderligere tre elbiler Det må forventes, at det vil tage tid at få centraliseringen til at virke i så stor en organisation, og dermed få besparelsespotentialet til at slå igennem. I planen indgår en forventning om, at effektiviseringen af vognparken ville ske i løbet af 2011 og ind i Det vil alt andet lige give mulighed for at bruge en del af besparelserne til endnu et indkøb af tre elbiler i Bilerne kunne finansieres via besparelserne i transportoptimeringsprojektet samt de gamle bilers salgsværdi. Fase 3. Introduktion af elbiler i Plejen Det er tidligere blevet besluttet at bevilge midler til Plejen til indkøb af nye biler over en 3-årig periode. Såfremt disse midler blev puljet med midler fra transportoptimeringsprojektet, ville det være muligt at introducere elbiler i Plejen. Planen viser mulighed for, at der i 2014 kan indkøbes/leases 11 biler, hvoraf de fem er elbiler. Sammenlagt viser projektet og handlingsplanen således, at der ved at gennemføre effektiviseringer og en central styring af kommunens vognpark ville kunne indføres omkring 12 elbiler over en 3-årig periode uden merudgifter for kommunen. 6. Fremtidig drift Målet om at introducere elbiler i den kommunale vognpark er ikke nået med datarapporten og den efterfølgende handlingsplan. Det er først, når planen skal omsættes i praksis, at vejen mod elbiler i kommunen for alvor skal stå sin prøve, og det er i den fase, at Fredericia Kommune står lige nu. Foreløbig er der med grundlag i bl.a. økonomianalyserne i transportoptimeringsprojektet truffet beslutning om, at et mindre antal af kommunens kørselsopgaver fremover skal udføres med elbiler. Og de første fire elbiler er blevet indkøbt. Der er nedsat en projektgruppe under Fredericia Brandvæsen, som arbejder videre med realisering af transportoptimeringsprojektet og herunder med spørgsmålet om yderligere elbiler i den kommunale vognpark. 7. Yderligere tiltag Elbiler er baseret på en ny teknologi, og der florerer naturligt en vis skepsis omkring dem. Derfor bliver vejen mod indførelsen af dem i en kommune nemt et spørgsmål om ildsjæle, der arbejder for det. Sådan er det også i Fredericia Kommune, hvor den foreløbige indsats for at få elbiler i stor grad må tillægges en ihærdig indsats fra medarbejdere, der brænder for det, samt en solid opbakning fra relevante chefer. Center for Grøn Transport i Trafikstyrelsen har også været en god sparringspartner gennem hele forløbet med transportoptimeringsprojektet. Rapport 4 // 39

42 Vi fandt ud af, at vi både kan gavne miljøet og spare penge. Medarbejderne får også nyere biler at køre i, så der er simpelthen al mulig grund til at sætte projektet i gang John Bader, formand for Miljøudvalget, Fredericia Kommune Sammen med etrans planlægges nu at sprede viden om og accept af og måske ligefrem begejstring for elbiler ud i organisationen. Hvis elbilerne skal blive en succes, kræver det, at medarbejderne bliver glade for at køre dem og bliver positive ambassadører for dem internt i organisationen. Derfor arbejdes der på en begejstringskampagne for de kommende elbilsførere. Kampagnen består af et kick-off arrangement rettet mod de medarbejdere, der i første omgang kommer i berøring med kommunens elbiler, hvor de blandt andet vil kunne få svar på alle de kritiske spørgsmål. Efterfølgende vil der køre en kampagne på kommunens intranet i kombination med en fysisk udstilling på rådhuset. Fagligt arbejdes der også videre med projekter om bæredygtig transport, blandt andet omkring delebilsløsninger og Kør Grønt-kurser for kommunens medarbejdere. Endvidere deltager Fredericia Kommune i Mobility Management-projektet Formel M, der har til formål at udvikle nye tilgange til at løse trafikkens miljø- og trængselsproblemer. I Fredericia ses der konkret på pendlermønstre for rådhusets medarbejdere samt udviklingen af en mobilitetsplan for kommunens store erhvervsområde DanmarkC. Endelig har Fredericia Kommunes arbejde med transportoptimeringsprojektet ført til, at hele dataforarbejdet til at blive certificeret som Grøn Transportkommune af Trafikstyrelsen faktisk er så rigeligt på plads. Fredericia Kommune har derfor indledt en dialog med Trafikstyrelsen med henblik på en eventuel certificering inden udgangen af Hvis du vil høre mere om projektet, kan du kontakte: Miljøkoordinator Gitte Davidsen, Tlf.: , gitte.davidsen@fredericia.dk Miljøkoordinator Suzanne Beck Vinther, Tlf.: , suzanne.vinther@fredericia.dk Energi- og erhvervskonsulent Jette Kjær, Tlf.: , jette.kjar@fredericia.dk 40 // Rapport 4

43 Elbiler er baseret på en ny teknologi, og der florerer naturligt en vis skepsis omkring dem. Derfor bliver vejen mod indførelsen af dem i en kommune nemt et spørgsmål om ildsjæle, der arbejder for det. Sådan er det også i Fredericia Kommune, hvor den foreløbige indsats for at få elbiler i stor grad må tillægges en ihærdig indsats fra medarbejdere, der brænder for det, samt en solid opbakning fra relevante chefer. Center for Grøn Transport i Trafikstyrelsen har også været en god sparringspartner gennem hele forløbet med transportoptimeringsprojektet

44 Man bliver i tvivl, om der er tid til at krydse vejen, før den anden bil kommer Trælst. Hvad gør jeg, hvis den pludseligt er afladet? Når det er mørkt, kan jeg ikke se, hvor meget el, der er tilbage Ganske kvik. Ingen gearskift. Nem at betjene. Dejligt, at bilen er som en almindelig bil Mindre stressende og mere enkel at køre end en konventionel bil Ren fornemmelse i modsætning til at fylde diesel eller benzin på

45 // 3.2 Medarbejdernes ris og ros sikrede projektet en god start Testplads Fredericia medarbejdere tester elbil Som en del af forarbejdet til undersøgelsen om transportoptimering i Fredericia, bad vi to grupper af medarbejdere i Fredericia Kommune teste elbiler. I den ene gruppe var syv hjemmehjælpere, i den anden 11 øvrige medarbejdere. De biler, de testede, var ombyggede biler, som er noget forskellige fra fødte elbiler. Alligevel var medarbejderne, med undtagelse af to, overordnet positive. Både deres positive tilkendegivelser og kollegernes negative gav projektet en meget værdifuld indsigt i, hvordan det opleves at køre elbil, og dermed en god start. Hjemmehjælpere Hjemmehjælperne fem kvinder mellem 33 og 53 år og to mænd på 34 og 51 år har kørt elbilen mellem 4 ½ time og fire dage. I kilometer er spændet fra 5 til 70 km. Helt overordnet er tre kvinder meget positive, en kvinde og en mand neutrale i deres holdning til elbilen, og en mand var utilfreds. En enkelt har valgt ikke at svare. Designantropolog Eva G:dotter Jansson og industriel designer Anne-Mette Clausen, der står bag undersøgelsen, har spurgt brugerne om deres oplevelser trin for trin, startende med hvordan det er at starte elbilen. Sådan er det at starte elbilen Svarene går fra, at elbilen er let at starte, og at den starter hver gang, til en usikkerhed. Jamen er den startet?? Og vurderingerne går tilsvarende fra Dejligt til, at det er et problem, at man hverken kan høre eller se, at bilen starter. Kørslen I vurderingen af kørslen går brugerne fra at rose, at bilen er lydløs, og glæde sig over, at den er så stille, at man kan høre en fugl synge, til at lydløsheden er ubehagelig og giver en følelse af usikkerhed. Det er ubehageligt, at andre ikke kan høre mig, når jeg bakker. Jeg bliver usikker og nervøs ved tanken om, hvorvidt cyklister og gående kan høre mig, lyder to kommentarer. Opladning På plussiden er, at det er nemt at sætte stikket i bilen, og at det er rart, at man sparer tid ved ikke at skulle tanke i løbet af dagen. På negativsiden er, at det tager lang tid at lade bilen op, og at det bliver bøvlet, hvis man kører meget og ikke hele tiden har en klar fornemmelse af hvor meget strøm, der er tilbage. Én synes, at bilen aflader hurtigt og én kommenterer: Trælst, hvad gør jeg, hvis den pludselig er afladet? Rapport 4 // 43

46

47 Følelsen kan sammenlignes med den usikkerhed, man føler i en konventionel bil, når benzinmåleren går i rødt. Man ved ikke, hvor mange kilometer man kan køre, før tanken er tom. Behov I observationer og i en analyse af samtaler med de få brugere, der testede en elbil, kan man allerede på dette begynderstadie se, at hvis elbilen skal blive en succes, må man fokusere på at rydde de værste usikkerhedsmomenter og barrierer af vejen. Det fremgår tydeligt af undersøgelsen, at elbiler opleves som noget helt andet end konventionelle biler. Det skaber plads til forbedring, men giver også en mulighed for at fokusere på det, som disse første testkørere har fundet positivt. De, som bestemmer, at elbiler kan gøre gavn i en kommune, er traditionelt set ikke dem, som skal bruge bilen der er således forskel på bruger og kunde. For brugeren i hjemmeplejen er bilen et arbejdsredskab, som enten vil forbedre oplevelsen af arbejdsdagen eller forringe den betydeligt. De første elbilskørere er ambassadører for processen: De kan booste den, hvis oplevelsen er god og tilsvarende sinke elbilens indtog, hvis de oplever, at den er kompliceret, usikker eller en tidsrøver. Flådeejerne har altså mulighed for at vende det negative til noget positivt på følgende måder: Giv nye elbilskørere en bedre information om stort set alt omkring elbilen fra opladning over reparation/vedligehold til, hvordan man booker og planlægger brugen af bilen mest hensigtsmæssigt. Giv elbilsbrugerne en indgående forståelse for, hvorfor man vælger at bruge en teknologi, som i udgangspunktet virker uoverskuelig og besværlig. Sørge for at brugerne kender fx forskellen på miljøbelastningen, når man kører elbil og når man kører i en bil, der bruger konventionelle brændsler. Tilbyd biler, indrettet specielt efter medarbejdernes behov. For hjemmehjælperne er det fx en bil uden bagsæde og i stedet plads, hvor de let kan stuve bleer, vaskefade etc. Ergonomisk bedre sæder mange bruger mange arbejdstimer i bilen. For hjemmehjælperne specielt gælder, at de bruger uforholdsmæssigt meget tid på et kommunikationssystem, der er svært at betjene, og som ikke kan betjenes under kørsel. De har derfor behov for en diktafon i bilen, som man kan diktere til og som rummer en mekanisme, der kan omsætte diktatet til skrift. Elbilens lydløshed er en klar fordel i denne proces. Rapport 4 // 45

48 Øvrige medarbejdere I denne gruppe er 7 kvinder mellem 34 og 45 år og fire mænd mellem 30 og 67 år. Seks kvinder og tre mænd er meget positive, én er neutral og ingen utilfreds. Sådan er det at starte elbilen Også i denne gruppe er der glæde over, at elbilen er let at starte og altid starter. Den positive følelse, der beskrives, er at det er Dejligt den negative, at det er et problem, at man hverken kan høre eller se, at bilen er startet. En af brugerne siger, det gir stress ikke at være helt klar over, om bilen er klar. Kørslen Køreglæden er helt tydelig hos nogle: Ganske kvik. Ingen gearskift. Nem at betjene. Dejligt at bilen er som en almindelig bil, er udsagnene i den positive ende. De suppleres af udsagn som Positiv følelse af miljøbevidsthed og Mindre stressende og mere enkel at køre end en konventionel bil I den negative ende problematiserer brugerne bilens lydløshed. Usikkerhed i forhold til hvor, hvordan og hvornår man kan komme til at lade op skaber stor utryghed sammen med fornemmelsen af, at man ikke kan aflæse bilens kapacitet i forhold til rækkevidde. Parkering Som alle andre små biler. Superhit bilen fylder jo intet. Opladning Opladningen opleves uvant og er forbundet med nogen usikkerhed: Jeg glemte at lade op. Jeg er jo ikke vant til at skulle lade op hjemme. Den aflader hurtigt. Opladningstiden er lang. Jeg glemte opladningskablet. Hvis man ikke hører klikket, kan man være i tvivl om, hvorvidt opladningen er gået i gang. Enkelte beskriver processen mere positivt: Ren fornemmelse i modsætning til at fylde diesel eller benzin på. Dejligt enkelt! Behov Også i denne gruppe er der som i hjemmehjælpergruppen behov for: En bedre opstartsinformation om stort set alt omkring elbilen, fra opladning over reparation/vedligehold til, hvordan man booker og planlægger brugen af bilen mest hensigtsmæssigt. Et kommunikationssystem i bilen, der langt bedre end de nuværende kan øge medarbejdernes produktivitet. Desuden peges på, at det vil være klogt med en tydelig tilkendegivelse af, at man kører grønt. Hvorfor ikke vise det, når kommunen gør noget godt og sundt for sine borgere? 46 // Rapport 4

49 Marker på bilerne, vi kører grønt. Hvorfor ikke vise det, når kommunen gør noget godt og sundt for sine borgere?

50 Det var en stor og tung opgave, men medarbejderne viste meget stort engagement og ihærdighed de ville have projektet til at lykkes Flemming Munck Nielsen, ekstern konsulent Dansk Transportoptimering Medarbejderne skal blive begejstret ved tanken om elbiler Suzanne Beck Vinther, miljøkoordinator, Fredericia Kommune Vi er på vej med omlægninger, som betyder, at vi kan klare os lige så godt som i dag med færre køretøjer. Samtidig sikrer vi, at de køretøjer, som vi fremover indkøber, bliver mere miljørigtige. Det er da fantastisk! Peter Krongaard-Kruse, natur- og miljøchef, Fredericia Kommune

51 // 3.3 Begejstringskampagne skal skabe positiv stemning omkring nye elbiler Designer Allan Schmidt har ansvaret for etrans del af den begejstringskampagne, der skal få medarbejderne i Fredericia Kommune til at tage den nye teknologi til sig. Som optakt har han identificeret de målgrupper og elementer, der ifølge etrans erfaringer skal indgå i en begejstringskampagne: 1. Afdelinger med elbiler Ansatte, der med stor sandsynlighed kommer til at betjene en af de nye elbiler, inviteres til en særlig kick-off event. Der lægges vægt på at skabe en positiv oplevelse, hvor de indbudte bliver udnævnt til elbilsambassadører. De får faktuel viden, grønne kørelektioner og en gavekasse med materiale, der kan bruges til at videreformidle oplysninger om elbiler til andre. Gavekassen indeholder også en brugerdagbog, som ambassadøren forpligter sig til at udfylde, så de første erfaringer kan bearbejdes og omsættes til forbedringer. Samtidig giver disse dagbøger kommunikationsafdelingen en mulighed for at samle historier, som kan formidles til et større felt af interessenter. 2. Afdelinger uden elbiler Indsatsen med at indføre elbiler i kommunen skal appellere bredt for ikke at strande i dårlig stemning. En oplysningskampagne tilegnes denne målgruppe, så de forstår projektets betydning og virkning. Kampagnedelen skal forsøge at skille sig ud, så den ikke bliver Just another poster. Der suppleres med en udstilling om elbilens historie samt tilbud om grønne kørelektioner, så der kommer fokus på, hvordan alle medarbejdere i kommunen ved også at køre mere miljø-økonomisk i de konventionelle biler kan bidrage til at reducere CO2-udslippet. 3. Borgere i kommunen Denne gruppe er bred og svær at nå med målrettede initiativer. Her handler det om at gøre oplysninger lettilgængelige og tydeliggøre, hvordan beslutningen om nye elbiler på længere sigt kan være gavnlig for miljø og økonomi. Der arbejdes med initiativer, der henvender sig til den opsøgende del af befolkningen: Borgere, der vil vide, hvad deres skattekroner bliver brugt til, og borgere, der er interesserede i at vide mere om fremtiden for elbiler. I forbindelse med et Open by Night - arrangement afvikles en event med musik, underholdning og elbiler. Hensigten er at skabe et Open Air debatforum, hvor familievenlige aktiviteter skal skabe opmærksomhed omkring elbiler og få forældrene i tale, mens børnene afprøver en fjernstyret elbil og spiller computerspil om elbilernes betydning for borgerne og for Danmark. Der annonceres i trykte og virtuelle medier, og senere følges op med artikler og indslag i byrummet. Erfaringerne skal bruges De erfaringer, som de første elbilsbrugere får, kan bruges i opfølgende kampagner. Det er vigtigt, at man er bevidst om de holdningsændringer, der opstår i implementeringsfasen, og tager dem med i begejstringskampagnens 2. loop. Inddragelse via videoblogs og interviews vil også indgå som et centralt element i bestræbelsen på at udbygge en stærk følelse af ejerskab. Det er ambitionen, at et sådant ejerskab vil gøre fremtidige implementeringer af elbiler i flåden nemmere. Det ultimative succeskriterium vil være at få de ansatte i kommunen til at forlange flere elbiler i den daglige drift. Rapport 4 // 49

52

53 // råd fra erfarne, kommunale brugere etrans har på sin hjemmeside bragt disse råd fra kommunale brugere om, hvad en kommune, der skal i gang med at købe elbiler, har brug for at vide. Var jeg en lille kommune, ville jeg starte med at købe én elbil og prøve den af. Kræv af bilforhandleren, at der skal være uddannet personale, og at elbilerne kan komme under fagligt kvalificeret reparation inden for tre dage. Projektledelse Sørg for at skabe en effektiv projektledelse med folk, der har pionerånd og kan skabe utraditionelle løsninger. Medarbejder-involvering Det er vigtigt at finde de rigtige medarbejdere i startfasen. Gennemfør en konkurrence blandt medarbejderne: Hvem kan køre længst? naturligvis som en opfølgning på uddannelse i, hvordan man opnår de største besparelser på kørsel i elbiler. Få medarbejderne med. Der er følelser i køretøjer. Du kan ikke bare få en mand til at synes om at køre Massey Ferguson, hvis han altid har kørt John Deere. I Københavns Kommune udpegede direktionen ressourcepersoner /ambassadører fra alle forvaltninger til elbilprojektet. De deltog i et heldagsseminar, hvorefter de gik tilbage i forvaltningerne og talte elbilens sag. Informationsniveauet er højt, fx er der info på intranettet med kontaktnavne, så medarbejderne altid ved, hvem de skal henvende sig til ved problemer.ambassadørerne har været med til at skabe gejst, et højt informationsniveau og få fejl rettet hurtigt. Esbjerg Forsyning A/S er i gang med at lave to brugerundersøgelser sideløbende med introduktionen af elbiler. Det foregår professionelt og edb-baseret. I den ene spørger man dels før starten og så igen når elbilen har været i drift i et halvt år om medarbejdernes overordnede holdninger til elbiler/deres tiltro til intelligent opladning/deres forventninger til, hvordan elbilen vil fungere i samfundet etc. I den anden undersøgelse, der foretages, når bilen har været i drift i nogle måneder, spørger man om, hvordan det er at bruge elbilen. Det samme spørgsmål vil blive stillet igen ved projektets slutning i år Håbet er, at brugerundersøgelsen gør elbilen mere spiselig for de 60, der skal køre bilerne, og som ikke selv får lov til at vælge, om de vil køre elbil eller konventionel bil. Rapport 4 // 51

54 Ideen er at folkene bag undersøgelsen vil identificere de områder, hvor de store holdningsskift sker, og at disse informationer vil blive brugt i en branding-indsats i forhold til de næste brugere. En erfaring er, at blot man skifter farve på bilen men fastholder præcist samme biltype vil nogle medarbejdere synes, at den kører helt anderledes. Vi prøver at involvere medarbejderne, men er beslutningen om elbiler taget, må konsekvensen være, at medarbejderne enten kører i elbiler eller finder et andet arbejde. Branding Forsyningsvirksomheden i Esbjerg vil bruge elbilen til at brande sig selv. Vi har allerede været i aviserne og radioen lokalt og er glade for at vise, vi gør noget godt for miljøet og borgerne. Elbilen er en god baggrund at profilere sig på, specielt for en forsyningsvirksomhed, der satser på miljørigtige løsninger. Økonomi Invester i intelligent opladning. Det kommer til at tjene sig ind. Der er en dark horse en risiko for, at de små virksomheder, vi køber af i dag, let kan lukkes ned. Det er endnu frygteligt dyrt at købe og få serviceret elbiler i modsætning til situationen på det konventionelle bilmarked, hvor prisen for service falder og falder, og hvor man i bedste fald overhovedet ikke betaler for service i tre år. Der er eksempler på, at man betaler 700 kr. om måneden for service på elbiler, selv om der er meget færre fejl på elbilerne. Dette bunder i usikkerhed om, hvordan de skal gribe reparationerne an, lyder et bud. Mange taler for at lease elbiler. Men, erfaringen er i bl.a. Københavns Kommune, at det dels er administrativt tungt, dels besværligt og dyrt. Bilerne slides op, fordi mange forskellige kører dem og naturligt nok ikke får samme personlige forhold til bilen, som private ville få. Det, der bliver dyrt, er reparationen til det niveau, man kan forvente af en fx tre år gammel bil. De kommunale kyndige, der bidrog med rådene i en workshop i etrans, er: Materiel ansvarlig Erik Daugaard fra København Kommune Systemkonsulent Bent Christensen fra Esbjerg Forsyning A/S Facility manager Olaf Christensen fra Holbæk Kommune Energi- og erhvervskonsulent Jette Irene Kjær fra Fredericia Erhvervsudvikling Projektkoordinator Merete Valbak fra Kolding Kommune. 52 // Rapport 4

55 Var jeg en lille kommune, ville jeg starte med at købe én elbil og prøve den af.

56

57 // Trekantområdet SKAL VÆRE FOREGANGSREGION Den er nem at betjene, billig i drift og utrolig miljøvenlig. Prisen er desværre høj, men i længden tror jeg bestemt, det kan betale sig at investere i en elbil Tove Olander Strandbæk, teknisk designer, Kolding Kommune Trekantområdets seks kommuner fik i forsommeren 2011 hver deres elbil med hjem til brug i det daglige arbejde i kommunen. Sideløbende hermed tog opstillingen af ladestandere til optankning af strøm fart. I dag bliver bilerne brugt flittigt og til meget forskellige formål ude i kommunerne, og alle steder får man positive tilbagemeldinger. Det er gået præcis, som vi kunne ønske os. Elbilerne afprøves af kommunernes ansatte til meget forskellige typer af formål. Det giver os mulighed for at indsamle erfaringer til videre brug, siger Koldings borgmester Jørn Pedersen, der er bestyrelsesformand i Trekantområ- det Danmark, som sammen med TRE-FOR og Kolding, Vejle, Vejen, Fredericia, Middelfart og Billund kommuner står bag elbilprojektet. Projektet skal bruges til det langsigtede arbejde med at udvikle elbilkørslen i Trekantområdet, at gøre Trekantområdet til en foregangsregion på elbilområdet og bidrage med viden om elbilers betydning for infrastrukturen, miljøet og elnettet. Projektet Test en elbil er et andet elbilprojekt, hvor almindelige borgere i øjeblikket testkører elbiler rundt i hele Trekantområdet, og som også bidrager til indsamling af erfaring. Rapport 4 // 55

58

59 Jeg har selv været rigtig glad for at køre i elbilen. Den accelererer hurtigt og kører som alle andre biler, og så kører man med god samvittighed, fordi den ikke forurener luften lokalt. Den oplevelse vil jeg gerne give videre til de ansatte i kommunen Koldings borgmester Jørn Pedersen, hvis begejstring har betydet, at så mange ansatte som muligt nu skal have chancen for at prøve at køre elbil, i pressemeddelelse fra TRE-FOR august 2011.

60

61 // % af kommunens personbiler skal i 2015 køre på enten el eller brint Københavns Kommune 10% af Københavns samlede CO2-reduktion i 2015 skal opnås på transportområdet. Derfor går Københavns Kommune foran og investerer i el- og brintbiler. Når der fremover skal købes nye kommunale køretøjer, bliver det fra sommeren 2011 udelukkende el- og eller brintbiler. Målet er, at 85% af alle kommunens personbiler i 2015 enten vil køre på el eller brint. Der kører allerede kommunale el- og brintbiler rundt i byen. I 2009 købte Københavns Kommune bl.a. seks brintbiler, 23 elbiler og to ellastbiler. El- og brintkøretøjer skal være en del af fremtidens grønne transportløsning, fordi de har en høj energieffektivitet og ikke forurener i nærmiljøet som almindelige forbrændingsmotorer, og dertil støjer de ikke. Teknologierne skaber ikke kun et bedre miljø de kan også skabe økonomisk vækst. Danmark er nået langt med at producere komponenter til bilbranchen, og den udvikling vil Københavns Kommune gerne støtte op om. Fra Københavns Klimaplans transportinitiativ Jeg tænker meget over, at det nedbringer CO2-udslippet, når jeg kører i en elbil frem for en almindelig bil. I brandvæsnet er vi i det hele taget meget miljøbevidste, og vi vil gerne være med til at gå foran. Samtidigt sender det et godt signal, at vi kører rundt i elbiler, og jeg betragter også mig selv som en rollemodel for mine medarbejdere. Mange af dem har været skeptiske over for elbiler, men når jeg kommer kørende i én, og de selv prøver at køre i den, forsvinder deres fordomme, siger Peter Gundelach, servicechef i Københavns Brandvæsen, der kører rundt i København i en postkasserød bil. Fra Københavns Kommunes hjemmeside Der findes i dag ikke en systematisk opgørelse over de biler i kommunalt regi, som er potentielle for eldrift. Københavns kommune har lavet en mere systematisk gennemgang og har identificeret, at ca kommunale biler kan omstilles til eldrift. Kommunen har besluttet at gennemføre dette over en kort årrække og har centraliseret indkøbet. Det forventes, at den mere centraliserede tilgang til indkøb og anvendelse af biler vil kunne reducere antallet af biler med ca. 20% og derved sikre, at indfasningen af elbiler i kommunen er udgiftsneutral. Ud fra et løst skøn vurderes det, at Hovedstadsregionens kommuner har biler, der umiddelbart er potentielle for omstilling til elbiler. Fra Region Hovedstadens rapport Elbiler i Hovedstadsregionen, udarbejdet af analysefirmaet ENECON En elbil kan køre 6-8 km. på en kwh. Ved en pris pr kwh på ca. 2,00 kr. svarer dette til 0,25-0,33 kr. pr. km. En benzinbil, der kører km/l koster ved en benzinpris på 11,70 kr./l 0,59-0,78 kr. pr km. Ved et kørselsbehov på hhv og km. pr. år giver dette i årlig udgift: Elbil Benzinbil Besparelse ved elbil Kørselsbehov km kr. pr. år kr. pr. år Kørselsbehov km kr. pr. år kr. pr. år kr. pr. år kr. pr. år Rapport 4 // 59

62 // 6.2 Energi og elbiler kan tiltrække erhvervsudvikling og vækst NY rapport på vej: Elbiler i Hovedstadsregionen Region Hovedstaden er i gang med at identificere de virkemidler, som kommuner og region har for at fremme den størst mulige markedsgennemtrængning af elbiler og accelerere omstillingen. Forfatteren Hans Duus Jørgensen fra management konsulent virksomheden ENECON slår i rapporten fast, at Ofte vil det være en mere sikker strategi at vente, til teknologien er afprøvet andre steder. I dette tilfælde bør man imidlertid tænke modsat, fordi energi- og elbilsområdet er et område, hvor Hovedstadsregionen har en markant mulighed for at tiltrække erhvervsudvikling og vækst i samspil med allerede etablerede vidensmiljøer og virksomheder i regionen. Regionen og kommunerne har herudover en klar interesse i at fremme en miljøvenlig transport herunder elbiler i Hovedstadsregionen, fordi miljøvenlig transport er vigtigt for befolkningens livsvilkår det vil bidrage positivt til at opfylde klima- og miljømålsætningerne det kan tiltrække nye udviklingsaktiviteter til universiteter og udviklingsinstitutioner. Rapporten skønner, at i størrelsesordenen biler umiddelbart kan konverteres til elbiler. Regnes med en benyttelsesperiode på 5 år, vil der være tale om et indkøb af ca biler pr. år, repræsenterende en værdi på omkring mio. kr. pr. år. Et samlet indkøb af denne størrelsesorden vil ifølge rapporten give et markant løft til elbilsintroduktionen give kommunerne en markant brandingværdi som grønne foregangskommuner give en betydelig demonstrationsværdi til elbilerne kunne benyttes som afsæt for ny erhvervsudvikling give det fælleskommunale samarbejde en gunstig forhandlingsposition over for de aktører, der skal etablere elbilsinfrastrukturen sikre en lavere pris end ved enkeltkommuners indkøb gøre det enkelt for den enkelte kommune at komme i gang sikre videndeling. Rapporten vil kunne downloades fra Region H s hjemmeside: 60 // Rapport 4

63 Transportområdet er et sted, hvor kommuner relativt nemt kan opnå store miljømæssige og økonomiske besparelser. Det kan ske både i form af ændret sammensætning af vognparken, brug af energieffektiv køreteknik og bedre udnyttelse af kapaciteten Niels-Anders Nielsen, Leder af Center for Grøn Transport, Trafikstyrelsen

64 // 6.3 Frederiksberg Kommune indgår kontrakt med Det Økologiske Råd om en grønnere bilpark Frederiksberg Kommune har netop indgået en aftale med Det Økologiske Råd, som forpligter kommunen til at opfylde kriterierne for en såkaldt Silver Fleet allerede fra Det betyder, at flåden af nye personbiler gennemsnitligt i 2012 må udlede 130 g CO2/km. 40% af alle nye biler i EU købes til erhvervsformål. Det har derfor meget stor og positiv betydning, når en kommune som Frederiksberg på denne måde vil være med til at fremme en mere bæredygtig transport, siger Bo Normander, formand for Det Økologiske Råd. Rådet står sammen med andre organisationer i Europa for projektet Cleaner Car Contracts, hvis formål er at sende et stærkt signal til bilproducenter og importører om, at vigtige aktører på bilmarkedet efter- spørger grønnere teknologi. Det skal være klart for bilproducenterne, at de roligt kan satse på grøn teknologi, også inden EU s lovgivning tvinger dem til det. Der er købere nok, hedder det i en pressemeddelelse fra Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kommune har også iværksat andre tiltag for at fremme de mere miljøvenlige transportformer. Kommunen deltager bl.a. i Energistyrelsens forsøgsordning med elbiler og har som den første kommune i landet indkøbt eldrevne lastbiler til Frederiksbergs Gartner- og Vejservice. Desuden har Frederiksberg Kommune deltaget i udarbejdelsen af en ny vejledning om indkøb af person- og varebiler til offentlige myndigheder og vil fremover følge de retningslinjer, som er beskrevet i vejledningen. 62 // Rapport 4

65

66 Det hele endte med at blive et glimrende og innovativt projekt Erik Jespersen, Direktør for Teknik & Miljø, Fredericia Kommune

67

68 e e DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Vi investerer i din fremtid 7 trin mod en elbilsflåde Fredericia Kommune, Dansk Transportoptimering A/S og etrans har vist, at det alt andet lige - ville være muligt at indfase op mod 10% elbiler i Fredericia Kommunes vognpark uden at tilføre ekstra midler til området. En optimering af vognparken ville samtidig muliggøre, at kommunens CO2-udledning på den interne transport blev reduceret med 20%. Denne rapport fortæller om analysen og videregiver frontløbernes erfaringer med, hvordan man bedst introducerer elbiler i kommunerne: 1. Sammensæt et udviklingsteam 2. Kortlæg den eksisterende bilpark og jeres arbejdsgange 3. Analyser den eksisterende bilpark og jeres reelle kørselsbehov med fokus på den samlede transportløsning i kommunen/virksomheden 4. Skiftet til elbiler Økonomi Infrastruktur for opladning Tjek rækkevidde, batteriets levetid, driftsikkerheden, leverings garanti, serviceansvar, andre garantier mm. Leasing eller køb Vær opmærksom på ekstraudgifter og besparelsesmuligheder Skab infrastruktur for opladning Hvordan skal infrastrukturen være? Hvor skal der være parkering for elbilerne? Service 5. Tag stilling til, hvordan I vil sikre elforsyningen 6. Skab accept og ejerskab hos medarbejderne 7. Skab et positivt forløb under implementeringen Se mere på og etrans Designskolen Kolding Ågade Kolding