Kvalitetsrapport Brøndagerskolen. Bilag til Kvalitetsrapport 2008/ / Børne- og Undervisningsforvaltningen

Transkript

1 09/ Børne- og Undervisningsforvaltningen Nordmarks Allé 2620 Albertslund Kvalitetsrapport Brøndagerskolen T F Bilag til Kvalitetsrapport 2008/

2 Skolen indledte i september 2008 samarbejdet med VISO (Servicestyrelsens rådgivnings- og vejledningsorganisation for kommunerne). Det betyder at skolen er entreprenør, hvor VISO bliver rekvireret til at udrede, rådgive og vejlede andre på skoleområdet,som har brug for støtte til specialpædagogisk bistand til børn med særligt sammensatte vanskeligheder. Opgaven løses pt. primært af skolens vejlederkorps og særlige ressourcepersonaler fra skolens øvrige medarbejderkreds som et merarbejde.. Der har været 6 forskellige sager i skoleåret som er påbegyndt. 2 sager er afsluttet. Der er blevet udarbejdet en kompetenceoversigt over skolens vejledere. 6) Forældre-intranet er blevet integreret i dagligdagen I klasserne bruges forældreintranettet meget som kommunikation om klassens fælles oplevelser og foto er her en meget væsentlig dokumentationskilde. Ulempen kan være, at der er forældre som sjældent lukker op for deres mail eller for nogle få stykkers vedkommende slet ikke har mailadgang. Indtil videre er vigtige beskeder også sendt hjem som taskepost og vi vil nok fortsætte denne praksis et stykke tid endnu. Skolebestyrelsen og MED-udvalget har vedtaget principper for brug af elektronisk kommunikation mellem skole og hjem. 7) Har holdt tema-aftner om inddragelse af de ressourcesvage forældre i Pædagogisk Råd. Skolen har haft inviteret læge Amneh Hawwa til at fortælle om forskellige kulturbaggrunde som udfordringer i et samarbejde. Meget levende og vellykket oplæg på pædagogisk rådsmøde okt. 08, som fik mange friske tanker til at flyve og fik uddybet forståelsen for baggrunden i mange handlemåder ved samarbejdsituationer og relationer med forældre af anden etnisk herkomst. Bente Gonge fra Famileafdelingen har ligeledes været inviteret til rådsmødet januar 09, og gav et oplæg om hendes erfaring og udfordringer med at inddrage de ressourcesvage forældre. Indhold DEL 1 - ÅRET DER GIK SKOLENS PROFIL VIGTIGE BEGIVENHEDER OG AKTIVITETER...3 DEL 2 - RAMMER SKOLESTRUKTUR ØKONOMI UNDERVISNINGEN I TAL...4 DEL 3 - PÆDAGOGISKE PROCESSER NATIONALE INDSATSOMRÅDER Undervisning af tosprogede elever Specialpædagogisk bistand KOMMUNALE INDSATSOMRÅDER Læseindsatsen Elevplaner Elevfravær Undervisningsmiljø Samarbejde mellem skole og SFO/fritidsdel IT-og medier LOKALE INDSATSOMRÅDER DEL DEN GODE HISTORIE...10 Har I på skolen arbejdet med særlige evaluerings- og dokumentationsværktøjer? Hvilke og hvordan har de fungeret i praksis, og med hvilke resultater? (beskriv max 2-3 værktøjer og max 5-10 linjer om hvert emne) Skolens praksis er at der udarbejdes en beskrivelse af alle elever når de påbegynder skolegangen og ved deres udskoling Der er udarbejdet en skabelon for beskrivelsen. Pædagoger og læreres evaluering af deres planlægning støttes af konceptet i skolens læseplan og af Planlægningshjulet. Læseplansudvalget er pt. i gang med at udarbejde operationelle dokumentations evalueringsværktøjer/modeller i forhold til skolens målgruppe af elever. Hvilke områder har I valgt skal have det primære fokus i næste skoleår? (beskriv max 2-3 områder og 5-10 linjer om hvert område) Tilpasning af ressourcerammen. Skolen vil i det forløbne år have den udfordring at kunne få løst sin opgave inden for ressourcerammen. Et merforbrug i 2008 tynger dette og næste års budget på lønsiden og der er derfor reduceret i personalestaben ved naturlig afgang i - forhold til 2008 med 5½ årsværk., således at der for at hente merforbruget hjem skal køres med et underforbrug på ca. 3 årsværk i Ledelse, MED-udvalget og personalet inddrages i en proces for at finde rationaler inden for den daglige drift. Det er det særlige tilsynsbehov vores børn har som er en af udfordringerne i denne proces.. Evaluering og dokumentation. Læseplansudvalget har i det forløbne år udfærdiget modeller for dokumentation og evaluering. PCA konsulent har været inddraget. Disse modeller skal i det kommende skoleår implementeres i planlægningen. Emnet understøttes af oplæg på Pædagogisk råd i december 09. Videodokumentation tages op i samarbejde med PCA. Seksualitet. Emnet seksualitet tages op som et særligt område. En særlig bevidstgørelse hos det pædagogiske personale omkring det vigtige i at få eleverne fra tidlig alder til, at lære gode vaner med adfærd omkring seksualitet. Her tænkes på fysisk kontakt med voksne og andre børn, sidde på skødet, give kys o.l. kan måske være naturlige for skolebegynderen, men ikke for 9.klasseseleven. Forholden sig til masturbation. Spørgsmål om egne grænser og intimsfære. Hvor hører det til. Indlæringsperspektivet kan være langt for vores elever, men meget betydningsfuldt for den enkelte elev, som kan havne i uhensigtsmæssige situationer, hvis der ikke har være lært om rigtige vaner i tide. Skal indgå i de individuelle handleplaner. Skolesundhedsplejersken inddrages

3 elektronisk kommunikation mellem skole og hjem i MED-udvalg og skolebestyrelse Hvordan anvendes it-værktøjer til at promovere/brande jeres skole? - Hvilke? - med hvilke resultater? (hjemmesider, brugerinformation.dk, blogs osv.) Vi ved fra forældre, som ønsker deres børn ind på skolen, at de har deres information fra hjemmesiden om skolen. Ligeledes vil ansøgere til vores ledige stillinger almindelig vis være velorienterede om skolen, - fordi de har fået informationerne fra siden. Vi har også ofte fået henvendelser fra pressen (DR, TV2, fagblade), som er grundet i søgninger fra nettet - og så er vi poppet op som interessante. 3.3 Lokale indsatsområder del den gode historie Hvilke indsatsområder eller opgaver har haft jeres interesse/opmærksomhed i skoleåret 08/09? Beskriv indsatsområderne kort og hvad I har oplevet af udfordringer og gevinster ved at arbejde med disse indsatsområder? (max 5-10 linjer om hvert område) 1) Sygefraværet blandt personalet nedbragt Sygefraværet blev nedbragt i løbet af 2008 med 25 %, som mest skyldes intensiv indsats med konkrete fraværssamtaler og dialog med personalet i MED og Pædagogisk Råd. Sygefraværet på specialskoler har haft en tendens til at ligge betydeligt højere end på normalområdet. Flere årsager kan være til dette: Voldsomme børn arbejdsskader, smitte pga. urenlighed/dårlig hygiejne blandt børnene og tæt kropskontakt med personalet, udbrændthed. Der bruges der mange ressourcer på fraværsdækning, da der er et højt tilsynsbehov med børnene. En indsats for at nedbringe fraværet har været vurderet nødvendigt hvis muligt. Efter drøftelse i MED-udvalget har ledelsen iværksat en intensiv plan for opfølgning på fravær ved at gå i dialog med medarbejdere som har haft et højt fravær - efter de regler som Alb. Kommune har vedtaget.. Kombineret med fraværssamtalerne og at personaler, som er langtidssyge er blevet raske eller har ophørt tjenesten - har personalets inddragelse i hvordan sygefraværet udviklede sig fra kvartal til kvartal - fået fraværet til at falde fra 9.9% pr til 7,3% pr Selv om udviklingskurven sandsynligvis vil flade ud (0% opnås ikke) vil indsatsen fortsættes i intensitet. 2) Tilpasning af ressourceforbruget på lønsiden som følge af et merforbrug i Med forventningen om et merforbrug i hovedsagen på lønsiden - iværksatte ledelsen et stop for ansættelser allerede efteråret 2008 og har kun i yderst begrænset omfang genansat ved ledighed af stillinger. Denne forholdsregel har været fastholdt frem til, at regnskabet endeligt blev opgjort. Årsagen til merforbruget skyldes tilpasninger til en fast normering på 95 elever (og ikke kontinuerlig øgning af elevtallet.) Kommunal budgettildeling som fast størrelse og ikke pr. elev. (Taxameter). Omkostninger ved overgang fra amtsløn til kommunalløn, ekstra personaleforbrug ved særligt krævende elever (solister m.fl.) Engangsomkostninger på drift ved ombygninger af lokaler. (Elever og indeklima). MED-udvalget, bestyrelsen og forvaltning har været inddraget i bestræbelserne på at bringe merforbruget ned. Stort engagement i personalegruppen om at tilpasse ressourceforbruget til rammen. 3) Der har været arbejdet med personalets kommunikation Guldgravermodellen - i teamene gennem forløb på pædagogiske dage og i pædagogisk råd. Det har været en ambition, at skolens personaleteam blev klædt bedre på til at håndtere teamsamarbejdet omkring opgaveløsningen med børnene. At teamene fik lært at bruge egne ressourcer til at finde svar på de udfordringer de møder i dagligdagen. Skolen har entreret med konsulentfirmaet Ørsnes og Fisker til - ved pædagogiske dage og på pædagogisk råd - at indføre metoder til at tale sammen om udfordringer man står med og hvordan man kollegialt kan hjælpe hinanden frem til nye konstruktive perspektiver på den enkeltes eller fælles udfordringer. Der har været arbejdet med interview og reflekterende teams, og der har været drøftet elementære regler for god mødeafvikling. Det konstateres klart at kvaliteten af teammøderne (mødefastsat en gang ugentlig) er hævet betydeligt. Opfølgning er imidlertid til stadighed nødvendig. Del 1 - Året der gik 1.1 Skolens profil Giv en kort beskrivelse af skolens profil. (Ikke kvantitativt, men værdisæt og pædagogisk vision) (5-10 linjer) - Brøndagerskolens pædagogiske arbejde rettes mod sikre den enkelte elev en høj grad af selvstændighed og selvværd. - Vi tilrettelægger individuelle udviklingsforløb med respekt for den enkelte elevs egenart, muligheder og interesser. - Vi forbereder eleverne til et aktivt ungdoms- og voksenliv. - Vi fastholder en dynamisk pædagogisk praksis ved til stadighed at udvikle nye metoder og pædagogiske veje. - Vi giver tilbud baseret på faglig ekspertise og avanceret viden inden for undervisning og socialpædagogik. - Vi vedligeholder og udvikler et tværfagligt pædagogisk miljø. - Vi vedligeholder og udvikler et skole-hjem samarbejde der bygger på gensidighed og fælles udvikling. - Vi opretholder skolen som en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø som stadig udvikles gennem åbenhed og dialog 1.2 Vigtige begivenheder og aktiviteter Beskriv de vigtigste begivenheder og aktiviteter, der har været i fokus i det år der er gået (5-10 linjer). 1) Sygefraværet nedbragt i løbet af 2008 med 25% som skyldes intensiv indsats med konkrete fraværssamtaler og dialog med personalet i MED og Pædagogisk Råd. 2) Tilpasning af ressourceforbruget på lønsiden som følge af et merforbrug i ) Der har været arbejdet med personalets kommunikation Guldgravermodellen - i teamene gennem forløb på pædagogiske dage og i pædagogisk råd. 4) Har haft et pilotprojekt med forældreuddannelse efter Early Bird modellen, med positiv tilbagemelding og omtale udadtil. 5) Udadgående VISO-rådgivning har været implementeret i skoleåret, med ledelse og vejledere som primærpersoner heri. 6) Forældre-intranet er blevet integreret i dagligdagen. 7) Har holdt tema-aftner om inddragelse af de ressourcesvage forældre i Pædagogisk Råd. 4) Early Bird. Har haft et pilotprojekt med forældreuddannelse efter Early Bird modellen, med positiv tilbagemelding og omtale udadtil. Uddannelsen, som er udviklet af engelske fagfolk, er egentlig beregnet som støtte til forældre i perioden mellem diagnose og skolestart. Børnene til disse forældre startede skole sidste sommer og er altså lidt ældre. Alligevel er den lille gruppe ovenud positiv, og det samme er skolen. Kurset har været intensivt og konkret, og det har fremmet kommunikationen mellem forældrene og skolen om det, vi har med barnet - hver for sig - og i fællesskab. Dermed bliver vores samarbejde beriget, Kurset har strakt sig over sammenlagt ca. 50 timer, inklusiv hjemmearbejde, og forældrene har skullet tage fri fra arbejde, men tiden har ifølge forældrene været investeret godt,. Skolen har investeret i uddannelse af to instruktører. 10 5) Udadgående VISO-rådgivning har været implementeret i skoleåret, med ledelse og vejledere som primærpersoner heri.

4 Del 2 - Rammer individuelt, og det arbejdes der med i den handleplan, der årligt udarbejdes på hver enkelt elev. Her ses der også på de forskellige elevers måde at kommunikere på herunder hvad der kan gøres, hvis deres sprogtone er problematisk. I forhold til rammerne er børnene rigtig glade for deres klasselokale og udeområder, men de er ikke tilfredse med farverne på væggene. Vi skal derfor have lavet en tidsplan for maling af vægge samt set på farvevalget. 2.1 Skolestruktur Antal elever i alt 95 Antal af elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser 95 Evt. Bemærkninger 2.2 Økonomi Brøndagerskolen er en specialskole for børn med autisme og generelle indlæringsvanskeligheder. Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev (undervisningsmidler, ekskursioner og kulturelle arrangementer, inventar, licenser) i kroner/år Evt. Bemærkninger 2.3 Undervisningen i tal kr. Her i indgår Individualiserede undervisningsmaterialer, fysio-/ergoterapeutiske tilretninger af inventar og hjælpemidler, samt individualiserede lokaletilpasninger til eleverne. I hvilket omfang planlagte timer bliver gennemført (inkl. timer, der gennemføres med vikar). Angives i %. 100% Samarbejde mellem skole og SFO/fritidsdel Beskriv udviklingen i skole og SFO samarbejdet om de pædagogiske opgaver i 08/09? Samarbejdet har udviklet sig i det vi kalder et Helhedstilbud over en lang årrække. Helhedstilbudet dækker hele skoleforløbet til 10. klasse. Der er meget integreret samarbejde mellem lærere og pædagoger. De har planlagte timer samtidigt med børnene, hvorunder nogle børn har deres individuelle undervisning med en lærer, mens andre laver de mere sociale opgaver med pædagogen. Der udarbejdes en handleplan for, hver elev fælles, hvori undervisningsområder og socialpædagogiske områder beskrives. Der afholdes konsultationer i fællesskab med forældrene. Se i øvrigt analysen af Brøndagerskolen på skolens hjemmeside. Samarbejdet har igen i år været meget udbytterigt og givende både for lærere og pædagoger, til gavn for vores børn og forældre. Hvordan sikrer skolens ledelse kvaliteten i samarbejdet? Teamene af lærere, pædagoger og medhjælpere omkring børnene holder fast hver uge et møde for at justere planlægningen og indgå aftaler om det konkrete arbejde med børnene i klasserne. Ledelsen deltager efter behov. Ved de fælles handleplaner. Samtidig søger skolen at sikre et ligeværd mellem lærere, pædagoger og medhjælpere ved at skabe et anerkende miljø omkring begge personalegruppers væsentlighed i børnenes udviklingsforløb. Begge grupper deltager sammen i skolens stående udvalg og ved tildeling af kurser. I hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med liniefagsuddannelse i faget eller tilsvarende kvalifikationer Antal klasser, som Antal klasser, som Antal klasser, som Fag* Antal klasser i alt i undervises af en lærer med linjefag i farer med kompetencer rer med andre kom- undervises af en læ- undervises af en læ- faget get svarende til linjefag petencer Dansk Matematik Natur/teknik Fysik/kemi Engelsk Historie Idræt Biologi Geografi Kristendom Samfundsfag Tysk ** Fransk ** Håndarbejde Sløjds Hjemkundskab Musik Billedkunst * Undervisningen er organiseret som ikke fagdelt og er tilrettelagt og -afviklet efter den enkelte elevs ressourcer jf handleplan. **Pt. ikke elevgrundlag for tilbud af faget. Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning (udvidet undervisningsbegreb). Angives i % 43% Hvordan vil I arbejde videre med udviklingen af samarbejdet mellem SFO og Skole? Har I sat mål for samarbejdet i skoleåret 09/10? Hvilke? Og hvordan vil I nå dem? Ikke specifikt målsat i den relation, som mellem to forskellige institutioner - fordi vi har et helhedstilbud, hvor lærere og pædagoger arbejder sammen i teams. Derimod har vi meget fokus på teamsamarbejdet, og hvordan det kan udvikles IT-og medier Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) der har netopkobling, der virker Beskriv skolens erfaringer med brugen af interaktive whiteboards 3 elever Ingen, men ser et stort potentiale i at kunne få dem implementeret. Vores børn har en meget visuel tilgang til læring og interaktive whitebords kunne være spændende at få afprøvet, når økonomien kan give mulighed til det. Beskriv/vurder it-kommunikation internt på skolen og i skole-hjemsamarbejdet (fx bruger I skole-intra og forældre-intra og hvad er fordele og ulemper) IT-kommunikationen internt på skolen er fuldt integreret og hovedparten af den fælles kommunikation løber ind over personaleintranettet. Meget velfungerende. Ligeledes er forældre-intra mere og mere blevet den form, hvori vi meddeler os til hjemmet fra skolens ledelse som fællesmeddelelser. I klasserne bruges forældreintranettet meget som kommunikation om klassens fælles oplevelser og foto er her en meget væsentlig dokumentationskilde. Ulempen kan være, at der er forældre som sjældent lukker op for deres mail eller for nogle få stykkers vedkommende slet ikke har mailadgang. Indtil videre er vigtige beskeder også sendt hjem som taskepost - eller i meddelelsesbogen - og vi vil nok fortsætte denne praksis et stykke tid endnu. Problemstillinger om kommunikationen på nettet er søgt imødegået ved, at der er udarbejdet retningslinjer for 04 09

5 Hvordan sikrer skolens ledelse den pædagogiske kvalitet i elevplanerne? Ved at have en læseplan som grundlag for udarbejdelsen af elevplanerne (handleplaner) Lærere Antal lærere med anden baggrund end læreruddannelse 0 Hvordan vil I arbejde med elevplanen fremadrettet? Har I sat særlige mål for elevplansarbejdet i skoleåret 09/10? Hvilke? Og hvordan vil I nå dem? At give værktøjer/modeller for operativ målfastlægning og evaluering/dokumentation af indsatsen i læseplanen Elevfravær Skolens fravær indberettes ikke centralt. Alle elever bliver kørt i skole, hvilket formentlig indebærer, at der ikke er tale om betydeligt ulovligt fravær. Hvor mange lærere har kompetencer i forhold til særlige indsatsområder: Antal lærere med kompetence Tilstrækkeligt på området Integration 42 Inklusion 42 Læsning IT og medier 4 38 Naturfag I hvilket omfang, der er anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne. Angives i beløb pr. lærer Ikke tilstrækkeligt (sæt X) kr. pr lærer Hvor mange elever har I på skolen, der har længerevarende/bekymrende fravær (Dvs. to uger eller mere)? 1 Hvor stor en andel af fraværsprocenten mener I disse elever udgør? 95% Hvilke medarbejdere vurderer hvordan fraværet kategoriseres og/eller kan betragtes som bekymrende? Kontaktlærere/pædagoger i samråd med ledelsen. Hvilke handleplaner sættes i gang når der iagttages et bekymrende fravær hos en elev? Kontakt af ledelsen til forældrene og kontakt med socialforvaltning og PPR i barnets kommune ved bekymrende fravær. Fravær blandt skolens lærere, børnehaveklasseledere og -assistenter samt teknisk / administrativt personale Sygefravær i % 7,1 Sygeperioder for kortere perioder under 14 dage (dage): 667 Sygeperioder for længere perioder - over 14 dage (dage): - Barsel (timer) 9620,7 Barn syg (timer): 2594,5 Øvrigt fravær (timer): 1231,6 Samlet fravær (timer): 30856,5 Samlet fravær (%): 12,6 Evt. Bemærkninger Sygefraværet har været indsatsområde og er nedbragt fra 9,9 pr til 7,3% pr, Del 3 - Pædagogiske processer Hvor ligger udfordringerne i at nedbringe fraværet på jeres skole? Kan ikke udpeges pga. det ringe omfang. Har I sat mål for nedbringelse af elevfraværsfrekvensen i skoleåret 09/10? Hvilke? Og hvordan vil I nå dem?. Hvilken om nogen betydning har det haft for skolens arbejde med at kategorisere og registrere elevfraværet, at kommunens retningslinjer omkring fravær og opfyldelse af undervisningspligten gennemgået og revideret på skoleledelsesmødet den 18. nov (Se sag nr. 08/22430 Albertslund Kommunes retningslinjer i forbindelse med opfyldelse af undervisningspligten). Ingen betydning qua fraværets minimale omfang Undervisningsmiljø Hvilke tiltag er sat i gang med hensyn til undervisningsmiljøet på jeres skole i indeværende år? Her gælder det både det psykiske, æstetiske og fysiske undervisningsmiljø.(f.eks. Trivsels- og antimobbearbejde, konfliktmægling fokus på elevtoiletter, arbejdsarealer m.m.) Jf. skolens undervisningsmiljørapport er vores børn er generelt glade for at gå i skole, glade for deres klassekammerater og har stor tiltro til deres personale i grupperne. Samtidig er de flestes også tilfredse med de udfordringer, de får i løbet af en skoledag. Flere af vores elever har problemer med træthed, uoplagthed samt forskellige smerter i kroppen., Dette er I dette afsnit er der fokus på de pædagogiske tiltag og processer der har været en del af kommunens pædagogiske arbejdsfelt i skoleåret 07/08. Indsatsområderne er delt op i tre forskellige niveauer de nationale, de kommunale, og de lokale indsatområder. Der er under hvert underpunkt både spørgsmål der angår kvantitative og kvalitative delområder. 3.1 Nationale indsatsområder Undervisning af tosprogede elever Hvor stor en del af skolens elever er to-sprogede? (angiv i %) Bemærkninger Specialpædagogisk bistand Har skolen specialklasser? Hvor mange? Og hvilken type specialpædagogisk tilbud er der tale om? Og hvor mange elever går der i dem?. 23 % Hovedparten af eleverne lider af kommunikationshandikap mv. det gælder også for de tosprogede. Der arbejdes efter individuelle handleplaner for hver enkelt elev. 95 elever i en specialskole for børn med autisme og generelle indlæringsvanskeligheder 08 05

6 Beskriv/vurder samarbejdet mellem skolen og PPR. (Hvilke erfaringer har I haft med ekstern hjælp - hvad har været godt? - hvor kunne hjælpen bruges mere effektivt?) Skolen samarbejder med PPR i forbindelse med visitation af elever fra netværk 6. Samarbejdet er fint. En sammenkædning af incitamentsfaktorer hos PPR-Brøndagerskolen - i forhold til at sikre skolen et stabilt elevgrundlag, - bør gennemtænkes, hvis skolen får en aktivitetsbaseret budgettildelingsmodel. Vejledningsressourcerne ligger på skolen og formidles ikke gennem PPR. Er der særlig gode resultater på specialområdet på jeres skole? Beskriv den gode historie I første halvår af skoleåret blev der afholdt et intensivt forældre kursus Early Bird med inddragelse af 6 af skolens forældre. Her opbygges et forældrenetværk, som sammen drøfter udfordringen de får fra deres børn Ud fra egne eksempler/video fås vejledning af uddannet personale til at mestre dagligdags situationer hjemme. Der har været meget fine tilbagemeldinger fra de deltagende og positiv omtale i Autismebladet. Skolen har haft fokus på det gode møde og har haft fokus på kommunikation og kvalifikation af teamene til at kunne lytte til- og give hinanden bedre sparring gennem interview og reflekterende team. Har løftet teamsamarbejdet væsentligt. Har I sat mål for specialområdet i skoleåret 09/10? Hvilke og hvordan vil I nå dem? At arbejde videre med indsats omkring de målbare mål, dvs. evaluering og dokumentation til støtte for lærer og pædagog i formidlingen af viden og kompetencer til børnene. Læseplansudvalget udarbejder modeller for opstilling af mål og evaluering heraf. Vejlederkorpset støtter de enkelte lærere med vejledning i at finde det enkelte barns udviklingspotentiale og afgrænsning af målene for barnet. Hvis ja, på hvilke klassetrin? På alle klassetrin for elever som har potentialet i individuelle undervisningsforløb, men især på mellem- og udskolingstrinnet, hvor også skolen læsevejleder inddrages. Afholdes der læsekurser for tosprogede elever? (sæt X) x Hvordan sikrer skolen en tidlig og kvalificeret indsats for elever i læsevanskeligheder? V.h.a. den individualiserede tilgang til eleverne. Hvordan sikrer skolens ledelse at alle lærere arbejder med faglig læsning? Det indgår som en del af læseplanen, som alle følger ved udarbejdelsen af den enkelte elevs handleplan. Ledelsen følger disse handleplaner. Hvordan vil I arbejde med læsning og læseprogression fremadrettet? Herunder, er der særlige fokusområder eller mål for skoleåret 09/10? Individuel tilgang. Der sættes ikke generelle mål for indsatsen Elevplaner 3.2 Kommunale indsatsområder Læseindsatsen Laves der elevplaner på alle klassetrin? (Sæt X) x Laves der elevplaner i alle fag? (Sæt X) x Er læsning en del af elevplanerne? (sæt X) x Hvor ofte udleveres elevplanen til forældrene? 2 gange årligt Hvis ja, på hvilken måde? Hvordan elevplanen indgår i samarbejdet mellem skole og hjem? Kommunikation er et centralt felt i skolens indsats med børnene. Kommunikation med konkreter, billeder, symboler, ord eller tekster indlæres alt efter barnets formåen. Indsatsen specifikt for det enkelte barn fremgår af barnets handleplan I beskrivelsen af læseindsatsen er foreslået vurdering/test af læseudviklingen efter hvert klassetrin ligesom der er foreslået testmaterialer. Følger jeres skole disse anvisninger og bruger de foreslåede tests? (sæt X) Hvis nej hvordan vurderer/evaluerer i læseundervisningen? Læseindsatsen vurderes i forbindelse med at alle elever evalueres i deres funktions- og kompetenceområder i 8. klasse af psykolog og tale-hørelærere. Endvidere vurderes den enkelte elev årligt i statusbeskrivelsen i forbindelse med revisitationsmøderne af kontaktlæreren. x Minimum som oplæg til dialog om barnets udvikling på elevmøderne i efteråret (1½ time pr. elev) og om foråret ved evalueringsmøderne (1 time pr elev). Evalueringsmøderne bruges til at gøre status og til at sætte pejlemærker op for det kommende års indsats og planer. 2 gange i skoleforløbet ved indskoling og udskoling udarbejdes en beskrivelse af barnets kompetencer til brug for hhv. som grundlag for undervisningens tilrettelæggelse her og for udskolingsinformation til den modtagende institution (STU). Er der en tilgang til eller fælles model for elevplanen på skolen? (Sæt X) Hvilke styrker/svagheder er der ved den fælles/ikke fælles tilgang til arbejdet med elevplaner på jeres skole? Styrken er, at vi kan være sikre på at komme hele vejen rundt om den enkelte elev dannelsesproces og læringspotentiale. Godt dialogværktøj i teamet og mellem skole og hjem. Det giver overblik og synlighed - også for nye folk som skal ind om eleven. Svaghederne er, at det stivner, hvis ikke konceptet udvikles løbende i takt med ny viden og erfaring på området. x Afholdes der læsekurser på skolen? (sæt X) x 06 07