Selvevalueringsrapport for: Bacheloruddannelsen i IT, kommunikations- og medieteknologi

Transkript

1 Dato: Sagsnr.: Selvevalueringsrapport for: Bacheloruddannelsen i IT, kommunikations- og medieteknologi Studienævn for Medieteknologi (Studienævn for Elektronik og IT pr. 1. september 2017) Skole for Informations- og Kommunikationsteknologi Det Tekniske Fakultet for IT og Design Aalborg Universitet

2 Indledning: Bachelor i IT, kommunikations- og medieteknologi (ITCOM) Kort præsentation af uddannelsen Uddannelsen har en relativt stor faglig bredde og udbydes på engelsk på Aalborg Universitets campus i København (AAU-Cph). Den brede faglige profil, opnået ved en overvægt af tekniske it-fag (programmering, digital signalbehandling, mm.) suppleret med fag inden for økonomi, forretnings- og organisationsforståelse, teknologi og samfund, forretningsjura mm., adresserer behovet for ingeniører, som kan kombinere viden fra forskellige fagområder. Den studerende opnår kompetencer til udvikling af nye it-koncepter, -tjenester og -løsninger i en forretningsmæssig sammenhæng. Uddannelsen giver retskrav til optagelse på kandidatuddannelsen (cand.polyt.) i innovative kommunikationsteknologier og entreprenørskab (ICTE) på AAU-Cph. Såvel ITCOM som ICTE er fagligt forankrede på Center for Communication, Media and Information Technologies (CMI) på AAU-Cph. CMI udgør en sektion ved universitetets Institut for Elektroniske Systemer. Den faglige profil og bredde af de videnskabelige medarbejdere (VIP) ved CMI modsvarer ITCOM- og ICTE-uddannelsernes faglige profil og bredde, og kun en mindre del af undervisningen (hovedsageligt matematik) leveres af VIP fra andre institutter på AAU. Uddannelsens studieordning: 2

3 Uddannelsens opbygning Semester 1: IT systems in a market perspective Semester Module ECTS Assessment Exam Type 1st 1st 1st P0: Project in Conceptual Design of an ICT Application P1: Project in Object-oriented Programming Problem Based Learning in Science, Technology and Society 5 Pass/Fail Internal Mandatory 10 7-point scale Internal Mandatory 5 Pass/Fail Internal Mandatory 1st Linear Algebra 5 7-point scale Internal Mandatory 1st Object-oriented Programming point scale Internal Mandatory Semester 2: System development Semester Module ECTS Assessment Exam Type 2nd Project in System Development 15 7-point scale External Mandatory 2nd Software Engineering 5 7-point scale Internal Mandatory 2nd Object-oriented Programming point scale Internal Mandatory 2nd Discrete Mathematics 5 7-point scale Internal Mandatory Semester 3: Distributed systems and users Semester Module ECTS Assessment Exam Type 3rd Project in Distributed Systems and Users 15 7-point scale Internal Mandatory 3rd Distributed Systems 5 7-point scale Internal Mandatory 3rd Digital signal processing 5 7-point scale External Mandatory 3rd Interaction Design 5 7-point scale Internal Mandatory Semester 4: Communication and media technologies Semester Module ECTS Assessment Exam Type 4th 4th Project in Communications and Media Technologies Communication and Media Technologies 15 7-point scale External Mandatory 5 7-point scale Internal Mandatory 4th Introduction to Economics 5 7-point scale Internal Mandatory 4th Introduction to Probability and Applied Statistics Semester 5: Application development and security 5 7-point scale Internal Mandatory Semester Module ECTS Assessment Exam Type 5th Project in Application Development and Security 15 7-point scale Internal Mandatory 5th Network and Application Security 5 7-point scale Internal Mandatory 5th Computer Networks and the Internet 5 7-point scale Internal Mandatory 5th ICT in Organizations 5 7-point scale External Mandatory Semester 6: IT, Communication and New Media Semester Module ECTS Assessment Exam Type 6th BSc Project 20 7-point scale External Mandatory 6th Internet of Things 5 7-point scale Internal Elective 6th Technology and Society 5 7-point scale Internal Elective 6th Business Law 5 7-point scale Internal Elective 6th Introduction to Engineering Psychology Total point scale Internal Elective 3

4 Introduktion til selvevalueringskonceptet Udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten sker som en del af Aalborg Universitets arbejde med løbende og systematisk kvalitetssikring og -udvikling af universitetets uddannelser, herunder universitetets Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser, der er en del af udmøntningen af universitetets kvalitetssikringspolitik. Formålet med udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten er, at der systematisk sættes fokus på den enkelte uddannelses forbedringspotentialer vedrørende dens faglige og uddannelsesmæssige kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet ved, at uddannelsesledelsen evaluerer uddannelsen på baggrund af de informationer, der i forvejen eksisterer fra et bredt spektrum af kilder. Selvevalueringsrapporter skal tilvejebringe et solidt grundlag for kvalitetssikring og videreudvikling af uddannelserne på Aalborg Universitet. Arbejdet med rapporterne skal medvirke til at sikre, at uddannelsernes styrkesider konsolideres, og at svaghederne reduceres. Selvevalueringsarbejdet bør med andre ord fungere som en kilde til indsigt og anledning til refleksion. Arbejdet skal give indsigt i, hvordan det går med at opfylde forskellige kvalitetsparametre samt danne grundlag for refleksioner over hvilke ændringer, der kan være behov for. Det skal bidrage til at styrke en kollektiv bevidsthed blandt undervisere og ledelse om, hvad der fungerer godt og hvordan positive elementer fastholdes. Den færdige selvevalueringsrapport skal fungere som oplæg til et efterfølgende selvevalueringsmøde ved at give et samlet overblik over uddannelsens forbedringspotentialer på de forskellige kvalitetsområder. Rapporten skal gøre uddannelsens interessenter 1, hvoraf de mest centrale deltager i det efterfølgende selvevalueringsmøde, i stand til at kunne bidrage med konstruktive refleksioner og forslag vedr. uddannelsens videreudvikling. Efter selvevalueringsmødet skal selvevalueringsrapporten og drøftelserne fra selvevalueringsmødet i fælleskab danne grundlaget for studienævnets handlingsplan for videreudviklingen af uddannelsen i løbet af de kommende to år 2. Hvert af de to efterfølgende år udarbejdes der en opfølgning/status på arbejdet med at implementere handlingsplanen (herunder kan handlingsplanen justeres såfremt nøgletal fra studienævnsrapport fra samme efterår giver anledning til det), inden cyklussen for selvevaluering af studienævnets uddannelser (med afsæt i den sidste statusrapport) begynder forfra i starten af det derpå følgende år. Selvevalueringscyklussen er illustreret i figur 1 nedenfor. Figur I: Selvevalueringscyklussen År 1: Selvevalueringsrapport og selvevalueringsmøde - handlingsplan År 3: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan År 2: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan 1 Studieleder, studienævn, institutledelse, fakultetsledelse, aftagerepræsentanter, eksterne faglige eksperter, undervisere samt studerende og dimittender. 2 Handlingsplanen skal omfatte alle studienævnets uddannelser og kan således baseres på flere selvevalueringsrapporter og -møder. Derudover skal planen udarbejdes således, at den er i overensstemmelse med skolens uddannelsesstrategi og dermed udmønter denne strategi på et mere konkret niveau. 4

5 Selvevalueringsrapporten er opbygget ud fra universitetets otte kvalitetsområder: Kvalitetsområde 1: Nøgletal for kvalitet Kvalitetsområde 2: Opbygning og forløb Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Bilag 2.1 indeholder generelle bemærkninger samt ansvarsfordeling i forhold til udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten. 5

6 Indhold Indledning: Bachelor i IT, kommunikations- og medieteknologi (ITCOM)...2 Uddannelsens opbygning...3 Opsummering: Bachelor i IT, kommunikations- og medieteknologi...8 Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter...8 Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans...8 Oversigt over nøgletal for Bachelor i IT, kommunikations- og medieteknologi Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? (tabel 2 og 3) Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? (tabel 4 og 5) Spørgsmål 1.3: Hvordan har studietiden udviklet sig de seneste fem år? (tabel 6 og 7) Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? (tabel 8) Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Samlet vurdering af uddannelsens nøgletal for kvalitet Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og uddannelsens faglige niveau? Spørgsmål 2.2: Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progression og sammenhæng i kompetenceprofilen læringsmål) Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser? Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? Spørgsmål 2.5: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 17 Samlet vurdering af kvaliteten af uddannelsens opbygning og forløb Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings- og semesterevalueringerne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.2: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.3: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Samlet vurdering af kvaliteten af undervisningens og studiemiljøets kvalitet Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Spørgsmål 4.1: Er uddannelsen tilknyttet relevante forskningsmiljøer og undervisere? Spørgsmål 4.2: Er uddannelsen tilknyttet aktive forskningsmiljøer? Spørgsmål 4.3: Varetages undervisningen af aktive forskere? (tabel 9) Spørgsmål 4.4: Har de studerende mulighed for kontakt til aktive forskere? (tabel 10)

7 Spørgsmål 4.5: Har der været særlige udfordringer i forbindelse med bemandingsplanlægningen i forhold til at sikre uddannelsens forskningsbasering? Samlet vurdering af kvaliteten af uddannelsens forskningsdækning og -miljøer Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Spørgsmål 5.1: I hvilken grad vurderes uddannelsens undervisere at have de pædagogiske kompetencer, som er nødvendige for at kunne varetage den pædagogiske del af undervisningen? Spørgsmål 5.2: Hvordan sikres det, at medarbejderne regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relation til Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling? Samlet vurdering af kvaliteten af undervisernes pædagogiske kompetencer Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Spørgsmål 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? Spørgsmål 6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? Samlet vurdering af uddannelsens relevans pba. nøgletal for relevans Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Spørgsmål 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelse input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Samlet vurdering af uddannelsens relevans pba. dialog med dimittender Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Spørgsmål 8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Samlet vurdering af uddannelsens relevans pba. samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet

8 Opsummering: Bachelor i IT, kommunikations- og medieteknologi Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter I tabel 1 nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rapporten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet. Tabel 1: Oversigt over identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere 1. Nøgletal for kvalitet Frafaldet på uddannelsen inden for normeret tid plus 1 år er over grænseværdien Tabel 4 og 5 samt redegørelse under spgm Nøgletal for kvalitet Normeret studietid + 1 år er over grænseværdien Tabel 6 og 7 samt redegørelse under spgm Opbygning og forløb Behov for skærpet adgangskrav til uddannelsen Samlet vurdering under Kvalitetsområde 2 3. Undervisningens og studiemiljøets Forbedring af de studerendes fremmøde/studieindsats Samlet vurdering under Kvalitetsområde 3 kvalitet 4. Forskningsdækning og -miljøer VIP/DVIP-ratioen er under grænseværdien Tabel 9 og redegørelse under spgm Nøgletal for relevans Relativt lav overgangsfrekvens fra ITCOM- til ICTE-uddannelsen Tabel 16 og 17 samt redegørelse under spgm Dialog med dimittender 7. Dialog med dimittender Mangelfuld information til de studerende på IT- COM om universitetets tilbud om karrierevejledning Måske bør uddannelsens forretningsorienterede elementer styrkes og evt. samtænkes i et helhedsperspektiv, således at de studerende opnår en sammenhængende forretningsforståelse Spgm. 7.1 Spgm. 7.1 Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans Det er kendetegnende for bacheloruddannelsen i it, kommunikations- og medieteknologi, at frafaldet på uddannelsen inden for normeret tid plus 1 år er relativt højt, hvorfor andelen af studerende, der gennemfører uddannelsen inden for denne tid er tilsvarende lav. De seneste to startårganges (2014 og 2015) frafald i løbet af første studieår er dog under fakultetets grænseværdi (der ligger på 20 %). Uddannelsens nøgletal for overskridelse af normeret studietid er for to af de tre seneste år under fakultetets grænseværdi (som er fastsat til 2,5 måners overskridelse), mens dens effektivitet (optjente STÅ pr. ressourceudløsende studerende) for de tre seneste år ligger over de 0,80, der udgør grænseværdien for tekniske bacheloruddannelser. Der er således behov for, at der følges op på allerede iværksatte tiltag og at det vurderes, om der evt. skal laves nye, som kan medvirke til, at nøgletallene for kvalitet forbedres. Vedrørende uddannelsens opbygning og forløb (Kvalitetsområde 2) vurderes det, at der er sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og uddannelsens faglige niveau, idet det dog vurderes, at der bør indføres mindstekrav for gennemsnitskarakteren i matematik fra den adgangsgivende ungdomsuddannelse. Studieledelsen har derfor anmodet dekanatet om, at adgangskravet til uddannelsen skærpes fra og med optaget i 2020, således at der kræves mindst karakteren 4 i matematik. Analyser har vist, at det er de studerende med de laveste faglige forudsætninger fra ungdomsuddannelsen, som klarer sig dårligst og frafalder uddannelsen i størst omfang. Omkring undervisningens og studiemiljøets kvalitet (Kvalitetsområde 3) vurderes det, at der bør være fokus på forbedring af de studerendes fremmøde/studieindsats, idet undervisere melder tilbage med problemstillinger omkring lavt fremmøde til undervisningsaktiviteter og en del studerende klarer sig dårligt til eksamen i nogle af de tekniske kurser på uddannelsen. Undervisningen på uddannelsen varetages af Center for Communication, Media and Information Technologies (CMI) på AAU-Cph under Institut for Elektroniske Systemer. Den faglige profil og bredde af de videnskabelige medarbejdere (VIP) ved CMI modsvarer ITCOM- og ICTE-uddannelsernes faglige profil og bredde, og kun en mindre del af undervisningen (hovedsageligt matematik) leveres af VIP fra andre institutter på AAU. Nøgletallene for STÅ/VIP og STUD/VIP indikerer, at de studerende har gode muligheder for kontakt til aktive forskere, og redegørelsen under Kvalitetsområde 4 s spørgsmål 4.1 og 4.2 viser, at der er tale om et aktivt forskningsmiljø samt en god sammenhæng mellem fagmiljøets forskning og indholdet uddannelsens centrale moduler. Dog 8

9 indikerer uddannelsens nøgletal for balancen mellem anvendelse af VIP og DVIP til undervisningen et behov for at monitorere, om undervisningen i tilstrækkeligt omfang varetages af aktive forskere, eller om der er behov for korrigerende handling. Det vurderes, at der fra institutledelsens side er tilfredsstillende fokus på udvikling af kvaliteten af pædagogikken og den pædagogisk kompetenceudvikling på uddannelsen (Kvalitetsområde 5). Den overordnede, strategiske vurdering af uddannelsen og dens langsigtede udviklingsmuligheder er, at der i høj grad er tale om en uddannelse, som matcher såvel det nuværende som det fremtidige arbejdsmarkeds behov for højtuddannede inden for it-området, idet uddannelsen udmærker sig ved sin relativt brede it-faglige profil, men med en klar teknisk overvægt. På det mere konkrete strategiske plan er der behov for 1. at finde årsagerne til den relativt lave overgangsfrekvens fra ITCOM- til ICTE-uddannelsen og på denne baggrund lave tiltag, som vil kunne øge overgangsfrekvensen 2. en intensiveret indsats for at orientere de studerende på ITCOM om universitetets tilbud om karrierevejledning 3. at overveje, om uddannelsens forretningsorienterede elementer skal styrkes og evt. samtænkes i et helhedsperspektiv, således at de studerende opnår en sammenhængende forretningsforståelse. Punkt 1 er uddybet under Kvalitetsområde 6 og punkterne 2-3 er uddybet under Kvalitetsområde 7. 9

10 Oversigt over nøgletal for Bachelor i IT, kommunikations- og medieteknologi Kvalitetsindikatorerne (rød, gul og grøn) er angivet på baggrund af fakultetets fastsatte grænseværdier for de teknisk naturvidenskabelige uddannelser og angiver hvornår bestemte forhold kræver analyse og evt. handling. Grænseværdien er angivet for de seneste tre år. Et samlet overblik over fakultetets grænseværdier kan ses i bilag 2.2. Redegørelser vedr. de enkelte nøgletal indgår under de enkelte kvalitetsområder. Tabel 2: Optag Tabel 3: Bestand Antal optagne studerende på uddannelsen et givent år, som er aktive (stadig indskrevet) den 1.10 samme år. Antal samlede studerende, som er indskrevet på uddannelsen den 1.10 i det pågældende år Tabel 4: Frafald første studieår Procentandel af bacheloroptagne som var indskrevet pr. 1.10, der ikke er indskrevet på samme studienævn pr året efter optagelse, enten fordi de har skiftet studienævn (herunder fakultet) eller er ophørt på Aalborg Universitet. Tabel 5: Frafald norm. tid + 1 år Antal og andel optagne studerende på Aalborg Universitet et givent år, der efter normeret tid plus 1 år hverken er dimitteret på samme studienævn eller er aktive på samme studienævn (dvs. enten har skiftet studienævn eller er ophørt på Aalborg Universitet inden for normeret tid plus 1 år). Startår Antal Andel Startår Antal Andel ,9% ,1% ,9% ,8% ,5% ,9% ,0% ,3% Tabel 6: Overskridelse af normeret studietid For hvert individ findes overskridelsen af normeret studietid ved at trække studietiden fra den normerede studietid. Herefter beregnes den gennemsnitlige overskridelse af den normerede studietid i måneder. Der tages udgangspunkt i dimittender i perioden den 1. oktober året før til den 30. september i året efter, som ikke har fået studiestartmerit. Tabel 7: Gennemførelse normeret tid + 1 år Antal og andel optagne studerende på Aalborg Universitet, som har gennemført en uddannelse indenfor samme studienævn på normeret tid plus 1 år. 2011/ / / / /16 Dim. År Antal Andel Mdr. Dim. Mdr. Dim. Mdr. Dim. Mdr. Dim. Mdr. Dim , , , , ,5% ,7% ,1% 10

11 Tabel 8: Effektivitet Antal producerede STÅ på uddannelsen i perioden den i opgørelsesåret divideret med antal ressourceudløsende studerende i samme periode. 2011/ / / / /16 STÅ Antal Eff. STÅ Antal Eff. STÅ Antal Eff. STÅ Antal Eff. STÅ Antal Eff , ,86 68, ,77 88, ,82 99, ,82 Tabel 9: VIP/DVIP Tabel 10: STÅ/VIP Tabel 11: Stud/VIP Angivelse af hvor mange VIP 3 - og DVIP 4 -årsværk, der er leveret til uddannelsen det senest afsluttende studieår. Dvs. den arbejdstid, opgjort i årsværk, som omfatter vejledning, forberedelse, undervisningsadministration og eksamination. Antal studenterårsværk (årselever for master-uddannelser) i forhold til antal VIP-årsværk - dvs. antal producerede STÅ på uddannelsen pr. 1.9 det pågældende år i forhold til antal VIPundervisnings-årsværk, som indgår ved opgørelse af VIP/DVIP-ratioen. Antal ressourceudløsende studerende (betalende studerende for masteruddannelser) i forhold til antal VIP. Skal opgøres som antal ressourceudløsende studerende på uddannelsen pr det pågældende år i forhold til antal VIP, der underviser på uddannelsen i det pågældende år. 2015/ / /16 VIP-årsværk 4,67 STÅ 99,98 Antal stud. 122 DVIP-årsværk 0,73 VIP-årsværk 4,67 Antal VIP 21 VIP/DVIP-ratio 6,37 STÅ/VIP-ratio 21, 43 Stud/VIP-ratio 5,81 I bilag 2.3 (Nøgletal SE-rapport vedr. It, Kommunikations- og Medieteknologi) findes en beregning af tallene i tabel 9, 10 og VIP omfatter (ifølge definitionen i Danske Universiteters Universiteternes statistiske beredskab ): Professor med særlige opgaver, professor, forsknings professor, gæsteprofessor, klinisk professor, docent, lektor, forskningslektor (inkl. lektorvikar), gæstelektor, adjunkt, forskningsadjunkt, senior rådgiver, studielektor, studieadjunkt, amanuensis, forskningsassistent, udenlandsk lektor (normalt af de udenlandske myndigheder iht. særlig aftale, normalt tidsbegrænset), undervisningsadjunkt, forsker, seniorforsker, projektforsker, videnskabelig assistent, klinisk assistent, kandidatstipendier, forskningsstipendier (gamle seniorstipendier), ph.d.-stipendiat, post doc, klinisk lektor, specialtandlægeuddannelsen (uddannelsen til specialtandlæge finder sted under fuldtidsansættelse.), psykologisk kandidatstilling, lærer i social teori og metode (særlig kategori for socialrådgiveruddannelsen ved AAU), lærer på diplom- og eksportingeniøruddannelsen. 4 DVIP omfatter (ifølge definitionen i Danske Universiteters Universiteternes statistiske beredskab ): Klinisk lærer (i sygehusspecialer, almen medicin, kiropraktor praksis eller odontologi), afdelingstandlæge, ekstern lektor, undervisningsassistent, censur, gæsteforelæser (honorar), ekstern klinisk lektor. 11

12 Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? (tabel 2 og 3) De sidste fire år ( ) har der været et stabilt optag på bacheloruddannelsen på studerende. optaget i 2016 var på 54 studerende, hvilket udgjorde en lille stigning ift. 2015, hvor optaget var på 50 studerende. I 2014 var optaget på 58 studerende. Der er indført adgangsbegrænsning på uddannelsen på 50 studerende og det er besluttet i studienævnet, at det vurderes i 2018, om der er behov for en justering af antallet. Der er ikke ifm. behandlingen af uddannelsens nøgletal i efteråret 2016 identificeret udfordringer ift. optaget, og der vurderes på ovenstående baggrund heller ikke at være behov for yderligere redegørelse vedrørende uddannelsens optag i indeværende selvevalueringsrapport. Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? (tabel 4 og 5) Frafaldet på første studieår ligger for startårgang 2015 på 14 % (7 studerende), og er dermed under fakultetets grænseværdi på 20 %. Frafaldet er steget lidt i forhold til startårgang 2014, hvor frafaldet for første studieår lå på 10,5 %, men omvendt faldet i forhold startårgang 2013, hvor frafaldet var på 22,9 %. Angående frafaldet på normeret tid + 1 år ligger dette på 39,3 % for startårgang 2012, hvilket er senest opgjorte årgang. Denne procentandel er over fakultetets grænseværdi på 33 %, og frafaldsandelen er højere end for de to foregående startårgange 2011 og 2010, hvor procenten var på hhv. 37,9 % og 31,8 %. Det fremgår desuden af QlikView (AAU s data warehouse for bl.a. studienøgletal), at de foreløbige frafaldsandele for normeret tid + 1 år for startårgang 2013 og 2014, pr. 1. oktober 2016 lå på hhv. 41,7 % (20 studerende) og 22,8 % (13 studerende). Der er blevet arbejdet med forskellige tiltag for at minimere frafaldet de seneste tre år. Der har været fokus på revidering af informationsmaterialet om uddannelsen, blandt andet via fokusgruppeinterview med ITCOMstuderende for at afklare, om der var passager i informationsmaterialet der burde ændres. Responsen fra de studerende i forbindelse med fokusgruppeinterviewet gav ikke anledning til ændringer i informationsmaterialet. Desuden er der ansat en decentral studievejleder fra ITCOM, som blandt andet kan informere potentielle studerende om studiets indhold. I forlængelse af drøftelsen af uddannelsens nøgletal og status for de nævnte frafaldsrelaterede tiltag i efteråret 2016, er det blevet besluttet, at der indføres et specifikt adgangskrav på 4,0 i matematik. Dette træder i kraft ved optagelsen af studerende i Det fremgår af ovenstående, at bacheloruddannelsen har et acceptabelt frafald i løbet af første studieår, men at yderligere frafald efter første studieår bevirker, at frafaldsandelene for frafald på normeret tid + 1 år er højere end de 33 %, der udgør fakultetets grænseværdi; herunder for startårgang 2014 hvorfra der fortsat er studerende indskrevet på uddannelsen. I det følgende redegøres der derfor for uddannelsesledelsens viden om mulige årsager til frafaldet, erfaringerne og evt. effekten af de nævnte tiltag vedr. frafald/fastholdelse samt om der vurderes at være behov for at igangsætte yderligere tiltag for at nedbringe det frafald, der sker fra uddannelsen i løbet af normeret studietid + 1 år. Redegørelse Den seneste studiemiljøundersøgelse fra 2016 viser, at over halvdelen af de studerende på ITCOM, der responderede på undersøgelsen (38 studerende i alt, heraf 25 internationale) kun brugte 30 timer eller derunder om ugen på deres studium (bilag 2.4: Studiemiljøundersøgelse 2016 for Studienævn for Medieteknologi). Dette er klart et problem, som har studieledelsens opmærksomhed, og som naturligvis kan være en medvirkende årsag til såvel frafald som forlænget studietid (se nedenfor). Af handlingsplanen for ITCOM fremgår, at "SN-formand har i efteråret 2016 efterlyst redegørelse fra uddannelsesansvarlig vedr. problemet til behandling i SN. En kort redegørelse blev præsenteret på SN-møde 12/ Den indeholdt ikke reelle forslag til handlinger. Efter inspiration fra Medialogi har man forsøgt sig med at skemalægge øvelsestid og lign. på Moodle. Det er fagmiljøets vurdering, at problemet er i bedring; muligvis grundet forbedrede lokaleforhold, som dog stadig ikke opleves helt optimale." 12

13 Af handlingsplanen fremgår videre at "Arbejdet med at øge de studerendes studieindsats fortsættes, og senest er der blevet indføjet i semesterbeskrivelsen, at der forventes en indsats på ca. 45 timer pr. uge, ligesom det også er blevet tilføjet i skolens semesterstyringsdokument, at det er semesterkoordinatorens opgave at sikre, at de studerende er opmærksomme på denne forventning til studieindsats. Studienævnet laver i F17 sammen med fagmiljøet en plan for, hvordan de studerendes indsats kan øges." Ovennævnte handlingsplan kan findes i bilag 2.5: Selvevalueringsoverganghandlingsplan for uddannelser på SN for Medieteknologi godkendt af dekanatet. I forhold til det relativt høje frafald på uddannelsen er der foretaget en analyse af ITCOM-studerende optaget i , som viser, at danske studerende udgjorde 2/3 af de optagne studerende, men 87 % af de frafaldne andelen af (danske) studerende med matematikkarakter < 4 fra den adgangsgivende ungdomsuddannelse udgjorde 30 % frafaldet blandt disse studerende lå på 30 % på måletidspunktet (efteråret 2015), mens det for udenlandske studerende lå på kun 9 % studerende med matematikkarakter < 4 fra den adgangsgivende ungdomsuddannelse havde en frafaldsfrekvens, som var 9 procentpoint højere end studerende med matematikkarakter 4 frekvensen blandt studerende med matematikkarakter < 4 i gul eller rød kategori (frafaldstruet) er 46 %, mens den blandt studerende med matematikkarakter 4 er 27 %. Det er på denne baggrund, at der som nævnt anmodes om indførelse af specifikt adgangskrav på mindst 4,0 i matematik. Udover indførelse af skærpet adgangskrav er det afgørende, at der også afbejdes på andre møder med at øge fastholdelsen af de studerende på uddannelsen. Et meget centralt element heri vurderes at være, at de studerende øger deres studieindsats. Spørgsmål 1.3: Hvordan har studietiden udviklet sig de seneste fem år? (tabel 6 og 7) Den gennemsnitlige overskridelse af den normerede studietid på bacheloruddannelsen er for dimittendårgangen 2015/2016 ( ) på 0,68 måneder i gennemsnit, hvilket er inden for grænseværdien, der er fastsat til 2,5 måneders overskridelse. I forbindelse med monitoreringen af den gennemsnitlige studietid for den seneste dimittendårgang i efteråret 2016 er der derfor ikke aftalt igangsættelse af opfølgende tiltag. Overskridelsen af normeret studietid for dimittendårgang 2015/16 er faldet ift. dimittendåret 2014/2015, hvor den var på 3,09 måneder (og dermed over grænseværdien), dimittendåret 2013/2014, hvor den var på 2,30 måneder (og dermed under grænseværdien) og dimittendår 2012/13, hvor den var på 0,89 måneder (også under grænseværdien). Ift. antallet af studerende som har gennemført bacheloruddannelsen i it, kommunikations- og medieteknologi i Aalborg på normeret tid + 1 år er tallet for startår 2012 på 57,1 %, hvilket dermed er under grænseværdien på 60 %. For de sidste 3 årgange ( ) har antallet af studerende, der har gennemført uddannelsen på normeret tid + 1 år ligget under grænseværdien, hvilket indikerer, at der er udfordringer, der skal handles på. Der henvises til ovenstående redegørelse om mulige årsager til frafald og forlænget studietid på uddannelsen. Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? (tabel 8) Effektiviteten på bacheloruddannelsen ligger på 0,82 for studieåret 2015/16, hvilket er over grænseværdien på 0,80 og dermed er på et tilfredsstillende niveau. I forbindelse med monitoreringen af effektiviteten for det seneste studieår i efteråret 2016 er der derfor ikke aftalt igangsættelse af opfølgende tiltag. Foregående år var effektiviteten på samme niveau. Effektiviteten har de sidste 4 studieår kun været under denne grænseværdi i 2013/2014, hvor den lå på 0,77. Uddannelsens effektivitet vurderes generelt at ligge på et tilfredsstillende niveau og det ene studieår, hvor de studerende har været mindre effektive, end det er målsætningen, ligger tre år tilbage. 13

14 Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Studieledelsen finder ikke, at der er øvrige nøgletal, der bør rettes fokus mod. Samlet vurdering af uddannelsens nøgletal for kvalitet Studieledelsen vurderer, at der klart skal gøres en indsats for at øge de studerende studieintensitet for dermed at mindske frafald og gennemførselstid. Dette kan blandt andet understøttes ved motivationsfremmende initiativer, som fx kontakt med ældre studerende og kontakt med dimittender og potentielle aftagere, som kan bibringe de studerende et perspektiv på deres fremtidige professionelle karriere. Sådanne motivationsfremmende aktiviteter kan udover at øge de studerendes studieintensitet også bidrage til at reducere frafaldet på uddannelsen. De øvrige nøgletal for kvalitet vurderes ikke at give anledning til at overveje handlinger for at øge uddannelsens kvalitet. 14

15 Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og uddannelsens faglige niveau? Bacheloruddannelsen er stadig relativt ny (første optag 2010), og studieordningen har været revideret en enkelt gang i den periode. Justeringer af det faglige indhold, og det faglige niveau, på bacheloruddannelsen tager udgangspunkt i opsamlet erfaring fra tidligere år. Studieordningerne (modulsammensætning og læringsmål for de enkelte moduler) sammensættes af studienævnet, med væsentligt input fra de undervisere der rent faktisk gennemfører undervisningen. Uddannelsens adgangskrav er som følger (jf. studieordningen): Engelsk B Matematik A Fysik B På sit møde i april 2017 har studienævnet desuden gennemgået beskrivelser af pensum i Matematik A og B for hhv. HTX og STX. De primære udfordringer, uddannelsen har, angående det faglige niveau har været i forbindelse med de matematiske fag på uddannelsen, hvor de studerende i en vis grad er udfordrede. Studienævnet mener, de studerende objektivt set burde have passende kvalifikationer, og at det faglige niveau på uddannelsen klart bør matche de optagnes kundskaber. I realiteten synes dette ikke helt at være tilfældet; fremfor at nedjustere det faglige niveau på uddannelsen, har vi valgt i første omgang at sætte ind på to fronter: 1) planlægge og iværksætte initiativer til at hæve studieindsatsen, 2) i samarbejde med matematikundervisere at kigge på, om der rent pædagogisk kan gøres noget. Som led i bekæmpelse af frafald på bacheloruddannelser har en række studier valgt at indføre skrappere adgangskrav, og ITCOM bacheloruddannelsen er ingen undtagelse. Studienævnet har valgt at anmode om, at der indføres krav om minimum 4 i matematik med virkning fra Spørgsmål 2.2: Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progression og sammenhæng i kompetenceprofilen læringsmål) Bacheloruddannelsen udgør i alt 180 ECTS-point bestående af seks semestre af hver 30 ECTS-point. Hvert semester er som udgangspunkt opbygget af et projektmodul på 15 ECTS-point og tre kursusmoduler af hver 5 ECTS-point. De fire moduler evalueres hver med en individuel mundtlig eller skriftlig eksamen. Uddannelsens overordnede opbygning og centrale fagområder er illustreret i nedenstående figur. For hvert semester er de centrale elementer kort angivet. Figur 2: Oversigt over strukturen i bacheloruddannelsen. Emnerne for projektarbejdet vælges af de studerende inden for semesterets temaramme for det givne semester. Projekterne bliver udarbejdet i grupper på 5-7 studerende i de første år af uddannelsen, mens gruppestørrelsen normalt reduceres senere i uddannelsesforløbet. Ved bachelorprojektet er gruppestørrelsen på 1-4 stu- 15

16 derende. Hver projektgruppe tildeles en eller flere vejledere, der støtter gruppen i projektarbejdet. Ved projektarbejde udarbejdes altid en projektrapport, som de studerende præsenterer ved en gruppebaseret mundtlig eksamen, hvor der efter de studerendes fremlæggelse af projektet efterfølgende gennemføres en mundtlig prøve med individuel bedømmelse. Generelt giver kursusmodulerne de studerende konkret faglig indsigt inden for en afgrænset faglighed. Således vil kursusmodulerne give de studerende viden, færdigheder og kompetencer til at arbejde med metode/teori inden for en afgrænset faglighed, mens der i projektmodulet arbejdes i en problemorienteret kontekst, hvor viden, færdigheder og kompetencer indøves i en form, der svarer til den arbejdsform, de studerende senere vil møde i erhvervslivet. Det er et godt forhold mellem uddannelsens forskellige elementer og kompetenceprofilen, og som det er illustreret i tabel 12 er alle mål i kompetenceprofilen understøttet af mindst to moduler. Tabel 12: Sammenhæng mellem kompetenceprofil og modulernes læringsmål på bacheloruddannelsen Kategori Kompetencemål Moduler Viden possess knowledge about theories, methodologies and practice in the areas of IT, communication and All project modules All courses new media are able to understand and reflect on theories, methodologies All project modules and practice within these subject areas have knowledge in design and planning processes in All project modules relation to development of ICT applications Færdigheder are able to apply selected methodologies and tools All project modules within IT, communication and new media are able to analyse and evaluate theoretical and practical issues within IT, communication and new media in a broader socio-economic context are able to develop and implement ICT based services and applications using programming and system development skills ITCOM5, C: ICT in Organizations ITCOM6, C: Technology and Society All project modules ITCOM1, C: Object-oriented Programming ITCOM2, C: Software Engineering ITCOM2, C: Object-oriented Programming 2 ITCOM3, C: Distributed Systems ITCOM3, C: Digital Signal Processing ITCOM4, C: Communication and Media Technologies ITCOM5, C: Network and Application Security ITCOM5, C: Computer Networks and the Internet Kompetencer are able to explain the reasons for and choose relevant solution models are able to communicate academic and technical issues and solution models to peers and nonspecialists or collaboration partners and users from an interdisciplinary perspective are able to handle complex and development-oriented situations in study or work contexts are able to solve problems using mathematical tools are able to combine technology, user, economy, and policy perspectives All project modules All project modules All project modules ITCOM1, C: Linear Algebra ITCOM2, C: Discrete Mathematics ITCOM3, C: Signal Processing ITCOM4, C: Introduction to Probability and Applied Statistics All project modules 16

17 are able to independently participate in disciplinespecific and interdisciplinary cooperation with a professional approach are able to identify their own learning needs and organize their own learning in different learning environments All project modules All project modules Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser? Ikke relevant for ITCOM. Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? Der har de seneste tre år ikke via censorformandskabets årlige rapporter været input fra formandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans. Spørgsmål 2.5: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Input fra uddannelsesevalueringerne indgår i den løbende kvalitetssikring af uddannelsen, men der har i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år ikke været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling. Samlet vurdering af kvaliteten af uddannelsens opbygning og forløb På baggrund af bl.a. redegørelserne under spørgsmål , drøftelserne af det foregående års studienævnsrapport samt øvrige relevante indikatorer vurderes kvaliteten af uddannelsens opbygning og forløb overordnet at være tilfredsstillende. Det er specifikt vurderingen for uddannelsen, at der er sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og uddannelsens faglige niveau, idet der dog (som anmodet fra studieledelsens og studienævnets side) bør indføres krav om mindst karakteren 4 i matematik fra den adgangsgivende ungdomsuddannelse tilrettelæggelsen af uddannelsen understøtter dens kompetenceprofil og at der er progression og sammenhæng i uddannelsen. 17

18 Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings 5 - og semesterevalueringerne 6, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Der har løbende været nogen kritik af undervisningen i Linear Algebra på 1. semester. ITCOM følger den engelsksprogede version af kurset. Studienævnet er i gang med en opfølgning på disse tilbagemeldinger; i første omgang via en dialog med underviserne. På denne baggrund bør problemstillingen behandles ifm. selvevalueringsmødet og indgå i overvejelserne vedr. udarbejdelsen af den efterfølgende handlingsplan for uddannelsen. Derudover er der ikke uløste problematikker fra de seneste tre års evalueringer, som det er relevant at inddrage i selvevalueringen. Spørgsmål 3.2: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? En del undervisere melder tilbage med problemstillinger omkring lavt fremmøde til undervisningsaktiviteter. Det drejer sig både om lavt fremmøde, også i visse tilfælde relativt til studerende fra andre uddannelser, som følger den samme undervisning. Studienævn og uddannelsesansvarlige undervisere er særdeles opmærksomme på denne problematik, specielt i lyset af, at en del tekniske kurser på uddannelsen har problemer med, at studerende klarer sig dårligt til eksamen, f.eks. Lineær Algebra. Problemstillingen er inkluderet i den eksisterende handlingsplan for uddannelsen og initiativer er i gang. Spørgsmål 3.3: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 58 % af de studerende på ITCOM har enten svaret "Godt" eller "Meget godt" til spørgsmålet om kvaliteten af det fysiske studiemiljø i forbindelse med semester- og undervisningsevalueringer. 7 Det tilsvarende tal for det psykiske studiemiljø er 79 %. Kun 10 % har svaret "Dårligt" eller "Meget dårligt" til kvaliteten af det fysiske studiemiljø. Det tilsvarende tal for det psykiske studiemiljø er 5 %. Se bilag 2.6: Besvarelser vedrørende semesterog undervisningsevalueringer på ITCOM i F16 og E16. På den baggrund konkluderes, at der ikke har de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling. Samlet vurdering af kvaliteten af undervisningens og studiemiljøets kvalitet På baggrund af bl.a. redegørelserne under spørgsmål , drøftelserne af det foregående års studienævnsrapport samt øvrige relevante indikatorer, vurderer studieledelsen, at de forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter, der bør være fokus på, er forbedring af de studerendes fremmøde/studieindsats. 5 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, er undervisningsevalueringernes primære formål at kvalitetssikre og -udvikle undervisningen af de studerende og herigennem også uddannelserne som helhed. Undervisningsevalueringerne kan foretages løbende som afslutning på hver undervisningsaktivitet og/eller ved afslutning på semesteret. 6 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, foretages der som afslutning på hvert semester en samlet evaluering af semesteret, herunder de studerendes arbejdsindsats, læringsudbytte samt deres studie- og læringsmiljø. 7 Indføjet i semester- og undervisningsevalueringer fra og med forårssemestret

19 Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Spørgsmål 4.1: Er uddannelsen tilknyttet relevante forskningsmiljøer og undervisere? CMI udgør en sektion i Institut for Elektroniske Systemer ved Aalborg Universitet. CMI forsker i informations- og kommunikationsteknologier, herunder it, telekommunikation og broadcast. Der er fokus på konvergensen mellem teknologier, markeder og aktører, og i særlig grad på det fremtidige Internet, der fremstår som den fællesplatform for ikt-baseret kommunikation, digitalt indhold og services. CMI s forskning og undervisning omfatter både et konkret udviklingsperspektiv og et analytisk perspektiv. Det overordnede mål er at udforske og udnytte potentialet i ikt til innovative løsninger og services og til identifikation og udvikling af nye forretningsmuligheder baseret på ikt. Udviklingsaktiviteterne er rettet mod applikationer og services, og de analytiske aktiviteter er rettet mod samspillet mellem brugere, teknologi, marked og regulering samt organisatorisk udvikling. Hovedideen er, at udviklingsaktiviteter har større chance for succes, når de baseres på analyser af vekselvirkningen mellem teknologiske og sociale faktorer, mens de analytiske aktiviteter drager fordel af det konkrete arbejde med service-udvikling. CMI har således en teknologisk baseret tværfaglig profil, som også omfatter økonomiske, politiske og brugermæssige aspekter. Med denne profil er det vigtigt, at aktiviteterne styrker de kernefaglige metoder inden for ingeniørvidenskab, menneske-maskine interaktion, økonomi og politisk videnskab. Målet er at bidrage til forståelsen og anvendelsen af ikt og applikationer i et markeds- og samfundsmæssigt perspektiv. Mere specifikt arbejder CMI med: Udvikling af kreative og innovative koncepter, løsninger, applikationer, services og service-arkitekturer baseret på state-of-the-art ikt samt medie-prototyper, -demoer og -projekter. Dette fagområde indgår i kurserne Interaction Design; Communication and Media Technologies; Network and Application Security; Development of Mobile Applications; Next Generation networks samt i projektmoduler. Analyser af markedsforhold og politiske / samfundsmæssige rammebetingelser for nye konvergerede medier og services. Dette område indgår i kurserne Introduction to Economics og Business Law samt i projektmoduler. Udvikling af sikre, sociale, personaliserede og kontekst-afhængige services med brug af privatlivsbeskyttende teknologier, bl.a. med henblik på at beskytte brugere mod identitetstyveri. Dette område indgår i kurserne Software Engineering; Network and Application Security; Development of Mobile Applications; Next Generation networks samt i projektmoduler. Studier af mobilitet og brugeroplevelse for nye services og løsninger med fokus på brugeraccept 5G, cloud-baserede løsninger, big data og grøn ikt. Dette område indgår i kurserne Problem Based Learning in Science, Technology and Society; Software Engineering; Interaction Design; samt i projektmoduler. Nært samarbejde med virksomheder, inkl. forskningsprojekter og fremme af start-ups. CMI besidder de forsknings- og undervisningsmæssige kompetencer, der er nødvendige for at varetage, og have ansvaret for, uddannelsen. Ud fra nedenstående tabel (13) fremgår det, hvilke undervisere fra CMI, der er involveret i uddannelsen. For et enkelt kursus vedkommende ( Distributed Systems ), er det vurderet, at undervisningen med fordel kunne varetages af to medarbejdere ved en anden sektion i instituttet, WCN. Denne sektion har ansvaret for en kandidatuddannelse i Aalborg, Networked and Distributed Systems (NDS), og var derfor en helt naturlig leverandør af undervisningen i det pågældende kursus. Tabel 13: Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer, forskningsmiljøer og modulansvarlige VIP Semester ECTS Fagelement Type Forskningsmiljø Modulansvarlig / VIP 1 5 PO: Project in Conceptual Design of Projekt Institut for Elektroniske Lektor Morten Falch an ICT Application 1 10 P1: Project on Object-oriented Programming Projekt Institut for Elektroniske Lektor Morten Falch 1 5 Problem Based Learning in Science, Technology and Society Kursus Institut for Elektroniske Lektor Lene Tolstrup Sørensen 19

20 Semester ECTS Fagelement Type Forskningsmiljø Modulansvarlig / VIP Lektor Morten Falch 1 5 Linear Algebra Kursus Institut for Matematiske fag Institut for Matematiske fag 1 5 Object-oriented Programming 1 Kursus Ekstern Adjunkt Sokol Kosta 2 15 Project in System Development Projekt Institut for Elektroniske 2 5 Software Engineering Kursus Institut for Elektroniske 2 5 Object-oriented Programming 2 Kursus Institut for Elektroniske 2 5 Discrete Mathematics Kursus Institut for Matematiske fag Lektor Lene Tolstrup Sørensen Lektor Lene Tolstrup Sørensen Lektor Per Lynggaard Institut for Matematiske fag 3 15 Project in Distributed Systems and Communities Projekt Institut for Elektroniske Post. Doc. Jannick Kirk Sørensen 3 5 Distributed Systems Kursus Institut for Elektroniske Systemer / WCN 3 5 Digital Signal Processing Kursus Institut for Elektroniske 3 5 Interaction Design Kursus Institut for Elektroniske Lektor Rasmus Løvenstein Olsen (WCN) Lektor Daniel Enrique Lucani Roetter (WCN) Lektor Per Lynggaard Lektor Lene Tolstrup Sørensen 4 15 Project in Communications and Media Technologies Projekt Institut for Elektroniske Lektor Iwona Maria Windekilde 4 5 Communication and Media Technologies Kursus Institut for Elektroniske Lektor Per Lynggaard Lektor Reza Tadayoni 4 5 Introduction to Economics Kursus CMI Lektor Iwona Windekilde 4 5 Introduction to Probability and Applied Statistics Kursus Institut for Matematiske fag Institut for Matematiske fag 5 15 Project in Application Development and Security Projekt Institut for Elektroniske Adjunkt Samant Khajuria Lektor Reza Tadayoni 5 5 Network and Application Security Kursus Institut for Elektroniske Adjunkt Samant 20