Selvevalueringsrapport for:

Transkript

1 Dato: Sagsnr.: Selvevalueringsrapport for: Bacheloruddannelsen i elektronik og datateknik Diplomingeniøruddannelsen i elektronik (Esbjerg) Kandidatuddannelsen i intelligente pålidelige systemer Studienævn for Elektronik og IT School of Information and Communication Technology Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet

2 Indledning Uddannelserne i nærværende rapport vedrører fagligt nært beslægtede bacheloruddannelser inden for elektronikområdet. Uddannelsen i elektronik og datateknik (ED) er en klassisk elektronikingeniøruddannelse på bachelorniveau. Diplomingeniøruddannelsen i elektronik (Esbjerg) (DEE) og bacheloruddannelsen i elektronik og datateknik har identiske studieordninger for semester, og i praksis skelnes der ikke mellem studerende fra de to uddannelser. DEE eksisterede på det daværende Esbjerg Teknikum ved fusionen med Aalborg Universitet i Efterfølgende blev ED-uddannelsen oprettet som en akademisk bacheloruddannelse. Bachelorer fra ED-uddannelsen har retskrav på optagelse på kandidatuddannelsen i intelligente pålidelige systemer (IRS), men på grund af meget ringe søgning til IRS-uddannelsen, blev det fra studienævnet og studielederen i foråret 2016 indstillet til Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet at lukke uddannelsen med virkning fra Der oprettes ikke et hold på uddannelsen i 2016, da der kun var en enkelt ansøger. De seneste 5 år har der de enkelte år været enten ingen eller kun en enkelt ansøger til uddannelsen. Desuden er det indstillingen fra studienævnet og studielederen, at ED- og DEE-uddannelserne overflyttes til Studienævn for Energi, som har en fagligt beslægtet bacheloruddannelse på AAU's campus i Esbjerg. Årsagen til ønsket om overflytning, som såvel Studienævn for Energi som studielederen for School of Engineering and Science, hvorunder Studienævn for Energi hører, er indforstået med, skyldes, at det faglige miljø bag uddannelserne i nærværende rapport er hjemmehørende på Institut for Energiteknik. Det fagligt set naturlige miljø for uddannelserne er Institut for Elektroniske Systemer, hvorunder de tilsvarende uddannelser i på campus i Aalborg hører, men da Institut for Elektroniske Systemers tilstedeværelse på campus i Esbjerg blev afviklet i perioden , og de daværende videnskabelige medarbejdere blev overflyttet til blandt andre Institut for Energiteknik, anses det for nødvendigt at reorientere ED- og DEE-uddannelserne fx i retning af effektelektronik, således at det faglige match mellem uddannelserne og forskningsmiljøet på Institut for Energiteknik styrkes. Lukningen af IRS skaber et behov for at identificere en anden kandidatuddannelse, som ED-bachelorer har retskrav til. Det er forventningen, at reorienteringen af ED- og DEE-uddannelserne vil kunne løse retskravsproblematikken på den måde, at ED-bachelorer efter reorienteringen (hvor titlen på uddannelsen formodentlig ændres) vil kunne tilbydes optag på en eller flere kandidatuddannelser under Studienævn for Energi. Beslutningen om en evt. overflytning af ED- og DEE-uddannelserne afventer ansættelsen af en ny dekan for det kommende nye Fakultet for Ingeniør- og Naturvidenskab, hvorunder School of Engineering and Science vil høre. School of Information and Communication Technology vil høre under det andet nye fakultet (Det Tekniske Fakultet for IT og Design), som bliver resultatet af delingen af det nuværende fakultet (Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet) i de to nye fakulteter fra 1. januar Studieordninger

3 Introduktion til selvevalueringskonceptet Udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten sker som en del af Aalborg Universitets arbejde med løbende og systematisk kvalitetssikring og -udvikling af universitetets uddannelser, herunder universitetets Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser, der er en del af udmøntningen af universitetets kvalitetssikringspolitik. Formålet med udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten er, at der systematisk sættes fokus på den enkelte uddannelses forbedringspotentialer vedrørende dens faglige og uddannelsesmæssige kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet ved, at uddannelsesledelsen evaluerer uddannelsen på baggrund af de informationer, der i forvejen eksisterer fra et bredt spektrum af kilder. Selvevalueringsrapporter skal tilvejebringe et solidt grundlag for kvalitetssikring og videreudvikling af uddannelserne på Aalborg Universitet. Arbejdet med rapporterne skal medvirke til at sikre, at uddannelsernes styrkesider konsolideres, og at svaghederne reduceres. Selvevalueringsarbejdet bør med andre ord fungere som en kilde til indsigt og anledning til refleksion. Arbejdet skal give indsigt i, hvordan det går med at opfylde forskellige kvalitetsparametre samt danne grundlag for refleksioner over hvilke ændringer, der kan være behov for. Det skal bidrage til at styrke en kollektiv bevidsthed blandt undervisere og ledelse om, hvad der fungerer godt og hvordan positive elementer fastholdes. Den færdige selvevalueringsrapport skal fungere som oplæg til et efterfølgende selvevalueringsmøde ved at give et samlet overblik over uddannelsens forbedringspotentialer på de forskellige kvalitetsområder. Rapporten skal gøre uddannelsens interessenter 1, hvoraf de mest centrale deltager i det efterfølgende selvevalueringsmøde, i stand til at kunne bidrage med konstruktive refleksioner og forslag vedr. uddannelsens videreudvikling. Efter selvevalueringsmødet skal selvevalueringsrapporten og drøftelserne fra selvevalueringsmødet i fælleskab danne grundlaget for studienævnets handlingsplan for videreudviklingen af uddannelsen i løbet af de kommende to år 2. Hvert af de to efterfølgende år udarbejdes der en opfølgning/status på arbejdet med at implementere handlingsplanen (herunder kan handlingsplanen justeres såfremt nøgletal fra studienævnsrapport fra samme efterår giver anledning til det), inden cyklussen for selvevaluering af studienævnets uddannelser (med afsæt i den sidste statusrapport) begynder forfra i starten af det derpå følgende år. Selvevalueringscyklussen er illustreret i figur 1 nedenfor. Figur I: Selvevalueringscyklussen 1 Studieleder, studienævn, institutledelse, fakultetsledelse, aftagerepræsentanter, eksterne faglige eksperter, undervisere samt studerende og dimittender. 2 Handlingsplanen skal omfatte alle studienævnets uddannelser og kan således baseres på flere selvevalueringsrapporter og -møder. Derudover skal planen udarbejdes således, at den er i overensstemmelse med skolens uddannelsesstrategi og dermed udmønter denne strategi på et mere konkret niveau. 3

4 År 1: Selvevalueringsrapport og selvevalueringsmøde - handlingsplan År 3: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan År 2: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan Selvevalueringsrapporten er grundlæggende opbygget ud fra universitetets otte kvalitetsområder: Kvalitetsområde 1: Nøgletal for kvalitet Kvalitetsområde 2: Opbygning og forløb Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet I bilag 3.1 (Principper for udarbejdelse af selvevalueringsrapport) er inkluderet en beskrivelse, der giver et indblik i, hvordan selvevalueringsrapporten er udarbejdet. 4

5 Indhold Introduktion til selvevalueringskonceptet...3 Opsummering...7 Bacheloruddannelsen i elektronik og datateknik...7 Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter...7 Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans...7 Uddannelsens opbygning...8 Diplomingeniøruddannelsen i elektronik...9 Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter...9 Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans...9 Uddannelsens opbygning Kandidatuddannelsen i intelligente pålidelige systemer Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans Uddannelsens opbygning Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid + 1 år udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau? Spørgsmål 2.2:Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progression og sammenhæng i kompetenceprofilen læringsmål) Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings- og semesterevalueringerne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 26 Spørgsmål 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?

6 Spørgsmål 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Spørgsmål 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? Spørgsmål 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP er fra de for uddannelsen mest centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år? Spørgsmål 4.3: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen, og hvor mange undervisere (VIP/D-VIP) er timerne fordelt på? Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Spørgsmål 5.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medarbejder tager stilling til, hvordan medarbejderen regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relation til Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling? Spørgsmål 5.2: Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingsplaner for videreudvikling af medarbejdernes undervisningskompetencer? Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Spørgsmål 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? Spørgsmål 6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Spørgsmål 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelseinput fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Spørgsmål 8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?

7 Opsummering Bacheloruddannelsen i elektronik og datateknik Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter I tabel 0A nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rapporten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet. Tabel 0A: Oversigt over identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere 1. Nøgletal for kvalitet 1. Nøgletal for kvalitet 1. Nøgletal for kvalitet 1. Nøgletal for kvalitet 2. Opbygning og forløb 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Det samlede optag på bacheloruddannelsen i elektronik og datateknik og diplomingeniøruddannelsen i elektronik ligger på et relativt lavt niveau (ca om året) og bør være højere (gerne det dobbelte) Stor forskel i antallet af 1. prioritetsansøgere og antallet af ansøgere, som ender med at acceptere en studieplads Frafald på uddannelsen ligger over fakultetets grænseværdi Lav studieeffektivitet på uddannelsen Indholdet af uddannelsen bør justeres, så der bliver bedre faglig overensstemmelse mellem uddannelsens indhold og det bagvedliggende forskningsmiljø, og uddannelsen bør overflyttes til Studienævn for Energi under School of Engineering and Science For lav svarprocent fra dimittenderne i forbindelse med uddannelsesevalueringer på uddannelsen Tabel 1A og tabel 1B plus redegørelser Ditto Tabel 1D plus redegørelse Tabel 1J plus redegørelse Studieledelsens redegørelse under tabel 1C Studieledelsens redegørelse vedr. spgm. 3.2 Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans Uddannelsen er relevant, da udbuddet af kandidater inden for området elektronik og datateknik er en hel del lavere end behovet. Uddannelsens faglige indhold og profil minder om bacheloruddannelsen i internetteknologier og computersystemer på AAU's campus i Aalborg, og er således en uddannelse, der rent fagligt placerer sig i feltet mellem rene elektronikuddannelser og mere softwareorienterede uddannelser. Uddannelsen har et godt fagligt niveau, som stiller relativt store krav til de studerende. 7

8 Uddannelsens opbygning 8

9 Diplomingeniøruddannelsen i elektronik Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter I tabel 0B nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rapporten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet. Tabel 0B: Oversigt over identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere 1. Nøgletal for kvalitet 2. Opbygning og forløb Det samlede optag på bacheloruddannelsen i elektronik og datateknik og diplomingeniøruddannelsen i Tabel 1A og tabel 1B elektronik ligger på et relativt lavt niveau (ca om året) og bør være højere (gerne det dobbelte) Dansk A som adgangskrav bør fjernes Spgm. 2.1 Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans Uddannelsen er relevant, da udbuddet af diplomingeniører inden for elektronikområdet er en hel del lavere end behovet. Uddannelsens faglige indhold og profil minder om diplomingeniøruddannelsen i elektronik og datateknik på AAU's campus i Aalborg, og er således en uddannelse, der rent fagligt placerer sig i feltet mellem rene elektronikuddannelser og mere softwareorienterede uddannelser. Uddannelsen har et godt fagligt niveau, som stiller relativt store krav til de studerende. 9

10 Uddannelsens opbygning 10

11 Kandidatuddannelsen i intelligente pålidelige systemer Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Da det er besluttet at lukke uddannelsen, er der ikke blevet identificeret forbedringspotentialer og/eller opmærksomhedspunkter. Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans Da det er besluttet at lukke uddannelsen, er der foretaget en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. Uddannelsens opbygning 11

12 Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget 3 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Bacheloruddannelsen i elektronik og datateknik (Esb) Optaget på bacheloruddannelsen i elektronik og datateknik har, jf. tabel 1A, været svingende de seneste fem år. Tabel 1A: KOT-optag på bacheloruddannelsen i elektronik og datateknik Uddannelse Elektronik og datateknik Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 I nøgletalsvurdering 2015 er der ikke fremført kommentarer vedr. optaget på bacheloruddannelsen. På mødet vedr. studienævnsrapport 2015 mellem dekanat, skole og studienævn blev optaget på bacheloruddannelsen drøftet, hvor studienævnsformanden nævnte, at optaget på bacheloruddannelsen skulle ses i sammenhæng med diplomingeniøruddannelsen, der de seneste tre år har haft et stabilt optag på fem studerende årligt. I det efterfølgende afsnit redegøres der for, om optaget på bacheloruddannelsen, set i sammenhæng med optaget på diplomingeniøruddannelsen, vurderes at være på et hensigtsmæssigt niveau. Studieledelsens redegørelse Optaget på bacheloruddannelsen i elektronik og datateknik var i årene op til 2013 på et alt for lavt niveau, hvorfor der i 2012 blev ansøgt om og opnået godkendelse til at fjerne det specifikke adgangskrav om dansk på A- niveau, hvilket gav mulighed for at udbyde uddannelsen internationalt. Optaget rettede sig med denne indsats til et noget bedre niveau. Udenlandske studerende har i årene udgjort henholdsvis 42 %, 59 % og 50 % af nyoptaget på uddannelsen. I vurderingen af om uddannelsens optag er på et hensigtsmæssigt niveau indgår optaget på diplomingeniøruddannelsen i elektronik, da de to uddannelser har helt identiske studieordninger til og med 5. semester, og de studerende danner projektgrupper på tværs af de to uddannelser, uden skelen til om de er indskrevet på ene eller den anden af de to uddannelser. Det vurderes, at det samlede optag på de to uddannelser bør være lidt højere for at opnå et robust niveau, som samlet set vil gøre uddannelserne økonomisk bæredygtige og desuden bidrage til give et bedre grundlag for et godt socialt studiemiljø. Med den stigende tendens til, at studerende søger på tværs af landegrænser, anses det for realistisk, at de to uddannelser tilsammen kan opnå et større optag. I alt 55 potentielle studerende ansøgte om optagelse på uddannelsen (1. prioritet) med studiestart i september 2016, men kun 19 studerende havde den 22. august accepteret tilbuddet om en studieplads. Der er således potentielt mulighed for en væsentlig øgning af optaget. Det bør undersøges, hvad den store forskel i antallet af 1. prioritetsansøgere og antallet af ansøgere, som ender med at acceptere en studieplads, skyldes. Diplomingeniøruddannelsen i elektronik (Esb) 3 Definitionen af KOT-optag følger den definition, der anvendes i studienævnsrapporterne: antallet af nye bachelorstuderende optaget gennem KOT per studienævn og uddannelse, som var aktive d i året. Definitionen af kandidatoptaget følger ligeledes definitionen i studienævnsrapporterne: antallet af nye kandidatstuderende opdelt per studienævn og uddannelse. Der er to typer af indgange: Intern - studerende som året før læste på en bacheloruddannelse ved AAU og Ekstern - studerende som året før ikke var indskrevet ved AAU. Kategorien 'Ekstern' dækker både studerende, som kommer fra andre universiteter og egne studerende (bachelor eller kandidat), som vender tilbage efter mindst et års pause. Tal for indeværende år er foreløbige. Studieåret er fra 1.10 til

13 Diplomingeniøruddannelsen i elektronik har de seneste tre år har haft et stabilt, men lavt, optag på fem studerende årligt. Tabel 1B: KOT-optag på diplomingeniøruddannelsen i elektronik 4 Uddannelse Elektronik (Diploming.) Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 Af Nøgletalsvurdering 2015 fremgår der bemærkninger vedr. uddannelsens optag. Dette blev dog, som nævnt ovenfor, drøftet på mødet vedr. studienævnsrapport 2015 mellem dekanat, skole og studienævn, hvor studienævnsformanden nævnte, at optaget på bacheloruddannelsen og diplomingeniøruddannelsen skulle ses i sammenhæng. I det efterfølgende afsnit redegøres der for, om optaget på diplomingeniøruddannelsen, set i sammenhæng med optaget på bacheloruddannelsen, vurderes at være på et hensigtsmæssigt niveau. Studieledelsens redegørelse Diplomingeniørstuderende har traditionelt udgjort en lidt større andel af de studerende på AAU's campus i Esbjerg end på AAU's campus i Aalborg, men de studerende på diplomingeniøruddannelsen i elektronik har i Esbjerg trods alt siden afskaffelsen af det specifikke adgangskrav om dansk på A-niveau på bacheloruddannelsen i elektronik og datateknik (fra og med 2013) udgjort et klart mindretal. Det ville være hensigtsmæssigt, om det specifikke adgangskrav om dansk på A-niveau også kunne afskaffes på diplomingeniøruddannelsen i elektronik, dels fordi der er tale om samlæsning i fuld udstrækning de to uddannelser imellem, således at undervisningen på diplomingeniøruddannelsen i praksis udelukkende foregår på engelsk, og dels fordi der så ville opnås overensstemmelse mellem de formelle adgangskrav og praksis på uddannelsen. Undervisningen på engelsk skal også ses i lyset af, at hovedparten af underviserne på uddannelsen ikke har dansk som deres modersmål. Der henvises i øvrigt til ovenstående svar på samme spørgsmål vedrørende bacheloruddannelsen i elektronik og datateknik. Kandidatuddannelsen i intelligente pålidelige systemer (Esb) Optaget på kandidatuddannelsen i intelligente og pålidelige systemer har været meget lavt de seneste fem år. Ved optaget i 12/13 og 13/14 blev der ikke optaget studerende på kandidatuddannelsen, jf. tabel 1C. Tabel 1C: Optag på kandidatuddannelsen i intelligente og pålidelige systemer Studieår Ekstern Intern Total 10/ / / / / Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 I nøgletalsvurdering 2015 fremfører studienævnet, at optaget forventes at stige i takt med, at de større årgange fra bacheloruddannelsen i elektronik og datateknik dimitterer. 4 Da diplomingeniøruddannelsen i elektronik tidligere havde titlen diplomingeniøruddannelse i elektronik og datateknik, er tabel 1B baseret på både den nye og den gamle titel. 13

14 På mødet vedr. studienævnsrapport 2015 blev optaget på studienævnets kandidatuddannelser drøftet på et generelt plan, da mange af studienævnets kandidatuddannelser har et lavt optag. I det efterfølgende afsnit redegøres der for, om optaget på kandidatuddannelsen vurderes at være på rette niveau. Studieledelsens redegørelse Optaget på uddannelsen er meget utilfredsstillende, og uddannelsen er indtil videre kun blevet opretholdt på grund af ministeriets krav om, at den kandidatuddannelse som bachelorer fra et givet har universitet har retskrav til skal forefindes på samme universitet og samme geografiske lokation som bacheloruddannelsen. I det konkrete tilfælde er kandidatuddannelsen i intelligente og pålidelige systemer retskravsuddannelse for bacheloruddannelsen i elektronik og datateknik. I forbindelse med dekanatets krav om at reducere antallet af uddannelser på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, er det fra studienævnets og studielederens side indstillet til dekanatet, at kandidatuddannelsen i intelligente pålidelige systemer nedlægges. Et yderligere argument for nedlæggelse af uddannelsen er det meget smalle videnskabelige miljø bag uddannelsen, der ikke består af meget mere end en enkelt person. Dette giver derfor anledning til, at der enten skal findes en anden uddannelse, som bachelorer i elektronik og datateknik skal have retskrav til, eller at bacheloruddannelsen i elektronik og datateknik også nedlægges. Sidstnævnte mulighed anses dog ikke som hensigtsmæssig, da bacheloruddannelsen i elektronik og datateknik sammen med diplomingeniøruddannelsen i elektronik, efter beslutningen om nedlæggelsen af bachelor- og kandidatuddannelserne i medialogi i , er de eneste tilbageværende it-/elektro-uddannelser på AAU's campus i Esbjerg. Det lokale erhvervsliv ville således stå endnu hårdere i konkurrencen om højtuddannet arbejdskraft, der i forvejen er meget hård og forventes fortsat at være det i mange år endnu. Der bør således findes en løsning, så de faglige profiler som bacheloruddannelsen i elektronik og datateknik og diplomingeniøruddannelsen i elektronik tilbyder, kan bevares på AAU's campus i Esbjerg. En mulig løsning kunne være at tilbyde bachelorerne i elektronik og datateknik og diplomingeniørerne i elektronik i Esbjerg de samme kandidatuddannelser i Aalborg som tilbydes bachelorerne i elektronik og it og bachelorerne i internetteknologier og computersystemer i Aalborg, hvilket dog forudsætter, at ministeriet dispenserer fra ovennævnte krav om geografisk samlokation for bacheloruddannelse og tilhørende retskravskandidatuddannelse. En anden løsning kunne være at flytte bacheloruddannelsen i elektronik og datateknik og diplomingeniøruddannelsen i elektronik fra Studienævn for Elektronik og IT til Studienævn for Energi, som har bachelor- og kandidatuddannelser på AAU's campus i Esbjerg, der er fagligt beslægtede med de to uddannelser. Her er det væsentligt at notere, at det er Institut for Energitekniks sektion i Esbjerg, som leverer den forskningsbaserede undervisning på bacheloruddannelsen i elektronik og datateknik og på diplomingeniøruddannelsen i elektronik. Overflytningen af bacheloruddannelsen i elektronik og datateknik kunne enten realiseres ved oprettelse af en specialisering i elektronik eller effektelektronik på bacheloruddannelsen i energi eller ved at bevare uddannelsen som en selvstændig uddannelse, men med ændret profil og navn, som matcher det faglige miljø på Institut for Energitekniks sektion i Esbjerg. Da Studienævn for Energi ikke har en tilsvarende diplomingeniøruddannelse i Esbjerg, ville diplomingeniøruddannelsen i elektronik enten skulle bevares som en selvstændig uddannelse eller nedlægges. 5 Dette er en konsekvens af ministeriets kraftige dimensionering af kandidatuddannelsen i medialogi og følgedimensioneringen af bacheloruddannelsen i medialogi. Bachelor- og kandidatuddannelserne i medialogi findes på alle AAU's campusser i Aalborg, Esbjerg og København, men i 2019 vil de sidste kandidater i medialogi dimittere fra campus i Esbjerg. 14

15 En sådan overflytning af de to uddannelser ville desuden skabe en højere grad af samhørighed mellem uddannelser og institutter på campus i Esbjerg, da det, som nævnt ovenfor, er det videnskabelige personale på Institut for Energiteknik, der leverer den forskningsbaserede undervisning på uddannelserne. En sådan øget grad af samhørighed anses for en klar styrkelse af uddannelsernes forankring på campus i Esbjerg. Uanset hvordan en eventuel overflytning udmøntes, bør der samtidig etableres et tilbud på kandidatniveau i Esbjerg til bachelorer med en faglig profil inden for elektronik eller effektelektronik, eventuelt som en specialisering inden for elektronik eller effektelektronik på en af kandidatuddannelserne under Studienævn for Energi. Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet 6 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Bacheloruddannelsen i elektronik og datateknik (Esb) Frafaldet på bacheloruddannelsen i elektronik og datateknik ligger for startårgang 2009 og 2011, jf. tabel 1D, over fakultetets grænseværdi, som er fastsat til 30 %. Derudover ligger det foreløbige frafald for startårgang 2012 på nuværende tidspunkt over grænseværdien. I de tre tilfælde hvor grænseværdien overskrides, handler det om to studerende pr. startårgang. Tabel 1D: Frafald og gennemførelse på bacheloruddannelsen i elektronik og datateknik Startår Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm % Gnf. (Norm Frafald indenfor 4 år % Frafald indenfor (Norm Aktiv indenfor 4 år % Aktiv indenfor 4 år Total ,3% 1 33,3% 2 66,7% 0 0% % 0 0% 0 0% 0 0% ,0% 1 25,0% 2 50,0% 1 25,0% ,0% 0 0,0% 2 66,7% 1 33,3% ,0% 0 0,0% 5 26,3% 14 73,7% ,0% 0 0,0% 3 14,3% 18 85,7% ,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% 15 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 I Nøgletalsvurdering 2015 fremfører studienævnet, at den høje frafaldsandel skal ses i lyset af det lave optag i På mødet vedr. studienævnsrapport 2015 blev frafaldsproblematikken drøftet, herunder matematikniveauet ift. det indgangsniveau, de studerende kommer med. I det følgende afsnit redegøres der kort for, om der vurderes at være behov for at overveje og evt. igangsætte tiltag i relation til frafald på uddannelsen. Studieledelsens redegørelse Som beskrevet ovenfor, var optaget på uddannelsen frem til og med 2012 meget begrænset, hvilket dels har medført et sårbart studiemiljø og dels blandt andet som følge heraf har bevirket, at selv frafald i små absolutte antal gav anledning til frafald over fakultetets grænseværdi på 30 %. tillæg ertil kan nævnes, at en anal se af studerende optaget på a eloruddannelserne på ool of T i (se bilag 3.2) viser, at der for studerende under Studienævn for Elektronik og IT (ESN) er størst 6 Definitionen af frafald følger den definition, der anvendes i frafaldsanalysen i studienævnsrapporterne: frafaldsanalyse per studienævn, fordelt per uddannelse og startår. Der er fire kategorier: (I) Gnf. (Norm tid) er de studerende, som har gennemført uddannelsen inden for deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer; (II) Gnf. (Norm er de studerende, der har gennemført på mere end 3 år men indenfor 4 år; (III) Frafald indenfor 4 år er de studerende, som er faldet fra enten via skift til nyt studienævn eller er stoppet indenfor 4 år; samt (IV) Aktive indenfor 4 år er de studerende, som er aktive, dvs. indskrevet. Bemærk at de sidste 3 år giver et foreløbigt billede af frafald. 15

16 forskel i studieeffektivitet mellem studerende med lavere adgangsforudsætninger end for studerende med bedre adgangsforudsætninger. Konkret var studieeffektiviteten målt som studenterårsværk T pr. år divideret med antal optagne studerende) for disse årgange af studerende under ESN 47 % højere for studerende med gennemsnitskarakter 4 fra ungdomsuddannelsen end for studerende med gennemsnitskarakter < 4 (0,74 mod 0,50). Målt alene på matematikkarakteren fra ungdomsuddannelsen var forskellen 35 % (0,76 mod 0,56). Analysen viser desuden, at der for studerende under Studienævn for Elektronik og IT er klart størst forskel i frafald mellem studerende med lavere adgangsforudsætninger end for studerende med bedre adgangsforudsætninger. Hvor frafaldet blandt ESN-studerende med gennemsnitskarakter < 4 (19 studerende) er 58 % er den blandt ESN-studerende med gennemsnitskarakter studerende på 28 %. Denne forskel på 30 procentpoint er den klart største blandt SICT-studienævnene (hhv. 15 og 9 procentpoint for de to øvrige). Målt på matematikkarakteren alene er forskellen på 20 procentpoint (hhv. 8 og 10 procentpoint for de øvrige studienævn) 47 % blandt studerende med matematikkarakter < 4 og 27 % blandt studerende med matematikkarakter 4. Der er således grund til at forvente, at en skærpelse af adgangskravene (fx mindst 4 i gennemsnitskarakter og mindst 4 i matematik fra ungdomsuddannelsen) ville have en positiv effekt på frafaldet fra uddannelsen. Da der ikke findes er tilgængelige registreringer af udenlandske studerendes karakterer fra deres adgangsgivende ungdomsuddannelse og der tilmed heller ikke altid er sådanne registreringer tilgængelige for danske studerende, giver det ikke mening at foretage en særskilt analyse af de studerende på bacheloruddannelsen i elektronik og datateknik. Fx var der blandt de 19 og 21 studerende optaget på uddannelsen i henholdsvis 2013 og 2014 ingen oplysninger om matematikkarakterer for henholdsvis 16 og 19 af de studerende. Diplomingeniøruddannelsen i elektronik (Esb) Diplomingeniøruddannelsen i elektronik har generelt ikke et problem med frafald. Ingen af de seneste opgjorte år ( ) har frafald, som ligger over fakultetets grænseværdi, som er fastsat til 30 %. Frafaldet ligger foreløbigt for startårgang 2012, jf. tabel 1E, på 33,3%, svarende til én enkelt studerende. Tabel 1E: Frafald og gennemførelse på diplomingeniøruddannelsen i elektronik og datateknik 7 Startår Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm % Gnf. (Norm Frafald indenfor 4,5 år % Frafald indenfor (Norm Aktiv indenfor 4,5 år % Aktiv indenfor 4,5 år Total ,0% 1 100,0% 0 0,0% 0 0,0% ,7% 7 77,8% 2 22,2% 0 0,0% % 0 0% 0 0% 0 0% % 0 0% 0 0% 0 0% ,3% 1 33,3% 1 33,3% 1 33,3% ,0% 1 20,0% 1 20,0% 3 60,0% 5 Startår Gnf. (Norm tid) Frafald og gennemførelse på diplomingeniøruddannelsen i elektronik % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm % Gnf. (Norm Frafald indenfor 4,5 år % Frafald indenfor (Norm Aktiv indenfor 4,5 år % Aktiv indenfor 4,5 år Total ,0% 0 0,0% 0 0,0% 4 100,0% ,0% 0 0,0% 0 0,0% 5 100,0% 5 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 I Nøgletalsvurdering 2015 er den høje frafaldsandel taget til efterretning. På mødet vedr. studienævnsrapport 2015 blev frafaldet ikke drøftet yderligere. 7 Da diplomingeniøruddannelsen i elektronik tidligere havde titlen diplomingeniøruddannelse i elektronik og datateknik, er tabel 1E baseret på både den nye og den gamle titel. 16

17 I det følgende afsnit redegøres der kort for, hvordan yderligere frafald på diplomingeniøruddannelsen undgås. Studieledelsens redegørelse Studieledelsen vurderer ikke, at der er særlige forhold, der gør sig gældende for studerende på diplomingeniøruddannelsen i elektronik, som ikke også er gældende for studerende på bacheloruddannelsen i elektronik datateknik; jf. tidligere omtale af, at to uddannelser har helt identiske studieordninger til og med 5. semester, og de studerende danner projektgrupper på tværs af de to uddannelser, uden skelen til om de er indskrevet på ene eller den anden af de to uddannelser. Der henvises derfor til ovenstående redegørelse for bacheloruddannelsen i elektronik og datateknik vedrørende frafald på uddannelsen. Kandidatuddannelsen i intelligente pålidelige systemer (Esb) Frafaldet på kandidatuddannelsen i intelligente og pålidelige systemer ligger for startårgang 2010, 2011 og 2012 over fakultetets grænseværdi, som er fastsat til 13 %. Dog drejer det sig om én enkelt studerende pr. startårgang. Tabel 1F: Frafald og gennemførelse på kandidatuddannelsen i intelligente og pålidelige systemer Startår Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm % Gnf. (Norm Frafald indenfor 3 år % Frafald indenfor 3 år Aktiv indenfor 3 år % Aktiv indenfor 3 år Total ,7% 2 66,7% 1 33,3% 0 0,0% ,0% 4 80,0% 1 20,0% 0 0,0% ,0% 4 80,0% 1 20,0% 0 0,0% ,0% 0 0,0% 0 0,0% 1 100,0% 1 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 I Nøgletalsvurdering 2015 samt på mødet vedr. studienævnsrapport 2015 fremfører studienævnet ligeledes, at det drejer sig om én enkelt studerende. I det følgende afsnit redegøres der supplerende for, hvordan yderligere frafald på kandidatuddannelsen undgås. Studieledelsens redegørelse Uddannelsen er sårbar på grund af det meget lille antal studerende på uddannelsen, hvorfor et frafald på en enkelt studerende for hver af årgangene ikke anses for et udtryk for andre typer af problemer for uddannelsen end det, som det lille antal studerende giver anledning til med udfordret studiemiljø. Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført 8 uddannelsen på normeret tid + 1 år udviklet sig de seneste fem år? Bacheloruddannelsen i elektronik og datateknik (Esb) Gennemførelsen på bacheloruddannelsen ligger for startårgang 2009 og 2011, jf. tabel 1G, under fakultetets fastsatte grænseværdi, hvor gennemførelsen af uddannelsen inden for normeret tid plus et år ikke må være 8 Gennemførelse er fordelt på uddannelse og startår. Gennemførelse opgøres ud fra gennemførelse på normeret tid og gennemførelse på normeret tid plus et år. Disse defineres således: Gnf. (Norm tid) er de studerende, som har gennemført uddannelsen indenfor deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer; (II) Gnf. (Norm er de studerende, der har gennemført på mere end 3 år men indenfor 4 år. For opgørelsen Gennemført på normeret tid plus et år er gennemført på normeret tid en del af opgørelsen. 17

18 under 66 %. Det drejer sig dog om hhv. én enkelt studerende fra startårgang 2009 og én enkelt studerende fra startårgang 2011, men på grund af det meget lave optag udgør de en væsentlig procentvis andel. Tabel 1G: Frafald og gennemførelse på bacheloruddannelsen i elektronik og datateknik Startår Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm % Gnf. (Norm Frafald indenfor 4 år % Frafald indenfor (Norm Aktiv indenfor 4 år % Aktiv indenfor 4 år ,3% 1 33,3% 2 66,7% 0 0% % 0 0% 0 0% 0 0% ,0% 1 25,0% 2 50,0% 1 25,0% ,0% 0 0,0% 2 66,7% 1 33,3% ,0% 0 0,0% 5 26,3% 14 73,7% ,0% 0 0,0% 3 14,3% 18 85,7% ,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% 15 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 Gennemførselsandelen af uddannelsen er ikke blevet yderligere drøftet på mødet vedr. studienævnsrapport 2015 eller kommenteret i nøgletalsvurdering I det følgende afsnit redegøres der kort for, om der vurderes at være behov for at overveje og evt. igangsætte tiltag i relation til gennemførelse på uddannelsen. Studieledelsens redegørelse Som beskrevet ovenfor, anbefales indførelse af skærpede adgangskrav til uddannelsen, hvilket formodes at have en positiv effekt på andelen af studerende, som gennemfører uddannelsen på normeret tid. Ovennævnte analyse af de studerende optaget i perioden viser, at studieeffektiviteten blandt studerende med svagere adgangsforudsætninger er markant lavere end for studerende med højere adgangsforudsætninger. Derudover vurderes der ikke at være behov for at overveje og evt. igangsætte tiltag i relation til gennemførelse på uddannelsen. Diplomingeniøruddannelsen i elektronik (Esb) Gennemførslen på diplomingeniøruddannelsen i elektronik ligger for startårgang 2009, jf. tabel 1H, under fakultetets grænseværdi, som er fastsat til 66 %. På startårgang 2010 og 2011 har der ikke været optag af studerende. Tabel 1H: Frafald og gennemførelse på diplomingeniøruddannelsen i elektronik 9 Startår Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm % Gnf. (Norm Frafald indenfor 4,5 år % Frafald indenfor (Norm Aktiv indenfor 4,5 år Total % Aktiv indenfor 4,5 år Total ,0% 1 100,0% 0 0,0% 0 0,0% ,7% 7 77,8% 2 22,2% 0 0,0% % 0 0% 0 0% 0 0% % 0 0% 0 0% 0 0% ,3% 1 33,3% 1 33,3% 1 33,3% ,0% 1 20,0% 1 20,0% 3 60,0% 5 Frafald og gennemførelse på diplomingeniøruddannelsen i elektronik 9 Da diplomingeniøruddannelsen i elektronik tidligere havde titlen diplomingeniøruddannelse i elektronik og datateknik, er tabel 1H baseret på både den nye og den gamle titel. 18

19 Startår Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm % Gnf. (Norm Frafald indenfor 4,5 år % Frafald indenfor (Norm Aktiv indenfor 4,5 år % Aktiv indenfor 4,5 år Total ,0% 0 0,0% 0 0,0% 4 100,0% ,0% 0 0,0% 0 0,0% 5 100,0% 5 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 Gennemførselsandelen af uddannelsen er ikke blevet yderligere drøftet på mødet vedr. studienævnsrapport 2015 eller kommenteret i nøgletalsvurdering Der er på denne baggrund ikke behov for yderligere redegørelse vedrørende gennemførelse af uddannelsen i selvevalueringsrapporten. Kandidatuddannelsen i intelligente pålidelige systemer (Esb) Gennemførelsen på kandidatuddannelsen i intelligente og pålidelige systemer ligger for startårgang 2010, jf. tabel 1I, under fakultetets grænseværdi, som er fastsat til 80 %. Det drejer sig dog kun om to studerende. Tabel 1I: Frafald og gennemførelse på kandidatuddannelsen i intelligente og pålidelige systemer Startår Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm % Gnf. (Norm Frafald indenfor 3 år % Frafald indenfor 3 år Aktiv indenfor 3 år % Aktiv indenfor 3 år ,7% 2 66,7% 1 33,3% 0 0,0% ,0% 4 80,0% 1 20,0% 0 0,0% ,0% 4 80,0% 1 20,0% 0 0,0% ,0% 0 0,0% 0 0,0% 1 100,0% 1 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 I nøgletalsvurdering 2015 fremfører studienævnet, at den lave gennemførselsandel skyldes et meget lavt optag i 2010 med kun tre studerende, hvor den ene studerende er stoppet. På mødet vedr. studienævnsrapport 2015 mellem dekanat, studieleder og studienævnsformand blev gennemførslen ikke yderligere drøftet. I det følgende afsnit redegøres der kort for, om der vurderes at være behov for at overveje og evt. igangsætte tiltag i relation til gennemførelse på uddannelsen. Studieledelsens redegørelse Der vurderes ikke er være behov for at igangsætte tiltag i relation til gennemførelse på uddannelsen, da der kun er 1 studerende indskrevet på uddannelsen, og da det er besluttet at lukke uddannelsen. Total Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten 10 blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Bacheloruddannelsen i elektronik og datateknik (Esb) Effektiviteten for bacheloruddannelsen i elektronik og datateknik ligger de seneste tre angivne år, jf. tabel 1J, under fakultetets grænseværdi, som er fastsat til 0,80. Tabel 1J: Effektivitet på bacheloruddannelsen i elektronik og datateknik 10 Definitionen af effektivitet følger er den definition, der fra og med 2014 anvendes i studienævnsrapporterne: STÅ pr. ressourceudløsende studerende. 19

20 År Stå Antal Ratio 11/12 3,33 4 0,83 12/13 2,83 6 0,47 13/14 17, ,76 14/15 25, ,65 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 I nøgletalsvurdering 2015 er effektiviteten for uddannelsen ikke kommenteret, men på mødet vedr. studienævnsrapport 2015 blev effektiviteten på bacheloruddannelsen drøftet, og den lave effektivitet blev taget til efterretning som et opmærksomhedspunkt til yderligere behandling i selvevalueringen. I det følgende afsnit redegør studieleder og studienævnsformand for den lave effektivitet de seneste tre opgjorte år, samt hvilke tiltag der allerede er iværksat, eller ønskes iværksat på baggrund af den lave effektivitet i forbindelse med selvevaluering af uddannelsen. Studieledelsens redegørelse Studieeffektiviteten påvirkes negativt af det relativt høje frafald, og det vurderes, at der er sammenfaldende årsager til det høje frafald og den lave studieeffektivitet. Derfor anses de tiltag, der ovenfor er blevet drøftet under emnerne frafald og studietid, også at øge studieeffektiviteten. Diplomingeniøruddannelsen i elektronik (Esb) Diplomingeniøruddannelsen i elektronik skiftede, som tidligere nævnt, titel fra diplomingeniøruddannelse i elektronik og datateknik. Derfor er effektiviteten for 2014/15 i tabel 1K baseret på STÅ optjent på begge uddannelsesrammer, og effektiviteten for 2012/13 og 2013/14 er baseret på diplomingeniøruddannelsens tidligere titel. Tabel 1K: Effektivitet på diplomingeniøruddannelsen i elektronik (tidligere elektronik og datateknik), Esb År Semester Stå Antal Ratio A. efterår/vinter 1,50 3 0,50 12/13 B. forår/sommer 1,33 3 0,44 Total 2,83 6 0,94 A. efterår/vinter 4, ,42 13/14 B. forår/sommer 2,50 5 0,50 Total 6, ,92 A. efterår/vinter 4, ,40 14/15* B. forår/sommer 3,91 8 0,49 Total 8, ,89 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november *Opgørelsen for 2014/15 er baseret på STÅ-rapport fra Qlikview, marts 2016, da der dette år har været studerende på såvel uddannelsens nuværende som tidligere titel. Ved denne opgørelsesmetode, har det været muligt at udregne effektiviteten samlet. For diplomingeniøruddannelser er effektiviteten i selvevalueringsrapporterne opgjort pr. semester, da uddannelserne er normeret til 7 semestre. Effektivitetstallet opgøres ellers i hele studieår, hvorfor effektiviteten vil blive misvisende lav på diplomingeniøruddannelsernes sidste semester, 7. semester, da de studerende kun har mulighed for at optjene 0,50 STÅ på dette studieår. 20

21 Effektiviteten på diplomingeniøruddannelsen i elektronik ligger de seneste opgjorte år, jf. tabel 1K, over fakultetets grænseværdi, som er fastsat til 0,80. På denne baggrund er der ikke behov for yderligere redegørelse vedr. effektivitet på diplomingeniøruddannelsen. Kandidatuddannelsen i intelligente pålidelige systemer (Esb) Effektiviteten for kandidatuddannelsen i intelligente og pålidelige systemer var 2012/13 og 2014/15, jf. tabel 1L, under fakultetets grænseværdi, som er angivet til 0,80, målt som STÅ pr. studerende. Tabel 1L: Effektivitet på kandidatuddannelsen i intelligente og pålidelige systemer Stå Antal Ratio 11/12 7,10 8 0,89 12/13 9, ,76 13/14 5,92 5 1,18 14/15 0,50 1 0,50 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 I nøgletalsvurdering 2015 har studienævnet kommenteret, at den lave effektivitet i 2014/15 kun er baseret på én enkelt studerende. På mødet vedr. studienævnsrapport 2015 blev effektiviteten ikke yderligere drøftet. I det følgende afsnit redegøres der kort for, om der vurderes at være behov for at overveje og evt. igangsætte tiltag i relation til uddannelsens effektivitet. Studieledelsens redegørelse Der vurderes ikke at være behov for at igangsætte tiltag i relation til effektiviteten på uddannelsen. Den lave effektivitet for den ene studerende i 14/15 skyldes, at den studerende laver langt afgangsprojekt, og derfor ikke får registreret sin studieaktivitet for efteråret 2015 før efter sommereksamen i Det kan noteres, at i skrivende stund (1. juli 2016) har den studerende afsluttet sin uddannelse på normeret tid. Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Der er ikke øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod. 21

22 Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau? Bacheloruddannelsen i elektronik og datateknik Adgangskrav til bacheloruddannelsen i elektronik og datateknik er en gymnasial uddannelse (Stx, Htx, HF) med matematik A-niveau, engelsk B-niveau samt enten fysik på B-niveau eller geovidenskab på A-niveau. Bacheloruddannelsens faglige niveau er tilrettelagt således, at undervisningen er en direkte viderebygning på den viden, der opnås på Matematik A-niveau på de gymnasiale uddannelser. For eksempel er kurset Lineær Algebra på første semester en naturlig fortsættelse af den vektorregning, der læres på Matematik A-niveau. Derudover undervises der eksempelvis på 2. semester i introduktion til elektriske grundfag, som bygger ovenpå fysik på B-niveau. Engelsk på B-niveau er krævet, idet der bliver undervist på engelsk og alt undervisningsmateriale er på engelsk. Der er dermed sammenhæng fra uddannelsens adgangsgrundlag til uddannelsens faglige niveauer. Diplomingeniøruddannelsen i elektronik Adgangskrav til diplomingeniøruddannelsen i elektronik og datateknik er en gymnasial uddannelse (Stx, Htx, HF) med matematik A-niveau, engelsk B-niveau samt enten fysik på B-niveau eller geovidenskab på A-niveau. Diplomingeniøruddannelsens faglige niveau er tilrettelagt således, at undervisningen er en direkte viderebygning på den viden, der opnås på Matematik A-niveau på de gymnasiale uddannelser. For eksempel er kurset Lineær Algebra på første semester en naturlig fortsættelse af den vektorregning, der læres på Matematik A- niveau. Derudover undervises der eksempelvis på 2. semester i introduktion til elektriske grundfag, som bygger ovenpå fysik på B-niveau. Engelsk på B-niveau er krævet, idet der bliver undervist på engelsk og alt undervisningsmateriale er på engelsk. Kandidatuddannelsen i intelligent pålidelige systemer Adgangskrav til kandidatuddannelsen i intelligente pålidelige systemer er en bacheloruddannelser i: Elektronik og datateknik (AAU) Elektronik og it (AAU) Internetteknologier og computersystemer (AAU) Elektroteknik (DTU) Der vil desuden kunne optages ansøgere, der ikke opfylder ovenstående krav, hvis studienævnet skønner, at ansøgeren har kvalifikationer, der kan sidestilles med adgangskravene. Kandidatuddannelsens faglige indhold bygger direkte videre på det faglige niveau af matematik og software opnået gennem de nævnte bacheloruddannelser. Som eksempel på dette er der på første semester af kandidatuddannelsen kurset stokastiske processer, som forudsætter viden om sandsynlighedsregning og statistik. Disse emner er netop en del af de direkte adgangsgivende uddannelser. På tilsvarende måde forudsætter kurset strukturel mekanik og dynamik bl.a. viden om dynamiske systemer og analyse af disse i tids- og frekvensdomænet. De adgangsgivende uddannelser giver netop disse kompetencer. Der er dermed sammenhæng fra uddannelsens adgangsgrundlag til uddannelsens faglige niveau. Spørgsmål 2.2:Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progression og sammenhæng i kompetenceprofilen læringsmål) Bacheloruddannelsen i elektronik og datateknik Bacheloruddannelsen i elektronik og datateknik sigter imod at opbygge viden, færdigheder og kompetencer inden for de ingeniørfaglige områder elektronik og datateknik. Der sigtes mod at give den studerende et bredt fundament i form af en forskningsbaseret indsigt i teorier, metoder og anvendelser. Herudover skal uddannel- 22