Selvevalueringsrapport for: Kandidatuddannelsen i idrætsteknologi

Transkript

1 Dato: SUND sagsnr.: SMH sagsnr.: Selvevalueringsrapport for: Kandidatuddannelsen i idrætsteknologi Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt School of Medicine and Health Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet

2 Indledning Kandidatuddannelsen i idrætsteknologi er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelsen, bestående af fire semestre på hver 30 ECTS. Uddannelsen udbydes i Aalborg. Idrætsteknologi kombinerer fagområderne natur-, sundheds- og ingeniørvidenskab og fokuserer på udvikling og test af nye og avancerede produkter til idrætsudøvere som f.eks. træningsredskaber, beklædning, sko og gulvbelægning. Udgangspunktet er viden om samspillet mellem idrætsudøver og produkt og formålet er typisk at minimere risiko for skader og/eller øge idrætsudøveres præstationer. Optagelse på uddannelsen forudsætter en bacheloruddannelse i idræt eller tilsvarende. Undervisningen foregår typisk på engelsk på grund af interesse for uddannelsen fra udenlandske studerende og varetages af forskere fra forskellige fagmiljøer, så du lærer at kombinere viden om menneskekroppens funktioner med materialers egenskaber. I uddannelsen indgår undervisning i modellering, måleteknik, signalbehandling og materialers mekaniske egenskaber. Uddannelse giver mulighed for fordybelse i fire projektarbejder i samarbejde med vejledere fra aktive forskningsmiljøer og evt. virksomheder i ind- og udland. De første studerende blev optaget på uddannelsen i 2010 og dimitterede i I alt er fra uddannelsens start til udgangen af 2015 dimitteret 18 kandidater fra uddannelsen. Uddannelsens studieordning: Studieordning for Kandidatuddannelsen i idrætsteknologi 2

3 Introduktion til selvevalueringskonceptet Udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten sker som en del af Aalborg Universitets arbejde med løbende og systematisk kvalitetssikring og -udvikling af universitetets uddannelser, herunder universitetets Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser, der er en del af udmøntningen af universitetets kvalitetssikringspolitik. Formålet med udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten er, at der systematisk sættes fokus på den enkelte uddannelses forbedringspotentialer vedrørende dens faglige og uddannelsesmæssige kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet ved, at uddannelsesledelsen evaluerer uddannelsen på baggrund af de informationer, der i forvejen eksisterer fra et bredt spektrum af kilder. Selvevalueringsrapporter skal tilvejebringe et solidt grundlag for kvalitetssikring og videreudvikling af uddannelserne på Aalborg Universitet. Arbejdet med rapporterne skal medvirke til at sikre, at uddannelsernes styrkesider konsolideres, og at svaghederne reduceres. Selvevalueringsarbejdet bør med andre ord fungere som en kilde til indsigt og anledning til refleksion. Arbejdet skal give indsigt i, hvordan det går med at opfylde forskellige kvalitetsparametre samt danne grundlag for refleksioner over hvilke ændringer, der kan være behov for. Det skal bidrage til at styrke en kollektiv bevidsthed blandt undervisere og ledelse om, hvad der fungerer godt og hvordan positive elementer fastholdes. Den færdige selvevalueringsrapport skal fungere som oplæg til et efterfølgende selvevalueringsmøde ved at give et samlet overblik over uddannelsens forbedringspotentialer på de forskellige kvalitetsområder. Rapporten skal gøre uddannelsens interessenter 1, hvoraf de mest centrale deltager i det efterfølgende selvevalueringsmøde, i stand til at kunne bidrage med konstruktive refleksioner og forslag vedr. uddannelsens videreudvikling. Efter selvevalueringsmødet skal selvevalueringsrapporten og drøftelserne fra selvevalueringsmødet i fælleskab danne grundlaget for studienævnets handlingsplan for videreudviklingen af uddannelsen i løbet af de kommende to år 2. Hvert af de to efterfølgende år udarbejdes der en opfølgning/status på arbejdet med at implementere handlingsplanen (herunder kan handlingsplanen justeres såfremt nøgletal fra studienævnsrapport fra samme efterår giver anledning til det), inden cyklussen for selvevaluering af studienævnets uddannelser (med afsæt i den sidste statusrapport) begynder forfra i starten af det derpå følgende år. Selvevalueringscyklussen er illustreret i figur 1 nedenfor. Figur I: Selvevalueringscyklussen År 1: Selvevalueringsrapport og selvevalueringsmøde - handlingsplan År 3: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan År 2: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan Selvevalueringsrapporten er grundlæggende opbygget ud fra universitetets otte kvalitetsområder: Kvalitetsområde 1: Nøgletal for kvalitet 1 Studieleder, studienævn, institutledelse, fakultetsledelse, aftagerepræsentanter, eksterne faglige eksperter, undervisere samt studerende og dimittender. 2 Handlingsplanen skal omfatte alle studienævnets uddannelser og kan således baseres på flere selvevalueringsrapporter og -møder. Derudover skal planen udarbejdes således, at den er i overensstemmelse med skolens uddannelsesstrategi og dermed udmønter denne strategi på et mere konkret niveau. 3

4 Kvalitetsområde 2: Opbygning og forløb Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet I bilag 1 er inkluderet en beskrivelse, der giver et indblik i, hvordan selvevalueringsrapporten er udarbejdet. Generelle bemærkninger om udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten: Skabelonens opbygning: Skabelonen består af en række kvalitetsområder, der følger af universitetets procedure for selvevaluering; disse fremgår af tabel I nedenfor. Hvert kvalitetsområde i skabelonen indeholder nogle spørgsmål, der som minimum skal besvares (jf. tabel I). For hvert spørgsmål er der en tekst, der beskriver minimumskravene til svaret. Denne tekst er markeret med rødt. Denne tekst slettes, når selvevalueringsrapporten er færdig. Af disse tekster fremgår det også, hvis spørgsmålet ikke skal besvares for masteruddannelser. For hvert spørgsmål er det niveau i organisationen, der har ansvaret for at udarbejde svaret til det pågældende spørgsmål, angivet med blåt (fakultet/studieleder/studienævnsformand/institut; jf. tabel I). Disse tekster slettes, når rapporten er færdig. Til Kvalitetsområde 1 i skabelonen bidrager fakultetet med data, der har til hensigt at lette udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten for studielederen og studienævnsformanden. Fakultetets data kan følges af en redegørelse, der indeholder forslag til opmærksomhedspunkter, der bør undersøges/arbejdes videre med i selvevalueringsprocessen. Studienævnsformanden og studielederen kan således tage afsæt i fakultetets bidrag, når selvevalueringsrapporten skal færdiggøres. Til Kvalitetsområdet vedr. pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere bidrager institutledelsen med dokumentation. Institutlederen/-lederne skal desuden deltage i selvevalueringsmødet samt bidrage til udarbejdelse af den efterfølgende handlingsplan i relevant omfang (afhængigt af selvevalueringsrapporten og drøftelserne på selvevalueringsmødet). Endvidere har institutlederen/-lederne ifølge AAU s vedtægt 3 det generelle ansvar for at sikre et godt fysisk studiemiljø på uddannelserne, og har i denne forbindelse bl.a. også et centralt ansvar i forhold til opfølgning på studiemiljøundersøgelser. Eksempler på selvevalueringsrapporter kan rekvireres ved fakultetet. Retningslinjer for udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten: Udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten skal ske med udgangspunkt i indeværende skabelon. Alle de, i skabelonen, beskrevne spørgsmål skal besvares. Studielederen har det overordnede kvalitetsansvar for selvevalueringsrapporten, hvorfor en selvevalueringsrapport skal godkendes af studielederen, inden den kan betragtes som endelig og deles med eksterne interessenter. Inden selvevalueringsrapporten kan godkendes, skal den være gennemgået og eventuelt suppleret af studienævnets næstformand. Som en del af dette ansvar har studielederen også det overordnede ansvar for at sikre planlægning og gennemførelse af selvevalueringsmøder (herunder referat). Efter aftale med fakultetet kan flere nært beslægtede uddannelser rummes i én selvevalueringsrapport. Det kan være hensigtsmæssigt, fx fordi uddannelserne eller udbuddene er forankret i samme faglige miljø, der er en udstrakt grad af samlæsning mellem uddannelserne, eller fordi gennemførelsen af den ene er et adgangskrav for optagelse på den anden. Der kan også være andre gode grunde til at samle beskrivelsen af tæt beslægtede uddannelser, hvorfor aftaler om flere uddannelser i én rapport beror på en konkret vurdering. Hvis det er aftalt med fakultetet, at én rapport skal dække flere uddannelser, skal det med underoverskrifter i svarene på de enkelte spørgsmål angives hvilken uddannelse, svaret gælder. Hvis en uddannelse udbydes på flere campusser, skal de enkelte spørgsmål i relevant omfang besvares separat. Selvevalueringsrapporten skal udarbejdes, så den vil kunne læses og forstås af eksterne samarbejdspartnere, herunder eksterne faglige eksperter og aftagerrepræsentanter. Det vil eksempelvis sige, at der skal anvendes godkendte uddannelsestitler og specialiseringstitler samt fulde navne på fx moduler og semestre frem for forkortelser. 3 25, stk. 3) ( Institutlederen nedsætter et institutråd som har til opgave, red.) at kvalitetssikre og udvikle studiemiljøet, og stk. 4) at drøfte lokalefordelingen. 4

5 Selvevalueringsrapporten bør maksimalt have et omfang af 15 normalsider (bilag ikke indbefattet), hvis den omfatter én uddannelse. For hver uddannelse derudover bør rapporten maksimalt fylde yderligere 4 normalsider (bilag ikke indbefattet). Der må ikke ændres i overskrifterne i skabelonen. Tabel I: Oversigt over selvevalueringsrapportens kvalitetsområder, spørgsmål og ansvarsfordeling 4 Kvalitetsområde Spørgsmål Ansvar 1) Nøgletal for kvalitet 2) Opbygning og forløb 1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et år udviklet sig de seneste fem år? 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? 2.1: Er der sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau? 2.2: Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? Data: FAK Data: FAK Data: FAK Data: SL/SNF Redegørelse: SNF Redegørelse: SNF Redegørelse: SNF Redegørelse: SL Data/redegøre lse Data: FAK Vurdering/supple ring Vurdering: SL/SNF Vurdering: SL/SNF Vurdering: SL/SNF Vurdering: SL/SNF Vurdering: SL/SNF Supplering: SL Supplering: SL Supplering: SL 3)Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Redegørelse: SNF Redegørelse: SL Redegørelse: SNF 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings- og semesterevalueringerne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Redegørelse: SNF Supplering: SL/IL Supplering: SNF/IL Supplering: SL/IL Supplering SL/IL 4) Forskningsdækningen og miljøer 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? Redegørelse: SL, IL 5) Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP er fra de for uddannelsens mest centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år? 4.3: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen, og hvor mange undervisere (VIP/D-VIP) er timerne fordelt på? 5.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medarbejder tager stilling til, hvordan medarbejderen regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relation til Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling? Redegørelse: SL (Data: AUB) Data: SL, IL, FAK Redegørelse: IL Vurdering: SL/IL - Vurdering: SL/SNF 4 Datakilder, ansvarsfordeling og krav til udarbejdelsen af besvarelsen af hvert punkt er beskrevet i selve skabelonen under hvert enkelt spørgsmål. 5

6 5.2: Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingsplaner for videreudvikling af medarbejderenes undervisningskompetencer? Redegørelse: IL Vurdering: SL/SNF 6) Nøgletal for relevans 7) Dialog med dimittender 8) Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? Data: FAK Vurdering: SL/SNF 6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? Data: SL Vurdering: SL/SNF 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelse input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Redegørelse: SNF Redegørelse: SNF Redegørelse: SL Redegørelse: SNF Vurdering: SL/SNF Vurdering: SL/SNF (IL bidrager i relevant omfang) Supplering: SNF Supplering: SL 8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Side 3-5 (afsnittet Generelle bemærkninger om udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten) flyttes til bilag 1 i den endelige rapport 6

7 Indhold Introduktion til selvevalueringskonceptet... 3 Generelle bemærkninger om udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten:... 4 Opsummering: [Uddannelsens titel]... 9 Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter... 9 Uddannelsens opbygning Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et år udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau? Spørgsmål 2.2:Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progression og sammenhæng i kompetenceprofilen læringsmål) Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings- og semesterevalueringerne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Spørgsmål 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? Spørgsmål 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP er fra de for uddannelsens mest centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år? Spørgsmål 4.3: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen, og hvor mange undervisere (VIP/D- VIP) er timerne fordelt på? Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Spørgsmål 5.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medarbejder tager stilling til, hvordan medarbejderen regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relation til Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling? Spørgsmål 5.2: Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingsplaner for videreudvikling af medarbejdernes undervisningskompetencer? Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Spørgsmål 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? Spørgsmål 6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse?

8 Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Spørgsmål 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelseinput fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Spørgsmål 8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?

9 Opsummering: Kandidatuddannelsen i idrætsteknologi [Studielederen udarbejder til sidst en opsummeringsside for hver uddannelse i rapporten ud fra nedenstående.] Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter [Kort, overordnet opsummering af de identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder.] I tabel A nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rapporten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet. Tabel A: Oversigt over identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere [Indsæt det kvalitetsområde, handlingen vedrører; fx 1. Nøgletal for kvalitet.] [Beskriv i punktform hvert forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt som dette er identificeret i selvevalueringsrapporten.] [Henvis til de afsnit i rapporten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet.] 1. Nøgletal for kvalitet Fokus på optag af flere internationale studerende på uddannelsen 1.1 SL, side Undervisningens og studiemiljøets kvalitet 3. Undervisningens og studiemiljøets kvalitet 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Opfølgning på valg af sprog i undervisningsmaterialet og på uddannelsens internationale profil Afklaring af tilbud om introduktion til PBL til udenlandske studerende Sikring af tilbagemelding mellem institutledere og studieleder. 3.2 SL, side SNF, side 19, 3.3 SL og SNF, side 20, 2.1 SNF, side SL, side 27 Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans [Kort, samlet vurdering af den enkelte uddannelses kvalitet og relevans på tværs af kvalitetsområderne og de identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter. Herunder om og hvordan der vurderes at være sammenhænge mellem identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter, hvor alvorlige og/eller presserende, disse vurderes at være samt hvordan uddannelsens mere langsigtede udviklingsmuligheder vurderes. Her kan også kort inddrages eventuelle forhold af betydning for helhedsvurderingen af uddannelsens kvalitet og relevans, som ikke henhører under kvalitetsområderne.] Kandidatuddannelsen i idrætsteknologi er stadig en relativt ny uddannelse, hvor optaget har varieret en del. Uddannelsen er meget teknisk betonet og dimittenderne skal til en vis grad stadig bane vejen på arbejdsmarkedet. Med henblik på udviklingen i sportsindustrien vurderes uddannelsen som relevant, også i international sammenhæng. Uddannelsen vurderes til at være af meget høj kvalitet og have internationalt potentiale på rekrutteringssiden. I den forbindelse er det vigtigt, at uddannelsen tager hånd om studerende uden PBL-erfaring og sikrer den internationale profil i alle led. 9

10 Uddannelsens opbygning Der er i 2014 sket revidering af studieordningen for Kandidatuddannelsen i idrætsteknologi gældende fra september Nedenfor fremgår uddannelsens opbygning ud fra såvel ny som tidligere studieordning. Da flere opgørelser i selvevalueringsrapporten f.eks. vedr. undervisningsaktiviteter og sammenhæng mellem fagelementer og forskningselementer (kvalitetsområde 4) er opgjort for studieåret efterår 2014/forår 2015, hvor studieordningen fra 2011 var gældende, og da der i dag (foråret 2016) er studerende på begge studieordninger, er det relevant at præsentere begge. Fra studieordningen for Kandidatuddannelsen i idrætsteknologi (Curriculum for the Master s programme in Sports Technology), 2015: Overview of the program All modules are assessed through individual grading according to the 7-point scale or Pass/Fail. All modules are assessed by external examination or internal examination. Semester Module ECTS Assessment Exam 1st Instrumentation and Physical Performance 15 7-point scale Internal (Instrumentering og præstationsevne) Applied technology and Measurement Techniques in 5 Pass/Fail Internal Sports (Anvendt teknologi og måleteknik i idræt) Movement Analysis 5 Pass/Fail Internal (Bevægelsesanalyse) Elective Course * 5 Pass/Fail Internal A: Modelling of Human Function (Modellering af kroppens funktioner) OR* B: Digital Processing of Biomechanical Signals (Digital behandling af biomekaniske signaler) 2nd Interplay Between Athlete and Equipment 15 7-point scale External (Samspil mellem idrætsudøver og udstyr) Mechanics of Materials 5 Pass/Fail Internal (Styrkelære) Manufacturing Processes 5 Pass/Fail Internal Elective Course * 5 Pass/Fail Internal C: Numerical Modelling (Numerisk modellering) OR* D: Embedded/mobile Systems and their Applications in Sports (Embedded/mobile systemer og deres anvendelse indenfor idræt) 3rd Application of Scientific Methods in Sports Technology 30 7-point scale Internal (Anvendelse af videnskabelige metoder I idrætsteknologi) 4th Master s Thesis (Kandidatspeciale) 30 7-point scale External Total 120 *) The program includes two optional modules of 5 ECTS in which the student in one module has to choose between course A and B and in the second module between the course C and D. 10

11 Fra studieordningen for Kandidatuddannelsen i idrætsteknologi (Curriculum for the Master s programme in Sports Technology), 2011: Overview of the program All modules are assessed through individual grading according to the 7-point scale or Passed/Not passed. All modules are assessed by external examination (external grading) or internal examination (internal grading or by assessment by the teacher / supervisor only). Semester Module ECTS Assessment Exam 1st Instrumentation and physical performance 15 7-point scale Internal Modelling of human function 5 Passed/Not Internal passed Measurement technique and 5 Passed/Not Internal signal processing passed Applied technology in sports 5 Passed/Not Internal passed 2 nd Interplay between athlete and 15 7-point scale External equipment Manufacturing processes 5 Passed/Not Internal passed Numerical modelling 5 Passed/Not Internal passed Mechanics of materials 5 Passed/Not Internal passed 3 rd Scientific methods in sports technology 25 7-point scale Internal Scientific methods and communication (SMAC) 5 Passed/Not passed Internal 4 th Master s thesis 30 7-point scale External Total

12 Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget 5 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Nøgletallet for optaget på uddannelsen skal oplyses for de seneste fem optagelsesår. [Fakultetet sætter data ind på baggrund af en studienævnsrapport trukket primo oktober det foregående år (jf. Procedure for studienævnsrapporter). Overvejelser vedr. om optaget er på det rette niveau ift. de for uddannelsen relevante forhold (fx behov for dimittender, kapaciteten på uddannelsen og økonomisk bæredygtighed), væsentlige udsving i optag og eventuelle opfølgende handlinger indgår i den årlige opfølgning på studienævnsrapporterne og gengives i selvevalueringsrapporten. Fakultetet beder i relevant omfang studieleder og studienævnsformand om, at de forholder sig skriftligt til eventuelle problemstillinger i selvevalueringsrapporten, såfremt dette ikke allerede er sket som en del af den seneste årlige opfølgning på studienævnsrapporten (i så fald gengiver fakultetet konklusionerne fra denne proces i selvevalueringsrapporten, så det sikres at disse indgår i selvevalueringsprocessen).] Fakultetets redegørelse Optaget på kandidatuddannelsen i idrætsteknologi har været lavt og svingende de seneste fem optagelsesår, hvor det laveste optag var på 6 optagne i 2010/11 og 2011/12, og det højeste optag var på 25 optagne i 2013/14. Tabel 1A: Kandidatoptag i idrætsteknologi Studieår Ekstern Intern Total 10/ / / / / Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 I nøgletalsvurderingen forklarer studienævnet, at uddannelsen udbydes på engelsk, og derfor er det forventeligt, at en del af optaget på uddannelsen er eksterne ansøgere, samt at optaget på denne baggrund er svingende. Studienævnet fremfører endvidere, at der er undervisnings- og forskningsmæssig kapacitet til at håndtere det stigende optag. På mødet vedr. studienævnsrapport 2015 mellem dekanat, studieleder og studienævnsformand bemærkede studienævnsformanden, at kandidatuddannelsen i idrætsteknologi er en cand.scient.-uddannelse, og er en teknisk tung uddannelse. Muligheden for at ændre uddannelsen til en ingeniøruddannelse blev nævnt, hvilket måske vil gøre uddannelsen mere attraktiv. Det blev desuden nævnt, at aftagerne er interesseret i ingeniører. Der kan dog være en problemstilling i forhold til at ændre cand.scient.-uddannelser til ingeniøruddannelser (cand.polyt.), da det kan have betydning for, hvilke bacheloruddannelser, der giver adgang til kandidatuddannelsen. Det blev endvidere slået fast på mødet, at der skal gøres en særlig indsats i forhold til at markedsføre kandidatuddannelsen. I det følgende afsnit redegøres der for overvejelser og evt. igangsat arbejde vedr. de på mødet drøftede punkter, ligesom det vurderes, om der er behov for at overveje og gennemføre yderligere tiltag. 5 Definitionen af KOT-optag følger den definition, der anvendes i studienævnsrapporterne: antallet af nye bachelorstuderende optaget gennem KOT per studienævn og uddannelse, som var aktive d i året. Definitionen af kandidatoptaget følger ligeledes definitionen i studienævnsrapporterne: antallet af nye kandidatstuderende opdelt per studienævn og uddannelse. Der er to typer af indgange: Intern - studerende som året før læste på en bacheloruddannelse ved AAU og Ekstern - studerende som året før ikke var indskrevet ved AAU. Kategorien 'Ekstern' dækker både studerende, som kommer fra andre universiteter og egne studerende (bachelor eller kandidat), som vender tilbage efter mindst et års pause. Tal for indeværende år er foreløbige. Studieåret er fra 1.10 til

13 Supplerende redegørelse vedr. optag - studieleder og studienævnsformand SL (studieleder): Optaget varierer meget, men den generelle tendens er, at det stiger. Uddannelsen er en konkurrent til andre kandidatuddannelser på skolen og fokus bør være på at optage flere internationale studerende. Dette kan medtages i udarbejdelse af en generel strategi for det internationale område. SNF (studienævnsformand): Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet 6 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Nøgletallet for frafaldet på uddannelsen skal oplyses for de seneste fem startår. Studieleder og studienævnsformand forholder sig skriftligt til nøgletallet, såfremt nøgletallet overstiger den af fakultetet fastsatte grænseværdi for det foregående år: Frafaldet for bacheloruddannelser (norm tid + 1 år) i et af de tre seneste opgjorte år må ikke være over 30 %. Frafaldet for kandidatuddannelser (norm tid + 1 år) i et af de tre seneste opgjorte år må ikke være over 10 %. Hvis nøgletallene for frafald indikerer et problem ved at overstige grænseværdien, skal der redegøres for, hvad problemet kan skyldes og hvilke tiltag, der evt. allerede er sat i værk eller som ønskes iværksat for at afhjælpe problemet. Her kan der fx trækkes på eksisterende viden fra opfølgningen på studienævnsrapporterne. Spørgsmålet skal ikke besvares for masteruddannelser. [Fakultetet sætter data ind på baggrund af en studienævnsrapport trukket primo oktober det foregående år (jf. Procedure for studienævnsrapporter) og angiver for hver tabel kilden. Hvis grænseværdien overskrides, eller der er store udsving, beder fakultetet studieleder og studienævnsformand om, at de forholder sig skriftligt til problemstillingen i selvevalueringsrapporten, såfremt dette ikke allerede er sket som en del af den seneste årlige opfølgning på studienævnsrapporten (i så fald gengiver fakultetet konklusionerne fra denne proces i selvevalueringsrapporten, så det sikres at disse indgår i selvevalueringsprocessen).] Fakultetets redegørelse Frafaldet på kandidatuddannelsen i idrætsteknologi ligger, for startårgang 2012, 2013 og 2014, over fakultetets fastsatte 2015-grænseværdi 7 for frafald, der er fastsat til 10 % for kandidatuddannelser. Det skal bemærkes, at frafaldstallene for 2013 og 2014 er foreløbige, og dermed kan stige yderligere. Tabel 1B: Frafald og gennemførelse på idrætsteknologi Startår Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1år) % Gnf. (Norm tid+1år) Frafald indenfor 3 år % Frafald indenfor 3 år Aktiv indenfor 3 år % Aktiv indenfor 3 år ,3% 6 100,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% 3 50,0% 2 33,3% 1 16,7% ,0% 7 70,0% 3 30,0% 0 0,0% ,0% 0 0,0% 3 12,0% 22 88,0% ,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% 15 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 I nøgletalsvurderingen 2015 fremgår det, at studienævnet på individniveau har undersøgt, hvornår de studerende er faldet fra på uddannelsen, da det drejer sig om hhv. 2 studerende i 2012, 3 studerende i 2013 og 3 i Der er få studerende på uddannelsen, hvorfor de procentvise frafaldsandele er relativt store. Frafaldsårsagerne fremgår ikke af nøgletalsvurderingen 2015, og blev ej heller drøftet på mødet om studienævnsrapport På denne baggrund redegøres der i efterfølgende afsnit for, hvilke initiativer der ønskes overvejet eller igangsat vedrørende afhjælpning af frafaldsproblematikken i selvevalueringen. 6 Definitionen af frafald følger den definition, der anvendes i frafaldsanalysen i studienævnsrapporterne: frafaldsanalyse per studienævn, fordelt per uddannelse og startår. Der er fire kategorier: (I) Gnf. (Norm tid) er de studerende, som har gennemført uddannelsen inden for deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer; (II) Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende, der har gennemført på mere end 3 år men indenfor 4 år; (III) Frafald indenfor 4 år er de studerende, som er faldet fra enten via skift til nyt studienævn eller er stoppet indenfor 4 år; samt (IV) Aktive indenfor 4 år er de studerende, som er aktive, dvs. indskrevet. Bemærk at de sidste 3 år giver et foreløbigt billede af frafald. 7 Se Notat om nøgletal og grænseværdier 2015 Total 13

14 Supplerende redegørelse vedr. frafald - studieleder og studienævnsformand Tallene fremkommer på baggrund af meget lille optag. Dog er uddannelsen meget teknisk betonet, hvilket kan have betydning for frafaldet. Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført 8 uddannelsen på normeret tid + 1 år udviklet sig de seneste fem år? Nøgletallet for gennemførelse for uddannelsen skal oplyses for de seneste fem dimittendårgange. Studieleder og studienævnsformand forholder sig skriftligt til nøgletallet, såfremt nøgletallet overstiger den af fakultetet fastsatte grænseværdi for det foregående år: Andelen af studerende der gennemfører bacheloruddannelser indenfor normeret tid + 1 år i et af de seneste tre opgjorte år, må ikke være under xx %. Andelen af studerende der gennemfører kandidatuddannelser indenfor normeret tid + 1 år i et af de seneste tre opgjorte år, må ikke være under 85 %. Hvis nøgletallene for gennemførelse indikerer et problem ved at ligge under grænseværdien, skal der redegøres for, hvad problemet kan skyldes, om der allerede er sat tiltag i værk og/eller hvilke tiltag der ønskes iværksat for at afhjælpe problemet. Spørgsmålet skal ikke besvares for masteruddannelser. [Fakultetet sætter data ind på baggrund af en studienævnsrapport trukket primo oktober det foregående år samt evt. konklusioner vedr. nøgletallet fra referatet af mødet mellem dekanat, studieleder og studienævnsformand vedr. studienævnsrapporten (jf. Procedure for studienævnsrapporter) og angiver for hver tabel kilden. Fakultetet beder i relevant omfang studieleder og studienævnsformand om, at de forholder sig skriftligt til eventuelle problemstillinger i selvevalueringsrapporten, såfremt dette ikke allerede er sket som en del af den seneste årlige opfølgning på studienævnsrapporten (i så fald gengiver fakultetet konklusionerne fra denne proces i selvevalueringsrapporten, så det sikres at disse indgår i selvevalueringsprocessen).] Fakultetets redegørelse Jf. tabel 1F ligger andelen af studerende, der har gennemført kandidatuddannelsen på normeret tid plus et år på 50 % for startårgang Dermed ligger gennemførselsandelen for denne startårgang markant under fakultetets fastsatte 2015-grænseværdi, som er angivet til 85 %. Tabel 1C: Frafald og gennemførelse på idrætsteknologi Startår Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1år) % Gnf. (Norm tid+1år) Frafald indenfor 3 år % Frafald indenfor 3 år Aktiv indenfor 3 år % Aktiv indenfor 3 år ,3% 6 100,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% 3 50,0% 2 33,3% 1 16,7% ,0% 7 70,0% 3 30,0% 0 0,0% ,0% 0 0,0% 3 12,0% 22 88,0% ,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% 15 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 I nøgletalsvurderingen 2015 fremgår det ikke, om der kan være særskilte forklaringer på den lave gennemførselsandel for startårgang Der henvises dog til, at dette har en sammenhæng med frafaldet. På studienævnsrapportmødet 2015 var der ikke yderligere kommentarer til dette punkt; blot blev det konstateret, at punktet skal behandles i selvevalueringen. Total 8 Gennemførelse er fordelt på uddannelse og startår. Gennemførelse opgøres ud fra gennemførelse på normeret tid og gennemførelse på normeret tid plus et år. Disse defineres således: Gnf. (Norm tid) er de studerende, som har gennemført uddannelsen indenfor deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer; (II) Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende, der har gennemført på mere end 3 år men indenfor 4 år. For opgørelsen Gennemført på normeret tid plus et år er gennemført på normeret tid en del af opgørelsen. 14

15 I det efterfølgende afsnit redegøres der kort for, hvilke initiativer der ønskes overvejet eller igangsat vedrørende afhjælpning af gennemførelsesproblematikken i selvevalueringsprocessen. Supplerende redegørelse vedr. gennemførsel - studieleder og studienævnsformand Se punkt 1.2. Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten 9 blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Nøgletallet for effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen skal oplyses for de seneste fem år. Studieleder og studienævnsformand forholder sig skriftligt til nøgletallet, såfremt nøgletallet overstiger den af fakultetet fastsatte grænseværdi: Effektiviteten, målt som STÅ pr. studerende, for bacheloruddannelser det seneste opgjorte studieår må ikke være under xx. Effektiviteten, målt som STÅ pr. studerende, for kandidatuddannelser det seneste opgjorte studieår må ikke være under 0,85. Hvis nøgletallene for effektivitet indikerer et problem ved at ligge under grænseværdien, skal der redegøres for, hvad problemet kan skyldes og hvilke tiltag, der evt. allerede er sat i værk, eller som ønskes iværksat for at afhjælpe problemet. Her kan der fx trækkes på eksisterende viden fra opfølgningen på studienævnsrapporterne. Spørgsmålet skal ikke besvares for masteruddannelser. [Fakultetet sætter data ind på baggrund af en studienævnsrapport trukket primo oktober det foregående år (jf. Procedure for studienævnsrapporter) og angiver for hver tabel kilden. Overvejelser vedr. om effektiviteten er på det rette niveau ift. de for uddannelsen relevante forhold, væsentlige udsving i forhold til effektiviteten og eventuelle opfølgende handlinger indgår i den årlige opfølgning på studienævnsrapporterne. Fakultetet beder i relevant omfang studieleder og studienævnsformand om, at de forholder sig skriftligt til eventuelle problemstillinger i selvevalueringsrapporten, såfremt dette ikke allerede er sket som en del af den seneste årlige opfølgning på studienævnsrapporten (i så fald gengiver fakultetet konklusionerne fra denne proces i selvevalueringsrapporten, så det sikres at disse indgår i selvevalueringsprocessen).] Fakultetets redegørelse Effektiviteten på kandidatuddannelsen ligger, jf. tabel 1D, alle de angivne år, med undtagelse af 2011/12, over fakultetets fastsatte 2015-grænseværdi, som er 0,85. Tabel 1D: Effektivitet på kandidatuddannelsen i idrætsteknologi År Stå Antal Ratio 11/12 8, ,65 12/13 9, ,97 13/14 12, ,92 14/15 27, ,91 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 Der er ikke bemærkninger fra mødet vedr. studienævnsrapport 2015 angående den lave effektivitet i 2011/12. I nøgletalsvurderingen 2015 er der heller ikke tilknyttet bemærkninger vedrørende den lave effektivitet i 2011/12, blot henviser studienævnet til problematikken omkring frafald. I det følgende afsnit redegøres der for, om der bør igangsættes yderligere tiltag i forhold til at rette op på effektiviteten på kandidatuddannelsen. Supplerende redegørelse vedr. effektivitet - studieleder og studienævnsformand 9 Definitionen af effektivitet følger her den definition, der fra og med 2014 anvendes i studienævnsrapporterne: STÅ pr. ressourceudløsende studerende. 15

16 Studieeffektiviteten for de sidste tre årgange er over 90 %, hvorfor der ikke er behov for yderligere tiltag. Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Studielederen og studienævnsformanden redegør for eventuelle øvrige nøgletal, som de vurderer, at der bør aftales opfølgende handlinger for som en del af selvevalueringsprocessen. Det kunne eksempelvis vedrøre beståelsesprocenter, karakterniveauer, etc. [Studieleder/studienævnsformand] Ingen yderligere nøgletal/kommentarer. Ingen yderligere nøgletal/kommentarer. 16

17 Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau? For bacheloruddannelser bør redegørelsen som minimum indeholde forklaring på, hvordan uddannelsen i tilrettelæggelsen af det faglige niveau sikrer sammenhæng med de uddannelses- og områdespecifikke adgangskrav. For kandidat- og masteruddannelser bør redegørelsen desuden indeholde forklaring på, hvordan uddannelsen i tilrettelæggelsen af det faglige niveau sikrer, at det faglige niveau bygger ovenpå de(n) typiske adgangsgivende uddannelse(r)s faglige niveau og indhold. [Studienævnsformanden udarbejder redegørelsen, som drøftes med og eventuelt suppleres af studielederen.] Kandidatuddannelsen i idrætsteknologi er designet til at optage bachelorer fra Idrætsuddannelsen på Aalborg Universitet, hvorfra de fleste studerende rekrutteres, og kursusundervisningen tilrettelægges med fokus på, hvilken rækkefølge de studerende skal bruge bestemte færdigheder i projektarbejdet (jf. semesterbeskrivelsen for 1. semester.) Der har jf. semesterkoordinatorevalueringer været udfordringer med enkelte udenlandske studerende, hvis forudsætninger ikke viste sig at være på forventet niveau, Koordinator efterspørger PBLintroduktion til nye studerende med bacheloruddannelser fra andre universiteter. Spørgsmål 2.2:Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progression og sammenhæng i kompetenceprofilen læringsmål) Redegørelsen bør som minimum indeholde forklaring på, hvordan uddannelsens struktur understøtter uddannelsens kompetenceprofil herunder den faglige progression fra første til sidste semester samt sammenhængen mellem fagelementernes faglige mål og uddannelsens kompetenceprofil. Redegørelsen kan evt. indeholde en grafisk illustration samt en kort støttetekst. [Studienævnsformanden udarbejder redegørelsen som drøftes med og eventuelt suppleres af studielederen.] Kandidatuddannelsen består af fire semestre à hver 30 ECTS-point. Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium med et projektmodul og fire kursusmoduler på hvert af de første to semestre, hvoraf to er obligatoriske og de studerende vælger eet af to kursusmoduler som valgfag. På såvel tredie som fjerde semester udbydes eet projektmodul for at gøre det muligt for de studerende at lave projekt i samarbejde med ekstern partner i ind- eller udland på tredie semester og afsluttende specialisere sig i afgangsprojektet. Hvert projekt- og kursusmodul har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Uddannelsen bygger på en kombination af problemorienterede, flerfaglige og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion (herunder projektarbejde i grupper med vejledning, laboratoriearbejde, forelæsninger, opgaveløsning individuelt eller i grupper og faglig refleksion). Opbygningen af kandidatuddannelsen har til formål at sikre, at bachelorerne opnår kompetencer i at analysere interaktion mellem idrætsudøver og udstyr samt udvikle metoder og ny teknologi på et videnskabeligt grundlag. I det første semester introduceres de studerende til videnskabelig arbejdsmetode i forhold til analyse af bevægelser. I projektarbejdet på semesteret sikrer læringsmålene at de studerende opnår selvstændige færdigheder i valg og udførelse af teorier og metoder med udgangspunkt i en konkret problemstilling, og dermed kompetencer til at analysere idrætsteknologis relation til præstation. På andet semester udvides de videnskabelige færdigheder. I kursusmodulerne præsenteres de studerende for konkret viden om produktudvikling og materialer, som de anvender i en konkret kontekst i projektarbejdet. Progressionen ses i projektarbejdet ved, at de studerende anvender kompetencerne fra første semester som baggrund og reference for at anvende videnskabelige teorier og metoder til udvikling eller afprøvning af ny idrætsteknologi som kan forbedre præstationer eller minimere skader for idrætsudøvere. På kandidatuddannelsens to sidste semestre lægger strukturen op til specialisering, og den enkelte studerende har mulighed for individuelt at vælge projektarbejde efter interesse og ønsket profil i sin uddannelse. Projektmodulets fleksibilitet giver de studerende mulighed for at studere et halvt år i udlandet på dette semester. Pro- 17

18 jektarbejdet på tredje semester giver mulighed for at kombinere og videreudvikle viden, færdigheder og kompetencer erhvervet i kursus- og projektmoduler på de første to semestre og danner grundlag for specialisering. I projektarbejdet på uddannelsens sidste semester har de studerende mulighed for frit at vælge, hvad de vil studere med vejledning fra et relevant forskningsmiljø. Den konkrete progression mellem de foregående semestres kursus- og projektmoduler afhænger således af valget af problemstilling og metoder i afgangsprojektet. Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? Redegørelsen bør som minimum indeholde, hvorledes uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler lever op til de faglige mindstekrav jf. Vejledning nr. 5 af om retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser. [Studienævnsformanden udarbejder redegørelsen som drøftes med og eventuelt suppleres af studielederen.] SNF/ Spørgsmålet er generelt ikke relevant for kandidatuddannelsen. De studerende har bacheloruddannelse, der retter sig mod undervisningen i gymnasiet og derfor kan kandidater vælge at gå denne vej. Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? Redegørelsen skal baseres på de årlige beretninger og tilbagemeldingsskemaer fra censorformandskabet. Beretningerne kan vedlægges i det omfang, de har indeholdt input med forbindelse til den konkrete uddannelses kvalitet og relevans. I tilfælde af, at der mangler beretninger fra censorformandskabet, gør fakultetet censorformanden opmærksom på dette. [Studielederen redegør for eventuelle tilbagemeldinger fra censorformandskabet og eventuel igangsat opfølgning i forlængelse af tilbagemeldingerne.] Kandidatuddannelsen i idrætsteknologi er tilknyttet Censorkorpset for Idræt. Der er i perioden ikke modtaget tilbagemeldinger fra censorformandskabet vedr. indberetninger fra censorer, der har varetaget eksamener på uddannelsen. Der foreligger årsberetninger fra censorformandskabet for henholdsvis , og og i september 2014 blev afholdt møde mellem universiteter og censorformandskab. Hverken i årsberetninger eller fra møde er input, som direkte vedrører kvalitet og relevans i Kandidatuddannelsen i idrætsteknologi. 18

19 Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings 10 - og semesterevalueringerne 11, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Redegørelsen skal som minimum baseres på konklusionerne fra de studienævnsmøder, hvor undervisningsog semesterevalueringerne er blevet behandlet samt eventuelle efterfølgende drøftelser vedrørende opfølgning mellem institutleder, studieleder og studienævnsformand. Redegørelsen bør derudover specifikt forholde sig til evalueringer fra evt. praktik- og udlandsophold. Hvis det vurderes, at der ikke er input fra evalueringerne, som det er relevant at overveje som en del af selvevalueringen, skal besvarelsen bestå af en kort redegørelse for, hvorfor dette vurderes ikke at være tilfældet. Referater af studienævnsmøder og/eller resultater af evalueringer kan vedlægges i relevant omfang for at sikre, at en eventuel drøftelse af spørgsmålet på selvevalueringsmødet kan ske på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. [Studienævnsformanden udarbejder redegørelsen som diskuteres med og eventuelt suppleres af studielederen.] De forhold der har været kritik af, som f.eks. udbredt utilfredshed med undervisningsformen i et konkret kursusmodul, er blevet korrigeret af semesterkoordinatorerne inden følgende afvikling af samme semester. Kritik af nogle af de udenlandske studerendes faglige niveau er blevet imødekommet i optagelsesproceduren, idet erfaringerne har bidraget til at stille flere krav til ansøgernes kvalifikationer. Ligeledes har kritik af udenlandske studerendes indsigt i PBL medført opmærksomhed i Studienævnet på at der fremover skal udbydes introduktionsforløb til udenlandske studerende. Spørgsmål 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne 12 fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Redegørelsen skal som minimum baseres på konklusionerne fra uddannelsesevalueringerne fra de sidste tre år og de studienævnsmøder, hvor disse uddannelsesevalueringer er blevet behandlet samt eventuelle efterfølgende drøftelser vedrørende opfølgning mellem institutleder, studieleder og studienævnsformand. Hvis det vurderes, at der ikke er input fra evalueringerne, som det er relevant at overveje som en del af selvevalueringen, skal besvarelsen bestå i en begrundet redegørelse for, hvorfor dette vurderes ikke at være tilfældet. Referater af studienævnsmøder og/eller resultater af uddannelsesevalueringer kan vedlægges i relevant omfang for at sikre, at en eventuel drøftelse af spørgsmålet på selvevalueringsmødet kan ske på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. [Studielederen udarbejder redegørelsen som drøftes med og eventuelt suppleres af studienævnsformanden.] I uddannelsesevaluering fra 2014 er der kommentarer gående på brug af engelsk i undervisningen. Der bør følges op på valget af sprog i undervisningsmaterialer, herunder powerpoints og noter, der gerne skal følge uddannelsens internationale profil og være på engelsk. I uddannelsesevaluering fra 2015 stilles spørgsmål ved niveau for matematiske kompetencer, dog af ganske få studerende 10 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, er undervisningsevalueringernes primære formål at kvalitetssikre og -udvikle undervisningen af de studerende og herigennem også uddannelserne som helhed. Undervisningsevalueringerne kan foretages løbende som afslutning på hver undervisningsaktivitet og/eller ved afslutning på semesteret. 11 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, foretages der som afslutning på hvert semester en samlet evaluering af semesteret, herunder de studerendes arbejdsindsats, læringsudbytte samt deres studie- og læringsmiljø. 12 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, skal alle uddannelser evalueres af de dimitterende studerende. Uddannelsesevalueringerne udsendes senest en måned efter den konkrete uddannelses afslutning til dimittenderne. Formålet med uddannelsesevalueringerne er at vurdere sammenhæng og progression i hele uddannelsen, herunder om uddannelsens kompetenceprofil er opfyldt. 19