Selvevalueringsrapport for:

Transkript

1 Dato: Sagsnr.: Selvevalueringsrapport for: Masteruddannelsen i informations- og kommunikationsteknologier Studienævn for Elektronik og IT School of Information and Communication Technology Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet

2 Indledning Masteruddannelsen i informations- og kommunikationsteknologier (mict) blev udviklet i et samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Aalborg Universitet (AAU) i 2002 med støtte fra uddannelsesministeriet. Baggrunden var et ønske fra mobilindustrien - især Nokia og Ericsson - om efteruddannelse af medarbejdere. Uddannelsen var i opstartsfasen kendt under titlen mobil internet kommunikation (mmic). I 2008 blev en stor del af medarbejderstaben i den nuværende sektion, CMI, overflyttet fra DTU til AAU. Dette inkluderede alle DTU medarbejdere involveret i mict. Herefter var uddannelsen udelukkende et AAU anliggende. Uddannelsens indhold er revideret i flere omgange, og er senest i 2015 blevet udvidet med en specialisering i ICT Cyber and Information Security, således at den nu består af tre specialiseringer. De to øvrige specialiseringer kaldes ICT Services and Platforms og Management of ICT Innovations. Uddannelsens enkelte moduler udbydes nu tillige enkeltvis, således at de studerende ikke behøver at læse en fuld masteruddannelse på 60 ECTS-point (fordelt over 2 eller 3 år). Denne ændring er foretaget på grund af efterspørgsel herom og på grund af, at en tilsvarende model fungerer tilfredsstillende for masteruddannelsen i IT i regi af It-vest, som School of Information and Communication Technology også er involveret i. Uddannelsens studieordning 2

3 Introduktion til selvevalueringskonceptet Udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten sker som en del af Aalborg Universitets arbejde med løbende og systematisk kvalitetssikring og -udvikling af universitetets uddannelser, herunder universitetets Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser, der er en del af udmøntningen af universitetets kvalitetssikringspolitik. Formålet med udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten er, at der systematisk sættes fokus på den enkelte uddannelses forbedringspotentialer vedrørende dens faglige og uddannelsesmæssige kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet ved, at uddannelsesledelsen evaluerer uddannelsen på baggrund af de informationer, der i forvejen eksisterer fra et bredt spektrum af kilder. Selvevalueringsrapporter skal tilvejebringe et solidt grundlag for kvalitetssikring og videreudvikling af uddannelserne på Aalborg Universitet. Arbejdet med rapporterne skal medvirke til at sikre, at uddannelsernes styrkesider konsolideres, og at svaghederne reduceres. Selvevalueringsarbejdet bør med andre ord fungere som en kilde til indsigt og anledning til refleksion. Arbejdet skal give indsigt i, hvordan det går med at opfylde forskellige kvalitetsparametre samt danne grundlag for refleksioner over hvilke ændringer, der kan være behov for. Det skal bidrage til at styrke en kollektiv bevidsthed blandt undervisere og ledelse om, hvad der fungerer godt og hvordan positive elementer fastholdes. Den færdige selvevalueringsrapport skal fungere som oplæg til et efterfølgende selvevalueringsmøde ved at give et samlet overblik over uddannelsens forbedringspotentialer på de forskellige kvalitetsområder. Rapporten skal gøre uddannelsens interessenter 1, hvoraf de mest centrale deltager i det efterfølgende selvevalueringsmøde, i stand til at kunne bidrage med konstruktive refleksioner og forslag vedr. uddannelsens videreudvikling. Efter selvevalueringsmødet skal selvevalueringsrapporten og drøftelserne fra selvevalueringsmødet i fælleskab danne grundlaget for studienævnets handlingsplan for videreudviklingen af uddannelsen i løbet af de kommende to år 2. Hvert af de to efterfølgende år udarbejdes der en opfølgning/status på arbejdet med at implementere handlingsplanen (herunder kan handlingsplanen justeres såfremt nøgletal fra studienævnsrapport fra samme efterår giver anledning til det), inden cyklussen for selvevaluering af studienævnets uddannelser (med afsæt i den sidste statusrapport) begynder forfra i starten af det derpå følgende år. Selvevalueringscyklussen er illustreret i figur 1 nedenfor. Figur I: Selvevalueringscyklussen 1 Studieleder, studienævn, institutledelse, fakultetsledelse, aftagerepræsentanter, eksterne faglige eksperter, undervisere samt studerende og dimittender. 2 Handlingsplanen skal omfatte alle studienævnets uddannelser og kan således baseres på flere selvevalueringsrapporter og -møder. Derudover skal planen udarbejdes således, at den er i overensstemmelse med skolens uddannelsesstrategi og dermed udmønter denne strategi på et mere konkret niveau. 3

4 År 1: Selvevalueringsrapport og selvevalueringsmøde - handlingsplan År 3: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan År 2: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan Selvevalueringsrapporten er grundlæggende opbygget ud fra universitetets otte kvalitetsområder: Kvalitetsområde 1: Nøgletal for kvalitet Kvalitetsområde 2: Opbygning og forløb Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet I bilag 6.1 er inkluderet en beskrivelse, der giver et indblik i, hvordan selvevalueringsrapporten er udarbejdet. 4

5 Indhold Introduktion til selvevalueringskonceptet...3 Opsummering...7 Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter...7 Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans...7 Uddannelsens indhold er i høj grad indrettet, så den matcher virksomhedernes behov for efter- og videreuddannelse af deres medarbejdere. Med det nyeste tiltag med at udbyde uddannelsens moduler enkeltvis vurderes uddannelsens (eller rettere dens enkeltmodulers) relevans at være yderligere skærpet....7 Uddannelsens opbygning...7 Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport)...8 Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år?...8 Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år?...8 Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid + 1 år udviklet sig de seneste fem år?...8 Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år?...8 Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod?...9 Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau? Spørgsmål 2.2:Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progression og sammenhæng i kompetenceprofilen læringsmål) Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings- og semesterevalueringerne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 12 Spørgsmål 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Spørgsmål 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? Spørgsmål 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP er fra de for uddannelsen mest centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år? Spørgsmål 4.3: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen, og hvor mange undervisere (VIP/DVIP) er timerne fordelt på?

6 Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Spørgsmål 5.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medarbejder tager stilling til, hvordan medarbejderen regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relation til Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling? Spørgsmål 5.2: Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingsplaner for videreudvikling af medarbejdernes undervisningskompetencer? Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Spørgsmål 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? Spørgsmål 6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Spørgsmål 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelseinput fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Spørgsmål 8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?

7 Opsummering Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter I tabel 0A nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rapporten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet. Tabel 0A: Oversigt over identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere 4: Forskningsdækning og -miljøer VIP/DVIP-ratioen ligger under fakultetets grænseværdi Tabel 4.3A plus redegørelse Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans Uddannelsens indhold er i høj grad indrettet, så den matcher virksomhedernes behov for efter- og videreuddannelse af deres medarbejdere. Med det nyeste tiltag med at udbyde uddannelsens moduler enkeltvis vurderes uddannelsens (eller rettere dens enkeltmodulers) relevans at være yderligere skærpet. Uddannelsens opbygning 7

8 Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget 3 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Masteruddannelsen i informations- og kommunikationsteknologier Der har senest været optag på masteruddannelsen i informations- og kommunikationsteknologier i 2014, hvor der blev optaget 16 masterstuderende, jf. tabel 1A. Tabel 1A: Optag på masteruddannelsen i informations- og kommunikationsteknologier Semester Efterår 3 16 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 I nøgletalsvurdering 2015 fremfører studienævnet, at der kun startes nye hold i det omfang, der er tilstrækkelig interesse for det. Studienævnet angiver endvidere, at der arbejdes på en ny specialiseringsmulighed inden for IT-sikkerhed. På mødet vedr. studienævnsrapport 2015 blev optaget på masteruddannelsen ikke drøftet yderligere. I det efterfølgende afsnit redegøres der i forlængelse af ovenstående for, om der allerede er igangsat handlinger, der forventes at påvirke uddannelsens fremtidige optag og udformning samt for, om der vurderes at være behov for at overveje og evt. igangsætte handlinger desangående. Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet 4 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmålet skal ikke besvares for masteruddannelser. Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført 5 uddannelsen på normeret tid + 1 år udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmålet skal ikke besvares for masteruddannelser. Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten 6 blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmålet skal ikke besvares for masteruddannelser. 3 Definitionen af KOT-optag følger den definition, der anvendes i studienævnsrapporterne: antallet af nye bachelorstuderende optaget gennem KOT per studienævn og uddannelse, som var aktive d i året. Definitionen af kandidatoptaget følger ligeledes definitionen i studienævnsrapporterne: antallet af nye kandidatstuderende opdelt per studienævn og uddannelse. Der er to typer af indgange: Intern - studerende som året før læste på en bacheloruddannelse ved AAU og Ekstern - studerende som året før ikke var indskrevet ved AAU. Kategorien 'Ekstern' dækker både studerende, som kommer fra andre universiteter og egne studerende (bachelor eller kandidat), som vender tilbage efter mindst et års pause. Tal for indeværende år er foreløbige. Studieåret er fra 1.10 til Definitionen af frafald følger den definition, der anvendes i frafaldsanalysen i studienævnsrapporterne: frafaldsanalyse per studienævn, fordelt per uddannelse og startår. Der er fire kategorier: (I) Gnf. (Norm tid) er de studerende, som har gennemført uddannelsen inden for deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer; (II) Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende, der har gennemført på mere end 3 år men indenfor 4 år; (III) Frafald indenfor 4 år er de studerende, som er faldet fra enten via skift til nyt studienævn eller er stoppet indenfor 4 år; samt (IV) Aktive indenfor 4 år er de studerende, som er aktive, dvs. indskrevet. Bemærk at de sidste 3 år giver et foreløbigt billede af frafald. 5 Gennemførelse er fordelt på uddannelse og startår. Gennemførelse opgøres ud fra gennemførelse på normeret tid og gennemførelse på normeret tid plus et år. Disse defineres således: Gnf. (Norm tid) er de studerende, som har gennemført uddannelsen indenfor deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer; (II) Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende, der har gennemført på mere end 3 år men indenfor 4 år. For opgørelsen Gennemført på normeret tid plus et år er gennemført på normeret tid en del af opgørelsen. 6 Definitionen af effektivitet følger her den definition, der fra og med 2014 anvendes i studienævnsrapporterne: STÅ pr. ressourceudløsende studerende. 8

9 Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Tabel 1B: Dimittender på masteruddannelsen i informations- og kommunikationsteknologi 10/11 11/12 12/13 14/ Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 På masteruddannelsen har antallet af studerende, som har fuldført uddannelsen, været svingende set i lyset af, at det er meget forskelligt, om de studerende vælger at gennemføre masteruddannelsen på to år eller over en længere periode. Endvidere er antallet af optagne på masteruddannelsen som tidligere nævnt meget svingende. Har studienævnet yderligere information vedr. dimittender på masteruddannelsen suppleres dette i følgende afsnit. Tabel 1C: Årselever, antal og intensitet på masteruddannelsen i informations- og kommunikationsteknologi Semester År Årselev Antal Intensitet (ratio) 1.Forår , ,25 1.Forår , ,28 1.Forår ,25 1 0,25 1.Forår , ,17 2.Efterår , ,25 2.Efterår ,50 2 0,25 2.Efterår , ,17 2.Efterår , ,17 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 I tabel 1C fremgår de studerendes aktivitet på masteruddannelsen i informations- og kommunikationsteknologi udtrykt via årselever. En årselev udgør 60 ECTS-point 7, det vil sige, hvis en eller flere studerende har betalt for 60 ECTS-point udgør den/de én årselev. Da det er en deltidsuddannelse, tager de studerende ikke nødvendigvis alle mulige ECTS-point i løbet af et semester. Tabellen angiver, hvordan de studerende spreder aktiviteterne pr. semester. Gennemføres uddannelsen på to år, svarer dette til, at de studerende i gennemsnit pr. semester har en intensitet (dvs. en ration ift. årselev og antal studerende) på 0,25. 7 Masteruddannelsen har et omfang af 60 ECTS-point, og har en varighed på to år på deltid, hvis der ikke indlægges pauser. 9

10 Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau? For at blive optaget på masteruddannelsen skal studerende mindst have en bachelor- eller en diplomingeniøruddannelse inden for IKT-ingeniørområdet, datalogi eller softwareteknologi. Herudover kræves mindst 2 års relevant erhvervserfaring fra IKT-branchen. Det kan f.eks. være erfaring med udvikling af software, elektroniske systemer, IKT-sikkerhedsløsninger, applikationer til mobile enheder m.m. Der vil desuden kunne optages ansøgere, der ikke opfylder ovenstående krav, hvis studienævnet skønner, at ansøgeren har kvalifikationer, der kan sidestilles med adgangskravene. Der dispenseres ikke fra kravet om erhvervserfaring. Masteruddannelsen tager udgangspunkt i de studerendes fælles referenceramme, som omfatter en teknisk IKT-viden og erhvervserfaring. Det muliggør, at der på uddannelsens første trimester kan undervises i såvel tekniske emner, som f.eks. kommunikations- og broadcast-net, og forretningsorienterede emner, som f.eks. markeder og forretningsmodeller. Der er dermed sammenhæng fra uddannelsens adgangsgrundlag til uddannelsens faglige niveau. Spørgsmål 2.2:Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progression og sammenhæng i kompetenceprofilen læringsmål) Masteruddannelsen i information og kommunikationsteknologier sigter imod at opbygge viden, færdigheder og kompetencer inden for et tværfagligt område omfattende kommunikationsteknologier, konvergerende medier, services og platforme, brugervenlighed, forretningsudvikling og modeller, sikkerhedsaspekter, juridiske og etiske aspekter samt organisation. Der sigtes imod at give den studerende et bredt fundament i form af en forskningsbaseret indsigt i teorier, metoder og anvendelser. Herudover skal uddannelsen give kompetencer inden for samarbejde, kommunikation, læring, projektarbejde, videnskabeligt arbejde mm. Masteruddannelsen udgør i alt 60 ECTS-point bestående af tre trimestre af hvert 20 ECTS-point. Hvert trimester er som udgangspunkt opbygget af et projektmodul på 10 ECTS-point og 2 kursusmoduler af et omfang på 5 ECTS-point. Kursusmoduler evalueres hvert med en individuel mundtlig eller skriftlig eksamen. Emnerne for projektarbejdet vælges af de studerende inden for trimesterets temaramme for det givne trimester. Projekterne bliver udarbejdet i grupper på 3-5 studerende i det første og andet trimester, mens gruppestørrelsen normalt reduceres i tredje trimester til 1-2 studerende. Hver projektgruppe tildeles en eller flere vejledere, der støtter projektgruppen i projektarbejdet. Ved projektarbejde udarbejdes altid en projektrapport, der præsenteres på et fremlæggelsesseminar og som efterfølgende er grundlaget for en individuel mundtlig prøve. Uddannelsens centrale fagområder dækkes af uddannelsens moduler som vist i tabellen Uddannelsens opbygning i det indledende afsnit om opsummering af uddannelsen. Tabellen viser projekt- og kursusmoduler på det enkelte trimester, deres placering og ECTS-point, jævnfør studieordning for uddannelsen. Det skal bemærkes, at de studerende i trimesterprojekterne arbejder yderligere i dybden. Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? Spørgsmålet skal ikke besvares for masteruddannelser. 10

11 Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? Der har ikke de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet. 11

12 Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings 8 - og semesterevalueringerne 9, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Der har de seneste tre år ikke været input fra studerende via undervisnings- og semesterevalueringer, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling. Spørgsmål 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne 10 fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Der har ikke været gennemført uddannelsesevalueringer de seneste tre år på uddannelsen, da uddannelsesevalueringer hidtil kun er blevet gennemført på skolens heltidsuddannelser. Der er i 2016 blevet udarbejdet et uddannelsesevalueringskoncept for masteruddannelser, så der fremover også gennemføres uddannelsesevalueringer for masteruddannelser. Spørgsmål 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Der foreligger pt. ingen input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling. Spørgsmål 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Der har ikke de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling. 8 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, er undervisningsevalueringernes primære formål at kvalitetssikre og -udvikle undervisningen af de studerende og herigennem også uddannelserne som helhed. Undervisningsevalueringerne kan foretages løbende som afslutning på hver undervisningsaktivitet og/eller ved afslutning på semesteret. 9 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, foretages der som afslutning på hvert semester en samlet evaluering af semesteret, herunder de studerendes arbejdsindsats, læringsudbytte samt deres studie- og læringsmiljø. 10 Jf. universitetets Procedure for evaluering af undervisning, semestre og uddannelser, skal alle uddannelser evalueres af de dimitterende studerende. Uddannelsesevalueringerne udsendes senest en måned efter den konkrete uddannelses afslutning til dimittenderne. Formålet med uddannelsesevalueringerne er at vurdere sammenhæng og progression i hele uddannelsen, herunder om uddannelsens kompetenceprofil er opfyldt. 12

13 Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Spørgsmål 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? Tabel 4A: Sammenhæng mellem uddannelsens fagelementer og forskningsmiljøer i Master i informations- og kommunikationsteknologier Semester Modul Forskningsmiljøer 1. Enterprises cyber security Institut for Elektroniske Systemer CMI 1. Organizations and innovations Institut for Elektroniske Systemer CMI 1. Services and platforms Institut for Elektroniske Systemer CMI 1. Entrepreneurship, innovation and Institut for Elektroniske Systemer CMI business models 1. Cybercrime and information security Institut for Elektroniske Systemer CMI law 1. Technology management and business Institut for Elektroniske Systemer CMI processes 1. Communication technologies and Institut for Elektroniske Systemer CMI service architectures 2. Privacy & security frameworks in Institut for Elektroniske Systemer CMI organizations 2. Design and innovation Institut for Elektroniske Systemer CMI 2. Application development Institut for Elektroniske Systemer CMI 2. Interaction design Institut for Elektroniske Systemer - CMI 2. Cyber security and trust Institut for Elektroniske Systemer CMI 2. Cognitive psychology Institut for Elektroniske Systemer CMI 2. Development of ICT and media service Institut for Elektroniske Systemer CMI 3. Markets, regulation and standardization Institut for Elektroniske Systemer - CMI (elective) 3. Identify and access management Institut for Elektroniske Systemer CMI (elective) 3. Master s thesis Institut for Elektroniske Systemer CMI Spørgsmål 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP er fra de for uddannelsen mest centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år? I tabel 4B opgøres Center for Communication, Media and Information Technologies forskningsproduktion (CMI) ifølge VBN for de seneste tre år. Tabel 4B: Centrale forskningsmiljøers forskningsproduktion ifølge VBN 11 Forskningsmiljøer Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau 2 Peer reviewed tidsskriftsartikel niveau 1 Peer reviewed tidsskriftsartikel Peer reviewed bogbidrag niveau CMI Peer reviewed bogbidrag niveau (31 VIP er København) Peer reviewed bogbidrag Peer reviewed konferencebidrag niveau 2 Peer reviewed konferencebidrag 5 3 niveau 1 Peer reviewed monografi niveau 2 11 Beskrivelse af kategoriseringen af de forskellige publikationstyper fremgår af bilag

14 Peer reviewed monografi niveau 1 Øvrige Det centrale forskningsmiljøs produktion viser, at fagmiljøet består af aktive forskere. Det vurderes derfor, at der er en betydelig forskningsmæssig forankring af uddannelsen. Spørgsmål 4.3: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen, og hvor mange undervisere (VIP/DVIP) er timerne fordelt på? Jf. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet, må uddannelser under det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet ikke have en VIP/DVIP-ratio på under 7,0 (Fakultetets 2015-grænseværdi). Universitetets grænseværdi er fastsat dels på baggrund af fakultetets faktiske ratio i en række år og dels ved at sammenholde denne med den senest opgjorte VIP/DVIP-ratio på hovedområde på landsplan, som i 2014 lå på 6,3 for Hovedområdet Teknik og Naturvidenskab (Notat om sammenligningsgrundlag, Danmarks Akkrediteringsinstitution, juli 2015, pdf). Hvis ratioen for uddannelsen i nedenstående opgørelser ligger under Fakultetets grænseværdi, skal institutlederen redegøre for, om dette vurderes at være hensigtsmæssigt (og i så fald årsagen til dette) samt hvilke tiltag, der måtte være eller ønskes iværksat, der fremadrettet vil påvirke VIP/DVIP-rationen uddannelsen. Masteruddannelsen i informations- og kommunikationsteknologier (København) Tabel 4C: opgørelse over undervisningsaktiviteter for studieår 2014/15 for masteruddannelsen i informations- og kommunikationsteknologi (København) Antal VIP-årsværk 0,42 Antal VIP-undervisere 4 Antal DVIP 12 -årsværk 0,19 Antal DVIP-undervisere 1 VIP/DVIP-Ratio (årsværk) 2,24 Antal ressourceudløsende 15* studerende Studerende/VIP-ratio (personer) 3,75 STÅ/VIP-ratio (årsværk) * *På masteruddannelser anvendes begrebet ressourceudløsende studerende ikke, men i stedet anvendes begrebet betalende studerende. * Efter aftale med fakultetet beregnes STÅ/VIP-ratio ikke for masteruddannelser. I undervisningsåret 2014/2015 har Institut for Elektroniske Systemer anvendt en ekstern lektor på masteruddannelsen i informations- og kommunikationsteknologi til at undervise i ét specifikt kursus, Technology Management and Business Processes. De øvrige aktiviteter, som omfatter to kurser og projektvejledning, er varetaget af fastansatte VIP'er fra Institut for Elektroniske Systemer. Dette forårsager, at VIP/DVIP-ratioen blot er på 2,24 og dermed klart under universitetets grænseværdi på 7,0. Dette vurderes dog ikke at have haft nogen negative konsekvenser. Tværtimod har den eksterne underviser kunnet bringe nye og erhvervsnære vinkler ind i undervisningen til glæde for studerende og fastansatte. Institut, skole og studienævn vil fremadrettet være opmærksomme VIP/DVIP-ratioen med henblik på at efterleve den gældende grænseværdi. 12 DVIP omfatter (ifølge definitionen i Danske Universiteters Universiteternes statistiske beredskab ): Klinisk lærer (i sygehusspecialer, almen medicin, kiropraktor praksis eller odontologi), afdelingstandlæge, ekstern lektor, undervisningsassi stent, censur, gæsteforelæser (honorar), ekstern klinisk lektor. 14

15 I bilag 6.3 (Selvevalueringstal ESN) findes en beregning af tallene i tabel 4C. 15

16 Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Spørgsmål 5.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medarbejder tager stilling til, hvordan medarbejderen regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relation til Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling? Alle adjunkter i instituttet gennemfører Aalborg universitet Adjunktpædagogikum, der både tilbydes på dansk og engelsk. Ansætter instituttet lektorer fra andre universiteter tilbydes disse at følge Adjunktpædagogikumet eller dele heraf for at få kendskab til Aalborg universitets pædagogiske model. Alle nyansatte der ikke har kendskab til PBL-modellen gennemgår 2-dages kurset Basic course with focus on Problem Based Learning, AAU-model, inden de deltager i vejledning af studerende. Årligt tilbydes medarbejdere en medarbejderudviklingssamtale, hvor muligheder og behov for pædagogisk kompetenceudvikling diskuteres. Instituttets medarbejdere tilbydes at deltage i Undervisningens Dag og de informeres om kurser, der udbydes af Aalborg universitets Learning lab. Spørgsmål 5.2: Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingsplaner for videreudvikling af medarbejdernes undervisningskompetencer? Alle medarbejdere ved instituttet har en undervisningsportfolio, der diskuteres ved de årlige medarbejderudviklingssamtaler (MUS). I portfolioen samles refleksioner over undervisning af hvilke der efter behov udarbejdes planer for udvikling af medarbejdernes undervisningskompetencer. Ved årlige møder mellem institut-og studieleder, gennemgås om der er undervisere der er specielt mange klager over og som instituttet må tage hånd om i forhold til genopretning af vedkommendes undervisningskompetencer. 16

17 Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Spørgsmål 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? Spørgsmålet skal ikke besvares for masteruddannelser. Spørgsmål 6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse 13? Der foreligger ikke data for dimittendernes beskæftigelsessituation. I øvrigt er det vurderingen, at dimittenderne for stort set alles vedkommende har været i relevant beskæftigelse sideløbende med masteruddannelsen. 13 Defineret ved svarkategorierne i dimittendundersøgelsen: Jobbet ligger inden for uddannelsens traditionelle fagområde / Jobbet ligger uden for uddannelsens traditionelle fagområde, men kræver generelle/faglige kompetencer fra min videregående uddannelse / Jobbet kræver ikke generelle/faglige kompetencer fra min uddannelse, men kræver generelle akademiske kompetencer / Der er ingen faglig sammenhæng mellem uddannelsen og mit nuværende job. 17

18 Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Spørgsmål 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelse 14 input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Den seneste dimittendundersøgelse har ikke indeholdt input fra dimittender, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling. Spørgsmål 7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Der har ikke de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling. 14 Jf. 18

19 Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Spørgsmål 8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe 15 vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Der har ikke de seneste tre år været input fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling. Spørgsmål 8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Der har ikke de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling. 15 Kun relevant for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, hvor der for hvert studienævn er nedsat en aftagergruppe, der dækker uddannelserne under studienævnet. Aftagergruppens opgave er at drøfte kvalitet og relevans i uddannelserne, herunder at komme med forslag til ændringer af uddannelserne og udvikling af nye uddannelser. 19