Selvevalueringsrapport for: Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab

Transkript

1 Dato: SUND sagsnr.: SMH sagsnr.: Selvevalueringsrapport for: Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt School of Medicine and Health Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet

2 Indledning Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab er en tværfaglig 2 årig forskningsbaseret heltidsuddannelse, bestående af fire semestre på hver 30 ECTS. Uddannelsen foregår i Aalborg. På AAU Uddannelse er formålet med kandidatuddannelsen beskrevet som: Formålet med uddannelsen i Folkesundhedsvidenskab er, at den studerende bliver i stand til på et veldokumenteret videnskabeligt grundlag at udvikle, implementere og vurdere strategier og indsatser for forebyggelse og sundhedsfremme. Uddannelsen i Folkesundhedsvidenskab, som udbydes ved AAU, er kendetegnet ved, at den har et særligt fokus på strukturel forebyggelse - dvs. de organisatoriske, strukturelle, økonomiske, sociale og politiske faktorer, som har betydning for befolkningens eller særlige befolkningsgruppers sundhed og sygdom, og de underliggende faktorer, som leder til den markante ulighed i sundhed, som findes mellem mennesker med forskel i uddannelsesniveau og social status Med udgangspunkt i sundheds-, natur-, samfunds- og humanvidenskabelige teorier og -forskningsmetoder vil den studerende kunne: Drive forandringsprocesser i relation til forebyggelse og sundhedsfremme Vurdere et eksisterende vidensgrundlag for forebyggende og sundhedsfremmende indsatser Analysere og vurdere sundhedsmæssige konsekvenser af politikker og indsatser Udvikle forebyggende og sundhedsfremmende indsatser på et flervidenskabeligt grundlag og vurdere resultaterne heraf Selvstændigt kunne udføre udviklings-, implementerings og evalueringsarbejde indenfor sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme i befolkninger Optagelse på Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab forudsætter en af følgende bacheloruddannelser: Bacheloruddannelse i - Folkesundhedsvidenskab, Idræt, Medicin eller Medicin med Industriel Specialisering Professionsbacheloruddannelse i Sygepleje, Ernæring og Sundhed, Fysioterapi, Ergoterapi eller Jordemoderkundskab (optagelse af professionsbachelorer forudsætter mindst 10 ECTS Epidemiologi og Statistik fra grunduddannelse eller suppleringskursus). Professionsbachelorer i radiografi, bioanalytikere eller global nutrition and Health vil kunne søge optagelse. Optagelse beror på konkret faglig vurdering i studienævnet. De første studerende blev optaget på uddannelsen i 2012 og dimitterede i I alt er fra uddannelsens start til udgangen af 2015 dimitteret 64 kandidater fra uddannelsen. Uddannelsens studieordning: Studieordning for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab,

3 Introduktion til selvevalueringskonceptet Udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten sker som en del af Aalborg Universitets arbejde med løbende og systematisk kvalitetssikring og -udvikling af universitetets uddannelser, herunder universitetets Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser, der er en del af udmøntningen af universitetets kvalitetssikringspolitik. Formålet med udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten er, at der systematisk sættes fokus på den enkelte uddannelses forbedringspotentialer vedrørende dens faglige og uddannelsesmæssige kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet ved, at uddannelsesledelsen evaluerer uddannelsen på baggrund af de informationer, der i forvejen eksisterer fra et bredt spektrum af kilder. Selvevalueringsrapporter skal tilvejebringe et solidt grundlag for kvalitetssikring og videreudvikling af uddannelserne på Aalborg Universitet. Arbejdet med rapporterne skal medvirke til at sikre, at uddannelsernes styrkesider konsolideres, og at svaghederne reduceres. Selvevalueringsarbejdet bør med andre ord fungere som en kilde til indsigt og anledning til refleksion. Arbejdet skal give indsigt i, hvordan det går med at opfylde forskellige kvalitetsparametre samt danne grundlag for refleksioner over hvilke ændringer, der kan være behov for. Det skal bidrage til at styrke en kollektiv bevidsthed blandt undervisere og ledelse om, hvad der fungerer godt og hvordan positive elementer fastholdes. Den færdige selvevalueringsrapport skal fungere som oplæg til et efterfølgende selvevalueringsmøde ved at give et samlet overblik over uddannelsens forbedringspotentialer på de forskellige kvalitetsområder. Rapporten skal gøre uddannelsens interessenter 1, hvoraf de mest centrale deltager i det efterfølgende selvevalueringsmøde, i stand til at kunne bidrage med konstruktive refleksioner og forslag vedr. uddannelsens videreudvikling. Efter selvevalueringsmødet skal selvevalueringsrapporten og drøftelserne fra selvevalueringsmødet i fælleskab danne grundlaget for studienævnets handlingsplan for videreudviklingen af uddannelsen i løbet af de kommende to år 2. Hvert af de to efterfølgende år udarbejdes der en opfølgning/status på arbejdet med at implementere handlingsplanen (herunder kan handlingsplanen justeres såfremt nøgletal fra studienævnsrapport fra samme efterår giver anledning til det), inden cyklussen for selvevaluering af studienævnets uddannelser (med afsæt i den sidste statusrapport) begynder forfra i starten af det derpå følgende år. Selvevalueringscyklussen er illustreret i figur 1 nedenfor. Figur I: Selvevalueringscyklussen År 1: Selvevalueringsrapport og selvevalueringsmøde - handlingsplan År 3: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan År 2: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan Selvevalueringsrapporten er grundlæggende opbygget ud fra universitetets otte kvalitetsområder: 1 Studieleder, studienævn, institutledelse, fakultetsledelse, aftagerepræsentanter, eksterne faglige eksperter, undervisere samt studerende og dimittender. 2 Handlingsplanen skal omfatte alle studienævnets uddannelser og kan således baseres på flere selvevalueringsrapporter og -møder. Derudover skal planen udarbejdes således, at den er i overensstemmelse med skolens uddannelsesstrategi og dermed udmønter denne strategi på et mere konkret niveau. 3

4 Kvalitetsområde 1: Nøgletal for kvalitet Kvalitetsområde 2: Opbygning og forløb Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet I bilag 1 er inkluderet en beskrivelse, der giver et indblik i, hvordan selvevalueringsrapporten er udarbejdet. Generelle bemærkninger om udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten: Skabelonens opbygning: Skabelonen består af en række kvalitetsområder, der følger af universitetets procedure for selvevaluering; disse fremgår af tabel I nedenfor. Hvert kvalitetsområde i skabelonen indeholder nogle spørgsmål, der som minimum skal besvares (jf. tabel I). For hvert spørgsmål er der en tekst, der beskriver minimumskravene til svaret. Denne tekst er markeret med rødt. Denne tekst slettes, når selvevalueringsrapporten er færdig. Af disse tekster fremgår det også, hvis spørgsmålet ikke skal besvares for masteruddannelser. For hvert spørgsmål er det niveau i organisationen, der har ansvaret for at udarbejde svaret til det pågældende spørgsmål, angivet med blåt (fakultet/studieleder/studienævnsformand/institut; jf. tabel I). Disse tekster slettes, når rapporten er færdig. Til Kvalitetsområde 1 i skabelonen bidrager fakultetet med data, der har til hensigt at lette udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten for studielederen og studienævnsformanden. Fakultetets data kan følges af en redegørelse, der indeholder forslag til opmærksomhedspunkter, der bør undersøges/arbejdes videre med i selvevalueringsprocessen. Studienævnsformanden og studielederen kan således tage afsæt i fakultetets bidrag, når selvevalueringsrapporten skal færdiggøres. Til Kvalitetsområdet vedr. pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere bidrager institutledelsen med dokumentation. Institutlederen/-lederne skal desuden deltage i selvevalueringsmødet samt bidrage til udarbejdelse af den efterfølgende handlingsplan i relevant omfang (afhængigt af selvevalueringsrapporten og drøftelserne på selvevalueringsmødet). Endvidere har institutlederen/-lederne ifølge AAU s vedtægt 3 det generelle ansvar for at sikre et godt fysisk studiemiljø på uddannelserne, og har i denne forbindelse bl.a. også et centralt ansvar i forhold til opfølgning på studiemiljøundersøgelser. Eksempler på selvevalueringsrapporter kan rekvireres ved fakultetet. Retningslinjer for udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten: Udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten skal ske med udgangspunkt i indeværende skabelon. Alle de, i skabelonen, beskrevne spørgsmål skal besvares. Studielederen har det overordnede kvalitetsansvar for selvevalueringsrapporten, hvorfor en selvevalueringsrapport skal godkendes af studielederen, inden den kan betragtes som endelig og deles med eksterne interessenter. Inden selvevalueringsrapporten kan godkendes, skal den være gennemgået og eventuelt suppleret af studienævnets næstformand. Som en del af dette ansvar har studielederen også det overordnede ansvar for at sikre planlægning og gennemførelse af selvevalueringsmøder (herunder referat). Efter aftale med fakultetet kan flere nært beslægtede uddannelser rummes i én selvevalueringsrapport. Det kan være hensigtsmæssigt, fx fordi uddannelserne eller udbuddene er forankret i samme faglige miljø, der er en udstrakt grad af samlæsning mellem uddannelserne, eller fordi gennemførelsen af den ene er et adgangskrav for optagelse på den anden. Der kan også være andre gode grunde til at samle beskrivelsen af tæt beslægtede uddannelser, hvorfor aftaler om flere uddannelser i én rapport beror på en konkret vurdering. Hvis det er aftalt med fakultetet, at én rapport skal dække flere uddannelser, skal det med underoverskrifter i svarene på de enkelte spørgsmål angives hvilken uddannelse, svaret gælder. Hvis en uddannelse udbydes på flere campusser, skal de enkelte spørgsmål i relevant omfang besvares separat. Selvevalueringsrapporten skal udarbejdes, så den vil kunne læses og forstås af eksterne samarbejdspartnere, herunder eksterne faglige eksperter og aftagerrepræsentanter. Det vil eksempelvis sige, at der skal anvendes godkendte uddannelsestitler og specialiseringstitler samt fulde navne på fx moduler og semestre frem for forkortelser. 3 25, stk. 3) ( Institutlederen nedsætter et institutråd som har til opgave, red.) at kvalitetssikre og udvikle studiemiljøet, og stk. 4) at drøfte lokalefordelingen. 4

5 Selvevalueringsrapporten bør maksimalt have et omfang af 15 normalsider (bilag ikke indbefattet), hvis den omfatter én uddannelse. For hver uddannelse derudover bør rapporten maksimalt fylde yderligere 4 normalsider (bilag ikke indbefattet). Der må ikke ændres i overskrifterne i skabelonen. Tabel I: Oversigt over selvevalueringsrapportens kvalitetsområder, spørgsmål og ansvarsfordeling 4 Kvalitetsområde Spørgsmål Ansvar 1) Nøgletal for kvalitet 2) Opbygning og forløb 1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et år udviklet sig de seneste fem år? 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? 2.1: Er der sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau? 2.2: Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? Data: FAK Data: FAK Data: FAK Data: SL/SNF Redegørelse: SNF Redegørelse: SNF Redegørelse: SNF Redegørelse: SL Data/redegøre lse Data: FAK Vurdering/supple ring Vurdering: SL/SNF Vurdering: SL/SNF Vurdering: SL/SNF Vurdering: SL/SNF Vurdering: SL/SNF Supplering: SL Supplering: SL Supplering: SL 3)Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Redegørelse: SNF Redegørelse: SL Redegørelse: SNF 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings- og semesterevalueringerne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Redegørelse: SNF Supplering: SL/IL Supplering: SNF/IL Supplering: SL/IL Supplering SL/IL 4) Forskningsdækningen og miljøer 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? Redegørelse: SL, IL 5) Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP er fra de for uddannelsens mest centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år? 4.3: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen, og hvor mange undervisere (VIP/D-VIP) er timerne fordelt på? 5.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medarbejder tager stilling til, hvordan medarbejderen regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relation til Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling? Redegørelse: SL (Data: AUB) Data: SL, IL, FAK Redegørelse: IL Vurdering: SL/IL - Vurdering: SL/SNF 4 Datakilder, ansvarsfordeling og krav til udarbejdelsen af besvarelsen af hvert punkt er beskrevet i selve skabelonen under hvert enkelt spørgsmål. 5

6 5.2: Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingsplaner for videreudvikling af medarbejderenes undervisningskompetencer? Redegørelse: IL Vurdering: SL/SNF 6) Nøgletal for relevans 7) Dialog med dimittender 8) Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? Data: FAK Vurdering: SL/SNF 6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? Data: SL Vurdering: SL/SNF 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelse input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til Redegørelse: SNF Redegørelse: SNF Redegørelse: SL Redegørelse: SNF Vurdering: SL/SNF Vurdering: SL/SNF (IL bidrager i relevant omfang) Supplering: SNF Supplering: SL uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Side 3-5 (afsnittet Generelle bemærkninger om udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten) flyttes til bilag 1 i den endelige rapport 6

7 Indhold Introduktion til selvevalueringskonceptet... 3 Generelle bemærkninger om udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten:... 4 Opsummering: [Uddannelsens titel]... 9 Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter... 9 Uddannelsens opbygning Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et år udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau? Spørgsmål 2.2:Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progression og sammenhæng i kompetenceprofilen læringsmål) Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings- og semesterevalueringerne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.4: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Spørgsmål 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? Spørgsmål 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP er fra de for uddannelsens mest centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre år? Spørgsmål 4.3: Hvor mange timers undervisning rekvireres der årligt til uddannelsen, og hvor mange undervisere (VIP/D- VIP) er timerne fordelt på? Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Spørgsmål 5.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medarbejder tager stilling til, hvordan medarbejderen regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relation til Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling? Spørgsmål 5.2: Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingsplaner for videreudvikling af medarbejdernes undervisningskompetencer? Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Spørgsmål 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? Spørgsmål 6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse?

8 Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Spørgsmål 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelseinput fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Spørgsmål 8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?

9 Opsummering Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab [Studielederen udarbejder til sidst en opsummeringsside for hver uddannelse i rapporten ud fra nedenstående.] Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter [Kort, overordnet opsummering af de identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder.] Tabel A: Oversigt over identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere [Indsæt det kvalitetsområde, handlingen vedrører; fx 1. Nøgletal [Beskriv i punktform hvert forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt som dette er identificeret i selvevalueringsrapporten.] [Henvis til de afsnit i rapporten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet.] for kvalitet.] 1. Nøgletal for kvalitet Behov for at forbedre muligheder for anvendelse/udveksling 1.1 SL og SNF, side 14 og 3.3 SNF, side 24 af undervisere med flervidenskabelig (hum/samf-sund) profil. Potentialet for effektivt at rekvirere undervisning på tværs af hovedområderne bør undersøges, hvilket involverer både skole, institut og fakultet. 1. Nøgletal for kvalitet De fysiske rammers betydning i forhold til opretholdelse af uddannelsens pædagogiske model. 1.1 SNF, side 14 og 3.4 SNF, side Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Dimensionering af uddannelsen bør overvejes i denne sammenhæng. Kritik af spørgeskemaet til semesterevaluering og lav svarprocent. Behov for opmærksomhed omkring dokumentation af behandling af semester- og uddannelsesevalueringer i studienævn. 3.1 SNF, side SL og SNF, side Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling (Indgår i allerede igangsat arbejde) Sikring af udbud af PBL-kurser til alle nye vejledere. 5.1 og 5.2, SNF, side Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Opmærksomhed på efterspørgslen af Kandidater i Folkesundhedsvidenskab bl.a. i forhold til vurdering af behov for dimensionering af optag på uddannelsen. 8.1 SL, side 36 og 1.1 SL side 14 Et af de i tabel A oplistede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter, er/vil blive omfattet af allerede iværksatte indsatser/ løbende tiltag i forhold til kvalitetssikrings- og udviklingsarbejdet - i studienævn, i samarbejde mellem skole og studienævn m.v. og ofte som led i arbejdet ud fra AAU s Kvalitetssikringssystem. Som eksempler kan nævnes det igangværende udviklingsarbejde i forhold til semester- og uddannelsesevalueringer på uddannelser under SMH og i foråret 2016 planlagte/igangsatte tiltag i forhold til øget optag på/markedsføring af uddannelser under SMH. Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans [Kort, samlet vurdering af den enkelte uddannelses kvalitet og relevans på tværs af kvalitetsområderne og de identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter. Herunder om og hvordan der vurderes at være sammenhænge mellem identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter, hvor alvorlige og/eller presserende, disse vurderes at være samt hvordan uddannelsens mere langsigtede udviklingsmuligheder vurderes. Her kan også kort inddrages eventuelle forhold af betydning for helhedsvurderingen af uddannelsens kvalitet og relevans, som ikke henhører under kvalitetsområderne.] Kandidatuddannelsen i folkesundhed er en relativt ny uddannelse. Optaget på uddannelsen har været større end forventet, hvilket har givet en række udfordringer med planlægning og implementering af den ønskede pædagogik. Uddannelsen adskiller sig fra andre kandidatuddannelser under Skolen for Medicin og Sundhed ved at have en stor andel af studerende uden baggrund i PBL, og med en sundhedsprofessionel baggrund. Med udgangspunkt i en række af meget engagerede undervisere er det lykkedes at udvikle en spændende og relevant uddannelse med højt niveau og samtidigt bygge bro mellem nye studerende og Aalborg Universitet. 9

10 Derfor ses også mange positive tilbagemeldinger fra de studerende. Uddannelsen er løbende revideret på baggrund af feedback fra studerende og de første to årgange dimittender får relevante job. Den offentlige sektor er under løbende forandring og jobsituationen/uddannelsens relevans for arbejdsmarkedet følges tæt de kommende år. 10

11 Uddannelsens opbygning Fra studieordning for Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab, 2013: Uddannelsesoversigt Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trins-skalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur). Semester Modul ECTS Bedømmelse Prøve 1. Håndtering af risikofaktorer for sygdom/ Indications for and Handling of Risk Factors for Disease 15 7-trins-skala Intern Epidemiologi og statistik / Epidemiology and Statistics Forståelser af sundhed, risiko og forebyggelse/ Understandings of Health, Risk and Prevention 5 B/IB Intern 5 B/IB Intern Organisation, strategi og ledelse/ Organisation, 5 B/IB Intern Strategy and Management 2. Effektvurdering af forebyggelses- eller sundhedsfremmeaktiviteter/ 15 7-trins-skala Ekstern Effects of Prevention or Health Promotion Activities Borger/bruger/patient perspektiver og belysning 5 B/IB Intern heraf / Civil/user/patient perspectives and exploration of such Sundhedsøkonomi og prioritering/ Health Economy 5 B/IB Intern and Prioritisation Læring og forandringsprocesser/ Processes of 5 B/IB Intern Learning and Change 3. Udvikling af forebyggelses- eller sundhedsfremmeaktiviteter 20 7-trins-skala Intern / Development of Prevention or Health Promotion Activities Valgfrit kursus/ Elective Course * 5 B/IB Intern (A or B): A: Anvendt epidemiologi og registerforskning/ Applied epidemiologi and registerbased research OR* B: Anvendte kvalitative metoder i Folkesundhedsvidenskab /Applied qualitative methods in public health science Valgfrit kursus/ Elective Course * 5 B/IB Intern (C or D): C: Folkesundhedsvidenskab i et sundhedssociologisk og samfundsvidenskabeligt perspektiv/ Public health in the perspective of the sociology of health and social sciences OR: D: Sundhedsøkonomisk evaluering - og analyse indenfor Folkesundhedsvidenskab / Economic evaluation and analysis in public health 4. Kandidatspeciale/ Master s Thesis 30 7-trins-skala Ekstern I alt 120 *) Uddannelsen indeholder to valgmoduler á 5 ECTS, hvor den studerende i det ene modul skal vælge imellem kursus A og B og i det andet modul mellem kursus C og D. Studerende, som måtte ønske et valgfag, som udbydes af et andet studienævn på AAU eller på andre universiteter i ind- eller udland, skal skriftligt ansøge Studienævnet om godkendelse heraf. 11

12 For at et andet valgfag kan godkendes, skal dette være på kandidatniveau og placere sig indenfor uddannelsens discipliner og fagområder eller kombination af disse. Faget skal desuden kunne relateres til uddannelsens overordnede kompetenceprofil. 12

13 Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget 5 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Nøgletallet for optaget på uddannelsen skal oplyses for de seneste fem optagelsesår. [Fakultetet sætter data ind på baggrund af en studienævnsrapport trukket primo oktober det foregående år (jf. Procedure for studienævnsrapporter). Overvejelser vedr. om optaget er på det rette niveau ift. de for uddannelsen relevante forhold (fx behov for dimittender, kapaciteten på uddannelsen og økonomisk bæredygtighed), væsentlige udsving i optag og eventuelle opfølgende handlinger indgår i den årlige opfølgning på studienævnsrapporterne og gengives i selvevalueringsrapporten. Fakultetet beder i relevant omfang studieleder og studienævnsformand om, at de forholder sig skriftligt til eventuelle problemstillinger i selvevalueringsrapporten, såfremt dette ikke allerede er sket som en del af den seneste årlige opfølgning på studienævnsrapporten (i så fald gengiver fakultetet konklusionerne fra denne proces i selvevalueringsrapporten, så det sikres at disse indgår i selvevalueringsprocessen).] Fakultetets redegørelse Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab har, jf. tabel 1A, haft et svingende optag de opgivne år. Tabel 1A: Optag på kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab Studieår Ekstern Intern Total 11/ / / / Kilde: Studienævnsrapport 2015 trukket i Qlikview, november 2015 Studienævnet har i nøgletalsvurderingen 2015 angivet, i forbindelse med det svingende optag, at undervisningskapaciteten i det bagvedliggende forskningsmiljø til at håndtere det stigende optag fra studieår 11/12 til 13/14 er under pres. I 2015 blev der dog ansat undervisere/forskere på området. Endvidere er de fysiske rammer under pres i forhold til at håndtere det stigende antal studerende. På studienævnsrapportmødet 2015 blev de fysiske rammer drøftet. Skole og studienævn gjorde det klart, at der er en udfordring i forhold til det stigende antal studerende og den pædagogiske strukturering af uddannelsen, da den pædagogiske strukturering lægger op til brug af seminarrum, men disse er for små til de nuværende holdstørrelser på uddannelsen, hvorfor der i stedet benyttes auditorier, hvilket ikke er hensigtsmæssigt i forhold til uddannelsens pædagogiske model. Konklusionen vedr. de fysiske rammer var, at der ikke fremkom behov for en akut reaktion vedrørende lokaler til forårssemestret 2016, men at disse bør drøftes i selvevalueringsprocessen. I nøgletalsvurderingen samt i forbindelse med mødet vedr. studienævnsrapport 2015, blev muligheden for dimensionering af kandidatuddannelsen desuden nævnt. I det følgende afsnit redegøres der for: - Om og i bekræftende fald hvordan det er konstateret, at der er problemer med at forskningsbasere undervisningen - Hvor består problemet med forskningsbasering af uddannelsen konkret? - Hvordan er problemet med forskningsbasering af uddannelsen behandlet og af hvem? - Hvordan man ser sammenhængen mellem de fysiske rammer og uddannelsens kvalitet? 5 Definitionen af KOT-optag følger den definition, der anvendes i studienævnsrapporterne: antallet af nye bachelorstuderende optaget gennem KOT per studienævn og uddannelse, som var aktive d i året. Definitionen af kandidatoptaget følger ligeledes definitionen i studienævnsrapporterne: antallet af nye kandidatstuderende opdelt per studienævn og uddannelse. Der er to typer af indgange: Intern - studerende som året før læste på en bacheloruddannelse ved AAU og Ekstern - studerende som året før ikke var indskrevet ved AAU. Kategorien 'Ekstern' dækker både studerende, som kommer fra andre universiteter og egne studerende (bachelor eller kandidat), som vender tilbage efter mindst et års pause. Tal for indeværende år er foreløbige. Studieåret er fra 1.10 til

14 Uddannelsens forskningsbasering behandles under kvalitetsområde 4, herunder i forhold til uddannelsens optag. Supplerende redegørelse vedr. optag - studieleder og studienævnsformand SL (studieleder): Som nævnt i område 8.1 stiller aftagere sig kritiske, overfor hvorvidt arbejdsmarkedet udvikler sig positivt. Man bør derfor igen overveje om uddannelsen skal dimensioneres frivilligt. Flere af skolens uddannelser indeholder tværvidenskabelige elementer fra naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. Institut for Medicin og Sundhed, som koordinerer hovedparten af undervisningen, er primært et naturvidenskabeligt og teknisk orienteret institut. Potentialet for effektivt at rekvirere undervisning på tværs af hovedområderne bør undersøges, hvilket involverer både skole, institut og fakultet. SNF (studienævnsformand): Uddannelsens eksterne optag må over de 4 optag beskrives som stigende men stabilt omkring 57/58 studerende, mens det interne optag fra særligt bachelor i idræt har været svingende og særligt stort efterår Uddannelsen startede efterår 2012 samtidigt med opbygning af et nyt, underliggende forskningsmiljø indenfor folkesundhed, hvilket har krævet mange ressourcer af de tilknyttede adjunkter/lektorer, som i antal er vokset fra 1 til aktuelt 7 fuldtidsansatte. Det er korrekt, at det store optag efterår 2014, efterfulgt af et lidt mindre men stadig stort optag efterår 2015, har udløst et stigende behov for undervisere med flervidenskabelig (hum/samfsund) profil, indsigt i folkesundhedsfeltet og både kvalitativ og kvantitativ forskningsmetodisk kompetence og et stort arbejdspres i det underliggende forskningsmiljø. På trods af væksten i VIP svarer dette ikke endnu til den stigende undervisningsopgave og såvel rekruttering af eksterne undervisere/lektorer samt rekvirering af undervisning fra særligt sociologi, som har det tættest tilgrænsende forskningsmiljø, har vist sig vanskelig. Forskningsbaseringen af og undervisningsressourcerne til uddannelsen er hvert år, når de foreløbige optagelsestal er kendt i april, taget op i forskningsmiljøet, som har diskuteret dette med studienævnsformand og studieleder ved bl.a. de løbende semesterkoordinatormøder og desuden med institutleder. Bedømt ud fra publicering (se afsnit 4), er der ikke problemer med forskningsbaseringen, men arbejdspresset for underviserne er højt, hvilket bl.a. det seneste år ses tematiseret i de studerendes evalueringer, ved semestergruppemøder og henvendelser til semesterkoordinator. Det høje antal studerende efterår 2014 betød, at man var nødt til at overgå fra brug af seminarrum kombineret med faciliteter til gruppediskussioner til brug af auditorier, og at uddannelsens pædagogiske model med høj studenterinvolvering og -aktivitet blev meget vanskelig at gennemføre. Dette var uhensigtsmæssigt, da den pædagogiske model havde vist sig at være succesfuld i forhold til at indsluse og fastholde de studerende, som primært består af eksternt optagne med professionsbachelorbaggrund, i universitetsuddannelse, indføre de studerende i et nyt fagområde (næsten ingen har en bachelor i folkesundhed) og integrere de studerende, som har yderst forskellig faglig baggrund (8-10 forskellige adgangsgivende bacheloruddannelser). Sammen med et forringet studiemiljø (se afsnit 3.4.) betød dette mere negative studenterevalueringer end tidligere set og end højere andel af ikke-bestående i nogle fag, foruden at det skønnes at have bidraget til et større frafald på uddannelsens første semester. Hold E2015 var af en størrelse, som muliggjorde brug af seminarrum, hvilket har bedret problemet aktuelt. Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet 6 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Nøgletallet for frafaldet på uddannelsen skal oplyses for de seneste fem startår. Studieleder og studienævnsformand forholder sig skriftligt til nøgletallet, såfremt nøgletallet overstiger den af fakultetet fastsatte grænseværdi for det foregående år: Frafaldet for bacheloruddannelser (norm tid + 1 år) i et af de tre seneste opgjorte år må ikke være over 30 %. 6 Definitionen af frafald følger den definition, der anvendes i frafaldsanalysen i studienævnsrapporterne: frafaldsanalyse per studienævn, fordelt per uddannelse og startår. Der er fire kategorier: (I) Gnf. (Norm tid) er de studerende, som har gennemført uddannelsen inden for deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer; (II) Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende, der har gennemført på mere end 3 år men indenfor 4 år; (III) Frafald indenfor 4 år er de studerende, som er faldet fra enten via skift til nyt studienævn eller er stoppet indenfor 4 år; samt (IV) Aktive indenfor 4 år er de studerende, som er aktive, dvs. indskrevet. Bemærk at de sidste 3 år giver et foreløbigt billede af frafald. 14

15 Frafaldet for kandidatuddannelser (norm tid + 1 år) i et af de tre seneste opgjorte år må ikke være over 10 %. Hvis nøgletallene for frafald indikerer et problem ved at overstige grænseværdien, skal der redegøres for, hvad problemet kan skyldes og hvilke tiltag, der evt. allerede er sat i værk eller som ønskes iværksat for at afhjælpe problemet. Her kan der fx trækkes på eksisterende viden fra opfølgningen på studienævnsrapporterne. Spørgsmålet skal ikke besvares for masteruddannelser. [Fakultetet sætter data ind på baggrund af en studienævnsrapport trukket primo oktober det foregående år (jf. Procedure for studienævnsrapporter) og angiver for hver tabel kilden. Hvis grænseværdien overskrides, eller der er store udsving, beder fakultetet studieleder og studienævnsformand om, at de forholder sig skriftligt til problemstillingen i selvevalueringsrapporten, såfremt dette ikke allerede er sket som en del af den seneste årlige opfølgning på studienævnsrapporten (i så fald gengiver fakultetet konklusionerne fra denne proces i selvevalueringsrapporten, så det sikres at disse indgår i selvevalueringsprocessen).] Fakultetets redegørelse Frafaldet på kandidatuddannelsen for startårgang 2012 og 2014 ligger, jf. tabel 1B, over fakultetets fastsatte 2015-grænseværdi 7 for frafald, der er fastsat til 10 % for kandidatuddannelser. Tabel 1B: Frafald og gennemførelse på Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab Startår Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1år) % Gnf. (Norm tid+1år) Frafald indenfor 3 år % Frafald indenfor 3 år Aktiv indenfor 3 år % Aktiv indenfor 3 år Total ,9% 23 79,3% 3 10,3% 3 10,3% ,9% 36 67,9% 3 5,7% 14 26,4% ,0% 0 0,0% 8 10,1% 71 89,9% ,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% 63 Kilde: Studienævnsrapport 2015 trukket i Qlikview, november 2015 Kommentar [LMJ1]: Har spurgt FAK om opgørelse da der reelt var 25, som dimitterede på første årgang sommeren 2014 Se mail fra LMJ. På mødet vedr. studienævnsrapport og nøgletalsvurdering 2015 blev det fremført, at det er svært at sige noget generelt på baggrund af tallene for startårgang 2012, da uddannelsen startede op dette år. Hvad angår startårgang 2014 ligger frafaldsprocenten nu på 10,1 %, idet otte studerende er faldet fra, og det foreløbige frafald for denne startårgang overstiger dermed fakultetets grænseværdi. I det efterfølgende afsnit redegøres der kort for, hvilke tiltag der er behov for at igangsætte vedr. frafald på uddannelsen. Supplerende redegørelse vedr. frafald - studieleder og studienævnsformand SL: Da Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab er unik med optag af allerede erhvervsparate studerende, vil frafaldet fluktuere på baggrund af arbejdsmarkedssituationen i større grad end for andre kandidatuddannelser. Der er udviklet en god og relevant uddannelse. SNF: Ved vurdering af frafaldet bør det tages i betragtning, at der er tale om en uddannelse, hvor størstedelen af de studerende er eksternt optagne med professionsbachelorbaggrund og ikke har tidligere studieerfaringer med universitetsuddannelse. Nogle af ansøgerne har desuden søgt kandidatuddannelsen pga. ledighed idenfor deres oprindelige fagområde og vælger at udnytte en evt. mulighed for beskæftigelse indenfor dette, hvis denne viser sig. Frafaldet ligger for første år (E2012) og det største hold (E2014) med marginale 0,3 og 0,1 % over 10 %. På første hold er der tale om 3 studerende med meget forskellige forhold. På E2014 skønnes frafaldet at være relateret til et mere turbulent 1. sem. (jf. supplerende redegørelse punkt 1.1.) samt det, at 3 fik mulighed for job relateret til deres professionsbacheloruddannelse (nogle af disse har høj arbejdsløshed). På E2015 er 1 enkelt studerende frafaldet siden studiestart. Underviserene i fagmiljøet har generelt stor opmærksomhed på de studerendes frafald og trivsel på studiet, og næsten alle frafaldne samt mange med overvejelser om studieophør har forinden talt med semesterkoordinator, egen vejleder eller anden underviser på studiet og der er tæt samarbejde med studienævn, studievejledning samt opmærksomhed på støttemuligheder for de studerende. 7 Se Notat om nøgletal og grænseværdier

16 Ud over generel og fortsat opmærksomhed skønnes yderligere tiltag ikke nødvendige. Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført 8 uddannelsen på normeret tid + 1 år udviklet sig de seneste fem år? Nøgletallet for gennemførelse for uddannelsen skal oplyses for de seneste fem dimittendårgange. Studieleder og studienævnsformand forholder sig skriftligt til nøgletallet, såfremt nøgletallet overstiger den af fakultetet fastsatte grænseværdi for det foregående år: Andelen af studerende der gennemfører bacheloruddannelser indenfor normeret tid + 1 år i et af de seneste tre opgjorte år, må ikke være under 60 %. Andelen af studerende der gennemfører kandidatuddannelser indenfor normeret tid + 1 år i et af de seneste tre opgjorte år, må ikke være under 85 %. Hvis nøgletallene for gennemførelse indikerer et problem ved at ligge under grænseværdien, skal der redegøres for, hvad problemet kan skyldes, om der allerede er sat tiltag i værk og/eller hvilke tiltag der ønskes iværksat for at afhjælpe problemet. Spørgsmålet skal ikke besvares for masteruddannelser. [Fakultetet sætter data ind på baggrund af en studienævnsrapport trukket primo oktober det foregående år samt evt. konklusioner vedr. nøgletallet fra referatet af mødet mellem dekanat, studieleder og studienævnsformand vedr. studienævnsrapporten (jf. Procedure for studienævnsrapporter) og angiver for hver tabel kilden. Fakultetet beder i relevant omfang studieleder og studienævnsformand om, at de forholder sig skriftligt til eventuelle problemstillinger i selvevalueringsrapporten, såfremt dette ikke allerede er sket som en del af den seneste årlige opfølgning på studienævnsrapporten (i så fald gengiver fakultetet konklusionerne fra denne proces i selvevalueringsrapporten, så det sikres at disse indgår i selvevalueringsprocessen).] Fakultets redegørelse Gennemførelsen på kandidatuddannelsen ligger for startårgang 2012, jf. tabel 1C, under fakultetets fastsatte grænseværdi, hvor gennemførelsen af uddannelsen inden for normeret tid plus et år ikke må være under 85 %. Studerende fra startårgang 2012, der har gennemført uddannelsen inden for normeret tid plus et år ligger på 79,3 %, hvilket hænger sammen med frafaldet for samme startårgang. Tabel 1C: Frafald og gennemførelse på Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab Startår Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1år) % Gnf. (Norm tid+1år) Frafald indenfor 3 år % Frafald indenfor 3 år Aktiv indenfor 3 år % Aktiv indenfor 3 år Total ,9% 23 79,3% 3 10,3% 3 10,3% ,9% 36 67,9% 3 5,7% 14 26,4% ,0% 0 0,0% 8 10,1% 71 89,9% ,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% 63 Kilde: Studienævnsrapport 2015 trukket i Qlikview, november 2015 Kommentar [LMJ2]: 25 se kommentar Tabel 1B. Det fremgår ikke af nøgletalsvurderingen for 2015, om der kan være særskilte forklaringer på gennemførelsesandelen for startårgang 2012, men der henvises til at dette har sammenhæng med frafaldet. Det blev desuden ikke diskuteret yderligere på mødet med dekanatet om studienævnsrapport 2015, men blot konstateret, at punktet skal behandles i selvevalueringsrapporten. I det efterfølgende afsnit redegøres der kort for, hvad den lave gennemførselsandel for startår 2012 skyldes, og om der allerede er igangsat tiltag, eller om der ønskes igangsat tiltag for at afhjælpe problematikken med den lave gennemførselsandel. Supplerende redegørelse vedr. gennemførsel - studieleder og studienævnsformand SL: Se punkt Gennemførelse er fordelt på uddannelse og startår. Gennemførelse opgøres ud fra gennemførelse på normeret tid og gennemførelse på normeret tid plus et år. Disse defineres således: Gnf. (Norm tid) er de studerende, som har gennemført uddannelsen indenfor deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer; (II) Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende, der har gennemført på mere end 3 år men indenfor 4 år. For opgørelsen Gennemført på normeret tid plus et år er gennemført på normeret tid en del af opgørelsen. 16

17 SNF: Det bør tages i betragtning, at de studerende på uddannelsen har en gennemsnitsalder, som ligger sidst i 20- erne, og flertallet er kvinder. Det betyder, at uddannelsen har et højt antal studerende, som bliver forsinket på grund af barsel. At en del studerende har en del erhvervsarbejde, og at en høj andel (ca. 35 %) af de studerende pendler > 1 time til og fra universitetet, kan også have betydning. Herudover har forskningsmiljøet bag uddannelsen som noget unikt haft mulighed for at tilbyde forskningsår til de studerende, hvilket af de studerende er blevet opfattet som en meget attraktiv mulighed, som da også må skønnes at give dem en meget stærk kvalificering i forhold til det fremtidige jobmarked. Den lavere gennemførelse på hold E2013 er relateret til, at usædvanlig mange studerende (6) fra dette hold fik mulighed for forskningsår. På de efterfølgende hold har der typisk være tale om 2-3 studerende. Ud over dette har en del studerende på uddannelsen af vidt forskellige grunde rangerende fra elitesportsudøvelse til sygdom, ansøgt studienævnet om og fået en individuel studieplan. Nogle af disse studerende skønnes ellers at ville have haft studieophør. Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten 9 blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Nøgletallet for effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen skal oplyses for de seneste fem år. Studieleder og studienævnsformand forholder sig skriftligt til nøgletallet, såfremt nøgletallet overstiger den af fakultetet fastsatte grænseværdi: Effektiviteten, målt som STÅ pr. studerende, for bacheloruddannelser det seneste opgjorte studieår må ikke være under 0,85. Effektiviteten, målt som STÅ pr. studerende, for kandidatuddannelser det seneste opgjorte studieår må ikke være under 0,85. Hvis nøgletallene for effektivitet indikerer et problem ved at ligge under grænseværdien, skal der redegøres for, hvad problemet kan skyldes og hvilke tiltag, der evt. allerede er sat i værk, eller som ønskes iværksat for at afhjælpe problemet. Her kan der fx trækkes på eksisterende viden fra opfølgningen på studienævnsrapporterne. Spørgsmålet skal ikke besvares for masteruddannelser. [Fakultetet sætter data ind på baggrund af en studienævnsrapport trukket primo oktober det foregående år (jf. Procedure for studienævnsrapporter) og angiver for hver tabel kilden. Overvejelser vedr. om effektiviteten er på det rette niveau ift. de for uddannelsen relevante forhold, væsentlige udsving i forhold til effektiviteten og eventuelle opfølgende handlinger indgår i den årlige opfølgning på studienævnsrapporterne. Fakultetet beder i relevant omfang studieleder og studienævnsformand om, at de forholder sig skriftligt til eventuelle problemstillinger i selvevalueringsrapporten, såfremt dette ikke allerede er sket som en del af den seneste årlige opfølgning på studienævnsrapporten (i så fald gengiver fakultetet konklusionerne fra denne proces i selvevalueringsrapporten, så det sikres at disse indgår i selvevalueringsprocessen).] Fakultets redegørelse Effektiviteten på kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab de seneste tre angivne år ligger, jf. tabel 1D, over fakultetets fastsatte grænseværdi på 0,85. Tabel 1D: Effektivitet på Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab År Stå Antal Ratio 12/13 30, ,94 13/14 71, ,94 14/15 106, ,87 Kilde: Studienævnsrapport 2015 trukket i Qlikview, november 2015 På mødet vedr. studienævnsrapport 2015 var der ingen bemærkninger vedr. effektiviteten på uddannelsen. Der er på denne baggrund ikke behov for yderligere redegørelse vedrørende uddannelsens effektivitet i selvevalueringsrapporten. Supplerende redegørelse vedr. effektivitet - studieleder og studienævnsformand SL: Ingen yderligere kommentarer. 9 Definitionen af effektivitet følger her den definition, der fra og med 2014 anvendes i studienævnsrapporterne: STÅ pr. ressourceudløsende studerende. 17

18 SNF: Ingen yderligere kommentarer. Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Studielederen og studienævnsformanden redegør for eventuelle øvrige nøgletal, som de vurderer, at der bør aftales opfølgende handlinger for som en del af selvevalueringsprocessen. Det kunne eksempelvis vedrøre beståelsesprocenter, karakterniveauer, etc. [Studieleder/studienævnsformand] SL: Ingen yderligere nøgletal/kommentarer. SNF: Ingen yderligere nøgletal/kommentarer. 18

19 Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau? For bacheloruddannelser bør redegørelsen som minimum indeholde forklaring på, hvordan uddannelsen i tilrettelæggelsen af det faglige niveau sikrer sammenhæng med de uddannelses- og områdespecifikke adgangskrav. For kandidat- og masteruddannelser bør redegørelsen desuden indeholde forklaring på, hvordan uddannelsen i tilrettelæggelsen af det faglige niveau sikrer, at det faglige niveau bygger ovenpå de(n) typiske adgangsgivende uddannelse(r)s faglige niveau og indhold. [Studienævnsformanden udarbejder redegørelsen, som drøftes med og eventuelt suppleres af studielederen.] SNF: Uddannelsen har hvert år optag fra 8-10 forskellige adgangsgivende (professions-)bacheloruddannelser (se side 2 for hvilke uddannelser, som giver adgang). Ud over dette kræves for professionsbachelorstuderende 10 ECTS Epidemiologi og Statistik, erhvervet igennem grunduddannelsen eller ved supplering. Skolen tilbyder skræddersyet supplering, som der er stor søgning til og som sikrer, at undervisningen her indenfor har et fælles, relevant basisniveau, som kandidatuddannelsen kan bygge ovenpå. Suppleringskurserne skønnes også at udgøre en vigtig brobygning fra professionsbacheloruddannelserne. En høj andel af de studerende deltager i suppleringskurserne, særligt 2. modul, hvor mellem 70 og knap 100 % af antal optagede studerende på den enkelte årgang har deltaget. Indenfor andre områder af uddannelsen udgør de meget forskellige studenterforudsætninger en udfordring, særligt i forhold til at de studerende fra deres (professions-)bacheloruddannelser har meget forskelligt niveau i forhold til videnskabsteori, kvalitativ forskningsmetode og humanistisk/samfundsvidenskabelig teori med relevans for folkesundhedsfeltet. Ud fra konkrete læringsmål for undervisningen sikres, at de studerende har mulighed for at vurdere, hvilke basisforudsætninger, undervisningen forudsætter, og hvor de har et individuelt behov for at læse op. Som støtte gives typisk f.eks. supplerende litteraturhenvisninger og i enkelte tilfælde også ekstra undervisning (f.eks. intro til brug af det statistikprogram, der bruges i uddannelsen). SL: Suppleringskurserne anses som essentielle for uddannelsens faglighed. Det er derfor positivt at staten fortsat afsætter midler hertil. Spørgsmål 2.2:Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progression og sammenhæng i kompetenceprofilen læringsmål) Redegørelsen bør som minimum indeholde forklaring på, hvordan uddannelsens struktur understøtter uddannelsens kompetenceprofil herunder den faglige progression fra første til sidste semester samt sammenhængen mellem fagelementernes faglige mål og uddannelsens kompetenceprofil. Redegørelsen kan evt. indeholde en grafisk illustration samt en kort støttetekst. [Studienævnsformanden udarbejder redegørelsen som drøftes med og eventuelt suppleres af studielederen.] SNF: Tabellen på næste side viser hvordan kompetenceprofilens mål understøttes af uddannelsens kursus og projekt moduler. 19