Selvevalueringsrapport for: Kandidatuddannelse i lyd- og musikteknologi (Aal) Kandidatuddannelse i lyd- og musikteknologi (Kbh)

Transkript

1 Dato: Sagsnr.: Selvevalueringsrapport for: Kandidatuddannelse i lyd- og musikteknologi (Aal) Kandidatuddannelse i lyd- og musikteknologi (Kbh) Studienævn for Medieteknologi Skole for Informations- og Kommunikationsteknologi Det Tekniske Fakultet for IT og Design Aalborg Universitet

2 Indledning: Kandidatuddannelse i lyd- og musikteknologi (Aal og Kbh) Kort præsentation af uddannelserne Uddannelserne udbydes på både universitetets campus i Aalborg og på campus i København og er derfor formelt at betragte som to selvstændige uddannelser. Uddannelserne er dog struktur- og indholdsmæssigt identiske og er beskrevet i samme studieordning. De to kandidatuddannelser i Aalborg og København, der skal evalueres, behandles derfor i samme rapport, og der skelnes i relevant omfang mellem dem i de forskellige redegørelser og vurderinger af kvalitet og relevans. Uddannelserne er 2-årige cand.polyt.-uddannelser (civilingeniør), hvor de studerende gennem en kombination af praksis og teori i emner som datamodellering, signalbehandling, mønstergenkendelse, lydteknik, lydopfattelse, kognition og interaktive systemer uddannes til at løse opgaver, der både kræver dyb teknisk indsigt og viden om de kreative aspekter samt om brugere af lyd- og musikteknologi. Uddannelsen kombinerer ingeniørvidenskab, design, musikfremførelse, psykoakustik, signalbehandling og datalogi. Kandidatuddannelserne adresserer såvel det danske som det internationale jobmarked inden for lyd- og musikteknologi, hvor Danmark har en lang og stolt tradition med firmaer og produkter, som er kendte i hele verden. Dette jobmarked er karakteriseret ved arbejde med udvikling og test af programmer og udstyr til behandling af lyd (særligt i interaktive sammenhænge), produktion af lyd samt udvikling af nye forretningsmuligheder og forretningskoncepter inden for lyd- og musikteknologi. Uddannelserne havde deres første optag i 2014, udbydes på engelsk og rekrutterer bachelorer fra it-tekniske ingeniør- og naturvidenskabelige uddannelser, herunder blandt andre bachelorer i medialogi, datalogi, elektronik og software. I juni 2016 dimitterede de første 5 kandidater i lyd- og musikteknologi (4 i København og 1 i Aalborg). Uddannelserne går i daglig tale under sin engelske betegnelse Sound and Music Computing (SMC), men bliver i nærværende rapport i hovedsagen omtalt under sin danske betegnelse lyd- og musikteknologi. SMC er internationalt et veletableret forskningsområde med egne konferencer, sommerskoler, etc. 1 Uddannelsernes studieordning: Uddannelsernes opbygning 1 2

3 Semester Module ECTS Assessment Exam 1st Foundations of SMC 15 7-point scale Internal Sound Processing 5 7-point scale Internal Machine Learning for Media Technology 5 7-point scale Internal Music Perception and Cognition 5 7-point scale Internal 2nd Realtime Interaction and Performance 5 7-point scale Internal Sound and Music Signal Analysis 5 7-point scale Internal Choose 1 from the following: Sound and Music Information Research 15 7-point scale External Sonic Interaction Research 15 7-point scale External Choose 1 from the following: Algorithms, Data Structures and Software Engineering for Media Technology 5 7-point scale Internal Modelling physical systems 5 7-point scale Internal Human Sound Perception and Audio Engineering 5 Pass/Fail Internal Embodied Interaction 5 7-point scale Internal 3rd Sound and Music Innovation 15 7-point scale Internal Research in Sound and Music Computing 5 7-point scale Internal Choose 2 from the following: 5 7-point scale Internal Multimodal Perception and Cognition 5 7-point scale Internal Prototyping and Fabrication Techniques 5 Pass/Fail Internal Applied Experimental Psychology and Psychophysics 5 Pass/Fail Internal or Project-Oriented work in a Company 30 Possibly Pass/Fail Internal th Master s Thesis 30 Possibly 50 Total point scale External 3

4 Introduktion til selvevalueringskonceptet Udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten sker som en del af Aalborg Universitets arbejde med løbende og systematisk kvalitetssikring og -udvikling af universitetets uddannelser, herunder universitetets Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser, der er en del af udmøntningen af universitetets kvalitetssikringspolitik. Formålet med udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten er, at der systematisk sættes fokus på den enkelte uddannelses forbedringspotentialer vedrørende dens faglige og uddannelsesmæssige kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet ved, at uddannelsesledelsen evaluerer uddannelsen på baggrund af de informationer, der i forvejen eksisterer fra et bredt spektrum af kilder. Selvevalueringsrapporter skal tilvejebringe et solidt grundlag for kvalitetssikring og videreudvikling af uddannelserne på Aalborg Universitet. Arbejdet med rapporterne skal medvirke til at sikre, at uddannelsernes styrkesider konsolideres, og at svaghederne reduceres. Selvevalueringsarbejdet bør med andre ord fungere som en kilde til indsigt og anledning til refleksion. Arbejdet skal give indsigt i, hvordan det går med at opfylde forskellige kvalitetsparametre samt danne grundlag for refleksioner over hvilke ændringer, der kan være behov for. Det skal bidrage til at styrke en kollektiv bevidsthed blandt undervisere og ledelse om, hvad der fungerer godt og hvordan positive elementer fastholdes. Den færdige selvevalueringsrapport skal fungere som oplæg til et efterfølgende selvevalueringsmøde ved at give et samlet overblik over uddannelsens forbedringspotentialer på de forskellige kvalitetsområder. Rapporten skal gøre uddannelsens interessenter 2, hvoraf de mest centrale deltager i det efterfølgende selvevalueringsmøde, i stand til at kunne bidrage med konstruktive refleksioner og forslag vedr. uddannelsens videreudvikling. Efter selvevalueringsmødet skal selvevalueringsrapporten og drøftelserne fra selvevalueringsmødet i fælleskab danne grundlaget for studienævnets handlingsplan for videreudviklingen af uddannelsen i løbet af de kommende to år 3. Hvert af de to efterfølgende år udarbejdes der en opfølgning/status på arbejdet med at implementere handlingsplanen (herunder kan handlingsplanen justeres såfremt nøgletal fra studienævnsrapport fra samme efterår giver anledning til det), inden cyklussen for selvevaluering af studienævnets uddannelser (med afsæt i den sidste statusrapport) begynder forfra i starten af det derpå følgende år. Selvevalueringscyklussen er illustreret i figur 1 nedenfor. Figur I: Selvevalueringscyklussen År 1: Selvevalueringsrapport og selvevalueringsmøde - handlingsplan År 3: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan År 2: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan Selvevalueringsrapporten er opbygget ud fra universitetets otte kvalitetsområder: 2 Studieleder, studienævn, institutledelse, fakultetsledelse, aftagerepræsentanter, eksterne faglige eksperter, undervisere samt studerende og dimittender. 3 Handlingsplanen skal omfatte alle studienævnets uddannelser og kan således baseres på flere selvevalueringsrapporter og -møder. Derudover skal planen udarbejdes således, at den er i overensstemmelse med skolens uddannelsesstrategi og dermed udmønter denne strategi på et mere konkret niveau. 4

5 Kvalitetsområde 1: Nøgletal for kvalitet Kvalitetsområde 2: Opbygning og forløb Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Bilag 5.1 indeholder generelle bemærkninger samt ansvarsfordeling i forhold til udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten. 5

6 Indhold Indledning: Kandidatuddannelse i lyd- og musikteknologi (Aal og Kbh)...2 Uddannelsernes opbygning...2 Opsummering: Kandidatuddannelse i lyd- og musikteknologi (Aal)...8 Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter...8 Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans...8 Opsummering: Kandidatuddannelse i lyd- og musikteknologi (Kbh)...9 Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter...9 Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans...9 Oversigt over nøgletal for kandidatuddannelse i lyd- og musikteknologi (Aal) Oversigt over nøgletal for kandidatuddannelse i lyd- og musikteknologi (Kbh) Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.3: Hvordan har studietiden udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Samlet vurdering af uddannelsens nøgletal for kvalitet Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og uddannelsens faglige niveau? Spørgsmål 2.2: Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progression og sammenhæng i kompetenceprofilen læringsmål) Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser? Ikke relevant for kandidatuddannelsen i lyd- og musikteknologi Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? Spørgsmål 2.5: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 19 Samlet vurdering af kvaliteten af uddannelsens opbygning og forløb Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre år været input fra de studerende via undervisnings- og semesterevalueringerne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.2: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.3: Har der de seneste tre år været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Samlet vurdering af undervisningens og studiemiljøets kvalitet

7 Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Spørgsmål 4.1: Er uddannelsen tilknyttet relevante forskningsmiljøer og undervisere? Spørgsmål 4.2: Er uddannelsen tilknyttet aktive forskningsmiljøer? Tabel 29: København Spørgsmål 4.3: Varetages undervisningen af aktive forskere? (tabel 10 og 21) Spørgsmål 4.4: Har de studerende mulighed for kontakt til aktive forskere? (tabel 11 og 22) Spørgsmål 4.5: Har der været særlige udfordringer i forbindelse med bemandingsplanlægningen i forhold til at sikre uddannelsens forskningsbasering? Samlet vurdering af kvaliteten af uddannelsens forskningsdækning og -miljøer Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Spørgsmål 5.1: I hvilken grad vurderes uddannelsens undervisere at have de pædagogiske kompetencer, som er nødvendige for at kunne varetage den pædagogiske del af undervisningen? Spørgsmål 5.2: Hvordan sikres det, at medarbejderne regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relation til Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling? Samlet vurdering af kvaliteten af undervisernes pædagogiske kompetencer Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Spørgsmål 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? Spørgsmål 6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? Samlet vurdering af uddannelsens relevans pba. nøgletal for relevans Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Spørgsmål 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelse input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 7.2: Har der de seneste tre år været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Spørgsmål 8.1: Hvilke input har der de seneste tre år været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 8.2: Har der de seneste tre år været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Samlet vurdering af uddannelsens relevans pba. samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet

8 Opsummering: Kandidatuddannelse i lyd- og musikteknologi (Aal) Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter I tabel 1 nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rapporten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet. Tabel 1: Oversigt over identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Kvalitetsområde Forbedringspotentiale / opmærksomhedspunkt Læs mere 1. Nøgletal for kvalitet Lavt optag på uddannelsen Tabel 3 og 4 samt redegørelse under spgm Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Revision af studieordningen, så beskrivelsen af kurset Modelling Physical Systems bringes i overensstemmelse med kursets faktiske indhold Svaret på spgm. 3.1 Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans Bortset fra det identificerede forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt omkring det lave optag på uddannelsen vurderer studieledelsen på tværs af kvalitetsområderne, at kvaliteten og relevansen af kandidatuddannelsen i lyd- og musikteknologi i Aalborg er tilfredsstillende. Optaget på uddannelsen bør øges, således at uddannelsen bliver robust i studiemiljømæssig og økonomisk henseende. Det er i økonomisk henseende væsentligt at holde sig for øje, at uddannelsen har samme studieordning som kandidatuddannelsen i lyd- og musikteknologi i København, og at der i udstrakt grad er tale om kursussamlæsning på tværs af campusserne. Nøgletallene for forskningsdækning overholder fakultetets grænseværdier. Uddannelsen har ikke problemer med frafald, idet der de to første startårgange ikke har været noget frafald i løbet af første studieår. De studerene kommer også hurtigt igennem uddannelsen (gennemsnitligt inden for den normerede studietid) og har en høj effektivitet (målt som optjente STÅ pr. ressourceudløsende studerende). Det er studieledelsens vurdering, at uddannelsen har betydelige udviklingsmuligheder, qua den markante teknologiske udvikling, som giver nye muligheder for udvikling af avanceret lyd- og musikteknologi. Uddannelsen vurderes også i høj grad at adressere et behov for højtuddannede med kompetencer inden for lyd- og musikteknologi på det danske arbejdsmarked. Den videre drøftelse af uddannelsens udviklingsmuligheder vil ske i et samspil mellem fagmiljøet, Studienævn for Medieteknologi og studienævnets aftagergruppe. 8

9 Opsummering: Kandidatuddannelse i lyd- og musikteknologi (Kbh) Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter I tabel 2 nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rapporten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet. Tabel 2: Oversigt over identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Kvalitetsområde Forbedringspotentiale / opmærksomhedspunkt Læs mere 1. Nøgletal for kvalitet Lavt optag på uddannelsen Tabel 14 og 15 samt redegørelse under spgm Nøgletal for kvalitet Højt frafald på uddannelsen Tabel 16 og 17 samt redegørelse under spgm Nøgletal for Lav VIP/DVIP-ratio på uddannelsen Tabel 21 samt redegørelse under spgm. 4.3 forskningsdækning 3. Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Revision af studieordningen, så beskrivelsen af kurset Modelling Physical Systems bringes i overensstemmelse med kursets faktiske indhold Svaret på spgm. 3.1 Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans Studieledelsen vurderer, at kandidatuddannelsen i lyd- og musikteknologi i København har udfordringer med relativt lavt optag, højt frafald på første studieår og en lidt for lav VIP/DVIP-ratio. Som reaktion på problemet med det høje frafald har Studienævn for Medieteknologi (som omtalt under Kvalitetsområde 1) med virkning fra optaget i 2017 indført en ordning med vurdering af hver ansøger, der skal individuelt vurderes, vurderes af såvel en bedømmer fra København som en bedømmer fra Aalborg, således, at det sikres, at der lægges ensartede vurderingsprincipper til grund for optagene på begge campusser. Nøgletallene STÅ/VIP og STUD/VIP, der anvendes som indikatorer for de studerende muligheder for kontakt med aktive forskere ligger pt. inden for fakultetets grænseværdier, men der vil være behov for fokus på emnet, såfremt det lykkes at øge optaget. Det er på tværs af kvalitetsområderne vurderingen, at studienævnet og instituttet har opmærksomhed på udfordringerne og enten allerede har iværksat eller er i færd med at iværksætte tiltag, som adresserer disse udfordringer. Udfordringerne vurderes ikke at være af en så alvorlig karakter, at de på tværs af kvalitetsområderne afgørende udfordrer uddannelsens kvalitet og relevans, men det er naturligvis vigtigt, at det som en del af selvevalueringen vurderes, om det er sandsynligt, at de tiltag, der er iværksat/under iværksættelse vil kunne løse de nævnte problematikker. I lighed med søsteruddannelsen i Aalborg er det studieledelsens vurdering, at uddannelsen qua den markante teknologiske udvikling har betydelige udviklingsmuligheder, som vil blive drøftet i et samspil mellem fagmiljøet, Studienævn for Medieteknologi og studienævnets aftagergruppe. Uddannelsen vurderes både nu og på længere sigt at adressere et behov for højtuddannede med kompetencer inden for lyd- og musikteknologi på det danske arbejdsmarked. 9

10 Oversigt over nøgletal for kandidatuddannelse i lyd- og musikteknologi (Aal) Kvalitetsindikatorerne (rød, gul og grøn) er angivet på baggrund af fakultetets fastsatte grænseværdier for de teknisk-naturvidenskabelige uddannelser og angiver hvornår bestemte forhold kræver analyse og evt. handling. Grænseværdien er angivet for de seneste tre år. Et samlet overblik over fakultetets grænseværdier kan ses i bilag 5.2. Redegørelser vedr. de enkelte nøgletal indgår under de enkelte kvalitetsområder. Tabel 3: Optag Antal optagne studerende med en startdato i intervallet den 1.10 til den 30.9 i de pågældende år. Tabel 4: Bestand Antal samlede studerende, som er indskrevet på uddannelsen den 1.10 i det pågældende år. Intern Ekstern Total / / / / / Tabel 5: Frafald første studieår Procentandel af studerende optaget i februar (og som var indskrevet pr. 1.3) eller optaget i september (og som var indskrevet pr. 1.10), der ikke er indskrevet på samme studienævn per 1.3 året efter (for februarstartere) eller 1.10 året efter (for septemberstartere), enten fordi de har skiftet studienævn (herunder fakultet) eller er ophørt på Aalborg Universitet. Tabel 6: Frafald norm. tid + 1 år Antal og andel optagne studerende på Aalborg Universitet et givent år, der efter normeret tid plus 1 år hverken er dimitteret på samme studienævn eller er aktive på samme studienævn (dvs. enten har skiftet studienævn eller er ophørt på Aalborg Universitet inden for normeret tid plus 1 år). Startår Antal Andel *Startår Antal Andel ,0% ,0% *Det er endnu ikke muligt at opgøre tal for frafald normeret tid + 1 år, da de første studerende er startet i Tabel 7: Overskridelse af normeret studietid For hvert individ findes overskridelsen af normeret studietid ved at trække studietiden fra den normerede studietid. Herefter beregnes den gennemsnitlige overskridelse af den normerede studietid i måneder. Der tages udgangspunkt i dimittender i perioden den 1. oktober året før til den 30. september i året efter, som ikke har fået studiestartmerit. Tabel 8: Gennemførelse normeret tid + 1 år Antal og andel optagne studerende på Aalborg Universitet, som har gennemført en uddannelse indenfor samme studienævn på normeret tid plus 1 år. 2011/ / / / /16 *Dim. År Antal Andel Mdr. Dim. Mdr. Dim. Mdr. Dim. Mdr. Dim. Mdr. Dim , * Det er endnu ikke muligt at opgøre tal for gennemførelse normeret tid + 1 år. Tabel 9: Effektivitet Antal producerede STÅ på uddannelsen i perioden den i opgørelsesåret divideret med antal ressourceudløsende studerende i samme periode. 2011/ / / / /16 10

11 STÅ Antal Eff. STÅ Antal Eff. STÅ Antal Eff. STÅ Antal Eff. STÅ Antal Eff ,58 4 0,90 6,67 8 0,83 Tabel 10: VIP/DVIP Tabel 11: STÅ/VIP Tabel 12: Stud/VIP Angivelse af hvor mange VIP 4 - og DVIP 5 -årsværk, der er leveret til uddannelsen det senest afsluttende studieår. Dvs. den arbejdstid, opgjort i årsværk, som omfatter vejledning, forberedelse, undervisningsadministration og eksamination. Antal studenterårsværk (årselever for master-uddannelser) i forhold til antal VIP-årsværk - dvs. antal producerede STÅ på uddannelsen pr. 1.9 det pågældende år i forhold til antal VIPundervisnings-årsværk, som indgår ved opgørelse af VIP/DVIP-ratioen. Antal ressourceudløsende studerende (betalende studerende for masteruddannelser) i forhold til antal VIP. Skal opgøres som antal ressourceudløsende studerende på uddannelsen pr det pågældende år i forhold til antal VIP, der underviser på uddannelsen i det pågældende år. 2015/ / /16 VIP-årsværk 1,50 STÅ 6,67 Antal stud. 8 DVIP-årsværk 0,02 VIP-årsværk 1,50 Antal VIP 29,00 VIP/DVIP-ratio 82,83 STÅ/VIP-ratio 4,43 Stud/VIP-ratio 0,28 I bilag 5.3 (Nøgletal SE-rapport vedr. lyd-og musikteknologi) findes en beregning af tallene i tabel 10, 11 og 12. Tabel 13: Ledighed (4.-7. kvartal) Gennemsnitlig ledighed i kvartal efter dimissionen. Ledigheden er angivet som gennemsnittet for perioden. *År Dim. Ledig( kvar.) 11/ / * Da de første dimittender blev færdige i sommeren 2016, foreligger der først ledighedsdata for disse i 2017 (og kun for de første kvartaler, ikke for den gennemsnitlige bruttoledighed i kvartal). 4 VIP omfatter (ifølge definitionen i Danske Universiteters Universiteternes statistiske beredskab ): Professor med særlige opgaver, professor, forsknings professor, gæsteprofessor, klinisk professor, docent, lektor, forskningslektor (inkl. lektorvikar), gæstelektor, adjunkt, forskningsadjunkt, senior rådgiver, studielektor, studieadjunkt, amanuensis, forskningsassistent, udenlandsk lektor (normalt af de udenlandske myndigheder iht. særlig aftale, normalt tidsbegrænset), undervisningsadjunkt, forsker, seniorforsker, projektforsker, videnskabelig assistent, klinisk assistent, kandidatstipendier, forskningsstipendier (gamle seniorstipendier), ph.d.-stipendiat, post doc, klinisk lektor, specialtandlægeuddannelsen (uddannelsen til specialtandlæge finder sted under fuldtidsansættelse.), psykologisk kandidatstilling, lærer i social teori og metode (særlig kategori for socialrådgiveruddannelsen ved AAU), lærer på diplom- og eksportingeniøruddannelsen. 5 DVIP omfatter (ifølge definitionen i Danske Universiteters Universiteternes statistiske beredskab ): Klinisk lærer (i sygehusspecialer, almen medicin, kiropraktor praksis eller odontologi), afdelingstandlæge, ekstern lektor, undervisningsassistent, censur, gæsteforelæser (honorar), ekstern klinisk lektor. 11

12 Oversigt over nøgletal for kandidatuddannelse i lyd- og musikteknologi (Kbh) Kvalitetsindikatorerne (rød, gul og grøn) er angivet på baggrund af fakultetets fastsatte grænseværdier for de teknisk-naturvidenskabelige uddannelser og angiver hvornår bestemte forhold kræver analyse og evt. handling. Grænseværdien er angivet for de seneste tre år. Et samlet overblik over fakultetets grænseværdier kan ses i bilag 5.2. Redegørelser vedr. de enkelte nøgletal indgår under de enkelte kvalitetsområder. Tabel 14: Optag Antal optagne studerende med en startdato i intervallet den 1.10 til den 30.9 i de pågældende år. Tabel 15: Bestand Antal samlede studerende, som er indskrevet på uddannelsen den 1.10 i det pågældende år. Intern Ekstern Total / / / / / Tabel 16: Frafald første studieår Procentandel af studerende optaget i februar (og som var indskrevet pr. 1.3) eller optaget i september (og som var indskrevet pr. 1.10), der ikke er indskrevet på samme studienævn per 1.3 året efter (for februarstartere) eller 1.10 året efter (for septemberstartere), enten fordi de har skiftet studienævn (herunder fakultet) eller er ophørt på Aalborg Universitet. Tabel 17: Frafald norm. tid + 1 år Antal og andel optagne studerende på Aalborg Universitet et givent år, der efter normeret tid plus 1 år hverken er dimitteret på samme studienævn eller er aktive på samme studienævn (dvs. enten har skiftet studienævn eller er ophørt på Aalborg Universitet inden for normeret tid plus 1 år). Startår Antal Andel *Startår Antal Andel ,0% ,5% *Det er endnu ikke muligt at opgøre tal for frafald normeret tid + 1 år, da de første studerende er startet i Tabel 18: Overskridelse af normeret studietid For hvert individ findes overskridelsen af normeret studietid ved at trække studietiden fra den normerede studietid. Herefter beregnes den gennemsnitlige overskridelse af den normerede studietid i måneder. Der tages udgangspunkt i dimittender i perioden den 1. oktober året før til den 30. september i året efter, som ikke har fået studiestartmerit. Tabel 19: Gennemførelse normeret tid + 1 år Antal og andel optagne studerende på Aalborg Universitet, som har gennemført en uddannelse indenfor samme studienævn på normeret tid plus 1 år. 2011/ / / / /16 *Dim. År Antal Andel Mdr. Dim. Mdr. Dim. Mdr. Dim. Mdr. Dim. Mdr. Dim , * Det er endnu ikke muligt at opgøre tal for gennemførelse normeret tid + 1 år, da de første studerende er startet i Tabel 20: Effektivitet Antal producerede STÅ på uddannelsen i perioden den i opgørelsesåret divideret med antal ressourceudløsende studerende i samme periode. 12

13 2011/ / / / /16 STÅ Antal Eff. STÅ Antal Eff. STÅ Antal Eff. STÅ Antal Eff. STÅ Antal Eff ,25 6 0,71 25, ,88 Tabel 21: VIP/DVIP Tabel 22: STÅ/VIP Tabel 23: Stud/VIP Angivelse af hvor mange VIP 6 - og DVIP 7 -årsværk, der er leveret til uddannelsen det senest afsluttende studieår. Dvs. den arbejdstid, opgjort i årsværk, som omfatter vejledning, forberedelse, undervisningsadministration og eksamination. Antal studenterårsværk (årselever for master-uddannelser) i forhold til antal VIP-årsværk - dvs. antal producerede STÅ på uddannelsen pr. 1.9 det pågældende år i forhold til antal VIPundervisnings-årsværk, som indgår ved opgørelse af VIP/DVIP-ratioen. Antal ressourceudløsende studerende (betalende studerende for masteruddannelser) i forhold til antal VIP. Skal opgøres som antal ressourceudløsende studerende på uddannelsen pr det pågældende år i forhold til antal VIP, der underviser på uddannelsen i det pågældende år. 2015/ / /16 VIP-årsværk 2,08 STÅ 25,50 Antal stud. 29 DVIP-årsværk 0,30 VIP-årsværk 2,08 Antal VIP 23 VIP/DVIP-ratio 6,85 STÅ/VIP-ratio 12,28 Stud/VIP-ratio 1,26 I bilag 5.3 (Nøgletal SE-rapport vedr. lyd-og musikteknologi) findes en beregning af tallene i tabel 21, 22 og 23. Tabel 24: Ledighed (4.-7. kvartal) Gennemsnitlig ledighed i kvartal efter dimissionen. Ledigheden er angivet som gennemsnittet for perioden. *År Dim. Ledig( kvar.) 11/ / * Da de første dimittender blev færdige i sommeren 2016, foreligger der først ledighedsdata for disse i 2017 (og kun for de første kvartaler, ikke for den gennemsnitlige bruttoledighed i kvartal). 6 VIP omfatter (ifølge definitionen i Danske Universiteters Universiteternes statistiske beredskab ): Professor med særlige opgaver, professor, forsknings professor, gæsteprofessor, klinisk professor, docent, lektor, forskningslektor (inkl. lektorvikar), gæstelektor, adjunkt, forskningsadjunkt, senior rådgiver, studielektor, studieadjunkt, amanuensis, forskningsassistent, udenlandsk lektor (normalt af de udenlandske myndigheder iht. særlig aftale, normalt tidsbegrænset), undervisningsadjunkt, forsker, seniorforsker, projektforsker, videnskabelig assistent, klinisk assistent, kandidatstipendier, forskningsstipendier (gamle seniorstipendier), ph.d.-stipendiat, post doc, klinisk lektor, specialtandlægeuddannelsen (uddannelsen til specialtandlæge finder sted under fuldtidsansættelse.), psykologisk kandidatstilling, lærer i social teori og metode (særlig kategori for socialrådgiveruddannelsen ved AAU), lærer på diplom- og eksportingeniøruddannelsen. 7 DVIP omfatter (ifølge definitionen i Danske Universiteters Universiteternes statistiske beredskab ): Klinisk lærer (i sygehusspecialer, almen medicin, kiropraktor praksis eller odontologi), afdelingstandlæge, ekstern lektor, undervisningsassistent, censur, gæsteforelæser (honorar), ekstern klinisk lektor. 13

14 Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Kandidatuddannelsen i lyd- og musikteknologi (Aal) (tabel 3 og 4) De sidste 3 år har der været lavt optag på kandidatuddannelsen i lyd- og musikteknologi i Aalborg med 4 optagne i 2013/2014 (i perioden ) og 5 optagne i både år 2014/2015 og år 2015/2016. Optaget er blevet drøftet blandt uddannelsesledelsen ifm. monitoreringen af nøgletal i efteråret 2016, hvor det blev besluttet at afvente udviklingen i eventuel søgning fra bachelorer i medialogi, der har fået adgang til uddannelsen. I årene 2014 og 2015 var der formelt lukket for studerende med bachelor i medialogi, eftersom kandidatuddannelsen i lyd- og musikteknologi er en civilingeniøruddannelse. Ministeriet ændrede i 2016 holdning til spørgsmålet, således at kvalificerede scient.-bachelorer fra og med optaget i 2016 kunne optages på tekniske kandidatuddannelser (cand.polyt.). Optaget er dog fortsat et opmærksomhedspunkt, og der bør ifm. uddannelsens selvevaluering være fokus på, om der kan være behov for at overveje yderligere tiltag for at opnå øget og stabilt optag. Redegørelse Ved uddannelsens oprettelse var der blandt andet fokus på, at den skulle være et tilbud til bachelorer i medialogi i Aalborg, som ønskede at specialisere sig i lyd- og musikteknologi, som der er elementer af i bacheloruddannelsen i medialogi, og som tidligere eksisterede som en specialisering på kandidatuddannelsen (cand.scient.) i medialogi i Aalborg. I forbindelse med oprettelsen af kandidatuddannelsen i lyd- og musikteknologi, blev det besluttet at nedlægge specialiseringen i samme på kandidatuddannelsen i medialogi i Aalborg. De senere års store optag på bacheloruddannelsen i medialogi i Aalborg (knap 170 i 2014, ca. 100 i og 70 fra og med 2018 som konsekvens af dimensionering af uddannelsen) forventes at bidrage til et øget optag på kandidatuddannelsen i lyd- og musikteknologi i Aalborg. De i alt 14 studerende, der er optaget på uddannelsen i årene fordeler sig med 5, der ikke har en bachelorgrad fra AAU, og 9 studerende med bachelorgrader fra AAU. De 9 AAU-bachelorer har følgene bacheloruddannelser: 4 i medialogi, 2 i datalogi, 2 i elektronik og it samt 1 i oplevelsesteknologi. Blandt de 5 udefrakommende er de 4 udlændinge. En medvirkende årsag til det lave optag kan også have været, at det ikke tilstrækkeligt tydeligt har været kommunikeret, at uddannelsen findes i både København og Aalborg, hvilket kan forklare den store forskel i andelen af udenlandske studerende på uddannelsen i Aalborg (29 %) og København (63 %). Givet valgmuligheden vil de fleste udenlandske studerende vælge at søge ind i København, upåagtet at det videnskabelige miljø i Aalborg er internationalt ekstremt stærkt inden for væsentlige dele af uddannelsens felt. Kandidatuddannelsen i lyd- og musikteknologi (Kbh) (tabel 14 og 15) Kandidatuddannelsen i lyd- og musikteknologi i København oplever et svingende optag, fra 12 studerende i 2013/2014 til 26 studerende i 2014/2015 og endelig til 14 studerende i 2015/2016. Optaget er blevet drøftet blandt uddannelsesledelsen ifm. monitoreringen af nøgletal i efteråret Optaget er fortsat et opmærksomhedspunkt, og der bør ifm. uddannelsens selvevaluering være fokus på, om der kan være behov for at overveje yderligere tiltag for at opnå et stabilt optag på et niveau, der er passende ift. forskningsmiljøets kapacitet og de fysiske faciliteter. Redegørelse Ved uddannelsens oprettelse var der blandt andet fokus på, at den skulle være et tilbud til bachelorer i medialogi i København, som ønskede at specialisere sig i lyd- og musikteknologi, som der er elementer af i bacheloruddannelsen i medialogi, og som tidligere eksisterede som en specialisering på kandidatuddannelsen (cand.scient.) i medialogi i København. I forbindelse med oprettelsen af kandidatuddannelsen i lyd- og musikteknologi, blev det besluttet at nedlægge specialiseringen i samme på kandidatuddannelsen i medialogi i København. De senere års store optag på bacheloruddannelsen i medialogi i København (ca. 215 i 2013 og ca. 100 i og 70 fra og med 2018 som konsekvens af dimensionering af uddannelsen) forventes at bidrage til et øget optag på kandidatuddannelsen i lyd- og musikteknologi i København. De i alt 52 studerende, der er optaget på uddannelsen i årene fordeler sig med 39, der ikke har en bachelorgrad fra AAU, og 13 studerende med bachelorgrader fra AAU. Af bachelorerne fra AAU har 11 en ba- 14

15 chelor i medialogi, 1 i elektronik og it samt 1 i oplevelsesteknologi. Blandt de 39 udefrakommende er 22 fra Vesteuropa, 7 fra Østeuropa, 4 fra det øvrige udland og 6 fra andre danske universiteter. Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Kandidatuddannelsen i lyd- og musikteknologi (Aal) (tabel 5 og 6) Frafaldet på første studieår ligger for startårgang 2015 på 0 % og er dermed selvfølgelig under fakultetets grænseværdi på 10 %. For den foregående startårgang 2014 var frafaldet også på 0 %. Det er endnu ikke muligt at opgøre tal for frafald normeret tid + 1 år, da de første studerende er startet i Ses der på de foreløbige frafaldstal for normeret tid + 1 år i AAU s data warehouse for studienøgletal, QlikView, er 1 studerende fra startårgang 2014 (svarende til 25 %) faldet fra pr , mens ingen studerende fra hverken startår 2015 eller 2016 er faldet fra. Uddannelsen vurderes således ikke at have udfordringer ift. frafald. Kandidatuddannelsen i lyd- og musikteknologi (Kbh) (tabel 16 og 17) Frafaldet på første studieår ligger for startårgang 2015 på 11,5 % (3 studerende) og er dermed over fakultetets grænseværdi på 10 %. Frafaldet er dog faldet ift. den foregående startårgang, hvor frafaldsprocenten i løbet af første studieår var 25 %. Det er endnu ikke muligt at opgøre tal for frafald efter normeret tid + 1 år, da de første studerende er startet i De foreløbige frafaldstal for normeret tid + 1 år i QlikView viser imidlertid, at 50 % (6 studerende) af de studerende, der startede på uddannelsen i 2014 er faldet fra pr , mens 15,4 % (4 studerende) fra startårgang 2015 er faldet fra. Frafaldstallene er behandlet i studienævnet og på møde med dekanatet i januar 2017 vedr. monitorering af uddannelsens nøgletal. Studienævnet havde på daværende tidspunkt undersøgt årsagerne til frafaldet for startårgang Af de tre studerende, der var registreret som frafaldne, var én skiftet til et andet universitet og de to andre dukkede aldrig op på uddannelsen. Udviklingen i frafald følges fortsat tæt og monitoreres via analyser på individniveau med henblik på identifikation af konkrete opfølgningspunkter. I det følgende redegøres der kort for hvad eventuelle efterfølgende analyser af det ovenfor beskrevne frafald har vist, og hvorvidt der allerede er eller ønskes igangsat tiltag for at nedbringe frafaldet. Redegørelse Studienævnet har med virkning fra forår 2017 indført, at alle ansøgere i både København og Aalborg, der skal individuelt vurderes, vurderes af en bedømmer fra både København og Aalborg, således at det sikres at præcis samme vurderingsprincipper lægges til grund for optag begge steder. Yderligere er det fra foråret 2016 faldet endegyldigt på plads, at studerende med f.eks. bachelorgrad i medialogi har mulighed for at blive optaget på uddannelsen. Som nævnt ovenfor var der i årene 2014 og 2015 formelt lukket for studerende med en bachelorgrad i medialogi, eftersom kandidatuddannelsen i lyd- og musikteknologi er en civilingeniøruddannelse, men ministeriet ændrede i 2016 holdning til spørgsmålet, således at kvalificerede scient.-bachelorer fra og med optaget i 2016 kunne optages på tekniske kandidatuddannelser (cand.polyt.). Der er ikke efterfølgende foretaget yderligere analyser af frafaldet eller iværksat yderligere tiltag for at nedbringe frafaldet, men skulle monitoreringen på individniveau vise årsagssammenhænge, som det står i studienævnets og/eller instituttets magt at påvirke, vil der blive iværksat tiltag til imødegåelse af frafald, som kan henføres til de påviste årsager. Der er dog fra og med 2016 indført skærpet fokus på kontakt til og udmelding af ikke fremmødte studerende, således at disse ikke figurerer som frafaldne. Spørgsmål 1.3: Hvordan har studietiden udviklet sig de seneste fem år? Kandidatuddannelsen i lyd- og musikteknologi (Aal) (tabel 7 og 8) Den gennemsnitlige overskridelse af normeret studietid på kandidatuddannelsen i lyd- og musikteknologi i Aalborg er på -0,37 måneder (dvs. hurtigere end den normerede studietid) for dimittendåret 2015/16 ( ), hvilket er inden for grænseværdien på 1,5 måneder og dermed i høj grad på et tilfredsstillende niveau. Der er kun data for dette dimittendår, hvor uddannelsens første dimittender blev færdige og det er endnu ikke muligt at opgøre data for gennemførelse normeret tid plus et år. 15

16 Da studietiden ligger inden for grænseværdien og dermed ikke indikerer udfordringer vedr. uddannelsens kvalitet, er der ikke behov for yderligere redegørelse vedrørende uddannelsens studietid i selvevalueringsrapporten. Kandidatuddannelsen i lyd- og musikteknologi (Kbh) (tabel 18 og 19) Overskridelse af den normerede studietid på kandidatuddannelsen i lyd- og musikteknologi København er på 0,29 måneder i gennemsnit for dimittendåret 2015/16, hvilket er inden for grænseværdien på 1,5 måneder. Der er kun data for dette dimittendår, hvor uddannelsens første dimittender blev færdige og det er endnu ikke muligt at opgøre data for gennemførelse normeret tid plus et år. Da studietiden ligger inden for grænseværdien og dermed ikke indikerer udfordringer vedr. uddannelsens kvalitet, er der ikke behov for yderligere redegørelse vedrørende uddannelsens studietid i selvevalueringsrapporten. Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem år? Kandidatuddannelsen i lyd- og musikteknologi (Aal) (tabel 9) Effektiviteten på kandidatuddannelsen i Aalborg ligger på 0,83 for studieåret 2015/16, hvilket er over grænseværdien på 0,81. I studieåret 2014/2015 var effektiviteten på uddannelsen på 0,90. Da effektiviteten dermed ligger på et tilfredsstillende niveau og ikke indikerer udfordringer vedr. uddannelsens kvalitet, er der ikke behov for yderligere redegørelse vedrørende uddannelsens studietid i selvevalueringsrapporten. Kandidatuddannelsen i lyd- og musikteknologi (Kbh) (tabel 20) Effektiviteten på uddannelsen i København ligger på 0,88 for studieåret 2015/16, hvilket er over grænseværdien på 0,81. I studieåret 2014/2015 var effektiviteten på uddannelsen på 0,71. Da effektiviteten således ligger på et tilfredsstillende niveau for det senest gennemførte studieår, men ikke for studieåret før, redegøres der i det følgende for studienævnets viden om årsagerne til den relativt lave effektivitet for studieåret 2014/15. På den baggrund vurderes det, om der er behov for at overveje opfølgende tiltag. Redegørelse Studienævnet har ikke analyseret årsagerne til den lave effektivitet for studieåret 2014/15, men det forhold, at der i var et frafald på 25 % (3 studerende) for startårgang 2014 spiller uden tvivl en afgørende rolle. En mulig bagvedliggende årsag til frafaldene og den lave effektivitet kan være, at enkelte studerende ikke har været tilstrækkeligt rustede til uddannelsens mere matematisk krævende moduler. På baggrund af ovennævnte beslutning i studienævnet om, at samtlige ansøgere fra og med optaget i 2017, der skal individuelt vurderes, vurderes af såvel en bedømmer i København som en bedømmer i Aalborg, forventes det, at alle optagne studerende har de nødvendige forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Der er ikke øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod. Samlet vurdering af uddannelsens nøgletal for kvalitet Bortset fra det beskedne antal ansøgere til uddannelsen i såvel København som (og særligt) i Aalborg, der har studieledelsens opmærksomhed, og som der skal ydes en indsats for at få rettet op på, finder studieledelsen ikke på baggrund af redegørelserne under spørgsmål samt drøftelserne af det foregående års studienævnsrapport, at uddannelsens nøgletal for kvalitet identificerer forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter for uddannelsen i Aalborg. For uddannelsen i København bør der fastholdes opmærksomhed på frafaldet på uddannelsen og foretages korrigerende handlinger, eksempelvis ift. registrering, kontakt og evt. udmeldelse af ikke-fremmødte studerende, der ikke ønsker deres studieplads, samt hvis monitoreringen på individniveau ift. årsagerne for frafald giver anledning hertil. 16

17 Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og uddannelsens faglige niveau? Uddannelserne resulterer i en civilingeniørgrad, og der er stor fokus på ansøgernes matematiske og programmeringsmæssige kompetencer i den individuelle vurdering. Følgende uddannelser er adgangsgivende: Medialogi fra Aalborg Universitet Datalogi fra Aalborg Universitet Elektronik og it fra Aalborg Universitet Software fra Aalborg Universitet Produkt- og designpsykologi fra Aalborg Universitet Internetteknologier og computersystemer fra Aalborg Universitet Elektroteknologi fra Danmarks Tekniske Universitet Netværksteknologi og it fra Danmarks Tekniske Universitet Matematik og teknologi fra Danmarks Tekniske Universitet Softwareteknologi fra Danmarks Tekniske Universitet Mekatronik fra Syddansk Universitet Informations- og kommunikationsteknologi (diplomingeniør) fra Aarhus Universitet Elektro (diplomingeniør) fra Aarhus Universitet I praksis er det dog overvejende bachelorer medialogi, der er blevet optaget, og ret få fra nogle af de øvrige nævnte adgangsgivende uddannelser. Ansøgere, som ikke har en direkte adgangsgivende bacheloruddannelse bedømmes individuelt i forhold til matematiske og programmeringsmæssige kompetencer. Fra og med forår 2017 er det indført, at samtlige ansøgere, der skal individuelt bedømmes, i hhv. København og Aalborg, vurderes af en bedømmer fra både København og Aalborg, således at der sikres ens vurdering begge steder. Kandidatuddannelsen er tilpas specifik og niche-præget til at alle optagne bliver passende udfordret, idet uddannelsen primært fagligt stiller sig oven på generelle matematiske og programmeringsmæssige erfaringer, de optagne studerende skal have fra deres adgangsgivende bacheloruddannelse. Helt fundamental kendskab til digital signalbehandling, som nogle optagne har, men andre ikke har, gennemgås på første semester i kurset Sound Processing, således at samtlige studerende har et godt udgangspunkt for at gennemføre andre kursusog projektmoduler. Spørgsmål 2.2: Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progression og sammenhæng i kompetenceprofilen læringsmål) Kandidatuddannelsen udgør i alt 120 ECTS-point bestående af fire semestre af hver 30 ECTS-point. De to første semestre er opbygget af et projektmodul på 15 ECTS-point og tre kursusmoduler af hver 5 ECTS-point. Det 3. semester er fleksibelt og består af en projektenhed på 25 ECTS-point og ét kursusmodul på 5 ECTSpoint; projektmodulet er enten et regulært AAU-projektmodul, eller et projektorienteret forløb med en virksomhed. Det sidste semester, specialet, er et rent projektmodul på 30 ECTS-point. Alle moduler evalueres med en individuel mundtlig eller skriftlig eksamen. Uddannelsens overordnede opbygning og centrale fagområder er illustreret i nedenstående figur. Figur 2: Oversigt over strukturen i kandidatuddannelsen 17

18 Det er et godt forhold mellem uddannelsens forskellige elementer og kompetenceprofilen, og som det er illustreret i tabel 25 er alle mål i kompetenceprofilen understøttet af mindst to moduler. Tabel 25: Sammenhæng mellem kompetenceprofil og modulernes læringsmål på kandidatuddannelsen Kategori Kompetencemål Moduler Viden has in-depth knowledge and understanding of issues within the areas of sound and music technology and design. Færdigheder Kompetencer can understand and, on a scientific basis, reflect on the technical, organizational and market drivers in sound and music technology as well as the interplay between technology, market and user issues can analyze sound and music computing s knowledge, theory, methodologies and practice, and identify scientific issues has in-depth knowledge and understanding of issues within the areas of sound and music technology and design. ability to synthesize scientific methods, tools and general skills within the field of sound and music computing. ability to evaluate and select among relevant scientific theories, methods, tools and general skills and, on a scientific basis, advance new analyzes and solutions within the subject areas ability to synthesize research-based knowledge and discuss professional and scientific problems with both peers and non-specialists ability to synthesize knowledge in scientific writing: articles, reports, documentation, etc. ability to analyze and select among relevant theories, technologies and methods for development of sound and music technology solutions and services can analyze different technologies for optimal selection can analyze the research potential or the market, ethical and regulatory framework for application of the technologies ability to apply acquired knowledge in research, innovation and entrepreneurship that can be used to explore and exploit the great potential of new media technologies with an engineering approach ability to synthesize acquired knowledge creatively and innovatively to identify and propose new opportunities and develop services/solutions, which can empower the users and assist them in solving their current and future tasks on a daily basis ability to synthesize project work and problem based learning in a global/multicultural environment ability to apply knowledge to independently initiate and implement discipline-specific and interdisciplinary cooperation and assume professional responsibility All project modules All course modules SMC3, P: Sound and Music Innovation SMC3, P: Project Oriented Work in a Company All project modules SMC1, C: Machine Learning for Media Technology SMC1, C: Music Perception and Cognition SMC2: Human Sound Perception and Audio Engineering All project modules SMC1, C: Machine Learning for Media Technology SMC1, C: Music Perception and Cognition SMC2, C: Embodied Interaction All project modules All project modules All project modules All project modules All project modules All project modules SMC3, P: Sound and Music Innovation SMC3, P: Project Oriented Work in A Company SMC3, P: Sound and Music Innovation SMC3, P: Project Oriented Work in A Company All project modules All project modules All project modules 18

19 ability to synthesize knowledge and independently take responsibility for own professional development and specialization apply acquired knowledge in mediating collaborations and exchange between development- and businessrelated functions in organizations All project modules All project modules Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser? Ikke relevant for kandidatuddannelsen i lyd- og musikteknologi. Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre år været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? Der har de seneste tre år ikke været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans. Spørgsmål 2.5: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre år været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Der har i uddannelsesevalueringerne fra 2016, hvor de første to hold af dimittender blev færdige, ikke været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling. Samlet vurdering af kvaliteten af uddannelsens opbygning og forløb På baggrund af bl.a. redegørelserne under spørgsmål , drøftelserne af det foregående års studienævnsrapport samt øvrige relevante indikatorer vurderes kvaliteten af uddannelsens opbygning og forløb overordnet at være tilfredsstillende. Det er specifikt vurderingen, at der er sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og uddannelsens faglige niveau, idet den studerende på uddannelsen i tilfredsstillende omfang opnår de fastlagte læringsmål tilrettelæggelsen af uddannelsen understøtter dens kompetenceprofil, da der for hvert element i uddannelsens kompetenceprofil er flere af uddannelsens moduler, som bidrager til kompetenceelementets opnåelse der er progression og sammenhæng i uddannelsen ved at den studerende på uddannelsens 1. semester med lærer fundamentale principper, teorier og metoder for at processere lyd- og musiksignaler, på 2. semester lærer om databehandling inden for medieteknologiske anvendelser, modellering af fysiske systemer, menneskelig lydopfattelse og audioteknik samt legemliggjort interaktion, på 3. semester lærer at lave innovative løsninger med lyd og musik og på kandidatspecialet anvender og syntetiserer de indlærte videnskabelige teorier og metoder i udformingen af nye metoder og/eller løsninger. 19