Selvevalueringsmøde for bacheloruddannelsen i IT, kommunikations- og medieteknologi

Transkript

1 Fakultetskontoret for ENGINEERING, SUND og TECH Dokument dato: Dokumentansvarlig: Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: Mødereferat Emne: Tidspunkt, sted: Deltagere: Afbud: Mødeleder: Referent: Selvevalueringsmøde for bacheloruddannelsen i IT, kommunikations- og medieteknologi Onsdag den 13. september 2017, kl , Aalborg Universitet Campus København, A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV Kim Normann Andersen, Ekstern faglig ekspert, CBS Christian Kloch, Ekstern aftagerrepræsentant, TDC Jakob Stoustrup, Prodekan for uddannelse, Det Tekniske Fakultet for IT og Design Sebastian Bue Rakov, Specialkonsulent, Det Tekniske Fakultet for IT og Design Uffe Kjærulff, Studieleder, Skole for IKT (SICT) Diana P. Frank, Fuldmægtig, Skole for IKT (SICT) Claus B. Madsen, Studienævnsformand, Studienævn for Medieteknologi Anne-Marie Rasmussen, Studienævnssekretær, Studienævn for Medieteknologi Annette Erichsen, Studienævnssekretær, Studienævn for Medieteknologi Børge Lindberg, Institutleder, Institut for Elektroniske Systemer Ove Andersen, Studienævnsformand, Studienævn for Elektronik og IT Vivi Juul-Pedersen, Studienævnssekretær, Studienævn for Elektronik og IT Knud Erik Skouby, Professor, CMI Morten Falch, Lektor, CMI Christine Ingerslev, ITCOM-studerende, København Filip Adamik, ITCOM-studerende Christina Kristensen (næstformand) Uffe Kjærulff, Studieleder, SICT Diana Frank, Fuldmægtig, SICT Dagsorden 1. Velkomst og præsentation af mødets formål og selvevalueringsprocessen, samt deltagere (herunder rollerne som ekstern faglig ekspert og aftagerrepræsentant) 2. Kort præsentation af skolen og uddannelsen 3. Præsentation ved ekstern faglig ekspert 4. Godkendelse af dagsorden og opmærksomhedspunkter/forbedringspotentialer som de fremgår i selvevalueringsrapporten (herunder evt. justering af dagsorden på baggrund af input fra eksterne eksperter) 5. Diskussion af uddannelsen og opmærksomhedspunkter/forbedringspotentialer Side 1 / 9

2 Mødereferat Ad. 1 Velkomst og præsentation af mødets formål og selvevalueringsprocessen, samt deltagere Velkomst ved Uffe Kjærulff samt kort præsentation af mødedeltagere (herunder rollerne som ekstern faglig ekspert og aftagerrepræsentant). Gennemgang af dagsorden og selvevalueringsproceduren, som udgør en central del af Aalborg Universitets kvalitetssikringssystem. På mødet evalueres bacheloruddannelsen i IT, kommunikations- og medieteknologi i København. Uddannelsen blev selvevalueret første gang i Efter mødet vil referat og præsentationer blive sendt til alle mødedeltagere. På baggrund af selvevalueringsmødet vil der efterfølgende blive udarbejdet en handleplan. Ad. 2 Kort præsentation af skolen og uddannelserne Kort præsentation af Aalborg Universitet og Skole for Informations- og Kommunikationsteknologi (SICT), herunder organisationsstruktur, udbudte uddannelser, antal studerende og skolens 3 studienævn. SICT udbyder en række uddannelser inden for IKT-området og ledes af studieleder Uffe Kjærulff. SICT har ca studerende og favner 3 studienævn: Studienævn for Datalogi, Studienævn for Elektronik og IT samt Studienævn for Medieteknologi, hvortil ITCOM-uddannelsen indtil nu har været knyttet. Uddannelsen overflyttes til Studienævn for Elektronik og IT pr. 1. september Herefter fulgte en kort præsentation af uddannelserne under Studienævn for Medieteknologi. Studienævnet rummer 3 bacheloruddannelser og 7 kandidatuddannelser. Der er ca. 960 studerende i Aalborg, København og Esbjerg. ITCOM-uddannelsen blev desuden kort præsenteret. Ad. 3 Præsentation ved ekstern faglig ekspert Kim Normann Andersen er professor ved CBS og studieleder for Business IT-uddannelser og deltog i selvevalueringsmødet som ekstern faglig ekspert. Det blev aftalt, at Kim først holdt sin præsentation, hvorefter man på den baggrund ville aftale supplering af dagsordenen og vente med at drøfte pointerne i oplægget til de konkrete opmærksomhedspunkter/forbedringspotentialer under punkt 5. Kim Normann Andersen præsenterede derefter sine overordnede overvejelser omkring bacheloruddannelsen i ITCOM s styrker og svagheder. Overvejelserne var koncentreret omkring 4 emner vedr. bacheloruddannelsen i ITCOM: Titel og formål med uddannelsen Kursusmodulernes understøttelse af kompetenceprofilen Frafald: Hvad kan vi gøre for at reducere dette? Feedback fra dimittender: sikre, at de giver løbende feedback. Titel og formål med uddannelsen: Hvad er det uddannelsen ønsker at opnå? Er det at give en forretningsforståelse, hvordan man laver man et godt interface, eller noget helt tredje? Titlen leder ikke hen til teknologien i uddannelsen og virker lidt gammeldags. Spørgsmålet er, hvordan uddannelsen forstås hos potentielle studerende. Anbefalingen fra den eksterne ekspert er, at få afklaret om uddannelsesledelsen vil bibeholde titlen på uddannelsen, og han mener der bør være et klart link mellem titel og indhold. Hvad er det, de studerende skal gøre? Skal de konstruere ting? Derudover bemærkes det, at der er mange interne bedømmelser. Der forslås at benytte peer-grading for at få de studerende til at tage mere ansvar for deres egen læring. Evalueringsformenerne virker gammeldags og understøtter måske ikke de kompetencer, de studerende skal opnå på denne uddannelse. Derudover er det svært at se, hvor markedsperspektivet er på første semester. Måske skulle der være markedsorienterede kurser på første semester for at fange de studerende - med mindre alle studerende er meget teknologisk stærke kan indholdet på første semester måske skræmme nye studerende væk? Kursusmodulernes understøttelse af kompetenceprofilen: Relationen mellem formålet med den enkelte forelæsning og uddannelsens læringsmål skal være tydelig for den studerende. Underviserne bør kende målene i uddannelsens kompetenceprofil (se tabel 12 i Side 2 / 9

3 selvevalueringsrapporten) og klart kunne kommunikere sammenhængen til de enkelte moduler. Dvs., at man med fordel kan arbejde med videreudvikling af, hvordan underviserne anvender læringsmålene i kursus- og projektmodulerne. Frafald: Den eksterne faglige ekspert udtrykte overraskelse over, at der er frafald på uddannelsen. Får de studerende løbende feedback på deres læringskurve eks. hvordan de klarer sig i kurserne osv.? Dette kunne måske styrkes i uddannelsen? Det er interessant, hvilken profil uddannelsens ansøgere har: Hvem er de, og søger de ind som første prioritet eller hvordan? Disse data kan bidrage til at afdække de studerendes motivation på uddannelsen. Feedback fra dimittender: Der er kun data fra 4 dimittender, men der er dimitteret 16 studerende i de år, der er omfattet af dimittendundersøgelsen. Det bør undersøges, hvor stor en andel af bachelorerne, der går ud på arbejdsmarkedet, og hvor stor en andel, der fortsætter på kandidatuddannelser. Feedback fra dem, som går videre på en kandidatuddannelse, kunne også være nyttigt. Dette kunne man evt. arbejde med via sociale events for dimittender og fx Facebook-gruppe for dimittender. Generelt kunne træning af netværkskompetencer, både ift. digitalt og fysisk netværk være relevant, når der er tale om en teknisk uddannelse med forretningselementer. Matematik og programmering er vigtigt, men business-delen er også vigtig, og her kommer netværk ind. Ad. 4 Godkendelse af dagsorden og opmærksomhedspunkter/forbedringspotentialer som de fremgår i selvevalueringsrapporten Det blev aftalt, at den eksterne eksperts bidrag til opmærksomhedspunkter og forbedringspotentialer for uddannelsen blev tilføjet til dagsordenen under kvalitetsområderne: Kvalitetsområde 1: Frafald: Ikke nok løbende feedback. Hvem optages (hvilken prioritet?) Kvalitetsområde 2: Profil vs. Titel: match mellem læring og evaluering / titel på moduler/markedsperspektiv på første semester/kompetenceprofil vs. læringsmål. Kvalitetsområde 7: Feedback fra dimittender (både kandidatstuderende og færdige bachelorer i job) /sociale events netværksmuligheder. Aftagerrepræsentanten tilkendegav, at de meget gerne vil indgå i dialog med studerende og AAU, men havde ikke yderligere opmærksomhedspunkter, der burde behandles på mødet. Ad. 5 Diskussion af uddannelserne og opmærksomhedspunkter/forbedringspotentialer Nedenstående oversigt baseret på dels selvevalueringsrapporten, dels den eksterne eksperts overordnede vurdering af uddannelsen blev præsenteret på mødet som udgangspunkt for diskussionerne under punkt 5: 5.1 Nøgletal for kvalitet Optag Side 3 / 9

4 Uddannelsens optag blev drøftet. Der er indført adgangsbegrænsning på 50 studerende og det skal i 2018 vurderes, om der er behov for en justering af antallet. Dette bør indgå i selvevalueringshandlingsplanen for bachelor i ITCOM, der udarbejdes pba. selvevalueringsmødet og -rapporten. Den eksterne eksperts pointe omkring undersøgelse af sammenhængen mellem de optagnes prioritet og frafald bør også indgå i overvejelserne om, hvad der skal arbejdes med via handlingsplanen. Derudover var mødedeltagerne enige om, at uddannelsen ikke oplever udfordringer ift. optaget. Frafald Uffe Kjærulff redegjorde for frafaldssituationen på uddannelsen. Frafaldet på uddannelsen på første studieår er på 14 % og dermed under fakultetets grænseværdi på 20 % og dermed tilfredsstillende lavt. Frafaldet inden for normeret tid plus 1 år for det senest opgjorte år er imidlertid på 39 % og dermed over grænseværdien på 33 %. Studielederen redegjorde for nogle af de tiltag, der er blevet arbejdet med som opfølgning på selvevalueringen i 2014 og de årlige studienævnsrapporter: Interview med studerende for at afklare, om info-materiale bør ændres. Dette ledte ikke til identifikation af behov for ændringer Studievejleder fra ITCOM, som bl.a. kan informere potentielle studerende Skærpet adgangskrav fra 2020 (mindst 4,0 i matematik) godkendt i foråret 2017 se senere Plan for øget studieintensitet (50 % bruger 30 t/uge) se nedenfor Derudover mindede studielederen om, at den eksterne eksperts pointer vedr. frafald ønskedes drøftet; dvs. om de studerende får nok løbende feedback i løbet af semestrene samt om der kan være sammenhæng mellem frafald og de optagnes profil ift. prioritet (1., 2., osv.). Deltagerne drøftede uddannelsens frafald og hvordan der kan arbejdes med dette under disse temaer/mulige tiltag. Kommunikation til potentielle studerende: Aftageren foreslog, at de foretagne interviews kunne suppleres med interviews med potentielle studerende (gymnasieelever) samt evt. med frafaldne for at undersøge om kommunikationen er retvisende ift. uddannelsens indhold. En af de deltagende ITCOM-studerende nævnte, at Studiepraktik og Åbent Hus også er vigtige kommunikationsplatforme, hvor interesserede unge kan få information på uddannelsen. Ift. information om uddannelsen på studieguide blev det drøftet, om dette stemmer overens med kurserne på første semester (lineær algebra og programmering). Den eksterne faglige ekspert nævnte, at de kurser, de studerende møder på 1. studieår, vurderes ikke at stemme helt overens med det, der kommunikeres til potentielle studerende. En af de tilstedeværende undervisere forklarede, at projekterne udgør halvdelen af semestrene, og at projekterne på 1. semester ligger langt tættere på det, der kommunikeres til potentielle studerende. Ifm. udarbejdelsen af handlingsplanen overvejes det, om det matematiske og programmeringsmæssige indhold evt. skal fremgå tydeligere af studieguiden, så det er klart for potentielle studerende. Det skal dog holdes in mente, at uddannelsens udfordringer med frafald drejer sig om frafald på semester og ikke i løbet af første studieår. Ansøgerprofil: Det blev drøftet, hvad der vides om de studerende, der optages deres baggrund, motivation, prioritet, bopæl, alder osv. Sådanne faktorer kan have betydning for deres motivation og kan bidrage til at forårsage frafald. Typisk er udenlandske studerende meget motiverede og falder fra i markant mindre omfang. Mulige sammenhænge mellem sådanne variable og frafald kunne derfor analyseres yderligere. Studieintensiteten: Studielederen redegjorde for, at informationerne fra bl.a. de gennemførte interviews og semesterevalueringer indikerer, at de studerende er tilfredse med uddannelsen. Frafaldet kan derfor have noget med de studerendes motivation og studieindsats at gøre. Forskellige faktorer med potentiel betydning for de studerendes motivation blev drøftet. Underviserne gav Side 4 / 9

5 udtryk for, at de internationale studerende ikke har så mange muligheder i forhold til valg af (engelsksprogede) kandidatuddannelser på AAU i København, hvilket muligvis kan være en ulempe ift. de studerendes motivation for at gennemføre bacheloruddannelsen. De internationale studerende skal desuden typisk arbejde ved siden af studierne og kan have problemer med deres boligsituation, og dette påvirker måske også de andre studerende i forhold til deres motivation. Førsteårsstuderende synes, ifølge underviserne på mødet, i nogle tilfælde, at matematikken er for hård og at der er for meget arbejde i det. De bliver muligvis overraskede, hvilket kan være en af årsagerne til det oplevede lave fremmøde til undervisningen. Derudover vurderedes det, at nogle falder fra grundet deres ønske om mere fokus på den bløde side af uddannelsen. Aftageren undrede sig over, hvordan arbejdsbelastningen kan være overraskende, da studieordningen jo dikterer, hvor mange ECTS-point man skal have. Claus B. Madsen redegjorde for, at de kvalitative tilbagemeldinger fra/kontakt med studerende indikerer, at der er to grupper af studerende, hvor den ene er meget ambitiøse og den anden lader til at have et fhv. lavt ambitionsniveau. En underviser supplerede med, at det også vurderes, at de studerende skal bruge mere tid på campus og få sociale relationer, der er vigtige ift. fastholdelse. Ove Andersen fortalte, at studienævnet har gjort sig overvejelser om, hvordan man kan fremme en kultur, der kan lede til højere studieintensitet, engagement samt gode studievaner. Fx ved anvendelse af mentorer. Aftageren spurgte, om man kan gøre noget for at fremme de studerendes aktivitet i løbet af semestrene. Sebastian Bue Rakov foreslog, at det måske kunne overvejes at indføre tællende aktiviteter/løbende evalueringer som en del af de matematisk/teknisk tunge moduler, herunder på de senere semestre. Især for at fremme fastholdelse indtil det skærpede adgangskrav træder i kraft i 2020 bl.a. ved at fremme højere studieintensitet i de moduler, de studerende har vanskeligt ved at bestå. Aftageren udtrykte, at ekstra undervisningsunderstøttende aktiviteter måske også kunne være en god investering, idet frafald jo koster universitetet penge. Den eksterne ekspert foreslog, at screeningssamtaler/optagelsesprøver kunne være en mulighed. Sebastian Bue Rakov fortalte, at de foreløbige erfaringer fra SDU viser, at screeningssamtaler lader til at have størst betydning ift. gensidig forventningsafstemning med de potentielle studerende, snarere end som en frasorteringsmekanisme. Skærpet adgangskrav og matematisk / teknisk niveau Ifølge Ove Andersen viser karakterstatistikkerne, at lineær algebra og til dels programmering har stor dumpeprocent. Men faktisk er PBL det modul, de fleste studerende dumpede i sidste studieår på 1. og 2. semester. Det blev overordnet drøftet, om der kan være sammenhæng mellem fx hvordan de studerende klarer sig i statistik og andre matematisk/teknisk tunge moduler på de senere semestre og frafaldsraten her. Drøftelsen af dette emne i detaljer skete under punkt 5.2. Der var enighed om, at det er sandsynligt, at det skærpede adgangskrav vil bidrage til at mindske frafaldet på sigt, men at der er behov for at udvælge og igangsætte supplerende tiltag, der kan bidrage til at øge fastholdelsen frem til, at de skærpede adgangskrav træder i kraft. De drøftede mulige tiltag overvejes derfor ifm. udarbejdelse af handlingsplanen. Studietid Uffe Kjærulff redegjorde for uddannelsens tal for studietid. Uddannelsens nøgletal for gennemsnitlig overskrivelse af normeret studietid var på 0,68 mdr. for dimittendårgang 2015/16 og dermed under grænseværdien på 2,5 mdr., og med en enkelt undtagelse var den gennemsnitlige overskridelse af studietiden også under grænseværdien de foregående år. Andelen af studerende der gennemfører uddannelsen inden for normeret tid + 1 år har for de sidste tre opgjorte årgange ligget under grænseværdien på 60 %. Dette skyldes dog især uddannelsens udfordringer med for højt frafald på normeret tid + 1 år. Deltagene var derfor enige om, at adressering af uddannelsens udfordringer med frafald på semester vil kunne bidrage til at højne gennemførelsesandelen, mens uddannelsen ikke vurderes at have en udfordring ift. studietiden for de studerende, der gennemfører uddannelsen. Side 5 / 9

6 Effektivitet Effektiviteten har kun været under grænseværdien (0,80) et enkelt af de sidste studieår (0,77 i 13/14), hvorfor det blev vurderet, at uddannelsen ikke generelt har problemer med for lav effektivitet. 5.2 Opbygning og forløb Uffe Kjærulff redegjorde for baggrunden for skærpelsen af adgangskravene til uddannelsen. Rektoratet har i 2017 godkendt, at der indføres karakterkrav på 4 i matematik A-niveau gældende fra Karakterkravet indføres pba. analyse af studerende optaget i , der har vist at: Danske studerende udgjorde 2/3, men 87 % af de frafaldne Studerende (danske) med matematikkarakter < 4 udgjorde 30 % Frafaldet blandt danske studerende lå på 30 % på måletidspunktet (efteråret 2015), mens det for udenlandske studerende lå på kun 9 % Frafaldsfrekvensen for studerende med matematikkarakter < 4 var 9 procentpoint højere end for studerende med matematikkarakter 4 Frekvensen blandt (danske) studerende med matematikkarakter < 4 i gul eller rød kategori (frafaldstruet) var 46 %, mens den blandt studerende med matematikkarakter 4 er 27 % Uddannelsesledelsen forventer på denne baggrund, at indførelsen af karakterkravet vil bidrage til dels en styrket sammenhæng mellem de faglige niveauer, de studerende kommer med fra deres adgangsgivende gymnasiale uddannelser og det faglige niveau på bacheloruddannelsen. Dels til en bedring af nøgletallene for frafald, studietid og effektivitet. Ændringen vil formentlig resultere i et lavere optag, men dette ventes i nogen grad kompenseret af lavere frafald. Der var bred enighed om, at indførelsen af karakterkravet vil bidrage til at løse flere af uddannelsens udfordringer, men at der også bør tages initiativer indtil adgangskravet indføres. Det blev drøftet, om dette kan gøres ved at kompensere i form af at indføre eks. brush-up-kurser i matematik. Dette anvendes allerede på første studieår, hvor omkostningen ved at indføre ekstra kurser er givet godt ud. Det kan med fordel overvejes, om der kan gøres noget på de efterfølgende studieår. Det blev drøftet, hvad de studerendes vanskeligheder med matematik på universitetet kan skyldes, herunder at gymnasielærere giver udtryk for, at det kan hænge sammen med, at de i gymnasiet lærer matematikken via værktøjer. Derudover drøftede deltagerne, hvordan flere af de mulige tiltag ift. frafald/fastholdelse og vil kunne bidrage til styrket sammenhæng i uddannelsen og øgning af de studerendes udbytte. Jakob Stoustrup forklarede, at undersøgelser viser, at den stærkeste proxy for de studerendes udbytte af deres uddannelse er deres studieintensitet. Derfor skal arbejdet med at øge de studerendes motivation og indsats tages alvorligt. Der skal arbejdes med meget tydelig forventningsafstemning, så der indgås en social kontrakt med de studerende på dette. I forlængelse af dette blev mulighederne for eksempelvis at indføre adgangsprøver som i USA eller ansætte studenterambassadører, som studienævnet har drøftet det, der kan være med til at understøtte, at nye studerende udvikler gode studievaner, diskuteret. Derefter blev de to punkter fra den eksterne eksperts præsentation drøftet: - Vedrørende sammenhæng mellem uddannelsens titel og dens profil/indhold blev det drøftet hvilken titel, der er den rette, set i lyset af, at der er to målgrupper for titlen på uddannelsen. Derudover er der også en afvejning omkring, hvad der skal stå i rekrutteringsmaterialet for at dette er retvisende og sigende (facebook, twitter). Det overvejes ifm. udarbejdelsen af handlingsplanen, om uddannelsens titel skal drøftes med aftagere. Sammenhængen mellem læring og evaluering, hvordan evalueringsformerne understøtter, at de studerende lærer det, de skal ifølge læringsmålene, blev også drøftet. Herunder hvordan blended learning anvendes på uddannelsen. - I forhold til sammenhængen mellem uddannelsens kompetenceprofil og modulernes læringsmål blev det drøftet, hvordan der arbejdes med dette i praksis og hvordan arbejdet evt. kan styrkes yderligere. De studerende læser typisk ikke læringsmålene i studieordningen, og der var derfor enighed om, at der ved starten af hvert kursus bør gives en introduktion til læringsmålene. Det blev konkluderet, at der ifm. uddannelsens handlingsplan formentlig bør arbejdes med tiltag, der sikrer sammenhængen mellem uddannelsens titel og profil/indhold, at evalueringsformerne understøtter den ønskede læring samt med, hvordan kursernes læringsmål anvendes i praksis ift. introduktion til kurserne. Det bør desuden overvejes at igangsætte kortsigtede initiativer indtil adgangskravet er indført. Side 6 / 9

7 5.3 Undervisningens og studiemiljøets kvalitet På baggrund af selvevalueringsrapportens afsnit om kvalitetsområde 3 drøftede mødedeltagerne følgende emner: - Lineær algebra på 1. semester, hvor de studerende på uddannelsen pt. følger den engelsksprogede version af kurset, som der har været nogen kritik af i semesterevalueringer. Kurset har været undervist af en af de anvendte DVIP. Det blev aftalt, at studielederen og institutlederen sikrer, at der tages hånd om udfordringen og at dette ikke skal afvente uddannelsens selvevalueringshandlingsplan. - Uffe Kjærulf redegjorde for, at der er behov for en forbedring af de studerendes fremmøde til undervisning og studieindsats. Input til selvevalueringsrapporten fra undervisere viser, at der er problemstillinger vedr. fhv. lavt fremmøde til undervisningen og den centrale studiemiljøundersøgelse fra 2016 viser, at over 50 % af ITCOM-respondenterne (38 i alt, heraf 25 internationale) brugte 30 t/uge. For at adressere udfordringen, er der blevet indlagt skemalagt øvelsestid i Moodle og semesterbeskrivelserne til de studerende er blevet revideret, så det fremgår, at der stilles forventning om, at de studerendes studieindsat ligger på 45 t/uge. Det blev foreslået, at der med fordel kan arbejdes mere på at organisere studiestarten og for at få de studerende til at bruge mere tid på campus, ligesom en øget anvendelse af blended learning i flere af kurserne måske kunne bidrage positivt. - I selvevalueringsrapporten (nederst s. 12) er der en bemærkning om, at lokaleforholdene er blevet forbedret, men at de "dog stadig ikke opleves helt optimale". På denne baggrund bør der i den nye selvevalueringshandlingsplan være et punkt, som følger op på denne bemærkning, således at det afklares, hvad der ligger bag denne oplevelse, og hvad der evt. kan gøres for at adressere den. Det blev konkluderet, at det overvejes, hvad der mere kan gøres for at højne de studerendes fremmøde og studieindsats, så udfordringen fortsat adresseres i arbejdet med handlingsplanen, ligesom punktet om lokaleforholdene skal adresseres i denne. 5.4 Forskningsdækning og -miljøer Mødedeltagerne drøftede på baggrund af rapporten: - Sammenhæng mellem forskning og undervisning - Forskningens kvalitet og volumen - VIP/DVIP, studerende/vip og STÅ/VIP VIP/DVIP-ratioen for studieåret 2015/16 var på 6,37, hvilket er under grænseværdien på 7,0. Børge Lindberg redegjorde for, at dette skyldes, at der er brugt fire DVIP på kurser (Torben Erik Lund, Camilla Bonde, Henrik Tange og Bedia Akyar Møller (underviser på Institut for Matematiske Fag) samt to DVIP som projektvejledere (Idongesit Williams og Alexander Osei-Owusu). Der er for nyligt oprettet yderligere en adjunktstilling samt 1,5 lektorstilling, hvorved problemet er blevet adresseret med den nyoprettede stilling, men uddannelsesledelsen skal selvfølgelig være opmærksomme på, om ansættelserne bevirker at ratioerne løftes tilstrækkeligt. De 1,5 stilling skyldes en deling mellem Aalborg og København. Underviserne er allerede startet og den ene har været i gang et år. Nøgletallene for forskningsdækningen monitoreres fortsat for uddannelsen ifm. studienævnsrapporterne for 2017, og ansættelsernes effekt bør derfor delvist kunne ses i de nye tal for studieåret 2016/ Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Claus B. Madsen slog fast, at indførelse af mere moderne læringsformer er undervisernes og universitets ansvar, så vi sikrer, at det sker på ordentlig måde. Det er ikke nok, at de studerende gør det selv via quick fixes i form af tutorial sites på nettet. Det er andre tider nu, og de studerende skal motiveres på andre måder. Undervisere skal dog kende læringsmålene, og hvordan de er mappet ind i vores kurser. Her er det en udfordring, hvis vi bruger DVIP ere i for stort et omfang. Ifølge Jakob Stoustrup er det vigtigt, at alle undervisere er bevidste om uddannelsens kompetenceprofil og underviser ind i den kontekst; dette hænger også sammen med miljøernes evne til at skabe sammenhæng i uddannelsen for de studerende. Studieleder, institutleder og studienævnsformand overvejer i fællesskab, hvordan disse to opmærksomhedspunkter bedst adresseres med uddannelsens handlingsplan. Side 7 / 9

8 5.6 Nøgletal for relevans Uffe Kjærulff redegjorde for den relativt lave overgangsfrekvens fra ITCOM til kandidatuddannelser på AAU, herunder primært ICTE-uddannelsen, på baggrund af rapporten. Fordelingen af dimittender startet på kandidatuddannelser på andre universiteter, overgået til beskæftigelse eller ophold i udlandet har universitetet ikke information om. Ifølge underviserne informeres de studerende om, at kandidatuddannelsen i ICTE udgør den naturlige forlængelse af bacheloruddannelsen og dermed er det oplagte valg; men også om, at de kan fortsætte på en kandidatuddannelse på fx DTU. Claus B. Madsen fortalte, at der på bacheloruddannelserne i medialogi gøres brug af kandidatstuderende til at informere de bachelorstuderende om mulighederne, hvilket giver god motivation blandt de studerende. Den eksterne ekspert spurgte ind til, hvor de internationale studerende, som ikke går videre på en kandidatuddannelse på AAU går hen. Den eksterne ekspert vurderede, at det er naturligt nok, hvis mange internationale studerende tager hjem efter endt uddannelse samt at problematikken pga. af en lille population næppe er så omfattende, som procentandelene giver indtryk af. Jakob Stoustrup redegjorde for, at det er vigtigt, at man forsøger at fastholde de udenlandske studerende efter de har fået deres bachelorgrad og giver de studerende gode muligheder for at bidrage til det danske arbejdsmarked efter endt kandidatuddannelse. Det blev aftalt, at årsagerne til den lave overgangsfrekvens skal afdækkes, og at der skal laves tiltag for at øge frekvensen. 5.7 Dialog med dimittender Uffe Kjærulff redegjorde for, at rapporten indikerer, at der er tale om mangelfuld information til de studerende på ITCOM om universitetets tilbud om karrierevejledning: De studerende finder ikke, at de har modtaget nok hjælp til en effektiv overgang til arbejdsmarkedet De har ikke kendskab til AAU Karriere og deres tilbud De mener ikke uddannelsens VIP i tilstrækkeligt omfang har kendskab til og informerer om karrieremuligheder Den eksterne ekspert opfordrede til at kontakte de ca. 12 dimittender, der ikke har besvaret dimittendundersøgelsen for at få feedback fra dem. Derudover kan det overvejes at styrke dialogen med dimittender yderligere for ITCOM, fx i form af sociale arrangementer, alumnegruppe eller fokusgruppeinterviews. I dimittendundersøgelsen har de fire deltagende ITCOM-dimittender tilkendegivet, at de føler sig svagest rustet efter endt uddannelse inden for forretningsforståelse (ift. kompetencer, som de føler, de har behov for i deres job). Det blev derfor drøftet, om uddannelsens forretningsorienterede elementer bør styrkes, og evt. tænkes i et helhedsperspektiv, så de studerende opnår en sammenhængende forretningsforståelse. Ifølge aftageren er forretningsforståelse dog vanskelig at tillære sig (udelukkende) via en universitetsuddannelse, og meget kan først komme efter overgangen til arbejdsmarkedet. Det blev aftalt, at det skal sikres, at de studerende orienteres om universitetets tilbud om karrierevejledning samt at det skal overvejes, om den officielle dimittendundersøgelse skal suppleres specifikt for IT- COM s dimmittender for bl.a. at få mere information om deres videre færd og input til videreudvikling af uddannelsen. 5.8 Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Forskellige muligheder for øget samarbejde med aftagervirksomheder blev drøftet. Selvom ITCOMstuderende er bachelorstuderende, var der enighed om, at de tidligt på uddannelsen skal kunne tilgå information om muligheder for videreuddannelse og beskæftigelse (med eller uden kandidatgrad), så de har et klarere billede af hvad de kan bruge uddannelsen til. Dette kan også bidrage til at øge motivation, studieintensitet og fastholdelse. De studerende har dog ifølge underviserne i forvejen et tæt samarbejde med arbejdsmarkedet; men det kan måske gøres endnu bedre? Aalborg Universitet København har en fordel ift. at samarbejde med virksomheder ift. det store udbud af virksomheder. Det blev konkluderet, at det ifm. udarbejdelsen af handlingsplanen skal overvejes, om der skal igangsæt- Side 8 / 9

9 tes tiltag vedr. bedre/mere information til de studerende om beskæftigelses- /videreuddannelsesmuligheder samt ift. styrkede muligheder for samarbejde mellem studerende og virksomheder. Endelig bemærkede Sebastian Bue Rakov, at flere af emnerne drøftet på selvevalueringsmødet med fordel kan tages op med aftagerpanel og/eller aftagergruppe på et af de kommende møder. Evt. på baggrund af suppleret dialog med dimittender. 5.9 Samlet, overordnet vurdering af ITCOM-uddannelsen Med afsæt i rapporten, oplægget fra den eksterne ekspert samt drøftelserne på mødet drøftede deltagerne, hvordan uddannelsen samlet set vurderedes. Uddannelsen vurderedes at matche såvel det nuværende som det fremtidige arbejdsmarkedsbehov for højtuddannede inden for it-området, og den udmærker sig ved sin relativt brede it-faglige profil; dog har den en klar teknisk overvægt. På det mere konkrete plan, har uddannelsen et fhv. lavt frafald på første studieår, de studerende gennemfører overvejende deres uddannelse tilfredsstillende hurtigt og gennemsnitligt med en tilfredsstillende beståelseskvotient til eksamenerne (effektivitet). I forhold til uddannelsens opbygning og forløb, undervisningens og studiemiljøets kvalitet, forskningsbasering samt pædagogik blev uddannelsen vurderet som overordnet velfungerende, omend med visse mindre forbedringspotentialer. En del af disse potentialer kan have betydning for fastholdelse/frafald. Uddannelsens nøgletal for relevans, dialog med dimittender samt aftagere har ikke indikeret opmærksomhedspunkter vedr. uddannelsens relevans (eller kvalitet); der foreligger dog forslag til, hvordan disse aspekter af uddannelsen kan videreudvikles for at højne kvaliteten yderligere. På det konkrete plan er der behov for: o indsats for at mindske frafald efter første studieår o indsats for at øge de studerendes studieintensitet o tiltag, der øger sammenhængen mellem uddannelsens titel og profil/indhold, styrker evalueringsformernes understøttelse læringsmålene samt at kursernes læringsmål anvendes i introduktion til kurserne o at monitorere VIP/DVIP-ratioen for at sikre, at denne igen bringes over fakultetets grænseværdi o at arbejde med kontinuerligt fokus på moderne pædagogisk/didaktiske læringsformer i en digital kontekst o at finde årsagerne til den relativt lave overgangsfrekvens fra ITCOM- til ICTEuddannelsen og på denne baggrund lave tiltag, som vil kunne øge overgangsfrekvensen o en intensiveret indsats for at orientere de studerende på ITCOM om universitetets tilbud om karrierevejledning o at overveje, om uddannelsens forretningsorienterede elementer skal styrkes og evt. tænkes i et helhedsperspektiv, så de studerende opnår en sammenhængende forretningsforståelse o at overveje muligheder for suppleret dialog med dimittender og styrket samarbejde med potentielle aftagere. Side 9 / 9